Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 44
Offentligt
Folkeskolen.dk November 2014
on. 5. nov. 2014 kl. 16:07
Dansk Folkeparti vil have ministeren til at se på lærereksamen
Af: Karen Ravn
Censorrapporten er den første evaluering af den nye læreruddannelse, og derfor skal man selvfølgelig
kigge på, hvad den siger, mener uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti, som
nu vil spørge uddannelsesministeren ind til problemet med, at der kun gives én karakter for fag med
både en mundtlig og en skriftlig dimension.
"Det lyder som noget, vi må have tilbage i forligskredsen og justere på", lyder reaktionen fra Jens Henrik
Thulesen Dahl på censorernes kritik af, at man kan bestå lærereksamen i dansk, matematik og
sprogfagene alene på sin præstation ved mundtlig eksamen.
Han understreger ligesom censorformand Hans Krab Koed, at ideen i den nye læreruddannelse netop er
undervisningsfag, som matcher folkeskolens fag. Derfor giver det god mening, at i fag, hvor man i
folkeskolen har prøve og karakter både i en mundtlig og en skriftlig dimension af faget, har man det også
i læreruddannelsen.
Censorerne giver i den netop offentliggjorte årsberetning udtryk for, at man vil kunne blive dansklærer
uden at kunne stave eller formulere sig skriftligt og matematiklærer uden at kunne regne, hvis man
præsterer godt ved den mundtlige eksamen. Også Lærerstuderendes Landskreds er bekymret for
kvaliteten af uddannelsen og de nyuddannede lærere og samtidig bekymret for retssikkerheden for de
studerende, der ikke får at vide, om en given karakter skyldes den mundtlige eller den skriftlige
præstation.
Folkeskolen.dk arbejder på at få en kommentar fra uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen, De
Radikale.
5.11 Censorer slår alarm: Nu kan man blive lærer uden at kunne regne eller stave
Af: Karen Ravn
Censorerne slår over én kam alarm over, at man i den nye læreruddannelse kun får én karakter i dansk,
matematik og sprog, selvom der både er en mundtlig og en skriftlig eksamen. En god præstation ved det
grønne bord kan altså skjule, at man fx hverken kan stave eller formulere sig skriftligt.
Ideen i den nye læreruddannelse er, at alle folkeskolens fag er undervisningsfag i læreruddannelsen og
afsluttes med én karakter.
"Men fagene er ikke ens, og derfor skal de heller ikke behandles ens", siger formanden for censorerne
ved læreruddannelsen Hans Krab Koed til folkeskolen.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Han er selv religionscensor og ser absolut ikke noget behov for en skriftlig eksamen eller karakter i faget
religion:
"Men jeg har tidligere - for mange år siden - undervist i dansk på 1. del på et tidspunkt, hvor vi også
havde denne ordning. Og der har jeg oplevet en studerende, der var superdygtig og langt fremme, men
da hun så kom til den her gymnastiksalsprøve, gik hun helt ned. Men hun fik en gennemsnitskarakter,
fordi hun klarede den mundtlige prøve særdeles godt. Og problemet er jo, at hvis de studerende ikke
oplever, at de blive prøvet i det skriftlige, fordi de ikke får nogen karakter i det, så får de det heller ikke
øvet", fremhæver Hans Krab Koed.
Planen med de nye undervisningsfag er netop, at de skal matche folkeskolen - men i folkeskolen er der
som bekendt både mundtlige og skriftlige prøver og mundtlige og skriftlige karakterer i dansk, matematik
og sprogfagene.
Retssikkerhedsmæssigt problem
Mange lærerstuderende følte sig dårligt behandlet og dårligt informeret, da de nye eksaminer blev
gennemført for første gang i sommer, fordi de ikke kunne få en tilbagemelding på henholdsvis den
mundtlige og den skriftlige del af eksamen.
"For os handler det både om de studerendes retssikkerhed og uddannelsens kvalitet", siger formanden
for Lærerstuderendes Landskreds Bob Bohlbro. "Hvis en studerende er dumpet, ved han eller hun ikke,
om det er begge præstationer, den er gal med, eller den ene var i orden, men den anden så dårlig, at det
endte med en dumpekarakter. Det er ikke særlig retvisende, og det er også svært for os at gå ind og
hjælpe, fordi det bliver så uigennemsigtigt. Og så er det også vigtigt, at en skoleleder, der skal ansætte
kan se, om den nye lærer kan stave og regne - for selvfølgelig skal man som kommende lærer kunne
bestå den skriftlige del af faget. Og det viser det her jo desværre ikke helt".
At de to eksamenspræstationer munder ud i én karakter kritiseres i censorrapporterne fra alle de berørte
fag, og censorformandskabet anbefaler i sin årsberetning, at det hurtigst muligt ændres, så man i
sprogfag, dansk og matematik skal bestå både en skriftlig og en mundtlig eksamen: "Det er uholdbart, at
man f.eks. kan bestå mundtlige eksamen, men mangler elementære regnefærdigheder eller ikke evner
skriftlig fremstilling i dansk eller fremmedsprog".
Læs censorrapporten via linket til højre.
7.11 Fokus er flyttet fra fagligheden"
Af: Mie Borggreen Winther
Bliver der rettet lige så mange skriftlige opgaver som før reformen? Det skal undervisningsminister
Christine Antorini svare på. Liberal Alliances Merete Riisager udfordrer igen ministeren på reformens
konsekvenser, men hun gør sig ingen forhåbninger om et svar.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
"Jeg har talt med rigtig mange lærere, der fortæller, at der bliver skåret ned på det skriftlige arbejde,
fordi der ikke er tid til at rette opgaver", fortæller Merete Riisager, der er Liberal Alliances
undervisningsordfører. Det bekymrer hende, og derfor har hun nu bedt undervisningsminister Christine
Antorini om at svare på, om det billede er rigtigt.
"Hvis det er tilfældet, må vi tage det meget alvorligt - ellers æder vi jo folkeskolens opgaver op indefra.
Rettearbejdet er en vigtig del af skolen, og hvis der ikke er tid til det længere, tyder det på, at fokus er
flyttet fra kernefagligheden til alt muligt andet", siger Merete Riisager. Hun har mistanke om, at det er de
mange nye tilføjelser til skolen såsom understøttende undervisning og bevægelse, der gør, at der ikke
længere er tid til at rette stile og matematikopgaver
Sæt gang i spørgeskemaerne
Selvom Merete Riisager har bedt Christine Antorini om at svare på, om der bliver rettet færre opgaver,
regner hun ikke med, at undervisningsministeren kan svare på det.
"Jeg er træt af, at ministeren tager meget lidt ansvar på sig i forhold til den praksis, der foregår ude på
skolerne. Det er helt i hegnet, for det er ude i klasselokalerne, at tingene skal stå sin prøve", kritiserer
Merete Riisager.
Hun vil - hvis ikke Christine Antorini har et svar på hendes spørgsmål - appellere til, at skolelederne og
Danmarks Lærerforening sætter en spørgeskemaundersøgelse i gang.
"Jeg synes, det er beskæmmende, som den her reform ligger en skruetvinge ned over folkeskolen med
nogle rammer, som man ikke kan påvirke og samtidigt får at vide, at man selv har ansvaret. Vi skal væk
fra de her centralistiske krav, så man har mulighed for at prioritere sine opgaver lokalt", mener Merete
Riisager.
7.11.14
Censorer: Ministeren må også have misforstået noget
Ministeren må have misforstået noget, når hun mener, at man kan dumpe en studerende, der klarer den
mundtlige delprøve til topkarakter og den skriftlige på dumpeniveau, siger formand for
censorformandskabet Hans Krab Koed
Af: Karen Ravn
Formanden for censorerne ved læreruddannelsen Hans Krab Koed mener ikke, at han og hans kolleger
med den nuværende studieordning i hånden kan dumpe en studerende, som klarer den skriftlige
delprøve til dumpekarakter og den mundtlige i top, som uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen
lægger op til.
Censorerne kæmper efter den første sommer med den nye læreruddannelse for, at fag med en væsentlig
skriftlig dimension - dansk, matematik og sprog - igen kan blive afsluttet med to eksamenskarakterer.
Men uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) sagde i går til folkeskolen.dk, at der er tale om en
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420255_0004.png
misforståelse, hvis en censor ikke dumper en studerende, som ikke har de basale skriftlige færdigheder
på plads - uanset hvor godt vedkommende klarer sig ved den mundtlige eksamen.
Minister: Kan man ikke stave, skal man ikke bestå
Bekendtgørelsen for læreruddannelsen siger sådan her:"Prøven i hvert undervisningsfag består af to
delprøver med hver sin prøveform, og der gives en samlet karakter for undervisningsfaget". Og i den
fælles del af studieordningen står om fx dansk: "Den studerendes præstation skal vurderes ud fra en
samlet vurdering af delprøverne".
Ud fra de formuleringer mener Hans Krab Koed ikke, at censorerne kan tillade sig at følge ministerens råd
- de er nødt til at give en karakter, hvor begge eksaminer vægtes. Han understreger, at det ikke vil koste
ekstra resurser, hvis de studerende i stedet får én karakter for den mundtlige præstation og én for den
skriftlige. Censorformanden sætter nu sin lid til, at forligspartierne bag læreruddannelen vil kigge på
censorrapportens kritik, som Dansk Folkepartis Hans Henrik Thulesen Dahl også vil tage op med
ministeren.
Dansk Folkeparti vil have ministeren til at se på lærereksamen
Af: Karen Ravn
Hvis lærerstuderende ikke har de basale stave- eller regnefærdigheder i orden, så skal de ikke bestå
eksamen, uanset hvor godt de klarer den mundtlige del. Sådan lyder uddannelsesminister Sofie Carsten
Nielsens klare signal til censorerne ved læreruddannelsen. Hun mener, der er tale om en misforståelse af
de nye regler.
I den nye læreruddannelse får de studerende én samlet karakter for den skriftelige og den mundtlige
eksamen i fx dansk, fransk og matematik. Det kritiserer censorerne skarpt i årets censorrapport. Med kun
én karakter er der risiko for, at en studerende, der ikke kan stave eller regne, løfter sig op over bestået-
grænsen ved at give en god mundtlig præstation, mener censorerne.
Censorer slår alarm: Nu kan man blive lærer uden at kunne regne eller stave
"Helt kort må man sige, at selvfølgelig skal man ikke kunne blive dansklærer i folkeskolen, hvis man ikke
kan stave", lyder uddannelsesmnister Sofie Carsten Nielsens reaktion.
"Jeg tænker, der er tale om en misforståelse af de nye prøveformer, hvis censorer lader studerende
bestå, som ikke har de basale skriftlige færdigheder i orden", siger den radikale minister.
"Meningen er at sikre en grundig afprøvning af den studerendes kompetence, og hvis der er én delprøve,
som gør, at censor ikke er overbevist om, at en studerende ikke på forsvarlig vis kan varetage
undervisningen i folkeskolen, så skal den studerende ikke bestå - uanset om man har klaret sig rigtig godt
i den anden prøve".
Dansk Folkeparti vil have ministeren til at se på lærereksamen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sofie Carsten Nielsen understreger, at årsberetningen fra censorformandskabet ikke er en evaluering af
den nye læreruddannelse.
"Vi kan først evaluere uddannelsen i 2017, når vi har haft en cyklus, men det er klart, at vi skal se på,
hvordan de nye prøveformer udvikler sig. Vi skal ikke tilbage til seks timers gymnastiksalsprøve, men vi
skal sikre os, at de nye prøveformer rummer det rette element af skriftlighed. Hvis en studerende ikke
har de basale skriftlige færdigheder, så er det noget, der skal være rettet op på inden eksamen", siger
hun og understreger:
"Det er to delprøver og én samlet karakter - men det er censors opgave at bedømme, om den studerende
på forsvarlig vis vil kunne varetage undervisning i faget i folkeskolen".
10.11 Torben Mundbjerg Den er gal med karaktergivningen i danskfaget på læreruddannelsen
Dansklærerforeningen bakker helhjertet op om de seneste forslag til en ændring af danskeksamen ved
læreruddannelsen.
Den kendte praksis bør genindføres, hvor der gives særskilte karakterer for dét den studerende er blevet
prøvet i. Og det haster med at indføre den, for læreruddannelsen skal have tilstrækkeligt tid til at
forberede kompetencemålsprøven til sommer, når det første kuld studerende i den nye læreruddannelse
skal prøves. Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen hævder at hvis en studerende ikke klarer sig
fagligt acceptabelt til fx den skriftlige prøve, så bør den studerende ikke blive dansklærer. Det er der nok
ingen der er uenige i, men det er netop problemet med den nuværende prøveform, hvilket bekræftes af
den seneste censorrapport: selv om den studerende ikke har tilstrækkelige skriftsproglige eller mundtlige
færdigheder, kan den studerende alligevel bestå prøven fordi prøven vurderes med en samlet karakter.
Meningen med prøven er at den studerende skal vise sine danskfaglige kompetencer ved reelt at
manifestere dem gennem både en skriftlig og en mundtlig prøve. Hertil skal der naturligvis gives to
karakterer, da de studerende prøves i forskellige ting på forskellige måder. Men som det er nu, prøves og
vurderes fremtidens dansklærere til folkeskolen med én samlet karakter, og det giver ikke en præcis
beskrivelse af de kommende dansklæreres skriftsproglige, faglige og mundtlige færdigheder, og heller
ikke deres undervisningsmæssige kompetencer. Det er mildt sagt uheldigt at prøveformen faktisk
kommer til at give et misvisende billede af den nybagte dansklærers kompetenceniveau.
Den form for utydelighed hænger dårligt sammen med intentionen om den nye læreruddannelse (LU13).
For et år siden sagde den tidligere uddannelses- og forskningsminister Morten Østergaard udtrykkeligt,
endda med et samlet folketing bag sig, at et højere fagligt niveau blandt andet består i at den studerende
ikke skal vurderes på hvad den studerende er blevet undervist i gennem uddannelsen, men skal vurderes
på hvad denne kan. Det har eksamensinstitutionen nogenlunde gode muligheder for at skaffe sig viden
om med de nuværende prøveformer, men har ringe muligheder for at kommunikere den med denne ene,
samlede karakter. For de to forskellige prøveformer, den mundtlige og den skriftlige, skal der selvfølgelig
gives to karakterer. Det er elementær evalueringspraksis.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der har også vist sig problemer i vurderingen af bachelorprojektet, opgaven som den studerende
afslutter sin uddannelse med og hvor læreruddannelsens højeste faglige niveau giver sig til kende. I
bachelorprojektet skal den studerende med udgangspunkt i ét undervisningsfag, fx dansk, vise hele sin
lærerprofessionelle kompetence gennem pædagogiske, faglige og empirisk forankrede metoder og
teorier. For at kunne prøves og vurderes på disse, kræves der naturligvis fagligt kompetente
eksaminatorer og censorer. Den seneste censorrapport viser desværre at man ved nogle
professionshøjskoler indskrænker antallet af eksaminatorer ved bachelorprøven, idet der har været
afholdt bachelorprøver hvor enten en pædagogisk kompetent eller en undervisningsfags-faglig (fx en
danskunderviser) var sparet væk. Den form for afvikling af bachelorprøven er helt i strid med
bekendtgørelsen, der tydeligt siger at den studerende har krav på en fagligt og videnskabeligt forankret
vurdering af sit bachelorprojekt.
Der er tale om alvorlige udhulinger af de faglige intentioner man har med den nye læreruddannelse. Det
er derfor på høje tid at der bliver kastet et kritisk blik på dele af den måde professionshøjskolerne
forvalter den nye læreruddannelse på.
Torben Mundbjerg, lektor, Professionshøjskolen UCC
Formand for Dansklærerforeningens sektion for læreruddannelse