Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 70
Offentligt
TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning
Titel
Målgruppe
Arrangør
Taletid
Tid og sted
Samråd i Uddannelses- og forskningsudvalget
Samrådsspørgsmål A
Uddannelses- og forskningsudvalget
Uddannelses- og forskningsudvalget
Ca. 7-8 min.
11. nov. kl. 15,30 – 16,15, Folketinget, Lokale 2-133.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433633_0002.png
Disposition
1.
2.
3.
4.
5.
Indledning
Gymnasiereformen
Udfordringer
Regeringsudspil
Afrunding
1. Indledning
De gymnasiale uddannelser hænger tæt sammen med de videregående uddan-
nelser.
De gymnasiale uddannelser er studieforberedende til de videregående uddan-
nelser.
Vi har i en bred aftale fået endnu et skud på stammen i form af EUX, hvor man
kombinerer sin erhvervsuddannelse med, hvad der svarer til en hf-uddannelse.
2. Gymnasiereformen
Det nuværende gymnasium er resultatet af en bred politisk aftale om en gym-
nasiereform, der trådte i kraft i 2005. Regeringen fremlægger snart et gymna-
sieudspil.
Et af de centrale formål med gymnasiereformen, der blev af gymnasieforligs-
kredsen, var at styrke studiekompetencen, for det er det, man skal bruge sin
gymnasiale uddannelse til.
En af de væsentligste ændringer var, at strukturen blev ændret fra at være et
”valggymnasium” til et ”studieretningsgymnasium”, hvor fagene – både de ob-
ligatoriske fag og studieretningsfagene arbejder sammen for at understøtte, at
studenterne er bedst muligt klædt på til en videregående uddannelse.
Der var endnu et mål med reformen fra 2005 med at opdatere uddannelsernes
alment dannende funktion især inden for naturvidenskab (science for all). Det
blev styrket inden for naturvidenskab, sundhed og teknik.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Samtidig blev der politisk fastlagt en række mindstekrav til fag og niveauer
samt til skolernes udbud af studieretninger.
Gymnasiereformen er sammen med de justeringer, der er sket undervejs i for-
ligskredsen er på mange måder lykkedes godt. Gymnasieforligskredsen har –
sammen med den følgegruppe, der blev nedsat – gennemført en række juste-
ringer.
De gymnasiale uddannelser er overordnet set velfungerende i forhold til de to
hovedformål: uddannelserne skal være almendannende - også i forhold til na-
turfagene - og de skal være studieforberedende.
Derfor hænger det også fint sammen med dimensioneringen af de videregående
uddannelser.
3. Udfordringer
Vi skal sørge for, at eleverne ikke uforvarende ender i blindgyder, hvor de ikke
kan komme i gang med en ønsket videregående uddannelse, fordi de ikke har
været opmærksomme på, hvilke fag og niveauer, de har brug for.
I den forbindelse kan de gymnasiale uddannelsers mange mulige studieretnin-
ger og fagkombinationer være svære at gennemskue for både eleverne og deres
forældre.
Vi har netop talt op, at det nærmer sig 210 studieretninger – nogle dog væsent-
ligt mere anvendte end andre.
Derfor kan det være svært for elever og forældre at gennemskue, når de skal
vælge studieretning, hvilke videregående uddannelser, de giver adgang til.
Der er mange, der mangler de rette kvalifikationer især i matematik.
Der er mange, der selv om de har taget en gymnasial uddannelse, er nødt til at
supplere, for at have det, der skal til, når de skal i gang med en videregående
uddannelse. Vi har set en stor stigning i omfanget af gymnasial supplering
(GSK). Det vil vi se på.
Vi kan også se, at der stadig er for mange studenter, der ikke går i gang med en
videregående uddannelse senest to år efter studentereksamen. Det vil regerin-
gen adresse i det udspil, der kommer snart.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Regeringsudspil
Statsministeren annoncerede i åbningstalen et regeringsinitiativ på det gymna-
siale område, som indebærer både forbedring og forenkling:
Det skal være lettere for eleverne at vælge den rigtige studieretning. Strukturen
skal være mere overskuelig med færre studieretninger. Og eleverne skal stå
med de rette fag og niveauer, når de skal bruge deres eksamen til at læse vide-
re, så de ikke ender i en blindgyde.
Det betyder, at der kommer til at ske en styrkelse af det faglige niveau. Det
skal blandt andet ske ved, at flere elever får matematik på B-niveau.
Det skal være med til at sikre dygtige studenter og øge studenternes mulighe-
der for en bred palette af videregående uddannelser med gode jobmuligheder,
uden at skulle igennem gymnasial supplering (GSK).
Det er nogle af de principper, der vil være pejlemærker for regeringens udspil.
Det passer fint sammen med diskussionen om de videregående uddannelser, og
det har vi selvfølgelig en løbende dialog med hinanden om.
4