Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 58
Offentligt
1425067_0001.png
Til Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K.
24. november 2014
Tak for det tilsendte svar fra Uddannelsesministeren angående Almen Dannelse/KLM i
læreruddannelsen samt den redegørelse fra Danske Professionshøjskoler (UC), som svaret baserer
sig på.
Vi må imidlertid konstatere, at svarene næsten ikke forholder sig til de problemer, vi påpeger i
vores henvendelse af 23.6.14. I stedet præsenteres en række overvejende irrelevante oplysninger og
konklusioner – der i bedste fald er misvisende og i værste fald er vildledende. De nedslående
pointer fra henvendelsen står derfor desværre stadig ved magt. Nedenfor vil vi uddybe hvorfor.
1. En fagligt skæv bekendtgørelse
Det står klart, at UC-redegørelsen forstår begrebet
almen dannelse
anderledes end forligspartierne
bag læreruddannelsen, - og i øvrigt også anderledes end os, som underviser i Almen
Dannelse/KLM. Dette afspejles i bekendtgørelsens tilblivelse:
Professor i pædagogik Jens Rasmussen og andre centralt placerede rådgivere foreslog oprindeligt, at
KLM blev afskaffet for at give plads til mere pædagogik. Efterfølgende har han i pressen advokeret
for, at almen dannelse i stedet spredes ud over alle fag, - og at dannelsens historisk-kulturelle
dimension er irrelevant i forhold til nutiden.
Forligspartierne V,K og DF præciserede dog – suppleret af EL og LA, at man ikke ønskede faget
afskaffet men derimod styrket - og i nogenlunde den samme form med både en idéhistorisk og en
nutidig dimension. Altså den dannelse, der ligger i at arbejde sammenhængende med
medborgerskab, idéhistorie, demokrati, religion og grundlæggende etiske, eksistentielle og
samfundsværdimæssige spørgsmål som baggrund for at være lærer.
Efterfølgende har Jens Rasmussen alligevel gjort sit yderste for at dreje faget KLM i retning af sit
eget fagområde. Han har således personligt gennemrettet bekendtgørelsen efter at denne var
udarbejdet af en KLM-faggruppe: Altså streget KLM-relevante videns- og færdighedsmål ud og
erstattet dem med begreber og færdigheder fra sit eget, pædagogiske fag.
På baggrund af vore protester sidste år blev halvdelen af teksten, nemlig
vidensmålene,
af
daværende uddannelsesminister Morten Østergaard ”rettet tilbage” inden offentliggørelse, men ikke
de parallelle
færdighedsmål.
Det har afstedkommet de problemer i bekendtgørelsesteksten, som vi
påpeger: At KLM-vidensmålene skævvrides af de pædagogisk tonede færdighedsmål. Vi vedlægger
Jens Rasmussens tendentiøse ændringer sidst i dette dokument til orientering.
Vi mener derfor, at bekendtgørelsestekstens anden halvdel,
færdighedsmålene,
nødvendigvis må
ændres tilbage, hvis faget skal udmøntes efter forligets hensigt.
Eftersom ministeriet mener at kunne ignorere dette brud på forligets hensigt, vil vi bede
uddannelsesudvalget sikre dette.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425067_0002.png
2. Irrelevante, manglende og selektive informationer i UC-redegørelsen
UC-redegørelsen stabler informationer op, som generelt intet har at gøre med de spørgsmål, vi har
rejst, mens den undlader at fortælle, at de 17 ECTS, som KLM tidligere krævede for at gå til
eksamen, flere steder (VIA, UCC, UCSJ og UCS/Esbjerg) er reduceret til kun 10.
Derudover citeres censorrapporten om AD/KLM uden at der gøres opmærksom på, at
hovedkonklusionen i rapporten er nærmest det modsatte af UC-redegørelsens: At mange og erfarne
censorer udtrykker skarp kritik og bekymring for fagets rammer (s. 137-139). Rapporten rejser i
øvrigt spørgsmålet om de studerendes retssikkerhed, når eksamensgrundlaget i faget varierer
mellem 10 og 20 ECTS (s. 21).
Ironisk nok bekræfter UC-redegørelsen alligevel selv, at KLM faktisk er reduceret: ”En del
kommentarer (fra censorrapporten) går på
det reducerede omfang af fagområdet – en skæbne dette
fagområde deler med en lang række andre fagområder”(s.
4). Her er endelig et punkt, hvor
redegørelsen afspejler fagets faktiske forhold, - men altså ikke forligstekstens intentioner.
For god ordens skyld vil vi dog her kommentere redegørelsens enkelte punkter:
Jens Rasmussens nævnte, alternative opfattelse af almen dannelse fylder meget i redegørelsen. Fx. at
almen dannelse sker i alle fag, at læreruddannelsen generelt skal kvalificere til ”aktiv medvirken i et
demokratisk samfund” (”nutidig” dannelse), mens studerende med interesse for religion og ”Danmarks
historie og kulturarv”, kan henvende sig i undervisningsfagene religion, historie eller samfundsfag.
Det er udmærket, men det har intet med AD/KLM-sagen at gøre. Det er jo ikke
almen
dannelse, hvis
ikke det er et
alment
fag, d.v.s. fælles for alle.
Det indlagte skema er bemærkelsesværdigt at læse, og slørende snarere end opklarende. De
problematiske tal pakkes ind i irrelevante informationer, såsom karaktergennemsnit og fagets placering
på 1. år.
Ligeledes opregnes fagets størrelse på en bemærkelsesværdig måde ved at medregne, at man som
studerende nogle steder kan tilvælge specialiseringsmoduler, som kan bringe én op på 15-20 ECTS.
Men det nævnes ikke, at disse moduler er valgfri og slet ikke er forudsætning for at gå til eksamen i
faget.
Det nævnes derfor heller ikke, at eksamen mange steder kan gennemføres - og de facto bliver
gennemført - efter 10 ECTS.
Derudover er specialiseringsmodulerne ofte tværfagligt anlagt, hvilket reelt ofte betyder, at fagets
videns- og færdighedsmål kun tangeres perifært. Altså reelt endnu en svækkelse af fagets faglige kerne.
Modsat UCN, hvor faget også indgår i et tværfagligt modul, men her er modulet eksamensgrundlag. I
censorrapporten fremhæves denne ordning – på 20 ECTS – som fagligt vellykket.
Hvad der ikke fremgår af skemaet, er altså, at studerende på VIA, UCC, UCSJ og UCS/Esbjerg kan gå
til eksamen i AD/KLM alene på baggrund af 10 ECTS-point. Og intet forhindrer andre UC’er i at følge
deres eksempel, - hvilket da også til stadighed overvejes rundt omkring, senest dette semester i
Haderslev (UCS).
At censorrapporten anfører censorernes vurdering af ”eksamensforløb
i lyset af Bekendtgørelsen og
Studieordningen”
som overvejende positivt, er vi som undervisere glade for. Succesen skyldes dog især
vores, eksaminatorernes, bestræbelse på at håndtere fagets forligsstridige rammer loyalt, således at
misforholdene ikke går ud over de studerende.
Eftersom ministeriet mener at kunne ignorere dette brud på forligets hensigt, vil vi bede
uddannelsesudvalget følge op på dette, - fx. at indskrive et minimumskrav til ECTS (20) i
bekendtgørelsesteksten.
____________
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ministeriets konklusion - at implementeringen af AD/KLM sker helt efter forligets hensigt - er
baseret på den vildledende redegørelse fra Danske Professionshøjskoler. Som vi her har påvist, er
dette ikke tilfældet.
Vi må derfor fastholde, at behandlingen af faget Almen Dannelse/KLM snarere har karakter af
afvikling end af udvikling - i bekendtgørelsestekst, i organisering og i størrelse - på trods af en
klart formuleret hensigt i forligsteksten. Vi vil derfor bede uddannelsesudvalget tage sagen op.
Vi vil gerne tilføje, at sagen er bekymrende i et bredere, politisk perspektiv end blot KLM:
Lige nu diskuteres det i pressen, om den administrative proces med at virkeliggøre en ministers
politik kan have en uheldig tendens til løsrive sig fra sit brede politiske mandat. KLM forekommer
at være et eksempel på dette:
Tidligere uddannelsesminister Morten Østergaard udnævnte og placerede sine rådgivere med et
betydeligt personsammenfald. Fx. er Jens Rasmussen gennemgående figur i både planlægning og
udformning af reformen, - i alle faser og på alle niveauer. Også i dag sidder Rasmussen med mange
kasketter på: Foruden at være en central rådgiver for ministeriet og professionshøjskolerne sidder
han i fx. Ph.D.-rådet for uddannelsesdforskning, i Forum for Koordination af
Uddannelsesforskning, i Råd for Børns Læring, i Konsortiet/Læringsløft 2020, samt fordelingen af
mærskmilliarden. Altså praktisk taget alle tildelinger, projekter og råd. Jens Rasmussen er således
en meget magtfuld embedsmand. Så magtfuld at det kan mærkes, hvis man kommer i vejen, som
KLM-sagen viser.
Det er ikke nødvendigvis sundt for demokratiet eller ytringsfriheden.
Vi er derfor i øvrigt glade for at læse, at uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen, som har
overtaget sagen efter Morten Østergaard, for nyligt har pointeret, at fagpersoner har pligt til at ytre
sig offentligt i tilfælde, hvor saglige forhold kræver det.
KLM-sagen afslører altså en administrativ proces, som ikke følger demokratiske beslutninger,
hvilket er virkeligt bekymrende. Til en start må nogen gøre opmærksom på misforholdene. Det er
det, vi gør nu.
Venlig hilsen
Marlene Printz Jellesen - Rose Maria Bering-Jensen - Johan Thorendahl - Jesper Kallesøe
- Niels Willert - Johannes Adamsen - Carsten Oxenvad - Britt Due Tiemensma - Bo
Stokholm - Solveig Fogh Rostbøll - Gry Eliassen - Niels Svoldgaard - Kirsten
Margrethe Andersen - Lakshmi Sigurdsson - Dorete Kallesøe - Inger Toftgaard Barrett
- Inger Vibeke Hansen - Jens-Peter Olesen - Jane Thygesen - Annette Haaber Ihle -
Mette Søgaard Andreasen - Niels Bundgaard - Knud Moos - Åse Merete Morsø - Inger
Lundager Knudsen - Jesper Garsdal - Christine Rørdam Thaning - Jørgen Jørgensen -
Peter Green Sørensen - Mona Høgh - Henrik Vestergaard Jørgensen - Henrik
Bækgaard - Simon Renault - Irene Larsen - Anne Skriver Knudsen - Laura Lundager Jensen
- Gabriella Dahm - Thomas Thomsen - Lene Vera Wagner - Marianne Vihøj
KLM-undervisere tilknyttet Læreruddannelsen UCN, UCL, UCS, UCN, UCC, UCSJ, VIA UC.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425067_0004.png
PS:
Vi ved ikke, hvem der har rådgivet professionshøjskolernes ledelseslag til, at AD/KLM
som det
eneste eksamensfag i læreruddannelsen
ikke skal have nogen selvstændig national faggruppe.
KLM-faget er derimod lagt under den pædagogiske, nationale faggruppe, altså Jens Rasmussens
egne fagfæller. Det har vores ellers udmærkede pædagogiske kolleger naturligvis ingen KLM-
faglige forudsætninger for, hvad de heller ikke påstår at have.
At UC-ledelseslaget nu lægger op til en mindre justering af den pædagogiske faggruppe, ændrer
ikke ved dette forhold: AD/KLM vil stadig kun have en mindretalsrepræsentation i et andet fags
faggruppe. Med andre ord:
AD/KLM som selvstændigt fag er afskaffet på nationalt, organisatorisk
niveau,
præcis som Jens Rasmussen oprindeligt foreslog.
_____________________________________________________________________________
Bilag
: Teksten før og efter Jens Rasmussens ændringer, dec. 2012:
De vigtigste ændringer er markeret med farver og overstregninger:
Den fjernede tekst med orange
og den
indsatte med blåt.
Bemærk, at den ændrede tekst er let ændret i f.t. høringssvaret, men ikke m.h.t. denne
tendens.
Øvrige rettelser, som forsøger at ændre faget fra et diskuterende/vurderende fag til mere praksisrettet pæd.-fag, er markeret med lysere
orange
hhv.
grønt.
Den reviderede 3. 12. 12
Kompetenceområde:
Almen dannelse (KLM)
Almendannelse/KLM omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt
håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel,
værdimæssig og religiøs mangfoldighed
.
Kompetencemål:
Den studerende kan
forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er
forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund
.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
kristendommens fortællinger, grundbegreber og
virkningshistorie i sammenhæng med forskellige
perioders menneske- og dannelsessyn
kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i
aktuel kontekst
Færdighedsmål:
Den studerende kan
vurdere sammenhænge og brydninger mellem
kristendom, sekularisering og skole i historisk og
aktuel belysning
reflektere over møder med
gå i dialog med
elever
og forældre med forankring i forskellige religioner
og livssyn
vurdere
håndtere
religiøse og kulturelle forhold i
skolens tradition og dagligdag
forholdet mellem
religion,
kultur og politik i
evangelisk-luthersk kristendom
religion
og andre
livsanskuelser, typer af sekularisme og deres
konsekvenser for skolens dagligdag
etiske traditioner og deres
religiøse,
idéhistoriske
vurdere
anvende
forskellige typer af etisk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425067_0005.png
baggrund
ritualer og eksistenstolkning i udvalgte
religiøse
filosofiske
og
filosofiske
religiøse
traditioner
argumentation
organisere professionelt samarbejde omkring
komplekse etiske og religiøse udfordringer i
skolen
begrundet foreslå organisering af undervisning,
forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur,
der bygger på åndsfrihed, ligeværd og
demokratisk dannelse
vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål i
sammenhæng med
udvikle
sammenhængen
mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle
dannelsesopgave
menneskerettigheder, børns rettigheder og
idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen
herunder relationer
og spændinger
mellem
menneskerettigheder,
religion
og demokrati
forskellige former for borgerskab, medborgerskab og
verdensborgerskab i idéhistorisk perspektiv,
– samt
kendskab til forskellige former for retsligt, politisk,
socialt, religiøst og kulturelt borgerskab
historisk og
aktuelt perspektiv
den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund
for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed
og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og
inklusion i skolen
organisere inkluderende undervisning i
spændingsfeltet mellem individ og fællesskab
Referencer
:
- Censorrapporten:
http://admin.laerercensor.dk/files/beretninger/2014%20laerer%20aarsberetning%20web.pdf
- Jesper Tynell:
Mørkelygten,
Forlaget Samfundslitteratur 2014 (rejser debatten om en udemokratisk
embedspraksis)
- Michael Böss:
Det demente samfund,
2014 (fortolker KLM-sagen i lyset af denne demokratisk
uheldige udvikling)