PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 77
Offentligt

Satsningen

på ph.d.-

uddannelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdsfortegnelse

1. Forord

2. Indledning

3. Den samfundsmæssige værdi af ph.d.-satsningen

3.1 Tilgangen til ph.d.-uddannelserne

3.1.1 Erhvervs-ph.d.erne

3.1.2 Ph.d.er inden for forskningsbaseret myndighedsbetjening

3.2 Udviklingen i antallet af færdiguddannede ph.d.er

3.3 Ph.d.-beskæftigelsen i dag

3.4 Den fremtidige ph.d.-efterspørgsel

4. Rekruttering og karriereudvikling på ph.d.-området

4.1 Rekruttering af ph.d.-studerende

4.1.1 International rekruttering

4.1.2 Rekrutteringskanaler og -processer

4.2 Karriereudvikling

4.2.1 Synliggørelse af karriereveje

4.2.2 Karriereudvikling og -vejledning

5. Sammenfatning

Januar 2013

Illustrationer:

Colourbox: forside, s.6, s.13, s.19, s.20

Lars Kruse, AU: s.23

Bjarke MacCarthy: s.25

Oplag: 1.000

ISBN: 978-87-90470-57-9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Forord

Universiteternes optag af ph.d.-stu-

derende ser meget anderledes ud i

dag end for ti år siden. Med Globalise-

ringsaftalen fra 2006 blev det beslut-

tet at øge investeringerne i forskning

og udvikling for at styrke Danmarks

vækst og innovationsevne. Nogle af

midlerne er gået til at øge ph.d.-opta-

get.

Universiteterne indskriver derfor i

dag cirka 60 procent flere ph.d.-stu-

derende end i 2006. En så markant

forøgelse viser, at vi i Danmark satser

ambitiøst på ph.d.-uddannelse, dels

fordi ph.d.erne bidrager til samfundet

i kraft af deres forskning, dels fordi

ph.d.erne medvirker til at opfylde

fremtidens behov for højtuddannet

arbejdskraft.

Samfundet har store forventninger, og

universiteterne gør en stor indsats for

at løfte opgaven. Rigsrevisionen kon-

kluderede i 2011, at Danmarks ambi-

tiøse mål for væksten i ph.d.-optaget

er blevet indfriet. I 2012 besluttede

regeringen at videreføre satsningen

på ph.d.-uddannelse, så universiteter-

ne fremover optager cirka 2400 ph.d.-

studerende årligt.

Denne folder sætter fokus på, hvordan

universiteterne håndterer det øgede

ph.d.-optag, og på hvilken betydning

ph.d.-løftet vil få for samfundet, uni-

versiteterne og ph.d.erne selv.

Jeg håber, folderen vil være med til at

synliggøre, at universiteterne anven-

der ph.d.-midlerne ansvarligt og har

fokus på at optage og uddanne dygtige

ph.d.er, der tilfører samfundet værdi.

Folderen er tiltænkt alle, der gerne vil

deltage i debatten omkring fremtidens

forskeruddannelse.

God læselyst!

Jens Oddershede

Formand for Rektorkollegiet

Talsmand for Danske Universiteter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Indledning

Siden 2004 er universiteternes optag af

ph.d.-studerende blevet gradvist øget.

Det såkaldte ’ph.d.-løft’ er et led i den

danske målsætning om, at offentlig

forskning skal udgøre mindst én pro-

cent af bruttonationalproduktet, så

Danmark forbliver et førende forsk-

nings- og vidensamfund.

I dag optager universiteterne omkring

2400 ph.d.-studerende årligt, hvilket

er en forøgelse på cirka 60 procent

sammenlignet med ph.d.-optaget i

2006. Størstedelen af det øgede optag

sker efter regeringens ønske inden for

natur- og sundhedsvidenskab samt

teknisk videnskab. I 2012 besluttede

regeringen at opretholde det nuværen-

de niveau for ph.d.-optaget.

De ph.d.-studerende bidrager til sam-

fundet i kraft af deres forskning og den

viden, de producerer i løbet af deres

treårige ph.d.-forløb. Ph.d.erne har

imidlertid også et stort potentiale på

den lidt længere bane. Hensigten med

det øgede ph.d.-optag er dels at sikre

tilstrækkeligt med universitetsfor-

skere til at kunne indfri de nationale

forskningsambitioner og dels at mod-

svare fremtidens efterspørgsel på højt-

uddannet arbejdskraft.

Tilgang til ph.d.-uddannelserne i Danmark, 1996-2011

Antal nyindskrevne ph.d.-studerende

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Kilde: Danmarks Statistik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ph.d.erne er en vigtig del af de dan-

ske universiteters vækstlag, og det er

blandt dem, mange af fremtidens for-

skertalenter skal findes. Hvad angår

arbejdsmarkedets efterspørgsel på

højtkvalificeret arbejdskraft, forføl-

ger mange ph.d.er allerede en karri-

ere uden for universitetsverdenen, og

meget tyder på, at arbejdsgiverne vil

aftage endnu flere ph.d.er i fremtiden.

Første del af denne folder adresse-

rer effekterne af ph.d.-løftet set med

samfundets øjne, herunder antallet af

færdiguddannede ph.d.er og hvordan

ph.d.erne kommer danske virksomhe-

der og arbejdsgivere til gavn – nu og i

fremtiden.

Folderens anden del vedrører universi-

teternes håndtering af det øgede ph.d.-

optag, så de stadig flere ph.d.er bliver

til størst mulig nytte for samfundet.

Denne del beskriver universiteternes

indsats for at rekruttere de dygtigste

kandidater til ph.d.-uddannelserne og

arbejdet med at understøtte ph.d.ernes

videre karrierer efter endt uddannelse.

Hvad er en ph.d.-uddannelse?

Ph.d.-uddannelsen er en treårig forskeruddannelse, der på internationalt

niveau kvalificerer den ph.d.-studerende til selvstændigt at varetage forsk-

nings-, udviklings- og undervisningsopgaver. Under uddannelsen gennem-

fører den ph.d.-studerende et selvstændigt forskningsprojekt med støtte fra

en ph.d.-vejleder. Projektet munder ud i en ph.d.-afhandling. Den studerende

skal under forløbet tage ph.d.-kurser tilsvarende til 30 ECTS og opnå erfa-

ring med undervisning eller anden videnformidling. Den studerende skal

endvidere have taget ophold i forskellige forskningsmiljøer, herunder så vidt

muligt udenlandske. Den studerende er tilknyttet en ph.d.-skole under hele

ph.d.-forløbet. Ved uddannelsens afslutning bliver ph.d.-afhandlingen efter

et offentligt forsvar bedømt af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg med eks-

tern/udenlandsk deltagelse, og ved positiv bedømmelse får den studerende

tildelt ph.d.-graden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Den samfundsmæssige værdi

af ph.d.-satsningen

Da ph.d.-satsningen er forholdsvis

ny, er det endnu for tidligt at konklu-

dere noget endegyldigt om det sam-

fundsmæssige afkast heraf. Det kan

være vanskeligt at foretage en præcis

analyse af, hvad den samfundsmæs-

sige gevinst er ved at investere i flere

ph.d.er, og ph.d.ernes samfundsvær-

di kan opgøres på mange forskellige

måder.

Det er dog muligt at se på tendenser, og

der er også flere undersøgelser, der for-

søger at tegne et billede af ph.d.-sats-

ningens samfundsmæssige betydning,

både under de studerendes studier og

af deres efterfølgende beskæftigelse.

Først og fremmest bidrager ph.d.erne

til samfundet i kraft af deres forskning,

og det vil denne folder blandt andet

anskueliggøre via eksempler på kon-

krete ph.d.-projekter.

Universiteterne arbejder meget på at

udbrede deres forskningsresultater til

en bredere offentlighed – også i sam-

arbejde med andre, som fx Videnskab.

dk. Specifikt på ph.d.-området samar-

bejder universiteterne med Dagbladet

Information, Lundbeckfonden og DR

om en årlig tilbagevendende ph.d.-cup,

der er med til at sætte fokus ph.d.ernes

forskning og gøre den tilgængelig for

en stor del af den danske befolkning.

Denne del af folderen præsenterer en

række analyser og undersøgelser, der

ser nærmere på ph.d.-satsningens

betydning i et samfundsperspektiv,

herunder ph.d.ernes beskæftigelse

og overgang til arbejdsmarkedet.

Der fokuseres på tre perioder: under

ph.d.-studiet, når ph.d.erne kommer i

beskæftigelse efter endt uddannelse,

og det fremtidige behov for ph.d.er.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1 Tilgangen til ph.d.-

uddannelserne

Der har i de seneste 15 år været en mar-

kant stigning i tilgangen til universite-

ternes ph.d.-uddannelse, og antallet

af nyindskrevne ph.d.-studerende er

således mere end fordoblet i perioden

1996-2011.

Udviklingen har dog ikke været ligeligt

fordelt over hele perioden. Tilgangen

tog et hop efter 2006, hvor aftalen om

ph.d.-løftet blev indgået.

Ph.d.-løftet har haft fokus på teknik-,

natur- og sundhedsvidenskab. 80 pro-

cent af de nye ph.d.-studerende er ind-

skrevet på disse områder. Tilgangen

inden for teknisk videnskab er såle-

des steget med 95 procent siden 2006,

mens tilgangen på de naturvidenska-

belige ph.d.-uddannelser er steget med

75 procent. Sundhedsvidenskab er dog

fortsat det største hovedområde og står

for 27 procent af den samlede tilgang.

I 2011 blev omkring 20 procent af de

nye ph.d.-studerende indskrevet på en

humanistisk eller samfundsvidenska-

belig uddannelse. Danmark er dermed

det OECD-land, som optager den næst-

største andel af nye ph.d.-studerende

inden for de teknisk-, natur- og sund-

hedsvidenskabelige områder.

Hovedområdefordelt tilgang til ph.d.-uddannelserne, 1996-2011

Teknisk videnskab

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Naturvidenskab

Sundhedsvidenskab

Samfundsvidenskab

Humaniora

Kilde: Danmarks Statistik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Internationale tal for hovedområdefordelt tilgang (2010)

Humaniora

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Samfund

Sundhed

Natur

Teknik

Øvrige

Kilde: OECD, Education at a Glance 2012

Den markante vækst i ph.d.-optaget

betyder, at Danmark ligger i top ti, når

vi sammenligner den danske ph.d.-

tilgang med tal fra de øvrige OECD-

lande. I 2010 havde Danmark således

en tilgang til ph.d.-uddannelserne på

3,8 procent af en ungdomsårgang. Det

placerer Danmark på en sjetteplads i

OECD, en højere placering end lande

som Norge og Sverige.

Til sammenligning havde Danmark

i 2006 en tilgang på 2,1 procent, hvil-

ket var et godt stykke under OECD’s

gennemsnit. Ph.d.-løftet har således

forbedret Danmarks placering i de

internationale opgørelser. Det skal dog

bemærkes, at der ikke findes tal for

blandt andre Finland, Holland og USA,

som er andre interessante lande i den-

ne sammenhæng.

Tilgang til ph.d.-uddannelserne (procent af en ungdomsårgang) (2010)

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

Kilde: OECD, Education at a Glance 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.1 Erhvervs-ph.d.erne

Ph.d.-satsningen har også resulte-

ret i flere erhvervs-ph.d.er. Erhvervs-

ph.d.-ordningen, der oprindeligt hed

Erhvervsforskerordningen, blev indført

i 1970 og var i udgangspunktet en 2-årig

licentiatuddannelse, men blev til en

3-årig uddannelse fra 1989. Erhvervs-

ph.d.-ordningen er i dag, på samme

måde som den almindelige ph.d.-

uddannelse, kendetegnet ved, at den

studerende bliver uddannet til højeste

internationale niveau.

Erhvervs-ph.d.-ordningen er en mere

erhvervsrettet forskeruddannelse, da

den studerende er fuldtidsansat i en

virksomhed, samtidig med at han/hun

er indskrevet på et universitet. Ph.d.-

projektet er således et samarbejde

mellem universitetet, den studerende

og virksomheden. Virksomheden og

universitetet modtager et tilskud til

gennemførelsen af projektet, men virk-

somheden ejer rettighederne til de

resultater, projektet medfører.

Antallet af godkendte ansøgninger

om erhvervs-ph.d.-projekter er ste-

get jævnt fra 2006 og frem til nu, med

undtagelse af 2009. Ifølge Styrelsen for

Forskning og Innovation kan faldet i

2009 skyldes finanskrisen, som starte-

de i 2008, hvor virksomhederne efter-

følgende har været tilbageholdende

med denne type samarbejder.

Udvikling i godkendte ansøgninger, fordelt på hovedområder

140

120

100

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Humaniora

Samfund

Sundhed

Natur

Teknik

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsens statistik om erhvervs-ph.d.-ordningen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge en rapport fra Styrelsen for

Forskning og Innovation oplever virk-

somheder en positiv udvikling på

bundlinjen og øget eksport ved at have

en erhvervs-ph.d. ansat. Derudover er

ordningen med til at styrke netværket

mellem virksomheder og universiteter.

Dette sikrer ikke alene virksomhederne

en kontakt til relevante universitets-

miljøer, men giver også universiteterne

bedre indsigt i virksomhedernes forsk-

ningsmæssige behov. Ifølge rapporten

”The Impacts of Cluster Policy in Den-

mark” fra 2011 er sandsynligheden for,

at virksomheder udvikler nye produk-

ter og serviceydelser, fire gange højere

for de virksomheder, der er i netværk

med offentlige forskningsinstitutioner.

Søren Berg Jørgensen, ph.d.-studerende, Væksthus Sjælland og Roskilde Uni-

versitet:

”Min ansættelse i Væksthus Sjælland er mere end blot et samarbejde mellem

Roskilde Universitet og Væksthus Sjælland. Min forskning i, hvordan iværk-

sættere påvirkes af inkubationsmiljøer, er en del af en strategisk satsning på

inkubationsmiljøer for Væksthus Sjælland. På baggrund af min forskning og

min viden som erhvervs-ph.d. videreudvikler jeg projektet ”væksthusfabrik-

kerne” og forskellige produkter og kurser for Væksthuset. Jeg er desuden også

en del af et udviklingsforum, som er etableret af ledelsen. Væksthuset har

udtrykt et ønske om at udgive publikationer vedr. min forskning om iværk-

sættere og inkubationsmiljøer og vil gerne bruge min forskning til videreud-

vikling af eksisterende projekter og services.”

Jacob Wittrup Schmidt, færdiguddannet erhvervs-ph.d., COWI A/S og Dan-

marks Tekniske Universitet:

”Som erhvervs-ph.d. fra Danmarks Tekniske Universitet og konsulentvirk-

somheden COWI A/S forskede jeg i ekstern forstærkning af bygningskon-

struktioner ved hjælp af kulfiber. Teknologien kan fx bruges til at forstærke

broer, som har fået revner på grund af overbelastning, uden at arbejdet for-

styrrer trafikken. Denne teknologi er med til at løse nogle af de problemer,

som findes i den nuværende praksis på området, og den er desuden blevet

patenteret. Jeg havde et godt men også udfordrende samarbejde med COWI,

som blandt andet er endt med, at jeg er ansat på halv tid hos COWI og på halv

tid som lektor på DTU.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.2 Ph.d.er inden for forsknings-

baseret myndighedsbetjening

Forskningsbaseret myndighedsbetje-

ning betegner en række ydelser, som

universiteterne udfører for staten og

andre aktører. Det kan dreje sig om

forskning, som er særlig relevant for

bestemte myndigheder, eller rådgiv-

ning og beredskab inden for bestemte

områder. På den måde er universite-

terne med til at sikre, at beslutnin-

ger med store samfundsøkonomiske

og sociale effekter bliver truffet på et

oplyst grundlag.

Mange af universiteternes ph.d.-stude-

rende laver projekter, der er relateret

til universiteternes forskningsbase-

rede myndighedsbetjening. De er såle-

des med til at understøtte og styrke

myndighedsbetjeningen, der igen er

med til at fremme samfundets udvik-

ling og vækst.

Den ph.d.-studerende kan i samarbej-

de med fagministeriet og med univer-

sitetets solide forskningsmiljø i ryggen

være med til at skabe innovation og

understøtte Danmarks konkurrence-

evne.

Kristian Møllegaard Knage-Rasmussen, ph.d.-studerende, Institut for Hus-

dyrvidenskab, Aarhus Universitet:

”Min forskning i risikobaseret udpegning af sobesætninger med velfærds-

problemer er med til at gøre kontrollen af besætningerne mere målrettet.

Hvis vi i højere grad er i stand til at finde frem til søer med velfærdspro-

blemer, vil det medføre, at deres velfærd over en årrække bliver væsentligt

højnet. Herved kan antallet af besøg sættes ned, hvilket igen er med til at

spare ressourcer.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anne Illemann Christensen, ph.d.-studerende, Statens Institut for Folke-

sundhed, Syddansk Universitet:

”Jeg arbejder med at belyse udvalgte metodiske problemstillinger i forbin-

delse med gennemførelse af befolkningsundersøgelser om sundhed og syge-

lighed. Sundhedsstyrelsen bruger mit arbejde i planlægningen af den natio-

nale sundhedsprofil for 2013. Sundhedsprofilerne bruges både på nationalt

og lokalt niveau til at planlægge og prioritere sundhedsfremme og forebyg-

gelsesindsatser, og min forskning er blandt andet med til at kvalitetssikre de

data, som ligger til grund for den nationale sundhedsprofil.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2 Udviklingen i antallet af

færdiguddannede ph.d.er

Den øgede tilgang til de danske ph.d.-

uddannelser har medført en betydelig

vækst i antallet af tildelte grader de

seneste 15 år. I perioden 1996 til 2011

er tildelingen af ph.d.-grader mere end

fordoblet. Udviklingen har dog ikke

været jævnt fordelt over hele perioden.

Fra 1996-2003 var der en svag stigning

i antallet af tildelte grader, hvorefter

antallet af nyuddannede forskere faldt

i 2004 og igen i 2006. Fra 2006 begyndte

tildelingen af nye ph.d.-grader atter at

stige.

Antal tildelte grader, 1996-2011

Antal tildelte grader

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Kilde: Danmarks Statistik

Det er særligt inden for de seneste fem

år, at der har været en markant vækst

i antallet af nyuddannede forskere fra

de danske uddannelsesinstitutioner.

Med knap 1600 nyuddannede ph.d.er i

2011 har der været en stigning på godt

70 pct. siden 2006.

Da det typisk tager tre til fire år at

gennemføre en ph.d.-uddannelse, vil

antallet af nyuddannede forskere med

al sandsynlighed stige yderligere, indtil

ph.d.-løftet er fuldt indfaset.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det stigende optag på ph.d.-uddannel-

serne er endnu ikke afspejlet i Dan-

marks placering i de internationale

opgørelser over andelen af en ung-

domsårgang, der får en ph.d.-grad.

Her ligger Danmark med en andel på

knap 2 procent. Det er over OECD-gen-

nemsnittet på 1,6 pct., men markant

mindre end andelen i Schweiz på godt

3,5 pct. af en ungdomsårgang.

Danmark har dog taget et stort hop

siden 2000, hvor andelen af en dansk

ungdomsårgang, der gennemførte en

ph.d.-uddannelse, lå på 1,1 pct.

De kommende år kan Danmark for-

ventes at rykke yderligere frem i feltet

i takt med, at ph.d.-løftet og de sti-

gende optag på universiteternes ph.d.-

uddannelser slår fuldt igennem på

gennemførelsesraten.

Andel af en ungdomsårgang der får en ph.d.-grad – angivet i procent (2010)

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

Kilde: OECD, Education at a Glance 2012

Schweiz

Slovakiet

Sverige

Tyskland

Finland

Østrig

Danmark

Australien (2009)

Holland

Portugal

Norge

New Zealand

USA

Irland

Italien (2008)

OECD-gennemsnit

Frankrig (2009)

Slovenien

Belgien

Israel

Tjekkiet

Korea

Canada (2009)

Spanien

Grækenland

Japan

Estland

Ungarn

Island

Polen

Tyrkiet

Mexico

0,0

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3 Ph.d.-beskæftigelsen i dag

Ph.d.-løftet har til formål at sikre

en højtuddannet og velkvalificeret

arbejdsstyrke, der kan understøtte og

fremme erhvervslivets produktivitet

og Danmarks konkurrenceevne.

I Forsknings- og Innovationsstyrelsens

analyse af ph.d.er og produktivitet bli-

ver det således beskrevet, at virksom-

heder, der ansætter ph.d.er, har en

højere arbejdsproduktivitet end sam-

menlignelige virksomheder, når man

ser på værdiskabelse per medarbejder.

Derfor er det relevant, at de danske

ph.d.er finder vej til det danske arbejds-

marked, så de danske virksomheder i

højere grad kan konkurrere på det glo-

bale marked.

Når vi ser på beskæftigelsen for de

nyuddannede forskere, er omkring

92 pct. i beskæftigelse 4-19 mdr. efter

fuldførelsen af deres uddannelse. Da

tallene i nedenstående figur primært

omfatter forskeruddannede, som påbe-

gyndte deres ph.d.-uddannelse før

ph.d.-løftet, er det for tidligt at afgøre,

hvordan det vil gå det stigende antal

ph.d.-studerende, der dimitteres de

næste par år som følge af ph.d.-løftet.

Der har været et fald i beskæftigelses-

frekvensen siden 2007. Faldet afspejler

dog i højere grad den generelle udvik-

ling på det danske arbejdsmarked

under finanskrisen end et øget udbud

af ph.d.-uddannede. Beskæftigelsesfre-

kvensen for ph.d.er er dog fortsat høj.

En positiv økonomisk udvikling i det

danske samfund kunne dog medføre,

at virksomhederne ikke vil være så til-

bageholdne med at ansætte og dermed

i højere grad vil efterspørge højtuddan-

net arbejdskraft.

Nyuddannede forskeres beskæftigelse, 2007-2010 – angivet i procent

Beskæftigelsesfrekvens

100

2007

2008

2009

2010

Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger på tal fra Danmarks Statistik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mange ph.d.er har dog allerede en kar-

riere uden for universitetsverdenen på

såvel private som offentlige arbejds-

pladser, hvilket matcher arbejdsmarke-

dets efterspørgsel efter højtkvalificeret

arbejdskraft. Konsulentvirksomheden

EPINIONs analyse udarbejdet i 2012

viser, at det private arbejdsmarked

aftog cirka dobbelt så mange ph.d.er

i 2009 som otte år tidligere. Dette er i

tråd med, at stadig flere ph.d.er skal

finde ansættelse hos private arbejdsgi-

vere.

Rasmus Krigslund, udviklingsingeniør, Kamstrup A/S:

”Jeg skrev min ph.d. inden for trådløs kommunikation, nærmere bestemt

Radio Frequency Identification på Aalborg Universitet. Jeg er i dag ansat

som udviklingsingeniør hos teknologivirksomheden Kamstrup A/S, hvor jeg

arbejder med at udvikle og implementere trådløs teknologi til automatisk

indsamling af forbrugsdata som fx el-, vand- og varmeforbrug. Min forskning

inden for trådløs kommunikation gavner mig i høj grad i mit daglige arbejde

med udvikling af fremtidens trådløse produkter til forbrugsaflæsning, og den

har givet mig en stærkere teoretisk basis, som jeg kan drage nytte af i det dag-

lige. Da Kamstrup arbejder i et meget forskningsaktivt felt, er det en fordel,

at jeg har gennemført en ph.d., da jeg har været vant til at håndtere ny viden

og afdække nye områder. De mere indirekte kompetencer, som at overskue et

stort projekt, arbejde selvstændigt og fokuseret samt formidle og vejlede, er

også alle kompetencer, som jeg har erhvervet som ph.d., og alle kompetencer,

som jeg kan drage nytte af i mit arbejde i dag og på længere sigt.”

Oxana Steen, konsulent, Dansk Magisterforening:

”Efter at jeg afleverede min ph.d.-afhandling inden for Russisk og Dansk på

Københavns Universitet, blev jeg ansat i Dansk Magisterforening. Mine erfa-

ringer fra mit ph.d.-forløb har i høj grad hjulpet mig på flere områder i mit

arbejde først som forhandlingskonsulent og senere som kursuskonsulent i

DM. Kompetencer inden for tids- og projektstyring, formidling, undervisning

og samarbejde på tværs af teams og fagområder gavner mig i mit arbejde

med udvikling af kurser og konferencer for blandt andre ph.d.-studerende.

Fra min ansættelse som ph.d. fik jeg et godt indblik i de forskellige problem-

stillinger, som kan opstå i en arbejdssituation, hvilket hjalp mig i mit arbejde

som forhandlingskonsulent for DM.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.4 Den fremtidige ph.d.-

efterspørgsel

EPINIONs analyse fra 2012 om den for-

ventede, fremtidige efterspørgsel efter

ph.d.-uddannede konkluderede blandt

andet, at de danske aftagere i stigen-

de grad vil ansætte ph.d.er i de kom-

mende år, og at de stadigt flere ph.d.-

uddannede derfor kan forvente at finde

relevant beskæftigelse på det danske

arbejdsmarked.

En undersøgelse af danske cleantech-

virksomheders

behov for højtuddan-

net arbejdskraft, der blev gennemført i

2011, peger også på en stigende efter-

spørgsel efter ph.d.er. Cleantechvirk-

somheder, der i 2007 beskæftigede

cirka 9 procent af medarbejderne i den

private sektor, vil sandsynligvis aftage

stadigt flere ph.d.er inden for de tekni-

ske og naturvidenskabelige områder på

grund af virksomhedernes betydelige

satsning på forsknings- og udviklings-

aktiviteter

Målsætningerne om, at Danmark skal

bruge én procent af bruttonational-

produktet på forskning og udvikling,

og at 60 procent af en ungdomsårgang

skal have en videregående uddannelse,

betyder samtidig, at universiteterne

kan få brug for at ansætte yderligere

videnskabeligt personale. Det gør det

meget sandsynligt, at også universite-

terne vil efterspørge flere ph.d.-uddan-

nede i fremtiden.

De nævnte undersøgelser tegner der-

for et billede af, at ph.d.ernes viden

og kompetencer er efterspurgte og vil

fortsætte med at være det. Det er dog

vigtigt at understrege, at jobudbuddet

afhænger af den økonomiske udvik-

ling, og at det derfor er svært at sige

noget endegyldigt om efterspørgslen

på fremtidens arbejdsmarked.

1) Cleantechvirksomheder arbejder bl.a. med grøn/vedvarende energiproduktion og effektivisering af energifor-

brug

2) Undersøgelse af uddannelses- og kompetencebehov blandt cleantechvirksomheder, Brøndum & Fliess, Klima-

og Energiministeriet og Ministeriet for Forskning og Innovation, februar 2011

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Rekruttering og karriere-

udvikling på ph.d.-området

Hvis samfundet skal have det ønskede

udbytte af ph.d.-satsningen, er det ikke

nok alene at øge ph.d.-optaget. Det

kræver også, at universiteterne rekrut-

terer og uddanner dygtige kandidater,

der har evnerne og viljen til at forske på

højt niveau. Og når de ph.d.-studeren-

de afslutter uddannelsen, skal de være

i stand til at finde et job, der matcher

deres kompetencer.

Denne del af folderen giver et indblik i,

hvordan universiteterne tilrettelægger

deres rekruttering af ph.d.-studerende

og understøtter ph.d.ernes videre kar-

riere efter endt uddannelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.1 Rekruttering af ph.d.-

studerende

De høje ambitioner for ph.d.-optaget

har betydning for, hvordan universite-

terne tilrettelægger deres rekruttering.

Når et universitet skal optage væsent-

ligt flere ph.d.-studerende og samti-

dig fastholde et højt forskningsfagligt

niveau, er det helt afgørende at kunne

tiltrække dygtige kandidater.

Rekruttering af ph.d.-studerende hand-

ler om andet og mere end traditionelle

stillingsopslag. Mange universiteter gør

fx brug af deres netværk til forsknings-

miljøer i ind- og udland, når de skal til-

trække kvalificerede kandidater. Der-

udover arbejder alle universiteter med

intern talentudvikling og har fokus på

at identificere egnede ph.d.-kandidater

blandt egne bachelor- og kandidatstu-

derende.

Rekrutteringsprocessen involverer fle-

re forskellige faggrupper på universi-

teterne. Først og fremmest forskere fra

de faglige miljøer og fra den ph.d.-sko-

le, som den nye ph.d.-studerende skal

være en del af. Det er forskerne, der står

for den faglige vurdering af ph.d.-kan-

didaterne, men de er også ofte involve-

ret i andre aspekter af rekrutteringen.

Rekrutteringen bliver desuden under-

støttet af universitetets ph.d.-admini-

stration og på nogle universiteter også

i en vis udstrækning af HR-afdelingen

og de faglige miljøers administrative

medarbejdere.

Dette afsnit vil præsentere nogle af de

værktøjer og tilgange, som universite-

terne gør brug af i deres ph.d.-rekrut-

tering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.1.1 International rekruttering

De danske ph.d.-uddannelser tiltræk-

ker mange internationale talenter. Fx

var knap hver tredje studerende, der

startede på en teknisk eller naturvi-

denskabelig ph.d.-uddannelse i 2010,

fra udlandet.

Det kan være udfordrende at rekruttere

internationalt, da antallet af ansøgnin-

ger nemt bliver mangedoblet, og det

er krævende at vurdere et stort felt af

ansøgere med mange forskellige bag-

grunde.

De højtkvalificerede, internationale

ph.d.-studerende har dog stor værdi for

universiteterne og for samfundet gene-

relt, herunder erhvervslivet. De tilfører

universiteterne ny viden, er med til at

opfylde den fremtidige efterspørgsel på

højtkvalificeret arbejdskraft og opbyg-

ger internationale kontakter for uni-

versiteter og virksomheder.

Universiteterne har et vidtforgrenet

netværk til universiteter og forsknings-

miljøer i udlandet. Specifikt drejer det

sig om samarbejdsaftaler med uden-

landske universiteter, som de fx kan

bruge til at videreformidle ph.d.-opslag

og identificere forskningstalenter.

Flere universiteter er medlemmer af

internationale

universitetssammen-

slutninger, som også kan fungere som

rekrutteringskanaler. Derudover er

der mange udenlandske studerende,

som tager et studieophold eller en hel

bachelor- eller kandidatuddannelse i

Danmark, der bliver motiveret til at

starte på en dansk ph.d.-uddannelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Internationale ph.d.-ansøgere har ofte

brug for en anden form for støtte og

vejledning end danske kandidater.

Mange universiteter har oprettet særli-

ge centre, der servicerer internationale

medarbejdere og udenlandske ansø-

gere, herunder også ph.d.-kandidater.

Fx informerer centrene om opholdstil-

ladelser, boligforhold og skat.

International Staff Mobility ved Københavns Universitet

Københavns Universitet har en International Staff Mobility enhed, der under-

støtter udenlandske ph.d.-studerende og forskere, der tager ophold eller får

job ved universitetet. Enheden organiserer blandt andet månedlige ankomst-

møder, hvor nyankommne ph.d.-studerende og forskere får information om

at bo og arbejde i Danmark og kan få svar på konkrete spørgsmål om fx skat,

registrering i folkeregistret o.l. Møderne introducerer også de nye medarbej-

dere til arbejdskulturen på universitetet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.1.2 Rekrutteringskanaler og

-processer

Ligesom for andre job i staten er det

et krav, at ledige ph.d.-stillinger bliver

slået op offentligt. Flere universiteter

benytter sig af kvart-, halv- eller helår-

lige opslag, hvor man opfordrer kvali-

ficerede kandidater til at indsende en

ansøgning med et forslag til et ph.d.-

projekt.

Som regel beskriver disse brede opslag

et hovedområde og en række forsk-

ningstemaer, som ansøgningerne skal

falde inden for. I tillæg til de brede

opslag bliver der opslået mange stil-

linger, hvor ph.d.-projekterne i en eller

anden grad er beskrevet på forhånd,

dvs. ph.d.-stillinger der er knyttet til et

bestemt forskningsprojekt.

Universiteterne har også fokus på at

gøre egne bachelor- og kandidatstu-

derende opmærksomme på ph.d.-kar-

rierevejen. Nogle arbejder aktivt med

at identificere talentfulde kandidater i

egne rækker og give dem mulighed for

at stifte bekendtskab med forskerarbej-

det under uddannelsen.

Flere universiteter anvender de såkald-

te 3+5- og 4+4-modeller for at kunne

rekruttere egnede ph.d.-studerende

forholdsvis tidligt. Disse modeller

åbner for, at studerende kan påbegynde

ph.d.-uddannelsen sideløbende med, at

de gennemfører deres kandidatuddan-

nelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når ansøgningerne er indkommet, skal

universitetet udvælge de mest kvalifi-

cerede ansøgere. Det ansøgningsforløb,

en potentiel ph.d.-studerende gennem-

går, er anderledes end det, der gennem-

føres ved besættelse af andre stillin-

ger. Centralt i forløbet står den faglige

vurdering af ansøgers kvalifikationer i

forhold til ph.d.-projektet og selve pro-

jektforslaget.

Som en del af ansøgningen beskriver

og begrunder den potentielle ph.d.-

studerende det ph.d.-projekt, som

vedkommende gerne vil gennemføre.

Ansøgeren og projektforslaget bliver

derefter vurderet af videnskabelige

medarbejdere, der har særlig indsigt i

det relevante fagfelt. Det enkelte uni-

versitet fastsætter de præcise procedu-

rer for den faglige bedømmelse.

På nogle universiteter har man på for-

søgsbasis suppleret den faglige vurde-

ring med HR-værktøjer såsom person-

lighedstest. Dette kan fx være med til

at anskueliggøre ansøgers personlige

kompetencer og motivation for ph.d.-

uddannelsen. Det er dog vigtigt at

understrege, at den faglige vurdering

altid er den afgørende faktor i udvæl-

gelsesprocessen.

Peter Lotz, prodekan for forskeruddannelse, Copenhagen Business School:

”På CBS har vi forsøgt os med at rekruttere ph.d.-studerende i kohorter, hvor

institutterne rekrutterer flere studerende samtidigt og laver et samlet kur-

susforløb for kohorten. Tilgangen har

resulteret i flere ansøgninger, og vi

oplever, at dygtige kandidater, som

ikke før har tænkt på at gå forskervejen,

får lyst til at tage en ph.d.-uddannelse.

Fremover vil CBS supplere kohorterne

med individuelle opslag. Det giver os

mulighed for at rekruttere forskellige

profiler til ph.d.-uddannelserne, sam-

tidigt med at de faglige miljøers for-

skellige behov bliver tilgodeset.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2 Karriereudvikling

Formålet med den danske satsning på

ph.d.-uddannelse er dels at sikre til-

strækkeligt med forskere til at kunne

indfri de nationale forskningsambi-

tioner, dels at imødekomme danske

arbejdsgiveres fremtidige efterspørg-

sel på højtkvalificeret arbejdskraft.

Det er naturligvis helt afgørende, at

universiteterne uddanner fagligt stær-

ke ph.d.er, men samfundseffekten af

ph.d.-løftet afhænger i høj grad også

af, at ph.d.erne er bevidste om deres

særlige kompetencer og har kendskab

til de forskellige karrieremuligheder,

en forskeruddannelse åbner for.

Dette afsnit præsenterer universiteter-

nes arbejde med at synliggøre karrie-

revejene for ph.d.-studerende og giver

eksempler på nogle af universiteternes

karriereudviklingstilbud og -projekter

på ph.d.-området.

4.2.1 Synliggørelse af karriereveje

Hvis ph.d.ernes viden og kompeten-

cer skal komme samfundet til gavn, er

det vigtigt, at karrieremulighederne er

synlige for den enkelte. Her kan blandt

andet ph.d.-vejlederen spille en rolle.

Vejlederen yder ikke alene faglig vej-

ledning i tilknytning til ph.d.-projektet,

men det sker også, at vejlederen spar-

rer med den ph.d.-studerende om ved-

kommendes karriereplaner.

Flere universiteter har fokus på at

udarbejde mere formelle beskrivelser

af karrierevejene for deres forskere,

dvs. beskrivelser af de karrieremulig-

heder, en forsker på et givent karri-

eretrin har, og hvad der skal til for at

kunne gå fra ét karrieretrin til et andet.

Beskrivelserne kan også komme ind på

karrieremuligheder i udlandet og på

det private arbejdsmarked. Det er ofte

ph.d.-studerende og unge forskere, der

efterspørger et bedre overblik over kar-

rierevejene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mange af universiteternes faglige mil-

jøer samarbejder med forskere, der er

ansat i private virksomheder og orga-

nisationer uden for universitetsver-

denen. Ofte er der ph.d.-studerende

involveret i samarbejdsprojekterne.

Samarbejde med virksomheder og

andre arbejdsgivere giver de studeren-

de kendskab til karrieremulighederne

uden for universitetet.

Karriereveje på Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er ved at udvikle en ny model for gennemsigtige og sam-

menhængende karriereveje for universitetets videnskabelige medarbejdere.

Modellen vil omfatte alle niveauer og typer af videnskabelige ansættelser.

Formålet er at synliggøre de forskellige videnskabelige karriereveje, så ph.d.-

studerende og unge forskere får kendskab til muligheder og forventninger.

Modellen skal også synliggøre karrieremulighederne uden for Aarhus Uni-

versitet, herunder det private arbejdsmarked og udenlandske universiteter.

Samarbejde med erhvervslivet

Alle universiteter har fokus på ph.d.-samarbejde med virksomheder og andre

potentielle aftagere, og mange ph.d.-projekter foregår i samarbejde med eks-

terne partnere. Ifølge Roskilde Universitet har sådanne samarbejder den

fordel, at den ph.d.-studerende får flere vinkler på sit forskningsprojekt: et

grundforskningsperspektiv og et anvendelsesorienteret perspektiv. Samtidig

får den studerende kontakt til potentielle arbejdsgivere og bevidstgøres om

karrieremulighederne efter endt uddannelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2.2 Karriereudvikling og

-vejledning

Alle universiteter har forskellige tilbud

inden for karriereudvikling og vejled-

ning henvendt til ph.d.-studerende, der

ønsker støtte til afklaring af deres kar-

riereønsker. Først og fremmest kan den

sparring og rådgivning, som den ph.d.-

studerende får fra sin faglige vejleder,

virke karriereafklarende. Derudover

bestræber mange faglige miljøer sig på

at støtte deres ph.d.er, hvis de overve-

jer at fortsætte forskerkarrieren på et

udenlandsk universitet.

Ph.d.-studerende, der ønsker en inter-

national karriere, kan ofte trække på

det hjemlige forskningsmiljøs kontak-

ter i udlandet. Udlandsophold giver den

enkelte ph.d. international erfaring, så

vedkommende på sigt kan vende tilba-

ge til Danmark med ny viden og styrke-

de kompetencer. Ved at sende dygtige

danske ph.d.er til udlandet besegler

universitetet samtidig sine samar-

bejdsrelationer og styrker sit interna-

tionale omdømme.

Mange universiteter tilbyder desuden

kurser og coachingforløb, som hjæl-

per de ph.d.-studerende med at få en

bedre forståelse af deres kompetencer

og karriereønsker. Det kan dreje sig om

både holdundervisning og individuelle

forløb afhængigt af behovet og mulig-

hederne på det enkelte universitet.

Ofte har tilbuddene et bredt fokus, og

de ph.d.-studerende bliver opfordret til

at overveje karrieremulighederne både

inden for og uden for universitetsver-

denen.

Karrierevejledning og -coaching på Danmarks Tekniske Universitet

Karrierecentret ved Danmarks Tekniske Universitet tilbyder vejledning til

universitetets studerende. Mange ph.d.-studerende benytter sig af mulighe-

den for en personlig samtale med en karrierevejleder og får på denne måde

input til deres karriereovervejelser. I 2013 planlægger DTU at udarbejde vej-

ledningstilbud, der er særligt målrettede ph.d.-studerende. Dette vil ske i

samarbejde mellem karrierecentret og universitetets HR-afdeling.

Flere institutter på DTU har desuden valgt at tilbyde deres ph.d.-studerende

karrierecoaching som supplement til den støtte, de studerende får fra deres

vejleder og nærmeste leder. Individuel coaching har vist sig at være et effek-

tivt redskab til at hjælpe de ph.d.-studerende med at identificere mål og prio-

riteringer for deres videre karriere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sidst men ikke mindst har mange ph.d.-

studerende mulighed for at benytte

sig af universiteternes karrierecentre.

Karrierecentrene tilbyder vejledning

og kurser om overgangen fra universi-

tet til arbejdsmarked.

Centrenes målgruppe er typisk kandi-

datstuderende, men mange af centre-

nes tilbud kan også være relevante for

ph.d.-studerende.

Karriereudviklingsforløb for ph.d.-studerende

Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aal-

borg Universitet samarbejder om et projekt om karriereudviklingsforløb for

ph.d.-studerende. Projektet giver i alt 68 ph.d.-studerende mulighed for at

arbejde med at udvikle deres professionelle profiler gennem individuelle

tests og workshops. Aktiviteterne har fokus på den ph.d.-studerendes trivsel

i universitetsmiljøet og på karriereveje ind og ud af universitetet. Ideen er

at give den ph.d.-studerende en større bevidsthed om sine professionelle og

personlige kompetencer. Projektet afsluttes i begyndelsen af 2013.

Copenhagen Talent Bridge

Copenhagen Talent Bridge er et projekt, der har til formål at tiltrække højt-

kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til hovedstadsområdet. Blandt projekt-

partnerne er Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekni-

ske Universitet og IT-Universitetet i København. Som et led i projektet bliver

der organiseret karriereworkshops for udenlandske ph.d.-studerende. For-

målet er at motivere de udenlandske ph.d.er til at blive i Danmark efter endt

uddannelse ved at understøtte deres jobsøgning og karriereplanlægning.

Projektet er støttet af Region Hovedstaden og Den Europæiske Socialfond og

har et samlet budget på cirka 60 millioner kr. for perioden 2012-2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Sammenfatning

De øgede investeringer i ph.d.-uddan-

nelse har resulteret i en øget interesse

fra politikere, erhvervsliv og organisa-

tioner for universiteternes forskerud-

dannelser, og hvad samfundet får ud

af ph.d.-satsningen.

Ph.d.erne skaber værdi for samfundet

på flere forskellige måder. Fx peger

flere undersøgelser på, at ansættelse

af erhvervs-ph.d.er kan resultere i en

positiv udvikling på bundlinjen for

erhvervslivet. Derudover oplever virk-

somheder ofte en højere arbejdspro-

duktivitet, når de har en færdiguddan-

net ph.d. ansat.

Det er ikke alene erhvervslivet, der

har gavn af ph.d.ernes viden og kom-

petencer. Ph.d.ernes forskning tilfører

ny viden til samfundet generelt, og fx

er ph.d.er inden for forskningsbaseret

myndighedsbetjening med til at sik-

re et solidt grundlag for, at offentlige

myndigheder anvender deres ressour-

cer hensigtsmæssigt og til samfundets

bedste. Der er også mange eksempler

på, at færdiguddannede ph.d.ers viden

og kompetencer kommer det offentlige

og civilsamfundet til gavn.

Ph.d.ernes generelle beskæftigelse

er faldet siden 2007, men meget tyder

på, at dette er en midlertidig tendens.

Fx forudser en prognose fra 2012, at

de danske aftagere i stigende grad vil

ansætte ph.d.er i de kommende år,

og at de stadigt flere ph.d.-uddanne-

de med stor sandsynlighed vil finde

relevant beskæftigelse på det danske

arbejdsmarked.

For at sikre at der uddannes forsker-

talenter til højeste internationale

niveau, har alle universiteter fokus

på at rekruttere dygtige kandidater til

ph.d.-uddannelser.

Universiteterne

fremmer blandt andet kvalitet i ph.d.-

optaget ved hjælp af grundige, faglige

vurderinger af ansøgerne, rekruttering

via netværk i ind- og udland, intern

talentudvikling samt brug af specielle

ansøgningsforløb.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Universiteterne understøtter de ph.d.-

studerendes

videre

karriereforløb

på mange forskellige måder. Hvis

ph.d.ernes viden og kompetencer skal

komme samfundet til gavn, er det vig-

tigt, at karrieremulighederne er synlige

for den ph.d-uddannede. Blandt andet

arbejder universiteterne med at synlig-

gøre ph.d.-karrieremulighederne ved at

udarbejde beskrivelser af karriereve-

jene for forskere, formidle kontakt til

erhvervslivet og tilbyde karrierevejled-

ning og -coaching.

Universiteternes egne investeringer i

ph.d.-uddannelsen giver et klart billede

af, at universiteterne i høj grad arbejder

med at skabe fremtidens forskertalen-

ter. Talenter der allerede nu viser sig at

være til gavn for både det offentlige og

private og dermed for hele det danske

samfund.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Universiteter er

de danske universiteters

interesseorganisation.

Organisationen fremmer

universiteternes indbyrdes

samarbejde og universi-

tetssektorens synlighed og

gennemslagskraft i ind-

og udland.

Satsningen

på ph.d.-

uddannelse

Danske Universiteter

Fiolstræde 44, 1. th

1171 København K