PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 7
Offentligt

Status for medbestemmelse

og medinddragelse på

universiteterne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

Status for medbestemmelse og medinddragelse på

universiteterne

Udgivet af

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Bredgade 40

1260 København K

Telefon: 3392 9700

E-mail: [email protected]

www.ufm.dk

Foto

Fotolia

Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer

ISBN (elektronisk publikation): 87-90797-92-2

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

Indhold

1. Indledning

1.1 Hovedkonklusioner

1.2 Tilrettelæggelse af processen

1.3 Læsevejledning

2. Baggrund og vilkår for medbestemmelse og medinddragelse

3. Lovgivningsmæssige rammer for medbestemmelse og medinddragelse

3.1 Bestyrelsen

3.2 Akademisk råd

3.3 Ph.d.-udvalg

3.4 Studienævn

3.5 Samarbejdsudvalg

4. Implementering af medbestemmelse og medinddragelse i vedtægter m.v.

4.1 Nye vedtægter

4.2 God ledelseskultur

4.3 Retningslinjer ved dårlig ledelse

4.4 Møder med ledelsen

4.5 Opsummering

5. Den oplevede medbestemmelse og medinddragelse

5.1 Undersøgelse af den oplevede medbestemmelse og medinddragelse

5.2 Studerende og medarbejderes deltagelse

5.3 Åben postkasse

5.4 Konference om medbestemmelse og medinddragelse

5.5 Input fra centrale aktører

5.6 Opsummering

6. Status for medbestemmelse og medinddragelse

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

1. Indledning

I 2011 blev universitetslovens bestemmelser om medbestemmelse og

medinddragelse ændret. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget

fremgik det, at

”senest 3 år efter lovens ikrafttræden følges der op på, om

universiteterne i tilstrækkeligt omfang har sikret medbestemmelse og

medinddragelse for medarbejdere og studerende”.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet giver her en status for medbestemmelse og

medinddragelse for medarbejdere og studerende på universiteterne som

led i den opfølgning.

1.1 Hovedkonklusioner

I første halvår af 2014 har Uddannelses- og Forskningsministeriet indsamlet forskellige perspek-

tiver til denne status på medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne. Der har været

nedsat en teknisk arbejdsgruppe med Akademikerne, Danske Studerendes Fællesråd og Danske

Universiteter, som har bidraget til arbejdet med deres perspektiver.

Universiteternes redegørelser har vist, at universiteterne kontinuerligt har arbejdet med at

implementere medbestemmelse og medinddragelse i deres organisering. På baggrund af lovæn-

dringen i 2011 har universiteterne udarbejdet nye vedtægter, som alle er godkendt af den davæ-

rende minister for forskning, innovation og videregående uddannelser i juni 2012.

Vedtægterne viser, at der er fundet forskelligartede løsninger på tilrettelæggelsen af med-

bestemmelsen og medinddragelsen på de enkelte universiteter. Flere universiteter har ud over

de lovpligtige organer etableret yderligere formelle kollegiale organer, såsom universitets- og

institutråd, samt supplerende procedurer med henblik på at inddrage de ansatte og studerende i

universitetets virksomhed.

På det lovbestemte niveau kan det sammenfattende siges, at universiteterne har implemen-

teret de nødvendige rammer for medbestemmelse og medinddragelse, som loven foreskriver.

Universiteternes redegørelser og de øvrige input i denne status har samtidig vist, at der er

en række forhold, som har indflydelse på medarbejderes og studerendes oplevelse af medbe-

stemmelse og medinddragelse og som universiteterne fortsat skal arbejde med. Disse vedrører:

1. Gennemsigtighed

2. Kompetencedeling

3. Forventningsafstemning

4. Engagement

5. Ledelsesudvikling

Det er Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering, at det er vigtigt, at universiteterne

fortsat og løbende arbejder med at udnytte og udfolde rammerne for medbestemmelse og med-

inddragelse i den lokale kontekst på det enkelte universitet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

1.2 Tilrettelæggelse af processen

Arbejdet med at give en status har taget udgangspunkt i en åben og bred proces med inddragelse

af medarbejdere, studerende og ledelser på universiteterne. I processen har der været fokus på,

hvordan de formelle rammer anvendes på institutionerne, i hvilket omfang universitetsledelser-

ne inddrager medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger, og om medarbejdere og

studerende udnytter deres muligheder for indflydelse.

Det har været et væsentligt hensyn, at processen har givet mulighed for, at alle synspunkter

kunne komme frem. Derfor har der været nedsat en teknisk arbejdsgruppe med Akademikerne,

Danske Studerendes Fællesråd og Danske Universiteter.

Ud over dialogen i den tekniske arbejdsgruppe er der indhentet perspektiver og bidrag på

følgende vis:

—

På ministeriets hjemmeside har der været en

åben postkasse,

hvor interesserede har

kunnet komme med input og holdninger i forhold til medbestemmelse og medinddra-

gelse.

—

Der er gennemført en

undersøgelse

af den oplevede medbestemmelse og medinddragel-

se.

—

Universiteterne har

redegjort

for deres arbejde med medbestemmelse og medinddra-

gelse i praksis.

—

Der blev i maj 2014 afholdt en fælles

konference

om medbestemmelse og medinddra-

gelse. Konferencen var tilrettelagt, så studerende, medarbejdere og ledelser kunne

komme til orde i forhold til deres erfaringer med medbestemmelse og medinddragelse.

—

Endelig har Akademikerne, Danske Studerendes Fællesråd og Danske Universiteter

ydet et væsentligt bidrag med deres skriftlige refleksioner vedrørende medbestemmelse

og medinddragelse. Disse bidrag indgår som bilag.

De forskellige perspektiver har bidraget til denne status på medbestemmelse og medinddragelse

og er således med til at give et samlet og aktuelt billede af medbestemmelse og medinddragelse

på universiteterne anno 2014.

1.3 Læsevejledning

Indledningsvist beskrives baggrunden og vilkår for medbestemmelse og medinddragelse på

universiteterne med et tilbageblik på universitetsloven i 2003, der indførte ansatte ledere og

bestyrelser med eksternt flertal. Dernæst beskrives de lovgivningsmæssige rammer for medbe-

stemmelse og medinddragelse, som de kommer til udtryk i ændringen af universitetsloven i

2011.

På den baggrund bliver der set nærmere på, hvordan de enkelte universiteter konkret har

implementeret de organisatoriske rammer om medbestemmelse og medinddragelse i såvel ved-

tægter som i den daglige virksomhed og samarbejde.

Derefter følger et afsnit med perspektiver på den aktuelt oplevede medbestemmelse og

medinddragelse med udgangspunkt i dels en undersøgelse foretaget af Epinion i foråret 2014

blandt studerende, ansatte og ledelser på universiteterne, dels de input, der er kommet via bl.a.

indlæg i den elektroniske postkasse samt på konferencen om emnet afholdt i maj 2014.

Endelig afsluttes med en sammenfatning, hvor der gøres samlet status på medbestemmelse

og medinddragelse på universiteterne i dag.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

2. Baggrund og vilkår for

medbestemmelse og

medinddragelse

Universitetsreformen i 2003 gjorde universiteterne til selvejende

institutioner inden for den offentlige forvaltning. Fokus i reformen var på

styrket ledelse, øget frihed og stabil økonomi. Ledelsesstrukturen blev

ændret fra en kollegialt valgt ledelse til en professionel ledelse, hvor alle

ledere fra rektor til institutleder er ansatte. Der blev indført bestyrelser

med udefra kommende flertal. Dermed kom universiteternes ledelses-

struktur til at minde mere om den, der gælder for såvel (større) offentlige

og private virksomheder som for mange udenlandske universiteter. De

ansatte og studerendes medbestemmelse og medinddragelse i forhold til

væsentlige anliggender for universitetet skulle fortsat sikres.

I 2009 blev der gennemført en universitetsevaluering af et uafhængigt internationalt panel. Eva-

lueringspanelet fandt, at universitetsloven fra 2003 som udgangspunkt var en god ramme for

medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne. Panelet konstaterede dog også, at uni-

versiteterne ikke i tilstrækkelig grad havde sikret medbestemmelse og medinddragelse og der-

med ikke i tilstrækkelig grad havde løftet udfordringen med at udvikle en ny ledelseskultur. Eva-

lueringen mundede ud i følgende anbefalinger om medbestemmelse:

—

Universiteterne burde indføre tilstrækkelige medbestemmelsesprocedurer og -

strukturer i overensstemmelse med intentionerne i universitetsloven.

—

Universitetsloven eller lovbemærkningerne burde ændres, således at universiteternes

bestyrelser gøres ansvarlige for, at universiteterne indfører interne procedurer og struk-

turer for medbestemmelse.

—

Universitetsbestyrelserne burde kræve, at universiteternes øverste ledelse i samarbejde

med det videnskabelige personale og de studerende udvikler procedurer og organisato-

riske mekanismer til sikring af effektiv inddragelse af personale og studerende i over-

ensstemmelse med moderne ledelsespraksis i videnorganisationer og de danske (og

nordiske) traditioner i universitetssektoren.

I 2011 blev universitetslovens bestemmelser om medbestemmelse og medinddragelse ændret, så

det blev tydeliggjort, at medbestemmelse og medinddragelse er bestyrelsernes ansvar, og at

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

universiteternes organisering af medbestemmelse og medinddragelse skal beskrives i universite-

ternes vedtægter. Samtidig fik universiteterne friere rammer til at organisere sig.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at den enstrengede ledelse fastholdes, og at det forven-

tes, at den effektive inddragelse af medarbejdere og studerende sker på alle organisatoriske ni-

veauer, samt at det er ledelsens og bestyrelsens ansvar, at der sikres en balance mellem disse

hensyn. Med legalitetskontrollen af vedtægten er det ministerens ansvar bl.a. at sikre, at de loka-

le procedurer og organisatoriske mekanismer for medbestemmelse og medinddragelse er fast-

lagt med respekt for den enstrengede ledelsesstruktur.

Det fremgår videre af lovbemærkningerne, at universiteterne hver især skal udarbejde

nærmere standarder for, hvad de betragter som god ledelse. Desuden skal der gives retningslin-

jer for, hvilke handlemuligheder studerende og medarbejdere har, hvis de oplever, at den nær-

meste leder ikke følger vedtægtsbestemmelserne om medbestemmelse og medinddragelse eller

standarderne for god ledelse. Disse standarder skal ikke nødvendigvis fremgå af vedtægterne.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

3. Lovgivningsmæssige

rammer for medbestemmelse

og medinddragelse

I det følgende er en kort gennemgang af de besluttende og rådgivende

organer på universiteterne, der har betydning i forhold til medbestemmel-

se og medinddragelse, og som er fastsat i universitetsloven, det vil sige

bestyrelsen, akademisk råd, ph.d.-udvalg og studienævn. Universiteterne

kan ud over de opgaver, der er beskrevet i loven også tillægge disse råd og

nævn opgaver, som beskrives i vedtægten.

3.1 Bestyrelsen

Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet og et besluttende organ. Bestyrelsens opgaver

er varetagelse af universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlæg-

ger retningslinjer for universitetets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling.

Bestyrelsen sammensættes af medlemmer, der er valgt blandt universitetets ansatte viden-

skabelige og teknisk-administrative personale samt de studerende og udefrakommende med-

lemmer. Bestyrelsen skal sammensættes med et flertal af udefrakommende medlemmer. Besty-

relsen vælger en formand blandt de medlemmer, der er udefrakommende. Det er sikret i loven,

at de studerende har to repræsentanter i bestyrelsen.

Universiteterne har bestyrelser, som har mellem 9 og 11 medlemmer.

Tabel 3.1

Antal og fordeling af medlemmer i universiteternes bestyrelser

Universitet

Eksterne medlemmer

Interne medlemmer:

- valgt blandt det videnskabelige personale

- valgt blandt det teknisk-administrative personale

- valgt blandt de studerende

Medlemmer, i alt

Kilde: Universiteternes vedtægter

SDU, RUC, ITU

DTU

KU, AU, AAU, CBS

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

3.2 Akademisk råd

Efter loven nedsætter rektor et eller flere akademiske råd, herunder for at sikre medbestemmel-

se og medinddragelse om akademiske forhold. Akademisk råd kan ud over de opgaver, der er

beskrevet i loven, også tillægges opgaver beskrevet i vedtægten.

Akademisk råds lovbestemte opgaver er at udtale sig til rektor om den interne fordeling af

bevillinger, centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder samt planer for videnud-

veksling. Derudover indstiller akademisk råd sammensætningen af sagkyndige udvalg, der skal

bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger til rektor og tildeler ph.d.- og doktorgraden.

Akademisk råd sammensættes af repræsentanter for de studerende og det videnskabelige

personale (herunder ansatte ph.d.-stipendiater) på det organisatoriske niveau, som det enkelte

akademiske råd skal dække. Akademisk råd indgår ikke i rektors ledelseshierarki og er således

ikke underlagt rektors instruktionsbeføjelse. Rektor kan dog i helt særlige tilfælde opløse aka-

demisk råd eller overtage akademisk råds opgaver.

3.3 Ph.d.-udvalg

Rektor nedsætter et eller flere ph.d.-udvalg, herunder for at sikre de studerendes og de viden-

skabelige medarbejderes indflydelse på ph.d.-uddannelsen. Ph.d.-udvalget består af repræsen-

tanter for det videnskabelige personale og for de ph.d.-studerende, som vælges af og blandt hen-

holdsvis det videnskabelige personale og de ph.d.-studerende. Ph.d.-udvalget indgår ikke i rek-

tors ledelseshierarki og er således ikke underlagt rektors instruktionsbeføjelse. Rektor kan dog i

helt særlige tilfælde opløse ph.d.-udvalget eller overtage ph.d.-udvalgets opgaver.

Ph.d.-udvalget varetager de opgaver, der er beskrevet i loven f.eks. at godkende ph.d.-

kurser, at udarbejde forslag til interne retningslinjer for ph.d.-skolen, at udtale sig om evaluering

af ph.d.-uddannelse og at udtale sig om alle sager af betydning for ph.d.-uddannelse og -

vejledning, som rektor forelægger. Derudover kan ph.d.-udvalget tillægges yderligere opgaver i

vedtægten.

3.4 Studienævn

Studienævnet er et kollegialt organ, der nedsættes af rektor med det formål at sikre studerendes

og videnskabelige medarbejderes medbestemmelse og medinddragelse i uddannelse og under-

visning. Studienævnet er sammensat af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige

personale og de studerende, der vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og

de studerende. Studienævnet indgår ikke i rektors ledelseshierarki og er således ikke underlagt

rektors instruktionsbeføjelse. Rektor kan dog i helt særlige tilfælde opløse studienævnet eller

overtage studienævnets opgaver.

Studienævnet har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddan-

nelse og undervisning, og herunder at godkende ansøgninger fra studerende om merit, herunder

forhåndsmerit, og om dispensation.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

Tabel 3.2

Antal indskrevne studerende og studienævn

Universitet

Antal indskrevne studerende på bachelor- og

kandidatuddannelser (2012)

38.867

37.624

20.254

7.741

16.251

7.843

15.887

1.821

146.288

Antal studienævn

(2013)

207

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

Syddansk Universitet

Roskilde Universitet

Aalborg Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Copenhagen Business School – Han-

delshøjskolen

IT-Universitetet i København

I alt

Kilde: Rapport om tematisk tilsyn med studienævnenes afgørelsesvirksomhed, side 8.

3.5 Samarbejdsudvalg

Ud over de kollegiale besluttende og rådgivende organer, der er beskrevet i universitetsloven, er

der også samarbejdsudvalg på alle offentlige arbejdspladser herunder universiteterne.

Samarbejdsudvalgene medvirker til at sikre dialogen mellem ledelse og medarbejdere, og

er derfor sammensat af repræsentanter fra begge sider. Samarbejdsudvalget behandler relevante

emner inden for arbejds- og personaleforhold, der har betydning for arbejdspladsen. Det er op

til det enkelte samarbejdsudvalg at vurdere, hvilke emner der er særligt relevante, for at der er

en strategisk sammenhæng mellem samarbejdsudvalgets arbejde og institutionens mål. Det kan

f.eks. være: 1. Arbejds- og personaleforhold, 2. Tillid, samarbejde og trivsel og 3. Omstilling på

arbejdspladsen.

Samarbejdsaftalen 2013 – er offentliggjort på samarbejdssekretariatet.dk

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

4. Implementering af

medbestemmelse og medind-

dragelse i vedtægter m.v.

I dette afsnit sættes der fokus på universiteternes konkrete arbejde med at

imple-mentere bestemmelserne om medbestemmelse og medinddragelse.

Universiteternes bidrag er offentliggjort på Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriets hjemmeside.

4.1 Nye vedtægter

Alle universiteter har udarbejdet nye vedtægter, som er blevet underskrevet af ministeren og

bestyrelsesformanden for det enkelte universitet i juni 2012. Det fremgår heraf, at flere universi-

teter, ud over akademisk råd på fakultets-niveau, også har institutråd (på hvert institut) med

henblik på at inddrage medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger på netop dette

niveau.

Aarhus Universitet og Syddansk Universitet har som noget nyt oprettet kollegiale organer

på universitetsniveau. På Aarhus Universitet sker dette ved, at formændene for de akademiske

råd udgør en formandsforsamling, som holder møder med universitetsledelsen et par gange om

året. Formændene fremlægger en samlet rapport om de akademiske råds arbejde i den forløbne

periode, og universitetsledelsen orienterer formændene om forhold af interesse for de akademi-

ske råd, herunder kommende initiativer.

Syddansk Universitet har oprettet et centralt universitetsråd, der består af formændene for

de akademiske råd, rektor samt valgte repræsentanter for teknisk-administrative medarbejdere

og studerende med henblik på at inddrage medarbejdere og studerende i væsentlige beslutnin-

ger vedrørende den daglige ledelse. Rådet skal drøfte og rådgive direktionen vedrørende univer-

sitetspolitiske forhold.

Aarhus Universitet har præciseret i vedtægten, at institutlederne skal sikre medbestemmel-

se om akademiske forhold gennem løbende og rettidig medinddragelse. Derfor skal lederne drøf-

te væsentlige spørgsmål inden for forskning, talentpleje, videnudveksling og uddannelse i de

kollegiale organer. Desuden skal dekanen sikre medbestemmelse om akademiske forhold i bred

forstand gennem løbende og rettidig medinddragelse og skal derfor drøfte væsentlige spørgsmål

inden for forskning, talentpleje, videnudveksling og uddannelse med akademisk råd.

Roskilde Universitet har fastlagt, at bestyrelsen én gang om året foretager en generel vur-

dering af medarbejderes og studerendes inddragelse i væsentlige beslutninger. Bestyrelsens

behandling baseres på en redegørelse fra rektor, som har været forelagt akademisk råd og ho-

vedsamarbejdsudvalget.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

Af Danmarks Tekniske Universitets vedtægt fremgår, at væsentlige ledelsestiltag på univer-

sitetet, institutterne og andre universitetsenheder skal drøftes med medarbejdere og studerende,

samt at det i forbindelse med udarbejdelsen af universitetets centrale ledelsesinstrumenter skal

fremgå, hvorledes medarbejdere og studerende har været inddraget i processen.

AKADEMISK RÅD – EKSEMPLER PÅ YDERLIGERE KOMPETENCER

Med ændringen af universitetsloven i 2011 blev universiteterne givet frihed til i deres

vedtægter at tillægge de akademiske råd flere opgaver end hidtil, jf. universitetsloven

§ 15, stk. 2, nr. 5.

De akademiske råd på Aalborg Universitet har ifølge vedtægten til opgave:

1. at godkende strategiplan for hovedområdet efter indstilling fra dekanen og

inden for rammerne af den strategi, der fastlægges på institutionsniveau,

2. at udtale sig om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder og

planer for videnudveksling,

3. at drøfte og indstille budget for hovedområdet til dekanen, herunder i for-

hold til stillingsallokeringer,

4. at nedsætte sagkyndige udvalg til bedømmelse af ansøgere til videnskabelige

stillinger,

5. at tildele ph.d.- og doktorgrader,

6. at fastlægge retningslinjer til fremme af en god videnskabelig praksis og for

behandling af sager om videnskabelig uredelighed,

7. at afgive udtalelser vedrørende den fysiske udbygning,

8. at arbejde for diversitet og ligebehandling i forskning og undervisning samt

9. at rådgive dekanen i spørgsmål om kvalitetssikring af ph.d.-uddannelser og

øvrige uddannelser ved hovedområdet.

Derudover er Aalborg Universitet gået videre end universitetslovens bestemmelser fo-

reskriver, idet rådet kan drøfte, hvorvidt forskningsfriheden respekteres under de for-

skellige hovedområder.

På Copenhagen Business School – Handelshøjskolen påser akademisk råd ligeledes,

at bestemmelsen om forskningsfrihed og videnskabsetik i vedtægtens § 1, stk. 2, efter-

leves.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

AKADEMISK RÅD MED DELTAGELSE AF TEKNISK-ADMINISTRATIVT

PERSONALE

På Syddansk Universitet nedsatte man i forbindelse med lovændringen et vedtægts-

udvalg, som havde til opgave at undersøge, hvordan universitetslovens bestemmelser

om medbestemmelse og medinddragelse kunne implementeres på Syddansk Univer-

sitet. Udvalget anbefalede, at de akademiske råd ud over opgaver vedrørende akade-

mia også fik tildelt opgaver af ikke-akademisk karakter. Ved behandling af disse ikke-

akademiske forhold har det videnskabelige personale, det tekniske administrative

personale og studerende samme deltagerstatus.

Eksempler på disse ikke-akademiske opgaver er:

1. Fakultetets udviklingsarbejde og strategi på forskning, uddannelse og vi-

denudveksling.

2. Fakultetets bidrag til universitetets udviklingskontrakt.

3. Fakultetets organisering.

4. Fakultetets kvalitetssikring.

5. Økonomi og budget.

6. Ansættelsespolitik i relation til uddannelse og forskning.

7. Fysiske og sociale rammer for medarbejdere og studerende.

8. Studentermiljø og -trivsel, herunder frafald.

9. Ledelsesbeslutninger.

I forbindelse med universiteternes bidrag har nogle universiteter desuden beskrevet, at de fort-

sat har et arbejde med at klarlægge snitfladerne mellem de forskellige besluttende og rådgivende

organer.

4.2 God ledelseskultur

I bemærkningerne til lovforslaget fra 2011 er det forudsat, at universitetet udarbejder nærmere

standarder for, hvad universitetet betragter som god ledelse.

Universiteterne har i forbindelse med denne opfølgning redegjort for deres arbejde med

medbestemmelse og medinddragelse, og alle universiteterne har gennem længere tid arbejdet

med ledelseskulturen og ledelsesudviklingen. Alle universiteter har udarbejdet standarder for

god ledelse. Nedenfor er eksempler på, hvordan nogle universiteter har arbejdet med ledelse og

med at udvikle en ny ledelseskultur.

TO LEDELSESKODEKS

Copenhagen Business School – Handelshøjskolen har udviklet to ledelseskodeks ét

for ansatte og ét for studerende. Grunden til at man har valgt at udarbejde to kodeks

er, at der er tale om to forskellige grupper med forskelligt behov for inddragelse. Uni-

versitetet kan ikke lede de studerende, som i sagens natur ikke er i et ansættelsesfor-

hold, men universitetet kan alligevel udvise lederskab.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

ET SAMMENHÆNGENDE LEDELSESSYSTEM

Danmarks Tekniske Universitet har udarbejdet

DTU Excellence,

som er et sammen-

hængende ledelsessystem, der er tilpasset Danmarks Tekniske Universitet som et

monofakultært universitet. Ledelsessystemet er Danmarks Tekniske Universitets egen

ledelsesmodel. Fundamentalt for DTU Excellence er en udbredt organisatorisk dialog:

Gennem en struktureret ledelsesdialog skal der sikres en aktiv inddragelse og me-

ningsfuld involvering af medarbejdere og andre interessenter f.eks. studerende. For-

målet er at skabe en universitetskultur, der løbende skaber robuste og konkrete resul-

tater.

4.3 Retningslinjer ved dårlig ledelse

I bemærkningerne til lovforslaget fra 2011 er det forudsat, at universitetet udarbejder nærmere

standarder for, hvilke handlemuligheder studerende og medarbejdere har, hvis de oplever, at

den nærmeste leder ikke følger vedtægtsbestemmelserne om medbestemmelse og medinddra-

gelse eller standarderne for god ledelse.

Nogle universiteter har udarbejdet standarder for, hvilke handlemuligheder studerende og

medarbejdere har, hvis de oplever dårlig ledelse. Andre universiteter oplyser, at det er kutyme at

medarbejdere og studerende tager problemstillingen op med tillidsrepræsentanten (kun medar-

bejdere) eller ledelsesniveauet over nærmeste leder.

For eksempel peger IT-Universitetet i København på, at der i organisationen er en høj grad

af tillid til den måde, tingene fungerer på. Bestyrelsen har henvendt sig til Hovedsikkerheds- og

Samarbejdsudvalget (H-Sisu) om etablering af en ”whistle blower-ordning”. H-Sisu afslog for-

slaget, da man ikke fandt det nødvendigt at etablere en sådan ordning. Afslaget begrundedes i, at

tingene er velfungerende, som de er, og der er således ikke etableret en ”whistle blower-ordning”

på universitetet.

STUDENTERAMBASSADØR

Bestyrelsen for Københavns Universitet har besluttet at etablere en studenterambas-

sadør, der kan varetage de studerendes interesser, og som er uafhængig af Køben-

havns Universitet. Studerende kan spørge studenterambassadøren til råds om alle

forhold på Københavns Universitet. Det kan enten være, hvis studerende mener, der

er begået en fejl, eller oplever, at være i en formel eller proceduremæssig gråzone.

4.4 Møder med ledelsen

Derudover er der flere eksempler på mere uformelle møder mellem ledelserne og medarbejderne

og studerende. På Copenhagen Business School – Handelshøjskolen mødes bestyrelsen med

akademisk råd en gang om året, på Aalborg Universitet har bestyrelsesformanden i 2013 afholdt

dialogmøder med medarbejderne med to gennemgående temaer: Universitetets økonomiske

situation og opsamling af medarbejderbidrag til kriterier ved ansættelse af ny rektor.

Primo 2014 nedsatte rektor på Københavns Universitet et midlertidigt paritetisk 12-

mandsudvalg, som havde til opgave at lokalisere tiltag, der kan sikre, at Københavns Universitet

bliver i stand til at leve op til studiefremdriftsreformen uden at gå på kompromis med studiekva-

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

liteten. Udvalget bestod af seks medlemmer fra Københavns Universitets ledelse (fra rektoratet

og fakultetsledelserne) og seks medlemmer udpeget af Studenterrådet.

DAGSORDENMØDER

På Roskilde Universitet tilrettelægges møderne i de beslutningstagende og rådgivende

organer i dialog med organernes medlemmer, og mødedagsordenerne bliver til i et

samarbejde med de repræsenterede valggrupper. I Akademisk råd og HSU har der de

senere år f.eks. fast været afholdt dagsordensmøder forud for ordinære møder, hvor

de repræsenterede grupper i organet deltager i beslutningen om, hvilke punkter, der

skal sættes på dagsorden og behandles.

INTROMØDER

På bl.a. Aarhus Universitet afholdes der introduktionsmøder med nyvalgte med-

lemmer af universitetsbestyrelsen, hvor bl.a. bestyrelsens opgaver og arbejdsform

gennemgås for nye medlemmer. Der afholdes også årlige seminarer med repræsen-

tanter for de studerende i studienævnene, hvor fokus bl.a. er på medbestemmelse og

medinddragelse.

4.5 Opsummering

Universiteterne har udarbejdet vedtægter, som er godkendt af ministeren. Alle institutioner

arbejder i en eller anden form med kodeks for god ledelse. Nogle universiteter har beskrivelser af

handlemuligheder for medarbejdere, der måtte opleve, at en leder ikke overholder institutionens

kodeks for god ledelse eller vedtægter. Andre universiteter har redegjort for, at det er naturligt i

tilfælde af dårlig ledelse, at medarbejderen tager kontakt til tillidsrepræsentanten. Flere univer-

siteter har etableret supplerende procedurer med henblik på at inddrage de ansatte og studeren-

de i universitetets virksomhed og formelle kollegiale organer til at supplere de i universitetsloven

fastsatte organer, f.eks. i form af universitets- eller institutråd.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

5. Den oplevede

medbestemmelse og

medinddragelse

Medbestemmelse og medinddragelse afhænger ikke alene af de formelle

organer og redskaber, der er til rådighed. Det handler også om, hvordan

ansatte og studerende oplever at blive inddraget og hørt, og hvordan de

tager mulighederne til sig.

I forbindelse med arbejdet med opfølgningen har det derfor været væsentligt at få input fra for-

skellige sider. Det er sket gennem dialogen og input fra Akademikerne, Danske Studerendes

Fællesråd og Danske Universiteter, der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der har

været en åben postkasse på ministeriet hjemmeside, og der er blevet afholdt en konference om

medbestemmelse og medinddragelse. De forskellige indtryk er samlet i afsnittet nedenfor.

5.1 Undersøgelse af den oplevede medbestemmelse og medinddragelse

På vegne af Styrelsen for Videregående Uddannelser har Epinion i foråret 2014 gennemført en

spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere og studerende på de otte universiteter. Formålet

med undersøgelsen var at tegne et øjebliksbillede af medarbejderes, studerendes og lederes

holdninger til og oplevelse af medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne. Undersø-

gelsen er til dels en gentagelse af de spørgsmål, der blev stillet om medbestemmelse og medind-

dragelse i forbindelse med evalueringen i 2009.

I forbindelse med undersøgelsen blev 26.904 studerende og 32.722 medarbejdere inviteret

til at deltage, svarprocenten har ligget på 12 pct. for de studerende og 34 pct. for medarbejderne.

Metodemæssigt er der for medarbejdere gennemført en populationsundersøgelse, mens

der for studerende er gennemført en stikprøveundersøgelse. For at sikre et tilstrækkeligt antal

interview fra alle institutioner blev stikprøven præstratificeret. Efterfølgende er data vægtet i

forhold til kendte forskelle mellem populationen og den realiserede sample, dvs. i forhold til

institutionernes indbyrdes størrelsesforhold, hovedområder og medarbejdertyper. På baggrund

af vægtningen og størrelsen af den realiserede sample vurderer Epinion, at undersøgelsens re-

sultater er valide for tendenserne i udviklingen af den oplevede medbestemmelse og medinddra-

gelse.

Den kvantitative analyse er suppleret med to kvalitative fokusgruppeinterview med viden-

skabeligt personale og studerende, der sidder med i et besluttende eller rådgivende organ.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

EPINIONS UNDERSØGELSE

Ansatte og studerende er bl.a. blevet spurgt om deres oplevelse af ledelsens lydhørhed

over for deres synspunkter på de forskellige organisatoriske niveauer.

I forhold til de ansatte ligger resultatet for oplevelse af lydhørhed på 27 pct. i 2014. I

2009 var det tilsvarende tal 28 pct. Som det ses i tabellen nedenfor dækker resultatet

over nogle forskydninger universiteterne i mellem. På 5 af 8 universiteter er der sket

et fald i den oplevede lydhørhed, f.eks. er Aarhus Universitet faldet fra 27 pct. til 17

pct., hvorimod der på Roskilde Universitet er sket en stigning fra 29 pct. til 46 pct.

Tabel 5.1

"I hvor høj grad oplever du, at ledelsen er lydhør overfor medarbejdernes synspunkter?" og "I

hvor høj grad føler du dig i stand til at påvirke ledelsen?" Procentandel af medarbejdere som

angiver 'I høj grad / I nogen grad'.

Kilde: Epinion, Medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne, dddrag af tabel 1,

side 7.

Anm.: Måling blandt medarbejdere uden ledelsesmæssigt ansvar (n=8.560). Det afrapportere-

de n er ensbetydende med det uvægtede procentueringsgrundlag. På fakultetsniveau er det

kun svar fra ansatte på Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og

Syddansk Universitet, der indgår i andelene. Ved nedbrud på hovedområder er det kun svar

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

fra VIP-niveauet, der indgår i andelene. I 2009 havde medarbejderne mulighed for at angive

mere end ét hovedområde, hvorfor det afrapporterede antal besvarelser ved nedbrud på ho-

vedområde ikke summerer til antallet af besvarelser fra VIP-niveauet.

Blandt de studerende har der været en stigning i antallet, der oplever ledelserne på

universitetsniveau som lydhør – fra 29 pct. 2009 til 37 pct. i 2014.

Af de medarbejdere, der deltager i de besluttende og rådgivende organer, oplever 81

pct., at de har mulighed for at udfylde den tilsigtede rolle som repræsentanter. Det er

en statistisk signifikant stigning fra 77 pct. 2009. 76 pct. oplever at være med til at

kvalificere de endelige beslutninger, det er en lille stigning fra 74 pct. i 2009.

Af de studerende, der deltager i de besluttende og rådgivende organer, oplever 91 pct.,

at de har mulighed for at udfylde den tilsigtede rolle som repræsentanter. Det er en

statistisk signifikant stigning fra 81 pct. i 2009. 85 pct. oplever at være med til at kva-

lificere de endelige beslutninger.

Epinions undersøgelse viser, at 57 pct. af medarbejderne i rådgivende eller beslutten-

de organer oplever, at de er med til at kvalificere væsentlige beslutninger på universi-

tetet. Særligt ph.d.-studerende (64 pct.) og professorer (63 pct.) oplever, at de er med

til at kvalificere væsentlige beslutninger. 80 pct. af de studerende i rådgivende eller

besluttende organer oplever, at de er med til at kvalificere væsentlige beslutninger på

universitetet.

Medarbejderne bruger i gennemsnit 80 minutter på forberedelse før møderne, og de

studerende bruger i gennemsnit 91 minutter.

Epinion har også spurgt medarbejdere og studerende, der ikke er med i beslutten-

de/rådgivende organer, om deres oplevelse af, om de er med til at kvalificere væsent-

lige beslutninger på universitetet. Det oplever 26 pct. af medarbejderne og 21 pct. af

studerende, at de er. Særligt markant er denne oplevelse hos professorer (58 pct.).

Epinions undersøgelse kan læses i sin helhed på Uddannelses- og Forskningsmini-

steriets hjemmeside (ufm.dk/publikationer).

Overordnet set er medarbejdernes samlede oplevelse af ledelsernes lydhørhed på universitetsni-

veau på samme niveau i 2009 og 2014, men tallene varierer betydeligt fra universitet til universi-

tet. Blandt de studerende er der sket en stigning i antallet, der oplever ledelserne på universi-

tetsniveau som lydhøre. Herudover er det oplevelsen hos 80 pct. af de studerende, der deltager i

besluttende og rådgivende organer, at de er med til at kvalificere væsentlige beslutninger på

universitetet. 57 pct. af medarbejderne i rådgivende eller besluttende organer oplever, at de er

med til at kvalificere væsentlige beslutninger på universitetet.

Formålet med undersøgelsen har været at tegne et aktuelt billede af medarbejderes, stude-

rendes og lederes oplevelse af medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne. Undersø-

gelsen giver derfor en retning for sektoren og de enkelte institutioner, men oplevelsen af medbe-

stemmelse og medinddragelse afhænger også af den aktuelle situation på de enkelte institutio-

ner.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

5.2 Studerende og medarbejderes deltagelse

I forbindelse med opfølgningen har universiteterne indsendt data over afholdelse af valg til di-

verse besluttende og rådgivende organer.

Der er i perioden 2010-2013 afholdt mellem 532 og 742 valg årligt på universiteterne. Over

80 pct. af valgene er afholdt som fredsvalg jf. tabel 5.2.

Tabel 5.2

Oversigt over antal valg, fredsvalg og bortfaldne valg 2009-2013

2010

Universitet

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

Syddansk Universitet

Copenhagen Business School –

Handelshøjskolen

Roskilde Universitet

IT-Universitetet i København

Danmarks Tekniske Universitet

Aalborg Universitet

Universiteter, i alt

Antal

valg

103

100

134

532

Freds-

valg

120

445

Antal

valg

179

204

724

2011

Freds-

valg

165

182

629

Antal

valg

200

187

742

2012

Freds-

valg

181

149

611

Antal

valg

280

140

736

2013

Freds-

valg

252

120

611

Anm: AAU - 2011: Valget i 2011 omfattede studerende, videnskabeligt personale og teknisk-

administrativt personale til forskel for de øvrige anførte valg, hvor primært studerende var omfattet.

Nogle universiteter har indberettet ’bortfald’, som dækker over, at der ikke er anmeldte kandida-

ter til et valg, hvilket medfører, at enten alle pladser inden for et repræsentationsområde står

vakante, eller at ikke alle pladser er blevet besat ved det ordinære valg. Universiteternes forsøg

på at fylde disse ved et suppleringsvalg har været forgæves, dvs. at organet henstår med delvist

vakante pladser, jf. bilag A.

5.3 Åben postkasse

I forbindelse med opfølgningen har der på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside

været en åben postkasse, hvor interesserede har kunnet komme med input og holdninger til

emnet. Sammen med udsendelse af spørgeskemaundersøgelsen blev ansatte og studerende op-

fordret til at komme med deres input på ministeriet hjemmeside. Derudover har der være en

pressemeddelelse og en opfordring på Twitter til at komme med input i postkassen. Postkassen

har været åben fra medio marts 2014 til medio maj 2014, og i den periode har der været 14 hen-

vendelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

EKSEMPLER FRA DEN ÅBNE POSTKASSE

Henvendelserne har en stor bredde, som er kort gengivet ved følgende eksempler:

—

God ide, at studerende holder semestermøder med linjelederen, hvor der er mulighed

for at komme med ris og ros, og der er plads til en diskussion af, hvad der kunne gøres

anderledes.

—

Underligt, at teknisk-administrativt personale har observatørstatus i akademisk råd.

—

Hvorfor har ansatte på universiteterne en særlig rettighed (til medbestemmelse) i for-

hold til alle andre offentligt ansatte? Rettighedstænkningen medfører en risiko for at

begrænse den reelle indflydelse. I stedet burde det interessante være, hvordan der ska-

bes optimale beslutningsprocesser, dvs. måder at træffe beslutninger på.

—

Den nuværende universitetslov med dens topstyrede ledelse sikrer ikke kvalificeret le-

delse af universiteterne – tværtimod fører den til en uheldig koncentrering af magten i

nogle ledelser, som er selvtilstrækkelige og rettet mod, hvad de tror politikerne ønsker i

et lukket feedback-kredsløb uden for demokratisk kontrol eller offentlighedens viden.

—

Institutrådet bør forhandle institutledelsens udkast til instituttets budget. Hvis institut-

rådet ikke kan tilslutte sig budgettet, skal institutrådet orientere dekanen om dette.

Desuden skal institutrådet forhandle undervisnings- og forskningsplaner samt strategi

for fremtidige stillingsopslag. Hvis institutrådet ikke kan tilslutte sig disse planer og

strategier, skal institutrådet orientere dekanen om dette.

5.4 Konference om medbestemmelse og medinddragelse

Den 15. maj 2014 havde Styrelsen for Videregående Uddannelser sammen med Akademikerne,

Danske Studerendes Fællesråd og Danske Universiteter inviteret til konferencen om medbe-

stemmelse og medinddragelse. Formålet med konferencen var, at studerende, ansatte og ledel-

ser på universiteterne kunne mødes til en dialog om medbestemmelse og medinddragelse.

Konferencen var tilrettelagt, så første del af dagen handlede om rammerne for medbe-

stemmelse og medinddragelse, og anden del af dagen handlede om, hvordan rammerne blev

udfyldt lokalt på universiteterne. Konferenceprogrammet er bilagt som bilag B.

5.4.1 Rammer for medbestemmelse og medinddragelse – oplæg ved konferencen

Som en del af konferencen holdt professor Bjørn Stensaker fra Universitetet i Oslo et oplæg på

baggrund af artiklen

Re-inventing shared governance

–

Implications for culture and leadership

(2013),

som han har skrevet i samarbejde med Agnete Vabø fra Nordisk institutt for studier av

innovasjon, forskning og utdanning. Der peges i artiklen på behovet for at genfortolke

shared

governance,

så der opbygges mere fleksible beslutningsstrukturer. En hovedpointe fra Stensa-

kers oplæg var, at der er en genforhandling i gang af kontrakten mellem samfund og universitet.

I den forbindelse har universitetsledelsen fået et stort ansvar for at skabe tillid, engagement og

støtte fra det akademiske personale i de strategiske planer.

SHARED GOVERNANCE I ET UDVIKLINGSPERSPEKTIV

I artikelen

Re-inventing shared governance

–

Implications for culture and leader-

ship

beskrives fire organisationsformer som analyseramme, og der peges på forskelli-

ge dimensioner for, hvordan medbestemmelse kan spille en rolle i en strategisk ud-

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

viklingsproces:

Aktører involveret i beslutningsprocessen

Interne interessenter

The university

democracy model

The traditional

collegial model

Eksterne interessenter

The corporate

enterprise model

The entrepreneurial

model

Måden

beslutningen

træffes på

Formel

Uformel

Kilde: Higher Education Quarterly Volume 67, No. 3, July 2013, pp 256–274, tabel 1 side 264

De fire modeller kan også ses som del af en udvikling og som udtryk for en ændret

kontrakt mellem universitet og samfund.

—

The traditional collegial model

var det professorerne, der bestemte. Beslutninger er

baseret på enighed som centrale karakteristika for en strategisk udvikling. Beslutnings-

processen var uformel og uigennemsigtig.

—

The university democracy model

først i 1960’erne begyndte man at tale om demokrati

på universiteterne. Alle bør høres, inkl. lektorer, videnskabeligt personale, studerende,

administrativt personale.

—

The corporate enterprise model

begynder New Public Management at spille en rolle.

Samfundsinteresser bliver dominerende, og kundebegrebet opstår. Staten/samfundet

har ret til at styre og bestemme. Eksterne interessenter i beslutningstagende fora ses

som en måde at linke institutionen til det omgivende samfund.

—

The entrepreneurial model

– Behov for dynamisk governance-model. Universitetet er

nødt til at forholde sig til omgivelserne. Ting sker så hurtigt, at man ikke har tid til at

vente på beslutninger via de formelle kanaler. Mere decentral og hurtig handling. Le-

delse er nødvendig for at skabe alliancer og netværk internt og eksternt.

Der er en række implikationer eller udfordringer for

shared governance

i forhold til

de universiteter Stensaker et al. har undersøgt:

—

Ledelsen er udfordret af et stort behov for at kunne træffe hurtige beslutninger. Men

der er også mere behov for gode beslutninger, hvor der gives mulighed for kreativitet

før den formelle beslutning.

—

Et muligt paradoks: Før var det en langsom beslutningsproces, og tingene var imple-

menteret, før beslutningen blev truffet. I dag træffes beslutningerne hurtigt, men der er

dårlig tid til at vente på, at de bliver implementeret.

—

Hvordan opnår man balance mellem hurtighed/effektivitet og tillid/engagement?

Der peges i artiklen på behovet for at genfortolke

shared governance,

så der er mere

fleksible måder og strukturer til at træffe beslutningerne på.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

5.4.2 Hvordan bliver rammerne udfyldt – uddrag af paneldebat ved konferencen

Formålet med konferencen om medbestemmelse og medinddragelse var, at studerende, ansatte

og ledelser på universiteterne kunne mødes til en dialog om medbestemmelse og medinddragel-

se. Panelerne var sammensat, så forskellige synspunkter kunne komme frem fra studerende,

medarbejdere og ledelserne, og det er ikke muligt at drage en entydig konklusion på baggrund af

dagenes forskellige synspunkter.

Nedenfor er samlet nogle af de tværgående temaer, der kom frem i forbindelse med panel-

debatterne på konferencen.

—

Inddragelse af omverden.

Der blev bl.a. peget på, at det omkringliggende samfund i

stigende grad er interesseret i universiteterne, og at universitetet som en væsentlig del

af samfundet også skal være med til at løfte de udfordringer, et samfund står overfor.

Derfor er det også legitimt, at samfundet er repræsenteret i bestyrelserne gennem de

eksterne medlemmer. Et perspektiv var, at der burde være repræsentation fra alle ho-

vedområderne i bestyrelsen, og at der er andre måder at inddrage den øvrige verden

end gennem bestyrelsen.

—

Bedre beslutninger.

Yderligere inddragelse i idefasen var et perspektiv, der blev delt af

studerende, medarbejdere og ledelse. På konferencen var der enighed om, at det ikke er

nok med drøftelser i formelle fora, men diskussionerne skal bredes ud. Og det er nød-

vendigt med en forventningsafstemning i forhold til, om man er med til at bestemme,

eller om man er med til at komme med input og ideer. En bestyrelsesformand spurgte

på konferencen,

hvordan kan det være, at vi ikke er blevet bedre til at tage beslutnin-

ger?

—

Monitorering.

Universiteterne har tilrettelagt medinddragelsen forskelligt. Der blev pe-

get på behovet for monitorering af de forskellige eksperimenter med medbestemmelse

og medinddragelse, der foregår.

—

Ledelseskultur.

Universitetsloven tager udgangspunkt i den ideelle leder, og at meget

afhænger af arbejdskultur. Derudover blev der peget på, at god lederadfærd og leder-

evalueringer er helt centralt. Det blev fremhævet, at det er vigtigt, at der findes tillid

mellem medarbejdere og ledere og meningsfulde rum at handle i.

—

Udvikling af medarbejdere.

Der blev peget på, at det ikke blot var ledelserne, der havde

brug for udvikling, men også studerende og medarbejdere har brug for udvikling i for-

hold til medbestemmelses- og medinddragelsesprocesserne. De studerende er særligt

udsatte i forhold til det videntab, der er fra generation til generation, når der kommer

nye studerende ind i f.eks. studienævn og bestyrelserne.

—

Handlerummet for medbestemmelse og medinddragelse.

Handlerummet for medbe-

stemmelsen er påvirket af forskellige politiske initiativer som f.eks. fremdriftsreformen.

En paneldeltager beskrev, at der er et ’clash’ mellem enstrenget ledelse og de kollegiale

organer, samt at der nogle steder er usikkerhed om ansvarsfordeling.

—

Studerende og medarbejderes deltagelse.

Nogle steder blev det beskrevet som en ud-

fordring, at interessen for at deltage var vigende. Det blev fremhævet, at ligegyldighed

var det farligste.

5.5 Input fra centrale aktører

Akademikerne, Danske Studerendes Fællesråd og Danske Universiteter har bidraget med deres

skriftlige overvejelser og refleksioner i forhold til medbestemmelse og medinddragelse anno

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

2014. Nedenfor er et kort resumé af deres bidrag, som desuden er gengivet i deres helhed i bilag

C, D og E.

5.5.1 Akademikerne

Akademikerne

kommer i sit bidrag om medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

med en række anbefalinger:

1. at medbestemmelse og medinddragelse gøres til et tema for ministeriets tilsyn med

universiteterne.

2. at ledelse og ledelseskulturen gøres til et centralt indsatsområde for bestyrelsens arbej-

de, og at handlemuligheder ved dårlig ledelse udfoldes og indskrives i vedtægterne.

3. at linjeledelsen – fra rektor til institutleder – fremover bør kategoriseres som VIP.

4. at det indskrives i vedtægterne, at akademisk råd en gang årligt mødes med bestyrel-

sen, bl.a. med henblik på at få drøftet status og strategi for forskningen, uddannelser-

ne, undervisningen og andre væsentlige intrauniversitære forhold på universitetet.

5. at det nedskrives i vedtægterne, hvilke forhold institutrådene skal tage sig af, samt at

der etableres klare forretningsordener for, hvordan institutrådet skal agere.

6. at rammebetingelserne skal understøtte universiteternes autonomi, så der er et reelt

ledelsesrum og dermed tilsvarende muligheder for medbestemmelse.

Bidraget fra Akademikerne kan læses samlet i bilag C.

5.5.2 Danske Studerendes Fællesråd

Danske Studerendes Fællesråd

kommer i sit bidrag om medbestemmelse og medinddragelse på

universiteterne med en række anbefalinger. Tre forhold mener Danske Studerendes Fællesråd

bør sikres gennem lovændringer:

1. Sikring af handlemuligheder i tilfælde af dårlig ledelse

2. Styrkelse af kompetencer til Akademisk råd

3. Begrænsning på størrelsen af studienævnene

Danske Studerendes Fællesråd peger på fire forhold, der bør arbejdes videre med inden for den

gældende lovgivning:

1. Støtte til opkvalificering af indvalgte

2. Større støtte til reklamering for universitetsvalgene

3. Årlig evaluering af medbestemmelse og medindflydelsen

4. Ordentlige rammer omkring beslutningsprocesser

Derudover supplerer Danske Studerendes Fællesråd med nogle områder, som det vil arbejde

videre med i forlængelse af opfølgningen. Det drejer sig bl.a. om at øge den nationale erfarings-

udveksling om arbejdet i de kollegiale organer med særligt fokus på studienævnene. I den for-

bindelse vil Danske Studerendes Fællesråd udvikle et nationalt kursus for indvalgte. Danske

Studerendes Fællesråd ser gerne en dialog med Uddannelses- og Forskningsministeriet og evt.

Danske Universiteter og Akkrediteringsinstitutionen. Bidraget fra Danske Studerendes Fælles-

råd kan læses samlet i bilag D.

5.5.3 Danske Universiteter

Danske Universiteter

peger i sine refleksioner vedrørende medbestemmelse og medinddragelse

på følgende:

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

Det er en forudsætning for, at universiteterne kan fungere som mangfoldige, innovati-

ve, videntunge og samfundsbærende institutioner, at de har en kultur præget af gensi-

dig lydhørhed, højt informationsniveau og høj grad af medbestemmelse.

Universiteterne er finansieret af samfundet, som dermed har en legitim interesse i at

kunne følge med i universiteternes virke.

Alle universiteter har revideret deres organisationsstruktur og vedtægter for at leve op

til bestemmelserne i lovændringen fra 2011. Måderne, hvorpå man har indrettet sig, er

forskellige. Nogle steder har man udvidet sagsområderne for de eksisterende kollektive

organer, mens man andre steder har nedsat nye tværgående strukturer.

Det er væsentligt, at universiteterne inddrager medarbejdernes og studerendes enga-

gement på en måde, der er tilpasset den enkelte institutions egenart og kulturelle nor-

mer. Derfor er der ikke én samlet model, der kan fremhæves som eksempel til efterføl-

gelse for alle institutioner.

Epinions undersøgelse viser, at ønsket om medbestemmelse og medinddragelse inden

for forskellige konkrete områder varierer meget fra universitet til universitet. Danske

Universiteter mener, at denne pointe understreger behovet for, at den enkelte instituti-

on har ansvaret og muligheden for selv at tilrettelægge procedurer og indhold i beslut-

ningsprocesserne.

Universiteterne oplever en række eksterne aktører, som indirekte eller direkte har dik-

tater eller anbefalinger til, hvordan universiteterne skal forvalte deres opgaver. Den

store grad af ekstern styring er med til at begrænse ledelsesrummet og muligheden for

at tilrettelægge en inddragende beslutningsproces internt. Opgaven for ledelsen er at

balancere mellem at kunne sikre kvalificeringen af de interne beslutningsprocesser og

samtidig imødekomme eksterne krav og tidsfrister.

Danske Universiteter er tilfredse med, at ledelsen har fået et klarere ansvar og bedre

mulighed for at delegere ledelsesretten, og anser det som afgørende, at medarbejdere

og studerendes viden og erfaring inddrages i organisationens strategiske udvikling og

daglige arbejde. Danske Universiteter understreger i øvrigt, at universitetslovens krav

om enstrenget ledelse, ansatte ledere og tydelig delegering har skabt en formel organi-

sation, der ikke tillader en parallel struktur for egentlig kollegial ledelse.

Danske Universiteter skriver, at universiteterne på baggrund af Epinions undersøgelse vil over-

veje, hvordan medarbejderes og studerendes medbestemmelse og medinddragelse yderligere

kan styrkes, og universiteternes rektorer er parate til at tage konkrete initiativer inden for ram-

merne af det enkelte universitets interne organisering. Bidraget fra Danske Universiteter kan

læses samlet i bilag E.

5.6 Opsummering

De forskellige input viser, at lokale forhold spiller en væsentlig rolle for, hvordan medbestem-

melse og medinddragelse opleves. Det overordnede indtryk er, at både de ansatte og studerende

giver udtryk for, at de gerne vil inddrages mere. Ledelserne giver samtidig udtryk for, at de også

ønsker at inddrage dem mere.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

6. Status for medbestemmel-

se og medinddragelse

I forbindelse med denne status har der dels været fokus på, hvordan de

enkelte universiteter har organiseret medbestemmelse og medinddragelse

såvel formelt som uformelt, dels på hvordan de forskellige parter –

studerende, ansatte og ledelserne – oplever medbestemmelse og

medinddragelsen i praksis.

Perspektiverne er indsamlet gennem Epinions undersøgelse, den åbne postkasse, konferencen

samt Akademikerne, Danske Studerendes Fællesråd og universiteterne, som har bidraget med

forskellige indtryk af medbestemmelse og medinddragelse.

Universiteterne har kontinuerligt arbejdet med at implementere medbestemmelse og med-

inddragelse i deres organisering. På baggrund af lovændringen i 2011 har universiteterne udar-

bejdet nye vedtægter, som alle er godkendt af den daværende minister for forskning, innovation

og videregående uddannelser i juni 2012.

Vedtægterne viser, at der er fundet forskelligartede løsninger på tilrettelæggelsen af med-

bestemmelsen og inddragelsen på de enkelte universiteter. Flere universiteter har etableret yder-

ligere formelle kollegiale organer, som universitets- og institutråd, samt supplerende procedurer

med henblik på at inddrage de ansatte og studerende i universitetets virksomhed.

Sammenfattende kan det siges, at universiteterne har implementeret de nødvendige ram-

mer for medbestemmelse og medinddragelse, som loven foreskriver.

Samtidig er det Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering, at universite-terne

fortsat og løbende skal arbejde for at sikre, at rammerne udnyttes bedst muligt og tilpasses den

lokale kontekst, der er på det enkelte universitet. I den forbindelse vurderes det, at den aktuelle

opfølgning i sig selv har sat gang i en dialog internt på universiteterne, som vil gavne den gensi-

dige forventningsafstemning og dermed involveringen og inddragelsen af studerende og medar-

bejdere.

Opfølgningen peger på nogle generelle opmærksomhedspunkter i universiteternes arbejde

med medbestemmelse og medinddragelse:

Gennemsigtighed:

Det er vigtigt, at der arbejdes med gennemsigtighed i beslutnings-

processerne, så studerende og ansatte ved hvornår og i forhold til hvad, de har indfly-

delse.

Kompetencedeling:

I forlængelse af vedtægtsændringerne i 2012 arbejder flere univer-

siteter fortsat på at klarlægge form og snitflader mellem forskellige organer i organisa-

tionen.

Forventningsafstemning:

Der er ikke medbestemmelse i alle beslutninger, men der er

brug for at få involveret medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger på en

effektiv måde til gavn for det samlede universitet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

Engagement:

Lovgivning og formelle organer gør det ikke alene, de studerendes og

medarbejdernes engagement er vitalt for et levende universitet, og det er en central le-

delsesopgave at sikre de nødvendige rammer, der understøtter det engagement.

Ledelsesudvikling:

Der skal fortsat arbejdes med udvikling af såvel ledelse som organi-

sation på universiteterne. Universitetsledelserne har et udvidet ansvar for at skabe til-

lid både i det daglige samarbejde med medarbejdere og studerende og i forbindelse

med de fremtidige strategiske forandringsprocesser.

Der har siden 2003 været en kulturændring i gang på universiteterne, og kultur-ændringer tager

tid. De forandringsprocesser, universiteterne lokalt og sektoren som helhed gennemgår, er en

udfordring for såvel ledelsen som for studerende og medarbejdere. I sidste ende er det et ledel-

ses- og bestyrelsesansvar at sikre den nødvendige medbestemmelse og medinddragelse. Men det

er de studerendes, medarbejdernes og universitetsledelsernes arbejde med medbestemmelse og

medinddragelse i et dynamisk og kontinuerligt samspil og samarbejde med løbende afstemning

af forventninger til hinanden, der giver gode beslutningsprocesser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

Referencer og bilag

Referencer til hjemmesider:

—

Universiteternes bidrag:

http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/videregaende-

uddannelse/universiteter/medbestemmelse-og-medinddragelse/filer/samlet-input-fra-

universiteterne.pdf

—

Samarbejdsaftalen 2013:

http://www.samarbejdssekretariatet.dk/fileadmin/user_upload/documents/Rammer_

for_SU/Publikationer/SU-aftale2013.pdf

—

Universitetsevalueringen fra 2009:

http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/videregaende-

uddannelse/universiteter/om-universiteterne/reformer-pa-universitetsomradet-

1/universitetsevalueringen-i-2009/evaluation-report-2009-1.pdf

—

Epinions undersøgelse: Medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne:

http://ufm.dk/publikationer/2014/medbestemmelse-og-medinddragelse-pa-

universiteterne

Bilagsliste:

Bilag A: Valgdata

Bilag B: Konferenceprogram

Bilag C: Bidrag fra Akademikerne

Bilag D: Bidrag fra Danske Studerendes Fællesråd

Bilag E: Bidrag fra Danske Universiteter

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

Bilag

Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Notat

Oversigt over antal valg, fredsvalg og bortfaldne valg 2009-2013

2009

2010

2011

2012

2013

Univer- Antal Freds- Bort- Antal Freds- Bort- Antal Freds- Bort- Antal Freds- Bort- Antal Freds- Bort-

sitet

valg valg fald valg valg fald valg valg fald valg valg fald valg valg fald

SDU

CBS

RUC

ITU

DTU

AAU

I alt

169

153

611

150

135

524

103

100

134

532

120

445

179

204

724

165

182

629

200

187

742

181

149

611

280

140

736

252

120

611

Kilde: Universiteterne

Anm: AAU - 2011: Valget i 2011 omfattede studerende, VIP og TAP til forskel for de øvrige

anførte valg, hvor primært studerende var omfattet.

RUC: ’bortfald’ dækker over: 1. Ingen anmeldte kandidater til det valgte nævn v. det ordinære

valg. Dette medfører, at alle pladser inden for et repræsentationsområde står vakante. 2. At

ikke alle pladser blev besat ved det ordinære valg, og at forsøg på at fylde disse ved et supple-

ringsvalg var forgæves, dvs. at organet henstår med delvist vakante pladser.

Side

1/1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medbestemmelse og medinddragelse

på universiteterne

15. maj 2014 kl. 10.00-15.15

Københavns Universitet i Bygning 35, Gammeltoftgade 13

Program

09.30

10.00 – 10.10

Morgenkaffe

Velkomst og registrering

v/ Direktør for Styrelsen for Videregående Uddannelser Nils Agerhus og

moderator Anja Bo

Blok 1: Rammen om medbestemmelse og medinddragelse

10.10 – 10.30

Undersøgelse af medbestemmelse og medinddragelse 2014

I forbindelse med arbejdet med at give en status for medbestemmelse og

medinddragelse har Styrelsen for Videregående Uddannelser haft Epinion

til at gennemføre en undersøgelse.

Undersøgelse skal bl.a. være med til at belyse, hvordan medbestemmelse

og medinddragelse opleves blandt studerende, medarbejdere og ledere.

Spørgeskemaet er i nogen grad sammenligneligt med den undersøgelse,

der blev foretaget i forbindelse med den internationale evaluering af uni-

versitetsområdet i 2009.

Resultater af spørgeskema- og fokusgruppe undersøgelsen præsenteres

af Epinion

10.30 – 11.30

Bjørn Stensaker, professor fra Oslo Universitet og NIFU

Stensaker har i 2013 været medforfatter på artiklen Re-inventing Shared

Governance: Implications for Organisational Culture and Institutional

Leadership. Stensakers oplæg adresser bl.a. vilkårene for universiteter i

dag.

Frokost

Sofie Carsten Nielsen, Uddannelses– og forskningsminister

11.30 – 12.15

12.15 – 12.30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Blok 2: Hvordan udfyldes rammen for medbestemmelse og medinddragel-

12.30 – 13.30

Paneldebat 1: De overordnede linjer med fokus på hvordan medbe-

stemmelse og medinddragelse prioriteres i universiteternes over-

ordnede beslutningsprocesser

Deltagere i paneldebatten:



Sidsel Gro Bang-Jensen, studerende og bestyrelsesmedlem på

RUC



Thea Puggaard Frederiksen, studerende og tidligere formand for

Studenterrådet på AU



Jørgen Chr. Bang, lektor og bestyrelsesmedlem på SDU



Signe Vikkelsø, lektor og medlem af Akademisk Råd på CBS



Brian Bech Nielsen, rektor på AU



Hanne Leth-Andersen, rektor på RUC

Læs mere om de enkelte paneldeltagere nedenfor

13.30 – 13.45

13.45 – 14.45

Pause

Paneldebat 2: Det daglige samarbejde med fokus på hvordan med-

bestemmelse og medinddragelse prioriteres i hverdagen på insti-

tutterne og uddannelserne

Deltagere i paneldebatten:



Therese Cederberg Nielsen, studerende og bl.a. tidligere med-

lem af studienævnet og medlem af Akademisk Råd på RUC



Tue Hammer-Lerche, studerende og medlem af studienævnet

på KU



Per Dahl, lektor og AC-fællestillidsrepræsentant på AU



Peter Szabo, lektor og tillidsrepræsentant på DTU



Jesper Strandskov, dekan Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

på SDU



Mikael Vetner, institutleder fra AAU

Læs mere om de enkelte paneldeltagere nedenfor

14.45 – 15.15

Afslutning

Korte refleksioner fra Per Holten-Andersen, Ingrid Stage og Jakob Rug-

gaard

Kaffe og networking

15.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mere om deltagerne i paneldebat 1

Sidsel Gro Bang-Jensen

Studerende og medlem af universitetsbestyrelsen ved RUC, 2012 - 2014 og tidligere for-

mand for Studenterrådet ved RUC. Har erfaring med både den daglige og formelle kontakt

mellem studerende og ledelse om større strategiprocesser.

Thea Puggaard Frederiksen

Studerende og tidligere formand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet, 2010 - 2012.

Her været aktiv i fakultetsråd, fagudvalg og har været medlem af studienævn i flere år.

Thea har arbejdet med den faglige udviklingsproces på AU og den efterfølgende implemen-

tering og har herigennem erfaring med, hvilke udfordringer sådanne processer giver for

medbestemmelsen.

Jørgen Chr. Bang

Lektor, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet. Medlem af bestyrelsen,

HSU og fællestillidsrepræsentant på Humaniora. Har siddet i forskellige vedtægtsudvalg på

SDU og har erfaring fra tidligere kollegiale organer. Herudover har han en praktisk og teo-

retisk indsigt i universitetsorganisation og medbestemmelse og deltager løbende i nationale

og internationale konferencer herom.

Signe Vikkelsø

Lektor, Institut for Organisation, CBS. Medlem af Akademisk Råd på CBS siden 2009. Har

været inddraget i udviklingen af CBS’ overordnede strategi og er ofte repræsentant for Aka-

demisk Råd i forskellige udvalg og arbejdsgrupper på CBS.

Brian Bech Nielsen

Rektor på Aarhus Universitet og næstformand i Rektorkollegiet. Frem til august 2013 dekan

ved hovedområdet Science and Technology ved Aarhus Universitet og har tidligere været

institutleder på Institut for Fysik og Astronomi.

Hanne Leth Andersen

Rektor på Roskilde Universitet. Frem til april 2014 prorektor på RUC og kom til RUC i 2010

fra en stilling som direktør ved CBS Learning Lab. Har tidligere været prodekan, professor

og studieleder ved Aarhus Universitet.

Mere om deltagerne i paneldebat 2

Therese Cederberg Nielsen

Studerende og tidligere medlem af studienævnet ved SamBach og nuværende suppleant i

Studienævnet for forvaltningsfagene og medlem af Akademisk Råd ved RUC. Har via sit ar-

bejde mange erfaringer med både udviklingen af de enkelte uddannelser og større strategi-

ske processer fra et lokalt perspektiv.

Tue Hammer-Lerche

Studerende og medlem af studienævnet for psykologi på KU 2010-2013. Har siddet i Aka-

demisk Råd, været næstformand i SAMF-rådet og sidder nu i Studenterrådets forretnings-

udvalg. Har bl.a. deltaget i revisionen af studieordningen på psykologi og har via arbejde

erfaringer med spændingsfeltet mellem formel og uformel medbestemmelse på både lokalt

og overordnet niveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Per Dahl

Lektor, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet. AC Fællestillidsrepræ-

sentant.

Peter Szabo

Lektor, Institut for Kemiteknik, DTU. Medlem af bestyrelsen og HSU. Tillidsrepræsentant

ved Institut for Kemiteknik og Institut for Kemi.Medlem og næstformand i LSU ved Institut

for Kemiteknik.

Jesper Strandskov

Dekan, professor, dr.merc., Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universi-

tet. Mangeårige erfaringer inden for personale- og strategisk ledelse erhvervet som dekan,

institut- , studie- og forskningsleder på CBS, Århus Universitet og Syddansk Universitet.

Mikael Vetner

Institutleder på Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet. Institut for Kommuni-

kation er placeret i såvel Aalborg som København og har godt 200 ansatte. Instituttet dæk-

ker undervisning på en række store og små uddannelser med samlet mere end 2500 stude-

rende.

Konferencen afholdes her:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opfølgning på ændringerne i universitetsloven i 2011 om

medbestemmelse og medinddragelse

Universitetsevalueringen i 2009 rettede en berettiget kritik af universi-

tetsledelserne for ikke i tilstrækkelig grad at have sikret medarbejdernes

medbestemmelse og medinddragelse, ej heller at have løftet udfordrin-

gen med at udvikle en ny involverende ledelseskultur.

Som konsekvens af denne kritik blev det skrevet ind i universitetsloven

med virkning fra 2011, ”at

universitetets øverste ledelse på alle niveau-

er i samarbejde med det videnskabelige personale og de studerende

udvikler procedurer og organisatoriske mekanismer til sikring af reel,

effektiv inddragelse af medarbejdere og studerende i videnskabelige og

uddannelsesmæssige samt betydningsfulde intrauniversitære anliggen-

der i overensstemmelse med moderne ledelsespraksis i videnorganisati-

oner og de danske (og nordiske) traditioner i universitetssektoren”.

Det er Akademikernes vurdering, at der med lovændringerne blev hejst

et vigtigt politisk signal om nødvendigheden af øget medbestemmelse

for de videnskabelige medarbejdere. Opfølgning her i 2014 på universi-

tetslovsændringerne tegner imidlertid et overordnet billede af, at med-

arbejdernes medbestemmelse fortsat ikke er sikret i tilstrækkelig grad,

trods de politiske intentioner i 2011.

Nærværende refleksion udfolder seks konkrete anbefalinger til hvorledes

medbestemmelsen og medinddragelsen kan styrkes på universiteterne.

Den 27. maj 2014

Sag.nr. S-2013-856

Dok.nr. D-2014-10561

bba/ka

Akademikernes kommentarer til Epinions undersøgelse

Medbestemmelse er generelt vigende

Ifølge universitetsloven er det bestyrelsernes ansvar at sikre,

”at der

sker medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og stude-

rende i væsentlige beslutninger.”

Det bør derfor være et wake-up-call

for bestyrelserne, når Epinions undersøgelse viser, at der er sket et fald

fra 2009 til 2014 for

både

medarbejdernes oplevelse af ledelsens lyd-

hørhed

medarbejdernes vurdering af mulighederne for at påvirke

ledelsen på fakultets- og institutniveau.

Graden af medbestemmelse varierer på tværs af institutionerne

Går man et spadestik dybere i Epinions tal, ser man, at institutionerne

klarer sig ganske forskelligt i forhold til medarbejderens vurdering af

medbestemmelsen. I og med universiteternes medbestemmelses- og

inddragelsesstruktur er lovbefæstet, peger de forskellige institutionstal

fra Epinion endvidere på betydningen af ledelsens evne og vilje til at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udnytte de organisatoriske strukturer, i forhold til de politiske intentio-

ner om styrket medbestemmelse.

Risiko for demotivation og ligegyldighed

Medbestemmelse og medinddragelse skal være reel for at blive oplevet

som meningsfuldt. Hvis der nærmere er tale om konfirmering af ledel-

sens allerede trufne beslutninger, skaber det risiko for ligegyldighed

blandt medarbejderne, hvilket er afgørende farligt for det faglige miljø

og for universitetet.

Derfor bør det tages dybt alvorligt hvis medarbejderne, i resignation

over oplevelsen af ikke at have reel indflydelse på beslutningerne, fra-

vælger at involvere sig i instituttets liv. Epinions tal viser, at 43 pct. af

medarbejderne ikke har forsøgt at få medbestemmelse, 46 pct. har an-

dre prioriteringer end at få medbestemmelse, og 33 pct. ikke tror, at

man kan få reel medbestemmelse.

Erfarne ledere ønsker mere inddragelse af medarbejderne

Hvorvidt medbestemmelse reelt sker og fungerer handler om (god) le-

delse, ligesom graden af medbestemmelse i høj grad er personaf-

hængig. Det er god ledelse at tilrettelægge beslutningsprocesser, der

involverer og skaber ejerskab hos medarbejderne. Det sikrer kvalitet i

beslutningen, skaber medansvar og medejerskab og dermed mere ef-

fektiv implementering af beslutningen efterfølgende.

Det er i forlængelse heraf værd at pege på, at Epinions tal viser, at er-

farne ledere generelt ønsker mere medinddragelse af medarbejderne i

ledelsens beslutninger end mindre erfarne ledere. Jo mere anciennitet

lederne har, jo mere er de enig i, at medarbejderne generelt bør inddra-

ges

mere

i ledelsens beslutninger end tilfældet er i dag. Denne bevægel-

se gælder på alle ledelsesniveauer: Jo mere ledelseserfaring jo større

ønske om mere medinddragelse af medarbejderne.

Side 2 af 5

Anbefalinger fra Akademikerne

Anbefaling 1:

Myndighed og kyndighed skal kobles tættere sammen

Populært sagt udgøres ”produktionsapparatet” på et universitet af de

videnskabelige medarbejderes kapacitet og hjerner. Derfor er medbe-

stemmelse ikke blot et

mål

- det er i høj grad et

middel

til at sikre, at

der træffes de bedst mulige beslutninger, som skaber ejerskab og med-

ansvar hos medarbejderne, til gavn for universiteternes og de faglige

miljøers løbende udvikling.

Medarbejdernes faglige engagement og medejerskab er en uvurderlig

ressource for et universitet. Det er yderst alvorligt for udviklingen af et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fagligt miljø, hvis VIP’erne så at sige vender ryggen til, og ikke involve-

rer sig, fordi de føler beslutningerne alligevel allerede er truffet.

Denne erkendelse har førende universiteter som Harvard, Cambridge og

Oxford for længst gjort sig. Styreformen, shared governance, betyder at

væsentlige beslutninger træffes i samarbejde mellem linjeledelsen og

den faglige ledelse – dvs. akademisk råd, institutråd, studienævn, forsk-

ningsledere – via eksplicitte procedurebeskrivelser. Dette for at skabe

legitime processer som derved sikrer opbakning i de lokale fagmiljøer.

Med andre ord, myndighed og kyndighed følges ad i alle væsentlige be-

slutninger.

Akademikerne skal anbefale, at medbestemmelse og medinddragelse

gøres til et tema for ministeriets tilsyn med universiteterne.

Anbefaling 2:

Handlemulighederne ved dårlig ledelse skal beskrives

En anden central pointe i shared governance, er, at ledelse er for vigtigt

et anliggende til, at man kan overlade det til den enkelte leders forgodt-

befindende og personlige ledelsessyn. Et godt universitet kan ikke risi-

kere, at en tilfældig dårlig leder ødelægger universitetets omdømme. For

en ikke-velfungerende leder - eller uhensigtsmæssig ledelseskultur - kan

ødelægge meget i de faglige miljøer, og som det kan tage år at genop-

bygge. Derfor er det helt evident, at der tages hånd om de ledere, der

ikke evner eller udviser vilje til at involvere medarbejderne i beslutnin-

gerne.

Det fremgår faktisk i universitetsloven, at

”universitetet udarbejder

nærmere standarder for, hvad universitetet betragter som god ledelse,

samt for, hvilke handlemuligheder studerende og medarbejdere har hvis

de oplever, at den nærmeste leder ikke følger vedtægtsbestemmelserne

om medbestemmelse og medinddragelse eller standarderne for god le-

delse.”

Alle universiteter har i dag nedfældet et kodeks for god ledelse,

mens handlemulighederne ved dårlig ledelse generelt mangler at blive

beskrevet.

Akademikerne skal anbefale, at man med inspiration fra førende ameri-

kanske og britiske universiteter får skabt et check-and-balances-system,

hvor medarbejdere har mulighed for at indberette, hvis de oplever at

ledelsen ikke udviser vilje eller evne til at inddrage medarbejderne i væ-

sentlige beslutninger eller ikke følger standarderne for god ledelse. Ind-

beretningerne skal samles i en årlig rapport, evt. af en nyoprettet ”om-

budsmandsfunktion” på centralt niveau og forelægges bestyrelsen en

gang årligt. Ved at samle indberetningerne ét sted, er det muligt at

skelne mellem problemer med enkeltledere og mere systematiske pro-

blemer med ledelseskulturen.

Endvidere muliggør en sådan ordning, at ledelse og ledelseskulturen

gøres til centralt indsatsområde for bestyrelsens arbejde – sådan som

Side 3 af 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

intenderet i universitetsloven. Akademikerne anbefaler, at disse hand-

lemuligheder udfoldes og indskrives i vedtægterne.

Anbefaling 3:

Linjeledelsen skal opgøres som VIP i stedet for TAP

Det er et bærende princip på et universitet, at det er fagpersoner, der

leder universitetet. Princippet, der skal sikre ledelsen en faglig legitimi-

tet, understøttes af universitetsloven og universiteternes vedtægter.

Således understreges det, at rektor, prorektor, dekan, prodekan og in-

stitutleder skal være anerkendte forskere og have indsigt/erfaring med

undervisning.

Derfor er det også uheldigt, at linjeledelsen med universitetsloven i

2003 nu kategoriseres som TAP’ere og ikke længere som VIP’ere. For

ord betyder meget. Signalet der sendes, er, at man som leder ikke ar-

bejder med forskning og uddannelse, men med administration. Dette

skaber en uhensigtsmæssig afstand mellem fagmiljøerne og linjeledel-

sen og det sender i det hele taget et uheldigt signal til såvel ledelse som

til medarbejdere.

Akademikerne skal derfor anbefale, at linjeledelsen – fra rektor til insti-

tutleder – fremover kategoriseres som VIP.

Anbefaling 4:

Akademisk råd skal have en central rolle i den faglige ledelse

Universitetsloven giver mulighed for de flerfakultære universiteter til at

etablere akademiske råd på såvel fakultets- som universitetsniveau.

Herved skabes en bedre parallelitet i den faglige ledelse i forhold til lin-

jeledelsen. Akademisk råd er og skal have en central rolle i den faglige

ledelse. Og for at det kan sikres, skal arbejdet i akademisk råd opleves

meningsfuldt.

Akademikerne skal anbefale, at det indskrives i vedtægterne, at akade-

misk råd en gang årligt mødes med bestyrelsen, blandt andet med hen-

blik på at få drøftet status og strategi for forskningen, uddannelserne,

undervisningen og andre væsentlige intrauniversitære forhold på univer-

sitetet.

Ligeledes fremgår, at

”akademisk råd vælger en formand af sin midte.”

Akademikerne skal i tråd hermed anbefale, at akademisk råds formand

– som intenderet i universitetsloven – findes blandt de videnskabelige

medarbejdere i rådet, og ikke som på visse universiteter i dag, er place-

ret hos dekan eller rektor. Dette med henblik på at styrke balancen mel-

lem den faglige ledelse og linjeledelsen.

Side 4 af 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anbefaling 5:

Institutrådene skal tillægges reelt indhold

På visse universiteter er institutrådene eller institutforaene først lige

kommet i gang, og derfor er det endnu for tidligt at vurdere effekten i

forhold til medbestemmelsen på institutniveau.

I og med institutrådet er del af den faglige ledelse, er det afgørende, at

der lægges fagligt indhold ind i disse organer, igen med henblik på at

give dem betydning. Instituttets faglige forhold skal således være om-

drejningspunkt for institutrådene, herunder planlægning og strategi i

forhold til forskning, undervisning og formidling. Opleves institutrådet

som meningsfuldt at bruge tid på, vil det også interessere de videnska-

belige medarbejdere og dermed bidrage til en bedre kobling mellem lin-

jeledelsen og den faglige ledelse.

Akademikerne skal anbefale, at det nedskrives i vedtægterne, hvilke

forhold institutrådene skal tage sig af, samt, at der etableres klare for-

retningsordener for hvordan institutrådet skal agere.

Anbefaling 6:

Rammebetingelserne skal støtte universiteternes autonomi

Endelig afhænger graden af medbestemmelse af universiteternes ram-

mebetingelser, fordi rammebetingelserne afgør det reelle beslutnings-

rum. Med andre ord har universiteternes rammebetingelser afgørende

betydning for kvaliteten af de beslutninger, der skal træffes på de for-

skellige ledelsesniveauer.

Ubalancen mellem universiteternes egne basismidler og de eksterne

forskningsbevillinger betyder eksempelvis, at universiteternes egen mu-

lighed for at prioritere forskningen og iværksætte nye initiativer svæk-

kes. Konsekvensen er en udhuling af det reelle ledelsesrum og dermed

tilsvarende muligheden for medbestemmelse.

Det internationale evalueringspanel i 2009 leverede en markant kritik af

det politiske / administrative niveau for at udvise graverende mangel på

tillid til universiteterne. Dette blev af panelet vurderet som problema-

tisk, fordi denne tilgang til sektoren medfører overregulering og uhen-

sigtsmæssig finansiel styring, der hæmmer det enkelte universitets mu-

lighed for at skabe sin egen særlige profil i en national og international

konkurrencesituation.

Her i 2014 må Akademikerne konstatere, at panelets kritik stadig står til

troende. De eksterne forskningsmidler fylder fortsat alt for meget i de

faglige miljøer i forhold til universiteternes egne basismidler. Senest

illustrerer fremdriftsreformen det politiske / administrative niveaus fort-

satte forkærlighed for detailstyring og ”one-size-fits-all”-tilgang i uddan-

nelsespolitikken.

Side 5 af 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERINGEN AF MEDBESTEMMELSE OG

MEDINDFLYDELSE PÅ UNIVERSITETERNE

Overordnede betragtninger

Danske Studerendes Fællesråd vil indledningsvis takke uddannelsesministeren og

uddannelsesministeriet for processen omkring evalueringen af medbestemmelsen og

medinddragelsen på universiteterne. Vi er glade for at være inddragede i processen på lige fod

med Danske Universiteter og Akademikerne, og vi synes at samarbejdet på mange måder har

været frugtbart. Vi håber meget på at blive inddraget på samme måde i lignende processer i

forbindelse med fremtidige evalueringer og udviklingsprocesser på universitets- og

uddannelsesområdet.

DSF mener grundlæggende, at demokratisk styring af universiteterne er afgørende og en

grundlæggende forudsætning for, at universitet til fulde kan være en samfundsrelevant

institution, der udvikler samfundet i en demokratisk, innovativ og progressiv retning. Kun via

medbestemmelse og medindflydelse til studerende og medarbejdere på alle væsentlige

beslutninger kan det sikres, at universiteterne løbende og dynamisk udvikler sig på baggrund

af velkvalificerede beslutninger, der er rodfæstet i hele institutionen. Samtidig bidrager dette

til, at danne studerende på universitet til demokratiske borger, der engagerer sig i deres

hverdag på universitetet og i det øvrige samfundsliv.

Der er for os at se en meget klar forskel på de to begreber, som universitetsloven kræver af

universiteterne, nemlig medbestemmelse

medinddragelse. Ved medbestemmelse er

studerende og medarbejdere reelt set med til at træffe en given beslutning og har så at sige et

reelt 'mandat' til at støtte eller afvise en beslutning. Således har studerende og medarbejdere

medbestemmelse i f.eks. universitetsbestyrelserne og studienævnene. Ved medinddragelse har

medarbejdere og studerende ikke del i beslutningen. Denne ligger hos en anden

beslutningstager, f.eks. rektor, der lytter til, hvad de studerende og medarbejdere har af 'inputs',

for herefter muligvis at ændre sin beslutning. For os at se er medbestemmelse klart at

foretrække, da denne sikrer reel indflydelse og ejerskab til studerende og medarbejdere, om end

medinddragelse inden for den nuværende ledelsesstruktur nogle gange er det bedst mulige.

Spørgsmålet som evalueringer skal besvare er, hvorvidt universiteterne efter ændringerne af

universitetsloven i 2011 har sikret tilstrækkelig medbestemmelse og medinddragelse af

medarbejdere og studerende og har fulgt op på de øvrige ændringer og intentioner i

lovgivningen. Det er DSF's klare opfattelse, at de foreliggende bidrag til evalueringen samt et

væld af erfaringer fra området klart viser, at universiteterne ikke har levet op til deres ansvar, og

at der mange steder stadig er meget store problemer i medbestemmelsen og medindflydelsen.

Dette problemem er naturligvis en følge af, at der særligt fra nogle universitetsledelsers side

har været ført en ledelsesstil, hvor medbestemmelsen og medindflydelse kun i meget ringe

grad har haft en strategisk prioritet, og hvor væsentlige beslutninger er blevet trumfet igennem

uden om studerende og medarbejdere. At denne ledelsesstil gang på gang forekommer på flere

forskellige universiteter, anser vi dog i høj grad for at være et produkt af den nuværende

universitetslovs enstrengede ledelse og meget store centralisering af magt på enkelte personer.

Ligeledes anser vi det for at være et resultat af, at universitetsloven ikke tilstrækkelig grad

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sikrer, at medarbejdere og studerende har muligheder for at gribe ind i de situationer, hvor de

oplever dårlige ledelser, som derfor i årevis kan forvalte universiteter i strid med samfundets og

universitets egne interesser. Vi mener derfor, at evalueringen i høj grad kalder på politisk

handling for at sikre en mere ansvarlig, dynamisk og demokratisk styring af universiteterne,

hvor medbestemmelse og medindflydelse spiller en helt afgørende rolle.

I det følgende vil vi gennemgå vores refleksioner over de nærværende bidrag til evalueringen,

hhv. spørgeskemaundersøgelsen, konferencen og universiteternes bidrag. Efterfølgende vil vi

komme med nogle øvrige betragtninger på baggrund af de erfaringer, som aktive studerende i

vores organisationer har fra arbejdet på universiteterne. Til sidst vil vi komme med vores

fremadrettede perspektiver for medbestemmelsen og medinddragelsen på universiteterne,

herunder vores anbefalinger til ændringer. Vil vil også redegøre for, hvilket arbejde DSF og

vores medlemsorganisationer vil lægge i forlængelse af evalueringen.

BETRAGTNINGER OVER EVALUERINGEN

Spørgeskemaundersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen efterlader efter vores opfattelse 4 overordnede indtryk.

Kun små ændringer i oplevelsen af medbestemmelsen og medinddragelse siden 2009.

På trods af, at der kan spores en vis udvikling både indenfor medarbejdes og de studerendes

svar i undersøgelsen, så er udviklingen ikke entydig og peger i stedet i forskellige retninger for

de forskellige grupper, de forskellige niveauer og på de forskellige universiteter. Dette

efterlader således det overordnede indtryk, at universiteterne samlet set ikke har øget

medbestemmelsen og medinddragelsen siden lovændringen i 2011.

Niveauet er generelt meget lavt

Uanset udviklen mellem de to undersøgelser er det helt klart, at undersøgelsen efterlader et

indtryk af, at niveauet for medbestemmelse og medindflydelse generelt er meget lavt. At kun ca.

25 % – 35 % studerende og medarbejdere oplever at universitetsledelsen er lydhør, og at under

20 % oplever, at de kan påvirke universitetsledelsen, bør langt fra være tilfredsstillende for

hverken universiteter eller politikere. Det samme gælder for fakultetsniveauet og på

institutniveauet, hvor det, på trods af en generel større oplevelse af lydhørhed, i gennemsnit er

under halvdelen, der oplever, at de kan påvirke ledelsen.

Der er meget store forskelle universiteterne imellem

Gennemsnitstallene dækker over meget store udsving imellem de forskellige universiteter.

Mens oplevelsen af hhv. ledelsen som lydhør og at kunne påvirke ledelsen er hhv. 54% og 36 %

på IT-universitetet og 46% og 24 % på RUC, er tallene 22 % og 10 % på Aalborg Universitet og

kun 17% og 6 % på Aarhus Universitetet. Disse tal vidner naturligvis om, at det kan lade sig

gøre i et vist omfang at sikre en vis grad af medbestemmelse og medindflydelse indenfor de

nuværende rammer. Det vidner dog samtidig om, at medbestemmelsen bliver meget afhængigt

af den konkrete ledelse og de konkrete personer, og at studerende og medarbejdere hermed

langt fra er sikret via lovgivningen. Som en fokusgruppe siger i et af rapportens kvalitative

afsnit. ”Mængden

af indflydelse er ekstremt personafhængig. Det spænder fra rent hvidt til rent

sort.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medarbejdere og studerende ønsker mere indflydelse og engagerer sig i høj grad

Ud over at vise nogle stærkt bekymrende tendenser ift. det generele niveau for oplevelsen af

medbestemmelsen og medindflydelsen på universiteterne, viser undersøgelsen, at der trods

dette er et stort ønske om indflydelse, og at der generelt er et stort engagement. For både

medarbejdere og studerendes vedkommende er der et generelt stort ønske om at blive

inddraget mere i ledelsens beslutninger – både i de daglige spørgsmål som

undervisningsplanlægning og studiemiljø men i høj grad også i decentrale og overordnede

strategier (f.eks. tabel 5, 6 og 7). Det er i denne sammenhæng naturligvis positivt, at lederne i

undersøgelsen er af samme opfattelse, om end ledernes indsats bør vurderes ud fra de

studerendes og medarbejdernes oplevelse af medbestemmelse.

Hvad angår ønsket om konkret at involvere sig i udvalgs-, nævns- og rådsarbejde viser

undersøgelsen, at hhv. 42 % af medarbejderne og 34 af de studerende, der ikke i forvejen er eller

har været involverede, har dette ønske. I betragtning af at der generelt, som det bl.a. udtrykkes i

flere fokusgruppeinterviews, er en oplevelse af, at det er svært og uoverskueligt at få

indflydelse, og at det er ganske naturligt, at en andel af både medarbejdere og studerende har

andre prioriteter, betragter vi det som en relativt stor andel.

For de medarbejdere og studerendes vedkommende, der er indvalgte i udvalg, nævn og råd,

viser undersøgelsen klart, at der generelt bliver lagt en stor og engageret indsats i arbejdet.

Dette viser sig blandt andet i den store mængde tid, der bliver lagt i forberedelse til møder, og i

den meget store andel, der har sagt noget på seneste møde. Det er naturligvis også positivt, at

der generelt er omkring 80 % af både medarbejdere og studerende, der oplever at de kan

udfylde den tilsigtede rolle som repræsentant. Vi vurderer dog, at man bør være varsom med at

opfatte dette som et udtryk for, at de indvalgte mener, at de har tilstrækkelig med indflydelse på

ledelsens beslutninger. Det må først og fremmest ses som et udtryk for, at de adspurgte føler sig

kompetente og i stand til at medvirke i beslutningsprocessen.

Tallene tyder generelt på, at størstedelen af de indvalgte finder, at rammerne for arbejdet er

tilfredsstillende. Samtidig vurderer en væsentlig andel på 15 % - 35 % af både studerende og

medarbejdere, at rammerne omkring arbejdet såsom størrelse og administrativ understøttelse

ikke er tilfredsstillende.

Universiteternes bidrag

Angående udvikling af nye procedurerer og ramme, som sikrer højere grad af medbestemmelse

Universiteternes bidrag til evalueringen viser, at der på flere universiteter er blevet arbejdet

med at udvikle rammerne for medbestemmelse og medindflydelse siden ændringen i

universitetsloven i 2011. Det er positivt, at der flere steder er oprettet nye organer, f.eks.

institutråd, at Akademisk Råds kompetencer flere steder er udvidede, og at der flere steder er

sat et større fokus på medbestemmelsen end tidligere. I forhold til spørgeskemaundersøgelsen

er det i den forstand overraskende, at der ikke er nogle markante forbedringer i oplevelsen af

medbestemmelse og medindflydelse blandt studerende og medarbejdere. Dette kan muligvis

skyldes, at mange af de nye organer og bestemmelser kun har været virksomme i kort tid. Den

mest oplagte forklaring er dog, at disse nye organer i vidt omfang kun er rådgivende, og at den

enstrengede ledelse er fastholdt. Herved er den reelle medbestemmelse ikke øget, selvom der

nogle steder er etableret flere fora, hvor ledelsen kan få inputs fra medarbejdere og studerende.

De nye fora er således ikke en sikring mod, at ledelser kan gennemtrumfe beslutninger, der ikke

har opbakning blandt medarbejdere og/eller studerende, og der kan således findes talrige

eksempler fra samme perioder, hvor dette er blevet gjort (se eksemplerne senere).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er generelt også vores indtryk, at der, på trods af at der mange steder er igangsat tiltag og

oprettet nye organer for at øge medinddragelsen, generelt er en mangel på løbende og

strategisk prioritering af medbestemmelsen og medinddragelse. Flere steder efterlader

materialet indtryk af, at fokus kun er rettet mod emnet i kort tid i begrænsede dele af

beslutningsprocesserne, frem for løbende at være integreret i alt arbejde.

Angående standarder for god ledelse

Det fremgår af materialet, at de fleste universiteter arbejder mere eller mindre systematisk med

ledelsesudvikling og ledelse. De fleste universiteter har i den forbindelse også, som det

forudsættes i lovbemærkningerne til lovændringerne i 2011, udarbejdede egentlige

retningslinjer for god ledelse i form af ledelseskodekser. Dette gælder dog ikke alle

universiteter - f.eks. henviser Aarhus Universitet kun til universitetets strategi og

personalepolitik. Formålet med et kodeks/standard for god ledelse er efter vores opfattelse i høj

grad at tydeliggøre, hvilke standarder for ledelse, medbestemmelse og medinddragelse

studerende kan forvente og hermed også stille krav om, hvis de ikke bliver overholdt.

opfordrer til, at man fra ministerielt eller politisk hold indskærper, at universitetet er forpligtede

til at udarbejde sådanne retningslinjer og ligge dem frit tilgængeligt for offentligheden.

Angående standarder for handlemuligheder i tilfælde af dårlig ledelse

Af samme lovbemærkning som nævnt ovenfor, fremgår det, at universiteterne skal udarbejde

standarder for, hvilke handlemuligheder studerende og medarbejdere har, hvis de oplever, at

den nærmeste leder ikke følger vedtægtsbestemmelser om medbestemmelse og

medinddragelse eller standarder for god ledelse. Ud fra det materiale, som universiteterne har

indsendt til evalueringen, er det vores indtryk, at kun ganske få universiteter har udarbejdet

sådanne retningslinjer. Dette er stærkt problematisk og kritisabelt, da sådanne retningslinjer

netop bør være en sikkerhed for, at medarbejdere og studerende har nogle klare muligheder for

at reagere, hvis de oplever dårlig ledelse og manglende medbestemmelse. Der har over de

senere år været talrige eksempler på, at der på nogle universiteter har været praktiseret meget

dårlig ledelse og manglende medbestemmelse og medinddragelse, uden at studerende og

medarbejdere reelt har haft mulighed for at handle. Dette viser, at der i høj grad er en mangel

på 'checks and balances-mekaniser' .

Vi opfordrer på det kraftigste til, at der fra politisk sikres, at

alle studerende og medarbejdere har klare retningslinjer for, hvordan de kan handle, hvis de

oplever dårlig ledelse og manglende medbestemmelse og medinddragelse, både fra nærmeste

leder men også fra de øvrige ledelseslag.

Konferencen

Det er vores overordnede indtryk, at konferencen om medbestemmelse og medinddragelse

afholdt d. 15. maj 2014, forløb godt, og bidragede med en række interessante perspektiver på

evalueringen. Efter vores opfattelse var der 2 hovedkonklusioner på konferencen

De lovmæssige rammer er afgørende

På trods af at konferencen i udgangspunktet fokuserede på forbedringer og gode eksempler på

medbestemmelse og medinddragelse indenfor universitetslovens nuværende rammer, var der

blandt de fleste paneldeltagere og i en stor del af publikum en stor interesse for at diskutere

universitetsloven. Der var generelt stor enighed om, at de nuværende rammer ikke i

tilstrækkelig sikrer medbestemmelse og medinddragelse, og kritik af blandt andet den

enstrengede ledelse, det eksterne flertal i bestyrelserne og de mange større organisatoriske og

strategiske beslutninger, der træffes uden inddragelse og medbestemmelse. Kritikken gik

blandt andet på, at den enstrengede ledelse er i uoverensstemmelse med demokratisk og kritisk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dannelse på universitetet, og at den udprægede top-down styring kan være en forhindring for

en dynamisk udvikling af universitetet, hvor studerende og ansatte har ejerskab over

organisation og beslutninger. Konferencen viste således et stort behov for, at der tages en

grundig politisk diskussion af universitetslovens styringsbestemmelser med henblik på at

skabe forandringer, der sikrer mere dynamiske beslutningsprocesser med langt større lokal

forankring blandt studerende og medarbejdere.

Politikere og ledelser hindrer medbestemmelsen ved konstant at påtvinge universiteterne nye

detaljerede regler

Ud over den gennemgående kritik af universitetsloven, fremførte repræsentanter fra både

studerende, medarbejdere og ledelser, at den vedvarende strøm af nye reguleringer og reformer,

som man fra politisk side pålægger universiteterne, i høj grad sætter barrierer op for, at man har

tid og rum til at sikre nytænkende og inddragende processer lokalt. Det blev dog også påpeget

af studerende og medarbejdere, at ledelserne selv ofte iværksætter stor omstruktureringer og

udviklingsprocesser, der kræver stort fokus og tager tid fra f.eks. studienævn, hvorved det bliver

meget svært at få tid til den lokale idéudvikling og udvikling af uddannelserne. Som kontrast til

disse blev der også fremlagt flere eksempler på, hvordan netop lokale udviklingsprocesser i

f.eks. studienævn, hvor studerende og medarbejdere har indflydelse, har skabt stor faglig og

pædagogisk udvikling i nogle uddannelser. Konferencen pegede hermed efter vores opfattelse

på, at der er brug for en langt større prioritering fra både politisk og ledelsesmæssig side af, at

skabe tid, plads og rammer for, at studerende og medarbejdere kan være aktive spillere i

udviklingen af universitet, både på lokalt og mere overordnet niveau.

YDERLIGERE ERFARINGER OG OVERVEJELSER

Det generelle indtryk, som vi i DSF har fra studerende i vores medlemsorganisationer lokalt på

universiteterne er, at der er meget stor forskel på, hvordan medbestemmelsen og

medinddragelsen fungerer både universiteterne imellem og internt på universiteterne. Dette

skyldes først og fremmest den nuværende enstrengede ledelsesstruktur, hvor al

ledelseskompetencer udgår fra rektor. Herved kan ledelsen, hvis den vil, gennemtrumfe

beslutninger, og graden af medbestemmelse og medindflydelse bliver hermed ekstremt

personafhængig. Når det drejer sig om større beslutninger, skal universitetsbestyrelsen

naturligvis vedtage beslutningerne, men det er ofte oplevelsen, at bestyrelserne kun i mindre

grad er et reelt modspil og en reel 'kontrolinstans' overfor rektor og universitetsledelsen. Dette

skyldes blandt andet det eksterne flertal, som af studenterrepræsentanterne på nogle

universiteter opleves som havende en relativt ukritisk indstilling til både rektors og

bestyrelsesformandens indstillinger, ofte fordi de ikke har tilstrækkelig indsigt i

universiteternes organisering og funktion.

De problemer, som den enstrengede ledelse medfører, viser sig konkret i en række forhold, som

beskrives i det følgende, både hvad angår beslutningsprocesser og hvad angår organiseringen

af universitet.

Beslutningsprocesser

Når større eller mindre beslutninger skal tages om universitets strategiske udvikling, udvikling

af de fysiske miljøer, organisation, administration osv., er der en række forhold, der er afgørende

for, om medbestemmelsen kan funger. Nogle af de afgørende forhold, hvor der ofte opleves

problemer, er følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Manglende information og uklare rammer:

Hvis en ledelse ønsker at igangsætte større

eller mindre forandringsprocesser, er det altafgørende, at studerende og medarbejdere

tidligt informeres om processen, inden beslutningerne er taget. Det er ligeledes

afgørende, at der er en klar struktur for den videre proces, og at det er klart, hvordan

studerende og medarbejdere har medbestemmelse i processen. Ofte opleves det

desværre, at disse forhold ikke er i orden. I stedet for klare rammer og et klart

beslutningsrum, oplever man nogle steder, at det er uklart hvilke beslutninger, der skal

træffes hvornår, og hvem der træffer hvilke beslutninger. Dette gør det særdeles svært at

spille ind i processen både for studerende og medarbejdere i relevante råd, nævn og

udvalg, men også for øvrige studerende og medarbejdere, der har relevante inputs..

Pseudoprocesser frem for reel medbestemmelse:

Som beskrevet indledningsvis er der for

os at se en meget klar forskel på at have reel del i en konkret beslutning og at have en

mere eller mindre uklar indflydelse på en beslutning, som træffes andre steder. Begge

former opleves i beslutningsprocesser på universitetet. Nogle steder oplever studerende

at sidde med i f.eks. arbejdsgrupper, der har et klart kommissorium og et klart mandat til

at træffe reelle beslutninger – f.eks. om indretning af et studiemiljø, strategi for

kvalitetssikring eller lignende. Andre steder oplever man desværre, at studerende og

medarbejdere kun bliver bedt at komme med 'input' til beslutningsprocesser, og at selve

beslutningen herefter træffes af ledelsen. Herved opleves det ofte som om, at ledelsen

blot medtager de inputs, som passer ind i en på forhånd fastlagt plan, uden at

studerende eller medarbejdere reelt kan påvirke eller flytte beslutningen.

Korte høringsprocesser:

Høringsprocesser bør være en naturlig del af enhver større

beslutning. Rammerne omkring denne skal indrettes, så både medarbejdere og

studerende reelt har tid til at forholde sig til de foreslåede og være i dialog med

hinanden omkring dem. Ofte opleves det dog, at store beslutninger sendes i høringer af

1 uge eller 14 dages varighed, så f.eks. studenterdemonstrationer ikke har mulighed for

at drøfte beslutningerne internt.

Dårligere muligheder for forberedelse og kvalificering:

Når medarbejdere og studerende

skal indgå i en beslutningsproces, er det afgørende, at de er klædt på med de relevante

informationer og at de har disse informationer i god tid, så de har mulighed for at

forholde sig til dem og diskutere dem. Nogle gange oplever studerende og

medarbejdere dog, at det relevante grundlag for en beslutning eller ledelsens udkast til

en beslutning først fremlægges på det møde, hvor beslutningen skal træffes, eller først

bliver tilsendt få dage inden et møde.

Manglende indsigt i økonomien bag beslutningerne:

Viden om det økonomiske råderum

og de økonomiske aspekter er afgørende, når der skal træffes større beslutninger. Ofte

har medarbejdere og studerende dog kun begrænset indsigt i den økonomiske

baggrund og de økonomiske konsekvenser af forskellige beslutninger – enten fordi at

f.eks. budgetter ikke er til rådighed, eller fordi at de tilgængelige budgetter er

uigennemskuelige på den ene eller anden måde. Dette forhindrer ofte en velkvalificeret

diskussion og giver ledelsen et langt bedre udgangspunkt for indflydelse end

studerende og medarbejdere.

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De strukturelle rammer – størrelsen af studienævn

Studienævnene er i udgangspunktet organer, der giver gode muligheder for, at studerende har

medbestemmelse og medindflydelse på kvalitetssikringen og udviklingen af uddannelserne.

De lovmæssige rammer giver studienævnene en række afgørende kompetencer til bl.a. at

evaluere uddannelserne, udarbejde forslag til ændringer i studieordningerne, godkende planer

for tilrettelæggelse af undervisning, prøver og eksamener og at godkendte merit- og

dispensationsansøgninger. Samtidig sikrer loven, at studerende og undervisere hver har

halvdelen af pladserne i nævnet, og at uddannelserne således udvikles i et ligeværdigt samspil

mellem studerende og undervisere. Hermed kan uddannelserne løbende udvikle både

undervisningsmetoder, sammensætning af undervisningsforløb og selve uddannelsernes

indhold. Dette sikrer, at uddannelserne hele tiden er pædagogisk opdaterede, og at det faglige

indhold udvikler sig i takt med den nyeste udvikling indenfor uddannelsens fagområde.

Et barriere, der i stigende grad opleves som et problem på universiteterne, er, at ledelserne

nedsætter større og større studienævn, med et stort antal forskellige uddannelser. På Aarhus

Universitet er der eksempler på studienævn, der dækker over op mod 20 uddannelser. En sådan

størrelse kan både betyde, at ikke alle uddannelser kan være repræsenterede i studienævnet, og

at der ikke er plads til at behandle den enkelte uddannelse grundigt. Somme tider forsøges

disse problemer løst ved at nedsætte underudvalg, men disse har ofte ikke tilstrækkeligt faste

og formelle rammer og administrativ bistand til at sikre en god varetagelsen af

kvalitetssikringen og udviklingen af uddannelserne. På RUC er man ved at etablere en

lignende struktur, hvor de studerende også er bekymrede for, at medbestemmelsen og

nævnenes funktion svækkes.

FREMTIDIGE PERSPEKTIVER IFT.

MEDBESTEMMELSE - ANBEFALINGER

Ændringer i lovgivningen

Det er DSF's opfattelse, at problemerne beskrevet ovenfor i høj grad er et udtryk for de

strukturer og rammer, som universitetsloven sætter for medbestemmelsen og medindflydelsen.

Vi mener derfor, at det er afgørende, at man fra politisk side fremadrettet tager ansvar for at

forbedre de strukturelle rammer for medbestemmelsen og medinddragelsen på universitetet.

Man bør herved også indrette styringen af universiteterne, så den tilpasses langt mere

dynamiske og decentrale beslutninger, hvor den store viden blandt studerende og

medarbejdere udnyttes til fulde, frem for den nuværende styring, der er præget af centralisme

og 'top-down'-styring. Vi har derfor følgende 3 anbefalinger til ændringer:

Sikring af handlemuligheder i tilfælde af dårlig ledelse

Som nævnt ovenfor er det i den nuværende universitetslov meget vanskeligt for studerende og

medarbejdere at gøre noget, hvis de oplever, at rektor eller ledere på andre niveauer praktiserer

dårlig ledelse uden medbestemmelse og medindflydelse. Dette er særdeles problematisk, da det

kan medføre dårlige beslutninger og dårlig styring i årevis til skade for både universitet og det

omgivende samfund. Vi anbefaler derfor, at lovgivningen ændres således, at studerende og

medarbejdere får formaliserede veje, hvor de kan reagere på og klage over dårlig ledelse på alle

niveauer. Konkret foreslår vi, at alle studienævn og akademiske råd får en lovsikret ret til at

henvende sig til universitetsbestyrelsen, hvor de kan klage over relevante sager eller personer,

og bede bestyrelsen om at forholde sig til, om universitetslovens krav om medbestemmelse og

medinddragelse opfyldes og om ledelsen lever op til sit eget ledelseskodeks.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Styrkelse af kompetencer til Akademisk Råd

For at sikre øget medbestemmelse og ejerskab over vigtige beslutninger om universiteternes

struktur, strategi, økonomi mv. anbefaler vi, at Akademisk Råds kompetencer udvides på en

række områder, så rådet i stedet for blot at drøfte og udtaler sig, skal godkende centrale

beslutninger. Vi foreslår, at kompetencen udvides til at gælde bl.a.:

•

Godkendelse af uddannelses- og forskningsstrategier på det relevante niveau

Beslutning om den lokale studienævnsstruktur

Endelig godkendelse af studieordninger

Mulighed for godkendelse af lokale budgetter

Ret til til at udtale sig direkte til bestyrelsen om relevante forhold – f.eks. ledelsens

håndtering af medbestemmelse

Begrænsning på størrelse af studienævn

For sikre at studienævnene har en funktionsdygtig størrelse, sikres det, at der på enten

nationalt eller lokalt niveau fastsættes en grænse for, hvor mange uddannelser et studienævn

må dække.

Ændringer indenfor lovens rammer

Ændringer af de lovmæssige rammer er som nævnt efter vores opfattelse afgørende for at sikre

medbestemmelsen og medinddragelsen på universiteterne. Indenfor de nuværende rammer er

der dog flere punkter, hvor man fra universitetsledelsen side bør sætte ind, for at sikre de bedst

mulige forhold:

Støtte til opkvalificering af indvalgte

Arbejdet i de kollegiale organer kræver ofte mere viden om universitetets indretning og

sammenhænge, end den 'almindelige' studerende har. Det drejer sig f.eks. om viden om

universitets opbygning, de økonomiske rammer og de lovmæssige rammer. Studerende (og

medarbejdere), der vælges ind i disse organer, har derfor ofte brug for opkvalificering i disse

forhold for at kunne udfylde deres rolle på den bedst mulige måde. Udskiftningen af studerende

i råd, nævn og udvalg sker naturligt ganske ofte, og derfor er det afgørende for de studerendes

mulighed for at lægge en konstruktiv og kritisk arbejdsindsats, at der løbende og systematisk

foregår en opkvalificering af medlemmerne. På flere universiteter står

studenterorganisationerne allerede i dag for opkvalificering af indvalgte i samarbejde med

universitetet. Det er afgørende, at der på alle universiteter sikres regelmæssig og systematisk

opkvalificering, i samarbejde mellem studenterorganisation og universitet.

Større støtte til opreklamere universitetsvalgene

Som det fremgår af valgprocenterne fra universiteterne i evalueringen, er der alle steder plads

til betydelige forbedringer i stemmeprocenten. Studenterrådene tager hvert år et meget stort

ansvar for at gøre opmærksom på valgene og få de studerende til at stemme ved omfattende

kampagner og tilstedeværelse blandt de studerende op til og under valgene. Universiteternes

indsats for at opreklamere valgene er mange steder derimod meget lille. Ofte drejer det sig blot

om en enkel mail ved valgets begyndelse. Universiteterne bør derfor påtage sig et langt større

ansvar for at opreklamere universitetsvalgene.

Årlig evaluering af medbestemmelsen og medindflydelsen

For at understøtte et løbende fokus og en løbende diskussion af medbestemmelsen og

medinddragelsen, bør der årligt foretages en evaluering af ledelsen. Evalueringen skal ske både

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skriftligt og mundtligt i de kollegiale organer og med input fra studenterorganisationer og

samarbejdsudvalg. Fokus bør være på, hvordan ledelsen har sikret medbestemmelse og

medejerskab til studerende og medarbejdere i større beslutninger i det forgange år. Dette bør

desuden understøttes af en årlig skriftlig evaluering blandt alle studerende og medarbejdere.

Ordentlige rammer omkring beslutningsprocesser

Der er flere aspekter, hvor universiteterne kan gøre en indsats for at skabe de bedst mulige

rammer i beslutningsprocesser. Nogle afgørende aspekter er:

•

At der i god tid informeres bredt om, at en proces skal forgå, og at det er klart, hvad

rammerne er for processen og for på hvilken måde studerende og medarbejdere og såvel

kollegiale organer som i andre fora har medbestemmelse.

Der nedsættes såvidt muligt arbejdsgrupper med et ligeligt antal studerende og

medarbejdere til udarbejdelse og konkretisering af væsentlige dele af beslutningerne.

Arbejdsgrupper, der nedsættes, har klare rammer for arbejdet og har samtidig reel

beslutningskraft over det pågældende område - beslutningerne er ikke truffet af

ledelsen på forhånd.

Studerende, der udpeges til styregrupper, arbejdsgrupper og lignende skal udpeges af

studerende i kollegiale organer eller studenterorganisationer – ikke af ledelser

Høringer skal udsendes i god tid og skal indgå på et meningsfuldt tidspunkt i

beslutningsprocessen.

Informationer om baggrunden for diskussioner og beslutninger sendes ud i god tid

inden drøftelser på møder. Alle relevante informationer skal være tilgængelige, også

informationer m det økonomiske grundlag for og de økonomiske konsekvenser af

beslutningerne.

•

DSF'S FREMTIDIGE ARBEJDE MED

MEDBESTEMMELSE

DSF arbejder løbende på at opkvalificere vores medlemsorganisationer, de lokale studenterråd

på bl.a. universiteterne, til at arbejde med universitetsvalgene og til at arbejde med og

opkvalificere indvalgte studerende. DSF afholder bl.a. årligt i juni et seminar om

universitetsvalgene, hvor aktive fre hele landet mødes og udveksler erfaringer omkring,

hvordan valget bedst muligt gribes an. Mange Studenterråd arbejder desuden systematisk med

at tilbyde opkvalificering, erfaringsudveksling og netværksmøder osv. for indvalgte i

studienævn, akademisk råd, institutråd mv.. Studenterrådene tager ofte ansvar for at oplyse om

universitetsvalgene og opfordre studerende på uddannelser til at stille op til f.eks. studienævn.

Hvis der er uddannelser, hvor det er svært at finde studerende til et studienævn, gør

studenterrådene ofte en indsats for at finde studerende, der vil.

Alt dette arbejde udvikles løbende, og der gøres en stor indsats for at overlevere viden og

praksisser, når der er udskiftning blandt studerende både i de kollegiale organer, i

studenterrådne osv.. Derfor er vi altid interesserede i at indgå i tættere og mere forpligtende

samarbejder på universiteterne om at lave f.eks. opkvalificerende arrangementer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

oplysningskampagner osv., og mange steder er der en velfungerende dialog på området.

DSF har desuden som ambition, at øge den nationale erfaringsudveksling omkring arbejdet i

de kollegiale organer, særligt studienævnene. Særligt i forbindelse med

institutionsakkrediteringen og det intensiverede fokus på kvalitetssikring spiller

studienævnene en afgørende rolle, og et nationalt samlingspunkt for de indvalgte ville efter

vores opfattelse være særdeles givende. DSF arbejder derfor i første omgang på at udvikle et

koncept for et nationalt kursus for indvalgte. Vi er i den forbindelse meget interesserede i at

indgå i et samarbejde med bl.a. uddannelsesministeriet og eventuelt Danske Universitet og

Akkrediteringsinstitutionen om dette, og vi vil opfordre til, at der tages en dialog om dette i

den nærmeste fremtid.

Ud over arbejdet med de kollegiale organer arbejder DSF og studenterrådene i høj grad med

organiseringen af de studerende udenfor de kollegiale organer i fagudvalg, fakultetsråd og

lignende og i at bistå og facilitere det arbejde, der styrker indflydelsen hos de studerende

udenfor de kollegiale organer. Dette sker blandt andet gennem kampagner, lyttemøder,

stormøder, høringer og lignende. Senest har mange studenterråd i forbindelse med

'kvalitetsdagsordenen' gjort en stor indsats for at være i dialog med studerende omkring

uddannelseskvalitet, blandt andet med henblik på at formulere kvalitetspolitikker på både

lokalt og nationalt plan. DSF arbejder løbende med at give studenterrådene redskaber til at føre

denne dialog med såkaldt 'almindelige' studerendes via bl.a. kurser, netværk osv..

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EKSEMPLER PÅ GOD OG DÅRLIG

MEDBESTEMMELSE OG MEDINDDRAGELSE

Eksempler på dårlige beslutningsprocesser

KU, Det Humanistiske Fakultet – plan for hurtigere gennemførsel på kandidatuddannelsen

Som en del af KU's strategi for at efterkomme det politiske ønske om at få de studerende

hurtigere igennem uddannelserne igangsatte Det Humanistiske Fakultet på Københavns

Universitet år 2013 en plan bestående af en række initiativer, der skulle få de studerende

hurtigere igennem. Blandt initiativerne var blandt andet et sænke den maksimale studietid på

kandidatuddannelserne fra 3 til 2 �½ år og at fastsætte en tidligere indgåelse af

specialekontrakten, så kontrakten skulle indås allerede på 3. kandidatsemester. Disse var altså

ændringer, der havde særdeles stor betydning for de studerende. Alligevel oplevede de

studerende i bl.a. Akademisk Råd og Studenterrådet en meget mangelfuld inddragelse i

processen. Blandt andet oplevede studenterende i relevante udvalg ikke at blive indkaldt til

møder, hvor procesplanen skulle behandles, og man oplevede, at ledelsen meldte sin endelige

beslutning om planen ud på samme dag, som der var høringsfrist. Dette skabte en klar

oplevelse af ikke at være blevet hørt og inddraget i en sag, der havde afgørende betydning for

de studerendes uddannelse.

RUC – proces omkring udarbejdelse af masterplan

I år 2013 igangsatte man på RUC en proces omkring en såkaldt 'masterplan', der skulle

fastlægge udviklingen af RUC's uddannelser i 5 – 10 år frem. Processen blev sat i gang af

ledelsen, men Akademisk Råd blev inddraget i processen ved et par lejligheder.

Studenterrepræsentanterne i rådet oplevede løbende, at der var stor uklarhed omkring

rammerne for, hvad der skulle besluttes, hvad processen skulle ende ud i og hvilke rolle

Akademisk Råd spillede. Desuden oplevede man, at tidsplanen for processen løbende blev

ændret. Dette gjorde det meget svært at udøve indflydelse på trods af, at processen var

afgørende for udviklingen af uddannelserne på RUC, og blandt andet omhandlede en

omlægning af studienævnsstrukturen. De studerende oplevede desuden, at netop

studienævnene i stort omfang ikke blev inddraget i processen – for mange studienævn blev

planen kun fremlagt til orientering, eller i en proces der skulle gå så hurtigt, at det praktisk talt

var umuligt at få indflydelse. Mange studienævn oplevede slet ikke at blive inddraget.

Processen er endt med en omfattende ændring i studienævnsstrukturen, hvor mange

studienævn er blevet sammenlagt, hvilket har skabt nogle store udforinger for det

kvalitetssikrings- og udviklingsarbejde, der foregår i studienævnet. Kun via en omfattende

indsats fra de studerende i bl.a. Akademisk Råd er der etableret forskellige ordninger, som f.eks.

underudvalg under studienævnene, som muligvis kan sikre medbestemmelse for studerende og

medarbejdere og dermed rammerne for studienævnenes arbejde .

AU – den faglige udviklingsproces

Det er efterhånden almindelig kendt, at 'Den faglige udviklingsproces' på Aarhus Universitet,

har forløbet meget problematisk med meget stor mangel på medbestemmelse og

medinddragelse og med meget uheldige resultater til følge. Processen fremstår som et af de

klareste vidnesbyrd på, i hvor lille grad universitetsloven sikrer medbestemmelse og

medindflydelse i større beslutningsprocesser, og hvilke særdeles alvorlige konsekvenser dette

kan have for de beslutninger, der træffes. Det er de studerendes oplevelse, at hele processen har

været kendetegnet ved, at store beslutninger med vidtrækkende konsekvenser, som f.eks.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

institutomlægninger, ændringer i studienævnsstrukturen, omlægninger i administrationen,

flytninger osv. er blevet truffet uden medbestemmelse og uden at ledelsen har lyttet til de

meget store og ofte entydige bekymringer, der er blevet fremført af studerende og

medarbejdere. Blandt de punkter som gentagne gange blev kritiseret i løbet af processen, var

den omfattende centralisering af bl.a. administrationen og samling af institutter og studienævn

i meget store enheder.

En netop offentliggjort rapport i forbindelse med en intern problemanalyse af Aarhus

Universitet fastslår, at netop centralisering og standardisering er et meget stort problem i

forhold til at skabe plads og udfoldelsesrum til de enkelte fagligheder. Den nuværende

organisationsstruktur opfatter medarbejdere og studerende mange steder ikke som

sammenhængende og meningsfuld, hvilket er en stor barriere for den faglige identitet og

motivation, der er afgørende for forsknings- og uddannelsesarbejdet. Ekspertudvalget foreslår

derfor, at man bl.a. genovervejer store. dele af institutstrukturen og organiseringen af

administrationen. Tidligere evalueringer har allerede ført til, at man flere steder er i gang med

at genetablere den såkaldte 'afdelingsstruktur', som ellers blev nedlagt ved

udviklingsprocessen. Processen viser således, at en meget stor del af de kritikpunkter og krav,

som medarbejdere og studerende har haft igennem processen, nu bredt anerkendes, og danner

grundlag for nye ændringer. Havde universitetsloven sikret flere formelle muligheder for

medbestemmelse, således at ledelsen ikke kunne gennemtrumfe en lang række beslutninger

uden opbakning fra studerende og medarbejdere, kunne AU have undgået en række forkerte

beslutninger med voldsomme personlige, faglige og økonomiske konsekvenser til følge.

Rapporten kan læses her:

http://medarbejdere.au.dk/strategi/problemanalysen/forside/

Eksempler på gode beslutningsprocesser

'De studerendes Universitet, SDU

I begyndelsen af år 2011 igangsatte Syddansk Universitet projektet 'De Studerende i Centrum',

som havde til formål at gøre SDU til et universitet, hvor de studerende er aktive medspillere i

universitetets liv og oplever aktiverende undervisning og læring i et inspirerende miljø.

Projektet er styret af en styregruppe, hvor de studerende har en stor del af pladserne, hvor der

tages beslutning om, hvilke konkrete projekter, der skal igangsættes, formidles penge til osv..

Der er afsat 35 mio. kr. til projekter, som styregruppen i vid udstrækning kan fordele.

Projekterne berører centrale dele af SDU's udvikling ift. uddannelse, pædagogik, studiemiljøer,

administration osv., og de studerende har hermed via styregruppen væsentlig medbestemmelse

over dele af både den strategiske udvikling og over helt konkrete projekter. Dette har givet de

studerende en oplevelse af at blive taget seriøst og at have reel medbestemmelse, og har

samtidig ført til en lang række succesfulde og bæredygtige projekter. F.eks. en studenterservice

som er ét sted de studerende kan henvende sig og et brugerudvalg bestående af en række

studenterrepræsentanter fra det aktive studiemiljø, hvor det fysiske og psykiske studiemiljø

diskuteres, og hvor man tager stilling til handlingsplaner på området. Man har desuden

udviklet nye principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. Ud over at give

studenterrepræsentanterne stor indflydelse på udviklingen af universitet er 'De Studerende i

Centrum' blevet en synlig og tilgængelig indgang, hvor studerende, medarbejdere og

administrativt personale kan henvende sig med bekymringer og idéer til projekter, som

gruppen hurtigt behandler. Projektet udbreder således indflydelse til bredere dele af

universitetsbefolkningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RUC - årlig høring om medbestemmelse og medinddragelse

På RUC har man valgt at indføre en årlig høring hos studenterorganisationer, lokaludvalg mm

vedrørende medbestemmelse og medindflydelse, som herefter drøftes i universitetsbestyrelsen.

En sådan årlig evaluering kan være en god anledning til, at man på universitetet løbende har en

dialog omkring medbestemmelse og medindflydelse, som universitetsledelsen og bestyrelsen

er forpligtet til at forholde sig til. Oplevelsen omkring den første evaluering på RUC har dog

været, at høringen ikke kom bredt ud, ikke var grundig nok, og at flere af de hørte parter ikke

kunne genkende sig selv i de konklusioner, der blev truffet. Initiativet har dog potentialer til at

skabe et løbende fokus på medbestemmelsen som et grundlæggende forhold, der skal gælde i

alle beslutninger.

AAU –fokus på reel medbestemmelse og inddragelse fra starten af processer

På Aalborg Universitet oplever studenterorganisationen Studentersamfundet generelt, at man

fra ledelsernes side for det meste fører en ledelsesstil, hvor studerende inddrages i god tid i

væsentlige beslutninger, og blandt andet altid er repræsenterede i arbejdsgrupper med

beslutningskompetence fra start. Dette skete f.eks. i forbindelse med implementeringen af

fremdriftsreformen, hvor man, i modsætning til andre steder, helt fra starten nedsatte et udvalg

bestående af både medarbejdere, studerende og ledelse, med klare rammer for arbejdet. Herved

kunne de studerende være med til at præge processen fra starten, og de var ligeledes med til at

træffe den endelige beslutning om, hvilken indstilling man ville komme med.

Ud over denne praksis med tidlig inddragelse og reel medbestemmelse, der ofte er gældende i

beslutningsprocesser på AAU, har universitet valgt i sine vedtægter at give Akademisk Råd en

ekstra kompetence ud over de lovsikrede kompetencer, nemlig godkendelse af strategier for

hovedområder. Selvom denne ekstra kompetence ikke har haft reel virkning alle steder, har den

et stort potentiale til at sikre, at alle studerende og medarbejdere får ejerskab over udviklingen

på universitet og er med til at kvalificere og kvalitetssikre de beslutninger, der bliver truffet.

Studienævnsstrukturen på CBS:

På CBS har man bevidst valgt at lave en studienævnsstruktur, hvor hver uddannelse som

hovedregel har sit eget studienævn, sin egen studieleder og egen administrative understøttelse.

CBS fremlægger i sin selvevalueringsrapport i forbindelse med institutionsakkrediteringen, at

man har valgt denne model, på trods af at den er mere omkostningsfyldt, da den giver en række

fordele. Man fremhæver blandt andet, at strukturen styrker det lokale ejerskab over

uddannelserne hos studerende og medarbejdere og medvirker til at udbrede kvalitetsarbejdet

til flere, end hvis man opererede med større studienævn. Dette understøtter ifølge CBS en

stærk og udbredt kvalitetskultur. De uddannelsesnære studienævn understøtter desuden en tæt

dialog med aftagere. De studerende på CBS, CBS Students, er ligeledes meget glade for

modellen, der gør studienævnsarbejdet meningsfyldt og nærværende for de studerende, og

giver en høj grad af medbestemmelse på uddannelserne.

Studienævnsseminar på RUC

Studienævnenes rolle er ofte præget af, at nævnet konstant skal håndtere og implementere de

reformer og tiltag, som politikerne lovgiver om, eller som universitetslederne vedtager, ofte

uden at inddrage studienævnene i væsentlig grad. Dette problem opleves også på RUC. For at

imødekomme det har man i 2014 i studienævnet for Den Samfundsvidenskabelige

Bacheloruddannelse (SamBach) i samarbejde med studielederen og sekretariatet afholdt et

studienævnsseminar. På seminaret har man haft god tid til at diskutere mere

udviklingsorienterede og nytænkende dagsordener omkring bl.a. universitetspædagogik og

evalueringspraksis. Oplevelsen har hos flere studerende været, at seminaret har bidraget til at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skabe et fornødent rum for et mere langsigtede, strategiske og udviklingsorienteret arbejde i

studienævnet, som der meget sjældent er tid til på grund af de konstante krav oppefra.

For yderligere kommentarer, spørgsmål kontakt Rasmus Markussen - tlf. 28194501,

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

STATUS FOR

MEDBESTEMMELSE OG MEDINDDRAGELSE

PÅ UNIVERSITETERNE

I 2011 blev universitetslovens bestemmelser om medbestemmelse og medinddragelse

ændret. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgik det, at ”senest

3 år

efter lovens ikrafttræden følges der op på, om universiteterne i tilstrækkeligt om-

fang har sikret medbestemmelse og medinddragelse for medarbejdere og studeren-

de”.

Uddannelses- og Forskningsministeriet giver her en status for medbestemmelse

og medinddragelse for medarbejdere og studerende på universiteterne som led i den

opfølgning.

Uddannelses- og Forskningsministeriet