PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 54
Offentligt

Samlenotat

Konkurrenceevnerådsmødet den 5. december 2014

(forsknings- og rumdelen)

Forskning

Punkt 1

Videnskab med og for samfundet

- Politisk drøftelse

[oplæg til drøftelse afventes]

Rådskonklusioner vedrørende samarbejde om

Middelhavsområdet

- Vedtagelse

Rådskonklusioner vedrørende fremskridt for det

europæiske forskningsrum

- Vedtagelse

Rådskonklusioner vedrørende forskning og inno-

vation som kilde til fornyet vækst

- Vedtagelse

Side 2

Punkt 2

Side 4

Punkt 3

Side 6

12. november 2014

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Punkt 4

Side 6

Rumdelen

Slotsholmsgade 10

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

14/020155-05

Punkt 5

Europæisk rumpolitik

a) Den europæiske rumindustris konkurren-

ceevne som central faktor for den europæi-

ske økonomi

Udveksling af synspunkter

b) Rådskonklusioner vedrørende den euro-

pæiske rumpolitik - retning og fremtidige

udfordringer

Vedtagelse

Side 11

Side

1/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 1

Videnskab med og for samfundet

- Politisk drøftelse

[oplæg til drøftelse afventes]

1. Resumé

Videnskab med og for samfundet er et tværgående delprogram i forskningspro-

grammet i Horisont 2020, der skal bidrage til at knytte tættere bånd mellem

forskningsverdenen og samfundet generelt. Formandskabet lægger op til en poli-

tisk drøftelse af emnet [afventer oplæg].

2. Baggrund

Videnskab med og for samfundet er et af de små delprogrammer i forskningspro-

grammet Horisont 2020 med et samlet budget på omkring 0,6 procent af det sam-

lede budget for Horisont 2020 på omkring 592 mia. kroner. Formålet med delpro-

grammet er at skabe grundlag for et samarbejde mellem samfundsaktører og vi-

denskaben i hele forsknings- og innovationsprocessen gennem fremme af Ansvarlig

Forskning og Innovation/Responsible Research and Innovation (RRI).

Opslagene i det aktuelle arbejdsprogram under Horisont 2020 understøtter dette

formål ved at forbinde videnskabelig excellence med social bevidsthed og ansvar-

lighed. Arbejdsprogrammet støtter projekter, der:



øger unges interesse for en videnskabelig uddannelse og karriere

øger ligestilling i forskning og innovation

integrerer samfundet i forskning og innovation

ansvarlig Forskning og Innovation (RRI).

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

RRI-pakken sigter overordnet på 1) at engagere samfundet i Horisont 2020’s

forskningsaktiviteter, 2) at sikre bedre adgang til videnskabelige resultater, 3) at

sikre bedre inddragelse af ligestillingsdimensionen, 4) at tage hensyn til den etiske

dimension i forskning og innovation og endelig 5) at fremme formel og uformel

uddannelse til videnskab.

3. Formål og indhold

Formandskabet forventes at sætte en politisk drøftelse af ”Videnskab med og for

samfundet” på dagsorden.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist

den 11. november 2014. Høringen gav anledning til følgende bemærkning:

Side

2/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Akademikerne anfører, at det, med henblik på at øge unges interesse for en viden-

skabelig uddannelse og karriere og øge ligestillingen i forskning og innovation, er

værd at have fokus på, at øget konkurrence om de nationale forskningsmidler og

færre basismidler til institutionerne betyder flere midlertidige stillinger. Akademi-

kerne påpeger, at det dermed bliver mindre attraktivt for kvalificerede forskere at

gå videre i en forskerkarriere – hvilket i særdeleshed gælder for kvinderne.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ikke relevant

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter de prioriteringer, som delprogrammet Videnskab med og for

samfundet understøtter, herunder arbejdet hen imod et højere uddannelsesniveau

blandt unge, hvor flere vælger en videnskabelig uddannelse og karriere samt lige-

stilling mellem kønnene.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

3/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 2

Rådskonklusioner vedrørende samarbejde om Middel-

havsområdet

- Vedtagelse

1. Resumé

For landene omkring Middelhavet udgør havet en geografisk og miljømæssig

samhørighed. De hurtigt voksende ændringer i befolkningssammensætningen,

socioøkonomiske forandringer samt klimaændringer truer den bæredygtige ud-

vikling af landene i området. Der er inden for det nuværende samarbejde mellem

EU og Middelhavslandene i form af forskellige ERA-Net ønsker om at udvikle et

artikel 185-initiativ på området, dvs. et offentlig-offentligt partnerskab. Det fore-

liggende udkast til rådskonklusioner sender et signal til Kommissionen om nær-

mere at vurdere muligheden og behovet for et styrket samarbejde, herunder even-

tuelt et artikel 185-initiativ.

2. Baggrund

For landene omkring Middelhavet udgør havet en geografisk og miljømæssig sam-

hørighed. De hurtigt voksende ændringer i befolkningssammensætningen, socio-

økonomiske forandringer samt klimaændringer truer den bæredygtige udvikling af

landene i området.

Under både det 6. og det 7. forskningsrammeprogram har samarbejdet på området

været indkapslet i flere ERA-Net (MARIFISH, MARINERA, MIRA, MED-SPRING

og ERANET_MED), og der er i Horisont 2020 hjemmel til at fortsætte samarbej-

det, som dækker bredt over sundhed, miljø, vand, fiskeri osv.

3. Formål og indhold

Der er inden for det nuværende samarbejde mellem EU og Middelhavslandene i

form af forskellige ERA-Net visse ønsker om at udvikle et artikel 185-initiativ, dvs.

et offentlig-offentligt partnerskab.

Rådskonklusionerne støtter et stærkere samarbejde om forskning og innovation i

Middelhavsområdet med vægt på excellence og lægger op til, at Kommissionen skal

foretage en nærmere vurdering af muligheden og behovet for et styrket samarbejde,

herunder eventuelt et artikel 185-initiativ.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist

den 11. november 2014. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

4/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes generelt at støtte vedtagelse af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt et stærkere samarbejde i Middelhavsområdet med vægt

på excellence.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

5/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 3

Rådskonklusioner vedrørende fremskridt for det euro-

pæiske forskningsrum

- Vedtagelse

1. Resumé

Rådskonklusionerne er en reaktion på Kommissionens anden fremskridtsrapport

fra september 2014 om status for det europæiske forskningsrum (ERA), jf. KOM

(2014) 575. Fremskridtsrapporten blev præsenteret på konkurrenceevnerådsmø-

det (forskning) den 26. september 2014, og samlet peger rapporten på, at der er

sket gode fremskridt i bestræbelsen på at opfylde ERA-målene, men at det er en

løbende proces at færdiggøre ERA. Med rådskonklusionerne påpeges det, at der

fortsat er behov for en styrket indsats for at realisere ERA-målsætningerne og

herunder yderligere udvikling af ERA med fokus på excellence på tværs af hele EU

for at styrke EU’s globale konkurrenceevne og evne til at håndtere de store sam-

fundsmæssige udfordringer.

2. Baggrund

Det italienske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om det euro-

pæiske forskningsrum (ERA). Rådskonklusionerne vedrører det fremadrettede

arbejde med realiseringen af ERA.

Den 17. juli 2012 vedtog Kommissionen meddelelsen om det europæiske forsk-

ningsrum (ERA). Med meddelelsen ønskede Kommissionen at sikre en realisering

af den såkaldte femte frihed, som betyder fri bevægelighed for forskere og viden-

skabelig viden. Målsætningen er, at forskningsrummet skal være realiseret inden

udgangen af 2014. Meddelelsen fokuserer på de fem hovedindsatsområder 1) Øget

effektivitet i nationale forskningssystemer, 2) Forbedret samarbejde og konkurren-

ce på tværs af landegrænser, 3) Et mere åbent arbejdsmarked for forskere, 4) Lige-

stilling mellem mænd og kvinder samt integration af et kønsperspektiv inden for

forskning og 5) Optimal formidling og overførsel af videnskabelig information samt

bredere og hurtigere adgang til videnskabelige publikationer og data. For hvert af

de fem indsatsområder er der identificeret konkrete foranstaltninger, som skal

adresseres henholdsvis af medlemsstaterne, relevante universitets- og forsknings-

organisationer og Kommissionen.

Kommissionen vedtog den 15. september 2014 den anden fremskridtsrapport med

status på arbejdet med ERA, jf. KOM(2014) 575. Meddelelsen blev præsenteret og

drøftet på Konkurrenceevnerådsmødet den 26. september 2014 med efterfølgende

politisk drøftelse. Samlet set peger fremskridtsrapporten på, at der er sket gode

fremskridt i bestræbelsen på at opfylde ERA-målene, men at det er en løbende pro-

ces at færdiggøre ERA. Fremskridtsrapporten påpeger, at der ikke er én vej til op-

fyldelse af ERA-målene, men at det afhænger af den nationale kontekst og fremmes

af målerettede politikker i medlemsstaterne.

3. Formål og indhold

Det anerkendes i rådskonklusionerne, at Kommissionens anden fremskridtsrap-

port tilvejebringer en detaljeret status på implementeringen af de fem ERA-

prioriteter i medlemsstaterne samt den internationale dimension.

Med rådskonklusionerne påpeges det blandt andet, at der fortsat er behov for en

styrket indsats for at realisere ERA-målsætningerne og herunder yderligere udvik-

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

6/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ling af ERA med fokus på excellence på tværs af hele EU for at styrke EU’s globale

konkurrenceevne og evne til at håndtere de store samfundsmæssige udfordringer.

Det understreges også i rådskonklusionerne, at realiseringen af ERA er en løbende

proces, og at der ikke findes én måde at opfylde ERA. Den kommende ERA-

køreplan, der forventes vedtaget i maj 2015, fremhæves som et vigtigt redskab til at

fokusere og fremme indsatsen på udvalgte nøgleområder.

Rådskonklusionerne understreger endvidere vigtigheden af, at monitorering af

ERA fremskridt fortsat sker som led i Det Europæiske Semester og opfordrer

Kommissionen til at evaluere og yderligere forbedre ERA monitoreringen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist

den 11. november 2014. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes at støtte vedtagelse af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at der arbejdes for en styrket indsats på forsknings- og inno-

vationsområdet, herunder en realisering af ERA for at skabe et reelt indre mar-

ked for viden, forskning og innovation.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

7/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 4

Rådskonklusioner vedrørende forskning og innovation

som kilde til fornyet vækst

- Vedtagelse

1. Resumé

Rådskonklusionerne er et indspil til Kommissionens igangværende midtvejseva-

luering af Europa 2020-strategien og herunder flagskibsinitiativet Innovation i

EU. Rådskonklusionerne er en reaktion på Kommissionens meddelelse om

”Forskning og innovation som kilde til fornyet vækst”, jf. KOM(2014) 339, der

fremhæver betydningen af investeringer i forskning og innovation samt reformer

som en sikker drivkraft for vækst. I rådskonklusionerne anerkendes det blandt

andet, at investeringer i forskning og innovation driver vækst og er nøglen til

jobskabelse. Meddelelsen blev drøftet på møde i Konkurrenceevnerådet den 26.

september 2014.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne er en reaktion på den seneste meddelelse fra Kommissionen

om Forskning og innovation som kilde til fornyet vækst, jf. KOM(2014) 339. Med-

delelsen blev drøftet på mødet i Konkurrenceevnerådet d. 26. september 2014.

Meddelelsen fremhæver betydningen af investeringer i forskning og innovation

samt reformer som en sikker drivkraft for vækst. Samtidig fremhæves forslag, der

skal hjælpe EU-landene med at give deres budgetter størst mulig gennemslagskraft

på et tidspunkt, hvor mange lande stadig kæmper med budgetstramninger. Kom-

missionen påpeger, at det til stadighed er vigtigt at sikre større effektivitet og kvali-

tet i de offentlige F&U-udgifter, for at Europa kan indtage eller fastholde en leden-

de position på en lang række viden- og nøgleteknologiområder og for at udløse

investeringer i forskning og innovation fra erhvervslivets side. Særligt tre vigtige

generelle reformområder fremhæves: 1) Kvaliteten i strategiudviklingen og politik-

fastlæggelsen skal forbedres, og forsknings- og innovationsaktiviteter skal samles

ved hjælp af et stabilt flerårigt budget, som sikrer strategisk målrettede ressourcer,

2) F&U-programmernes kvalitet skal forbedres, blandt andet ved større konkurren-

ce i ressourceallokeringen, klare mål og forenkling og 3) De offentlige forsknings-

og innovationsinstitutioner skal gøres mere effektive, blandt andet ved hjælp af en

mere åben rekruttering og partnerskaber med erhvervslivet.

Kommissionen påpeger i sin meddelelse, at det økonomiske opsving giver Europa

mulighed for at flytte fokus over på at styrke væksten og samtidig holde reform-

tempoet for at sikre et holdbart opsving. Der peges på, at vækstforstærkende poli-

tikker har kunnet betale sig, og at de lande, der har investeret mest i forskning og

innovation før og under krisen, i gennemsnit har klaret sig bedst under den øko-

nomiske krise. Det understreges i Europa 2020-strategien og herunder de nylige

årlige vækstundersøgelser, at der er behov for at understøtte og hvis muligt øge de

vækstforstærkende udgifter til den overordnede indsats for finanspolitisk konsoli-

dering.

Der peges i meddelelsen på, at EU’s budget for 2014-2020 udgør et markant ret-

ningsskifte mod vækstforstærkende faktorer, idet man eksempelvis på forsknings-

og innovationsområdet har vedtaget en stigning på 30 % i det afsatte budget til

Horisont 2020. Yderligere forventes 83 mia. EUR investeret i forskning og innova-

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

8/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tion og små- og mellemstore virksomheder gennem de nye europæiske struktur- og

investeringsfonde.

Der lægges dog også i meddelelsen vægt på, at den yderligere investering over EU’s

budget skal supplere og ikke erstatte investeringerne fra offentlige og private kilder

med henvisning til blandt andet EU-målsætningen om investeringer i forskning og

udvikling på 3 % af BNP i medfør af Europa 2020-strategien. Det påpeges i medde-

lelsen, at adskillige medlemsstater har skåret ned på de direkte udgifter til forsk-

ning og udvikling i forbindelse med deres finanspolitiske konsolideringsbestræbel-

ser, hvilket har været særligt iøjnefaldende siden 2012. Det anføres dog også, at

dette i visse tilfælde kompenseres via øgede skatteincitamenter til forskning og

udvikling. Der peges også på, at de fleste medlemsstater fortsat er langt fra deres

nationale forsknings- og udviklingsmål i henhold til Europa 2020-strategien, hvil-

ket primært skyldes, at erhvervslivet ikke investerer nok i forskning og udvikling.

Der henvises i meddelelsen til den ledsagende statusrapport om Innovation i EU,

hvoraf det fremgår, at der er stigende fremdrift for innovation i EU. Det fremhæves

i den forbindelse også, at EU-støtten til forskning og innovation er blevet grund-

læggende omlagt med det forenklede program Horisont 2020 med klare, målbare

målsætninger, der er rettet mod videnskabelig ekspertise, industrielt lederskab og

samfundsmæssige udfordringer.

3. Formål og indhold

I rådskonklusionerne anerkendes det blandt andet, at investeringer i forskning og

innovation driver vækst og er nøglen til jobskabelse. Det påpeges blandt andet, at

reformer af nationale forskningssystemer kan bidrage til effektivisering af investe-

ringer i forskning og innovation og sikre kvalitet i investeringerne, ligesom et kvali-

tetsløft i og effektivisering af de offentlige udgifter kan have en løftestangsvirkning

på de private investeringer. Det fremhæves blandt andet også, at det er vigtigt at

sikre de rette rammebetingelser for at styrke kvaliteten af de offentlige investerin-

ger, ligesom blandt andet behovet for robuste evalueringer og peer-review systemer

fremhæves. På det internationale område fremhæves blandt andet prioritering af

og tværnationalt samarbejde om de store samfundsudfordringer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist

den 11. november 2014. Høringen gav anledning til følgende bemærkning:

Akademikerne finder ikke, at øget konkurrenceudsættelse af forskningsmidler altid

fører til øget kvalitet. Akademikerne anfører, at det afgørende er at have en god

balance mellem konkurrenceudsatte midler og basismidler til de nationale forsk-

Side

9/13

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningsinstitutioner. Desuden anføres det, at forskning ikke kun bør ses som en

vækstmotor men som en forudsætning for at forstå mennesker, samfund og natur –

også hvor det ikke umiddelbart fører til nye produkter og økonomisk vækst.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne støtter generelt, at forsknings- og innovationsdagsordenen har

stor betydning for vækst og jobskabelse. Medlemsstaterne forventes at støtte vedta-

gelse af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af betydningen af forskning og in-

novation for vækstdagsordenen og herunder betydningen af målrettede offentlige

og private investeringer og reformer samt behovet for et øget fokus på effekten af

investeringer i forskning og innovation.

Meddelelsen og rådskonklusionerne udgør et værdifuldt indspil til drøftelserne om

udvikling af forsknings- og innovationsdagsordenen som et grundlag for vækst i

Europa og herunder som indspil til den igangværende midtvejsevaluering af Euro-

pa 2020-strategien og herunder flagskibet Innovation i EU.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

10/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 5

Europæisk rumpolitik

a) Den europæiske rumindustris konkurrenceevne

som central faktor for den europæiske økonomi

- Udveksling af synspunkter

b) Rådskonklusioner vedrørende europæisk rumpoli-

tik - retning og fremtidige udfordringer

Vedtagelse

1. Resumé

Nærværende rådskonklusioner tjener dels som status for rumområdet under EU

og dels som politisk sigtelinje i forhold til en revidering af den europæiske rumpo-

litik i et samarbejde mellem EU, ESA og medlemslandene. Rådskonklusionerne

adresserer udover samarbejdet med ESA også unionens fremadrettede håndte-

ring og udnyttelsen af rummet på EU's policyområder, herunder særligt flag-

skibsprogrammerne Galileo og Copernicus. Endvidere adresseres og anerkendes

nødvendigheden af langsigtede visioner og planer på rumområdet og kommende

prioriteringer såsom vækst i rumrelaterede jobs samt udforskning og videnskabe-

ligt udbytte af rummet. Diskussionsoplægget til drøftelsen om ”Den europæiske

rumindustris konkurrenceevne som central faktor for den europæiske økonomi”

afventes.

2. Baggrund

Kommissionen vedtog den 14. november 2012 meddelelsen ’Etablering af en hen-

sigtsmæssig samarbejdsrelation mellem EU og Den Europæiske Rumorganisation’,

som havde til formål at lægge op til en drøftelse af forbindelsen mellem EU og Den

Europæiske Rumorganisation (ESA). Kommissionen ønsker således, at strategien

om EU's voksende politiske rolle i forhold til rumspørgsmål går hånd i hånd med

stadig tættere forbindelser med medlemslandene og ESA som de tre vigtigste aktø-

rer i den europæiske rumpolitik. Kommissionens meddelelse om EU’s politik for

rumindustrien fra februar 2013 "Udnyttelse af potentialet for økonomisk vækst i

rumsektoren" fastslår endvidere, at et af målene for EU’s politik for rumfartsindu-

strien er at etablere et omfattende regelsæt for at forbedre den retlige kohærens og

fremme etableringen af et europæisk marked for rumprodukter og -tjenester.

Kommissionen vedtog den 6. februar 2014 en fremskridtsrapport om forholdet

mellem EU og ESA, jf. KOM (2014) 56. Rapporten blev drøftet på mødet i Konkur-

renceevnerådet den 21. februar 2014. På baggrund af fremskridtsrapporten blev der

vedtaget rådskonklusioner d. 26. maj 2014 specifikt om forbindelserne mellem EU

og ESA. En beslutning om reviderede samarbejdsrelationer mellem EU og ESA

forventes først taget i 2015, da Kommissionens analyser endnu ikke foreligger.

3. Formål og indhold

a) D

røftelsen om ”Den europæiske rumindustris konkurrenceevne som central

faktor for den europæiske økonomi” sker på baggrund af et oplæg fra formandska-

bet .

b) Rådskonklusionerne tjener dels som status for rumområdet under EU, og dels

som politisk sigtelinje i forhold til en revidering af den europæiske rumpolitik i et

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

11/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samarbejde mellem EU, ESA og medlemslandene. Rådskonklusionerne er blandt

andet en opfølgning på Kommissionens fremskridtsrapport om forbindelserne

mellem EU og ESA, der blev drøftet på Konkurrenceevnerådsmødet den 21. februar

2014.

EU har en række af konkrete rumaktiviteter, herunder ikke mindst de to flagskibe

Galileo og Copernicus. Men også rum under Horisont 2020 og det nye rumover-

vågningsinitiativ SST (Space Surveillance and Tracking) er prioriterede indsatser

for EU, og deres brug sigtes implementeret under så mange relevante sektorielle

policyområder som muligt.

Rådskonklusionerne adresserer udover samarbejdet med ESA også Unionens

fremadrettede håndtering og udnyttelse af rummet på EU's policyområder, herun-

der særligt flagskibsprogrammerne Galileo og Copernicus. Endelig adresseres og

anerkendes nødvendigheden af langsigtede visioner og planer på rumområdet,

kommende prioriteringer som vækst i rumrelaterede jobs, sikkerheds- og forsvars-

relaterede behov, teknologisk uafhængighed, løfteraketkapacitet samt udforskning

og videnskabeligt udbytte af rummet. Og nødvendigheden af langsigtede visioner

og planer på rumområdet, både økonomisk og politisk, anerkendes grundet områ-

dets lange implementeringshorisont.

Udover at investeringer i rummet skaber vækst i rumrelaterede innovative job, er

der betydelige sikkerheds- og forsvarsrelaterede behov, som kan afdækkes. Derfor

nævnes i rådskonklusionerne koordination med den fælleseuropæiske udenrigstje-

neste (EEAS), European Defence Agency (EDA) og ESA som oplagte områder at

skabe synergi på. Medlemsstaternes behov for sikker og stabil kommunikation

anerkendes, og Kommissionen vil i samarbejde med de relevante aktører (EEAS,

EDA og ESA) i 2015 komme med forarbejde til et muligt EU-initiativ på området.

Endvidere nævnes vigtigheden af fortsat internationalt samarbejde om videnskabe-

lig udforskning af rummet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist

den 11. november 2014. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene forventes at støtte vedtagelse af rådskonklusionerne.

Flere medlemslande har i den hidtidige proces påpeget, at ESA’s særlige organi-

sation og kompetencer skal tilgodeses og respekteres.

Side

12/13

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at der fortsat arbejdes frem mod en afklaring af forbindelserne

mellem EU og ESA med henblik på at styrke EU’s udnyttelse af rummet. Herunder

anser regeringen det for naturligt at bruge ESA’s akkumulerede kompetencer skabt

gennem næsten 40 års udvikling og samarbejde på området. Regeringen har ikke

for nuværende særlige præferencer for en fremtidig model, men ønsker en model,

der tilgodeser måden, hvorpå EU og ESA-medlemslandene bedst muligt udnytter

rummets muligheder fremover.

Regeringen har dog samtidig forståelse for, at EU ikke kan placere alle sine policy-

behov på rumområdet ved en ekstern organisation som ESA, og at EU også har

behov for egen varetagelse af området, herunder særligt med hensyn til regulering,

anvendelse, sikkerhedsspørgsmål, finansiel revision og lignende jævnfør Lissabon-

traktaten.

Regeringen støtter de øvrige politiske sigtelinjer i rådskonklusionerne herunder

ikke mindst, at udnyttelsen af rummet skal ske for at styrke EU's øvrige sektorom-

råder hvor relevant og for at styrke områdets betydning for vækst og jobskabelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

13/13