Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 47
Offentligt
1421048_0001.png
13. november 2014
Folketinget redder studerende
FEBERREDNING
Mange studerende var kommet i klemme, da en bestemmelse betød, at de suppleringskurser, de har
taget for at kvalificere sig til at søge ind på en kandidatuddannelse, er blevet værdiløse.
Uddannelsesministeren har i dag meldt, at forligskredsen bag universitetsloven redder de
studerende med en toårig overgangsordning. Det er glædeligt, siger prorektor Lykke Friis.
600 studerende på Københavns Universitet er i dag blevet reddet af et forlig om supplering på de videregående uddannelser.
Alene på Københavns Universitet skønnes det, at 600 studerende i dag er blevet reddet af et forlig om
supplering på de videregående uddannelser. Tallet er endnu højere, hvis man ser på hele universitetssektoren.
De studerende er i gang med at supplere deres bacheloruddannelse med ekstra kurser for at komme ind på en
anden kandidatuddannelse, end den der ligger i lige forlængelse af deres bacheloruddannelse. Med
Uddannelsesministerens udmelding slipper de for at have spildt deres tid og statens penge.
- Vi er glade for den forståelse, vi har mødt hos uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen og forligskredsen i
denne sag. De har sammen skabt den løsning, der var nødvendig. Men det er også to minutter over tolv at
ordningen kommer i hus, for mange studerende har fået et afslag i første omgang, siger prorektor for
uddannelse Lykke Friis.
Læs Uddannelses- og Forskningsministeriets pressemeddelse her.
En bestemmelse i fremdriftsreformen, som Folketinget vedtog sidste år, betød, at universiteterne fra 1.
september i år ikke længere må tage suppleringskurser mellem bachelor og kandidat i betragtning, når de skal
vurdere om studerende er kvalificerede til at blive optaget på en anden kandidatuddannelse end den, der ligger
i naturlig forlængelse af deres bachelor.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det ville med ét slag betyde, at de mange studerende på igangværende suppleringskurser kom i klemme og
alligevel ikke kunne bruge de kurser, de allerede går på, til noget. Men nu har Uddannelsesministeren og
forligskredsen bag universitetsloven meldt ud, at de laver en toårig overgangsordning med dispensation for de
nye regler.
Lykke Friis: Der er stadig behov for supplering
Københavns Universitet undersøger om flere bacheloruddannelser kan blive mere fleksible og give direkte
adgang til flere kandidatuddannelser – uden supplering.
Ifølge Lykke Friis vil der dog altid være behov for et vist niveau af supplering. Hun håber derfor, at
forligskredsen vil overveje helt at afskaffe reglen:
- Vi finder det ikke realistisk at afskaffe al form for supplering, da det vil gøre uddannelsessystemet alt for stift.
Og det vil også være kontraproduktivt i forhold til regeringens egen målsætning om ikke at uddanne til
arbejdsløshed. Supplering kan være nyttigt, når studerende forsøger at tilpasse sig erhvervslivets efterspørgsel,
der hele tiden ændrer sig. Samtidig kan afskaffelse af supplering betyde, at studerende fastholdes på en
uddannelse, de måske ikke egner sig til. Det gavner ingen, og særligt ikke i denne tid hvor der er ekstra stort
politisk fokus på de studerendes mulighed for at finde beskæftigelse efter endt uddannelse, siger Lykke Friis.