PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 76
Offentligt

Rapport

FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING

– samspil mellem universiteter, myndigheder og erhvervsliv

AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLD

Forord ...........................................................................................................................3

Introduktion til den forskningsbaserede rådgivning .........................................................4

ATV’s anbefalinger .........................................................................................................5

Konferencens hovedlinjer

Den danske model – funktion og fremtid ........................................................................6

Paneldebat: Aftagernes perspektiv på forskningsbaseret rådgivning ..............................8

Organiseringen af forskningsbaseret rådgivning i internationalt perspektiv .................... 11

Hvordan kan den forskningsbaserede rådgivning i

højere grad bidrage til innovation og vækst? ................................................................ 12

Politisk perspektiv på forskningsbaseret rådgivning.....................................................13

Paneldebat: Hvilken rolle kan forskningsbaseret rådgivning få i fremtiden? ................... 14

Generelle observationspunkter ....................................................................................16

Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse efter konferencen ....................................18

FORORD

I Danmark har vi siden 1880’erne haft gavn af den

forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgiv

ning, der er kendetegnet ved at levere anvendelses

orienteret forskning, og som i mange år overvejende

var organiseret i de såkaldte sektorforskningsinstitut

ter. En stor andel af den forskningsbaserede myndig

hedsbetjening og rådgivning blev i 2007 fusioneret

ind på universiteterne, sideløbende med en større

fusionsproces af universiteterne. Det er nu så længe

siden, at man kan vurdere resultaterne, samt hvordan

fremtiden kan tegne sig for universiteternes forsk

ningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning.

Den forskningsbaserede rådgivnings bidrag til at kva

lificere politisk stillingtagen og offentlig forvaltning

er fortsat aktuel. Men den økonomiske krise, som

Danmark befinder sig i, har dertil skabt et behov for

at skabe ny vækst og mere beskæftigelse. Den forsk

ningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning

har også potentiale til at bidrage til denne dagsorden

gennem et øget bidrag til innovation. Det stiller krav

til nye og stærkere samarbejder imellem de forsk

ningsbaserede rådgivere og de øvrige dele af universi

teterne, men også mellem universiteter, myndigheder

og virksomheder.

På baggrund af ovenstående har ATV igangsat et

projekt om, hvorledes den forskningsbaserede rådgiv

ning kan udvikles, når målet er at sikre en optimal

kobling mellem videnskab, myndigheder, politikere

og erhvervsliv. ATV har nedsat et arbejdsudvalg

under ATV’s Akademiråd med repræsentanter fra

bl.a. den forskningsbaserede myndighedsbetjening

og rådgivning. Udvalget har skabt rammerne for en

konference og haft dialog med aftagere af den forsk

ningsbaserede rådgivning.

110 repræsentanter for aktørerne på området del

tog på konferencen den 26. september 2013 på KU

Science, der formede sig som en fælles drøftelse af

systemets muligheder i et fremadrettet perspektiv.

Aktørerne var offentlige leverandører af forsknings

baseret myndighedsbetjening og rådgivning, private

leverandører af viden og rådgivning samt offentlige

og private aftagere.

ATV ønsker med denne rapport med et fremadrettet

perspektiv at pege på behovet for og udviklingspoten

tialet i den forskningsbaserede myndighedsbetjening

og rådgivning. ATV ønsker ligeledes at fortsætte

dialogen om den forskningsbaserede myndigheds

betjening og rådgivning og håber, at rapporten vil få

bred interesse på området.

ATV vil gerne takke medlemmerne af arbejdsgrup

pen for deres engagerede og konstruktive indsats.

Disse personer fremgår af kolofonen.

FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING

ATV’s arbejdsgruppe:

Thorkild Ærø, direktør, SBi, AAU (formand)

Niels Elers Koch, centerdirektør, Skov & Landskab, KU

Morten Andersen Linnet, afdelingsleder, Forskningspolitik, Landbrug & Fødevarer

Niels Axel Nielsen, koncerndirektør, Erhverv og Myndigheder, DTU

Lars Moseholm, vicedirektør, AU Viden, suppleret ved:

Svend Binnerup, chefkonsulent, AU Viden

ATV’s sekretariat:

Konsulent Maja Lænkholm

Kommunikationschef Jakob Werner

Akademidirektør Lia Leffland

Thorkild Ærø, SBi, AAU

Formand for ATV’s arbejdsudvalg

Direktør, ph.d., landinspektør

Martin P. Bendsøe

Præsident, ATV

Professor, dr.techn., dr.h.c.

DESIGN OG PRODUKTION: WESTRING + WELLING A/S

FOTO: TOM JERSØ

ISBN: 978-87-7836-069-4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INTRODUKTION TIL DEN

FORSKNINGSBASEREDE RÅDGIVNING

Gennem 130 år har Danmark nydt godt af den

forskningsbaserede myndighedsbetjening og råd

givning, der ofte også omtales som sektorforskning.

Udgangspunktet var erhvervsrettet, idet man helt

tilbage i 1880’erne ønskede viden, der kunne skubbe

til en udvikling til gavn for landbruget, skovbruget

og fiskeriet. Siden blev myndighedsbetjening et ho

vedfokus, og i dag har den forskningsbaserede myn

dighedsbetjening og rådgivning aftagere i både den

offentlige sektor og i det private erhvervsliv. Formålet

er at give uvildig og forskningsbaseret rådgivning,

som er løsningsorienteret og til gavn for samfundet.

Ved universitetsreformen i 2007 blev de fleste

sektorforskningsinstitutter fusioneret ind i univer

siteterne. Det drejer sig bl.a. om Danmarks Jord

brugsForskning, Forskningscenter Risø, Danmarks

Fødevareforskning, Statens Byggeforskningsinstitut

og Danmarks Miljøundersøgelser. Tre sektorforsk

ningsinstitutioner (bl.a. Skov & Landskab og Føde

vareøkonomisk Institut) blev fusioneret med univer

siteterne allerede i 2004, og enkelte af institutterne

(bl.a. GEUS og Statens Serum Institut) er fortsat

selvstændige enheder.

Sektorforskningsinstitutternes institutionelle placering efter

indfusioneringen i universiteterne:

Statens Institut for Folkesundhed

Statens Byggeforskningsinstitut

Forskningscentret Skov & Landskab

Fødevareøkonomisk Institut

Danmarks JordbrugsForskning

Danmarks MiljøUndersøgelser

Dansk Center for Forskningsanalyse, CFA

(det tidligere Analyseinstitut for Forskning,

AFSK)

Danmarks Rumcenter

Forskningscenter Risø

Danmarks FiskeriUndersøgelser

Danmarks FødevareForskning

Danmarks TransportForskning

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Den forskningsbaserede rådgivning løser i dag

væsentlige samfundsopgaver inden for:

•

Fødevarer og jordbrug:

Fødevarer, fiskeri, akva

kultur, husdyr og planteproduktion, ressource

økonomi

•

Miljøområdet:

Miljø, natur og energi, herunder

toksikologi og biodiversitet

•

Planlægnings- og forvaltningsområdet:

Skov,

landskab, naturforvaltning og planlægning, her

under geodæsi og opmåling

•

Transport og byggeri:

Transport, bygge og

boligsektoren

•

Sundhedsområdet:

Folkesundhed og

retsmedicin

Blandt opgaverne er:

• Grundlagsskabende sektorrelateret forskning

• Evaluering og forskningsanalyse

• Lovforberedende arbejde, udredninger

og svar på folketingsspørgsmål

• Opretholdelse af laboratorieberedskab

og øvrig forskningsinfrastruktur

• Lovbunden overvågning og indberetning

i både Danmark og Europa

• Deltagelse i arbejdsgrupper

• Formidling til offentlighed og erhverv

Neden for ses en oversigt over de syv sektorforsk-

ningsinstitutioners placering på fakulteter i fusions-

processen. Nogle af sektorforskningsinstitutioner

blev fordelt over flere institutter, og et (SBi) fik status

som hovedområde.

Arts

Sci & Tech

Health

B. & Soc. Sci

AAU

Hum

Samf

Tek-Nat

Sund

SBi

DTU

Institutterne med

grøn

farve blev indfusioneret allerede i 2004.

Institutterne med

blå

farve i 2007.

En række af sektorforskningsinstitutter er fortsat selvstændige enheder under forskellige ministerier,

herunder blandt andre:

•

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA (under Beskæftigelsesministeriet).

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI (under Socialministeriet).

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS

Statens Serum Institut (under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse).

Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS

SDU

Hum

Samf

Nat

Sund

Tek

Hum

Jura

Samf

Science

Sund

Teol

Bric

= fakulteter

= institutter

= enheder med ramme-

eller ydelsesaftaler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ATV’S ANBEFALINGER

Værdikæden mellem erhvervslivet og den

forskningsbaserede rådgivning bør styrkes

Der er behov for et fokus på aftagernes aktuelle,

vækstorienterede behov, og her kan et tæt samar

bejde med virksomhederne på aftagersiden styrke

den forskningsbaserede rådgivning som platform

for vækst og innovation.

Dialog mellem universiteterne og myndig-

hederne og andre videnleverandører på

rådgivningsområdet bør styrkes

Der er behov for at styrke dialogen mellem myn

digheder og de forskningsbaserede rådgivere på

organisationsniveau. Sideløbende bør der etableres

stærkere samarbejder på tværs af universiteterne.

Endelig bør man overveje nye samarbejdsrelationer

med de øvrige vidensleverandører på rådgivnings

området.

Læs uddybning af anbefalingerne på side 18.

FORSKNINGSBASERET VIDEN ER EN FORUD-

SÆTNING FOR TROVÆRDIGE SUNDHEDSKAM-

PAGNER

Statens Institut for Folkesundhed, SDU, skaber

forskningsbaseret viden om f.eks. sociale forholds

betydning for folkesundhed, misbrugsproblemer og

dødelighed.

Den evidensbaserede viden er en forudsætning for

eksempelvis troværdige kampagner om forebyggelse

og sundhedsfremme.

Der bør skabes balance mellem den årlige

bevilling og de opgaver, den

forskningsbaserede rådgivning udfører

Der er stor efterspørgsel på den forskningsbase

rede rådgivning bredt i samfundet, men samtidig

reduceres systemets faste bevillinger årligt og er

derfor under pres. Opgaveportefølje og bevillinger

bør følges ad.

Rekrutteringsudfordringerne inden for den

forskningsbaserede rådgivning bør løses

Interessen for den forskningsbaserede myndig

hedsbetjening og rådgivning som karrierevej bør

fremmes, og der skal sikres et fortsat rekrutterings

grundlag til den forskningsbaserede myndighedsbe

tjening og rådgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KONFERENCENS HOVEDLINJER

I det følgende gengives hovedlinjerne fra ATV’s konference ”Forskningsbaseret rådgiv-

ning – samspil mellem universiteter, myndigheder og erhvervsliv” den 26. september

2013 på KU Science. Hovedlinjerne er ATV’s opfattelse af de vigtige budskaber,

og de er primært gengivet på baggrund af det talte ord.

• Myndighedernes evalueringer peger på stor til

fredshed med ydelserne, og det er opfattelsen, at

der er en god synergi mellem sektorforskningen

og den øvrige universitetsforskning.

• Inden for innovation og erhvervssamarbejde er

resultaterne mere blandede. De eksterne midler

fra private, danske kilder til forskningsprojekter

er steget med 72 procent, og antallet af patenter

er steget fra 8 til 37 årligt i gennemsnit.

Niels Axel Nielsen pegede på, at der siden fusionen

er opstået en række udfordringer i forhold til at sikre

en fortsat myndighedsbetjening og rådgivning, der

kan være med til at skabe beskæftigelse og vækst.

Behovet for, at den sektorrelaterede forskning

bidrager til vækstdagsordenen, er blevet større, og

samarbejdet med private virksomheder vil også

kunne styrkes.

Afstanden til fagministerierne er øget, hvilket på

den ene side sikrer uvildigheden, men samtidig gør

det vanskeligere at synkronisere ministeriernes poli

tikudvikling med prioriteringen af den nødvendige

rådgivning.

Der stilles stigende eller uændrede krav til at levere

viden, samtidig med at den faste bevilling til den

forskningsbaserede rådgivning reduceres med to

procent årligt.

Reduktionen medfører samtidig, at kontinuiteten i

myndighedsbetjeningen er under pres. Det betyder,

at myndighedsbetjeningen i stigende grad finansie

res via særbevillinger eller konkurrenceudsatte mid

ler, som kan svinge voldsomt fra år til år. Dermed

bliver det også vanskeligere at tage emner op, som

kan være politisk relevante, men som der ikke kan

skaffes ekstern finansiering til.

Hovedparten af de medarbejdere, som i dag leverer

myndighedsbetjeningen, var i systemet før fusio

nerne, men om 5 år ser det ikke sådan ud. Dette

tydeliggør behovet for at fastholde og rekruttere de

bedste medarbejdere til myndighedsbetjeningen.

Universiteterne har ikke tradition for, at sektorind

sigt og rådgivningsmæssige kvalifikationer indgår

som et væsentligt kriterium ved forfremmelser, eller

at der oprettes professorater med udgangspunkt i

sektorrelateret myndighedsbetjening og rådgivning.

Yngre forskere på universiteterne vil derfor forsøge

at fremme karrieren ved at publicere mest muligt i

internationale videnskabelige tidsskrifter frem for at

gå rådgivningsvejen.

Mulige løsninger kan være mere transparens om

opgavevilkårene samt ansvar for prioritering af

myndighedsbetjeningen. Endvidere nævnte Niels

Axel Nielsen, at der er en svaghed i det nuværende

system, som består i, at formulering og konkreti

sering af faglige behov finder sted i sektorministe

rierne, mens mål for universiteternes opgaver og

finansieringsmæssige grundlag fastlægges i Uddan

nelsesministeriet.

Desuden bør der gennemføres en reform af

meriteringssystemet, så man gør forskningsbaseret

rådgivning og myndighedsbetjening til en attraktiv

karrierevej, og universiteterne bør samtidig selv gøre

mere for at sikre rekrutteringen.

Endelig skal universiteterne finde en balance mel

lem, hvornår man skal samarbejde om at løse opga

verne, og hvornår man skal konkurrere indbyrdes

for at få opgaven. Der bør også gøres en indsats for

at få sektorforskningens tradition for samarbejde

med erhvervslivet med over i den nye struktur.

Niels Axel Nielsen opsummerede indlægget ved at

fastslå, at den forskningsbaserede rådgivning har

potentialet til at spille en vigtig fremtidig rolle med

tre fokusområder:

• Kompetent myndighedsbetjening

• Bidrag til vækst og beskæftigelse

• Finde løsninger på globale udfordringer

Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU,

formand for Forum for Forskningsbaseret

Myndighedsrådgivning (FFM)

DEN DANSKE MODEL

– FUNKTION OG FREMTID

Søg på Akademiet

for de Tekniske

Videnskaber på

You Tube og vælg

”forskningsbase-

ret rådgivning” i

playlisten”

Niels Axel Nielsen indledte med kort at redegøre

for baggrunden for fusionerne i 2007, der var re

sultat af et politisk ønske om at gøre dansk forsk

ning mere internationalt orienteret og Danmark

mere konkurrencedygtig i en globaliseret verden.

Samtidig var der på nogle områder overlap mellem

universiteternes og institutternes forskning, og der

kunne derfor ligge rationaliseringsgevinster ved en

fusion.

Regeringen definerede fire hovedmålsætninger for

fusionerne i 2007:

• Mere uddannelse (f.eks. nye uddannelser, der

appellerede til studerende og aftagere, samt

integration af sektorforskningen i uddannelses

systemet)

• Større international gennemslagskraft (bl.a. for

at tiltrække internationale forskningsmidler)

• Fortsat kompetent myndighedsbetjening

• Mere innovation og erhvervssamarbejde (tættere

samspil mellem universiteterne og samfundet)

Herefter præsenterede Niels Axel Nielsen univer

siteternes vurdering af, hvorvidt fusionsmålene er

opfyldt. Universiteterne har gennemført omfattende

organisationsændringer og tilpasninger. Der er i

dag fortsat tilfredshed med den forskningsbaserede

myndighedsbetjening og rådgivning, og univer

siteterne kan i dag dokumentere fremskridt på de

parametre, som fra politisk side var opstillet for

fusionen.

Blandt de konkrete resultater kan nævnes:

• Der er oprettet 21 nye uddannelser, og antal

let af studerende og ph.d.studerende er steget

kraftigt.

• Antallet af videnskabelige artikler er forøget

med 24 procent, og omfanget af EUmidler til

forskningsprojekter er steget med 11 procent,

ligesom forskere fra myndighedsbetjeningen del

tager i internationale netværk og løser opgaver

for internationale institutioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PANELDEBAT:

AFTAGERNES PERSPEKTIV PÅ

FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING

Søg på Akademiet

for de Tekniske

Videnskaber på

You Tube og vælg

”forskningsbase-

ret rådgivning” i

playlisten”

Debatpanel:

• Kontorchef Marie Louise Hansen,

Energistyrelsen

• CSR manager Malene Thiele, Københavns

Lufthavne A/S

• Direktør Jette Petersen, NaturErhvervstyrelsen

På konferencen var repræsentanter for aftagere

af den forskningsbaserede rådgivning samlet i et

debatpanel. Paneldeltagerne kom med deres syn på

det bidrag, de får gennem universiteternes forsk

ningsbaserede rådgivning.

Systemet for forskningsbaseret rådgivning er ifølge

Marie Louise Hansen,

Energistyrelsen, velfunger

ende. Energistyrelsen kan hente den rigtige viden

på det rigtige tidspunkt og agere ud fra den.

Marie Louise Hansen pegede dog også på en række

udfordringer, der skal løses:

• Som myndighed er det nødvendigt at vælge en

politisk løsning, der fungerer i helheden – og

dermed også på andre parametre end de rent

tekniskvidenskabelige. Derfor træffes der nogle

gange en beslutning, der ikke følger det, der er

lagt op til i en teknisk rapport. Som forsker i en

myndighedsrådgivende enhed er det nødvendigt

at kunne håndtere dette.

• Der er en glidende overgang mellem det at være

forsker og det at være rådgiver. Det centrale

spørgsmål er, om man som forsker er parat til at

se andre hensyn ”trumfe” eller modificere den

tekniske viden, man leverer til myndigheden.

• De forskningsbaserede rådgivere bør også gøre

sig klart, hvilken rolle de påtager sig, når de

som eksperter udtaler sig til pressen vedrørende

myndighedsopgaver. Det kan give udfordrin

ger for samarbejdsrelationerne, når eksperterne

udtaler sig kritisk i medierne på baggrund af

forskningsresultater, sideløbende med at der er

en relation mellem myndighed og universitetet

som videnleverandør.

Marie Louise Hansen pegede på en række udvik

lingspunkter:

• Det er vigtigt med et vedvarende fokus på at

sikre relevansen af forskningsbaseret myndig

hedsbetjening, samtidig med at det unikke høje

faglige niveau fastholdes.

• Myndigheder og universiteter skal blive bedre til

at arbejde systematisk med de indbyrdes samar

bejdsrelationer, så der er en større forståelse for

gensidige behov.

• Det er vigtigt, at tilknytningen til universiteter

ne ikke fjerner fokus fra den forskningsbaserede

myndighedsrådgivning.

�½

Energistyrelsen

administrerer Byggeloven og

Bygningsreglementet, som indeholder regler om alt fra

indeklima-, brand- og energiforhold til installationer og

bygningskonstruktioner. Energistyrelsen har et stort

behov for forskningsbaseret rådgivning, da styrelsen

administrerer et teknisk kompliceret område. Der er

løbende behov for opdateret specialviden på bl.a. det

byggetekniske område.

CSR manager Malene Thiele,

Københavns Lufthavne A/S

Direktør Jette Petersen,

NaturErhvervstyrelsen

Kontorchef Marie Louise

Hansen, Energistyrelsen

Moderator

Anja Phillip

Miljø og Energi, DCE, ved Aarhus Universitet (det

tidligere Danmarks Miljø Undersøgelser) om må

linger af luftkvalitet og luftforurening i lufthavnen.

Malene Thiele pegede på, at samarbejdet er vigtigt

for Københavns Lufthavne, da virksomheden får

viden, som er nødvendig for at agere i forhold til

virksomhedens miljømæssige påvirkning.

Malene Thiele pegede på en række punkter, som er

vigtige at håndtere i forskningsbaseret rådgivnings

samarbejde:

• Det er vigtigt med en god forventningsafstem

ning, når man aftaler en kontrakt mellem virk

somhed og universitet, herunder har en dialog

om begge parters løbende behov. Det er vigtigt,

at begge parter forstår den organisering og

arbejdsform, der er i henholdsvis en virksomhed

og på et universitet.

• Som forskningsbaseret rådgiver er det nødven

digt at orientere virksomheden om, hvorvidt

man vil udtale sig til pressen om emnet. De

forskningsbaserede rådgivere bør have større

forståelse for, at udtalelser til pressen vedrørende

forskningen kan ramme virksomheder på en

negativ måde.

Malene Thiele præsenterede slutteligt en oversigt

(se side 12), der viser Københavns Lufthavnes over

vejelser om, hvornår man vælger samarbejde med

forskellige typer rådgivere – private eller universi

tetsbaserede.

For Københavns Lufthavne er fordelene ved forsk

ningsbaseret rådgivningssamarbejde, at ordet uvil

dighed står stærkt, da det giver særlig legitimitet og

ansvarlighed. Samtidig får man en kvalitetssikring,

der er evidensbaseret.

I samarbejder med private rådgivere er fordelen,

at de er hurtigere til at levere og er mere omstil

lingsparate i processen. Det er især en fordel, hvis

man undervejs ønsker at ændre fokus og eksem

pelvis stille skarpt på nye forhold, som man ikke

var klar over i starten af et projekt. I samarbejde

med private rådgivere har Malene Thiele erfaret en

bedre kontrol med processen og en bedre timing af

budskaberne.

�½

Københavns Lufthavne

indgik i 2009 et samar-

bejde med DCE ved Aarhus Universitet (det tidligere

Danmarks Miljø Undersøgelser) om måling af luftfor-

urening med små partikler fra udstødningen fra jetmo-

torer og dieselmotorer. Københavns Lufthavne havde

nedsat en styregruppe med nogle faglige organisati-

oner og forskellige aktører, der opererer i lufthavnen.

Processen var svær at styre, da der var mange aktører

involveret. I 2010 blev de første foreløbige resultater

fremlagt for styregruppen, og resultaterne nåede

pressen før topledelsen. Københavns Lufthavne måtte

derfor lave krisestyring af den negative omtale af

forskningsresultaterne i pressen, uden at topledelsen

havde kunnet forberede sig herpå. Den endelige rap-

port forelå i 2011.

Malene Thiele,

Københavns Lufthavne A/S,

baserede sit indlæg på et samarbejde mellem

Københavns Lufthavne og Nationalt Center for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORSKELLE I TILGANG

Kommerciel

rådgiver

Bedre kontrol med proces

Hurtige leverancer og omstillingsevne

Fokus på udbedring og anbefalinger til håndtering

Kontrol med budskaber og timing

Forskningsbaseret

rådgiver

Legitimitet og ansvarlighed

Kvalitetssikring og nøjagtighed

Fokus på resultat og endelige konklusioner

Publicering af resultater

ORGANISERINGEN AF

FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING

I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Lidia Brito,

UNESCO, argumenterede for at

tænke forskningsbaseret rådgivning som værktøj

ind i en bredere dagsorden for at skabe vækst samt

at tilvejebringe viden og finde løsninger på globale

udfordringer. Behovet for en velfungerende og

veletableret forskningsbaseret rådgivning er derfor

større end nogen sinde.

Lidia Brito pegede på, at nogle forskningsmiljøer

rundt om i verden har ændret deres måde at forske

på fra en monodisciplinær og isoleret måde til en

interdisciplinær og åben måde. Der er en tendens

til, at forskningsmiljøer verden over åbner sig og in

viterer forskellige interessenter ind. Samtidig bruger

forskerne meget tid på at formidle resultaterne til

myndighederne.

Samfundsforandringen viser behov for en ny,

men stadig forskningsbaseret måde at producere

viden på. Ud over dialog ses der en tendens til, at

kvalitetssikring sker efter flere kriterier, og at den

genererede viden skal være anvendelig. Dermed

bidrager den forskningsbaserede rådgivning til, at

samfundets aktører kan agere i forhold til de store

globale udfordringer.

NATURNÆR SKOVDRIFT

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU (hvori det

tidligere institut Skov & Landskab indgår) har for Naturstyr-

elsen udviklet en ny form for skovdrift, kaldet ”naturnær

skovdrift”. Den giver mulighed for en bedre balance mellem

udgifter og indtægter, så økonomien ved at producere træ

kan forbedres, samtidig med at skovene bliver bedre til at

modstå storme, klimaændringer og skadedyr, ligesom hen-

synet til dyre- og planteliv styrkes.

Søg på Akademiet

for de Tekniske

Videnskaber på

You Tube og vælg

”forskningsbase-

ret rådgivning” i

playlisten”

Jette Petersen,

NaturErhvervstyrelsen, lagde ud med

at understrege, at styrelsen under Fødevareministeriet

var meget tilfreds med universiteterne og den forsk

ningsbaserede rådgivning. Fødevareministeriet er

meget afhængigt af den forskningsbaserede rådgiv

ning, og hele Danmarks fødevareeksport hviler på

den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

Jette Petersen pegede på følgende udviklingspunkter:

• Samarbejdet med de forskningsbaserede rådgivere

har siden fusionen mellem sektorforskningen og

universiteterne handlet om at udvikle synergierne.

Fusionen har eksempelvis muliggjort en bredere

forskningsbaseret myndighedsbetjening, hvad

angår flere fagligheder og kompetencer fra andre

dele af universiteternes forskningsmiljøer. Det er

en stor fordel. NaturErhvervstyrelsen er begyndt

at se resultaterne i det små, men der er stadig et

stykke vej til, at det fulde potentiale udnyttes.

• Det tager lang tid at administrere aftalerne på

begge sider af bordet. NaturErhvervstyrelsen

arbejder med at udvikle dette aftalekompleks og

vil gerne arbejde med at afbureaukratisere det og

få større transparens ind i processen.

• Der er behov for, at man som myndighed har fo

kus på forskningsbehov med et længere sigte, og

at man har mere åben dialog med og får modspil

fra universitetet herom.

• NaturErhvervstyrelsen arbejder med at skabe en

mere åben proces omkring langsigtede, fælles

prioriteringer, hvor andre interessenter og eksper

ter inddrages.

• Systemet er til tider for personafhængigt. Der er

behov for at udvikle bredere relationer mellem

myndigheder og den forskningsbaserede rådgiv

ning.

Debatten mundede ud i tre hovedbudskaber:

• Universiteternes bidrag er unikt og efterspurgt,

fordi rådgivningen er uvildig og evidensbaseret.

• Der er brug for dialog om klare retningslinjer

i samarbejdet mellem myndighed og aftager,

herunder transparens, behov, perspektiv, presse

håndtering m.m.

• Det er relevant at drøfte samarbejdsmodeller med

både forskningsbaserede og private videnleveran

dører.

LANDBRUGETS UDLEDNING AF NÆRINGSSTOFFER

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO),

KU, har i samarbejde med DCA – Nationalt Center for

Fødevarer og Jordbrug, AU og DCE – Nationalt Center

for Miljø og Energi, AU, gennemført analyser af nærings-

stofstrømme og udledningernes effekt på økosystemer.

Analyserne har sammen med økonomiske analyser skabt

et videnbaseret grundlag for at regulere landbrugets brug

af kvælstof og fosfor.

Dette er en forudsætning for en grøn omstilling, hvor

væksten sker på et ressourceeffektivt og bæredygtigt

grundlag. Den nye viden anvendes bl.a. af Natur- og

Landbrugskommissionen.

�½

Den forskningsbaserede rådgivning

er afgørende

for Fødevareministeriets arbejde. Store politiske

beslutninger med store økonomiske konsekvenser

vil ofte hvile på resultater og viden fra den forsk-

ningsbaserede myndighedsrådgivning. Denne viden

bruges i den løbende regeludvikling, i den daglige

administration og i internationale forhandlinger, hvor

det er afgørende, at de argumenter, der bruges, har en

forskningsmæssig platform. Det forskningsbaserede

myndighedsberedskab leverer et beredskab, baseret

på en forskningsplatform.

Professor Lidia Brito, Director for Science Policies and Capacity Building, UNESCO

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

HVORDAN KAN DEN

FORSKNINGSBASEREDE RÅDGIVNING

I HØJERE GRAD BIDRAGE TIL

INNOVATION OG VÆKST?

Head of Innovation

Henrik Jørgen

Andersen, Arla

Foods AMBA

POLITISK PERSPEKTIV

PÅ FORSKNINGSBASERET

RÅDGIVNING

Per Clausen,

Enhedslisten, påpegede, at vi lever i

en verden, hvor der er behov for uvildig viden, og

derfor er den forskningsbaserede rådgivning vigtig

i det danske samfund. Den forskningsbaserede

rådgivning har stor betydning for den politiske be

slutningsproces og for den måde, man administrerer

lovgivningen på. Politikerne har brug for råd herfra,

også når rådgivningen ikke passer ind i de politiske

ønsker.

Per Clausen fremhævede det som afgørende, at:

• Myndighedsbetjeningen og rådgivningen er

forskningsbaseret. Den bør ikke komme fra

institutioner eller konsulentfirmaer, der ikke

bedriver forskning. Forskningsbaseringen giver

en sikkerhed for kvaliteten og lødigheden af det,

der bliver udført.

• Når universiteterne leverer forskningsbaseret

viden, kan man stille krav om uafhængighed.

For Per Clausen er det et kriterium for resulta

terne, at de kan tåle at blive offentliggjort i et

videnskabeligt tidsskrift og kritiseret inden for

denne norm. I tillæg hertil skal politikere og

myndigheder være indstillet på, at resultaterne

peger på råd, som man måske ikke ønskede at

få. Det er dog stadig vigtigt, at man får den

viden, også selv om man ender med at tage en

politisk beslutning, der går i en anden retning.

• Politikere og myndigheder er ofte interesserede

i at præge, hvordan noget skal undersøges, og

hvad der skal konkluderes. Derfor er det vigtigt,

at forskere insisterer på selvstændighed og uaf

hængighed. I tillæg hertil påpegede Per Clausen,

at forskere ligeledes har et demokratisk ansvar

for at bringe alle resultater ind i debatten, også

selv om myndigheder og politikere kun bruger

nogle af dem.

• Det er nødvendigt, at universiteterne har forsk

ningsaktiviteter, som kan tjene i beredskabs

øjemed, det vil sige ikke kun projektorienteret,

forskningsbaseret rådgivning.

• Naturvidenskab og ingeniørfaglighed er mere el

ler mindre forsvundet ud af politik og ministeri

erne. Det er en beklagelig tendens, der på nogle

sagsområder gør det sværere for politikere og

embedsmænd at træffe beslutninger på et sagligt

grundlag.

Søg på Akademiet

for de Tekniske

Videnskaber på

You Tube og vælg

”forskningsbase-

ret rådgivning” i

playlisten”

• Universitetsreformen i 2007 blev gennemført

uden forståelse af opgavernes natur: Sektor

forskningen er god til at samarbejde med er

hvervsvirksomheder, men det er universiteterne i

udgangspunktet ikke, og derfor har man mistet

momentum.

• Forskningsrådssystemet har ikke forståelse af og

er ikke gearet til sektorforskning

• Erhvervsministeriet og sektorministerierne har

mistet kompetencer på det tekniske felt, idet der

mangler specialister i ministerierne, f.eks. med

ingeniørbaggrund.

Henrik Jørgen Andersen

, Arla Foods AMBA,

lagde ud med at pege på, at den forskningsbase

rede rådgivning i højere grad kan medvirke til at

skabe vækst, hvis forskere, erhverv og myndigheder

sammen skaber en vidensyntese og har et mere

globalt sigte. Tidligere var der en stærk værdikæde

omkring sektorforskningen, men nu er kæden

brudt, og set fra Arlas perspektiv føler erhvervslivet

sig langt fra systemet. Derfor er det afgørende at få

ændret på tingene.

Henrik Jørgen Andersen nævnte pesticidhand

lingsplanerne i 1980’erne, konsolideringen af den

økologiske produktion i Danmark i begyndelsen af

90’erne og salmonellahandlingsplanen i slutningen

af 90’erne som gode eksempler på succesrige sam

arbejder, der bør danne forbillede for fremtidens

forskningsbaserede rådgivning. Med afsæt i disse

succeser pegede Henrik Jørgen Andersen på en

række danske udfordringer:

• I dag skal sektorforskningen udføre flere opga

ver, men har år for år færre penge på budgettet.

• Sektorforskerne er en uddøende race, fordi der

med den nuværende struktur intet incitament er

til at vælge sektorforskningen som karrierevej.

Samtidig pegede Henrik Jørgen Andersen på, at der

fortsat er store muligheder i den forskningsbaserede

rådgivning, hvis man gennemfører justeringer. Den

forskningsbaserede rådgivning skal understøtte

bæredygtig vækst i stedet for blot at skabe udvikling

for det pågældende faglige område på universite

terne. Derfor er det på tide at få skabt en dialog på

tværs, så værdikæden i et samarbejde med erhvervs

livet kan genetableres.

Der er behov for at prioritere forskningsmidler

til den praksisnære og anvendte forskning, og det

skal gøres attraktivt at blive og være sektorforsker.

Og så skal der skabes en forståelse for behovet for

tekniske kompetencer i ministerierne, f.eks. kan

det overvejes at udlåne eksperter fra universiteter

og sektorforskningsinstitutioner. Udvekslingen af

viden vil være med til at skabe det rigtige mindset i

definering og udførelse af opgaverne.

MF Per Clausen,

Enhedslisten

Søg på Akademiet

for de Tekniske

Videnskaber på

You Tube og vælg

”forskningsbase-

ret rådgivning” i

playlisten”

NYT BYGNINGSREGLEMENT GIVER MINDRE

BUREAUKRATI OG MERE INNOVATION

Statens Byggeforskningsinstitut, AAU, har bidraget til for-

enkling af byggereglerne, så de giver bedre muligheder for

innovation i byggebranchen.

Bygningsreglementet er gjort funktionsbaseret: I stedet

for detaljerede beskrivelser af, hvordan en bygning skal

opføres, er der beskrivelser af, hvilke funktioner der skal

opfyldes. Det giver spillerum for innovative virksomheder til

at ﬁnde nye løsninger i byggeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PANELDEBAT:

HVILKEN ROLLE KAN FORSKNINGS-

BASERET RÅDGIVNING FÅ I FREMTIDEN?

Søg på Akademiet

for de Tekniske

Videnskaber på

You Tube og vælg

”forskningsbase-

ret rådgivning” i

playlisten”

Debatpanel:

• Koncerndirektør

Niels Axel Nielsen,

DTU

• Adm. direktør

Jacob Høst-Madsen,

DHI

Solutions

• Institutleder og seniorforsker

Erik Steen

Kristensen,

Institut for Agroøkologi, AU

• Adm. direktør

Jesper Nybo Andersen,

Orbicon,

formand for FRI

• Departementschef

Henrik Studsgaard,

Miljøministeriet

• Prorektor

Søren E. Frandsen,

Panelet gav sit bud på, hvilken rolle den forsknings

baserede rådgivning kan få i fremtiden – herunder

særlige udfordringer og muligheder set ud fra hver

paneldeltagers daglige arbejde.

Niels Axel Nielsen,

DTU, indledte debatten med at

opsummere en række temaer fra dagen og konstate

rede, at han burde besvare et spørgsmål om, hvordan

man definerer uvildigheden af den forskningsbaserede

rådgivning. For DTU er metoden, at det skal kunne

spores, hvor det videnskabelige belæg kommer fra. På

DTU står man inde for kvaliteten i den forskningsba

serede rådgivning, man udfører. Aftagerne må selv tage

stilling til, om de kan bruge den pågældende viden.

Jacob Høst-Madsen,

DHI Solutions, præsenterede tre

hovedpunkter.

For det første vil værdiskabelsen være afgørende

for, hvordan man benytter den forskningsbaserede

rådgivning i fremtiden. Det vil kræve samspil mellem

forskning, innovation og teknologiudvikling. Den

traditionelle leverandørtankegang er under opbrud, og

der vil komme flere aktører på banen med forskellige

former for løsninger.

For det andet vil der blive stillet krav om at få ny viden

hurtigere ind i løsninger og rådgivning. Det kræver

tætte relationer mellem rådgivere og aftagere, mens der

ikke længere er brug for ”isolerede forskningsøer”.

For det tredje er der behov for at benytte globalise

ringens muligheder. Det kan f.eks. være at se på, om

tyske institutter kan tilbyde kvalificeret rådgivning på

nogle områder.

Erik Steen Kristensen,

Institut for Agroøkologi, AU,

nævnte flere cases, herunder kvælstofreguleringen, som

har det til fælles, at den forskningsbaserede rådgivning

aldrig bliver ”færdig” med at levere til aftagerne, fordi

der hele tiden vil være nye vinkler, som erhvervslivet,

myndighederne eller samfundet som helhed har brug

for at få belyst.

Den forskningsbaserede rådgivning adskiller sig fra

den øvrige universitetsforskning gennem sin meget

direkte relevans, hvor det er den praktiske betydning

frem for antallet af publicerede artikler, der er eller

bør være succeskriteriet. Eksempelvis kan en enkelt

landmand i en bestemt egn opleve noget helt andet,

end tidligere forskningsresultater har vist. Derfor er

det vigtigt at have et beredskab, som gør det muligt at

udføre forsøg i en dansk eller lokal sammenhæng.

Det er meget vigtigt, at der er danske forskningsin

stitutter, men de skal være oppe på beatet og kunne

rådgive i en dansk sammenhæng. Endelig er det vigtigt

med fokus på karriereveje. På AU er det vedtaget at

gøre karrierevejene ens for sektorforskere og de øvrige

universitetsforskere, men det er svært at definere, hvad

det præcise kriterium for en god sektorforsker er, da

de sædvanlige kvalitetskriterier handler om antallet af

publikationer.

Jesper Nybo Andersen,

Orbicon og Foreningen for

Rådgivende Ingeniører, lagde vægt på de problemstil

linger, der opstår, når rådgivningen både kan leveres af

universiteterne som forskningsbaseret rådgivning og af

private aktører.

Ideen med at bruge sektorforskningen som vækstmo

tor er god, men det bør være for at generere vækst i

den private sektor og ikke for at give ekstra volumen

til universiteterne. Hvis væksten sker i forsknings

institutionerne, er det måske godt for dem, men det

tjener ikke de nationale interesser.

Mere dialog mellem rådgivere og aftagere kan give

mere innovation, men der er også udfordringer for

bundet med det:

• Habilitetsproblemer – hvem er ”ejer” af forsk

ningsresultaterne?

• Risiko for, at forskningshøjden sænkes for at

skaffe omsætning til videninstitutionerne.

• Risiko for, at videninstitutionerne tiltrækker de

bedst kvalificerede forskere på bekostning af de

private rådgivningsvirksomheder.

• Videninstitutionerne har ikke gjort sig klart,

hvor risikabelt det kan være at rådgive private

virksomheder sammenlignet med rådgivning af

myndigheder. Rådgiveransvaret kan resultere i

krav om erstatning, hvis rådgivningen ikke er

god nok.

Henrik Studsgaard,

Miljøministeriet, understre

gede, at den offentlige forvaltning både nu og i

fremtiden har brug for sagligt og fagligt velfunderet

rådgivning, og at der er tale om et gensidigt afhæn

gighedsforhold mellem ministerierne og den forsk

ningsbaserede rådgivning. I det politiske liv er der

ikke plads til fejl, og derfor er behovet at få de bedst

mulige faglige input, hvorefter det er op til ministeri

erne at gøre sig politiske overvejelser ud fra dem.

Fremtiden vil byde på yderligere krav, bl.a. fordi bor

gere og politikere ikke længere automatisk godtager

konklusioner, selv om de kommer fra eksperter.

Det handler om at finde en måde at samarbejde på,

hvor den forskningsbaserede rådgivning leverer ud

fra ministeriernes behov og ikke ud fra, hvad man i

videninstitutionerne finder mest interessant at lave.

Han medgav dog samtidig, at også embedsmændene

er nødt til at blive mere klare i mælet om, hvad disse

behov er.

Endelig pointerede han, at der ikke vil komme flere

penge fra Miljøministeriet og næppe heller fra andre

ministerier til den forskningsbaserede rådgivning, da

den årlige besparelse på 2 procent er et vilkår for hele

den statslige sektor.

Søren E. Frandsen,

AU, konstaterede, at emnet

forskningsbaseret rådgivning ikke fylder meget i den

offentlige debat, selv om det har stor betydning for

samfundet. Han forklarede, hvordan man på Aarhus

Universitet arbejder på at komme væk fra opdelingen

i sektorforskning og universitetsforskning, så begge

”discipliner” anerkendes som ligeværdige.

En nøgleopgave er at rekruttere de dygtigste medar

bejdere. Der er hård konkurrence om de bedste hjer

ner, og derfor er ambitionen på AU at skabe rammer,

hvor de bedste gerne vil være.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GENERELLE OBSERVATIONSPUNKTER

I det følgende uddybes observationer fra

konferencen.

Der bør skabes bedre balance mellem den

årlige bevilling og de opgaver, den forsk-

ningsbaserede rådgivning udfører

Trækket på den forskningsbaserede myndighedsbe

tjening og rådgivning er i kraft af behovet stigende.

Bevillingerne er samtidig år for år blevet beskåret,

og systemet kan inden for nær fremtid ikke op

retholde det hidtidige opgaveomfang. Det må der

findes en løsning på.

Der bør samtidig fastholdes mulighed for, at der

sættes forskningsprojekter og initiativer i gang om

problemstillinger, der på et givent tidspunkt ikke

har politisk bevågenhed, men hvor der kan forudses

at blive behov for viden i fremtiden. Et forudseende

beredskab har vist sig at være vigtigt på flere områ

der, men er i dag truet, da der ikke er ressourcer til

at opretholde det.

Rekrutteringsudfordringerne inden for

den forskningsbaserede rådgivning skal

løses

Der er behov for at bevare og sikre et fortsat

rekrutteringsgrundlag til den forskningsbaserede

myndighedsbetjening og rådgivning. Yngre forskere

vælger ofte ikke en karriere som forskningsbaseret

rådgiver.

Problemet skyldes bl.a. manglende kendskab til

sektoren og det forhold, at der ikke er samme kar

rieremæssige udviklingsmuligheder nationalt og

internationalt som i de øvrige dele af universitets

sektoren.

Kendskabet til opgaverne bør styrkes og brandes

mere intensivt over for en bredere kreds.

Der er behov for at skabe incitamenter for forskere,

yngre som ældre, til at vælge den sektorbaserede

forskning som karrierevej. Incitamenterne bør

bl.a. være attraktive udviklingsmuligheder, f.eks. i

form af flere professorater, kompetenceudvikling i

forskningsbaseret rådgivning samt fleksible karrie

remuligheder og mobilitet imellem karrieresporene.

Fleksibiliteten bør bl.a. komme til udtryk i mulig

heder for at opnå anerkendelse for bidrag inden for

undervisning, innovation, videnudveksling, myn

dighedsbetjening og forskningsbaseret rådgivning,

så det ikke alene er antallet af publiceringer, der

indgår i bedømmelsesgrundlaget ved udnævnelser

og forfremmelser.

Udvikling af nye samarbejder

Der er behov for at styrke dialogen mellem myn

digheder og de forskningsbaserede rådgivningsmil

jøer på organisationsniveau, f.eks. ved oprettelsen af

strategiske dialogfora inden for de enkelte sektorer.

Da sektorforskningsinstitutterne blev indfusioneret

i universiteterne, mistede de den direkte organisato

riske kobling til deres respektive sektorministerier.

Det har gjort det vanskeligere at opretholde en

løbende faglig dialog imellem sektorministerierne,

der er den egentlige aftager af forskningen, og de

forskningsbaserede rådgivere på universiteterne.

Der er brug for fokus på samarbejdet mellem den

forskningsbaserede rådgivning og aftagerne i sek

torministerierne om den langsigtede udvikling af et

givent sektorområdes viden og rådgivningsbehov.

Dertil skal man opretholde, udvide og kvalificere

dialogen om sektorens udfordringer.

I den forbindelse er der behov for, at der i ministe

rier, styrelser og i den øvrige offentlige forvaltning

findes stærke tekniskfaglige kompetencer inhouse.

Kun hvis denne faglige viden er til stede, kan myn

digheder stille de rigtige spørgsmål og give med og

modspil til den forskningsbaserede rådgivning.

Der er tilsvarende behov for, at forskerne kender de

faglige dagsordener hos myndighederne og vilkåre

ne for at arbejde i en politisk styret kontekst. Dette

vil gøre det muligt for forskerne at tilrettelægge

deres arbejde, så de hele tiden er på forkant med

behovene hos myndighederne.

De enkelte universiteters forskningsbaserede råd

givere vil også med fordel kunne videndele og løse

opgaver på tværs af universiteterne. Dertil bør man

overveje nye samarbejdsrelationer med de øvrige

videnleverandører på rådgivningsområdet.

Der er et stort og uafklaret behov for at undersøge,

hvilke samarbejdsmodeller der kan fungere i Dan

mark, uden at der gås på kompromis med uafhæn

gighed og høj forskningskvalitet. Der bør etableres

et dialogforum, hvor man på tværs af universiteter

og øvrige videnleverandører kan koordinere, viden

dele og drøfte nye samarbejdsformer.

Da sektorforskningsinstitutterne blev fusioneret ind

i universiteterne, mistede de desuden bestyrelserne

med en stærk brugerinddragelse og indflydelse.

Der bør fremadrettet etableres en stærk brugerin

volvering i udarbejdelse og udrulning af resultat

kontrakter.

Værdikæden mellem erhvervslivet og

den forskningsbaserede rådgivning skal

styrkes

Det bør drøftes, hvordan den forskningsbaserede

rådgivning i kraft af sin anvendelighed og relevans

i højere grad kan medvirke til at skabe vækst og in

novation i samfundet og erhvervslivet.

Den forskningsbaserede rådgivning kan i højere

grad fokusere på mulighederne for at bidrage til

innovation i samarbejde med virksomheder og

myndigheder.

Der er behov for at skabe en transparent proces, når

der indgås aftaler mellem de forskningsbaserede

rådgivere og aftagerne i erhvervslivet. Det bør over

vejes at anvende et code of conduct, der fastlægger

de generelle retningslinjer for samarbejdet. Et code

of conduct kan gøre det nemmere for både afta

gere og forskningsbaserede rådgivere at navigere

og forventningsafstemme ønsker og behov uden at

kompromittere uvildigheden og redeligheden.

VURDERING AF MILJØTEKNOLOGIERS EFFEKT

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug,

AU, har siden 2010 udarbejdet en årlig oversigt over

miljøteknologier i jordbruget. Oversigten udarbejdes

efter ønsker fra NaturErhvervstyrelsen, som anvender

den til at prioritere ansøgninger til Fødevareministe-

riets miljøteknologiordning. Formålet med ordningen

er at støtte projekter om grønne processer og tekno-

logier. Via oversigten er det bl.a. muligt at vurdere de

forskellige teknologiers miljøeffekt og deres omkost-

ningseffektivitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER FRA EN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE

EFTER KONFERENCEN

ATV foretog efter konferencen en spørgeskema

undersøgelse blandt deltagerne, som 41 % deltog i.

Undersøgelsen giver en pejling af holdninger til en

række spørgsmål om forskningsbaseret rådgivning.

Respondenterne fordeler sig således i forhold til

deres tilknytning til den forskningsbaserede rådgiv

ning, se figur 1.

Den samlede fordeling af respondenter ser altså

Direkte med universitetet

sådan ud:

Gennem Højteknologifonden

•

Gennem udviklings- og demonstrationsprogram

leverandø

64 % af respondenterne er offentlige

Gennem anden fondsfinansieret forskning

rer af forskningsbaseret rådgivning.

Gennem Grundforskningsfonden

•

Gennem et

af respondenterne er

Serviceinstitut (GTS)

10 %

Godkendt Teknologisk

private leverandører

Gennem Det Strategiske Forskningsråd

af viden og

Forskningsråd

Gennem Det Frie

rådgivning.

Gennem Rådet for Teknologi og Innovation

•

Anden samarbejdsform

10 % af respondenterne er private aftagere af

forskningsbaseret rådgivning.

• 15 % af respondenterne har sat kryds i andet.

• Der er ingen respondenter, der er offentlige afta

gere af forskningsbaseret rådgivning.

• 3 % peger på hverkeneller.

• 5 % peger på, at beslutninger

i mindre grad

baseres på forskningsbaseret viden.

• Der er ingen, der peger på, at beslutninger i

ingen grad

baseres på forskningsbaseret viden.

Lidia Brito kom med en række anbefalinger til en

forskningsbaseret rådgivning, der er gearet til at

Direkte med universitetet

løse nationale og globale udfordringer. Deltagerne

Gennem Højteknologifonden

blev spurgt om, hvilke

og demonstrationsprogram

Gennem udviklings-

vi med fordel kunne arbejde

Gennem anden fondsfinansieret forskning

videre med på dansk jord, se figur 3.

Gennem Grundforskningsfonden

Figur 4. Hvad

du som?

Figur 1:

Hvad arbejder

arbejder du som?

15,4%

10,3%

Figur 2:

I hvilken grad oplever du, at beslutninger i det

politiske system baseres på forskningsbaseret viden?

Hvordan har din virksomhed opnået det bedste samarbejde

63,2

med et universitet?

28,9

10,3%

Hvordan har din virksomhed opnået det bedste samarbejde

med et universitet?

64,1%

5,3

2,6

Som offentlig leverandør af forskningsbaseret rådgivning

Som privat leverandør af viden og rådgivning

Som privat aftager af forskningsbaseret rådgivning

Andet

Som offentlig aftager af forskningsbaseret rådgivning

I nogen grad

I høj grad

I mindre grad

Hverken - eller

I ingen grad

Figur 3:

Lidia Brito gav på konferencen en række

anbefalinger til den forskningsbaseret rådgivning, der kan

bidrage til at løse nationale og globale udfordringer. Hvilke

af Lidia Britos forslag neden for kan vi ifølge din mening

med fordel arbejde videre på i dansk sammenhæng?

Figur 4:

Hvordan rekrutteres den næste generation

af forskere til forskningsbaseret rådgivning?

Gennem et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut (GTS)

Gennem Det Strategiske Forskningsråd

Rekruttering

Det

forskere, der også i fremtiden kan

Gennem

Frie Forskningsråd

Gennem

forskningsbaserede rådgivning,

varetage den

Rådet for Teknologi og Innovation

var

Anden samarbejdsform

Hvordan har din virksomhed opnået det bedste samarbejde

med et universitet?

ligeledes en aktuel udfordring, som blev belyst på

konferencen. ATV har derfor spurgt til, hvordan

der rekrutteres til næste generation af forskere, se

figur 4.

ATV har med fokus på dette emne ønsket at drøfte

den forskningsbaserede rådgivning i et fremadret

Respondenterne afspejler ikke en bred repræsenta

tet perspektiv. Derfor spurgte ATV deltagerne om

tion af alle aktører i relation til den forskningsba

deres holdning til, hvilke funktioner den forsk

serede rådgivning, og der er et flertal af offentlige

Direkte med universitetet

ningsbaserede rådgivning skal rumme i fremtiden,

Gennem Højteknologifonden

leverandører. Resultaterne bør læses med dette

se figur 5.

Gennem udviklings- og demonstrationsprogram

forbehold. På konferencen blev det drøftet, hvordan

Gennem anden fondsfinansieret forskning

forskningsbaseret rådgivning rent faktisk opfattes

Gennem Grundforskningsfonden

Gennem et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut (GTS)

og bruges af aftagerne. Spørgeskemaet indeholdt

Gennem Det Strategiske Forskningsråd

derfor også et spørgsmål om, i hvilken grad delta

Gennem Det Frie Forskningsråd

gerne oplever, at beslutninger i det politiske system

Gennem Rådet for Teknologi og Innovation

Anden samarbejdsform

baseres på forskningsbaseret viden, se figur 2.

Den samlede fordeling ser altså sådan ud:

• 29 % peger på, at beslutninger

i høj grad

baseres på forskningsbaseret viden.

• 62 % peger på, at beslutninger

i nogen grad

baseres på forskningsbaseret viden.

Der bør etableres tværdisciplinært samarbejde

og koordinering på alle niveauer

Der bør være fokus på skalaen ”globalt til lokalt” og omvendt

Forskellige grupper af interessenter bør samles

Videnskabelige fakta/resultater i beslutningsprocesserne

bør integreres ved at redesigne samarbejdsprocesserne

Der bør reageres på udviklingsmæssige udfordringer: både på

global bæredygtighed og kort- og mellemsigtede prioriteter

Der bør opbygges en kompetencekapacitet ved at

multiplicere antallet af forskere, der inddrages i projekter

og forstærke deres stemmer i beslutningsprocesser

Der bør kommunikere kompleks viden og

resultater på en enklere måde

Der bør fremmes politiske instrumenter, der fremmer opbygning

1,0

af viden og udnyttelse af viden i de politiske processer

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Et bedre nationalt meriteringssystem

Fleksible karrieremodeller

Mulighed for at blive professor inden for

forskningsbaseret rådgivning

Åben konkurrence om forskellige områder

for forskningsbaseret rådgivning

Figur 5:

Hvad er den forskningsbaserede rådgivnings

vigtigste funktioner i fremtiden? Vælg max. tre.

100

At udvikle uafhængig og evidensbaseret

viden til brug for myndighederne

At bidrage til vækst i Danmark

At eksistere i et koordineret samarbejde med rådgivere,

GTS’er, myndigheder og interesseorganisationer

At uddanne kandidater til erhvervslivet

At bidrage til at løse nationale og globale udfordringer

At samarbejde på tværs af universiteterne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ATV’S FASTE BIDRAGYDERE

- MEDLEMMERNE AF ATV’S FINANSRÅD

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

Akademikernes Centralorganisation

ALECTIA A/S

Arla Foods amba

ATPHuset

Carlsberg A/S

Coloplast A/S

Copenhagen Business School

COWI A/S

Danfoss A/S

Danish Power Systems

Danish Crown A/S

Dansk Metal

Danske Bank

DI Organisation for erhvervslivet

DONG Energy A/S

DONG Energy Power A/S

DTU

DuPont Nutrition Biosciences ApS

E. Pihl & Søn A/S

FL Smidth & Co A/S

FORCE Technology

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Forsikring & Pension

GRUNDFOS Management A/S

GTS Godkendt Teknologisk Service

Grontmij A/S

H. Lundbeck A/S

Haldor Topsøe A/S

Højteknologifonden

IDA

Industriens Fond

KPMG

KU, Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet

KU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Landbrug & Fødevarer

Lønmodtagernes Dyrtidsfond

MAN Diesel & Turbo

Metal og Maskinindustien

MT Højgaard

NCC Construction Danmark A/S

NIRAS A/S

NKT Holding A/S

Nordic Sugar A/S

Novo Nordisk A/S

Novozymes A/S

Nykredit A/S

Oticon A/S

Patent og Varemærkestyrelsen

Per Aarsleff A/S

PwC

Rambøll Danmark

RUC

Scandinavian Tobacco Group

SCANVENTURE ApS

Det Tekniske Fakultet, SDU,

Siemens A/S

Statens Serum Institut

SUND & BÆLT Holding A/S

TDC A/S

Teknologisk Institut

Widex A/S

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ATV FREMMER UDDANNELSE, FORSKNING, TEKNOLOGI OG INNOVATION MED AFSÆT I TEKNISK VIDENSKAB

OG NATURVIDENSKAB. ATV STYRKER BÅNDENE MELLEM ERHVERVSLIV OG UDDANNELSESINSTITUTIONER.

ATV ARBEJDER FOR VÆRDISKABELSE OG VELFÆRD.

AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER

LUNDTOFTEVEJ 266, 2800 KONGENS LYNGBY

TELEFON +45 45 88 13 11

[email protected]