Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 73
Offentligt
Profilmodel 2013 – Videregående uddannelser
En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende
klasse årgang, der forventes at få en videregående
uddannelse
Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang på lands‐
plan vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er regeringens mål, at 60 procent af ung‐
domsårgang 2020 skal gennemføre en videregående uddannelse samt at 25 procent
skal fuldføre en lang videregående uddannelse. Dette notat beskriver, hvordan ung‐
domsårgang 2013 forventes at opfylde regeringens målsætning.
Fremskrivningen bygger på en række væsentlige antagelser beskrevet på side 9‐10,
hvor også centrale begreber står defineret.
Hovedresultater
2013‐ungdomsårgangen
•
Ungdomsårgang 2013 opfylder 60 procent‐målsætningen:
62 procent af årgangen forventes at gennemføre en videregående uddan‐
nelse i løbet af 25 år efter afsluttet niende klasse.
Målsætningen blev første gang opfyldt for årgang 2011 med 61 procent. I
2012 lå andelen også på 62 procent, og der er således ikke sket en ændring
mellem årgang 2012 og 2013.
Drengene i årgang 2013 lever ikke op til målsætningen med 56 procent, der
opnår en videregående uddannelse. Pigerne ligger derimod på 69 procent
og er derfor langt over målsætningen.
•
Ungdomsårgang 2013 opfylder 25 procent målsætningen:
29 procent af årgangen forventes at fuldføre en lang videregående uddan‐
nelse.
Forventningen er, at 32 procent af pigerne, uanset herkomst, fuldfører en
lang videregående uddannelse. Derimod forventes 27 procent af drenge af
dansk herkomst og 24 procent af drenge af udenlandsk herkomst at fuldfø‐
re en lang videregående uddannelse. Alle piger og drenge af dansk her‐
komst lever således op til 25 procents målsætningen, hvorimod drenge af
udenlandsk herkomst ikke lever op til målsætningen.
•
Hovedparten af eleverne, der forventes at opnå en mellemlang videregå‐
ende uddannelse, tager en professionsbachelor:
21 procent af ungdomsårgang 2013 forventes at opnå en professionsbache‐
lor mod 4 procent, der forventes at opnå en akademisk bachelor.