PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 74
Offentligt

Notat

Til Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Den 1. december 2014

Orientering om udbud af efter- og videreuddannelse til grund-

skolens lærere

Som opfølgning på Beslutningsforslag B1 vedrørende forskning og efteruddannelse

i grundskolens fag fremsendes hermed afrapportering vedrørende det fremadrette-

de udbud af efter- og videreuddannelse til grundskolens lærere på professionshøj-

skoler og universiteter.

Uddannelses- og Forskningsudvalget har desuden den 12. november 2014 modta-

get en Kortlægning af grundskoleforskningen gennemført af Forum for koordinati-

on af uddannelsesforskning.

Optaget på kandidatuddannelserne på Institut for Uddannelse og Pæ-

dagogik (IUP), Aarhus Universitet

Beslutningsforslag B1 vedr. forskning og efteruddannelse inden for grundskolens

fag satte fokus på universiteternes - herunder særligt Institut for Uddannelse og

Pædagogik, Aarhus Universitet (tidligere DPU) - varetagelse af videreuddannelse

inden for grundskolens fag med henblik på at sikre et systematisk løft af lærernes

kompetencer i grundskolens fag. Vedlagt beslutningsforslaget var en oversigt over

optaget på kandidatuddannelserne på institut for uddannelse og pædagogik 2009-

10.

Kandidatuddannelser på IUP

Nyere data for aktiviteten på master- og kandidatuddannelserne på Institut for

Uddannelse og Pædagogik, IUP, Aarhus Universitet (tidl. DPU) fremgår af tabel 1.

Det fremgår heraf, at der generelt er en stigning i optaget på de didaktiske kandi-

datuddannelser i perioden fra 2010 til 2013. Kandidatoptaget på didaktik i dansk

og i matematik er steget fra 2012 til 2013. Pædagogisk psykologi samt pædagogisk

sociologi har et forholdsvis højt optag, men sidste kolonne ’optagne med lærerbag-

grund’ viser, at antallet af lærere på disse uddannelser er meget begrænset jf. tabel

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

1680 5408

Ref.-nr. 14/022509-02

Side

1/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1. Kandidatoptag, Institut for Uddannelse og Pædagogik 2010-13

2010

2011

2012

2013

Optagne med

lærerbaggrund

Didaktik (dansk), kandidat

Didaktik (matematik), kandidat

Didaktik (materiel kultur),

kandidat

Didaktik (musikpædagogik),

kandidat

Generel pædagogik, kandidat

Lifelong Learning, kandidat

Anthropology of Education and

Globalisation, master (kandi-

dat)

Pædagogisk antropologi,

kandidat

Pædagogisk filosofi, kandidat

Pædagogisk psykologi, kandi-

dat

Pædagogisk sociologi, kandidat

Uddannelsesvidenskab, kandi-

dat

I alt

827

919

896

115

114

121

110

263

162

128

185

252

157

121

291

197

126

120

266

176

1066

273

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

*Andel med lærerbaggrund ikke registreret.

Kilde: Institut for Uddannelse og Pædagogik

Der findes ligeledes kandidatuddannelser med relevans for lærere i folkeskolen på

Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet samt i begræn-

set omfang på Roskilde Universitet.

Reduktion i optaget på generelle pædagogiske universitetsuddannelser

Uddannelses- og Forskningsministeriet har udmeldt en dimensionering til institu-

tionerne, som er baseret på dimittendernes ledighed. Her har det vist sig, at der er

behov for dimensionering af pædagogisk filosofi og pædagogisk antropologi på IUP

på Aarhus Universitet.

Institutionerne har fået store frihedsgrader til at flytte dele af dimensioneringen,

hvis de vurderer, at det er nødvendigt for at sikre kvaliteten af deres udbud eller

særlige regionale hensyn. Det er ministeriets forventning, at institutionerne vil

bruges disse frihedsgrader, så det sikrer de bedst faglige miljøer og dermed de

bedst mulige kandidater for arbejdsmarkedet. Den endelige dimensionering bliver

derfor først fastlagt, efter institutionerne er kommet med deres indmeldinger 1.

december 2014.

Reduktioner i optaget på kandidatuddannelser som pædagogisk filosofi og pæda-

gogisk antropologi kan øge sandsynligheden for, at institutionerne øger optaget på

mere målrettede efteruddannelsesmuligheder, samt at lærerene søger optag på

mere relevante tilbud, det kunne fx være på fagdidaktiske kandidatuddannelser

eller kandidatuddannelser med fokus på IT i undervisningen, inklusion, klassele-

delse eller andre af de temaer, der er sat fokus på med folkeskolereformen.

Side

2/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Prioritering og indsatsområder i folkeskolereformen

Inden 2020 skal alle elever i folkeskolen undervises af lærere, som enten har un-

dervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i eller har

opnået en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse mv. Målsætningen er

skrevet ind i folkeskoleloven og gælder alle fag og alle klassetrin. Ved fuld kompe-

tencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere, som

enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de

fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres

efteruddannelse mv. Der er afsat i alt 1 milliard kroner i perioden 2014-2020 til

styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen.

Pejlemærker for efteruddannelsen af lærere

Den afsatte milliard til kompetenceudvikling skal først og fremmest anvendes til at

sikre fuld kompetencedækning. Dermed er der fokus på uddannelse i undervisning

i folkeskolens fag, der kan føre til erhvervelsen af undervisningskompetence (tidli-

gere linjefagskompetence).

Kommunerne skal anvende de afsatte midler til efteruddannelse af lærere under

hensyntagen til de pejlemærker, som er blevet udarbejdet af Partsudvalget om ef-

teruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. Partsudvalget bestod af repræ-

sentanter fra KL, BUPL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, FOA,

Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Partsudvalget

udarbejdede i november 2013 nedenstående pejlemærker til inspiration for den

lokale udmøntning af midlerne.

Kompetenceudvikling i folkeskolens fag.

Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus.

Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner.

Lav en kommunal kompetenceplan i en inddragende proces.

Følg op på skolernes kompetenceudvikling og undervisningskompetence-

dækning.

Arbejd systematisk med kompetenceudvikling.

Sæt fokus på medarbejdernes engagement i læringen.

Tilrettelæg kompetenceudviklingen, så den har størst mulig effekt på ele-

vernes læring og trivsel.

Pejlemærkerne har som det første et hovedfokus på efteruddannelse i folkeskolens

fag. Herunder vil punkt 3 vedrørende uddannelse af ressourcepersoner styrke de

faglige miljøer på skolerne gennem en øget og bedre anvendelse af vejlede-

re/ressourcepersoner, der har specialistkompetencer inden for blandt andet mate-

matik, læsning, specialpædagogik og dansk som andetsprog.

Kommunernes udmøntning af efteruddannelsesindsatsen

Regeringen og KL har i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for

2014 aftalt, at efteruddannelsesmidlerne skal bruges til at understøtte en række

prioriterede kompetencer for lærere og pædagoger i folkeskolen jf. kommuneafta-

len for 2014, bilag 2 vedrørende fuld kompetencedækning.

Af kommuneaftalen fremgår følgende indsatsområder i forhold til efteruddannelse

af lærere og pædagoger i folkeskolen:



Linjefagskompetence.

Side

3/8

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Understøttelse af øget inklusion.

Klasseledelse.

Løbende faglige opdatering.

Specialistkompetencer inden for bl.a. læsning, matematik, specialpædagogik

og dansk som andetsprog.

Øvrige særlige indsatsområder som fx øget anvendelse af it i undervisningen.

Aftalen understøtter således, at efteruddannelsesindsatsen udmøntes inden for

folkeskolens fag, jf. linjefagskompetence, løbende faglig opdatering og specialist-

kompetencer. Indsatsområderne sætter fokus på de udfordringer, som kommuner

og folkeskoler står overfor, når de skal leve op til kravene om fuld kompetencedæk-

ning og målsætningerne i den nye folkeskolereform.

Efteruddannelse inden for grundskolens fag er det første punkt i såvel pejlemær-

kerne samt kompetencedækningen. Uddannelsesministeren og undervisningsmini-

steren er i dialog med KL om, hvordan uddannelsesinstitutionerne under Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet bedst kan imødekomme dette behov for efterud-

dannelse i forlængelse af Partsudvalgets anbefalinger og implementeringen af fol-

keskolereformen.

Data for lærernes valg af efteruddannelse på universiteter og professi-

onshøjskoler

Lærernes valg af efteruddannelse fordeler sig samlet set på efteruddannelse på

korte, mellemlange og lange videregående niveauer.

Samlet set er antallet af lærere, der benytter sig af efter- og videreuddannelse for-

holdsvist stabilt fra skoleåret 2009/10 til 2011/12, men samtidig kan det konstate-

res, at der er sket en forskydning mod flere uddannelser på master- og kandidatni-

veau. Således steg optaget på master- og kandidatuddannelser med godt 240 stude-

rende i perioden, mens optaget på diplom- og bacheloruddannelser faldt med knap

340 i perioden, jf. tabel 2.

Tabel 2. Lærernes valg af efteruddannelse, antal læreruddannede kur-

sister, 2009/10-2011/12

Hovedområde

Efteruddannelse på

kort videregående

uddannelsesniveau

(VEU) Antal kursister

Efteruddannelse på

mellemlange videre-

gående uddannelser

(VEU)

Professionsbachelor

Øvrige mellemlange

videregående efter-

udd., herunder di-

plomudd.

Akademisk bachelor

Efteruddannelse på

lange videregående

uddannelser (VEU)

Udelte kandidatud-

dannelser

Delte kandidatuddan-

nelser

Hovedgruppe

2009/10

126

2010/11

132

2011/12

171

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

7.433

724

6.615

346

7.251

351

6.837

462

102

7.097

305

6.768

587

179

Side

4/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Master og øvrig åben

uddannelse mv.

Total (VEU)

250

7.905

348

7.845

395

7.855

Kilde: Undervisningsministeriets databank.

Ser man isoleret på diplomuddannelserne, er det største optag af lærere inden for

diplomuddannelserne i pædagogik samt diplomuddannelsen i ledelse, jf. tabel 3.

Tabel 3. Diplomuddannelse, antal kursister med lærerbaggrund,

2011/12

Diplomuddannelser

Almen uddannelse i sløjd

Dansk andetsprog for voksne

Familieterapi,diplomudd.

Journalistik,diplomudd.

Ledelse,diplomudd.

Praktiklærer til læreruddannelsen, diplomudd.

Pædagogik,diplomudd.

Social diplomudd.

Sundhedsfaglig,diplomudd.

Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse

I alt

Antal kursister

Forskningsministeriet

3.047

3.174

255

6.757

Uddannelses- og

Kilde: Undervisningsministeriets databank.

Overblik over udbud af efteruddannelse på professionshøjskoler og

universiteter

Ministeriet har indhentet bidrag fra professionshøjskoler og universiteter om deres

indsatser for efteruddannelse af lærere og pædagoger. Styrelsen for videregående

uddannelser har ligeledes afholdt en møderunde med de største universiteter inden

for grundskoleområdet, dvs. Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Køben-

havns Universitet, Aarhus Universitet og Roskilde Universitet samt et møde med

professionshøjskolernes rektorer.

Professionshøjskolerne har en primær rolle i opkvalificeringen af lærere i relation

til undervisningskompetence og anden opkvalificering. Der er dog enkelte områder,

hvor universiteterne kan bidrage.

Universiteternes udbud

Universiteterne udbyder følgende former for efteruddannelse af lærere:



Bacheloruddannelser



Kandidatuddannelser, herunder enkeltfag under åben uddannelse



Masteruddannelser, herunder enkeltfag på master



Andre tilbud, eksempelvis samlæsning med professionshøjskoler

Antallet af udbud fremgår af tabel 4.

Side

5/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4. Antallet af udbud af efteruddannelse til lærere ved universite-

terne 2014

Bachelor

AAU

SDU

RUC

Kandidat

Master

Andet

Kilde: Indmeldinger universiteterne til Uddannelses- og Forskningsministeriet

Universiteterne indgår ofte i samarbejde med professionshøjskoler eller kommuner

om efteruddannelse af lærere. Fra universiteterne kan ligeledes fremhæves en

række gode eksempler på samarbejde om konkrete efteruddannelsestilbud til lære-

re i forhold til grundskolens fag og folkeskolens udfordringer.

Følgende eksempler fra universiteterne kan fremhæves:



Aalborg Universitet arbejder med forskningsbaseret udvikling af skoler, dag-

tilbud og pædagogisk praksis. Samarbejdet vedrører problembaseret kompe-

tenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere i henholdsvis Fredericia og

Brønderslev Kommune. Ligeledes har Aalborg Universitet større kommunale

samarbejder inden for inklusion i hhv. Greve og Vordingborg Projekterne har

en størrelsesorden fra 0,5 til 5 mio. kr.



Læringsløft 2020 er et konsortium, der består af Institut for Uddannelse og

Pædagogik, Aarhus Universitet samt professionshøjskolerne Metropol, UCC og

VIA. Der indgår ph.d.-uddannelse samt samarbejde med 13 folkeskoler i pro-

jektet. Konsortiet søger inden for dansk og matematik A.P. Møller fonden om

midler til efter- og videreuddannelse af lærere.



Københavns Universitet har et uddannelsessamarbejde med UCC vedrørende

fransk sprog, kultur og litteratur på bachelorniveau.



Syddansk Universitet har et samarbejde med UC Lillebælt og UC Syddanmark

vedrørende etablering af et laboratorium for sammenhængende uddannelse og

læring på det naturvidenskabelige område.

Professionshøjskolernes udbud

Professionshøjskolerne tilbyder følgende former for efteruddannelse:



Undervisningsfag på læreruddannelsen som enkeltfag



Korte kurser, herunder skræddersyede kurser rekvireret af kommuner



Diplomuddannelser, herunder enkeltfag på diplomuddannelserne



Andre tilbud, eksempelvis særligt tilrettelagt moduler til kommuner mv.

Enkeltfag på læreruddannelsen, der udbydes som åben uddannelse, udbydes inden

for alle folkeskolens fag. Fagene i læreruddannelsen udbydes i nogle tilfælde på en

måde, hvor de er tilrettelagt, så de særskilt er målrettet erfarne lærere. Nogle pro-

fessionshøjskoler tilbyder ligeledes enkeltfag som fjernundervisning eller som tur-

boforløb, hvor faget gennemføres på kort tid. Endeligt tilbydes enkelte steder spe-

cialiseringsmoduler på læreruddannelsen.

Korte kurser er ofte fagspecifikke kurser eller anden målrettet efteruddannelse.

Udbud af korte kurser inkluderer ligeledes skræddersyede kurser, der rekvireres af

kommuner. Udbuddet af korte kurser på professionshøjskolerne ligger på ca. 150-

250 kurser årligt pr. professionshøjskole, to professionshøjskoler ligger dog lavere.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

6/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det anslås, at omkring en tredjedel af kurserne er rekvirerede på de professionshøj-

skoler, hvor der er tradition for rekvirerede kurser.

Professionshøjskolernes udbud af diplomuddannelse består dels i samlede diplom-

uddannelser, vejlederuddannelse (uddannelse til ressourceperson), f.eks. læsevej-

leder, matematikvejleder osv., som diplomuddannelsesfag, der kan tages som en-

keltfag (eller en pakke af eksempelvis tre enkeltfag). Professionshøjskolerne udby-

der mellem 15 og 100 diplommoduler årligt og op til 13 hele diplomuddannelser.

Data for lærernes optag på diplomuddannelserne fremgår af tabel 3 ovenfor.

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter

Universiteterne og professionshøjskolerne indgår i stigende omfang samarbejdsaf-

taler om udbud af efter- og videreuddannelse samt udførelse af forskning og udvik-

ling på folkeskoleområdet, herunder ph.d.-uddannelse. Universiteterne og profes-

sionshøjskolerne indgår hver i tre til seks større aftaler med en anden institutions-

type. Dog er der en professionshøjskole, der kun har to aftaler med aftagere og et

universitet, der har en potentiel aftale.

Aftalerne vedrører fagområder som naturfagsdidaktik, matematik, idræt, IKT,

fremmedsprog, andetsprogslæring. Ligeledes kan aftalerne omhandle læring samt

andre temaer i forlængelse af folkeskolereformen, herunder kompetenceudvikling,

Undervisningsministeriets initiativ om Ny Nordisk Skole eller arbejde med fælles

mål.

Aftalerne er som hovedregel omdrejningspunkt for efteruddannelse af lærere, og

der kan herudover indgå forskningsunderstøttelse af undervisningen samt ph.d.-

projekter, som gennemføres i et samarbejde mellem en professionshøjskole og et

universitet.

Samarbejde med kommuner

Alle institutioner har samarbejde med kommuner om særligt tilrettelagt efter- og

videreuddannelse. Sammenligner man professionshøjskoler og universiteter, har

professionshøjskolerne generelt flere kommunale samarbejder.

Universiteterne har generelt hver op til 7 samarbejdsaftaler med kommuner, mens

professionshøjskolerne hver har mellem 10 og 20 samarbejdsaftaler med kommu-

ner.

Der er på professionshøjskolerne en tydelig tendens til, at flere efteruddannelses-

tilbud skræddersyes til kommuners behov for opkvalificering/-

undervisningskompetence eller til særlige kommunale indsatser f.eks. inden for

naturfag, inklusion eller andre sammenhængende indsatsområder eller udviklings-

projekter. Professionshøjskolerne er i tæt dialog med kommuner og indgår i kom-

munale fora til drøftelse heraf.

Monitorering af professionshøjskolernes efteruddannelse af lærere

Med folkeskolereformens massive investering i lærernes kompetenceudvikling er

der taget et meget væsentligt skridt for at understøtte et nødvendigt fagligt løft af

folkeskolens lærere og elever.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

7/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsministeriet og professionshøjskolerne har igangsat en

løbende monitorering af de relevante dele af professionshøjskolernes efter- og vide-

reuddannelsesudbud målrettet indfrielse af folkeskolereformen, herunder det

igangværende målsatte kompetenceløft af lærere og pædagoger i folkeskolen.

Der er således hensigten at indhente data, som omhandler



Aktivitet på faglige kurser, herunder enkeltfag på læreruddannelsen, fagspeci-

fikke kurser og diplomuddannelse



Aftaler, som professionshøjskolerne indgår med kommuner og folkeskoler om

målrettet efteruddannelse af lærere og pædagoger



Oversigt over udbud for 2014/15



Cases, der beskriver (ikke tilskudsfinansierede) særligt tilrettelagte forløb

Tendensen på efteruddannelsesområdet er, at aktiviteten på efteruddannelse i sti-

gende grad sker på målrettede kurser, der er tilpasset behovene og udviklingsind-

satsen i den enkelte kommune eller på den enkelte skole. Aktiviteten kan således

ikke alene forventes at være på formelle uddannelsestilbud, men vil også i høj grad

være på målrettede og skræddersyede tilbud til den enkelte kommune. Disse aftaler

bidrager til et samlet fagligt løft på de involverede skoler. De indeholder kun i en-

kelte tilfælde formel opkvalificering, men vil skabe et koordineret og bredt funderet

løft.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

8/8