PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 50
Offentligt

E-læring på læreruddannelsen

og sygeplejerskeuddannelsen

E-læring på læreruddannelsen

og sygeplejerskeuddannelsen

2014

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

E-læring på læreruddannelsen

og sygeplejerskeuddannelsen

Trykt hos Rosendahls–Schultz Grafisk a/s

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

Bestilles hos:

Alle boghandlere

40,- kr. inkl. moms

ISBN 978-87-7958-776-2

Foto: Scanpix

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forord

2.1

2.2

2.2.1

2.2.2

2.3

2.3.1

2.3.2

2.3.3

2.3.4

2.4

2.5

Resume

Indledning

Undersøgelsens formål

Centrale begreber

Definition af e-læring

Definition af praksisnære professionskompetencer

Design og metode

Udvælgelse af uddannelsesudbud

Deskresearch og skriftligt materiale fra professionshøjskolerne

Interview

Registerundersøgelse

Projektgruppe

Læsevejledning

3.1

3.2

3.2.1

3.2.2

3.2.3

3.2.4

3.2.5

3.2.6

Hvad er det særlige ved e-læringsstuderende?

Kun en mindre del af de studerende vælger e-læring

En eftertragtet uddannelsesform blandt modne studerende

Studerende på e-læringsuddannelser er ældre og kvinder

Fleksibilitet er i høj kurs

Familielivet vejer tungt for studerende på e-læringsuddannelser

Studerende på e-læringsuddannelser er bosat længere væk

Flere studerende på e-læringsuddannelser har ingen gymnasial ungdomsuddannelse

Der er kun en lille forskel i karakterer i bachelorprojektet mellem studerende på den

ordinære uddannelse og e-læringsuddannelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.1.1

4.1.2

4.2

4.3

4.4

4.5

4.5.1

4.5.2

4.6

4.6.1

4.6.2

4.6.3

4.6.4

4.7

Hvordan tilrettelægger professionshøjskolerne

e-læringsuddannelserne?

Professionshøjskolerne giver ikke e-læring den samme opmærksomhed

E-læring er tilrettelagt forskelligt fra den ordinære uddannelse

Optagelse på en e-læringsuddannelse kræver grundig vejledning

Fleksibilitet kræver planlægning og ansvarlighed

E-læringsstuderende følger de samme praktikforløb

De studerende og underviserne er uenige om formålet med

tilstedeværelsesundervisningen

Samkørsel af e-læringsundervisning og ordinær undervisning

To perspektiver på tilstedeværelsesseminarerne

Størstedelen af uddannelsen foregår mellem seminarerne

Digitale læringsplatforme skaber fleksibilitet

Gode it-kompetencer styrker kvaliteten af e-læringsuddannelsen

Kontakten mellem underviser og studerende er udfordret

Studiegrupper fremmer faglig fordybelse og sociale relationer

Underviserne savner en strategi for kompetenceudvikling

5.1

5.1.1

5.1.2

5.1.3

5.2

5.2.1

5.2.2

Hvordan tilegner de studeredende sig

professionskompetencer?

Tilegnelsen af praksisnære professionskompetencer foregår på praktikstederne

Samme formelle betingelser for praktik

E-læringsstuderende udfordres af fagsprog og mundtlig formidling

Relationelle kompetencer

Erhvervstilknytning kan være både en fordel og en ulempe

Erhvervstilknytning kan fremme de praksisnære kompetencer

Erhvervstilknytning kan hæmme de praksisnære kompetencer

Litteratur

Appendiks

Appendiks A – Metode:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremlægger i denne rapport en undersøgelse af professions-

kompetencer blandt e-læringsstuderende på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen.

Undersøgelsen belyser, hvordan professionshøjskolerne arbejder med at tilrettelægge e-

læringsuddannelserne, og ser på, hvilke forhold der har betydning for, at de e-læringsstuderende

tilegner sig praksisnære professionskompetencer i løbet af deres uddannelse. Undersøgelsen

inddrager synspunkter fra ledere, undervisere, studievejledere, praktikkoordinatorer, praktikvejle-

dere og studerende og giver et indblik i, hvilke muligheder og barrierer de oplever der er forbun-

det med at studere på en e-læringsuddannelse.

Undersøgelsen indgår i EVA’s handlingsplan og er gennemført i perioden fra september 2013 til

august 2014. Jeg vil gerne sige tak til de sygeplejerske- og lærerstuderende samt professionshøj-

skoler, der har medvirket i undersøgelsen.

Jeg håber, at undersøgelsen vil være et nyttigt bidrag til professionshøjskolernes arbejde med at

fremme kvaliteten af deres e-læringsuddannelser – særligt arbejdet med at give de e-lærings-

studerende et solidt læringsudbytte og ikke mindst tilstrækkelige praksisnære professionskompe-

tencer.

Mikkel Haarder

Direktør

E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resume

Denne rapport sætter fokus på, hvordan studerende, der følger en professionsbacheloruddannel-

se tilrettelagt som e-læring, tilegner sig praksisnære professionskompetencer. Rapporten tegner

en karakteristik af de studerende på e-læringsuddannelserne til henholdsvis lærer og sygeplejer-

ske, og rapporten beskriver nogle af de tiltag, som professionshøjskolerne har sat i værk for at

tilrettelægge e-læringsuddannelser, der sikrer, at de e-læringsstuderende opbygger de professi-

onskompetencer, de skal besidde, når de skal ud på arbejdsmarkedet. Rapporten belyser desuden

en række forhold, der har betydning for de e-læringsstuderendes tilegnelse af praksisnære pro-

fessionskompetencer.

Samlet set tegner undersøgelsen et billede af, at der er en række forhold – både forhold, der

vedrører undervisningen, og forhold, der knytter sig til de e-læringsstuderendes studieliv – der har

indflydelse på de e-læringsstuderendes muligheder for at tilegne sig praksisnære professions-

kompetencer gennem e-læring.

Undersøgelsen bygger dels på registerdata, dels på interview med ledere, undervisere, vejledere

og studerende på seks udbud af læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen.

Fleksibilitet er eftertragtet

E-læringsuddannelsen er eftertragtet især blandt ældre og mere etablerede studerende. Overord-

net set peger undersøgelsen på, at e-læringsuddannelsen er eftertragtet, fordi den giver de stu-

derende mulighed for at tilrettelægge et fleksibelt studieliv i kombination med at have familie og

arbejde eller bopæl langt fra professionshøjskolen.

Fleksibilitet stiller krav til undervisere og studerende

Undersøgelsen peger på, at en række forhold er afgørende for, at e-læringsuddannelsen kan

fungere optimalt.

For det første peger interviewpersonerne på, at det er vigtigt med en god vejledning af de stude-

rende, før de bliver optaget på en e-læringsuddannelse. Professionshøjskolernes studievejledning

E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

spiller en vigtig rolle i den forbindelse. De studerende skal forberedes på, at e-læringsuddannel-

sen er et fuldtidsstudie, og at uddannelsen i høj grad lægger op til en selvstændig arbejdsform.

Det forhold, at e-læringsuddannelsen er kendetegnet ved sit daglige fravær af social interaktion

mellem de studerende, lægger studievejlederne vægt på at fortælle særligt helt unge studerende,

der ønsker at blive optaget på en e-læringsuddannelse. Nogle studievejledere forklarer, at de i

udgangspunktet fraråder de helt unge at søge optagelse på e-læringsuddannelsen.

Undersøgelsen viser, at en langsigtet planlægning af undervisningen er nødvendig. De e-lærings-

studerende har behov for at kende datoer for tilstedeværelsesseminarer i god tid, da de ofte

kommer langvejs fra for at deltage i seminarerne. Professionshøjskolerne gør deres bedste for at

imødekomme de e-læringsstuderendes behov for langsigtet planlægning. Flere undervisere gør

dog opmærksom på, at en langsigtet planlægning af studieforløb har en række uhensigtsmæssi-

ge konsekvenser. Den ringe grad af fleksibilitet i forhold til datoer for tilstedeværelsesseminarer

medfører, at de studerende bliver særligt sårbare over for aflysninger. En anden udfordring, som

undervisere peger på, er, at kravet om langtidsplanlægning giver dem ringe mulighed for at få

gode ideer undervejs i et undervisningsforløb.

Ligesom en e-læringsuddannelse indebærer, at professionshøjskolen sørger for at planlægge

uddannelsesaktiviteterne i god tid, peger undersøgelsen på, at de e-læringsstuderende skal ind-

stille sig på at imødekomme en række krav til deres måde at studere på. Ud over at de e-lærings-

studerende er nødt til at være mere ansvarsfulde og selvstændige i deres studieforløb, skal de

også være det i deres hverdag for at få studielivet til at hænge sammen med deres øvrige forplig-

telser over for familie og erhvervsarbejde.

Undersøgelsen peger på, at studiegrupper kan medvirke til at fremme den faglige fordybelse og

de sociale relationer blandt de e-læringsstuderende. Det mindre omfang af tilstedeværelsesun-

dervisning betyder ofte, at der ikke bliver så meget tid til at få diskuteret den faglige teori. Derfor

er studiegrupperne et vigtigt forum, hvor de studerende har mulighed for faglige diskussioner.

Diskussionerne i studiegrupperne kan også medvirke til, at de studerende får koblet teorierne

med praksis.

Ud over at have nogle faglige funktioner har studiegrupperne også en social funktion – de kan

fungere som et socialt holdepunkt. Foruden at de sociale relationer kan have en værdi i sig selv,

er studiegrupperne også med til at fastholde de studerende på uddannelsen. På grund af studie-

gruppernes centrale status bliver der på flere professionshøjskoler lagt en del arbejde i at få dem

til at fungere.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kontakten mellem undervisere og studerende er udfordret

Når det fysiske møde mellem underviser og studerende reduceres til ca. tre dage om måneden,

har det betydning for undervisernes forhold til de studerende. Undersøgelsen viser, at en del af

underviserne oplever, at de har mindre føling med, hvor de studerende er i deres læringsproces.

Omvendt forsøger nogle undervisere at imødegå denne problemstilling ved at kompensere med

øget digital kontakt og ved at anlægge nye perspektiver på, hvad det vil sige at være en god

underviser.

Gode it-kompetencer styrker kvaliteten

En stor del af kommunikationen på en e-læringsuddannelse foregår via de læringsplatforme, som

professionshøjskolerne stiller til rådighed. For at en læringsplatform skal kunne udnyttes optimalt,

er det vigtigt, at både undervisere og studerende har gode it-kompetencer. Undersøgelsen peger

på, at nogle studerende og undervisere er udfordret med hensyn til disse kompetencer.

Undersøgelsen viser, at professionshøjskolerne i større eller mindre grad arbejder på at styrke

undervisernes forudsætninger for at undervise på e-læringsuddannelserne, og at nogle af under-

viserne efterspørger en samlet strategi for kompetenceudviklingen på e-læringsuddannelserne. På

nogle institutioner foregår kompetenceudviklingen ifølge underviserne relativt uformelt, fx gen-

nem sidemandsoplæring og videndeling mellem kollegaer, mens andre institutioner i højere grad

prioriterer at efteruddanne underviserne og sætte fælles fokus på it-kompetencer.

Erfaring har både positiv og negativ betydning for tilegnelsen af praksisnære

professionskompetencer

Undersøgelsen viser, at en række forhold fremmer de e-læringsstuderendes tilegnelse af praksis-

nære professionskompetencer. For det første peger interviewpersonerne på, at de e-

læringsstuderendes alder, erhvervserfaring og tidligere uddannelse har betydning. Studerende på

e-læringsuddannelserne er kendetegnet ved at være ældre end deres medstuderende på de ordi-

nære udbud. Studerende på e-læringsuddannelserne har ofte relevant erhvervserfaring og ud-

dannelse. En stor andel af de sygeplejerskestuderende har en social- og sundhedsuddannelse

(SOSU-uddannelse) i bagagen, og de arbejder ofte som SOSU-hjælpere eller SOSU-assistenter

sideløbende med e-læringsuddannelsen. Blandt de lærerstuderende arbejder flere sideløbende

som lærervikarer. De e-læringsstuderende kan på den måde afprøve deres teoretiske viden i prak-

sis i forbindelse med deres deltidsarbejde. Flere af de interviewede studerende peger på, at de har

lettere ved at tilegne sig uddannelsens teoretiske kompetencer netop på grund af deres praktiske

erfaring. Dette skyldes, at de studerende ofte allerede er fortrolige med den praktiske udførelse

af deres fag og derfor kan koncentrere sig om at få tilknyttet det teoretiske perspektiv.

På den anden side peger nogle af interviewpersonerne på, at de e-læringsstuderendes erhvervs-

tilknytning i nogle tilfælde kan have negativ betydning for deres muligheder for at tilegne sig

E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

professionskompetencer. Det kan være, ved at de e-læringsstuderende arbejder for meget ved

siden af uddannelsen og derfor ikke har tid nok til studierne. For sygeplejerskestuderende med

SOSU-baggrund gælder det desuden, at de kan være udfordret med hensyn til at aflægge vaner,

rutiner og arbejdsgange, som knytter sig til deres tidligere eller nuværende job i kraft af deres

SOSU-uddannelse.

Endelig viser undersøgelsen, at e-læringsuddannelserne typisk er tilrettelagt med et stort fokus på

skriftlig kommunikation og formidling. Det betyder, at de e-læringsstuderende kan være udfor-

dret med hensyn til at mestre fagsprog og mundtlig formidling.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

2.1

Undersøgelsens formål

Et stigende antal professionshøjskoler vælger at udbyde deres traditionelle professionsbachelor-

uddannelser som helt eller delvist netbaserede uddannelser – såkaldte e-læringsuddannelser. En

professionsbacheloruddannelse gennem e-læring svarer i indhold og omfang til en ordinær pro-

fessionsbacheloruddannelse, men adskiller sig i organisering og tilrettelæggelse væsentligt fra

den ordinære uddannelse. E-læringsuddannelserne på professionshøjskolerne foregår primært

som netbaseret fjernundervisning, der suppleres med kortere, intensive seminarer på uddannel-

sesstederne. Læringsudbyttet er ens for studerende på e-læringsuddannelserne og de ordinære

uddannelser, og man kunne derfor forvente, at de studerende ville opnå de samme professions-

kompetencer gennem deres uddannelsesforløb, uanset om de fulgte en e-læringsuddannelse

eller en ordinær uddannelse.

Undersøgelser om e-læring peger imidlertid på, at der er særlige udfordringer knyttet til e-

læringsuddannelser, bl.a. udfordringer, der påvirker de studerendes læringsudbytte. Når uddan-

nelsen er professionsorienteret, ser det endog ud til, at der kan være helt særlige udfordringer –

men også fordele – ved e-læringsuddannelsen. Det drejer sig om udfordringer, der knytter sig til

planlægningen og struktureringen af uddannelsen, undervisningens indhold, undervisningsfor-

mer samt studerendes og underviseres it-kompetencer, og endelig udfordringer forbundet med

ledelsens prioritering af e-læringsuddannelserne (se fx Blix, Andersen & Størdal, 2012; EADTU,

2012; Glen & Moule, 2006; Grevy, 2005; Kibsgaard Sjøhelle, 2007; Ossiannilsson & Creelman,

2012; Zimmer Rasmussen & Hauschildt Nielsen, 2009; EVA, 2013; Coldwell m.fl., 2008; Haastrup

m.fl., 2013; NOKUT, 2012; Hauge m.fl., 2007; Delialioğlu, 2012; HSV, 2009)

I denne rapport retter EVA opmærksomheden mod e-læringsstuderendes praksisnære professi-

onskompetencer, og hvordan uddannelsesforløb, der delvist er erstattet af netbaseret undervis-

ning, udfordrer og styrker opnåelsen af disse kompetencer. Når netop de praksisnære professi-

onskompetencer er i fokus, skyldes det, at der som omtalt kan være en række udfordringer for-

bundet med at tilegne sig disse gennem e-læring. Undersøgelsen tager afsæt i e-læring på lærer-

E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen, der hver især har over ti års e-læringserfaring med at

opbygge de e-læringsstuderendes praksisnære professionskompetencer, og den er struktureret

ud fra følgende undersøgelsesspørgsmål:

• Hvad er det særlige ved de e-læringsstuderende?

• Hvordan arbejder professionshøjskolerne med at tilrettelægge e-læringsuddannelserne?

• Hvad har betydning for, at e-læringsstuderende tilegner sig praksisnære professionskompe-

tencer i løbet af deres uddannelse?

2.2

Centrale begreber

2.2.1

Definition af e-læring

Synonymerne for e-læring er mange, og definitionerne er flydende. Virtuel undervisning, blended

learning, computerstøttet kollaborativ læring (CSCL), fjernundervisning og fleksibel undervisning

er alle betegnelser, som mere eller mindre dækker over det samme. I denne undersøgelse læner

vi os op ad Det Nationale Videncenter for e-lærings definition af e-læring som

læring, der er helt

eller delvist medieret af digitale medier

. E-læring dækker således mere konkret over både tileg-

nelsen og udviklingen af færdigheder, viden og kompetencer, som helt eller delvist bliver under-

støttet af digitale medier. E-læring kan involvere mange forskellige digitale medier som eksem-

pelvis forskellige digitale platforme til filbehandling, fildeling og kommunikation, som kan foregå

via både billede, skrift og lyd.

E-læring kan antage mange forskellige former, og der kan overordnet skelnes mellem e-læring

som ren netbaseret undervisning og e-læring som blended learning, hvor netbaseret undervisning

kombineres med tilstedeværelsesundervisning. I denne undersøgelse er en skarp sondring mellem

ovenstående begreber ikke relevant, da genstanden for undersøgelsen er de studerendes kompe-

tencetilegnelse via en undervisningsform, hvor læring i en eller anden udstrækning er medieret af

digitale medier. I undersøgelsen har vi valgt at fokusere på uddannelsesudbud, hvor 50 % eller

mere af tilstedeværelsesundervisningen er erstattet af digitalt medieret undervisning.

2.2.2

Definition af praksisnære professionskompetencer

Når EVA anvender begrebet professionskompetencer, henviser vi til nogle bestemte kompetencer,

som professionshøjskolerne skal give de studerende. Disse kompetencer fremgår af den danske

kvalifikationsramme for videregående uddannelser og af de enkelte uddannelsesbekendtgørelser.

Som det fremgår af kvalifikationsrammen, er viden om professionens praksis og praksisnære

færdigheder en delmængde af det samlede læringsudbytte for en professionsbachelor, og disse

http://www.evidencenter.dk/emneside.aspx?menuID=1&omraadeID=126&sideID=272&folditem=div1.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kompetencer er med til at adskille professionsbacheloruddannelsen fra andre uddannelser (EVA,

2008). I denne undersøgelse sætter vi et særligt fokus på de praksisnære professionskompeten-

cer, der er en samlet betegnelse for de studerendes praktiske færdigheder samt relationelle kom-

petencer. Tilegnelsen af de praksisnære professionskompetencer foregår som udgangspunkt på

praktikstederne.

Hvad er kvalifikationsrammen?

Den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser er en niveaudelt oversigt

over offentligt godkendte grader og uddannelsesbeviser. Kvalifikationsrammen indeholder

otte niveauer. Graderne og uddannelsesbeviserne er indplaceret på et af disse otte niveau-

er ud fra det læringsudbytte, som uddannelserne giver i form af viden, færdigheder og

kompetencer. Læringsudbyttet på de forskellige niveauer fremgår af niveaubeskrivelserne

(FIVU, 2013).

For at opnå en professionsbachelorgrad skal den studerende ifølge kvalifikationsrammen eksem-

pelvis kunne:

• Reflektere over professionens praksis

• Vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger

• Håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdssammenhænge.

Selvom et e-læringsudbud af en professionsbacheloruddannelse er organiseret og tilrettelagt

væsentligt anderledes end en ordinær professionsbacheloruddannelse, er de to uddannelsesfor-

mer underlagt samme bekendtgørelse. For læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen, der

er i fokus i denne undersøgelse, gælder det altså, at de studerende skal opnå de samme kompe-

tencer som studerende på de modsvarerende ordinære uddannelser.

2.3

Design og metode

Undersøgelsen bygger på data fra læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen og er derfor

ikke nødvendigvis repræsentativ for alle e-læringsuddannelser på professionshøjskolerne. Under-

søgelsen bygger på datamateriale, der er indsamlet i perioden september 2013 til april 2014.

Nedenfor præsenteres datamaterialet kort. I appendiks A findes en mere detaljeret gennemgang

af undersøgelsens datagrundlag og metodiske elementer.

2.3.1

Udvælgelse af uddannelsesudbud

Undersøgelsen gennemføres med data fra udbud af læreruddannelsen og sygeplejerskeuddan-

nelsen. I denne rapport indgår kun udbud, hvor mere end 50 % af tilstedeværelsesundervisnin-

E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gen er udskiftet med digitalt medieret undervisning. Vi har desuden fravalgt udbud, som er op-

rettet i 2010 eller senere, samt udbud, som udelukkende tilbyder enkeltfag eller særlige uddan-

nelsesforløb som fx meritlæreruddannelsen via e-læring.

Følgende seks udbudssteder matcher udvalgskriterierne og indgår i denne undersøgelse:

• Læreruddannelsen i Haderslev, University College Syddanmark

• Læreruddannelsen i Roskilde, University College Sjælland

• Læreruddannelsen i Nørre Nissum, VIA University College

• Sygeplejerskeuddannelsen i Hillerød, Professionshøjskolen UCC

• Sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse, University College Sjælland

• Sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg, University College Syddanmark.

2.3.2

Deskresearch og skriftligt materiale fra professionshøjskolerne

Undersøgelsens design og fokus bygger på et grundigt litteraturstudie af de eksisterende erfarin-

ger med e-læring i det videregående uddannelsessystem samt af læringsteori i forbindelse med e-

læring.

Udvælgelsen af udbuddene bygger på en deskresearch af de eksisterende e-

læringsuddannelsestilbud. Efter udvælgelsen af udbuddene har professionshøjskolerne fået til-

sendt information om undersøgelsen, og professionshøjskolerne er bl.a. blevet bedt om skriftligt

at besvare en række baggrundsoplysninger om uddannelsen.

2.3.3

Interview

Som en del af datagrundlaget har vi interviewet ledere, undervisere, studievejledere, praktikkoor-

dinatorer, praktikvejledere, nuværende studerende, dimittender og studerende, som er stoppet

før tid. I alt har vi interviewet 51 informanter, fordelt på 39 interview. 27 informanter har været

tilknyttet sygeplejerskeuddannelsen, mens 24 informanter har været tilknyttet læreruddannelsen.

2.3.4

Registerundersøgelse

EVA har gennemført en registerundersøgelse for at udarbejde en karakteristik af den gruppe

studerende, som vælger at følge læreruddannelsen eller sygeplejerskeuddannelsen gennem et e-

læringsforløb.

På flere af de involverede udbud er det muligt at skifte mellem fag på e-læringsuddannelsen og

fag på den ordinære uddannelse. Derfor kan vi ikke være sikre på, at de studerende, som er star-

tet på en e-læringsuddannelse, også har gennemført hele uddannelsen som et e-læringsforløb.

For at forsøge at komme en del af denne usikkerhed til livs ser vi i registerundersøgelsen udeluk-

kende på studerende, som er både begyndt og dimitteret som e-læringsstuderende.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I karakteristikken af de e-læringsstuderende sammenligner vi de e-læringsstuderende med de

ordinære studerende på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. På grund af den førom-

talte mulighed for at skifte mellem ordinær undervisning og e-læring kan et mindretal af de ordi-

nære studerende have gennemført dele af deres uddannelse gennem e-læring.

2.4

Projektgruppe

Følgende medarbejdere fra EVA har bidraget til projektet:

• Evalueringskonsulent Frederik Mühldorff Sigurd (projektleder fra 1. april 2014)

• Specialkonsulent Ellen Silleborg (projektleder frem til 1. april 2014)

• Specialkonsulent Mia Lange

• Specialkonsulent Thomas Hem Pedersen

• Evalueringskonsulent Torbjørn Juul Andersen

• Evalueringsmedarbejder Mie Helene Rosquist.

2.5

Læsevejledning

Ud over resumeet og dette indledende kapitel indeholder rapporten tre kapitler.

Kapitel 3 sætter fokus på gruppen af e-læringsstuderende, og hvad der særligt kendetegner e-

læringsstuderende i forhold til ordinære studerende.

Kapitel 4 beskriver, hvordan professionshøjskolerne arbejder med at tilrettelægge e-

læringsuddannelserne, så de e-læringsstuderende opbygger de professionskompetencer, de skal

besidde, når de skal ud på arbejdsmarkedet.

Kapitel 5 fokuserer på de e-læringsstuderendes tilegnelse af praksisnære professionskompeten-

cer, og hvilke forhold der synes at udfordre og styrke opnåelsen af disse.

E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad er det særlige ved

e-læringsstuderende?

E-læringsudbuddene af uddannelserne til henholdsvis lærer og sygeplejerske svarer i indhold og

omfang til en ordinær læreruddannelse eller sygeplejerskeuddannelse, men adskiller sig i organi-

sering og tilrettelæggelse væsentligt fra de ordinære udbud. De studerende på e-læringsudbud-

dene adskiller sig ligeledes på en række punkter fra de studerende på de ordinære udbud.

I dette kapitel sætter vi fokus på det særlige ved de studerende på e-læringsuddannelserne. Vi

viser, at særligt ældre og etablerede studerende tiltrækkes af en fleksibel uddannelsesform, fordi

de har brug for at få uddannelse, familie og arbejde til at gå op i en højere enhed.

3.1

Kun en mindre del af de studerende vælger e-læring

I perioden 2003-10 blev der optaget 945 lærerstuderende og 760 sygeplejerskestuderende på et

e-læringsudbud. Det svarer til 8 % af det samlede optag af lærerstuderende og 6 % af det sam-

lede optag af sygeplejerskestuderende i perioden (Danmarks Statistik). Som beskrevet i indlednin-

gen har vi i undersøgelsen valgt alene at fokusere på den gruppe af studerende, der har både

påbegyndt og afsluttet deres uddannelse på et e-læringsudbud. Derfor er optaget i tabel 1 og 2

mindre end det samlede optag på e-læringsudbuddene. Det er gruppen af studerende, der har

både påbegyndt og afsluttet deres uddannelse på et e-læringsudbud, der bliver præsenteret i

tabellerne i dette afsnit.

E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Optag på læreruddannelsen for studerende, der er startet og sluttet på et e-

læringsudbud, fordelt på år

2003

Antal

E-læring

Ordinær

Total

2.604

2004

Antal

2.360

2.387

2005

Antal

2.131

2.141

2006

Antal

2.004

2.029

2007

Antal

1.785

1.804

2008-10

Antal

1.418

1.434

Total

Antal

12.302

12.399

Total

Pct.

99 %

100 %

Kilde: Danmarks Statistik.

Mindre end 5 studerende på e-læringsuddannelser er optaget i 2009 og 2010, hvorfor de her er lagt sammen med

2008.

Tabel 2

Optag på sygeplejerskeuddannelsen for studerende, der er startet og sluttet på et e-

læringsudbud, fordelt på år

2003

Antal

E-læring

Ordinær

Total

1.895

2004

Antal

1.899

1.926

2005

Antal

1.893

1.903

2006

Antal

2.053

2.078

2007

Antal

2.056

2.075

2008

Antal

1.867

1.883

2009-10

Antal

886

916

Total

Antal

202

12.549

12.751

Total

Pct.

98 %

100 %

Kilde: Danmarks Statistik.

Mindre end 5 studerende på e-læringsuddannelser er optaget i 2010, hvorfor de her er lagt sammen med 2009.

3.2

En eftertragtet uddannelsesform blandt modne

studerende

E-læringsuddannelser er blevet et tilløbsstykke blandt især ældre og mere etablerede studerende.

Overordnet set kan vi konstatere, at e-læringsuddannelser er eftertragtede, fordi de giver de

studerende mulighed for at tilrettelægge et fleksibelt studieliv. Som en studieleder på lærerud-

dannelsen bemærker, virker e-læringsuddannelsen tillokkende på bestemte grupper af studeren-

de, netop fordi den er fleksibel:

(…) [e-læringsstudiet] er fleksibelt, der er en større frihed, hvor man kan læse, når man har

lyst, og hvor man er uafhængig af geografisk placering.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.1

Studerende på e-læringsuddannelser er ældre og kvinder

Studerende ved e-læringsuddannelserne er kendetegnet ved at være kvinder og ved at være

ældre, når de starter deres uddannelse. Af tabel 3 fremgår det, at gennemsnitsalderen ved stu-

diestart for lærerstuderende på e-læringsuddannelserne er godt 7 år højere end for de ordinære

studerende. De sygeplejerskestuderende på e-læringsuddannelserne er knap 10 år ældre i gen-

nemsnit end de studerende på de ordinære uddannelser. Af tabel 4 og 5 fremgår det, at begge

uddannelser har en overvægt af kvindelige studerende ved studiestart. På læreruddannelsen er

andelen af mandlige studerende mindre på e-læringsuddannelsen end på den ordinære uddan-

nelse, mens der på sygeplejerskeuddannelsen, der generelt har en markant overvægt af kvinder,

er en meget lille forskel mellem e-læringsuddannelsen og den ordinære uddannelse.

Tabel 3

Gennemsnitsalder for lærerstuderende og sygeplejerskestuderende ved optagelse, for-

delt på uddannelsestype

Gennemsnitsalder

E-læring

Lærerstuderende

Sygeplejerskestuderende

32 år

35 år

Ordinær

25 år

E-læring

202

Antal

Ordinær

12.302

12.522

Kilde: Danmarks Statistik.

Tabel 4

Køn for lærerstuderende ved studiestart, fordelt på uddannelsestype

Uddannelsestype

Ordinær (N = 12302)

E-læring (N = 97)

Total

Mænd

31 %

15 %

31 %

Kvinder

69 %

85 %

69 %

Total

100 %

Kilde: Danmarks Statistik.

Tabel 5

Køn for sygeplejerskestuderende ved studiestart, fordelt på uddannelsestype

Uddannelsestype

Ordinær (N = 12522)

E-læring (N = 202)

Total

Mænd

Kvinder

96 %

95 %

96 %

Total

100 %

Kilde: Danmarks Statistik.

E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.2

Fleksibilitet er i høj kurs

Fleksibilitet er i høj kurs blandt de lærerstuderende og sygeplejerskestuderende, som EVA har

interviewet. Ser vi på tværs af de forskellige historier, som sygeplejerske- og lærerstuderende

fortalte, da de skulle genkalde sig, hvorfor de søgte ind på en e-læringsuddannelse, kan vi spore

et fælles træk: De så en mulighed for at få studielivet til at hænge sammen med deres øvrige liv.

Overordnet set pegede de på tre forhold, der havde afgørende betydning for, at de valgte at

gennemføre deres uddannelse som et e-læringsforløb: arbejdsliv, familieliv og geografiske for-

hold.

Muligheden for at blive i jobbet er en tungtvejende faktor. Hvor nogle studerende henviser til, at

det var afgørende for dem at have en stabil indtægt under uddannelsen, lægger andre vægt på,

at muligheden for at varetage et erhvervsarbejde ved siden af uddannelsen ikke alene handler om

månedslønnen. Det handler også om, at arbejdet fungerer som en slags sikkerhedsnet. En syge-

plejerskedimittend genkalder sig, hvordan muligheden for at blive i jobbet var afgørende for hen-

des beslutning om at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen i en moden alder:

(…) det afgørende [for, at jeg kunne starte på sygeplejerskeuddannelsen] var, at jeg ikke

skulle sige mit job op. At jeg ligesom kunne blive i mit job og så have noget at falde tilba-

ge på. Det er måske også lige min generation – man skal have sikkerhedsnet under alting,

ikke? Der tror jeg, de unge i dag har sådan lidt mere … spring ud i det! Man kan sige, at

hvis det går galt, har de også nogle flere år end mig til at rette op på det igen.

Gennem vores interview med studerende og undervisere på e-læringsuddannelserne fik vi et klart

billede af, at en stor del af de e-læringsstuderende har deltidsarbejde ved siden af deres uddan-

nelse. Enkelte af de interviewede studerende havde ligefrem fuldtidsarbejde ved siden af uddan-

nelsen. Fra interviewene ved vi desuden, at det ofte er erhvervsarbejde, der er relevant i forhold til

den uddannelse, de studerende er i gang med. E-læringsuddannelserne fremstår for disse stude-

rende som et attraktivt VEU-tilbud.

3.2.3

Familielivet vejer tungt for studerende på e-læringsuddannelser

Muligheden for at have et velfungerende familieliv vejer også tungt i de studerendes fortællinger

om, hvorfor de søgte ind på en e-læringsuddannelse. Fleksibilitet er, som en sygeplejerskestude-

rende fortæller, særligt vigtig, når man har stiftet familie og skal have en fortravlet hverdag til at

hænge sammen:

Og igen det her med fleksibiliteten, at jeg kunne ... jeg kunne læse på tidspunkter, der

passede ind i mit familieliv, og det har fungeret rigtig godt. [E-læringsuddannelsen] er me-

get fleksibel, og man bestemmer ligesom selv sin arbejdsdag, om man vil starte kl. 19 om

aftenen til kl. 1 om natten, eller hvordan man bedst kan få det til at passe.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I interviewene på e-læringsuddannelserne blev det fremhævet af både underviserne og de stude-

rende, at mange af de e-læringsstuderende har familie og børn. Dette forhold bekræftes af regi-

sterundersøgelsen. Af tabel 6 og 7 fremgår det, at en større del af de e-læringsstuderende på

både læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen ved studiestart var gift, i registreret part-

nerskab eller samlevende, end tilfældet var for de studerende på de ordinære uddannelser. Det er

dog værd at bemærke, at 20 % af de lærerstuderende og 35 % af de sygeplejerskestuderende

på en e-læringsuddannelse er enlige.

Tabel 6

Lærerstuderendes familietype ved studiestart, fordelt på uddannelsestype

Uddannelsestype

Ægtepar/registreret part-

nerskab/samlevende par

Ordinær (N = 11.957)

E-læring (N = 81)

Total

41 %

62 %

41 %

18 %

19 %

18 %

41 %

20 %

41 %

100 %

Samboende par

Enlige

Total

Kilde: Danmarks Statistik.

Note: Ægtepar omfatter familier bestående af en mand og en kvinde, der er gift med hinanden.

Registreret partnerskab er en familie bestående af to personer af samme køn, der har indgået registreret partner-

skab. Samlevende er par bestående af en mand og en kvinde, der uden at være gift med hinanden har fælles

hjemmeboende børn under 18 år eller har haft det den 1.1.1990 eller ved et senere årsskifte. Familien omfatter

både fællesbørn og særbørn, der er under 18 år, og som bor hos parret.

Samboende er par, der hverken er gift med hinanden eller har fællesbørn, men som er af hvert sit køn, og hvor

aldersforskellen mellem dem er under 15 år. Endvidere er det en betingelse, at der ikke bor andre voksne eller

ikke-hjemmeboende personer på 16 eller 17 år på adressen. Personer på ned til 16 år kan indgå i et samboende

par. Med til familien regnes evt. hjemmeboende særbørn under 18 år.

Enlig er en person, der ikke lever i par. Hvis personen er under 18 år, har været gift og/eller har hjemmeboende

børn, er der også tale om en enlig.

E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 7

Sygeplejerskestuderendes familietype ved studiestart, fordelt på uddannelsestype

Uddannelsestype

Ægtepar/registreret part-

nerskab/samlevende par

Ordinær (N = 12.212)

E-læring (N = 192)

Total

38 %

55 %

39 %

22 %

39 %

35 %

39 %

100 %

Samboende par

Enlige

Total

Kilde: Danmarks Statistik