Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 54
Offentligt
1423634_0001.png
Samlenotat
Konkurrenceevnerådsmødet den 5. december 2014
(forsknings- og rumdelen)
Forskning
Punkt 1
Videnskab med og for samfundet
- Politisk drøftelse
[oplæg til drøftelse afventes]
Rådskonklusioner vedrørende samarbejde om
Middelhavsområdet
- Vedtagelse
Rådskonklusioner vedrørende fremskridt for det
europæiske forskningsrum
- Vedtagelse
Rådskonklusioner vedrørende forskning og inno-
vation som kilde til fornyet vækst
- Vedtagelse
Side 2
Punkt 2
Side 4
Punkt 3
Side 6
12. november 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Punkt 4
Side 6
Rumdelen
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
14/020155-05
Punkt 5
Europæisk rumpolitik
a) Den europæiske rumindustris konkurren-
ceevne som central faktor for den europæi-
ske økonomi
-
Udveksling af synspunkter
b) Rådskonklusioner vedrørende den euro-
pæiske rumpolitik - retning og fremtidige
udfordringer
-
Vedtagelse
Side 11
Side
1/13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423634_0002.png
Punkt 1
Videnskab med og for samfundet
- Politisk drøftelse
[oplæg til drøftelse afventes]
1. Resumé
Videnskab med og for samfundet er et tværgående delprogram i forskningspro-
grammet i Horisont 2020, der skal bidrage til at knytte tættere bånd mellem
forskningsverdenen og samfundet generelt. Formandskabet lægger op til en poli-
tisk drøftelse af emnet [afventer oplæg].
2. Baggrund
Videnskab med og for samfundet er et af de små delprogrammer i forskningspro-
grammet Horisont 2020 med et samlet budget på omkring 0,6 procent af det sam-
lede budget for Horisont 2020 på omkring 592 mia. kroner. Formålet med delpro-
grammet er at skabe grundlag for et samarbejde mellem samfundsaktører og vi-
denskaben i hele forsknings- og innovationsprocessen gennem fremme af Ansvarlig
Forskning og Innovation/Responsible Research and Innovation (RRI).
Opslagene i det aktuelle arbejdsprogram under Horisont 2020 understøtter dette
formål ved at forbinde videnskabelig excellence med social bevidsthed og ansvar-
lighed. Arbejdsprogrammet støtter projekter, der:
øger unges interesse for en videnskabelig uddannelse og karriere
øger ligestilling i forskning og innovation
integrerer samfundet i forskning og innovation
ansvarlig Forskning og Innovation (RRI).
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
RRI-pakken sigter overordnet på 1) at engagere samfundet i Horisont 2020’s
forskningsaktiviteter, 2) at sikre bedre adgang til videnskabelige resultater, 3) at
sikre bedre inddragelse af ligestillingsdimensionen, 4) at tage hensyn til den etiske
dimension i forskning og innovation og endelig 5) at fremme formel og uformel
uddannelse til videnskab.
3. Formål og indhold
Formandskabet forventes at sætte en politisk drøftelse af ”Videnskab med og for
samfundet” på dagsorden.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist
den 11. november 2014. Høringen gav anledning til følgende bemærkning:
Side
2/13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423634_0003.png
Akademikerne anfører, at det, med henblik på at øge unges interesse for en viden-
skabelig uddannelse og karriere og øge ligestillingen i forskning og innovation, er
værd at have fokus på, at øget konkurrence om de nationale forskningsmidler og
færre basismidler til institutionerne betyder flere midlertidige stillinger. Akademi-
kerne påpeger, at det dermed bliver mindre attraktivt for kvalificerede forskere at
gå videre i en forskerkarriere – hvilket i særdeleshed gælder for kvinderne.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Ikke relevant
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter de prioriteringer, som delprogrammet Videnskab med og for
samfundet understøtter, herunder arbejdet hen imod et højere uddannelsesniveau
blandt unge, hvor flere vælger en videnskabelig uddannelse og karriere samt lige-
stilling mellem kønnene.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
3/13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423634_0004.png
Punkt 2
Rådskonklusioner vedrørende samarbejde om Middel-
havsområdet
- Vedtagelse
1. Resumé
For landene omkring Middelhavet udgør havet en geografisk og miljømæssig
samhørighed. De hurtigt voksende ændringer i befolkningssammensætningen,
socioøkonomiske forandringer samt klimaændringer truer den bæredygtige ud-
vikling af landene i området. Der er inden for det nuværende samarbejde mellem
EU og Middelhavslandene i form af forskellige ERA-Net ønsker om at udvikle et
artikel 185-initiativ på området, dvs. et offentlig-offentligt partnerskab. Det fore-
liggende udkast til rådskonklusioner sender et signal til Kommissionen om nær-
mere at vurdere muligheden og behovet for et styrket samarbejde, herunder even-
tuelt et artikel 185-initiativ.
2. Baggrund
For landene omkring Middelhavet udgør havet en geografisk og miljømæssig sam-
hørighed. De hurtigt voksende ændringer i befolkningssammensætningen, socio-
økonomiske forandringer samt klimaændringer truer den bæredygtige udvikling af
landene i området.
Under både det 6. og det 7. forskningsrammeprogram har samarbejdet på området
været indkapslet i flere ERA-Net (MARIFISH, MARINERA, MIRA, MED-SPRING
og ERANET_MED), og der er i Horisont 2020 hjemmel til at fortsætte samarbej-
det, som dækker bredt over sundhed, miljø, vand, fiskeri osv.
3. Formål og indhold
Der er inden for det nuværende samarbejde mellem EU og Middelhavslandene i
form af forskellige ERA-Net visse ønsker om at udvikle et artikel 185-initiativ, dvs.
et offentlig-offentligt partnerskab.
Rådskonklusionerne støtter et stærkere samarbejde om forskning og innovation i
Middelhavsområdet med vægt på excellence og lægger op til, at Kommissionen skal
foretage en nærmere vurdering af muligheden og behovet for et styrket samarbejde,
herunder eventuelt et artikel 185-initiativ.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist
den 11. november 2014. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
4/13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423634_0005.png
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne forventes generelt at støtte vedtagelse af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt et stærkere samarbejde i Middelhavsområdet med vægt
på excellence.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
5/13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423634_0006.png
Punkt 3
Rådskonklusioner vedrørende fremskridt for det euro-
pæiske forskningsrum
- Vedtagelse
1. Resumé
Rådskonklusionerne er en reaktion på Kommissionens anden fremskridtsrapport
fra september 2014 om status for det europæiske forskningsrum (ERA), jf. KOM
(2014) 575. Fremskridtsrapporten blev præsenteret på konkurrenceevnerådsmø-
det (forskning) den 26. september 2014, og samlet peger rapporten på, at der er
sket gode fremskridt i bestræbelsen på at opfylde ERA-målene, men at det er en
løbende proces at færdiggøre ERA. Med rådskonklusionerne påpeges det, at der
fortsat er behov for en styrket indsats for at realisere ERA-målsætningerne og
herunder yderligere udvikling af ERA med fokus på excellence på tværs af hele EU
for at styrke EU’s globale konkurrenceevne og evne til at håndtere de store sam-
fundsmæssige udfordringer.
2. Baggrund
Det italienske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om det euro-
pæiske forskningsrum (ERA). Rådskonklusionerne vedrører det fremadrettede
arbejde med realiseringen af ERA.
Den 17. juli 2012 vedtog Kommissionen meddelelsen om det europæiske forsk-
ningsrum (ERA). Med meddelelsen ønskede Kommissionen at sikre en realisering
af den såkaldte femte frihed, som betyder fri bevægelighed for forskere og viden-
skabelig viden. Målsætningen er, at forskningsrummet skal være realiseret inden
udgangen af 2014. Meddelelsen fokuserer på de fem hovedindsatsområder 1) Øget
effektivitet i nationale forskningssystemer, 2) Forbedret samarbejde og konkurren-
ce på tværs af landegrænser, 3) Et mere åbent arbejdsmarked for forskere, 4) Lige-
stilling mellem mænd og kvinder samt integration af et kønsperspektiv inden for
forskning og 5) Optimal formidling og overførsel af videnskabelig information samt
bredere og hurtigere adgang til videnskabelige publikationer og data. For hvert af
de fem indsatsområder er der identificeret konkrete foranstaltninger, som skal
adresseres henholdsvis af medlemsstaterne, relevante universitets- og forsknings-
organisationer og Kommissionen.
Kommissionen vedtog den 15. september 2014 den anden fremskridtsrapport med
status på arbejdet med ERA, jf. KOM(2014) 575. Meddelelsen blev præsenteret og
drøftet på Konkurrenceevnerådsmødet den 26. september 2014 med efterfølgende
politisk drøftelse. Samlet set peger fremskridtsrapporten på, at der er sket gode
fremskridt i bestræbelsen på at opfylde ERA-målene, men at det er en løbende pro-
ces at færdiggøre ERA. Fremskridtsrapporten påpeger, at der ikke er én vej til op-
fyldelse af ERA-målene, men at det afhænger af den nationale kontekst og fremmes
af målerettede politikker i medlemsstaterne.
3. Formål og indhold
Det anerkendes i rådskonklusionerne, at Kommissionens anden fremskridtsrap-
port tilvejebringer en detaljeret status på implementeringen af de fem ERA-
prioriteter i medlemsstaterne samt den internationale dimension.
Med rådskonklusionerne påpeges det blandt andet, at der fortsat er behov for en
styrket indsats for at realisere ERA-målsætningerne og herunder yderligere udvik-
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
6/13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423634_0007.png
ling af ERA med fokus på excellence på tværs af hele EU for at styrke EU’s globale
konkurrenceevne og evne til at håndtere de store samfundsmæssige udfordringer.
Det understreges også i rådskonklusionerne, at realiseringen af ERA er en løbende
proces, og at der ikke findes én måde at opfylde ERA. Den kommende ERA-
køreplan, der forventes vedtaget i maj 2015, fremhæves som et vigtigt redskab til at
fokusere og fremme indsatsen på udvalgte nøgleområder.
Rådskonklusionerne understreger endvidere vigtigheden af, at monitorering af
ERA fremskridt fortsat sker som led i Det Europæiske Semester og opfordrer
Kommissionen til at evaluere og yderligere forbedre ERA monitoreringen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist
den 11. november 2014. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne forventes at støtte vedtagelse af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at der arbejdes for en styrket indsats på forsknings- og inno-
vationsområdet, herunder en realisering af ERA for at skabe et reelt indre mar-
ked for viden, forskning og innovation.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
7/13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423634_0008.png
Punkt 4
Rådskonklusioner vedrørende forskning og innovation
som kilde til fornyet vækst
- Vedtagelse
1. Resumé
Rådskonklusionerne er et indspil til Kommissionens igangværende midtvejseva-
luering af Europa 2020-strategien og herunder flagskibsinitiativet Innovation i
EU. Rådskonklusionerne er en reaktion på Kommissionens meddelelse om
”Forskning og innovation som kilde til fornyet vækst”, jf. KOM(2014) 339, der
fremhæver betydningen af investeringer i forskning og innovation samt reformer
som en sikker drivkraft for vækst. I rådskonklusionerne anerkendes det blandt
andet, at investeringer i forskning og innovation driver vækst og er nøglen til
jobskabelse. Meddelelsen blev drøftet på møde i Konkurrenceevnerådet den 26.
september 2014.
2. Baggrund
Rådskonklusionerne er en reaktion på den seneste meddelelse fra Kommissionen
om Forskning og innovation som kilde til fornyet vækst, jf. KOM(2014) 339. Med-
delelsen blev drøftet på mødet i Konkurrenceevnerådet d. 26. september 2014.
Meddelelsen fremhæver betydningen af investeringer i forskning og innovation
samt reformer som en sikker drivkraft for vækst. Samtidig fremhæves forslag, der
skal hjælpe EU-landene med at give deres budgetter størst mulig gennemslagskraft
på et tidspunkt, hvor mange lande stadig kæmper med budgetstramninger. Kom-
missionen påpeger, at det til stadighed er vigtigt at sikre større effektivitet og kvali-
tet i de offentlige F&U-udgifter, for at Europa kan indtage eller fastholde en leden-
de position på en lang række viden- og nøgleteknologiområder og for at udløse
investeringer i forskning og innovation fra erhvervslivets side. Særligt tre vigtige
generelle reformområder fremhæves: 1) Kvaliteten i strategiudviklingen og politik-
fastlæggelsen skal forbedres, og forsknings- og innovationsaktiviteter skal samles
ved hjælp af et stabilt flerårigt budget, som sikrer strategisk målrettede ressourcer,
2) F&U-programmernes kvalitet skal forbedres, blandt andet ved større konkurren-
ce i ressourceallokeringen, klare mål og forenkling og 3) De offentlige forsknings-
og innovationsinstitutioner skal gøres mere effektive, blandt andet ved hjælp af en
mere åben rekruttering og partnerskaber med erhvervslivet.
Kommissionen påpeger i sin meddelelse, at det økonomiske opsving giver Europa
mulighed for at flytte fokus over på at styrke væksten og samtidig holde reform-
tempoet for at sikre et holdbart opsving. Der peges på, at vækstforstærkende poli-
tikker har kunnet betale sig, og at de lande, der har investeret mest i forskning og
innovation før og under krisen, i gennemsnit har klaret sig bedst under den øko-
nomiske krise. Det understreges i Europa 2020-strategien og herunder de nylige
årlige vækstundersøgelser, at der er behov for at understøtte og hvis muligt øge de
vækstforstærkende udgifter til den overordnede indsats for finanspolitisk konsoli-
dering.
Der peges i meddelelsen på, at EU’s budget for 2014-2020 udgør et markant ret-
ningsskifte mod vækstforstærkende faktorer, idet man eksempelvis på forsknings-
og innovationsområdet har vedtaget en stigning på 30 % i det afsatte budget til
Horisont 2020. Yderligere forventes 83 mia. EUR investeret i forskning og innova-
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
8/13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423634_0009.png
tion og små- og mellemstore virksomheder gennem de nye europæiske struktur- og
investeringsfonde.
Der lægges dog også i meddelelsen vægt på, at den yderligere investering over EU’s
budget skal supplere og ikke erstatte investeringerne fra offentlige og private kilder
med henvisning til blandt andet EU-målsætningen om investeringer i forskning og
udvikling på 3 % af BNP i medfør af Europa 2020-strategien. Det påpeges i medde-
lelsen, at adskillige medlemsstater har skåret ned på de direkte udgifter til forsk-
ning og udvikling i forbindelse med deres finanspolitiske konsolideringsbestræbel-
ser, hvilket har været særligt iøjnefaldende siden 2012. Det anføres dog også, at
dette i visse tilfælde kompenseres via øgede skatteincitamenter til forskning og
udvikling. Der peges også på, at de fleste medlemsstater fortsat er langt fra deres
nationale forsknings- og udviklingsmål i henhold til Europa 2020-strategien, hvil-
ket primært skyldes, at erhvervslivet ikke investerer nok i forskning og udvikling.
Der henvises i meddelelsen til den ledsagende statusrapport om Innovation i EU,
hvoraf det fremgår, at der er stigende fremdrift for innovation i EU. Det fremhæves
i den forbindelse også, at EU-støtten til forskning og innovation er blevet grund-
læggende omlagt med det forenklede program Horisont 2020 med klare, målbare
målsætninger, der er rettet mod videnskabelig ekspertise, industrielt lederskab og
samfundsmæssige udfordringer.
3. Formål og indhold
I rådskonklusionerne anerkendes det blandt andet, at investeringer i forskning og
innovation driver vækst og er nøglen til jobskabelse. Det påpeges blandt andet, at
reformer af nationale forskningssystemer kan bidrage til effektivisering af investe-
ringer i forskning og innovation og sikre kvalitet i investeringerne, ligesom et kvali-
tetsløft i og effektivisering af de offentlige udgifter kan have en løftestangsvirkning
på de private investeringer. Det fremhæves blandt andet også, at det er vigtigt at
sikre de rette rammebetingelser for at styrke kvaliteten af de offentlige investerin-
ger, ligesom blandt andet behovet for robuste evalueringer og peer-review systemer
fremhæves. På det internationale område fremhæves blandt andet prioritering af
og tværnationalt samarbejde om de store samfundsudfordringer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist
den 11. november 2014. Høringen gav anledning til følgende bemærkning:
Akademikerne finder ikke, at øget konkurrenceudsættelse af forskningsmidler altid
fører til øget kvalitet. Akademikerne anfører, at det afgørende er at have en god
balance mellem konkurrenceudsatte midler og basismidler til de nationale forsk-
Side
9/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423634_0010.png
ningsinstitutioner. Desuden anføres det, at forskning ikke kun bør ses som en
vækstmotor men som en forudsætning for at forstå mennesker, samfund og natur –
også hvor det ikke umiddelbart fører til nye produkter og økonomisk vækst.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne støtter generelt, at forsknings- og innovationsdagsordenen har
stor betydning for vækst og jobskabelse. Medlemsstaterne forventes at støtte vedta-
gelse af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af betydningen af forskning og in-
novation for vækstdagsordenen og herunder betydningen af målrettede offentlige
og private investeringer og reformer samt behovet for et øget fokus på effekten af
investeringer i forskning og innovation.
Meddelelsen og rådskonklusionerne udgør et værdifuldt indspil til drøftelserne om
udvikling af forsknings- og innovationsdagsordenen som et grundlag for vækst i
Europa og herunder som indspil til den igangværende midtvejsevaluering af Euro-
pa 2020-strategien og herunder flagskibet Innovation i EU.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
10/13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423634_0011.png
Punkt 5
Europæisk rumpolitik
a) Den europæiske rumindustris konkurrenceevne
som central faktor for den europæiske økonomi
- Udveksling af synspunkter
b) Rådskonklusioner vedrørende europæisk rumpoli-
tik - retning og fremtidige udfordringer
-
Vedtagelse
1. Resumé
Nærværende rådskonklusioner tjener dels som status for rumområdet under EU
og dels som politisk sigtelinje i forhold til en revidering af den europæiske rumpo-
litik i et samarbejde mellem EU, ESA og medlemslandene. Rådskonklusionerne
adresserer udover samarbejdet med ESA også unionens fremadrettede håndte-
ring og udnyttelsen af rummet på EU's policyområder, herunder særligt flag-
skibsprogrammerne Galileo og Copernicus. Endvidere adresseres og anerkendes
nødvendigheden af langsigtede visioner og planer på rumområdet og kommende
prioriteringer såsom vækst i rumrelaterede jobs samt udforskning og videnskabe-
ligt udbytte af rummet. Diskussionsoplægget til drøftelsen om ”Den europæiske
rumindustris konkurrenceevne som central faktor for den europæiske økonomi”
afventes.
2. Baggrund
Kommissionen vedtog den 14. november 2012 meddelelsen ’Etablering af en hen-
sigtsmæssig samarbejdsrelation mellem EU og Den Europæiske Rumorganisation’,
som havde til formål at lægge op til en drøftelse af forbindelsen mellem EU og Den
Europæiske Rumorganisation (ESA). Kommissionen ønsker således, at strategien
om EU's voksende politiske rolle i forhold til rumspørgsmål går hånd i hånd med
stadig tættere forbindelser med medlemslandene og ESA som de tre vigtigste aktø-
rer i den europæiske rumpolitik. Kommissionens meddelelse om EU’s politik for
rumindustrien fra februar 2013 "Udnyttelse af potentialet for økonomisk vækst i
rumsektoren" fastslår endvidere, at et af målene for EU’s politik for rumfartsindu-
strien er at etablere et omfattende regelsæt for at forbedre den retlige kohærens og
fremme etableringen af et europæisk marked for rumprodukter og -tjenester.
Kommissionen vedtog den 6. februar 2014 en fremskridtsrapport om forholdet
mellem EU og ESA, jf. KOM (2014) 56. Rapporten blev drøftet på mødet i Konkur-
renceevnerådet den 21. februar 2014. På baggrund af fremskridtsrapporten blev der
vedtaget rådskonklusioner d. 26. maj 2014 specifikt om forbindelserne mellem EU
og ESA. En beslutning om reviderede samarbejdsrelationer mellem EU og ESA
forventes først taget i 2015, da Kommissionens analyser endnu ikke foreligger.
3. Formål og indhold
a) D
røftelsen om ”Den europæiske rumindustris konkurrenceevne som central
faktor for den europæiske økonomi” sker på baggrund af et oplæg fra formandska-
bet .
b) Rådskonklusionerne tjener dels som status for rumområdet under EU, og dels
som politisk sigtelinje i forhold til en revidering af den europæiske rumpolitik i et
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
11/13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423634_0012.png
samarbejde mellem EU, ESA og medlemslandene. Rådskonklusionerne er blandt
andet en opfølgning på Kommissionens fremskridtsrapport om forbindelserne
mellem EU og ESA, der blev drøftet på Konkurrenceevnerådsmødet den 21. februar
2014.
EU har en række af konkrete rumaktiviteter, herunder ikke mindst de to flagskibe
Galileo og Copernicus. Men også rum under Horisont 2020 og det nye rumover-
vågningsinitiativ SST (Space Surveillance and Tracking) er prioriterede indsatser
for EU, og deres brug sigtes implementeret under så mange relevante sektorielle
policyområder som muligt.
Rådskonklusionerne adresserer udover samarbejdet med ESA også Unionens
fremadrettede håndtering og udnyttelse af rummet på EU's policyområder, herun-
der særligt flagskibsprogrammerne Galileo og Copernicus. Endelig adresseres og
anerkendes nødvendigheden af langsigtede visioner og planer på rumområdet,
kommende prioriteringer som vækst i rumrelaterede jobs, sikkerheds- og forsvars-
relaterede behov, teknologisk uafhængighed, løfteraketkapacitet samt udforskning
og videnskabeligt udbytte af rummet. Og nødvendigheden af langsigtede visioner
og planer på rumområdet, både økonomisk og politisk, anerkendes grundet områ-
dets lange implementeringshorisont.
Udover at investeringer i rummet skaber vækst i rumrelaterede innovative job, er
der betydelige sikkerheds- og forsvarsrelaterede behov, som kan afdækkes. Derfor
nævnes i rådskonklusionerne koordination med den fælleseuropæiske udenrigstje-
neste (EEAS), European Defence Agency (EDA) og ESA som oplagte områder at
skabe synergi på. Medlemsstaternes behov for sikker og stabil kommunikation
anerkendes, og Kommissionen vil i samarbejde med de relevante aktører (EEAS,
EDA og ESA) i 2015 komme med forarbejde til et muligt EU-initiativ på området.
Endvidere nævnes vigtigheden af fortsat internationalt samarbejde om videnskabe-
lig udforskning af rummet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist
den 11. november 2014. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene forventes at støtte vedtagelse af rådskonklusionerne.
Flere medlemslande har i den hidtidige proces påpeget, at ESA’s særlige organi-
sation og kompetencer skal tilgodeses og respekteres.
Side
12/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423634_0013.png
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at der fortsat arbejdes frem mod en afklaring af forbindelserne
mellem EU og ESA med henblik på at styrke EU’s udnyttelse af rummet. Herunder
anser regeringen det for naturligt at bruge ESA’s akkumulerede kompetencer skabt
gennem næsten 40 års udvikling og samarbejde på området. Regeringen har ikke
for nuværende særlige præferencer for en fremtidig model, men ønsker en model,
der tilgodeser måden, hvorpå EU og ESA-medlemslandene bedst muligt udnytter
rummets muligheder fremover.
Regeringen har dog samtidig forståelse for, at EU ikke kan placere alle sine policy-
behov på rumområdet ved en ekstern organisation som ESA, og at EU også har
behov for egen varetagelse af området, herunder særligt med hensyn til regulering,
anvendelse, sikkerhedsspørgsmål, finansiel revision og lignende jævnfør Lissabon-
traktaten.
Regeringen støtter de øvrige politiske sigtelinjer i rådskonklusionerne herunder
ikke mindst, at udnyttelsen af rummet skal ske for at styrke EU's øvrige sektorom-
råder hvor relevant og for at styrke områdets betydning for vækst og jobskabelse.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
13/13