Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 67
Offentligt
1430531_0001.png
KVALITETSUDVALGETS RAPPORT
OG TRE FORSLAG, DER KAN LØFTE
DEN KLINISKE UDDANNELSE
DORTE STEENBERG, DANSK SYGEPLEJERÅD
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1430531_0002.png
2 VIGTIGE POLITISKE INDSATSER
Sæt krav til rammer, vilkår og uddannelsesniveauer for de
dele af uddannelserne, der ikke foregår på
uddannelsesinstitutionerne – praktikdelen
Giv professionshøjskolerne reelle muligheder for at sikre
kvaliteten af praktikken/klinikken, herunder økonomiske
incitamenter og akkreditering af praktikken
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1430531_0003.png
UDDANNELSE I PRAKSIS – ET OVERSET
SPØRGSMÅL HOS KVALITETSUDVALGET
”Undervisernes daglige undervisningspraksis kan betegnes som den
mest betydningsfulde faktor for uddannelsernes kvalitet og relevans.”
Citat Kvalitetsudvalget 2. rapport
Det må nødvendigvis også gælde underviserne i praktikken/den
kliniske uddannelse.
MEN Kvalitetsudvalget bruger ikke en sætning på at drøfte kvalitet i
praktikken/den kliniske uddannelse. Det betragtes som et særligt
uddannelseselement, der ligger
uden for
den almindelige undervisning.
Klinisk uddannelse udgør mere end 40 % (1�½ år) af sygeplejerske-
uddannelsen, jf. bl.a. krav fra EU.
Det er en integreret og meget nødvendig del af undervisningen.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1430531_0004.png
KVALITETEN AF KLINIKKEN ER DEN
STØRSTE AKTUELLE UDFORDRING
Sundhedskartellets uddannelsesrapport (oktober 2014) konkluderer:
Der er et klart behov for at forbedre kvaliteten af den kliniske
uddannelse.
Kvaliteten af den kliniske uddannelse er ofte mangelfuld og generelt
uensartet.
Uddannelsesministeriets udviklingsprojekt vedrørende revision af
sundhedsuddannelserne kan ikke løfte de to (tre) hovedproblematikker
i forhold til at styrke kvaliteten af den kliniske uddannelse.
1. De kliniske vejlederes uddannelsesniveau, rammer og vilkår.
2. Professionshøjskolerne mangler redskaber til at sikre kvalitet.
3. Akkrediteringssystemet – ingen pejlemærker for kvalitet i praktik.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1430531_0005.png
1. DE KLINISKE VEJLEDERES UDDANNELSES-
NIVEAU, RAMMER OG VILKÅR.
Uddannelseskravet til en underviser på professionshøjskolen er en
kandidatuddannelse – og et mål om 50 % ph.d.
Kravet til en klinisk vejleder/underviser er 10 ECTS diplom.
Tid til vejledning og interaktion med den studerende er vanskeligt
tilgængelig i et sundhedsvæsen karakteriseret af kompleksitet og travlhed.
Sundhedsvæsenets økonomiske situation gør, at de ikke selv i tilstrækkeligt
omfang prioriterer uddannelse til kliniske vejledere og tid til opgaven.
Øget uddannelse og mere tid vil give:
Større læringsudbytte og bedre start på arbejdslivet.
Øge kvaliteten af sygepleje og behandling.
Færre utilsigtede hændelse og unødvendige (og dyre) genindlæggelser.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1430531_0006.png
2. PROFESSIONSHØJSKOLER MANGLER
REDSKABER TIL AT SIKRE KVALITET
Professionshøjskolerne har det formelle ansvar, men ingen reelle redskaber
til at skabe, udvikle og sikre kvaliteten af den kliniske uddannelse.
Intet ledelsesansvar og beføjelser i forhold til kliniske undervisere.
Ingen indflydelse på bemanding af opgaver, tid til opgaven, kompetenceudvikling
osv.
Ingen indflydelse på, at undervisningen uddelegeres til andre, herunder assistenter.
Kan trække deres treårige godkendelse tilbage – men det er vanskeligt at finde nye
uddannelsessteder. Har ingen konsekvenser for klinikken.
Manglende økonomiske incitamenter. Finansiering via DUT, som er
uafhængig af det faktiske antal studerende og opgavens kvalitet.
Vi anbefaler et ”refusionstaxameter” – direkte betaling fra
professionshøjskolerne til det kliniske uddannelsessted.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1430531_0007.png
3. AKKREDITERINGSSYSTEMET – INGEN
PEJLEMÆRKER FOR KVALITET I PRAKTIK
I de nye regler for institutionsakkreditering fremgår det, at kvalitetssikringen
også skal gælde praktik/kliniske forløb.
Der er ingen konkrete bud på, hvad det indebærer.
Kombineret med langt lavere krav til fx kliniske undervisere og manglende
redskaber til at skabe, udvikle og sikre kvaliteten, så er det vanskeligt at
udmønte i praksis.
Vi mangler pejlemærker for, hvad der er kvalitet i praktikken/klinisk
uddannelse.
7