Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 73
Offentligt
1434252_0001.png
Profilmodel 2013 – Videregående uddannelser 
En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende 
klasse årgang, der forventes at få en videregående 
uddannelse 
Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang på lands‐
plan vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er regeringens mål, at 60 procent af ung‐
domsårgang 2020 skal gennemføre en videregående uddannelse samt at 25 procent 
skal fuldføre en lang videregående uddannelse. Dette notat beskriver, hvordan ung‐
domsårgang 2013 forventes at opfylde regeringens målsætning.  
Fremskrivningen bygger på en række væsentlige antagelser beskrevet på side 9‐10, 
hvor også centrale begreber står defineret. 
Hovedresultater 
2013‐ungdomsårgangen 
•
Ungdomsårgang 2013 opfylder 60 procent‐målsætningen: 
62 procent af årgangen forventes at gennemføre en videregående uddan‐
nelse i løbet af 25 år efter afsluttet niende klasse.  
Målsætningen blev første gang opfyldt for årgang 2011 med 61 procent. I 
2012 lå andelen også på 62 procent, og der er således ikke sket en ændring 
mellem årgang 2012 og 2013. 
Drengene i årgang 2013 lever ikke op til målsætningen med 56 procent, der 
opnår en videregående uddannelse. Pigerne ligger derimod på 69 procent 
og er derfor langt over målsætningen.  
•
Ungdomsårgang 2013 opfylder 25 procent målsætningen: 
29 procent af årgangen forventes at fuldføre en lang videregående uddan‐
nelse.   
Forventningen er, at 32 procent af pigerne, uanset herkomst, fuldfører en 
lang videregående uddannelse. Derimod forventes 27 procent af drenge af 
dansk herkomst og 24 procent af drenge af udenlandsk herkomst at fuldfø‐
re en lang videregående uddannelse. Alle piger og drenge af dansk her‐
komst lever således op til 25 procents målsætningen, hvorimod drenge af 
udenlandsk herkomst ikke lever op til målsætningen.  
•
Hovedparten af eleverne, der forventes at opnå en mellemlang videregå‐
ende uddannelse, tager en professionsbachelor: 
21 procent af ungdomsårgang 2013 forventes at opnå en professionsbache‐
lor mod 4 procent, der forventes at opnå en akademisk bachelor.  
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1434252_0002.png
Styrelsen for It og Læring, november 2014 
Side 2 af 2 
•
Pædagogiske professionsbachelorer forventes at blive mest populære 
blandt ungdomsårgang 2013.  
8 procent af ungdomsårgangen forventes at opnå en pædagogisk professi‐
onsbachelor. 5 procent forventes at opnå en sundhedsfaglig professionsba‐
chelor.  
•
Samfundsvidenskab og humaniora er de mest populære inden for de lange 
videregående uddannelser. 
11 procent af ungdomsårgang 2013 forventes at opnå en samfundsviden‐
skabelig lang videregående uddannelse, og 6 procent forventes at opnå en 
humanistisk lang videregående uddannelse.  
Udvikling for ungdomsårgangen 2004‐2013 
•
Generelt er der en stigning i andelen, der forventes at opnå en videregå‐
ende uddannelse for perioden 2004‐2013. Især andelen, der opnår en lang 
videregående uddannelse, har været stigende for de 10 ungdomsårgange.  
Andelen, som forventes at opnå en kort videregående uddannelse som hø‐
jeste uddannelsesniveau, er faldet fra 7 procent i 2004 til 5 procent i 2013.  
Andelen, som forventes at opnå en mellemlang videregående uddannelse 
som højeste uddannelsesniveau, er 28 procent for årgang 2013 mod 24 pro‐
cent for årgang 2004.  
Andelen, som forventes at opnå en lang videregående uddannelse, er steget 
fra 16 procent i 2004 til 29 procent i 2013.  
•
Der har overordnet været en nedadgående trend i andelen, der opnår de 
forskellige korte videregående uddannelser som højest fuldførte uddan‐
nelse. 
At andelen, der forventes at få en kort videregående uddannelse er falden‐
de skyldes blandt andet, at flere videreuddanner sig og opnår en uddannel‐
se på et højere niveau, typisk en mellemlang videregående uddannelse. 
Pædagogiske professionsbachelorer har inden for de sidste 10 ungdoms‐
årgange været mest populære. Der ses generelt en lille stigning i forhold 
til 2008, der opnår en professionsbachelor.  
For ungdomsårgang 2008 forventes 16 procent at opnå en professionsba‐
chelor mod 21 procent af ungdomsårgang 21 procent.  
•
Der har I de seneste år været en markant stigning i andelen, der forventes 
at tage en lang videregående samfundsvidenskabelig og humanistisk ud‐
dannelse.  
 
Der er flere resultater vedrørende ungdomsuddannelserne og de videregående 
uddannelser på http://www.uvm.dk/profilmodel 
Resultaterne for ungdomsårgangene 2004‐2013 er genberegnet på det opdaterede 
datagrundlag fra Danmarks Statistik. Hvert år genberegnes alle tal på grund af opda‐
teringer i datagrundlaget fra Danmarks Statistik, hvorfor resultaterne oftest vil afvi‐
•
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1434252_0003.png
Styrelsen for It og Læring, november 2014 
Side 3 af 3 
ge lidt fra de resultater, der blev præsenteret tidligere år. Se evt. mere om dette på 
linket ovenfor i notatet ”Om profilmodel 2013”. 
Resultaterne baserer sig på højeste fuldførte videregående uddannelse. Det betyder 
fx, at unge, som både opnår en akademisk bachelor og en lang videregående ud‐
dannelse, kun tælles under lang videregående uddannelse.  
Ovenstående hovedresultater uddybes og illustreres i det følgende. 
2013 Ungdomsårgangen: 
Ungdomsårgang 2013 opfylder 60 procent målsætningen 
Som det fremgår af figur 1, viser Profilmodel 2013, at 62 procent af ungdomsårgang 
2013 forventes at fuldføre en videregående uddannelse. 
Figur 1 viser desuden at drengene ikke lever op til 60 procent målsætningen. Dren‐
ge af udenlandsk herkomst ligger i bund da kun 51 procent forventes at fuldføre en 
videregående uddannelse mod 56 procent af drenge af dansk herkomst.  
Det er således på grund af den høje andel af piger, der forventes at fuldføre en lang 
videregående uddannelse, at ungdomsårgangen samlet forventes at leve op til mål‐
sætningen. Samlet set ligger pigerne 13 procent point højere end drengene, hvor 
piger af dansk herkomst ligger 14 procent point højere end drenge af dansk her‐
komst og piger af udenlandsk herkomst ligger 17 procentpoint højere end drenge af 
udenlandsk herkomst.  
Figur 1  Andel af ungdomsårgang 2013, som forventes at opnå en videregående 
uddannelse i løbet af 25 år efter niende klasse, fordelt på køn og herkomst. 
80
70
60
50
40
Alle
Alle
Dansk herkomst
Drenge
Piger
Udenlandsk herkomst
62
63
59
56
56
Andel i procent
69
51
70
68
 
Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre. 
Ungdomsårgang 2013 opfylder 25 procent målsætningen 
Samlet set opfylder årgang 2013 25 procent målsætningen, da 29 procent forventes 
at fuldføre en lang videregående uddannelse. Som det fremgår af figur 2 er der in‐
gen forskel mellem piger af henholdsvis dansk og udenlandsk herkomst, når det 
kommer til en lang videregående uddannelse, da 32 procent af begge grupper for‐
ventes at fuldføre en lang videregående uddannelse. Kun 24 procent af drenge af 
anden udenlandsk herkomst forventes at fuldføre en lang videregående uddannelse 
mod 27 procent af drenge af dansk herkomst. Derved lever drenge af udenlandsk 
herkomst ikke op til 25 procent målsætningen. Det gjorde de i Profilmodel 2012, 
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1434252_0004.png
Styrelsen for It og Læring, november 2014 
Side 4 af 4 
hvor 26 procent forventedes at gennemføre en lang videregående uddannelse. Der 
er således sket et fald på ca. to procentpoint for drenge af udenlandsk herkomst.  
Figur 2  Andel af ungdomsårgang 2013, som forventes at opnå en videregående 
uddannelse i løbet af 25 år efter niende klasse, fordelt på køn og herkomst. 
Andel i procent
40
30
20
10
0
Alle
Drenge ‐ dansk
herkomst
Piger ‐
dansk
herkomst
Drenge ‐
udenlandsk
herkomst
Piger ‐
udenlandsk
herkomst
5
6
5
6
4
28 29
27
33 32
21
24
31 32
23
Kort videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
 
Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre. 
Hovedparten af eleverne, der forventes at opnå en mellemlang videregående ud‐
dannelse, tager en professionsbachelor. 
21 procent af ungdomsårgang 2013 forventes at opnå en professionsbachelor inden 
for 25 år af afsluttet niende klasse. 4 procent forventes at opnå en akademisk ba‐
chelor som den højest fuldførte uddannelse inden for 25 år.  
 
Figur 3  Andel af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en mellemlang vide‐
regående uddannelse, fordelt på type. 
30
Akademisk bachelor
Andel i procent
21
20
Professionsbachelorer
Øvrige mellemlange
videregående uddannelser
10
4
0
Ungdomsårgang 2013
3
 
Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre. 
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1434252_0005.png
Styrelsen for It og Læring, november 2014 
Side 5 af 5 
Pædagogiske professionsbachelorer forventes at blive mest populære blandt ung‐
domsårgang 2013
.  
Det pædagogiske område (fx lærere og pædagoger) forventes at være de professi‐
onsbachelorer 8 procent af ungdomsårgang 2013 opnår inden for 25 år. Dermed er 
det pædagogiske område de mest populære professionsbachelorer for ungdomsår‐
gang 2013. Dernæst følger sundhedsfaglige professionsbachelorer (fx sygeplejer‐
ske), som 5 procent af årgangen forventes at fuldføre. Desuden forventes 3 procent 
af årgangen at opnå en teknisk professionsbachelor. På grund af afrundinger sum‐
merer figur 4 ikke til 21 procent. 
Figur 4  Andel af ungdomsårgang 2013, der forventes at fuldføre en professions‐
bachelor, fordelt på type. 
10
8
Andel i procent
6
4
2
0
Alle, der opnår professionsbachelor
Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre. 
8
5
3
Pædagogik
4
Sundhed
Teknik
Øvrige
 
Samfundsvidenskab og humaniora er de mest populære inden for de lange videre‐
gående uddannelser. 
11 procent af ungdomsårgang 2013 forventes at opnå en samfundsvidenskabelig 
lang videregående uddannelse. Dernæst følger humaniora, som 6 procent af årgan‐
gen forventes at fuldføre. 3 og 4 procent af årgangen forventes henholdsvis at opnå 
en sundhedsfaglig og en tekniskfaglig lang videregående uddannelse, mens 5 pro‐
cent af årgangen forventes at opnå en naturfaglig lang videregående uddannelse.  
På grund af afrunding summerer figur 5 ikke til 29.  
 
 
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1434252_0006.png
Styrelsen for It og Læring, november 2014 
Side 6 af 6 
Figur 5  Andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnår en lang videre‐
gående uddannelse, fordelt på type. 
12
10
Andel i procent
8
6
4
2
0
Ungdomsårgang 2013
Humaniora
Natur
Samfund
Sundhed
Teknik
Øvrige
6
5
3
4
1
11
 
Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre. 
Udviklingen for ungdomsårgangene 2004‐2013 
Generelt er der en stigning i andelen, der forventes at opnå en videregående ud‐
dannelse for perioden 2004‐2013. Især andelen, der opnår en lang videregående 
uddannelse, har været stigende for de 10 ungdomsårgange.  
Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en videregående uddannelse 
ligger stabilt for ungdomsårgangene 2004‐2008 på 47‐49 procent. For ungdomsår‐
gang 2009‐2011 var der en kraftig stigning til 61 procent.  Niveauet er stagneret for 
2012 og 2013, hvor andelen, der forventes at gennemføre ligger på 62 procent for 
begge årgange.   
Figur 6  Andel af ungdomsårgangene 2004‐2013, som forventes at opnå en videre‐
gående uddannelse 25 år efter niende klasse. 
70
60
Andel i procent
50
40
30
20
10
0
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Kort videregående
uddannelse
Mellemlang
videregående
uddannelse
Lang videregående
uddannelse
Videregående
uddannelse
Ungdomsårgang
 
Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre. 
Andelen, der forventes at opnå en kort videregående uddannelse, som højst fuld‐
førte uddannelse, er faldet fra 7 procent for ungdomsårgang 2009 til 5 procent i 
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1434252_0007.png
Styrelsen for It og Læring, november 2014 
Side 7 af 7 
2013. Andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en mellemlang vide‐
regående uddannelse, som højst fuldførte uddannelse, er på 28 procent. Andelen 
har ligget nogenlunde stabilt fra årgang 2010 til 2013 (mellem 26‐28 procent). An‐
delen, der tager en lang videregående uddannelse, oversteg for årgang 2011 for 
første gang andelen, der tager en mellemlang videregående uddannelse.  Stignin‐
gen, der overordnet ses for videregående uddannelser, er i høj grad reflekteret i 
stigningen af lange videregående uddannelser, som det fremgår i figur 6.  
Der har overordnet været en nedadgående trend i andelen, der opnår de forskelli‐
ge korte videregående uddannelser som højest fuldførte uddannelse. 
Som det fremgår af figur 7, er andelen, der kun opnår KVU som højest fuldførte 
faldene, hvorimod andelen, der opnår KVU og derefter går videre på en længere 
videregående uddannelse er stigende. 
Udviklingen på de korte videregående uddannelser for de ti seneste ungdomsår‐
gange er vist i figur 8. Overordnet set har der været en nedadgående trend i de for‐
skellige korte videregående uddannelser. Især designfaglige, samfundsfaglige, it 
faglige og økonomisk‐merkantile uddannelser har oplevet en nedadgående tendens 
siden 2008‐2009.  Siden 2011‐2012 har der dog været en lille opadgående trend 
blandt de forskellige uddannelser. Da der er en stigende andel, der forventes at 
opnå mellemlange og lange videregående uddannelser, resulterer det også i, at 
færre opnår korte videregående uddannelser som højeste fuldførte uddannelse. 
Figur 7  Andelen, der forventes at opnå en kort videregående uddannelse. 
12
10
Andel i procent
8
6
4
2
0
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Ungdomsårgang
Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre. 
Alle med KVU
KVU som højest
fuldførte
 
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1434252_0008.png
Styrelsen for It og Læring, november 2014 
Side 8 af 8 
Figur 8  Udviklingen i andelen af ungdomsårgange 2004‐2013, der opnår en kort 
videregående uddannelse, fordelt på type. 
2,0
1,8
1,6
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Ungdomsårgang
Bio‐ og
laboratorieteknik
Designfaglig
It‐faglig
Samfundsfaglig
Sundhedsfaglig
Teknisk
Økonomisk‐merkantil
Øvrige
Andel i procent
 
Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre. 
Pædagogiske professionsbachelorer har inden for de sidste 10 ungdomsår‐
gange været mest populære. Der ses generelt en lille stigning i andelen der 
opnår en professionsbachelor i forhold til 2008. 
Af figur 9 fremgår det, at det for de seneste 10 ungdomsårgange har været tilfæl‐
det, at professionsbachelor udgør den største andel af dem, der forventes at opnå 
en mellemlang videregående uddannelse. Andelen er desuden steget markant fra 
årgang 2008, hvor 16 procent forventes at opnå en professionsbachelor, til 21 pro‐
cent for ungdomsårgang 2013. Niveauet har ikke ændret sig markant for akademisk 
bachelorer og de øvrige mellemlange videregående uddannelser. Pædagogik har for 
de seneste ti årgange været den mest populære professionsbachelor område efter‐
fulgt af sundhed.  
Figur 9  Udviklingen i andelen af ungdomsårgange 2004‐2013, der forventes at 
opnå en mellemlang videregående uddannelse, fordelt på type. 
25
Andel i procent
20
15
10
5
0
Øvrige mellemlange
videregående
uddannelser
Ungdomsårgang
Akademisk bachelor
Professionsbachelorer
 
Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre. 
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1434252_0009.png
Styrelsen for It og Læring, november 2014 
Side 9 af 9 
Figur 10  Udviklingen i andelen af ungdomsårgange 2004‐2013, der forventes at 
opnå en professionsbachelor, fordelt på type. 
15
Andel i procent
10
5
0
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Ungdomsårgang
 
Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre. 
Pædagogik
Sundhed
Teknik
Øvrige
Der har siden 2008 været en markant stigning i andelen, der forventes at tage en 
lang videregående samfundsvidenskabelig og humanistisk uddannelse.  
For de lange videregående uddannelser har der siden 2008 været en markant stig‐
ning i andelen, der tager samfundsvidenskabelige og humanistiske lange videregå‐
ende uddannelser. Andelen, der forventes at opnå samfundsvidenskabelige uddan‐
nelser, er steget fra 7 procent i 2008 til 11 procent i 2013. For humaniora er stignin‐
gen 2 procentpoint fra 4 til 6 procent. Desuden er andelen for naturfaglige uddan‐
nelser steget fra 2 til 4 procent i samme periode.  I de seneste par år er udviklingen 
for samfundsvidenskabelige og humanistiske lange videregående uddannelser stag‐
neret omkring 11 procent.  
Figur 11  Udviklingen i andelen af ungdomsårgange 2004‐2013, der forventes at 
opnå en lang videregående uddannelse, fordelt på type. 
12
10
8
Andel i procent
6
4
2
0
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Ungdomsårgang
Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre. 
Humaniora
Natur
Samfund
Sundhed
Teknik
Øvrige
 
Mere om profilmodellen og resultaterne derfra 
Der findes flere notater vedrørende profilmodellen og resultater derfra på 
http://www.uvm.dk/profilmodel . På websiden finder man også profilfigurer og 
adgang til data via databanken. På samme side finder man også notater om meto‐
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Styrelsen for It og Læring, november 2014 
Side 10 af 10 
den bag fremskrivningen, opdatering af uddannelsesregistre og opgørelse af histori‐
ske 9. klasse årganges faktiske uddannelsesniveau. 
Væsentlige definitioner og forudsætninger 
Vi redegør for de antagelser om fremtidig studieadfærd og uddannelsessystem, som 
fremskrivningen bygger på. Det er vigtigt, at du har disse antagelser i erindring, når 
du læser, bruger og fortolker profilmodellens resultater. Blandt andet er ungdoms‐
årgang, videregående og lang videregående uddannelse væsentlige begreber i dette 
dokument og defineres derfor nedenfor. 
Ungdomsårgang:  
Vi definerer en ungdomsårgang som en niende klasseårgang. Fx betegner 2013‐
ungdomsårgangen de unge, som påbegyndte en niende klasse i skoleåret 
2012/2013. 
De videregående uddannelser, herunder lange videregående uddannelser:  
De videregående uddannelser omfatter de korte, mellemlange og lange videregå‐
ende uddannelser. Kun højeste fuldførte videregående uddannelse opgøres. De 
korte uddannelser omfatter erhvervsakademiuddannelser og øvrige korte videregå‐
ende uddannelser. De mellemlange uddannelser består af professionsbachelorer, 
akademiske bachelorer samt øvrige mellemlange uddannelser. De lange videregå‐
ende uddannelser betegner kandidat‐ og masteruddannelserne. 
Profilmodellen:  
Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil 
uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under følgende antagelser: 
•
•
Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdoms‐
årgangen gik i ottende og niende klasse. 
Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i 
uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessy‐
stemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse.  
Vi kan anvende profilmodellen til at vurdere, hvad det samlede uddannelsessystem 
formåede i de år, hvor de unge gik i ottende og niende klasse. Dermed kan vi også 
anvende fremskrivningen til at sammenligne uddannelsessystemerne over tid, 
blandt andet målt ved størrelsen af andelen, der forventes at opnå en erhvervs‐
kompetencegivende uddannelse. 
Profilmodellen fremskriver blandt andet også andelen, der forventes at opnå en 
videregående uddannelse efter 5, 10, 15, og 20 år efter niende klasse. 
Det er væsentligt at være opmærksom på, at Profilmodellen er en fremskrivning og 
derfor behæftet med usikkerhed.