PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 63
Offentligt

Notat

Vandrende arbejdstageres rettigheder under Uddannelses- og

Forskningsministeriets ressort

I det følgende gennemgås vandrende EU- og EØS-arbejdstageres og -selvstændige

erhvervsdrivendes rettigheder i forhold til ydelser, der hører under Uddannelses-

og Forskningsministeriets ressort, herunder foretages en gennemgang af regler,

omfang og omkostninger for perioden 2008-2013

1. EU-retten uddannelse og uddannelsesstøtte

1.1. Grundlæggende EU-regler

Danmark er med sit medlemskab af EU bundet af en række EU-bestemmelser, der

har betydning for vandrende arbejdstageres og selvstændige erhvervsdrivendes ret

til uddannelsesstøtte:



Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)



Artikel 18 (Forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet)



Artikel 20 (Indførelse af unionsborgerskab, herunder unionsborgeres ret-

tigheder)



Artikel 21 (Unionsborgernes ret til fri bevægelighed og ophold)



Artikel 45 (Arbejdskraftens ret til fri bevægelighed og ophold)



Artikel 49 (Unionsborgeres ret til frit at etablere sig på en anden medlems-

stats område)

26. november 2014

6. november 201

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

1680 5408

Ref.-nr.

14/019761-04

Der er tale om en opdatering af notat af 4. marts 2014, EUU, Alm. del, Bilag 308, om

vandrendes arbejdstageres rettigheder under Uddannelses- og Forskningsministeriets res-

sort. Notatets struktur er tilpasset den nye affattelse af reglerne om SU til udenlandske

statsborgere, jf. kapitel 1 i SU-bekendtgørelsen, nr. 792 af 25. juni 2014. Notatet er endvidere

opdateret dels i forhold til de nye materielle regler om særlig tilknytning til Danmark ved

ansøgning om SU til uddannelse i udlandet, som opfølgning på en række domme fra EU-

Domstolen, dels de nye regler om ret til befordringsrabat/Ungdomskort til alle, der er opta-

get på en SU-berettigende videregående uddannelse. Endelig indeholder notatet det endelige

tal for støttens omfang og omkostninger for 2013. For 2012 er tildelt SU-stipendium til EU-

/EØS-borgere ændret. Dette skyldes blandt andet, at statsborgere fra Schweiz nu indgår

sammen med EU-/EØS-statsborgere. Endvidere er SU-stipendium til EU-arbejdstagere

ændret, hvilket blandt andet skyldes, at for modtagere, der er blevet tildelt støtte efter flere

årsager i løbet af en uddannelse, er støtten i en måned kategoriseret efter den sidste årsags-

angivelse inden denne måned. I notat af 4. marts 2014, EUU, Alm. del, Bilag 308, blev støt-

temodtageren sat under den første ligestillingsårsag på uddannelsen, også selv om der sene-

re på denne uddannelse var blevet angivet en anden ligestillingsårsag.

Side

1/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Forordning 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU, hvoraf det

bl.a. følger, at vandrende EU- EØS-arbejdstagere har ret til samme sociale for-

dele som danske arbejdstagere.

Direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familie-

medlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område

(opholdsdirektivet).



1.2. EU-rettens regler om ret til uddannelse og uddannelsesstøtte

EU-rettens regler om unionsborgerskab og om forbud mod forskelsbehandling på

grundlag af nationalitet medfører, at EU- og EØS-statsborgere har samme ret som

danske statsborgere til at søge ind på og tage en uddannelse i Danmark, uanset om

de er vandrende arbejdstagere/selvstændige erhvervsdrivende eller ikke er er-

hvervsaktive.

Det følger imidlertid af opholdsdirektivets artikel 24, at medlemsstaterne ikke er

forpligtet til at yde studiestøtte i form af stipendier eller lån til andre personer end

arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og personer, der har bevaret denne

status, samt deres familiemedlemmer, forud for erhvervelse af ret til tidsubegræn-

set ophold.

Danmark har på den baggrund fastsat regler om, at uddannelsessøgende EU- og

EØS-statsborgere, der ikke er erhvervsaktive i Danmark, og deres familiemedlem-

mer først har ret til SU til uddannelse i Danmark og i udlandet, når de har tidsube-

grænset opholdstilladelse, hvilket vil sige efter 5 års sammenhængende ophold i

Danmark, jf. SU-bekendtgørelsens § 3.

1.3. Vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende

Personer, der i medfør af EU-retten har status som vandrende arbejdstagere eller

selvstændige erhvervsdrivende har adgang til samme sociale ydelser, herunder

statens uddannelsesstøtte (SU) og statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), som

danske statsborgere.

Det beror altid på en konkret vurdering af det udøvede arbejde, om en uddannel-

sessøgende har status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i EU-

rettens forstand. For så vidt angår arbejdstagere er det afgørende, at der er tale om

faktisk og reel beskæftigelse. Ved denne vurdering lægges der bl.a. vægt på, at den

pågældende præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisnin-

ger, og at der ikke er tale om beskæftigelse, der fremstår som et rent marginalt sup-

plement. På baggrund af domspraksis fra EU-Domstolen er 10-12 timers ugentlig

erhvervsarbejde som udgangspunkt tilstrækkeligt for, at en person kan betragtes

som arbejdstager. Der kan ikke ved vurderingen af, om en person kan anses som

værende arbejdstager, fastsættes en nedre grænse for, hvor længe arbejdsforholdet

skal have varet.

1.4. Eksport af sociale ydelser

EU-retten stiller krav om eksportabilitet af ydelser, der har karakter af social sik-

ring

som for eksempel pension, efterløn og familieydelser. SU betragtes imidlertid

ikke efter EU-retten som en social sikringsydelse, hvorfor SU ikke er omfattet af

Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet

Kravet følger af forordning 883/2004 om koordination af sociale sikringsordninger.

Side

2/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kravet om eksportabilitet. Der er således ikke efter EU-retten krav om, at medlems-

landene giver uddannelsessøgende ret til at medbringe studiestøtte til en uddan-

nelse i en anden medlemsstat.

Det følger imidlertid af EU-retten, at et medlemsland – når det har valgt at give

studiestøtte til uddannelse i udlandet – skal sikre, at tildelingen heraf sker i over-

ensstemmelse med EU-retten. Det vil bl.a. sige, at tildelingen ikke må udgøre en

ubegrundet restriktion for den ret til fri bevægelighed og ophold som alle unions-

borgere har ret til i medfør af TEUF artikel 21 samt, at der ikke må ske forskelsbe-

handling på baggrund af nationalitet af indenlandske arbejdstagere i forhold til

andre EU- eller EØS-statsborgere, der er erhvervsaktive i medlemsstaten.

2. Danske regler om statens uddannelsesstøtte (SU)

2.1. Hvem har ret til SU?

Alle danske statsborgere, der opfylder de grundlæggende støttebetingelser, er be-

rettigede til SU, jf. SU-bekendtgørelsens § 1. EU- og EØS-statsborgere og deres

familiemedlemmer er berettiget til SU efter regler fastsat i overensstemmelse med

EU-retten, jf. SU-bekendtgørelsens §§ 2-8

. Alle uddannelsessøgende er berettiget

til SU, hvis de har andet særligt tilhørsforhold til Danmark, jf. SU-

bekendtgørelsens § 9.

2.2. Ret til SU til uddannelse i Danmark og udlandet

Udenlandske statsborgere, der har ret til SU til uddannelse i Danmark og i udlan-

det efter EU-rettens regler, jf. SU-bekendtgørelsens §§ 2-8, omfatter:



EU- eller EØS-statsborgere,

der

er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark

eller

tidligere har været arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i

Danmark, og hvor der er indholdsmæssig og tidsmæssig sammenhæng

mellem arbejdet i Danmark og den uddannelse, der søges SU til,

eller

har været arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark,

men har behov for omskoling som følge af ufrivillig arbejdsløshed.

Direkte efterkommere

af en EU-eller EØS-statsborger eller dennes ægte-

fælle eller registrerede partner, der er

bosat i Danmark og enten bor hos eller har boet i Danmark sammen med

en af forældrene i en periode, hvor denne forælder har været arbejdstager

eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark,

eller

forsørget af den forælder, der er arbejdstager eller selvstændig erhvervs-

drivende, frem til uddannelsens start.

Ægtefælle/registreret partner

til en EU-eller EØS-statsborger, der er ar-

bejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark og bor eller har boet

sammen med partneren, mens denne er/var arbejdstager i Danmark.

Slægtninge i opadstigende linje

til en EU-eller EØS-statsborger eller den-

nes ægtefælle eller registrerede partner, der er arbejdstager eller selvstændig

erhvervsdrivende i Danmark, og bor hos og forsørges af denne.

Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet



SU-bekendtgørelsen, nr. 792 af 25. juni 2014.

Side

3/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



EU/EØS-statsborger, der umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft

sammenhængende registreret

ophold i Danmark i mindst 5 år.

2.3. Særligt om SU til uddannelse i udlandet

Det er alene danske statsborgere og udenlandske statsborgere, som har ret til SU på

baggrund af EU-retten, der kan få SU til en hel uddannelse i udlandet. Det følger

dog af SU-lovens § 2 c, at SU til uddannelse i udlandet endvidere er betinget af, at

den uddannelsessøgende har særlig tilknytning til Danmark.

Efter SU-bekendtgørelsens § 2, stk. 3, § 4, stk. 2, § 5, stk. 3, og § 6, stk. 3, stilles der

krav om, at den uddannelsessøgende har tilknytning til Danmark i form af



2 års sammenhængende ophold i Danmark inden for de sidste 10 år forud for

ansøgningstidspunktet,



skolegang i Danmark i en betydelig periode,



nær kontakt til familiemedlemmer i Danmark i en betydelig periode,



betydelige økonomiske bånd til Danmark,



arbejde i Danmark i et vist omfang i en betydelig periode, eller



danskkundskaber i kombination med et af ovenstående kriterier.

Bortset fra reglen om 2 års ophold i Danmark er ovennævnte regler fastsat på bag-

grund af EU-Domstolens dom i de forenede sager C-523/11, Prinz, og C-585/11,

Seeberger.

For familiemedlemmer til EU- eller EØS-statsborgere, der er grænsegængere; det

vil sige at EU- eller EØS-statsborgeren er bosat i udlandet og arbejdstager i Dan-

mark, gælder imidlertid et særligt tilknytningskrav, hvorefter grænsegængeren skal

have været arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark i mindst 5

år, før familiemedlemmet får ret til SU til uddannelse i udlandet. Reglen fremgår af

SU-bekendtgørelsens § 1, stk. 3, § 4, stk. 4, § 5, stk. 4, og § 6, stk. 4, og er fastsat på

baggrund af EU-Domstolens dom i sag C-20/12, Giersch.

Det skal bemærkes, at uddannelsessøgende, der har ret til SU, fordi de selv er ar-

bejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark, i mange tilfælde vil

fortabe retten til SU, hvis de ophører med at være arbejdstagere i Danmark, fordi

de flytter til udlandet for at følge uddannelse der.

Uddannelsessøgende, der har ret til SU til uddannelse i udlandet, har mulighed for

at søge om udlandsstipendium og udlandsstudielån til hel eller delvis dækning af

studieafgiften på en uddannelse i udlandet enten i forbindelse med et studieophold

som led i en dansk videregående uddannelse eller i forbindelse med en hel uddan-

nelse i udlandet på kandidatniveau.

2.4. Ret til SU alene til uddannelse i Danmark

Udenlandske statsborgere, der har ret til SU til uddannelse i Danmark efter SU-

bekendtgørelsens § 9, omfatter:



Uddannelsessøgende, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig.

Uddannelsessøgende, der den 6. marts 1946 var eller inden for de sidste 10 år

før denne dato som islandske statsborgere, har været bosat i Danmark.

Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet

Side

4/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Uddannelsessøgende, der er omfattet af § 2, stk. 2 og 3, i lov om integration af

udlændinge i Danmark (integrationsloven).

Uddannelsessøgende, der ved indrejsen i Danmark ikke var fyldt 20 år og

sammen med deres forældre har taget fast ophold i Danmark og fortsat har

bopæl her.

Uddannelsessøgende, der umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft

sammenhængende registreret ophold i Danmark i mindst 2 år og samtidig

umiddelbart før ansøgningstidspunktet har været gift med eller været i regi-

streret partnerskab med en dansk statsborger i mindst 2 år og fortsat er det.

Uddannelsessøgende, der umiddelbart før påbegyndelsen af den uddannelse,

der søges støtte til, har haft sammenhængende registreret ophold i Danmark i

mindst 2 år med mindst 30 timers erhvervsarbejde ugentligt.

Uddannelsessøgende, der umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft

sammenhængende registreret ophold i Danmark i mindst 5 år, når de ikke har

taget ophold i Danmark med henblik på uddannelse.



Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet



Uddannelsessøgende, der har ret til SU, fordi de opfylder en af betingelserne i SU-

bekendtgørelsens § 9, kan dog også samtidig være vandrende arbejdstagere eller i

familie med en arbejdstager i Danmark. Det kan for eksempel være en person, der

både opfylder betingelsen om indrejse i Danmark før det fyldte 20. år og betingel-

sen om at være vandrende arbejdstager.

2.5. Hvilke ydelser gives til uddannelsessøgende, der har ret til SU

SU består af stipendium, studielån og slutlån, hvor studielån kun gives sammen

med stipendiet.

Sammen med stipendium eller slutlån kan der gives følgende supplerende ydelser:



Supplerende studielån til alle forsørgere.



Supplerende stipendium som tillæg til enlige forsørgere.



Supplerende stipendium som tillæg til forsørgere, der bor sammen med en SU-

modtager eller modtager af uddannelseshjælp.



Supplerende stipendium (handicaptillæg) til uddannelsessøgende, der på

grund af en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har meget betydeli-

ge begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde.



Supplerende stipendium til dækning af undervisningsafgift eller deltagerafgift,

f.eks. til almen voksenuddannelse, hf-enkeltfagsundervisning og enkeltfags-

studentereksamen.

Det skal bemærkes, at staten primært har udgifter til stipendieydelser, da lån, slut-

lån og supplerende lån til forsørgere skal betales tilbage til staten.

Endelig har uddannelsessøgende, der er optaget på en SU-berettigende uddannel-

se, også ret til at søge om befordringsrabat og -godtgørelse efter lov om befor-

dringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og har herunder ret til

Ungdomskort.

Side

5/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.6. Vandrende arbejdstageres brug af ydelser efter SU-loven

Som følge af dommen i sag C-46/12, L.N., af 21. januar 2013 er praksis ændret så-

ledes, at EU- og EØS-borgere, der indrejser til Danmark med det hovedformål at

studere, har ret til SU, hvis de samtidig har status som vandrende arbejdstagere.

Dommen betyder således, at EU- og EØS-statsborgere, der har arbejde ved siden af

studierne kan have adgang til SU på samme vilkår som danske statsborgere. Som

omtalt ovenfor er det normalt en betingelse, at der har været tale om beskæftigelse i

minimum 10-12 timer ugentligt

Den ændrede praksis har – som forventet – betydet en markant stigning i antallet

af godkendte ansøgninger fra EU- og EØS-statsborgere, der har ret til SU, fordi de

er vandrende arbejdstagere i Danmark. Som det fremgår af

Aftale om reform af

SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse,

har regeringen indarbejdet et

skøn for merudgifterne til SU på 200 mio. kr. efter tilbageløb svarende til ca. 390

mio. kr. i bevilling på finansloven for de kommende finanslove. Som det fremgår

nedenfor (tabel 3) var de samlede udgifter til SU til vandrende arbejdstagere, der

var i beskæftigelse under deres uddannelse, i alt 94 mio. kr. i 2013 før tilbageløb,

hvilket er en stigning på 76 mio. kr. fra 18 mio. kr. i 2012 mio. kr. før tilbageløb.

Nedenfor følger tabeller, der dels viser antallet af støttemodtagere, herunder uden-

landske statsborgere, der har modtaget stipendium i perioden 2008-2013, dels

antallet af udenlandske støttemodtagere fordelt efter ligestillingsårsag.

Tabel 1: SU-støttemodtagere

2008

2009

2010

2011

2012

Fordeling i

2013 2013

100

6,2

3,7

2,5

1,0

0,0

Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet

--------------------------------- antal -----------------------------------

Alle støttemodtagere

Ligestillede støttemodtagere uden DK statsborgerskab

Tredjelande

EU- og EØS-lande samt Schweiz

1 2

- Heraf EU-11

Uoplyst statsborgerskab

315.200 334.100 364.300 393.400 421.700 449.900

15.102

9.997

5.098

1.039

16.822

11.034

5.780

1.187

18.862

12.226

6.626

1.372

20.769

13.368

7.391

1.701

23.365

14.995

8.357

2.129

27.927

16.502

11.419

4.350

1) Oplysningerne afviger som følge af en teknisk opdatering fra en tidligere opgørelse i notat af 4.

marts 2014, EUU, Alm. del, Bilag 308.

2) Schweiziske statsborgere er via aftaler også omfattet af EU-retten vedr. studiestøtte. I notat af 4.

marts 2014, EUU, Alm. del, Bilag 308 indgik Schweiz ikke sammen med EU- og EØS-lande.

Den tidligere praksis var, at en ansøger skulle være indrejst og have varig status som

vandrende arbejdstager mindst 10 uger før tidspunktet for ansøgning til en videregående

uddannelse og fastholde denne status frem til studiestart (4�½-8 måneder efter indrejse) og

under studierne.

Side

6/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2: Tildelt SU-stipendium

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Fordeling i

2013

100,0

6,5

3,9

2,6

0,9

0,0

-------------------------------- mio. kr. -------------------------------

Tildelt SU-stipendium

Ligestillede støttemodtagere uden DK statsborgerskab

Tredjelande

EU- og EØS-lande samt Schweiz

1 2

- Heraf EU-11

Uoplyst statsborgerskab

10.860

548

345

202

11.944

648

412

236

13.704

781

496

285

15.269

879

558

321

17.091

1.022

646

376

18.585

1.213

730

482

164

1) Oplysningerne afviger som følge af en teknisk opdatering fra en tidligere opgørelse i notat af 4.

marts 2014, EUU, Alm. del, Bilag 308.

2) Schweiziske statsborgere er via aftaler også omfattet af EU-retten vedr. studiestøtte. I notat af 4.

marts 2014, EUU, Alm. del, Bilag 308 indgik Schweiz ikke sammen med EU- og EØS-lande.

Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet

Side

7/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3: SU tildelt til borgere fra EU- og EØS samt Schweiz fordelt efter

ligestillingsårsag

(ligestilling efter EU-reglerne om ligestilling af vandrende ar-

bejdstager er markeret med gråt)

2008

2009

2010

2011

2012

Fordeling i

2013 procent 2013

100

---------------------------- mio. kr. ------------------------

Tildelt stipendium til borgere fra EU-, EØS samt Schweiz

Ligestillingsårsag

SU-bekendtgørelsens § 9

30 timer/uge i 2 år

5 års fast ophold

Integrationslov

Islændinge bosat før 1946

Sydslesviger

Under 20 år ved indrejsen m. forældre

Ægteskab med dansker

SU-bekendtgørelsens § 2-8

EU arbejdstager

EU barn m.fl. (direkte efterkommer), bosat i DK

EU barn m.fl. (direkte efterkommer), ikke bosat i DK

EU forælder m.fl. (slægtning i opstigende linje)

EU kontinuitet

EU omskoling

EU ægtefælle

EU 5 års ophold

Gamle ligestillingsårsager

103

122

139

202

236

285

321

376

482

3,1

7,9

0,8

0,0

13,7

28,8

3,7

Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet

19,5

0,8

0,2

0,6

0,0

3,1

16,4

1,5

Anm.: En rabatmodtager, der har modtaget støtte med forskellige ligestillingsårsag for hver uddannelse

tælles med hvert sted, men kun en gang i totalen. For modtagere, der er blevet tildelt støtte efter flere

årsager i løbet af en uddannelse, er støtten i en måned kategoriseret efter den sidste årsagsangivelse

inden denne måned.

1) Antallet af modtagere i rækken afviger som følge af en teknisk opdatering marginalt fra tidligere

opgørelse sendt til notat af 4. marts 2014, EUU, Alm. del, Bilag 308. Schweiz indgik ikke sammen

med EU- og EØS-borgere i notat af 4. marts 2014, EUU, Alm. del, Bilag 308 blev støttemodtageren

sat under den første ligestillingsårsag på uddannelsen, også selv om der senere på denne uddannelse

var blevet angivet en anden ligestillingsårsag.

2) Schweiziske statsborgere er via aftaler også omfattet af EU-retten vedr. studiestøtte.

3) Tidligere SU-bekendtgørelsens § 66.

4) Tidligere SU-bekendtgørelsens § 67.

Ligestillingsårsager anvendt inden regelændringer i 2006, hvor dele af EU’s opholdsdirektiv samti-

dig blev implementeret i SU-loven.

I 2012 modtog i alt ca. 42.800 studerende på de videregående uddannelser befor-

dringsrabat

. Heraf var 1,8 pct. statsborgere fra EU/EØS-lande.

I notat af 4. marts 2014, EUU, Alm. del, Bilag 308 indgik ikke oplysninger om befordringsrabat i 2012.

I notat af 4. marts 2014, EUU, Alm. del, Bilag 308 indgik angiveligt oplysninger om befordringsrabat i

videregående uddannelser i 2013. Grundlaget for disse oplysninger er dog ikke kendt.

Side

8/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Danske regler om Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU)

3.1. Hvem kan få SVU?

SVU gives efter § 2 i SVU-loven

§ til uddannelsessøgende, der er beskæftiget uden

offentligt tilskud som lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende. Det er

herudover en betingelse, at den uddannelsessøgende for at få SVU skal være til-

meldt folkeregisteret i Danmark eller være dansk statsborger eller i henhold til

international overenskomst (EU-retten eller EØS-aftalen) have ret til SVU på lige

fod med danske statsborgere.

For at få SVU til uddannelse på folkeskoleniveau og gymnasial uddannelse (lovens

kapitel 3) er det en betingelse, at den uddannelsessøgende har været i beskæftigelse

hos nuværende arbejdsgiver i mindst 26 uger, umiddelbart før uddannelsen begyn-

der. Er den uddannelsessøgende sæsonarbejder, løsarbejder eller vikar, kan de 26

uger hos samme arbejdsgiver optjenes over en periode på 2 år. Kravet om beskæfti-

gelse kan alene opfyldes ved beskæftigelse på en arbejdsplads i Danmark.

For at få SVU til videregående uddannelser (lovens kapitel 4) er det en betingelse,

at den uddannelsessøgende er beskæftiget. Den uddannelsessøgende skal herud-

over inden for en periode på 5 år, før uddannelsen begynder, have været i beskæfti-

gelse svarende til mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse. Er den uddannelsessøgende

deltidsbeskæftiget, dog svarende til mindst 2 års fuldtidsbeskæftigelse. Også be-

skæftigelse i udlandet kan indgå i dette krav om forudgående beskæftigelse

For uddannelsessøgende, der er i beskæftigelse som lønmodtagere, er det yderlige-

re en betingelse, at lønmodtageren træffer aftale med sin nuværende arbejdsgiver

om orlov til deltagelse i uddannelse, mens lønmodtageren er i uopsagt stilling.

På denne baggrund vil de EU- og EØS-statsborgere, der har ret til SVU, samtidig

opfylde betingelserne for at kunne betragtes som vandrende arbejdstagere eller

selvstændige erhvervsdrivende efter EU-retten.

3.2. Hvad gives SVU til?

Efter lovens § 12 gives SVU som tilskud til dækning af den uddannelsessøgendes

leveomkostninger for en periode, der svarer til den normerede uddannelsestid.

SVU til heltidsuddannelse udgør et beløb pr. uge svarende til 80 pct. af arbejdsløs-

hedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. Ved

deltidsuddannelse nedsættes SVU forholdsmæssigt, jf. lovens § 13. Herudover kan

børne- og undervisningsministeren efter lovens § 7 fastsætte nærmere regler om, at

staten yder tilskud til hel eller delvis dækning af deltagerbetaling til beskæftigede

uddannelsessøgende, der modtager SVU til uddannelse på folkeskoleniveau og til

gymnasial uddannelse. Efter bekendtgørelsens § 14

ydes SVU til deltagerbetaling

svarende til den faktiske deltagerbetaling. Der gives kun SVU til uddannelse i

Danmark.

Jf. bekendtgørelse af lov nr. 364 af 9. april 2014 om statens voksenuddannelsesstøtte

Et udkast til lovforslag, der harmoniserer kravet til den forudgående beskæftigelse har den

3. oktober 2014været sendt i høring. Med forslaget den uddannelsessøgende uanset hvilken

uddannelse, der søges om SVU til have været i beskæftigelse i mindst 26 uger hos nuværende

arbejdsgiver inden uddannelse med SVU.

Jf. bekendtgørelse nr. 917 af 3. juli 2013 om statens voksenuddannelsesstøtte

Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet

Side

9/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3. Vandrende arbejdstageres brug af ydelser efter SVU-loven

Tabel 4: Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i almene og videregå-

ende uddannelser samt heraf ydet til EU-/EØS-borgere og statsborgere

fra EU-11

2008

SVU-modtagere

Alle almen uddannelse

Statsborgerskab:

Tredjelande

Danmark

Uoplyst

EU- og EØS-lande samt Schweiz

-heraf EU-11

Alle videregående uddannelse

Statsborgerskab:

Tredjelande

Danmark

EU- og EØS-lande samt Schweiz

-heraf EU-11

Almen og videregående udd. i alt

-heraf EU-/EØS-lande samt Schweiz

-heraf EU-11

Tildelt SVU

Alle almen uddannelse

Statsborgerskab:

Tredjelande

Danmark

EU- og EØS-lande samt Schweiz

-heraf EU-11

Alle videregående uddannelse

Statsborgerskab:

Tredjelande

Danmark

EU- og EØS-lande samt Schweiz

-heraf EU-11

Almen og videregående udd. i alt

-heraf EU-/EØS-lande samt Schweiz

-heraf EU-11

277

351

324

521

378

686

363

550

295

344

285

321

281

165

332

264

387

157

370

300

292

9.210

121

13.934

821

13.347

203

22.126

980

221

17.809

313

25.164

955

228

23.094

369

29.058

895

309

16.862

227

21.213

645

255

16.747

274

20.107

498

122

409

3.470

702

9.360

537

7.208

778

195

13.612

448

5.894

642

198

18.191

435

4.568

526

268

23.534

406

3.253

419

236

17.142

244

2.565

224

17.076

2009

2010

2011

2012

2013

------------------------ antal ---------------------------------

4.581

8.525

6.984

5.529

4.078

3.033

Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet

------------------------ mio. kr. -----------------------

190

299

181

Anm.: I tabellen indgår schweiziske statsborgere sammen med statsborgere fra EU- og EØS-lande. I

visse tilfælde kan schweiziske statsborgere få SVU jf. EU-retten. I notat af 4. marts 2014, EUU,

Alm. del, Bilag 308 indgik Schweiz under tredjelande.

Side

10/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Enkelte SVU-modtagere har fået støtte både i almen og videregående uddannelser i løbet af året.

De indgår begge steder, men kun en gang under almen- og videregående uddannelse i alt.

Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet

Side

11/11