Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 68
Offentligt
8.8.2014
Rapport vedrørende eksamen afholdt i faget Dansk, Læreruddannelsen juni 2014,
vurdering og anbefalinger.
Af: Torben Mundbjerg, formand dansklærerforeningen, Sektionen for Læreruddannelsen
Benny Bang Carlsen, formand for Den Nationale Følgegruppe i dansk
Niels Mølgaard, censorformand i dansk.
Indledning
Den gennemførte eksamination i dansk i læreruddannelsen juni 2014 bærer præg af en
tilrettelæggelse præget af hastværk og manglende tid til at gennemarbejde og forberede et
kvalificeret eksamensgrundlag. Bekendtgørelsens retningslinjer med hensyn til tidsfrister er
ikke overholdt, og de studerende har ikke kendt præmisserne for eksamen i tilstrækkelig lang
tid. Form og indhold har ikke givet et tilfredsstillende grundlag for bedømmelse af de
studerendes kvalifikationer i fagets mundtlige og skriftlige del.
Det har ifølge de implicerede lærere været en stressende periode i forhold til udarbejdelse af
eksamensoplæggene, mv. Som det vil fremgå, har de gennemførte eksaminationer givet
anledning til ændringsforslag i forhold til den kommende eksamen i 2015. Dette arbejde bør
hurtigst muligt iværksættes, så de studerende kender præmisserne for eksamen tidligst
muligt i det kommende studieår.
Forarbejde
Der har på ovennævnte vilkår været udført et stort forarbejde for at kunne indarbejde det
nye eksamenskoncept i danskfaget i læreruddannelsen LU13. Ordningen bygger på lokalt
udarbejdede skriftlige opgaver og lokalt udarbejdede mundtlige spørgsmål (de formelle
bestemmelser, se bilag).
Vi har i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport haft møder med de implicerede
lærere på Læreruddannelsen Zahle, UCC og har her modtaget en tilbagemelding fra alle
undervisere v /Nadia Raphael Rathje (danskkoordinator UCC) samt indhentet erfaringer fra
Vordingborg/ UC Sjælland v/ Sofisa Esman. Desuden har vi overværet et antal
eksaminationer på Læreruddannelsen Zahle, UCC. Forholdene omkring disse eksaminer har
endvidere været drøftet i Den nationale Faggruppe samt på møder i regi af
Dansklærerforeningen/ Sektionen for Læreruddannelsen, og endelig har de nedenstående
anbefalinger været diskuteret af alle dansklærere i VIAUC forsamlet til fagdag i Nr. Nissum d
5.8.2014 med det resultat, at alle bakker op om de foreslåede ændringer.
Mundtlig eksamen
På Læreruddannelsen Zahle UCC viste den mundtlige eksamen, at nytænkningen med at
rette fokus i faget ind mod praksis i skolen for alvor er slået igennem. I den performative del
agerer de studerende med større eller mindre held lærere i folkeskolen. Der er ingen faste
kriterier for denne del af eksaminationen, og der hersker usikkerhed om, hvad der
bedømmes, og hvordan der bedømmes. Fokus er så meget på skolens praksis, at de teorier,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
der indgår, får meget overfladisk karakter. Der er et højt refleksionsniveau, når det handler
om at inddrage erfaringer fra praktikken, men den forskningsbaserede viden fremstår
overfladisk og fylder meget lidt under eksaminationen. Desuden samme problemer som
opstod ved den skriftlige eksamen (se nedenfor). Det performative element er usikkert, især
ved gruppeeksamen, hvor der bør udarbejdes fælles landsdækkende vurderingskriterier. Det
forekommer, at der skal nås utroligt meget i den mundtlige fremlæggelse på blot �½ time.
Udsagn fra underviser:
”Generelt går jeg ind for, at vi laver 5 fremfor 10 spørgsmål, der tilsammen dækker målene.
Desuden er jeg fortaler for, at der for hvert spørgsmål står, hvilke kompetencemål, de
dækker. Desuden skal vi væk fra at kalde underspørgsmålene 1,2,3….mange studerende
følger rækkefølgen i spørgsmålene, og det går for ofte ud over både analysedel og
diskussion. Det fagdidaktiske fylder for meget generelt, fordi det står først. Måske hellere
denne form:
-
Diskuter hvilke fagdidaktiske problemstillinger, du synes, dit spørgsmål lægger op til.
Inddrag fagdidaktisk teori i din diskussion.
Lav en lærerfaglig analyse af primærteksten (og der skal kun være én, især hvis det
er elevtekster)
Beskriv/ forklar hvordan du vil undervise i teksten
Giv eksempler på konkrete undervisningsaktiviteter (performativt element)
-
-
-
Denne form vil trække teori og analyse længere frem og tvinge til refleksion, der ikke kun er
lavpraktisk og rettet mod den konkrete undervisning.”
”Den mundtlige ageren afhænger meget af de studerendes personlighed. Den studerende
kender ikke præmisserne.”
”Det giver liv i samtalen med den performative del, men har omkostninger og mangler et
problemorienteret udgangspunkt og teoretisk funderet refleksion.”
”I den mundtlige ageren afhænger meget af de studerendes personlighed. Generte er
hæmmede. Noget dybt personligt vurderes. Kan være pinagtigt”.
”Er det den rigtige måde at teste en lærerkvalifikation på?”
”Det giver liv i samtalen med den performative del, men det har omkostninger, når det ikke
kobles med teori”.
Skriftlig eksamen
Den skriftlige eksamen på Zahle bar præg af, at de studerende har haft svært ved at
honorere de stillede krav i opgaverne, der refererer til kompetencemålene.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Samtalerne med undervisere og censorer har indbefattet udsagn som:
”Vanvittigt at det ikke er centralt stillet skriftlig opgave. Giver problemer. Opgaven er for
krævende. Der bliver mulighed for meget slinger. Ikke samme fordele som den centrale, fx
med teknologiske muligheder”
”Tilbøjelighed til at den skriftlige besvarelse tynder ud ved de sidste spørgsmål fx der, hvor
de gode / mindre gode skilles ud. Nogen bliver kvalt i stoffet”
”Med den lokalt forankrede skr. delprøve er der jo en vis risiko for, at udgangspunktet for at
evaluere de studerendes danskfaglige kompetencer bliver alt for uensartet (og ulige) Jeg
vurderer derfor, at det er mest hensigtsmæssigt med en centralt stillet prøve. Holder man
alligevel fast i en lokalt stillet delprøve, kan man overveje at påføre kompetencemålene som
vurderingskriterier i forbindelse med opgaveformuleringen”.
”Ang. det performative element i den aktuelle skr. delprøve er jeg positivt indstillet til kravet
om (den fiktive) artikel. Jeg mener, at denne opgave har en professionsrettethed, hvor de
dygtige studerende fik mulighed for at udfolde deres fagdidaktiske refleksioner i en relevant
form”.
”Min væsentligste indvending mod den skr. delprøve er, at opgaven var alt for omfattende”.
Den performative del
Udsagn fra en underviser:
”Det performative element er usikkert. Især ved gruppeeksamen. Her bør der være fælles
krav. Utroligt meget der skal nås i den mundtlige fremlæggelse på �½ time. Eller også skal
dette element udgå, da det udtrykker en pseudoprofessionsretning uden faglig substans. Jeg
har følgende udtalelse fra en studerende om det at performe skriftligt (her skrive faglig
artikel til dansk-tidsskriftet, som om man var en færdiguddannet lærer og de problemer det
giver)”:
”For mig har det været udfordrende at skrive en artikel om et undervisningsforløb til
tidsskriftet DANSK. Dette hænger ikke mindst sammen med, at jeg aldrig før har oplevet at
skrive en tekst af sådan en karakter. Nok har vi i danskfagets undervisning på
læreruddannelsen beskæftiget os med skriftlige opgaver, som indebar forklaring af og
argumentation for forskellige metoder og teorier, men aldrig har jeg skullet sætte disse
overvejelser i en kontekst som denne (…) Jeg ville ønske, at jeg i højere grad kunne have
inddraget mine egne erfaringer fra praksis, f.eks. i forbindelse med praktikken (..) jeg tror,
inddragelsen af egne praksiserfaringer ville have gjort artiklen mere autentisk og troværdig”
Udsagn fra underviser:
”Min oplevelse er, at de studerende var meget usikre på det performative element i den
mundtlige delprøve. I et enkelt tilfælde glemte den studerende at inddrage det (uden at det
dog blev negativt vurderet)”.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det kan måske til dels skyldes, at der gives uensartede meldinger i vejledningen til den
studerende om, hvor meget den studerendes selvstændige introduktion (inkl. det
performative element) skal fylde: I ”Vejledende information til studerende om mundtlig
prøve i dansk som undervisningsfag forår 2014” citeres flg. fra studieordningen:
Ved prøven
får den studerende maks. 10 minutter til at indlede med den performative opgave.”
Karaktergivningen
Karaktergivningen er et kapitel for sig. Det generelle billede er, at der ikke er så langt mellem
den mundtlige og den skriftlige karakter. Men problemet er, hvad den studerende skal have i
samlet karakter, når der er langt mellem den skriftlige bedømmelse (fx 02 eller 4) og den
mundtlige bedømmelse (fx 10 eller 12)? Af vedlagte klage fra en studerende (bilag1) fremgår
det, at den studerende føler sig forkert vurderet og samtidig er meget frustreret over, at der
ikke gives tilbagemelding på en bedømmelse af såvel den skriftlige som den mundtlige del.
Hun er ikke informeret om, at den fejlinformation der står i studieordningen (om at begge
områder skal bestås, før der dannes en samlet karakter) er rettet. Ved gruppeeksaminer
opstår der problemer med, at de studerende i den afgivne respons ikke forstår, eller er
skuffede over, når der tildeles forskellige karakterer (når den mundtlige præstation i øvrigt
har været til ens bedømmelse).
Censorrapport indsendt 19.6:
”Det er ikke tilfredsstillende, at der gives en samlet karakter for to vidt forskellige elementer
i faget: Det mundtlige og det skriftlige. Det er to helt uafhængige eksaminationer. Det bliver
"lidt op og ned" og man kan risikere, at en studerende består i sit undervisningsfag uden at
være i stand til at skrive en sammenhængende forståelig tekst (i værste fald kunne det være
situationen).”
”Det kan stærkt anbefales, at der bliver to forskellige eksamener. En mundtlig (med
performativ opgave og undervisningsplan og teori) og en skriftlig med fokus på tekstanalyse
(af alle mulige slags tekster) og fortolkning og undervisning.”
Udsagn fra underviser:
”I et enkelt tilfælde oplevede vi, at en studerende mundtligt præsterede til 00 men skriftligt
havde lavet en opgave, der var middel og derfor samlet fik karakteren 4. I dette tilfælde
mistænker jeg, at han ikke har lavet den skriftlige opgave selv – det er vel også en
problemstilling, der skal medtænkes?”
”Den samlede karakter får også konsekvenser for de dygtigste studerende, der præsterer
fremragende mundtlige oplæg, men som ikke kan honoreres for det, fordi den skriftlige
opgave er knapt så god. Mange studerede får derfor karakteren 10, hvor to karakterer ville
have vist fx 12 mdt. og 7 skr.”
”Det bliver lidt ”pærer og bananer” at votere ud fra de to delprøver. Er klart tilhænger af
anbefalingen, at der gives 2 karakterer”.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1430996_0005.png
Klageskrivelse fra studerende (se bilag 2):
Sammenfattende kommentarer fra underviser Nadia Raphael Rathje, Zahle
”Det, der allerede er beskrevet ovenfor, svarer meget godt overens med mine oplevelser. Jeg
tænker, at forholdet mellem den skriftlige og mundtlige del bliver alt for udvisket, så jeg vil
bestemt støtte, at vi vender tilbage til en todelt karakter. Jeg kunne også godt tænke mig, at
vi diskuterede den status som den studerendes egen skriftsprogsbeherskelse har i forhold til
vurderingen.
Det performative element var nærmest pinagtigt. Der var et par eksempler, hvor det gav
mening – særligt i forbindelse med mundtlighedsspørgsmålene. Jeg har svært ved at se, at vi
skal kunne vurdere de studerendes praksisfærdighed ud fra det performative.
Mine studerende gav udtryk for, at de havde været glade for den skriftlige prøve og den
form, den havde.
Desuden har jeg overvejet den problemstilling, at praktikken var forbløffende fraværende i
såvel eksamensspørgsmålene som i de konkrete eksaminer. ”
Sammenfattende kommentar fra Sofia Esman, Vordingborg
Evaluering af eksamen på LU13
- Mundtlig eksamen - de 10 spørgsmål
Nogle spørgsmål kunne være mere konkrete, fx mundtlighed på dansk store og spørgsmål 10
mundtlighed og ikke-fiktive tekster på små.
De mest konkrete og håndgribelige spørgsmål virkede bedst.
Man bør måske fordele spørgsmålene mindre ligeligt/matematisk på fagets moduler. Fx bør
læsning/skrivning fylde mere af andelen af spørgsmålene på dansk små, mens mundtlighed
er en del af alles eksaminer jf. performance-kravet.
- Den performative del (skal der justeres?)
Vi må ‘træne’ de studerende mere i hvad den performative del går ud på og blive mere skarp
på hvad vi forventer af denne del. Måske skal vi også åbne op for at den performative del er
bredere formuleret end tilfældet var i år. Den performative del var ret problematisk for en
del af kollegaerne, fordi begrebet ikke er foldet ordentligt ud. Censorerne havde vidt
forskellige krav til begrebets indhold.
- Skriftlig eksamen (fungerede opgaverne?)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Både små og store er tilfredse med eksamensopgaverne. Nogle studerende synes at de 24
timers forberedelse er meget hårde. Vi kan overveje om vi skal rykke tidspunktet for
offentliggørelsen, fx til om eftermiddagen. Vi spørger de studerende hvad de synes.
- Votering - hvordan fungerer det?
Voteringen om den fælles karakter fungerer overraskende let. Vi forudser dog at der
kommer færre 12-taller og færre dumpninger.
Økonomi
Det virker uhensigtsmæssigt, at så mange undervisere skal udfærdige eksamensopgaver. Og
der er umiddelbart fare for udviklingen af mange forskellige danskfag, selvom det er de
samme kompetencemål, der bedømmes. Der kunne spares betydeligt ved en centralt stillet
(skriftlig?) opgave i stedet for udarbejdelsen af 16 forskellige opgaver. Det er endvidere
uhensigtsmæssigt og fordyrende, at en studerende der dumper i faget skal til reeksamen i
såvel den mundtlige som den skriftlige del.
Administration
Udsagn fra censorrapport indsendt 19.6:
”Samarbejdet var godt. Sekretæren flink. Men det er voldsomt irriterende at skulle finde de
skriftlige besvarelser af eksamen i et system, der er uigennemskueligt for novicer på
"Fronter". Og det er håbløst, at der afleveres i formater, der ikke kan vises på alle skærme
(odt - mit yndlingshadeformat).”
Anbefalinger
Nedenstående giver et overblik over de ændringsforslag/ justeringer der er stillet.
Der bør gives særskilt karakter for den mundtlige og den skriftlige eksamen. Dette
er den nye eksamensforms største problem. Begge eksaminer skal bestås.
Der bør udarbejdes en centralt stillet professionshøjskoleopgave til den skriftlige
eksamen med tydelige (og ensartede) vurderingskriterier
Der bør udarbejdes fælles vurderingskriterier for den performative del
Det bør overvejes, om der skal udarbejdes 10 mundtlige spørgsmål eller om nogle
af kompetencemålene kan slås sammen. Det bør desuden overvejes at erstatte
denne del med en ugeopgave i et af de fire kompetencemål. Dette skal så ske ved
lodtækning mellem modulerne for den enkelte studerende eller gruppe ved
gruppeeksamen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til den mundtlige eksamen bør der udarbejdes vejledende beskrivelse af det, der
forventes, så der kan blive en rimelig fordeling mellem praksisviden og
forskningsbaseret viden
Det anbefales, at den mundtlige prøve består af et skriftligt oplæg, som tæller med
i bedømmelsen og hvis omfang afhænger af antal studerende i gruppeprøven. Hver
studerende skal hæfte for selvstændige afsnit, men indledning,
problemformulering og konklusion må være fællestekst for alle deltagere.
Enkeltstuderende skal efter denne model fx skrive 5 sider, mens grupper tildeles
yderligere 2 sider pr. deltager.
Vi anbefaler, at den nationale faggruppe får en central rolle i udarbejdelsen af
ovennævnte ændringsforslag
Af ovenstående ændringsforslag har adskillelse af mundtlig og skriftlig del i to karakterer
samt det at der fremover bør udarbejdes en centralt stillet skriftlig opgave udarbejdet af Den
Nationale Faggruppe højeste prioritet. Herefter prioriteres en mundtlig eksamensform, der
afholdes i en form og med et indhold, der modsvarer den opstillede tidsramme.
Med venlig hilsen
Torben Mundbjerg, Benny Bang Carlsen og Niels Mølgaard
BILAG
1. Evalueringer af kompetencemålsprøven forår 2014 (undervisere/censorer) A-E
2. Eksamensspørgsmål / Vordingborg
3. Eksamensspørgsmål / Zahle
4. Vejledende køreplan for mundtlig prøve i dansk som undervisningsfag forår 2014
5. Klageskrivelse indsendt på Læreruddannelsen Zahle 17.6.14 kan fremsendes. Der
foreligger flere klagesager – men de er ikke pt tilgængelige
BILAG 1: Evaluering af kompetencemålsprøven forår 2014 UCC
A:
Dansk 1.- 6.klasse
1.
Vejledning til prøven:
fx Hvordan har det fungeret og hvilken vejledningsformer har
fungeret bedst og/eller vil du anbefale i forbindelse med prøven?
Jeg har vejledt de
studerende løbende, siden spørgsmålene blev udleveret. Jeg har også forsøgt at styre
processen ved at bede de studerende forberede bestemte spørgsmål til de enkelte
vejledningsgange. Det fungerede godt, synes jeg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
De studerendes materiale:
fx Vi har haft alskens udfordringer med at de studerende
skulle aflevere materiale til mundtlig del af kompetencemålsprøven. Tanken var, at vi
ikke kunne vurdere uden at kende primærteksten. Var det besværet værd? Kunne vi
have nøjes med skemaet? Kunne vi helt have undværet materiale eller skal vi ”bare” få
det til at gå mere logistisk op? Hvad vil du anbefale?
Det var mit indtryk, at censorerne
faktisk ikke læste teksterne forinden, men kun orienterede sig i skemaet. Jeg synes nu,
det var meget rart, at teksterne var vedhæftet.
3.
Det performative element:
fx Hvordan har det fungeret? Var der nogle nye
kompetencer, der kom til syne ved dette element? Hvordan ville du anbefale det
inkorporeret i spørgsmål fremover? Skal de studerende fx vælge selv ud fra en ideliste i
stedet for det er koblet til det enkelte spørgsmål?
Jeg synes, det virkede lidt kunstigt.
Hos flere studerende var den performative del faktisk svær at få øje på. Jeg synes ikke,
den gav mulighed for at vise andet og mere end hvad der ellers kom til syne gennem
besvarelse af de øvrige spørgsmål.
4.
Kompetencemålsprøvens kvalitet:
fx Har du nogle kommentarer til de mundtlige 10
spørgsmål og/eller til den skriftlige delprøve? Hvilke spørgsmål fungerede bedst og
mindre godt og hvorfor? Og i den skriftlige delprøve: forstod de studerende det
performative element?
Det performative element virkede mere tydeligt og var lettere at
forholde sig til i den skriftlige prøve end i den mundtlige.
5.
Vurdering af prøverne:
fx Hvilke problemstillinger og evt. styrker var der ved den
samlede vurdering? Og hvordan indgik det performative element i jeres vurdering?
6. Andre kommentarer?
Det er min helt klare opfattelse, at den skriftlige prøve kom til at vægte mindre i
voteringen end den mundtlige. Jeg håber, at vi får mulighed for at give to karakterer i
fremtiden.
7.
Vejledning til prøven:
fx Hvordan har det fungeret og hvilken vejledningsformer har
fungeret bedst og/eller vil du anbefale i forbindelse med prøven?
De studerende er
vejledt i grupper, som de selv har dannet. Vejledningen druknede i drøftelse af, hvilken
primærtekst de havde valgt (ofte styret af hvad der var hjemme på biblioteket) samt
deres litteraturlister. Vejledning i indhold var der ikke rigtig tid til.
8.
De studerendes materiale:
fx Vi har haft alskens udfordringer med at de studerende
skulle aflevere materiale til mundtlig del af kompetencemålsprøven. Tanken var at vi ikke
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kunne vurdere uden at kende primærteksten. Var det besværet værd? Kunne vi have
nøjes med skemaet? Kunne vi helt have undværet materiale eller skal vi ”bare” få det til
at gå mere logistisk op? Hvad vil du anbefale?
Rodet og tidkævende for både de
studerende, mig og censor – ikke mindst! Hun var temmelig utilfreds. For at sige det
mildt! Vanvittigt at de studerende skal bruge så meget tid på at scanne tekster. Den tid
kunne bruges mere hensigtsmæssigt.
9.
Det performative element:
fx Hvordan har det fungeret? Var der nogle nye kompetencer
der kom til syne ved dette element? Hvordan ville du anbefale det inkorporeret i
spørgsmål fremover? Skal de studerende fx vælge selv ud fra en ideliste i stedet for det
er koblet til det enkelte spørgsmål?
Det fungerede ikke meningsfuldt – undtagen i sp. om
oplæsning
10.
Kompetencemålsprøvens kvalitet:
fx Har du nogle kommentarer til de mundtlige 10
spørgsmål og/eller til den skriftlige delprøve? Hvilke spørgsmål fungerede bedst og
mindre godt og hvorfor? Og i den skriftlige delprøve: forstod de studerende det
performative element?
Undrer mig over sp. vedr redidaktisering: det fremgår ikke af studieordningen
Den skriftlige opgave var for omfattende. Meget og meget fragmenteret materiale at få
styr på i løbet af de 28 timer
Sp 1 og 4 ”tynde”
Generelt for omfattende sp. til at de studerende kommer i dybden
Spørgsmålene bør være mindre detaljerede og give de studerende mere ”frihed” til at
svare
Antal spørgsmål skal minimeres (hvis vi skal fortsætte med denne form som jeg slet ikke
er begejstret for)
11.
Vurdering af prøverne:
fx Hvilke problemstillinger og evt. styrker var der ved den
samlede vurdering? Og hvordan indgik det performative element i jeres vurdering?
To karakterer – tak! Gav kun et 12-tal ud af 30 studerende. Det er for lidt – men den
skriftlige karakter måtte nødvendigvis trække ned. Og omvendt: flere studerende
præsterede meget dårligt i deres skriftlige del, men vi kunne ikke dumpe dem, idet de
kunne ”noget” i den mundtlige.
Det performative element var ikke udslagsgivende for karakteren, og i øvrigt svært at
skelne fra resten af præstationen.
12. Andre kommentarer?
Evaluering af komptencemålsprøven forår 2014 UCC
B:
Dansk ældste
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.
Vejledning til prøven:
fx Hvordan har det fungeret og hvilken vejledningsformer har
fungeret bedst og/eller vil du anbefale i forbindelse med prøven?
Det har overhovedet ikke fungeret.
Jeg har siddet time efter time og ventet på at
studerende skulle dukke op til vejledning – de er ikke dukket op – og det er også gået
dem ilde til eksamen
Jeg vil forsøge næste år at lægge noget mere prøveeksamen ind i undervisningen:
”Hvordan kunne man performe dette spørgsmål til eksamen”
2.
De studerendes materiale:
fx Vi har haft alskens udfordringer med at de studerende
skulle aflevere materiale til mundtlig del af kompetencemålsprøven. Tanken var at vi ikke
kunne vurdere uden at kende primærteksten. Var det besværet værd? Kunne vi have
nøjes med skemaet? Kunne vi helt have undværet materiale eller skal vi ”bare” få det til
at gå mere logistisk op? Hvad vil du anbefale?
Jeg synes fortsat det er helt nødvendigt at kunne forberede sig på den/de tekster de
studerende analyserer. Og vi har ikke tid til at gå på jagt efter dem alle selv! Næste år
skal de aflevere en mappe med 10 mapper i. Så bliver det ikke sådan en mega - lang fil,
og så kan man bare slette de irrelevante mapper, når der er trukket lod.
3.
Det performative element:
fx Hvordan har det fungeret? Var der nogle nye kompetencer
der kom til syne ved dette element? Hvordan ville du anbefale det inkorporeret i
spørgsmål fremover? Skal de studerende fx vælge selv ud fra en ideliste i stedet for det
er koblet til det enkelte spørgsmål?
Det skal helt klart præciseres. Jeg er blevet sat til at være 5.klasses elev, jeg er blevet sat
til at sidde for mig selv og lave ”gruppearbejde”, censor og jeg er blevet sat til at
analysere teksten ud fra nykritikkens niveauer!!! (hvad den studerende nemlig ikke selv
kunne) Dette her duer ikke!!! Formuleringen skal lyde: ”Vis nogle danskkolleger hvordan
du vil undervise i dette her og forklar hvorfor” . Jeg synes ikke det er dumt og jeg tror
ikke at mere valgfrihed (idéliste) er en god idé, det skal bare ikke være en fiktiv,
asymmetrisk situation.
4.
Kompetencemålsprøvens kvalitet:
fx Har du nogle kommentarer til de mundtlige 10
spørgsmål og/eller til den skriftlige delprøve? Hvilke spørgsmål fungerede bedst og
mindre godt og hvorfor?
Der var ikke nogle af spørgsmålene jeg følte var ”umulige” og straks må laves om, men
der er formuleringer der skal skærpes, f.eks var der studerende der ikke havde fattet at
de skulle fremlægge en analyse til eksamen – de troede bare at de skulle have lavet en (!
– den misforståelse kunne lidt vejledning måske have afhjulpet, men vi kan godt skrive
det tydeligt) Jeg går ind for en skærpelse af visse formuleringer og så at prøve dem en
gang til. Desuden vil alle mine, der ikke bestod, gerne vide om det er de samme
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
spørgsmål, de skal forberede sig på, så vi bør have nogle regler om spørgsmålene i
forhold til reeksamen.
5. Og i den skriftlige delprøve: forstod de studerende det performative element?
Jeg synes faktisk at vores idé med at lade de studerende selv bestemme hvad de ville
bruge teksten til har fungeret godt: Det har været mere alsidigt at læse besvarelserne, og
det er en relevant kompetence de studerende prøves i. Jeg er spændt på hvad de andre
dansklærere mener her om denne type opgave. Joh, jeg tror de forstod hvad opgaven
gik ud på, men der var mange der ikke magtede det. Det tilskriver jeg mere niveauet end
opgaven; men netop derfor bliver det interessant at høre hvad de andre siger.
6.
Vurdering af prøverne:
fx Hvilke problemstillinger og evt. styrker var der ved den
samlede vurdering? Og hvordan indgik det performative element i jeres vurdering?
Jeg synes der er en klar tendens til at det hele blev noget ”grød” fordi der var så mange
delelementer der skulle indgå. Så jeg tror at man med et middelhold ofte kun vil komme
til at give 4 og 7, men det kan jeg jo ikke vide.
Det er aldeles uholdbart
ikke at kunne give en karakter for hver af præstationerne. Det
må klart laves om igen: én karakter for skriftligt og én karakter for mundtligt. Jeg har
f.eks en to-sproget som har skrevet en rigtig god opgave, men hun lavede en rigtig dårlig
mundtlig præstation og nu kan man ingen steder se at hun skriver fremragende.
Det performative element indgik på linje med alt det andet der skulle bedømmes.
Måske skal vi se om vi kan få bygget spørgsmålene op så de tydeligt ligger i tre dele:
viden – færdigheder - (didaktisk transformations-) kompetence. Hvis det er muligt er det
måske også lettere og tydeligere at begrunde karakteren ud fra kompetencemålene?
7. Andre kommentarer?
Jeg håber og beder til at det niveau, jeg har set, skyldes mit konkrete hold og ikke ny LU –
hvis det er hvad vi kan forvente os fremover er det godt nok et fald i niveau der vil give
genlyd ude i skolen!!!
Evaluering af kompetencemålsprøven forår 2014 UCC
C:
Kompetencemålsprøve, dansk sluttrin. Evaluering på baggrund af 2 holds eksaminer (DS4-
26 og DS 4-24) – i alt 39 studerende.
1.
Vejledning til prøven:
fx Hvordan har det fungeret og hvilken
vejledningsformer har fungeret bedst og/eller vil du anbefale i forbindelse med
prøven?
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Vi organiserede vejledningen efter modellen: 1 fælles optakt til eksamen med diskussion
af prøveformen m.m. Derefter delte vi de studerende i grupper der hver stod for at
skulle formidle et eller 2 eksamensemner for holdet med undervisningsforløb, tekster,
analyser, teori m.m. Disse oplæg havde vi en fælles diskussion ud fra og kontrakten hed:
Læreren skal have taletid efter hvert oplæg. De 10 oplæg blev samlet i mapper i
studiezonen og blev efterfølgende brugt som inspiration af den enkelte studerende.
Lige inden afleveringsfristen d. 19.5, lavede jeg korte individuelle vejledninger (20 min.
pr mand) ud fra deres udfyldelse af matrixskemaer og tekstforslag.
Vejledningen fungerede perfekt inden for de rammer der var, synes jeg. Jeg brugte de
afsatte 45 minutter pr studerende alt i alt (og nok lidt mere, hvis jeg skal være ærlig). De
studerende var også glade for formen og alle deltog meget ansvarligt i alle dele af
vejledningen. Jf Hanne S, så er det en fordel at det er de studerende der har ansvaret, så
de er forpligtet overfor andre end sig selv og læreren.
Jeg vil dog lige nævne: Ingen studerende havde tid til at tage fat i andre primærtekster
end dem der allerede var behandlet i uddannelsen – heller ikke selvom jeg kom med fine
(synes jeg) alternative forslag. Det er en skam, men måske vil det være muligt når de får
spørgsmålene i bedre tid.
De studerendes materiale:
fx Vi har haft alskens udfordringer med at de studerende
skulle aflevere materiale til mundtlig del af kompetencemålsprøven. Tanken var at vi ikke
kunne vurdere uden at kende primærteksten. Var det besværet værd? Kunne vi have
nøjes med skemaet? Kunne vi helt have undværet materiale eller skal vi ”bare” få det til
at gå mere logistisk op? Hvad vil du anbefale?
Vi har brug for primærtekster. Men den måde det blev organiseret på, skal ændres.
Enten færre spørgsmål, som begge mine censorer anbefalede – fx 5. Og så selvfølgelig
som Hanne sagde: Vi skal lave mapper pr emne, fremfor eet langt pdf-dokument (nogle
fyldte 80 sider), som endda var navnegivet med studienummer, som gjorde det meget
tidskrævende at finde frem til de enkelte primærtekster. Der var meget bøvl med dette.
Det var heller ikke alle studerende der kunne finde ud af at give et pdf-dokument
sidehoved, så man rodede rundt i, hvem det nu var dette stof hørte til. Og så er der
grupperne: kan de ikke nøjes med at aflevere et eksemplar fremfor hver sit?
Det performative element:
fx Hvordan har det fungeret? Var der nogle nye kompetencer
der kom til syne ved dette element? Hvordan ville du anbefale det inkorporeret i
spørgsmål fremover? Skal de studerende fx vælge selv ud fra en ideliste i stedet for det
er koblet til det enkelte spørgsmål?
Det performative element var en joke! Det tog for lang tid af de 30 minutter og indgik
nærmest ikke i bedømmelsen. Af og til var det endda umuligt at se, hvornår det
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
performative element fandt sted – og det var nærmest de bedste! Jeg synes det
fungerede når det naturligt indgik i fx undervisningsforløbet som eksempler på
aktiviteter de studerende ville lave med eleverne. Helt pinligt blev det, når de
studerende rejste sig op og holdt ”taler”, rejste sig op og lod som om de ”underviste”
8.b, havde venner med der skulle agere elever. Godt var det når de studerende læste op
som de ville gøre det for en klasse, havde lavet responsark til elevtekster, havde lavet
egne eksempler på brug af facebook, blogs og andet de ville gøre med eleverne.
Kompetencemålsprøvens kvalitet:
fx Har du nogle kommentarer til de mundtlige 10
spørgsmål og/eller til den skriftlige delprøve? Hvilke spørgsmål fungerede bedst og
mindre godt og hvorfor? Og i den skriftlige delprøve: forstod de studerende det
performative element?
Vi skal have set på de spørgsmål til den mundtlige del igen med nye øjne. Der er enkelte
af dem der skal laves helt om. Generelt går jeg ind for, at vi laver 5 spg der tilsammen
dækker målene, fremfor 10. Desuden er jeg fortaler for at der for hvert spørgsmål står
hvilke kompetencemål de dækker. Desuden skal vi væk fra at kalde underspørgsmålene
1,2,3….mange studerende følger rækkefølgen i spørgsmålene, og det går for ofte ud over
både analysedel og diskussion. Det fagdidaktiske fylder for meget generelt, fordi det står
først. Måske hellere denne form:
-
Diskuter hvilke fagdidaktiske problemstillinger du synes dit spørgsmål lægger op til.
Inddrag fagdidaktisk teori i din diskussion.
- Lav en lærerfaglig analyse af primærteksten (og det skal kun være en – især hvis det
er elevtekster)
- Beskriv, forklar hvordan du vil undervise i teksten
- Giv eksempler på konkrete undervisningsaktiviteter (performativt element)
Denne form vil trække teori og analyse længere frem og tvinge til refleksion der ikke kun er
lavpraktisk og rettet mod den konkrete undervisning.
Den skriftlige eksamen fungerede ikke optimalt. Jeg kunne godt lide åbenheden og jeg endte
med at blive glad for Terje Vigen! Men: teksten var nok for lang – i hvert fald når der både
skulle laves analyse, fagdidaktisk refleksion og artikel. Mange fortalte at de slet ikke sov og
egentlig ville have foretrukket 6 timer i en sal. Tekst 2 indgik stort set ikke hos nogle af de 39
jeg havde op. Kun ganske få var i stand til at lave en artikel. Vil faktisk gå så langt som til at
sige, at kun de allerdygtigste er i stand til at lave en artikel, og så ekskluderer vi, synes jeg.
Hellere en form, som alle vil kunne byde ind i forhold til.
Jeg citerer en studerende der skriver: ”For mig har det været udfordrende at skrive en artikel
om et undervisningsforløb til tidsskriftet DANSK. Dette hænger ikke mindst sammen med, at
jeg aldrig før har oplevet at skrive en tekst af sådan en karakter. Nok har vi i danskfagets
undervisning på læreruddannelsen beskæftiget os med skriftlige opgaver, som indebar
forklaring af og argumentation for forskellige metoder og teorier, men aldrig har jeg skullet
sætte disse overvejelser i en kontekst som denne (…) Jeg ville ønske, at jeg i højere grad
kunne have inddraget mine egne erfaringer fra praksis, f.eks i forbindelse med praktikken (..)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
jeg tror inddragelsen af egne praksiserfaringer ville have gjort artiklen mere autentisk og
troværdig”
Der er jo ingen grund til at vi skal lave et performativt element som beder de studerende om
at spille en rolle – hvorfor ikke lade dem skrive til ligesindede, beskrive en aktivitet, de vil
lave, lave en anmeldelse e.a. mere ægte. De må vi tænke over, hvordan vi kan løse bedre.
Ellers skal vi da træne dem i at skrive faglige artikler. Og er det – helt ærligt – besværet
værd?
Vurdering af prøverne:
fx Hvilke problemstillinger og evt. styrker var der ved den
samlede vurdering? Og hvordan indgik det performative element i jeres vurdering?
Jeg var især ærgerlig over, at de mange 12-taller jeg kunne have givet, hvis jeg måtte
vurdere det skriftlige og mundtlige for sig, ikke kom frem. Jeg havde potentielt 5 12-taller
som blev til 10-taller i stedet, fordi det skriftlige trak ned i den samlede bedømmelse.
Omvendt havde jeg en enkelt 00 mundtligt som jeg ikke kunne dumpe, fordi han havde
lavet (fået andre til at lave?) en skriftlig opgave, der trak ham op på et 4-tal. Og en enkelt
til en gruppeprøve, der skrev som en drøm, men som i det mundtlige ikke fik sagt nok.
Hvad siger det 7-tal han fik så overhovedet om, hvad han egentlig kan?
Vi må altså have de to karakterer tilbage. OG vi skal have en centralt stillet skriftlig prøve,
så vi ikke, som Niels Mølgaard siger, kommer til at få forskellige danskfag på landsplan.
Andre kommentarer?
Jeg ærgrer mig igen igen over, at vi skulle være testpersoner for denne prøveform, før vi
var færdige med at udvikle den. Og når det nu bliver lavet om, så vi får to karakterer
tilbage (det tyder det på i skrivende stund), så har vores studerende været prøveklude og
kommer ud med en samlet karakter, der ikke siger særlige meget om, hvad de egentlig
kan.
Men vi kan da rose os af, at VI GJORDE DET! Og kom igennem og slukkede 200 brande
undervejs….og fik nogle erfaringer med os, som vi godt kunne have forudset og helst ville
have været foruden.
Christine Pilegaard Larsen, eksaminator, 20.6 2014
Evaluering af kompetencemålsprøven forår 2014 UCC
D:
Dansk ældste
Vejledning til prøven:
fx Hvordan har det fungeret og hvilken vejledningsformer har
fungeret bedst og/eller vil du anbefale i forbindelse med prøven?
Vejledningen var organiseret omkring studiegrupperne. Hen over 3 vejledninger kom vi
omkring alle 10 spørgsmål, som de til hver gang skulle forberede materiale til. Ind i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mellem gik der lidt for meget undervisning i det, der skulle have været vejledning.
Årsagen var, at de studerende efter eget udsagn var ret pressede, og at de derfor ikke
altid have forberedt sig lige godt. Måske er 10 spørgsmål også lige i overkanten. Jeg
synes 8 ville passe glimrende – 2 spørgsmål inden for hvert modul.
De studerendes materiale:
fx Vi har haft alskens udfordringer med at de studerende
skulle aflevere materiale til mundtlig del af kompetencemålsprøven. Tanken var at vi ikke
kunne vurdere uden at kende primærteksten. Var det besværet værd? Kunne vi have
nøjes med skemaet? Kunne vi helt have undværet materiale eller skal vi ”bare” få det til
at gå mere logistisk op? Hvad vil du anbefale?
Det var en kæmpe hjælp. Vi skal have nem adgang til deres analysetekster for at kunne
eksaminere sagligt og konkret. Censor havde heller ikke problemer med at finde
teksterne, men systemet kan gøres bedre, så vi ikke behøver at sende alle 10 tekster.
Det performative element:
fx Hvordan har det fungeret? Var der nogle nye kompetencer
der kom til syne ved dette element? Hvordan ville du anbefale det inkorporeret i
spørgsmål fremover? Skal de studerende fx vælge selv ud fra en ideliste i stedet for det
er koblet til det enkelte spørgsmål?
I mange spørgsmål er det performative element meget integreret i det fagdidaktiske
område – fx udarbejd et undervisningsforløb. I disse spørgsmål var der ikke denne store
forskel i forhold til den gamle form. I andre spørgsmål var det meget tydeligt (fx
oplæsning, præsenter dit projekt over for danskkollegerne), og det kunne i mange
tilfælde vise andre danskfaglige kompetencer, som ellers var blevet overset. Det er klart
noget, vi skal øve os i at vejlede i, for at kvalificere det, så det ikke bliver for kejtet og
skævt.
Kompetencemålsprøvens kvalitet:
fx Har du nogle kommentarer til de mundtlige 10
spørgsmål og/eller til den skriftlige delprøve? Hvilke spørgsmål fungerede bedst og
mindre godt og hvorfor? Og i den skriftlige delprøve: forstod de studerende det
performative element?
Der skal redigeres lidt på spørgsmålene, men ellers fungerede alle 10 spørgsmål. I den
skriftlige opgave var der ingen som misforstod det performative element, men det var
for nogle studerende vanskeligt at adskille spørgsmål 2 og 3. De tænkte ikke bredt nok i
spørgsmål 2, som i nogle tilfælde blev en præsentation af pointerne fra artiklen. Den
faglige artikel er en bred genre, og der var også store forskelle i niveauet. De bedste
artikler kom omkring fagdidaktikkens hvad, hvorfor og hvordan på en god og saglig
måde. De studerende præsenterede teori og anvendte den. De skrev en interessant
danskfaglig artikel, mens andre forfaldt til beskrivelse af aktiviteter uden inddragelse af
teori og danskfaglig argumentation. Opgaverne var generelt set LAAAANGE og analysen
meget enslydende. Set i det perspektiv var artiklen det element, som satte et både
fagligt og personligt præg på danskfaget, hvilket censor og jeg mente fungerede
udmærket.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Vurdering af prøverne:
fx Hvilke problemstillinger og evt. styrker var der ved den
samlede vurdering? Og hvordan indgik det performative element i jeres vurdering?
Det var ikke nemt, men det lykkedes at lave en helhedsvurdering, som vi kunne
begrunde over for de studerende. Det sidste er vigtigt, og det var i nogle tilfælde svært,
fordi præstationerne i den skriftlige og mundtlige del lå langt fra hinanden. Vi vurderer
ikke abstrakte kompetencer i dansk, sådan som ministeret vil have os til at gøre. Vi kan
ikke vurdere generelle analytiske, fortolkende og fagdidaktiske etc. kompetencer uden at
medtage og medtænke et fagligt stofområde og tekstgenre, som kompetencerne
relaterer til. Derfor skal vi i fremtiden have to karakterer - please!
Andre kommentarer?
E:
Evaluering af kompetencemålsprøven forår 2014 UCC
Husk at skriv om det er ældste eller yngste, du har haft til kompetencemålsprøve.
Kompetencemålsprøve dansk sluttrin
Studerende oppe: 33 studerende
Vejledning til prøven:
fx Hvordan har det fungeret og hvilken vejledningsformer har
fungeret bedst og/eller vil du anbefale i forbindelse med prøven?
Vejledningen har foregået ved fælles gennemgang af oplæg til prøven.
Hvert spørgsmål er derefter præsenteret af gruppe studerende, der stod for at
organisere fremlæggelse og respons på præsentationen ved gennemgang for holdet.
Grupperne blev opfordret til at lægge arbejdet i portalen til inspiration for alle. Der har
været for kort tid til hele denne proces.
De studerendes materiale:
fx Vi har haft alskens udfordringer med at de studerende
skulle aflevere materiale til mundtlig del af kompetencemålsprøven. Tanken var at vi ikke
kunne vurdere uden at kende primærteksten. Var det besværet værd? Kunne vi have
nøjes med skemaet? Kunne vi helt have undværet materiale eller skal vi ”bare” få det til
at gå mere logistisk op? Hvad vil du anbefale?
Denne del af prøven har fungeret godt. Det er ikke kun godt for os at have
primærteksterne, det er også godt for de studerende at skulle være så præcise tidligt –
for evt også at kunne kassere tekster i deres egen udvælgelsesproces.
Processen med at vælge ud har de studerende givet udtryk for hjalp dem med at
målrette og fokusere deres opmærksomhed. Dog kunne de godt have tænkt sig meget
bedre tid til at arbejde med valgene.
Det performative element:
fx Hvordan har det fungeret? Var der nogle nye kompetencer
der kom til syne ved dette element? Hvordan ville du anbefale det inkorporeret i
spørgsmål fremover? Skal de studerende fx vælge selv ud fra en ideliste i stedet for det
er koblet til det enkelte spørgsmål?
Det performative element har fungeret bedst dér, hvor opgaven kunne løses tættest
muligt på en autentisk kommunikationssituation for den studerende. Dér hvor det
fiktive element vejer tungt, eller mange aspekter af kommunikationssituationen er
fiktive, har opgaveløsningen hos de to hold, jeg har haft oppe, været dårligst.
Formulering af undervisningsforløb, formulering af en konkret opgave, sådan som den
skulle formuleres til eleverne, analyseopgave (af mundtlig tekst fx) har fungeret bedst.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kompetencemålsprøvens kvalitet:
fx Har du nogle kommentarer til de mundtlige 10
spørgsmål og/eller til den skriftlige delprøve? Hvilke spørgsmål fungerede bedst og
mindre godt og hvorfor? Og i den skriftlige delprøve: forstod de studerende det
performative element?
Meget få havde skrevet en god artikel – og dem, der havde ramt artikelgenren havde
ikke nødvendigvis et godt undervisningsforløb og nogle gode hovedpointer at få frem.
(jf. iøvrigt pkt. 3)
Vurdering af prøverne:
fx Hvilke problemstillinger og evt. styrker var der ved den
samlede vurdering? Og hvordan indgik det performative element i jeres vurdering?
Har haft de samme oplevelser, som flere andre har beskrevet med gode mundtlige
præstationer, der trak dårlige skriftlige op fx. Censorerne og jeg under blev under
samtalen forud om opgaverne generelt enige om, at det element, som var svagest i
den skriftlige del (analyse, fagdidaktisk element, egen sproglige formuleringsevne)
skulle have særlig opmærksomhed under den mundtlige del.
Andre kommentarer?
Håber på de studerende til næste år får mulighed for at blive
bedømt på både deres mundtlige og skriftlige kompetencer.
BILAG 2:
EKSAMENSSPØRGSMÅL Vordingborg
Lærereksamen den 19.-20. maj 2014
Undervisningsfaget dansk 1.-6. klasse
Tekstmateriale:
d’dansk:
Fællesbog 1. klasse s. 6-13
Træningshæfte s.4-14
Lærervejledning s. 67-75
OBS:
til
d’dansk
findes også “Bogstavhæfte - 1. klasse”, som eleverne bru-ger til at øve deres
bogstavskrivning i. Den indgår ikke i tekstmaterialet.
Opgave:
Du skal:
1. udarbejde en analyse af læremidlet
d´dansk 1.
Herunder diskutere, hvordan du ville bruge
læremidlet til læseundervisning i begyndelsen af 1.klasse.
2. udarbejde en skrivelse til dine forældre i 1.klasse, hvori du forklarer, hvordan deres børn
lærer at læse og skrive.
a. Du skal forestille dig, at du laver en skrivelse til forældrene i begyn-delsen af skoleåret.
3. diskutere dit valg af indhold og form i skrivelsen til forældrene.
a. Hvordan er din kommunikation i form af sprog, stil og layout afstemt med dine
modtagere?
Besvarelsen afleveres som Pdf på Fronter senest tirsdag den 20.5 kl. 10.00.
Opgaven skal besvares individuelt, og den må maksimalt fylde 10 sider à 2600 anslag,
eksklusiv indholdsfortegnelse og litteraturliste.
Husk tydelig angivelse af kilder og citater.
Lærereksamen den 19.-20. maj 2014
Undervisningsfaget dansk 1.-6. klasse
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1430996_0018.png
Vurderingskriterier:
I bedømmelsen af din besvarelse vil der bl.a. blive lagt særlig vægt på følgende
kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret
læseundervisning for heterogene elevgrupper.
Herudover vurderes du bl.a. ud fra følgende videns-og færdighedsmål:
Kritisk vurdere læremidler til såvel begynderundervisning i læsning som til fortsat læsning
og fremstille supplerende læremidler
Anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og
andre fag
Planlægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i
1.-6. klassetrin
Skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg
mellem medier og sproglige virkemidler”
Viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende
retskrivningsprincipper”
BILAG 3
EKSAMENSSPØRGSMÅL Zahle
Spørgsmål til mundtlig kompetencemålsprøve dansk begynder, forår 2014
1.Udvikling af elevers skriftsproglige kompetencer
Lav en analyse af elevernes skriftsproglige kompetencer i to selvvalgte elevtekster. I analysen skal viden
om såvel makro- som mikroniveau inddrages.
Beskriv forskellige tilgange til respons og evaluering af sprogbrug og grammatik i elevers tekster
Diskuter, hvordan eleverne kan støttes bedst muligt i deres skriveudvikling.
Performativt element: Giv et konkret eksempel på, hvordan man kan evaluere sprogbrug og grammatik i en
af de selvvalgte elevproducerede tekster
2. Læremidler til undervisning i skriftsprogstilegnelse
Analyser uddrag af læremiddel til undervisning i skriftsprogstilegnelse.
Beskriv det syn på læsning og skrivning, som læremidlet bygger på.
Diskuter og vurder, hvordan læremidlet kan støtte elevernes skriftsprogstilegnelse. Inddrag viden om
læsning og skrivning, herunder afkodning, læseudvikling og læseforståelse.
Performativt element: Demonstrer med udgangspunkt i det valgte læremiddel et eksempel på undervisning
i afkodning og/eller læseforståelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Faglig læsning og skrivning
Analyser 2-3 selvvalgtre fagtekster til danskundervisningen på mellemtrinnet.
Udarbejd opgaver til teksterne, som understøtter målet med undervisningen.
Diskuter teksternes didaktiske muligheder i undervisning i faglig læsning og skrivning. Inddrag viden om
faglig læsning og skrivning, herunder viden om sammenhængen mellem læsning og skrivning.
Performativt element: Demonstrer med udgangspunkt i en af de selvvalgte tekster, hvordan læreren kan
støtte eleverne i deres arbejde med faglig læsning og skrivning.
4. Oplæsning og mundtlige fortællinger
Udarbejd et undervisningsforløb om oplæsning og mundtlige fortællinger, der bl.a. sigter mod at
udvikle eleverne mundtlige fortællekompetencer og deres viden om fortællingers genretræk,
komposition og sproglige virkemidler.
Beskriv og begrund forløbets indhold, faglige mål og progression.
Analyser og vurder mindst en af de mundtlige tekster, som kunne indgå i forløbet.
Diskuter de didaktiske udfordringer og problemstillinger, som knytter sig til undervisning i oplæsning og
mundtlige fortællinger.
Performativt element: Vis gennem egen oplæsning eller fortælling, hvordan læreren kan støtte elevernes
udvikling af mundtlige kompetencer.
5.
Børnelitteratur og litterære kompetencer
Analyser 1-2 børnelitterære tekster til mellemtrinnet.
Udarbejd et undervisningsforløb med inddragelse af de valgte tekster.
Forklar og begrund de litteraturpædagogiske overvejelser, der ligger til grund for undervisningsforløbet
Diskuter, hvordan forløbet kan være med til at udvikle elevernes litterære kompetencer. Inddrag viden
om børnelitteratur, litterære metoder og litteraturpædagogik i besvarelsen.
Performativt element: Demonstrer et eksempel på, hvordan læreren kan arbejde med elevernes litterære
kompetencer med udgangspunkt i en af de valgte tekster.
6. Genrepædagogik
Lav en analyse af en selvvalgt fag- eller skønlitterær tekst ud fra en genrepædagogisk tilgang
Beskriv og forklar formålet med en genrepædagogisk tilgang
Diskutér en genrepædagogisk tilgang i forhold til andre sprog- og litteraturpædagogikker
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Performativt element: Modeller på baggrund af analysen af den selvvalgte tekst et eksempel på, hvordan
man konkret kan arbejde differentieret med genrepædagogik
7. Multimodalitet i danskundervisningen
Analysér en selvvalgt multimodal fagtekst med henblik på at vurdere dens anvendelighed i
danskundervisningen. Inddrag læsepædagogiske overvejelser i din analyse og opstil formål og mål med
teksten
Udarbejd opgaver til den analyserede multimodale tekst.
Diskuter fagdidaktiske udfordringer i arbejdet med multimodale tekster
Performativt element: Vis, hvordan læreren kan støtte elevernes læsning af den selvvalgte multimodale
tekst.
8. Ældre børnelitteratur
Vælg et ældre børnelitterært værk, og analyser det med henblik på at afdække og vurdere de sproglige
og kulturhistoriske udfordringer i et multikulturelt perspektiv.
Udarbejd et undervisningseksempel, som tager højde for elevernes forskellige forudsætninger
Diskutér formålet med at arbejde med ældre børnelitteratur
Performativt element: Modeller et uddrag af teksten med henblik på at afdække de sproglige og
kulturhistoriske udfordringer.
9. Film i undervisningen
Analysér en selvvalgt film med henblik på en vurdering af dens anvendelighed i undervisningen.
Udarbejd et undervisningsforløb til mellemtrinnet, hvor der både arbejdes med analyse af film og
elevernes egenproduktioner af film
Diskuter forholdet mellem analyse og produktion af film i undervisningen
Performativt element: Vis gennem en modellering, hvordan læreren kan understøtte udviklingen af
elevernes analysekompetence i arbejdet med film
10. Børnelitteratur og digitale medier
Tilrettelæg et undervisningsforløb i børnelitteratur, som understøtter elevernes læsevaner.
Forløbet skal indeholde en digital produktion.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forklar og begrund forløbets organisering, indhold, progression og faglige mål.
Analyser og vurder mindst en af de tekster, som indgår i forløbet.
Diskuter begrebet ”digital dannelse” i en aktuel danskfaglig kontekst.
Performativt element: Præsenter dit forløb for dine kommende danskkolleger (du har 3 min.).
10 spørgsmål til mundtlig eksamen, dansk slut forår 2014
1. Udvikling af elevernes mundtlige kompetencer
- udarbejd et undervisningsforløb i mundtlighed (fx mundtlige fortællinger, taler, lytning,
dialog) til mellemtrin eller udskoling.
- Beskriv og begrund forløbets indhold, progression, faglige mål samt evaluering(fx respons
på elevernes mundtlige produktioner).
- analyser og vurder mindst en af de mundtlige tekster, som indgår i forløbet.
- diskuter derudover de udfordringer og problemstillinger, som knytter sig til undervisning i
mundtlighed.
Performativt element: Vis, hvordan den analyserede mundtlige tekst kan anvendes i dit/jeres
undervisningsforløb
2. Oplæsning og mundtlige fortællinger
- udarbejd et undervisningsforløb i oplæsning og mundtlige fortællinger, der bl.a. sigter mod
at udvikle eleverne mundtlige fortællekompetencer og deres viden om fortællingers
genretræk, komposition og sproglige virkemidler.
- beskriv og begrund forløbets indhold, faglige mål og progression.
- analyser og vurder mindst en af de tekster, som indgår i forløbet.
- diskuter derudover de udfordringer og problemstillinger, som knytter sig til undervisning i
oplæsning og mundtlige fortællinger.
Performativt element: Vis gennem egen oplæsning eller fortælling, hvordan læreren kan
understøtte elevernes udvikling af mundtlige kompetencer.
3. Film
- udarbejd et undervisningsforløb i film efter eget valg (fx kortfilm, dokumentarfilm,
spillefilm, musikvideo eller reklamefilm). Undervisningsforløbet skal bl.a. sigte mod at
udvikle elevernes viden om filmens genre og virkemidler, deres analytiske kompetencer
samt deres evne til selv at udtrykke sig i filmmediet (egenproduktion).
- beskriv og begrund undervisningsforløbets indhold, progression og opfyldelse af de faglige
mål
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
-
analyser og vurder mindst en af de film, som indgår i forløbet.
diskuter, hvordan film kan anvendes i udvikling af elevernes fiktionskompetence.
Performativt element: Vis gennem et konkret eksempel, hvordan filmiske virkemidler kan gøres til
genstand for undervisning.
4.
Faktiske tekster i undervisningen
- tilrettelæg et projektorienteret undervisningsforløb om faktiske tekster, som indeholder en
digital elevproduktion
- forklar og begrund projektets organisering, indhold, progression og faglige mål.
- analyser og vurder mindst en af de tekster, som indgår i forløbet.
- diskuter begrebet ”digital dannelse” i en aktuel danskfaglig kontekst.
Performativt element: Præsenter dit projektforløb for dine kommende danskkolleger (du har ca.3
min.) og overbevis dem om projektets kvaliteter
5. Udvikling af elevers skriftsproglige kompetencer
- Lav en analyse af elevernes skriftsproglige kompetencer i to selvvalgte elevtekster. I
analysen skal viden om såvel makro- som mikroniveau inddrages.
- Beskriv forskellige tilgange til respons og evaluering af sprogbrug og grammatik i elevers
tekster
- Diskuter, hvordan eleverne kan støttes bedst muligt i deres skriveudvikling.
Performativt element: Giv et konkret eksempel på, hvordan man kan evaluere sprogbrug og
grammatik i en af de selvvalgte elevproducerede tekster
6. At arbejde med progression i læsning
- Definér og forklar følgende begreber: literacy, læsestrategier, læseforståelsesstrategier,
læseteknikker.
- Lav en læsbarhedsanalyse af to tekster: en tekst der kan læses i 5. klasse og en der kan
læses i 9. klasse
- Opstil formål og mål for dit arbejde med teksten og diskuter hvordan der kan ses en
progression i krav til læseforståelse fra mellemtrin til udskoling.
Performativt element: Vis hvordan en af dine to tekster kan anvendes i din undervisning
7. Medier, multimodaliteter og literacy
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
-
-
Udarbejd et undervisningsforløb i og med digitale medier hvor formålet er at styrke
elevernes multimodale literacykompetence.
Lav en analyse af mindst en af de multimodale tekster, der indgår i dit undervisningsforløb
(det kan fx være en hjemmeside, et digitalt undervisningsmateriale, en app eller lignende)
Diskuter hvilke udfordringer multimodale tekster stiller til elevernes læsekompetence.
Performativt element: vis hvordan du vil undervise i en af de multimodale tekster.
8.
-
-
-
Læsning af ældre tekster
Udarbejd et undervisningsforløb i ældre tekster i en multikulturel klasse
Analysér mindst en af de tekster der indgår i dit undervisningsforløb
Diskutér hvilke udfordringer der er i at læse og undervise i ældre tekster (tekster der er
udgivet for mere end 60 år siden)
Performativt element: Demonstrer hvordan du vil undervise i den valgte tekst eller et udsnit af
den.
9. Nyere børne- og ungdomslitteratur: litteraturpædagogik
- Udarbejd et undervisningsforløb i nyere børne- og ungdomslitteratur, der sigter mod at
udvikle elevernes fiktionskompetence
- Analysér mindst en af de tekster som indgår i forløbet.
- Diskutér formålene med litteraturundervisningen i danskfaget
Performativt element: fremlæg en del af et selvproduceret undervisningsmateriale til en af de
valgte tekster og vis hvordan dit litteraturpædagogiske grundsyn kommer til udtryk
10. Litterære analysemetoder
- Udarbejd et undervisningsforløb hvor eleverne arbejder med analyse og fortolkning af
skønlitteratur.
- Analysér mindst en selvvalgt tekst.
Forklar og diskuter de litteraturpædagogiske konsekvenser af mindst tre analysemetoder
(fx den biografiske, den nykritiske, den ideologikritiske eller den receptionsteoretiske)
Performativt element: Vis hvordan du vil undervise i dele af den valgte tekst.
BILAG 4: Vejledende køreplan for mundtlig prøve
i dansk som undervisningsfag forår 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tekst fra studieordning:
Prøven i undervisningsfagene dansk, 1.-6. klassetrin, og dansk, 4.-10.
klassetrin
Prøven består af to delprøver. Der gives karakter for hver delprøve. Hver enkelt delprøve skal bestås, for at
undervisningsfaget er bestået. Den samlede karakter i undervisningsfaget fastsættes som et gennemsnit af
de to delkarakterer.
1. delprøve er en prøve skriftlig
Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave. Opgaverne til henholdsvis dansk, 1.-6. klassetrin og
dansk, 4.-10. klassetrin stilles af den enkelte professionshøjskole.
Den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer
formelle krav til retskrivning. Den skriftlig opgave er tredelt og skal indeholde:
1) analyse af en tekst inden for fagets faglige genrer, herunder inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv
2) en skriftlig produktion af kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.)
3) en refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil,
bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken
betydning det formelle har i en tekst.
Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider.
Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve.
2. delprøve er en mundtlig prøve
Den
mundtlige prøve tager afsæt i 10 af uddannelsesstedet bredt formulerede spørgsmål, som tilsammen
dækker fagets kompetencemål. Hvert spørgsmål ledsages af en relevant performativ opgave.
Uddannelsesstedet offentliggør de 10 spørgsmål for den kommende prøvetermin 6 måneder før
prøveterminen. Den studerende tildeles et af spørgsmålene ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen
meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven.
Ved prøven får den studerende maks. 10 minutter til at indlede med den performative opgave. Resten af
prøvetiden bruges derefter på samtale i tilknytning til spørgsmålet og eksemplet på performance.
Forberedelsestid: 1 døgn.
Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven
afvikles som gruppeprøve.
Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.
Om de 10 eksamensspørgsmål
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lad spørgsmålets overskrift være en rød tråd i din planlægning og forhold dig til spørgsmålenes
verber: udarbejd, beskriv og begrund, analyser, diskuter.
Husk at det er muligt at perspektivere eller samtænke dit forløb til andre sider af danskfaget, selv
om spørgsmålets emne selvfølgelig skal være det centrale.
Udarbejd et undervisningsforløb:
forløbet kan være langt eller kort, du kan være interesseret i at
gå i dybden med to lektioner, og derfor i øvrigt kun skitsere overordnet, hvad der er sket før og
efter disse lektioner. Eller du kan være interesseret i den langsigtede progression og forløbet kan
være langt. I et undervisningsforløb skal du altid som minimum beskrive: hvilket klassetrin, mål,
aktiviteterne og deres rækkefølge, undervisningens genstand (De didaktiske spørgsmål: hvorfor,
hvordan, hvad?).
Valg af tekst(er):
Den tekst/de tekster du vælger til analyse skal være med til at belyse dit
didaktiske fokus. Du skal kunne begrunde dine tekstvalg.
Analyser:
Du skal analysere den/de valgte tekster ud fra dit teoretiske og didaktiske fokus. Vi
anbefaler at du starter med at lave ”en bred analyse” på flere niveauer, og derefter vælger nogle
fokuspunkter ud, som du finder særligt væsentlige. Det er disse du analyserer til eksamen, for du
kan ikke nå hele vejen omkring. Men du har samtidigt analyseret din tekst så grundigt/bredt, at du
er parat til at diskutere andre analyseområder/fokuspunkter ved eksamensbordet.
Performativt element:
Betyder at fremføre, føre frem, gøre. Det performative element er indført
for at du ikke kan nøjes med at tale
om
det faglige stof, du skal også konkret vise eksempler på,
hvordan du vil arbejde med det i undervisning.
Du må gerne tænke kreativt i det performative element. Hvordan kan du funktionelt gøre noget
inden for spørgsmålet.
Demonstrer/modeller:
Betyder at skabe et eksempel. Du kan således modellere en opgave for
eleverne ved at gøre det du vil have eleverne til, så de kan imitere efterfølgende, eller så de kan få
øje på valgmuligheder i forhold til aktiviteten.
Forslag til forberedelse:
Det er en lang proces at blive klar med 10 spørgsmål. Vi foreslår at du arbejder løbende med de 10
spørgsmål og fordeler tiden, sådan at du fx arbejder med at færdiggøre 3 spørgsmål om måneden.
Det er lidt forskelligt, hvad det enkelte spørgsmål kræver, men det kan være en god ide
at se på gamle noter og artikler om det faglige område
overveje mål og formål med den didaktik inden for området du arbejder med, og hvad det
betyder for hvilket fokus du vil lægge i det faglige felt og det didaktiske forløb
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at beslutte sig for hvilke(n) tekst (er), der skal analyseres/bruges i undervisningen og analysere
den/dem
derefter fokusere fagligt felt og didaktisk forløb
lave sig en mappe til hvert enkelt område, så du udover det der kræves i spørgsmålet kan
samle faglige pointer og perspektiver til det enkelte spørgsmål
Vejledning
Der er tilknyttet en vejledningsressource til eksamen. Den enkelte underviser tilrettelægger
hvordan vejledningen skal foregå. Det kan være fælles worskhops, gruppe- eller individuel
vejledning.
Foreløbigt om afleveringsprocedure :
De formelle rammer om afleveringsprocedure er ikke helt på plads, så der vil komme nærmere
besked om dette. Sandsynligvis vil du et stykke tid inden eksamen skulle aflevere en ganske kort
beskrivelse af dine valg inden for hvert spørgsmål samt vedhæfte den tekst (eller uddrag fra den
tekst), du har valgt at analysere.
Eksamen:
Den samlede er 45 minutter, herunder er eksaminationstiden 30-35 minutter.
Medbring disposition over din fremlæggelse i kopi til både eksaminator og censor.
Medbring materialer : fx den tekst du analyserer, læremidler, øvelser, visualiseringer af dit
undervisningsforløb etc.
Du lægger ud med egen fremlæggelse i maksimum 15 minutter inkl. performanceelementet.
Derefter foregår resten af eksaminationen som en samtale.
Du tilrettelægger selv din fremlæggelse, herunder hvornår dit performancelement fungerer bedst.
Du skal være forberedt på at du kan blive afbrudt undervejs i din fremlæggelse.
Mange hilsner
Danskunderviserne på BK og Zahle