PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 67
Offentligt

KVALITETSUDVALGETS RAPPORT

OG TRE FORSLAG, DER KAN LØFTE

DEN KLINISKE UDDANNELSE

DORTE STEENBERG, DANSK SYGEPLEJERÅD

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2 VIGTIGE POLITISKE INDSATSER

Sæt krav til rammer, vilkår og uddannelsesniveauer for de

dele af uddannelserne, der ikke foregår på

uddannelsesinstitutionerne – praktikdelen

Giv professionshøjskolerne reelle muligheder for at sikre

kvaliteten af praktikken/klinikken, herunder økonomiske

incitamenter og akkreditering af praktikken

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDDANNELSE I PRAKSIS – ET OVERSET

SPØRGSMÅL HOS KVALITETSUDVALGET

”Undervisernes daglige undervisningspraksis kan betegnes som den

mest betydningsfulde faktor for uddannelsernes kvalitet og relevans.”

Citat Kvalitetsudvalget 2. rapport

Det må nødvendigvis også gælde underviserne i praktikken/den

kliniske uddannelse.

MEN Kvalitetsudvalget bruger ikke en sætning på at drøfte kvalitet i

praktikken/den kliniske uddannelse. Det betragtes som et særligt

uddannelseselement, der ligger

uden for

den almindelige undervisning.



Klinisk uddannelse udgør mere end 40 % (1�½ år) af sygeplejerske-

uddannelsen, jf. bl.a. krav fra EU.



Det er en integreret og meget nødvendig del af undervisningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KVALITETEN AF KLINIKKEN ER DEN

STØRSTE AKTUELLE UDFORDRING

Sundhedskartellets uddannelsesrapport (oktober 2014) konkluderer:



Der er et klart behov for at forbedre kvaliteten af den kliniske

uddannelse.



Kvaliteten af den kliniske uddannelse er ofte mangelfuld og generelt

uensartet.

Uddannelsesministeriets udviklingsprojekt vedrørende revision af

sundhedsuddannelserne kan ikke løfte de to (tre) hovedproblematikker

i forhold til at styrke kvaliteten af den kliniske uddannelse.



1. De kliniske vejlederes uddannelsesniveau, rammer og vilkår.



2. Professionshøjskolerne mangler redskaber til at sikre kvalitet.



3. Akkrediteringssystemet – ingen pejlemærker for kvalitet i praktik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. DE KLINISKE VEJLEDERES UDDANNELSES-

NIVEAU, RAMMER OG VILKÅR.

Uddannelseskravet til en underviser på professionshøjskolen er en

kandidatuddannelse – og et mål om 50 % ph.d.

Kravet til en klinisk vejleder/underviser er 10 ECTS diplom.

Tid til vejledning og interaktion med den studerende er vanskeligt

tilgængelig i et sundhedsvæsen karakteriseret af kompleksitet og travlhed.

Sundhedsvæsenets økonomiske situation gør, at de ikke selv i tilstrækkeligt

omfang prioriterer uddannelse til kliniske vejledere og tid til opgaven.

Øget uddannelse og mere tid vil give:



Større læringsudbytte og bedre start på arbejdslivet.



Øge kvaliteten af sygepleje og behandling.



Færre utilsigtede hændelse og unødvendige (og dyre) genindlæggelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. PROFESSIONSHØJSKOLER MANGLER

REDSKABER TIL AT SIKRE KVALITET

Professionshøjskolerne har det formelle ansvar, men ingen reelle redskaber

til at skabe, udvikle og sikre kvaliteten af den kliniske uddannelse.

Intet ledelsesansvar og beføjelser i forhold til kliniske undervisere.



Ingen indflydelse på bemanding af opgaver, tid til opgaven, kompetenceudvikling

osv.



Ingen indflydelse på, at undervisningen uddelegeres til andre, herunder assistenter.



Kan trække deres treårige godkendelse tilbage – men det er vanskeligt at finde nye

uddannelsessteder. Har ingen konsekvenser for klinikken.

Manglende økonomiske incitamenter. Finansiering via DUT, som er

uafhængig af det faktiske antal studerende og opgavens kvalitet.

Vi anbefaler et ”refusionstaxameter” – direkte betaling fra

professionshøjskolerne til det kliniske uddannelsessted.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. AKKREDITERINGSSYSTEMET – INGEN

PEJLEMÆRKER FOR KVALITET I PRAKTIK

I de nye regler for institutionsakkreditering fremgår det, at kvalitetssikringen

også skal gælde praktik/kliniske forløb.

Der er ingen konkrete bud på, hvad det indebærer.

Kombineret med langt lavere krav til fx kliniske undervisere og manglende

redskaber til at skabe, udvikle og sikre kvaliteten, så er det vanskeligt at

udmønte i praksis.

Vi mangler pejlemærker for, hvad der er kvalitet i praktikken/klinisk

uddannelse.