PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 60
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

26. november 2014

Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra det åbne samråd i

Uddannelses- og Forskningsudvalget tirsdag den 25. november 2014 vedr. dimen-

sionering.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

1680 5408

Med venlig hilsen

Ref.-nr.

14/000859-31

Sofie Carsten Nielsen

Side

1/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DET TALTE ORD GÆLDER

Spørgsmål G-H:

Efter ønske fra Annette Vilhelmsen (SF) har udvalget stillet følgende spørgsmål:

Samrådsspørgsmål G

Ministeren bedes i et hasteindkaldt samråd redegøre for: Hvordan og hvornår

studenterorganisationerne har været inddraget, og hvordan deres betragtninger

indgår i ministerens model for dimensionering? Hvordan og hvornår

erhvervsakademierne har været inddraget, og hvordan deres betragtninger indgår i

ministerens model for dimensionering?

Samrådsspørgsmål H

Ministeren bedes i et hasteindkaldt samråd redegøre for: Hvordan

dimensioneringsmodellen tager hensyn til regionale forhold? Hvilken evidens, der

ligger til grund for ministerens gennemsnitsbetragtning? Hvordan regionale

beskæftigelsestal og -profiler har haft indflydelse på dimensioneringsmodellen?

Om de regionale uddannelsesinstitutioner får mulighed for at foretage

”studieflytninger” inden for egen institution? Hvis ikke, hvilke økonomiske

konsekvenser vil det have for de berørte institutioner?

Svar:

Tak for det. Og tak for spørgsmålene. Som formanden sagde, så er det kun et par

uger siden, jeg sidst havde anledning til at redegøre for modellen.

Så tak for de konkrete spørgsmål. Jeg er meget ked af, hvis jeg ikke fik dem

besvaret på daværende tidspunkt, hvis de blev stillet. Men det får jeg så anledning

til nu.

Så for ikke at gentage mig selv mere end nødvendigt, så prøver jeg at fatte mig i

korthed og gå direkte til besvarelsen af de spørgsmål, som udvalget har stillet mig

efter ønske fra Annette Vilhelmsen.

I forhold til

samrådsspørgsmål G

så har jeg drøftet dimensionering med

rektorerne for de videregående uddannelsesinstitutioner ved flere lejligheder.

Som bekendt så var en øget brug af dimensionering på de videregående

uddannelser en del af regeringens vækstudspil, ”Danmark

helt ud af krisen -

virksomheder i vækst”

fra maj 2014 og også den efterfølgende

”Aftale om en

vækstpakke”

der så kom til i juni.

Og dimensionering indgik f.eks. som del af min tale på Uddannelsesmødet 2014 i

foråret.

Efter udmeldingen, den konkrete udmelding, med den konkrete model for øget

dimensionering i slutningen af september har jeg haft en løbende dialog med de

forskellige rektorkollegier. Og gælder selvfølgelig også erhvervsakademierne.

Og jeg vil gerne understrege, at jeg har haft en god og konstruktiv dialog med

erhvervsakademierne og rektorkollegierne.

Side

2/6

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er bestemt min opfattelse, at der faktisk generelt er forståelse for, at det er

nødvendigt at tilpasse udbuddet af uddannelser til arbejdsmarkedets behov i højere

grad, end det bliver gjort i dag.

Dimensioneringsmodellen er jo en samlet model, som omfatter alle videregående

uddannelser. Både korte, mellemlange og lange. Og de kunstneriske uddannelser er

som bekendt ikke med, da der pågår et særskilt udvalgsarbejde på det område.

Som det også er jer bekendt, så har jeg sammen med Danske Universiteter den 4.

november 2014 lavet en fælles forståelse af, hvordan optaget på de dimensionerede

universitetsuddannelser skal tilpasses, så færre uddannes til arbejdsløshed.

Og der indgår også elementer, som tilgodeser nogle af de udfordringer, som

erhvervsakademierne og professionshøjskolerne har gjort opmærksom på.

Og for at svare på den del, som er meget speifik her, så er der mulighed for, at

alle

videregående uddannelsesinstitutioner kan omflytte den udmeldte dimensionering

på tværs af hovedområder, tværs uddannelsesgrupper inden for de identificerede

uddannelsesgrupper og enkeltuddannelser med systematisk overledighed, som er i

modellen.

Der er også mulighed for, at

alle

videregående uddannelsesinstitutioner, dem alle

sammen, i forbindelse med implementeringen af dimensioneringen kan flytte op til

15 pct. af den udmeldte dimensionering til andre, ikke-dimensionerede

uddannelser, så længe det kan begrundes f.eks. med udgangspunkt i

ledighedsstatistikken for de pågældende uddannelser.

Og endelig så kan institutionerne også indgå aftaler om at omfordele

dimensioneringen på tværs af institutioner eller på tværs af uddannelser inden for

de fastsatte lofter for optaget.

Så formålet, selvom det måske bliver en lille smule gentagelse, men ikke desto

mindre er formålet ikke mindre uddannelse, men at flytte noget af optaget fra

uddannelser med høj overgang til ledighed til uddannelser med bedre jobudsigter.

Og det er vigtigt, at de videregående uddannelser i højere grad har fokus ikke bare

på sidste eksamen, men også på første job.

For mig handler det om at tage ansvar for de kommende studerende, som skal

bruge år på at dygtiggøre sig, at der også er større chance for et job i den anden

ende.

Og det er uden tvivl, at det er en stor opgave for de enkelte institutioner, og jeg ved

også godt, at der er steder, hvor det gør ondt. Det er åbenlyst.

Derfor har det også været min udmelding, at hvis der er konkrete utilsigtede

konsekvenser, det har jeg sagt fra starten, jamen så vil vi tage hånd om dem.

Og det har vi gjort. I de sidste to uger og forsat i denne uge har alle de berørte

institutioner været inviteret til en drøftelse i ministeriet hver for sig, en drøftelse af

Side

3/6

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvordan dimensioneringsplanen så konkret skal udmøntes på den enkelte

institution. Jeg tror også, at jeg redegjorde for det i forrige samråd. Men nu har der

altså været afholdt i hvert fald en del af møderne. Og tilbagemeldingen er, at det

har været frugtbare møder, hvor der har været god mulighed for at drøfte og finde

løsninger også på de særlige regionale problemstillinger i forhold til konkrete

uddannelsesudbud, som er rundt omkring.

For mig og regeringen handler det ikke om institutionsspecifikke ønsker. Det

handler om udfordringer af helt særlig karakter. Altså om at sikre en fornuftig

balance i forhold til arbejdsmarkedet.

Og derfor er det også en klar opfordring til alle institutionerne, det har jeg og

styrelsen også givet, at undersøge mulighederne for at øge antallet af pladser på

nogle af de uddannelser, der har gode jobudsigter, stor søgning, og hvor der ikke er

ikke er fastlagt andre begrænsninger.

Så det er forhåbentlig også det, der bliver arbejdet med nu.

I forhold til så det andet delspørgsmål under samrådsspørgsmål G, så er det rigtigt,

at studenterorganisationerne har ikke været inddraget i udarbejdelsen af

dimensioneringsmodellen.

Jeg holdt møder med adskillige repræsentanter for de studerende, og nogen af dem

er her også kan jeg se. Hvor vi har drøftet alle mulige uddannelsespolitiske emner,

og vi har også drøftet dimensionering. Og vi har haft lejlighed til hver især at

fremlægge vores synspunkter. Jeg tror, at vi har lyttet til hinanden, de studerende

og jeg.

Men jeg er også helt overbevist om, og det tror jeg de kan nikke genkendende til, at

vi har ikke været enige i denne her sag.

Jeg synes, at det er meget positivt, hvis studenterorganisationerne har lyst til at

bidrage til den proces, der foregår ude på institutionerne, hvor tilrettelæggelsen og

udmøntningen af dimensioneringen jo nu skal finde sted. Det er jo der arbejdet

ligger nu.

Så vil jeg gå videre til at besvare

samrådsspørgsmål H,

som jo også har en

række delspørgsmål.

Det er en helt grundlæggende antagelse, at dimittenderne fra de videregående

uddannelser uddannes til et landsdækkende arbejdsmarked.

Det er ikke en antagelse, som bygger på en eller anden konkret rapport, eller

analyse.

Det er baseret på regeringens politiske opfattelse af, at vi som land er nødt til at

stille krav til mennesker om, at de er villige til at bevæge sig efter arbejde, hvis det

er det, der er nødvendigt. Det er i øvrigt min opfattelse, at der er bred politisk

opbakning til det.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

4/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Og hvis vi vil have solide forsknings- og uddannelsesmiljøer bag uddannelserne, så

kan vi ikke udbyde alle uddannelser over alt i landet.

Efterspørgslen efter nogle uddannelser kan jo endda nogen steder være så lille, at

det ikke er bæredygtigt, at de udbydes mere end et eller få steder i landet.

Så rent metodisk har vi set på, om der på landsplan bliver uddannet for mange

dimittender fra bestemte uddannelser.

Når vi ser på uddannelserne samlet, så sikrer vi desuden et mere solidt og pålideligt

datagrundlag, og det har jo også været afgørende.

Institutionerne har så stor fleksibilitet, når de skal fordele dimensioneringen på de

berørte uddannelser.

Og jeg tror også, at jeg nævnte før, så er det muligt for institutionerne at indgå

aftaler om at omflytte dimensioneringen både på tværs af berørte hovedområder og

uddannelsesgrupper på tværs af institutioner inden for de fastsatte lofter for

optaget.

Det er også muligt for den enkelte institution at flytte op til 15 pct. af den udmeldte

dimensionering til uddannelser, som ikke er udtaget til dimensionering, men som

altså har udfordringer med beskæftigelsen for deres dimittender.

Så uddannelsesinstitutionerne har med den forståelse, og den model vi er nået

frem til, selv meget betydelig indflydelse på den endelige udmøntning.

Og jeg forventer, at de også vil benytte den fleksibilitet selvfølgelig til at tage

relevante hensyn på de enkelte institutioner og sikre, at det bliver nogle

bæredygtige løsninger for de enkelte uddannelser.

Når det er sagt, så er jeg selvfølgelig ikke blind for, at det er en mekanisk model,

fordi den skal favne som den skal, og så kan der godt være steder, hvor den rammer

skævt.

Og det har jeg sagt fra starten. Der kan være konkrete regionale problemstillinger

af særlig karakter, som der så skal tages hånd om særskilt.

Og det gælder ikke mindst for erhvervsakademierne, som ligesom

professionshøjskolerne har en særlig forpligtigelse til at sikre udbud af uddannelser

i deres regionale dækningsområder. De har en regional dækningsforpligtelse. Og

det har vi også sagt fra starten, at det vil vi tage hånd om i dialogen med de enkelte

institutioner.

Og i de møder som ministeriet har afholdt de sidste uger med alle berørte

institutioner, da har det været med det klare formål at få klarlagt eventuelle særlige

regionale udfordringer i forhold til konkrete uddannelsesudbud og i forhold til at

finde en balanceret løsning, hvor det har været nødvendigt.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

5/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Og bare lige understrege igen, at målet tager afsæt i de studerende, og deres

chancer for at få et relevant job efter studierne. Målet tager ikke afsæt i

institutionsspecifikke ønsker.

Men i forhold til det sidste delspørgsmål, der er her, under samrådsspørgsmål H, så

må jeg forstår det sådan, at spørgeren spørger til muligheden for at flytte

uddannelsesudbud inden for samme institution fra en geografisk placering til en

anden.

Som udgangspunkt kan erhvervsakademier og professionshøjskoler kun blive

godkendt til uddannelsesudbud inden for deres vedtægtsbestemte

dækningsområde i dag.

Det gælder også ved flytning af uddannelsesudbud.

Så hvis et erhvervsakademi, en professionshøjskole eller et universitet for den sags

skyld skulle ønske at flytte et godkendt udbud til en anden by, så er det som i dag

omfattet af reglerne om prækvalifikation og akkreditering.

Akkrediteringen skal jo sikre, at uddannelsen fortsat er tilknyttet et relevant fagligt

miljø på det nye udbudssted.

Så det ændrer dimensioneringsmodellen ikke på. Altså det her med

institutionernes muligheder for at flytte uddannelsesudbud inden for egen

institution. Det er akkreditering og prækvalifikation.

Også bare som afslutning understrege, at det her er ikke, for regeringen, en

sparerøvelse. Vi er ikke interesserede i, at spare en krone på det her.

Vi ønsker ikke, at færre skal tage en videregående uddannelse, men vi ønsker, at

optaget i højere grad fremadrettet skal ske på uddannelser med gode

jobmuligheder. Og modellen er også fleksibel i den forstand, at ændrer

ledighedstallene sig, der hvor der bliver skruet ned, så ændrer vi også

dimensioneringen.

Uddannelsesbevillingerne, det er det sidste, der bliver spurgt til, de følger de

studerende. Det indebærer selvfølgelig, at et lavere optag også vil betyde en lavere

uddannelsesbevilling til lige præcis det sted.

Men omvendt også, at et øget optag betyder stigende uddannelsesaktivitet og

taxameterbevillinger, der hvor der kommer flere ind.

Tak for ordet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

6/6