PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 39
Offentligt

18/09/14

Kortlægning af forskning i

læring i dagtilbud, grundskole

og overgange til ungdoms-

uddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For information on obtaining additional copies, permission

to reprint or translate this work, and all other correspondence,

please contact:

DAMVAD

[email protected]

damvad.com

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Sammenfatning

1.1

1.2

1.3

1.4

Forskningens omfang og rammer

Forskningsformål, design og metoder

Samarbejder

Forskningstemaer og publikationer

Indledning

2.1

2.2

2.3

2.4

Baggrund og formål for kortlægningen

Definition af forskningsfeltet

Metode

Læsevejledning

Omfang og rammer

3.1

3.2

3.3

Størrelse og fordeling

Forskerprofiler

Finansiering

Formål med forskningen, anvendte metoder og forskningsdesign

4.1

4.2

Forskningsformål

Anvendte metoder og forskningsdesign i forskningen

Samarbejde

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

Samarbejde om forskningsdesign

Samarbejde om sampublicering

Samarbejde om emner

Perspektiver på samarbejde fra de kvalitative interview

Samarbejde mellem forskere og praktikere

Internationalt samarbejde

Forskningstemaer og publikationer

6.1

6.2

Forskningstemaer i aktuel forskning

6.1.1 Aktuelle forskningstemaer

Omfang og fordeling af publikationer

6.2.1 Universiteternes forskningsoutput

6.2.2 Professionshøjskolernes forskningsoutput

6.2.3 Andre forskningsinstitutioner

6.3

6.4

6.5

Publiceringssamarbejde

Vurdering af forskningskvalitet i de kvalitative interview

Forskningstemaer i dansk og international forskning

6.5.1 Metoden bag netværkskortene

6.5.2 Forskningstemaer i OECD-landene som helhed

6.5.3 Temaer for forskningen i de øvrige nordiske lande

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.5.4 Danske forskningstemaer

Metode

7.1

7.2

Desk-study

Bibliometrisk undersøgelse

7.2.1 Identificering af forskningspublikationer

7.2.2 Generering af netværkskort til identificering af forskningstemaer

7.3

Spørgeskemaundersøgelse

7.3.1 Identifikation af respondenter

7.3.2 Udvikling af spørgeskema

7.3.3 Gennemførsel af spørgeskemaundersøgelsen

7.3.4 Svarprocent

7.3.5 Bortfaldsanalyse

7.4

Kvalitative interview

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sammenfatning

Formålet med denne kortlægning er at give et fak-

tuelt overblik over uddannelsesforskning i læring i

dagtilbud, grundskole og overgange til ungdomsud-

dannelserne i Danmark på tværs af de videnskabe-

lige områder og institutionstyper. Uddannelses-

forskning er i kortlægningen defineret af Forum for

Koordination af Uddannelsesforskning (herefter fo-

rummet) som ”videnskabelig frembragt viden om al-

men- og fagdidaktik samt læring og uddannelse,

som knytter sig til grundskole- og dagtilbudsområ-

det samt overgange til ungdomsuddannelserne”.

Dagtilbuds- og folkeskoleområdet udgør en væsent-

lig del af de samfundsmæssige investeringer i ud-

dannelse. I perioden 2009 - 2013 udgjorde udgif-

terne til folkeskoleområdet alene 4 % af BNP i gen-

nemsnit ifølge beregninger på tal fra Danmarks Sta-

tistiks statistikbank.

Kortlægningen skal udgøre et videngrundlag for fo-

rummet, der skal sikre bedre koordinering af forsk-

nings- og udviklingsaktiviteterne i relation til uddan-

nelsesområdet. Hensigten med forummets arbejde

er i videst muligt omfang at understøtte et fagligt løft

af folkeskolen samt læring og didaktik i dagtilbud

med henblik på overgangen til folkeskolen.

Neden for opsummeres hovedresultaterne af kort-

lægningen.

1.1

Forskningens omfang og rammer

Forskerne fordeler sig i kortlægningen på 16 institu-

tioner, nemlig fem universiteter, syv professionshøj-

skoler, SFI, KORA, Rockwool Fondens Forsknings-

enhed og EVA. På universiteter og professionshøj-

skoler er forskerne yderligere fordelt ud på forskel-

lige fakulteter, institutter og centre.

Alders- og kønsfordeling

Uddannelsesforskning i læring i dagtilbud, grund-

skole og overgange til ungdomsuddannelserne er

sammenlignet med andre forskningsområder præ-

get af relativt unge forskere, i og med at den største

aldersgruppe blandt forskere er 36 – 40 år. Dette

kan dels forklares ved en høj andel af ph.d.-stude-

rende (18 %) blandt forskerne. Samtidig er 60 % af

forskerne kvinder. Til sammenligning er den gen-

nemsnitlige andel af kvinder inden for samfundsvi-

denskab 45 %.

Finansiering

Som helt centrale aktører i finansieringen ses de of-

fentlige forskningsråd og fonde. Disse har i perioden

2008-2012 samlet bevilget 232 mio. kr. til forskning

inden for området.

Den hyppigst anvendte finansieringskilde er dog in-

tern finansiering (herunder basismidler), som 76 %

af forskerne angiver, har finansieret deres FoU-ak-

tiviteter i større eller mindre udstrækning. Til sam-

menligning er statslige råd og fonde finansierings-

kilde for 30 % af forskerne. Undersøgelsen viser

også, at finansiering fra ministerier, styrelser, pri-

vate fonde, kommuner og regioner er hyppigt fore-

kommende. Dog er det relativt sjældent, at en kom-

mune og regioner fx står for hovedparten af en for-

skers finansiering.

De interviewede forskningsledere beskriver bevillin-

ger til forskning inden for området, som værende

mange små beløb uddelt via mindre virkemidler, og

Rapporten viser, at der i 2013 var 540 forskere, der

beskæftigede sig med forskning inden for området,

og at disse forskere tilsammen har bedrevet forsk-

ning svarende til mellem 209 og 266 fulde årsværk.

Undersøgelsen viser også, at antallet af forskere er

stigende. Hvor der i 2009 var 332 aktive forskere

(svarende til mellem 130 – 170 årsværk), var det til-

svarende antal altså i 2013 540 (svarende til mellem

209 – 266 årsværk).

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at der følgelig er mindre finansiering til større sats-

ninger.

1.2

Forskningsformål, design og metoder

anvendelsesorienteret interesse, idet det er væ-

sentligt, at forskningen omsættes til ny praksis i sko-

ler og dagtilbud.

Forskningsdesign og metoder

I undersøgelsen er der skelnet mellem forskning,

som primært er styret af en erkendelsessøgende in-

teresse (såkaldt modus 1 forskning), og forskning

som primært er styret af en anvendelsesorienteret

interesse (såkaldt modus 2 forskning). Undersøgel-

sen viser, at forskerne selv vurderer, at de fordeler

sig nogenlunde ligeligt mellem forskningsaktiviteter,

der har fokus på at opnå ny viden og forståelse uden

nogen bestemt anvendelse i sigte, og forskningsak-

tiviteter rettet mod at frembringe nye måder at ar-

bejde på i skoler og dagtilbud. Resultaterne skal

dog tages med en række forbehold og må primært

betragtes som forskernes egen vurdering af formå-

let med deres forskning

Kigger man på fordelingen på institutionstyper, viser

der sig en række forskelle. Flest forskere på profes-

sionshøjskolerne angiver at arbejde primært ud fra

en anvendelsesorienteret interesse (68 %), mod 33

% af forskerne på universiteterne. Forskere på an-

dre institutioner som SFI, KORA, Rockwool Fon-

dens Forskningsenhed, EVA eller andet fordeler sig

mellem de to yderpoler.

I de kvalitative interview udtrykker interessenterne

en række mere kritiske perspektiver på anvendel-

sesorienteringen i forskningen. Såvel forskningsle-

dere som fagministerier, lærer- og pædagoguddan-

nelser og interesseorganisationer ønsker en forsk-

ning, der i højere grad sætter fokus på at højne

handlekompetencen i dagtilbud og skoler. Selvom

det samtidig betones, at grundforskningen ikke må

glemmes, efterlyses en ændret balance mellem

forskning, der alene er støttet af en erkendelsesori-

enteret interesse og forskning, der er støttet af en

Kortlægningen viser, at forskerne gør brug af en

bred palette af metoder. Forskere anvender både

kvalitative og kvantitative metoder eller en blanding

af disse og deltager i aktionsforskning og forsøgs-

og udviklingsarbejde.

Kortlægningen viser i øvrigt, at de fleste forskere

anvender egen primær dataindsamling som ud-

gangspunkt for deres forskning.

Den hyppigst anvendte forskningstype er kvalitativ

forskning, som 46 % af forskerne angiver som deres

primære forskningstype. Herefter følger kvantitativ

forskning, som 28 % af forskerne angiver, og 16 %

angiver at benytte en kombination af kvalitativ og

kvantitativ forskning som deres primære forsknings-

type. Henholdsvis 4 % angiver, at deres primære

forskningstype er filosofisk, teoretisk forskning, der

ikke bygger på empiriske datakilder og 3 % diskute-

rende/syntetiserende forskning, der udelukkende

bygger på sekundære datakilder.

Kortlægningen viser samtidig, at der er en forskel

mellem, hvilke typer af metoder der anvendes på de

forskellige typer af forskningsinstitutioner. Forholds-

vis flere forskere på professionshøjskolerne og EVA

angiver således at have anvendt kvalitativ forskning

eller en kombination af kvalitativ og kvantitativ forsk-

ning, mens universitetsforskere og forskere på SFI,

KORA og i Rockwool Fondens Forskningsenhed

har et større fokus på kvantitativ forskning.

Blandt de interviewede forskningsledere peger en

række interviewpersoner på, at uddannelsesforsk-

ning i læring i dagtilbud, grundskole og overgange

til ungdomsuddannelser i Danmark kommer fra en

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tradition, der i mange år har været kvalitativt orien-

teret. Kvantitativ forskning er de senere år begyndt

at fylde mere blandt andet på grund af strategiske

satsninger og bevillinger fra fonde. En række forsk-

ningsledere peger alligevel på, at der er behov for

et stærkere kvantitativt fokus i forskningen. Dette

vedrører blandt andet, hvilken type af kvantitative

design der anvendes. I de senere år har der inden

for kvantitativ samfundsvidenskabelig forskning væ-

ret et stadigt stærkere fokus på eksperimentelle og

kvasi-eksperimentelle forskningsdesign. Disse de-

sign har relevans i forhold til at løfte dagtilbuds- og

folkeskoleområdet, da der er stigende enighed om,

at de er velegnede til at undersøge effekter af ind-

satser. Ifølge de kvantitativt orienterede forsknings-

ledere er der relativt lidt af denne type forskning. I

forbindelse med denne undersøgelse, er der identi-

ficeret en publikation, der anvender denne type af

forskningsdesign inden for uddannelsesforskning,

som det er defineret i denne rapport i den under-

søgte tidsperiode.

Fra et kvalitativt forskningsperspektiv kritiseres

ideen om, at kvantitativ effektforskning og evidens-

basering af værktøjer og metoder er vejen til at for-

bedre dagtilbud og skoler. Fra dette perspektiv er

evidensbasering ikke brugbart i forhold til at hjælpe

lærere og pædagoger, da det enten forudsætter

urealistiske ideer om standardisering af det pæda-

gogiske arbejde eller efterlader praktikere med et

enormt fortolkningsrum.

Fra flere sider peges der på, at kvalitative og kvan-

titative forskere bør være bedre til at samarbejde,

da det er deres vurdering, at som det ser ud i dag,

har mange kvantitativt orienterede forskere ofte fo-

kus på metodiske problemstillinger og data, mens

kvalitativt orienterede forskere har et stærkere

kendskab til hverdagen i dagtilbud og skoler. Flere

forskningsledere, både fra professionshøjskoler og

universiteter, og både kvalitativt og kvantitativt ori-

enterede efterlyser også, at feltet bliver bedre til at

kombinere metoder i mixed methods design.

Blandt øvrige interessenter er der også en interesse

for spørgsmålet om metoder i forskningen. Begge

fagministerier lægger vægt på betydningen af kvan-

titativ forskning. De efterlyser stærkere undersøgel-

ser af redskaber, værktøjer og indsatser, så pæda-

goger og lærere kan udrustes med en stærkere og

mere velkvalificeret værktøjskasse. Samtidig øn-

sker de sig stærkere fokus på effekt og generaliser-

barhed af resultater. Fra kommunernes side frem-

hæves værdien af review som dem, der kommer fra

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning og

John Hatties metareview, der gør det muligt at ori-

entere sig i store mængder af forskning.

Repræsentanter fra lærer- og pædagoguddannel-

sen og interesseorganisationer fokuserer på betyd-

ningen af flere forskellige forskningsformer og sam-

menhængen mellem forskningsspørgsmål og me-

tode. Nogle af interesseorganisationerne er skepti-

ske uden at være afvisende i forhold til værdien af

kvantitative effektstudier og frygter en standardise-

ring af deres medlemmers arbejde.

1.3

Samarbejder

Kortlægningen viser, at forskere i Danmark samar-

bejder på tværs af institutioner og institutionstyper.

Flest forskere samarbejder med (andre) universite-

ter om forskningsdesign og publiceringer, mens

færre samarbejder med professionshøjskoler og an-

dre offentlige forsknings-, evaluerings- og analyse-

institutioner.

En række af forskere og forskningsledere peger i de

kvalitative interview gennemført i forbindelse med

denne undersøgelse på, at fordelingen af forskere

på mange enheder, ifølge deres vurdering, betyder,

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at man i forskningen savner overblik og koordine-

ring. Opdelingen har ifølge disse interviewpersoner

skabt en situation, der er præget af konkurrence

mellem de enkelte forskningsmiljøer. Samtidig pe-

ger interviewpersonerne også på, at der er behov

for øget samarbejde, da de enkelte forskningsinsti-

tutioner og institutionstyper har forskellige styrke-

punkter i forhold til forskning, udvikling og forsk-

ningsformidling.

Samarbejdet med praktikere

I forhold til samarbejdet med praktikere har 81 % af

forskerne angivet, at de samarbejder med prakti-

kere fra folkeskoler, friskoler, efterskoler og /eller

ungdomsskoler. Den næsthyppigste form for sam-

arbejde er mellem forskere og praktikere fra skole-

forvaltninger,

børne-

ungdomsforvaltninger

og/eller kommunale forvaltninger, hvor 56 % angi-

ver at have samarbejdet. 40 % har samarbejdet

med praktikere i dagtilbud. Det gælder dog også

samtidig, at der er forskel i intensiteten af samarbej-

det. Ser man på, hvor stor en andel af forskerne, der

har samarbejdet med praktikerne i mere end halv-

delen af deres arbejdstid, gælder det 31 % af for-

skerne.

Den største andel af forskere, der samarbejder med

praktikere i folkeskoler, friskoler, privatskoler, efter-

skoler, ungdomsskoler m.m. finder man på profes-

sionshøjskoler.

Også i de kvalitative interview betones vigtigheden

af samarbejde med praktikere. Nogle interviewper-

soner foreslår, at der tænkes mere i, hvordan sam-

arbejdet mellem forskere og praktikere kan instituti-

onaliseres.

Internationalt samarbejde

Kortlægningen viser, at 79 % af forskerne angiver,

at de har samarbejdet med forskere i udlandet i pe-

rioden 2009 – 2013. Til sammenligning har 96 %

samarbejdet med andre forskere fra Danmark. For-

skellen på andelen af forskere, der samarbejder

med forskningsaktive medarbejder fra henholdsvis

ind- og udland bliver tydeligere, hvis man ser på,

hvor mange forskere, der har anvendt halvdelen af

deres tid eller mere på samarbejder med andre for-

skere. Her angiver 8 %, at de har samarbejdet med

forskningsaktive medarbejdere i udlandet i mere

end halvdelen af deres tid, hvorimod 49 % angiver,

at de har samarbejdet i mere end halvdelen af deres

tid med forskningsaktive medarbejdere i Danmark.

I de kvalitative interview betones mulighederne i

øget samarbejde med internationale forskere. Både

i forhold til de øvrige nordiske lande og fra andre

lande som Canada, New Zealand eller øvrige euro-

pæiske lande.

1.4

Forskningstemaer og publikationer

Kortlægningen viser, at en stor del af forskerne for-

sker i både læring i dagtilbud, grundskole og/eller

overgange til ungdomsuddannelser. Undersøgel-

sen viser dog også, at 60 % af forskerne, som defi-

neret i denne undersøgelse, anvender mere end

halvdelen af deres tid på grundskoleområdet mod

26 % der anvender mere end halvdelen af deres tid

på læring i dagtilbud, og 13 % der anvender mere

end halvdelen af deres tid på overgange til ung-

domsuddannelserne. En del forsker derudover i an-

dre områder uden for uddannelsesforskning, som

det er defineret i denne kortlægning.

Kortlægningen har samtidig også bedt forskerne om

at angive, hvilke forskningstemaer de aktuelt forsker

i. Forskerne har angivet en mængde forskellige te-

maer, men især forskes der aktuelt i:



Inklusion/eksklusion, eksemplificeret ved speci-

alpædagogik, børneperspektivet og læringsmil-

jøet

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Folkeskolen og kvalitet set i sammenhæng med

uddannelsespolitik og evaluering

Uddannelsesvalg med fokus på fx køn eller

unge med etnisk baggrund

Klasseledelse med en kobling til profession,

skolehjemsamarbejdet og motivation for læring

Evaluering og test, fx PISA, i forhold til didaktik

Udskoling og ungdomsuddannelse

Læreruddannelsen

Skoleledelse specielt set i relation til trivsel,

elevpræstationer, tværfaglighed og grundsko-

len.

forskningsindikators autoritetslister

, heraf 31 publi-

kationer på niveau 2. Aarhus Universitet er den

mest hyppigt publicerende institution med 129 pub-

likationer, efterfulgt af Københavns Universitet med

49 publikationer og Roskilde Universitet med 44

publikationer, Aalborg Universitet med 31 publikati-

oner og Syddansk Universitet med 30 publikationer

og Copenhagen Business School med 12 publikati-

oner.

Af professionshøjskolernes publikationer er 51 pub-

liceret i tidsskrifter på Den bibliometriske forsknings-

indikators autoritetsliste, heraf fem i niveau 2 tids-

skrifter. I forhold til gennemgangen af publikationer

fra professionshøjskolerne skal man dog være op-

mærksom på, at tallene er behæftet med usikker-

hed, da sektorens registreringspraksis for forskning

har været under udvikling i undersøgelsesperioden

og blandt andet varieret fra institution til institution.

Også EVA, KORA og SFI har øget deres forsk-

ningsoutput i den undersøgte periode fra 23 bidrag

i 2009 til 43 bidrag i 2012. I alt er der registreret 143

bidrag fra de tre institutioner i perioden 2009 - 2012,

heraf cirka halvdelen fra EVA.

I forhold til publiceringssamarbejder er 29 % af tids-

skriftsartiklerne og 13 % af bogbidrag/serierne fra

universiteterne

udgivet

som

sampublikationer.

Sampublikationer findes især i forbindelse med ud-

givelse af artikler i tidsskrifter på Den bibliometriske

forskningsindikators autoritetsliste r.

I de kvalitative interview udtrykker en række af

forskningslederne kritiske synspunkter vedrørende

kvaliteten af forskningen, selvom de vurderer, at der

Publikationer og forskningsoutput

Antallet af publikationer inden for forskning inden for

området viser en stigende tendens i undersøgelses-

perioden fra 110 i 2009 til 293 publikationer i 2012.

Samlet er der for undersøgelsesperioden identifice-

ret 870 relevante publikationer. Af disse er 51 %

tidsskriftsartikler og 42 % bogbidrag/serie. Universi-

teterne og professionshøjskolerne publicerer hen-

holdsvis 80 % og 36 % af deres output som tids-

skriftsartikler.

I forhold til publiceringssprog gælder det, at 87 % af

publikationerne udgives på dansk, mens 13 % udgi-

ves på engelsk. Her er dog forskel mellem de en-

kelte institutionstyper, hvor universiteterne udgiver

69 % af deres publikationer på dansk og 30 % på

engelsk, gælder det for professionshøjskolerne, at

95 % udgives på dansk og 4 % på engelsk.

Også i forhold til publikationskanaler, er der forskel

på henholdsvis universiteters og professionshøj-

skolers publikationsprofiler. For universiteternes

vedkommende gælder det, at der i alt er identificeret

218 publikationer i tidsskrifter på Den bibliometriske

Autoritetslisterne er lister over serier (konferenceserier, bogserier og tids-

skrifter) og forlag. Listerne udarbejdes og revideres hvert år af godt og vel

350 forskere fordelt på 67 faggrupper. De vælger i første omgang alle de

serier, som er vigtige inden for deres fagområde. I anden omgang inddeler

de serierne i to niveauer: det normale niveau 1 og det høje niveau 2. Det

udløser flere point at publicere i serierne på niveau 2 end i serierne på

niveau 1. Se: http://ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analy-

ser/den-bibliometriske-forskningsindikator/den-bibliometriske-forsknings-

indikator#cookieoptin

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har været en positiv udvikling over de seneste år i

forhold til antal af publikationer og kvaliteten af pub-

likationskanaler. På trods af at der er dygtige miljøer

rundt omkring, peger de på, at der generelt kunne

ske et kvalitetsløft. De peger fx på, at meget af den

forskning, der publiceres, publiceres i danske tids-

skrifter eller i tidsskrifter, der ikke indgår på autori-

tetslisterne, og at der er en begrænset mængde af

dansk forskning med international gennemslags-

kraft. Lignende synspunkter udtrykkes af interview-

personer fra lærer- og pædagoguddannelsen, der

samtidig fremhæver behovet for fokus på forsk-

ningsformidling og omsætning til praksis.

Forskningstemaer i dansk og international

forskning

I kortlægningen er der endeligt blevet foretaget en

sammenlignende analyse mellem forskningstemaer

i Danmark, øvrige nordiske lande og i OECD-lan-

dene som helhed. Analysen tager udgangspunkt i

forskning inden for området, der publiceres i inter-

nationale tidsskifter.

Tager man udgangspunkt i den internationalt publi-

cerede litteratur, er dansk forskning præget af at

være centreret omkring ganske få, men relativt

bredt favnende emneområder, sammenlignet med

forskningen i de andre nordiske lande og i OECD

som helhed. Analysen af den danske litteratur har

således afsløret, at særligt fire temaer er domine-

rende:



Undervisning og læring i grundskolen, herunder

brugen af IKT

Forskning i sproglig udvikling og indlæring af

sprog

Forskning i social relation og adfærd herunder

blandt andet mobning

Forskning i skolebørn med autisme/ADHD og

deres udvikling.

Omvendt har analysen af den internationale littera-

tur også identificeret en række temaer, som kun i

mindre grad behandles i den danske forskningslitte-

ratur på uddannelsesområdet. Disse omfatter:



Udvikling af pædagogisk praksis fx undervis-

nings- og læringsstrategier

Inklusion og specialundervisning

Socioøkonomiske faktorer med betydning for

uddannelse

Indlæring af fremmedsprog

Forskning i etnicitet og kulturelle forskelle.

Samtidig har interviewpersonerne i den kvalitative

del af kortlægningen peget på en række emner,

som de mener bør belyses yderligere. Det drejer sig

blandt andet om fagdidaktik, også ud over læsning

og matematik, forskning i læreres og pædagogers

praksis og professionsudvikling, dagtilbudsområder

generelt, særligt i forhold til hvad kvalitet er, og hvad

der påvirker kvalitet, skoleorganisering og skolele-

delse mm.

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

Den foreliggende kortlægning af dansk uddannel-

sesforskning i læring i dagtilbud, grundskolen og

overgange til ungdomsuddannelserne er gennem-

ført af DAMVAD på baggrund af et opdrag fra Forum

for Koordination af Uddannelsesforskning og Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet.

Dette kapitel beskriver baggrund og formål med

kortlægningen, den anvendte definition af uddan-

nelsesforskning og den metodiske fremgangsmåde.

Kapitlet afsluttes med en læsevejledning.

2.1

Baggrund og formål for kortlægningen

og udviklingsaktivitet på grundskoleområdet inklu-

siv læring i dagtilbud og overgange til ungdomsud-

dannelserne.

For at understøtte dette arbejde har DAMVAD gen-

nemført den foreliggende kortlægning af dansk ud-

dannelsesforskning i læring i dagtilbud, grundskole

og overgange til ungdomsuddannelser.

2.2

Definition af forskningsfeltet

Til grund for kortlægningen har været følgende de-

finition af uddannelsesforskning, der er fastlagt af

forummet.

I ”Aftale om et fagligt løft af folkeskolen” af 7. juni

2013 (folkeskolereformen) blev det fastlagt, at der

skal nedsættes et nyt forum, Forum for Koordination

af Uddannelsesforskning. Forummet skal sikre

bedre koordinering og større udbytte af de eksiste-

rende forsknings- og udviklingsaktiviteter på uddan-

nelsesområdet, herunder i relation til folkeskolen.

Formålet er i videst mulig omfang at understøtte et

fagligt løft af folkeskolen samt læring og didaktik i

dagtilbud med henblik på overgangen til folkesko-

len.

Undersøgelsen anvender begrebet ”forskere” om

Forummet samler en lang række af interessenterne

på området, herunder repræsentanter fra forsk-

ningsmiljøerne på universiteter og professionshøj-

skoler, EVA, KORA og SFI, ansvarlige ministerier

(Undervisningsministeriet, Ministeriet for Børn, Li-

gestilling og Sociale Forhold og Uddannelses- og

Forskningsministeriet), samt KL, Danmarks Lærer-

forening, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, og

Skolelederforeningen

Forummet har blandt andet til opgave at være an-

svarlig for at kortlægge den nuværende forsknings-

1. DAMVAD har gennemgået eksisterende

statistikker om finansiering af forskning in-

den for området (budget- og regnskabstal)

med henblik på at afklare, om det her ud fra

2.3

Metode

personer, der har udført uddannelsesforskning i re-

lation til denne definition i perioden 2009 -2013.

”videnskabelig frembragt viden om almen- og

fagdidaktik, samt læring og uddannelse, som

knytter sig til grundskole- og dagtilbudsområ-

det samt overgange til ungdomsuddannel-

serne”

Kilde: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Kortlægningens definition på uddan-

nelsesforskning

Kortlægningen er gennemført i perioden februar til

juni 2014 og bygger på fire forskellige datakilder:

En oversigt over medlemmerne af forummet kan findes her:

http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/rad-naevn-og-udvalg/forum-for-

koordination-af-uddannelsesforskning

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er muligt at kortlægge omfanget af forsk-

nings- og udviklingsårsværk, samt finansie-

ring.

2. DAMVAD har foretaget en bibliometrisk

analyse. Udgangspunkt for analysen har

været en kombination af data fra Den bibli-

ometriske forskningsindikator (BFI) og pro-

fessionshøjskolernes PURE-system. Ende-

lig er der samlet data for de resterende

forskningsinstitutioner ved gennemgang af

disses publikationslister. Disse data har

været afsæt for analyserne af forskningsvo-

lumen, kvalitet og samarbejdsmønstre.

2.4

Læsevejledning

kapitel 3

redegør vi for forskningens omfang og

rammer.

kapitel 4

ser vi på formål med forskningen,

anvendte metoder og forskningsdesign.

kapitel 5

ser vi på samarbejdsrelationerne mellem

de forskellige aktører inden for forskningen.

kapitel 6

belyses omfang og karakteren af viden-

skabelig publicering inden for forskningen.

Endelig indeholder

kapitel 7

en detaljeret redegø-

3. I forlængelse af den bibliometriske under-

søgelse er der blevet gennemført en spør-

geskemaundersøgelse blandt forskere i

Danmark. Formålet med spørgeskemaun-

dersøgelsen var at tilvejebringe et aktuelt

estimat af omfanget, profilen og fordelingen

af forskning inden for området, dens finan-

sieringskilder og samarbejdsrelationer på

området. I alt blev spørgeskemaet sendt ud

til 900 forskere, hvoraf 60 % har responde-

ret herpå. Svarprocenten for de responden-

ter, som har tilkendegivet, at de var forsk-

ningsaktive forskere i undersøgelsesperio-

den, er på 50 %.

4. Som afslutning på kortlægningen har der

været gennemført en kvalitativ interview-

runde med nøglerepræsentanter for bru-

gere og producenter af dansk forskning in-

den for området. Formålet har bl.a. været at

sætte fokus på aktuelle barrierer og mulig-

heder, samt at afdække underprioriterede

fagområder. Der er i alt gennemført 20 in-

terview af mellem en halv time og en times

varighed.

relse for de metoder, undersøgelsen hviler på.

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Omfang og rammer

Følgende kapitel belyser omfanget af uddannelses-

forskning inden for læring i dagtilbud, grundskolen

og overgange til ungdomsuddannelserne. Dette gø-

res ud fra en række centrale parametre såsom:

Hvor mange forskere er der, hvor udføres forsknin-

gen, hvad karakteriserer forskerne, og hvordan fi-

nansieres forskningen. Kortlægning af forsknings-

områder, metoder og organisering beskrives i kapi-

tel 4 og 5.

Kortlægningen i dette kapitel baserer sig på bevil-

lingsoplysninger fra forskningsråd, spørgeskema-

data og interview. Førstnævnte danner grundlag for

den samlede kortlægning af forskningen, mens

sidstnævnte benyttes til at perspektivere resulta-

terne.

3.1

Størrelse og fordeling

fremgår af tabellen, har antallet af forskere været

stigende inden for de seneste fem år. Det er således

estimeret, at der i 2009 var 332 aktive forskere in-

den for området, mens tallet i 2013 var på 540.

Dette svarer til en gennemsnitlig årlig vækst i antal-

let af forskere inden for området på 13 %.

TABEL 3.1

Antal og andel af aktive forskere inden for uddan-

nelsesforskning, fordelt på år, 2009-2013

Antal personer

2009

2010

2011

2012

2013

332

369

412

465

540

Årsværk

130-170

144-185

160-205

174-223

209-266

I spørgeskemaundersøgelsen er de adspurgte for-

skere blevet bedt om at besvare en række grund-

læggende spørgsmål om omfanget af deres forsk-

ningsaktiviteter inden for uddannelsesforskning i

læring i dagtilbud, grundskole og overgange til ung-

domsuddannelser.

Opgørelsen er forbundet med en naturlig usikker-

hed, da forskerne har skullet angive forskningsakti-

viteter bagud i tid. Derfor er en række af svarkate-

gorierne til spørgsmålene intervalinddelt, da det er

blevet vurderet, at forskerne ikke kan forventes at

kunne besvare med eksakte værdier.

Undersøgelsen viser, at der i 2013 var 540 for-

skere, som beskæftigede sig med uddannelses-

forskning, og at disse forskere tilsammen har

bedrevet uddannelsesforskning svarende til

mellem 209-266 årsværk.

I tabel 3.1 ses antallet af forskere, der har angivet at

være forskningsaktive i årene 2009-2013. Som det

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, DAMVAD 2014

Note: N = 364. Antallet af aktive forskere er baseret dels på spørgeske-

maundersøgelsen dels på et estimat af aktiviteten blandt de forskere, som

ikke har besvaret spørgeskemaet (N = 241). Forskerne har angivet andel

forskningsårsværk inden for området i fem intervaller: 0 %, 0<-25 %, 25 %

<-50 %, 50 % <-75 % og 75 % <100 % Intervallerne i tabel 3.1 er beregnet

på baggrund af, at besvarelserne ligger i midten af intervallerne (fx 25<-

50 % = 37,5 %), og at besvarelserne ligger i den maksimale ende af inter-

vallet (fx 25-50 = 50 %)

Note: For fremgangsmåde i forbindelse med udvalg af respondenter til

spørgeskemaundersøgelsen, se afsnit 7.3.1

For at komme nærmere det reelle omfang af forsk-

ning inden for området, givet at disse forskere kan

være beskæftiget med andre arbejdsopgaver og/el-

ler forskningsområder, er de adspurgte forskere ble-

vet bedt om at vurdere omfanget af deres aktiviteter

inden for uddannelsesforskning i læring i dagtilbud,

grundskole og overgange til ungdomsuddannel-

serne målt som andel af deres årsværk.

Da et centralt formål med kortlægningen har været

at kunne se udviklingen inden for forskningsområ-

det, er de adspurgte forskere blevet bedt om at an-

give omfanget af deres forskning i intervaller frem

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for eksakte andele. Denne tilgang er valgt, da for-

skerne er blevet bedt om at angive fem år bagudret-

tet, og en præcis vurdering om forskningsaktiviteter

tilbage til 2009 vil næppe være mulig. Følgelig er

opgørelsen i tabel 3.1 opgjort i interval. Som det

fremgår, har aktiviteten været stigende i den under-

søgte periode. I 2013 var der således mellem 209-

266 fulde årsværk inden for forskningsområdet.

Dette svarer til en gennemsnitlig årlig tilvækst i års-

værk på 12 %.

Kilde: Polarforskning:

http://ufm.dk/en/publications/2014/files-2014-1/ni-

furapport2014-18.pdf,

Social- og velfærdsforskning:

http://ufm.dk/publika-

tioner/2012/filer-2012/hovedrapport-kortlaegning-dansk-social-og-

velfaerdsforskning.pdf,

Lægemiddelforskning:

http://ufm.dk/publika-

tioner/2010/filer-2010/kortlaegning-af-dansk-laegemiddelforskning.pdf

fødevareforskning: http://ufm.dk/publikationer/2010/filer-

2010/kortlaegning-foedevareforskning.pdf.

Note: Dataår: Polarforskning = 2013, Social- og velfærdsforskning = 2009,

Lægemiddelforskning = 2009 og fødevareforskning = 2008

TABEL 3.3

FoU-årsværk fordelt på forskningsområder

FoU årsværk

Polarforskning

Social- og velfærdsforskning

Lægemiddelforskning

Fødevareforskning

490

621

1.833

1.284

FIGUR 3.2

Stigning i personer og årsværk, 2009 = indeks 100.

190

170

150

130

110

2009

2010

Personer

2011

2012

Årsværk

2013

Uddannelses- og Forskningsministeriet har tidligere

gennemført lignende kortlægninger af forsknings-

områder. I ovenstående tabel fremgår antallet af

FoU-årsværk for de kortlagte fagområder. Disse

kortlægninger dækker dog også over teknisk-admi-

nistrativt personales (TAP) årsværk, mens nærvæ-

rende kortlægning kun indeholder årsværk for det

videnskabelige personale. Hvis det antages, at an-

tallet af TAP-årsværk udgør samme andel inden for

dette forskningsområde, som gennemsnittet inden

for samfundsvidenskaberne

, svarer det til et samlet

antal FoU-årsværk på mellem ca. 250 og 320 inden

for uddannelsesforskning. Sammenholdt med de

øvrige kortlagte forskningsområder, jf. tabel 3.3, er

uddannelsesforskning, som defineret i denne kort-

lægning, et relativt lille forskningsområde.

Som det fremgår af tabel 3.4, er 57 % af forskerne

ansat ved et universitet, mens 23 % er ansat ved en

af de syv professionshøjskoler. 14 % af de ad-

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, DAMVAD 2014

Note: N =364. Stigning i årsværk er beregnet på baggrund af middelvær-

dien i opgørelsen, som fremgår i tabel 3.1.

I ovenstående figur 3.2 ses udviklingen med startår

2009 = indeks 100. Som det fremgår af figuren, er

antallet af personer og årsværk steget med samme

intensitet over perioden, og samlet set er der kom-

met 63 % flere forskere fra 2009 til 2012 og tilsva-

rende 59 % flere årsværk.

Forskning og Udvikling i det Offentlige, tabel 6 (2012) FoU personale og

FoU årsværk fordelt på sektor, hovedområde, personalekategori og køn.

Antal personer og antal årsværk. 2012 tallene er foreløbige.

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

spurgte har angivet at være ansat ved to instituti-

onstyper. Det kan antages, at de 14 % blandt andet

dækker over de ph.d.-stipendier uddelt via ph.d.-rå-

det for Uddannelsesforskning, hvor den ph.d.-stu-

derende er ansat ved en professionshøjskole og

indskrevet som studerende ved et universitet

forskere spredt på andre institutter (øvrige institut-

ter/centre).

De forskere, der er ansat ved professionshøjsko-

lerne, er primært tilknyttet læreruddannelsen eller

en central forsknings- og udviklingsenhed. Som det

fremgår af figur 3.6, står disse to afdelingstyper for

68 % af alle forskere på professionshøjskolerne.

TABEL 3.4

Antal og andel forskere fordelt på institutioner,

2009-2013

Antal svar

Universitet

Professionshøjskole

SFI, KORA, RFF, EVA eller

andet

Tilknyttet flere institutio-

ner

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, DAMVAD 2014

Note: N = 364.

FIGUR 3.6

Forskere ved professionshøjskolerne fordelt på in-

stitut/center, 2009-2013

Procent

57 %

23 %

14 %

209

14%

35%

Rettes blikket mod forskerne på universiteterne (ta-

bel 3.5) viser nærværende undersøgelse, at der er

ét stort miljø samt en række relativt set mindre mil-

jøer. Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aar-

hus Universitet (AU) er det største universitetsforsk-

ningsmiljø og huser således 39 % af alle de ad-

spurgte. Herefter følger to næsten lige store miljøer,

henholdsvis Institut for Læring og Filosofi ved Aal-

borg Universitet (13 %) samt Institut for Psykologi

og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet

(10 %). Samlet set foregår næsten halvdelen af al

forskning inden for området ved universiteterne på

AU fordelt på fire forskellige institutter. På Køben-

havns Universitet (KU) er miljøet ligeledes spredt på

flere institutter, mens forskning inden for området på

RUC og Syddansk Universitet (SDU) hovedsaligt er

samlet på henholdsvis to og et institut med enkelte

33%

10%

Læreruddannelsen

Pædagoguddannelsen

Forsknings- og udviklingsenhed

Videncenter

Andet

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, DAMVAD 2014

Note: N = 121. Kategorierne er ikke gensidigt udelukkende. Flere forskere

har således angivet, at de er tilknyttet mere end et institut/center.

Hvis disse enhedstyper inddeles på de syv profes-

sionshøjskoler fremgår det dog, at miljøerne er

mere spredt.

http://www.au.dk/forskudd/uddforsk/forside/

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som det fremgår af tabel 3.7 er 31 % af de profes-

sionshøjskoleansatte forskere ansat ved VIA Uni-

TABEL 3.7

Andel af forskere, fordelt på professionshøjskole,

2009-2013

Andel

Professionshøjskolen Metropol

Professionshøjskolen UCC

University College Lillebælt

University College Nordjylland

University College Sjælland

University College Syddanmark

VIA University College

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse

Note: N = 121. Pga. afrunding summer tallene ikke til 100

versity College. Herefter følger Professionshøjsko-

len Metropol og Professionshøjskolen UCC, der

omfangsmæssigt er næsten lige store (henholdsvis

17 %

18 %

13 %

31 %

17 % og 18 %).

Disse forskelle mellem miljøer er dog ikke alene et

udtryk for størrelsen af miljøerne, men også for at

man på den enkelte professionshøjskole har valgt

forskellige måder at organisere arbejdet på. På

nogle professionshøjskoler har man valgt at kon-

centrere forskningsaktiviteterne på et mindre antal

personer, mens man på andre har valgt at sprede

dem ud på flere personer.

TABEL 3.5

Antal og andel FoU-personale ansat ved et af de otte danske universiteter, fordelt på institutter/centre, alle

FoU-aktive, 2009-2013

Universitet

AAU

RUC

SDU

AAU

RUC

Institut/center

Institut for Uddannelse og Pædagogik

Institut for Læring og Filosofi

Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Institut for Kulturvidenskaber

Institut for Økonomi

Institut for Naturfagenes Didaktik

Institut for Statskundskab

Institut for Kommunikation

Institut for Psykologi

Center for Scienceuddannelse

Sociologisk Institut

Institut for Natur, Systemer og Modeller

Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

Øvrige institutioner/centre

Antal

102

Procent

39%

13%

10%

12%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, DAMVAD 2014

Note: N =259

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3.8 viser fordelingen af forskertilknytninger på

hver institution på enhedstyper. Her fremgår det, at

de fleste forskere på institutionerne er organiseret i

de centrale forsknings- og udviklingsenheder. Dette

med undtagelse af Professionshøjskolen Metropol,

hvor de fleste forskere er tilknyttet læreruddannel-

sen.

Samlet set tegner der sig et billede af forskning in-

den for området spredt ud på mange forskellige

forskningsmiljøer fordelt på fem universiteter, syv

professionshøjskoler og SFI, KORA, Rockwool Fon-

dens Forskningsenhed, EVA eller andet. Der er så-

ledes identificeret 16 forskningsmiljøer på det rela-

tivt begrænsede forskningsområde, som området

udgør. På universiteterne og professionshøjsko-

lerne gælder det samtidig, at forskerne er fordelt på

flere forskellige fakulteter, institutter og centre.

Af de kvalitative interview med forskere og forsk-

ningsledere fremgår det, at denne organisering har

en betydning for, hvordan feltet opleves. Flere forsk-

ningsledere fra universiteter og professionshøjsko-

ler bruger ord som, at feltet er atomiseret, at der

mangler et samlet overblik og koordinering, og at de

enkelte miljøer og forskere arbejder i deres egen

retning. Problemstillingen har samtidig muligvis be-

tydning for finansiering af forskning inden for områ-

det (afsnit 3.3), hvor en del peger på, at der er man-

gel på større forskningsprojekter, og uddelingen

sker i form af mindre bevillinger.

3.2

Forskerprofiler

I det følgende beskrives profilen af den gruppe af

danske forskere, som bedriver forskning inden for

området.

FIGUR 3.8

Fordeling af forskeres tilknytninger, fordelt på professionshøjskole og enhedstype

VIAUC

UCSYD

UCSJ

UCN

UCL

UCC

Metropol

10%

20%

25%

38%

33%

28%

65%

30%

40%

50%

60%

44%

50%

75%

50%

42%

62%

70%

35%

80%

90%

100%

Andet

13%

17%

19%

36%

27%

3% 3%

Læreruddannelsen

Pædagoguddannelsen

Forsknings- og udviklingsenhed

Videncenter

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse. Svarene er respondenternes egen angivelse af deres organisatoriske tilknytning, dog er svar for Metropol, der har

angivet Forsknings- og Udviklingsenhed ændret til ’Andet’

Note: N=121 Kategorierne er ikke gensidigt udelukkende. Flere forskere har således angivet, at de er tilknyttet mere end en uddannelse eller insti-

tut/center.

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at sikre et forskningsfelts bevarelse og udvikling

er det centralt, at der løbende tiltrækkes og uddan-

nes nye forskningstalenter. Ligeså vigtigt er det, at

der er dygtige seniorforskere, som kan lede forsk-

ningsprojekter og tiltrække ekstern finansiering til

forskningsområdet.

I tabel 3.9 ses forskerne fordelt på stillingsbetegnel-

ser. Som det fremgår af tabellen, er 41 % af de ad-

spurgte lektoransatte ved enten et universitet eller

en professionshøjskole, mens knap en ud af fem af

de adspurgte er ph.d.-studerende (18 %). Disse to

grupper udgør således de største personalegrupper

inden for forskningen. Ser man på seniorstillingsbe-

tegnelserne, professor (mso) og seniorforsker ud-

gør disse samlet 15 % af de kortlagte forskere.

Aldersfordelingen blandt forskerne er ligeledes rele-

vant at belyse af samme årsager som fordelingen i

stillingskategorierne.

Som det fremgår af figur 3.10 er den største alders-

kategori blandt forskere 36-40 år. Ser man på lig-

nende opgørelser, såsom Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriets ”En forskerstab i vækst 2007-

2009”

, er der en relativt større andel af unge for-

skere inden for området sammenholdt med gen-

nemsnittet. Det kan dog dels forklares med, at nær-

værende kortlægning efter ønske fra forummet

også inkluderer ph.d.-studerende, hvilket ikke altid

er praksis for forskningskortlægninger.

FIGUR 3.10

TABEL 3.9

Andel og antal FoU-personale fordelt på stillingsbe-

tegnelser, 2009-2013

Professor

Professor mso

Lektor

Adjunkt

Seniorforsker (fx på KORA eller på SFI)

Forsker (fx på KORA eller på SFI)

Postdoc

Ph.d.-stilling

Øvrige forskningsrelaterede stillinger

(forskningsassistent, videnskabelig assi-

stent mv.)

Konsulent, specialkonsulent, projektle-

der o. lign.

Ekstern lektor, undervisningsassistent

m.m.

Øvrige stillingsbetegnelser

Andel Antal

10 %

41 %

150

18 %

Aldersfordeling på forskere inden for området,

2009-2013

20%

18%

16%

14%

12%

10%

18%

16%

14%

12%

11%

10%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, DAMVAD 2014

Note: N = 364

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, DAMVAD 2014

Note: N = 364. Øvrige stillingsbetegnelser dækker bl.a. over forsknings-

chefer, ledere, konsulenter, seniorrådgivere mv.

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/forskere-ved-

universiteterne

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af nærværende undersøgelse fremgår det ligele-

des, at 60 % af forskerne inden for området er kvin-

der (figur 3.11).

FIGUR 3.11

Forskere inden for området fordelt på køn, 2009-

2013

tematiske programkomitéer under Det Strategiske

Forskningsråd) eller at forskningsområdet, i fri

konkurrence med andre forskningsområder, formår

at opnå tilsagn – med andre ord, et tegn på kvalitet

i forskningen og forskningsidéerne. I forhold til det

undersøgte forskningsområde er de helt centrale

aktører Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske

Forskningsråd, Danmarks Grundforskningsfond og

Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning. Ved en

gennemgang af uddelinger fra disse råd i senere år,

er det muligt at opgøre den eksterne finansiering til

området. Det skal dog bemærkes, at dette ikke

inkluderer private finansieringer fra eksempelvis

TrygFonden, Egmont Fonden mv.

40%

60%

Mand

Kvinde

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, DAMVAD 2014

Note: N = 364

Samlet har de tre råd, Det Frie Forskningsråd og

Det Strategiske Forskningsråd samt Ph.d.-rådet

for Uddannelsesforskning bevilget 232 mio. kr. til

uddannelsesforskning i perioden 2008-2012.

Sammenholdt med tal fra Danmarks Statistik er der

relativt set flere kvindelige FoU-ansatte inden for

området sammenholdt med gennemsnittet, som i

perioden 2009-2012 (nyeste dataår) har været på

45 % inden for samfundsvidenskaberne

3.3

Finansiering

Ph.d.-rådet og Det Strategiske Forskningsråd har i

perioden 2008-2012 uddelt øremærkede midler til

området. Førstnævnte havde sin første uddeling i

2011, og har foreløbigt uddelt ph.d.-stipendier inden

for området i fire år

. Sidstnævnte har uddelt midler

til området i en begrænset periode (2006-2011)

gennem programkomité for Uddannelse og Kreati-

vitet

. I 2014 blev det Strategiske Forskningsråd en

del af Danmarks Innovationsfond og rådets fremti-

dige tematiske prioriteringer er endnu ukendt.

Udover ekstern finansiering er den interne finansie-

ring central inden for området. Som det fremgår af

Offentlige bevillinger til forskning og udvikling

uddeles både som konkurrenceudsatte midler og

som basismidler. I 2013 var balancen mellem disse

60 % basismidler og 40 % konkurrenceudsatte

midler

Sidstnævnte

uddeles

via

offentlige

forskningsråd og fonde og er særligt interessante,

da de kan afspejle særlige politiske prioriteringer af

forskningsområde

(som

eksempelvis

Danmarks Statistik: FOUOFF02: FoU-årsværk i den offentlige sektor ef-

ter sektor, videnskabelige hovedområde, personalekategori og køn. Be-

regningen er foretaget på baggrund af FoU-årsværk ved højere læreran-

stalter, inden for samfundsvidenskab og for perioden 2009-2012. Link til

statistik findes her: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/de-

fault.asp?w=1366

UFM Nøgletal, https://itunes.apple.com/dk/app/ufm-n-gle-

tal/id844080270?mt=8

http://www.au.dk/forskudd/uddforsk/forside/

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/rad-og-udvalg/det-strategiske-

forskningsrad/om-radet/programkomiteerne/uddannelse-og-kreativitet

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

figur 3.12, angiver 76 % af forskere, at de har mod-

taget intern finansiering til deres FoU-aktiviteter. 30

% tilkendegiver, at de har modtaget ekstern forsk-

ningsfinansiering fra, bl.a. tidligere nævnte, statslige

råd og fonde. 36 % angiver, at de har fået midler fra

ministerier og styrelser, mens 22 % oplyser, at de

har modtaget midler fra henholdsvis kommuner

og/eller regioner og private fonde.

FIGUR 3.2

Kilder til finansiering, fordelt på andel af forskere,

der har modtaget midler, 2009-2013 (muligt at

vælge flere typer)

Intern finansiering

Ministerier og styrelser

Statslige råd og fonde

Kommuner og regioner

Private fonde

EU-midler

Andre offentlige midler

Private virksomheder

Andre udenlandske

midler

36%

30%

22%

14%

11%

20%

40%

60%

80%

76%

hovedparten af en forskers finansiering (6 % af til-

fældene). Til gengæld er de statslige råd og fonde

ofte en væsentlig finansieringskilde, der i 38 % af

tilfældene finansierer over halvdelen af FoU-aktivi-

teterne.

TABEL 3.13

Finansiering, fordelt på finansieringskilde og

intervalinddelt finansieringsstørrelse, 2009-2013

Intern finansiering

Statslige råd og

fonde

Ministerier og sty-

relser

Kommuner og regio-

ner

Andre offentlige

midler

Private fonde

Private virksomhe-

der

EU-midler

Andre udenlandske

midler

>0% - >25% - >50% - >75% -

25 %

50%

75%

100%

29 %

17 %

26 %

27 %

35 %

15 %

23 %

49 %

58 %

63 %

52 %

71 %

50 %

63 %

28 %

36 %

24 %

22 %

33 %

13 %

11 %

13 %

18 %

10 %

19 %

11 %

10 %

14 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, DAMVAD 2014

Note: N = 74-294

Af undersøgelsen fremgår det også, at 22 % af de

adspurgte forskere angiver, at de ikke har modtaget

eksterne midler i de år, de har været forskningsak-

tive i undersøgelsesperioden.

Blandt de deltagende forskere og forskningsledere i

interviewundersøgelsen påpeges det paradoksale i

den store andel af samfundets udgifter, der anven-

des på dagtilbuds- og skoleområdet, hvor udgifter til

folkeskoleområdet alene udgjorde 4 % af BNP i pe-

rioden 2009 – 2013, og at der fra samfundets side

sættes lid til at store og komplekse problemer, skal

løses på området, samtidig med at det er et relativt

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, DAMVAD 2014

Note: N = 74-29. Intern finansiering er inkl. basismidler, Statslige råd og

fonde dækker over Danmarks Grundforskningsfond, Det Frie Forsknings-

råd og Højteknologifonden, Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for

Teknologi og Innovation (per 1. april 2014 Danmarks InnovationsFond)

Tabel 3.13 går dybere ind i fordelingen af finansie-

ringen af forskningen. Som det fremgår, er det i re-

lativt få tilfælde, at kommuner og regioner står for

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lille og ikke særligt højt prioriteret forskningsom-

råde. I det perspektiv kan det virke ærgerligt, at der

ikke er mere strategisk forskning på området.

overraskende på betydningen af basismidler, hvis

dette mål skal indfries.

Også interviewpersonerne fra Undervisningsmini-

Det påpeges også i interviewene, at de strategiske

satsninger, der har været på området de seneste

fem til seks år har været i stand til at tiltrække for-

skere fra andre forskningsfelter, blandt andet øko-

nomer og sociologer, til gavn for området. Når disse

eksterne finansieringsmuligheder forsvinder, er det

vurderingen, at de forskere, der er tiltrukket fra an-

dre forskningsfelter også forsvinder, sammen med

den infrastruktur, der er opbygget.

Undervisningsministeriet og kommuner fremhæves

af forskere for de senere år at have ydet et aktivt

bidrag til området, fx i form af følgeforskning af re-

former og større tiltag eller lokale forsknings- og ud-

viklingsprojekter. Samtidig har andre aktører, så-

som de private fonde (fx Tryg- Fonden, Egmont

Fonden og senest A. P. Møller Fonden), markeret

sig som store bidragsydere til området. På dagtil-

budsområdet har BUPL de senere år uddelt om-

kring 4,5 millioner kr. årligt til forskning.

Forskningsledere og forskere ser yderst positivt på

disse bidrag. De peger dog på det problematiske i,

at ressourcer ikke følges op af anden finansiering.

Det skyldes, at eksterne midler fra kilder som fx mi-

nisterier og kommuner har en anden og mere umid-

delbar anvendelsesorienteret interesse end at

støtte udvikling af forskningsfeltet, teoriudvikling,

publicering af resultater i peer reveiwede tidsskrifter

osv. Et eksempel på dette er fx, at BUPL ikke afsæt-

ter midler til, at forskerne kan publicere deres resul-

tater.

Hvis ønsket er at løfte det generelle forskningsni-

veau, er det således problematisk, hvis man alene

overlader det til ekstern finansiering fra ministerier,

fonde og kommuner. Forskerne peger derfor ikke

steriet, kommuner, lærer- og pædagoguddannel-

serne, interesseorganisationer peger på vigtighe-

den af finansiering af området, hvis det skal med-

virke til et fagligt løft af folkeskolen og læring i dag-

tilbud med henblik på overgangen til Folkeskolen.

En række af interessenterne uden for forsknings-

kredse peger på, at der i deres optik især mangler

viden om, hvad der virker i dagtilbud, om der egent-

lig er høj kvalitet i Danmark, og hvad der påvirker

den.

Enkelte af interessenterne uden for forskerkredse

peger på, at der kan være en fare for en skævvrid-

ning af forskningen i dagtilbuds- og folkeskoleområ-

det i kraft af betydningen af ekstern finansiering. Det

vedrører ikke forskernes integritet, men hvilke

spørgsmål, der stilles i forskningen.

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål med forskningen, anvendte metoder og forskningsde-

sign

Der er efter drøftelser med undersøgelsens følge-

gruppe taget udgangspunkt i en skelnen mellem

modus 1 og modus 2 forskning, som ifølge følge-

gruppen er mere velkendt og anvendt i forsknings-

miljøerne end fx Frascati-manualens

skelnen mel-

lem grundforskning, anvendt forskning og udvik-

ling.

Skelnen mellem modus 1 og modus 2 forskning

bygger kort fortalt på ideen om, at den moderne vi-

densproduktion kan inddeles i to typer af forskning

– modus 1, der primært er organiseret i videnskabe-

lige (fag)discipliner og modus 2, som primært retter

sig efter relevans og samfundsmæssig bæredygtig-

hed.

I spørgeskemaet har modus 1 forskning efter sam-

råd med følgegruppen været defineret som forsk-

ning (faglig såvel som tværfaglig) styret primært af

en erkendelsessøgende interesse, mens modus 2

forskning (forskning og netværk af forskningsaktive

medarbejdere og praktikere, styret primært af en

anvendelsesorienteret interesse).

Figur 4.2 viser, hvordan forskere i Danmark efter

Hensigten med Forum for Koordination af Uddan-

nelsesforsknings arbejde er i videst muligt omfang

at understøtte et fagligt løft af folkeskolen, samt læ-

ring og didaktik i dagtilbud med henblik på overgan-

gen til folkeskolen. I den forbindelse er det væsent-

ligt at undersøge ud fra, hvilket formål forskning in-

den for læring i dagtilbud, grundskole og overgange

til ungdomsuddannelser igangsættes. Sættes forsk-

ningen i gang ud fra et formål at opnå ny viden og

forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte,

eller er den rettet mod praktiske mål?

Knyttet til dette er spørgsmålet om, hvilke metoder

og forskningsdesign, der anvendes i forskningen.

Dette er særligt relevant, fordi der på uddannelses-

området, som på mange andre velfærdsområder,

pågår en debat om evidensbasering.

Kortlægningen af forskningen i dette kapitel baserer

sig på to kilder: Dels en spørgeskemaundersøgelse

med forskere i Danmark, dels interview med cen-

trale interessenter. Til at perspektivere forskernes

og interessenternes vurderinger indhentes perspek-

tiver fra den bibliometriske analyse.

4.1

Forskningsformål

deres egen vurdering forholder sig til spørgsmålet

om, hvordan deres forskning fordeler sig på de to

idealtyper. I spørgeskemaundersøgelsen er for-

skerne blevet bedt om at svare på spørgsmålet ved

at sætte kryds i et af de intervaller, der er gengivet i

figur 4.1. Spørgsmålet besvares af to omgange, idet

der først angives en fordeling for modus 1 forskning

og dernæst for modus 2.

Tallene bør dog læses med en række forbehold. Det

skyldes, at det er en vanskelig problemstilling at un-

dersøge, og at forskernes svar kan variere efter de

I afsnittet undersøger vi, med hvilket formål der for-

skes. Er det primære formål at opnå ny viden og for-

ståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte, el-

ler er forskningen rettet mod bestemte praktiske mål

eller mod at frembringe nye måder at arbejde på i

dagtilbud og skoler?

I spørgeskemaundersøgelsen blandt forskerne er

der spurgt ind til, hvilket formål der har været ud-

gangspunktet for deres forskning.

http://www.oecd.org/science/inno/frascatimanualproposedstandard-

practiceforsurveysonresearchandexperimentaldevelopment6thedi-

tion.htm#toc

Skelnen stammer fra Michael Gibbons et. Al (1994),

The New Producion

of Knowledge. The Dynamics of Science and Reseach in Contemporary

Societies,

London: Sage

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lokale opfattelser og traditioner på de institutioner,

de er ansat på. Fx viste diskussioner i følgegruppen,

at anvendelsesorientering på nogle forskningsinsti-

tutioner defineres ud fra, om undersøgelsen finan-

sieres af et forskningsråd eller af en rekvirent, som

fx et ministerium. Resultaterne skal således læses

som en indikation på, hvordan forskerne selv opfat-

ter formålet med deres forskningsaktivitet.

Figuren viser for det første, at forskningen ifølge for-

skernes egen vurdering fordeler sig stort set lige

mellem de to forskningstyper. Den største andel af

forskerne (ca. 1/3) mener endvidere, at deres forsk-

ning fordeler sig på en sådan måde, at én af de to

idealtype udgør mellem 25 % og 50 % af den forsk-

ning, de har bedrevet.

Imidlertid er det værd at notere sig, at svarene ikke

summerer op til 100 %. En mulig forklaring kunne

være, at nogle forskere ikke betragter modus 1 og

modus 2 som teoretisk set gensidigt udelukkende

forskningstyper. Også dette peger på, at resulta-

terne i dette kapitel bør fortolkes med en vis varsom-

hed.

Af de forskere, der har udfyldt spørgsmålet som til-

tænkt og derved giver mulighed for at summere sva-

rene til 100 %, ser fordelingen ud som følger:

FIGUR 4.1

Andelen af forskere, der karakteriserer deres forskning som hhv. modus 1 og modus 2

35%

30%

25%

20%

15%

10%

>0% - 25 %

>25% - 50%

Modus 1

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, DAMVAD 2014

Note: N=289-312

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

32% 33%

25%

24%

22%

20%

17% 18%

>50% - 75%

>75% - 100%

Mudus 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KORA og SFI, er hovedvægten ifølge forskernes

FIGUR 4.2

Andelen af forskere, der primært karakteriserer de-

res forskning som hhv. modus 1 og modus 2, 2009-

2013

egen vurdering også på modus 2 forskning. Her

svarer henholdsvis 36 % af forskerne, at den forsk-

ning, som de har bedrevet i perioden 2009-2013,

hovedsagligt kan betragtes som modus 1, hvorimod

54 % svarer, at den hovedsagligt kan betragtes mo-

dus 2.

45%

FIGUR 4.3

55%

Andelen af forskere, der primært karakteriserer de-

res forskning som hhv. modus 1 og modus 2 fordelt

på institutionstype, 2009-203

Modus 2

Modus 1

Universitet

Professionshøjskole

SFI, KORA, RFF, EVA eller

andet

54%

25%

36%

33%

68%

54%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, DAMVAD 2014

Note: N=165

Figur 4.2 viser således, at der ved denne opgørel-

sesmetode, der ifølge forskernes egen-vurdering

kan observeres en lille overvægt til modus 2 forsk-

ningen.

Ser vi nærmere på, hvordan fordelingen mellem

modus 1 og modus 2 forskning i forskningen tager

sig ud for de forskellige institutionstyper, tegner der

sig dog et mere tydeligt billede, selvom figuren ikke

summerer til 100 %.

I figur 4.3 ses, at det for universiteternes vedkom-

mende gør sig gældende, at størstedelen af den

forskning, der er blevet bedrevet, ifølge forskernes

egen vurdering, primært kan karakteriseres som

modus 1. 33 % af universitetsforskerne angiver så-

ledes, at mere en halvdelen af deres forskning kan

karakteriseres som modus 2-forskning. Både for

professionshøjskolerne og ”andre” institutioner for-

holder det sig derimod omvendt. 68 % af forskere

på professionshøjskolerne angiver, at de vurderer,

at deres forskning hovedsagligt kan betragtes som

modus 2-forskning. For andre institutioner, som fx

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Modus 1

Modus 2

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, DAMVAD 2014

Note: N=289-312

Hvor

spørgeskemaundersøgelsen

forskernes

egen vurdering indikerer ligelig fordeling mellem

forskning, der primært er fokuseret på erkendelses-

drevet og en anvendelsesorienteret interesse, er in-

terviewpersonerne i de kvalitative interview væsent-

ligt mere kritiske. Dette gælder stort set uanset, om

der er tale om forskningsledere, repræsentanter for

ministerier, kommuner, lærer- og pædagoguddan-

nelserne og interesseorganisationer.

Blandt forskningslederne, der er interviewet til

denne undersøgelse, karakteriseres forskningen

som primært at have været drevet af en erkendel-

sesinteresse, og de peger på, at det handlingsori-

enterede traditionelt har været underprioriteret i

forskningen inden for området.

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anvendelse og relevans er i denne optik ikke alene

et spørgsmål om tematisk relevans, dvs. om man

forsker i emner, der er oppe i tiden, eller der er fokus

på i dagtilbud eller skoler, men hvor langt der er til,

at lærere eller pædagoger kan begynde at handle

på forskningen, som en forskningsleder på en pro-

fessionshøjskole udtrykker det.

Dette handlingsorienterede fokus udtrykkes forskel-

ligt af forskningslederne alt efter videnskabsteore-

tisk, disciplinmæssigt og metodisk udgangspunkt.

Nogle siger, at forskningen bør være mere anven-

delsesorienteret og fokusere på, hvordan elevernes

læringsudbytte forbedres, eller at forskningen bør

være mere fokuseret på at teste indsatser og popu-

lære teorier i uddannelsesfeltet. Andre taler om, at

der er behov for teoriinformeret forskning, der un-

dersøger fænomenerne i deres kompleksitet og fø-

der forståelser tilbage til praktikerne.

Et andet vigtigt perspektiv, der fremhæves af en

mængde forskningsledere, er formidling eller om-

sætning af forskningsresultater til ny praksis i sko-

lerne. Dette er vanskeligt og udfordrende, og der er

mange forskellige kanaler, der kan bringes i spil,

som faglige fyrtårne i folkeskolen, udvikling af kur-

ser, professionsuddannelserne, skriftlig formidling

osv. Det afgørende er, at det er et nødvendigt led

for, at forskningen kan understøtte et fagligt løft af

folkeskolen, samt læring og didaktik i dagtilbud med

henblik på overgangen til folkeskolen.

Det handler for forskningslederne ikke om et enten

eller perspektiv, hvor forskning der er rettet mod

praktiske mål helt skal erstattes, men at der skal op-

nås en balance mellem de to. Grundforskning er en

væsentlig del af den videnskabelige arbejdsdeling,

der danner udgangspunkt for den mere anvendel-

sesorienterede forskning.

Blandt fagministerierne er vurderingen, at der

mangler forskningsbaseret viden om indsatser, red-

skaber og metoder. Dansk forskning inden for om-

rådet opfattes som meget diagnosticerende og pro-

blematiserende og som at have fokus på rammebe-

tingelser. Der peges blandt andet på, at der i de re-

view, der udføres af Dansk Clearinghouse for Ud-

dannelsesforskning, ikke er identificeret meget

dansk forskning, der er generaliserbar og har fokus

på effekter.

Interviewpersonerne fra kommunerne beskriver, at

de bruger forskning inden for området til at forbedre,

kvalitetsudvikle og udfordre den fagprofessionelle

tænkning. Viden skal bruges til at stille kvalifice-

rende spørgsmål til det ”vi plejer at gøre”, udvikle de

fagprofessionelle og sikre, at man kan lave en mål-

rettet indsats i kommunerne. I deres perspektiv er

det derfor vigtigt, at forskerne orienterer sig ind i

praksisfeltet, når de overvejer forskningsprojekter,

ligesom at de også peger på betydningen af formid-

ling, dvs. svaret på spørgsmålet om, hvordan prak-

tikeren skal få det til at virke i sin hverdag. EVA

fremhæves af flere som en organisation, der arbej-

der dygtigt med formidlingsspørgsmålet.

På lærer- og pædagoguddannelsen peger man lige-

ledes på, at der mangler anvendelsesorienteret vi-

den fra dansk forskning inden for området. Der pe-

ges fx på, at der mangler viden om dagtilbud og læ-

ring i forskellige aldersgrupper, fx om læring med

udgangspunkt i barnet. En uddannelsesleder på en

professionshøjskole beskriver, at de på uddannel-

sen savner dansk forskning inden for området med

tilstrækkelig gennemsalgskraft, og de i stedet ind-

drager international forskning, fx fra Tyskland og

England, hvor der forskes mere. Også her betones

vigtigheden af dybde og kvalitet i forskningsformid-

ling. Internt arbejder man blandt andet med at øge

de nyuddannede pædagogers og læreres forståelse

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for at bruge og anvende forskning ved selv at lade

dem medvirke i forskningsprocesser.

Ligeledes peger interesseorganisationerne også på

betydningen af ’videnstrekanten’ i forhold til forsk-

ningsformål, det vil sige betydningen af at sam-

tænke forskning, praksis og uddannelser. De tre in-

teresseorganisationer lægger vægt på, at skolele-

dere, pædagoger og lærere kan argumentere vi-

densbaseret for de valg, de træffer i hverdagen. En

interesseorganisation udtrykker det således, at

forskning, der kun eksisterer i et af hjørnerne, sjæl-

dent får særlig stor betydning. Dette er ikke alene

en udfordring, der vedrører forskningen, men også

omstilling af skoler og dagtilbud til at være vidensin-

stitutioner og forskningsformidling i professionsud-

dannelserne.

Spørgsmålet om formålet med forskningen, og hvad

der bør gøres, og hvordan man bør forske vedrører

også spørgsmålet om, hvilke metoder og forsk-

ningsdesign, der anvendes i dansk forskning inden

for området. Dette ser vi nærmere på i næste afsnit

4.2

Anvendte metoder og forskningsdesign i

forskningen

Følgende afsnit ser nærmere på, hvilke metoder og

forskningsdesign, der finder anvendelse inden for

dansk forskning inden for området. I afsnittet vises

det, hvordan forskningen fordeler sig på forskellige

typer af forskning i undersøgelsesperioden.

Danske forskere gør generelt set brug af mange for-

skellige typer af forskningsdesign og metoder. Af fi-

gur 4.4 fremgår, at danske forskere har været forsk-

ningsaktive inden for samtlige oplistede forsknings-

typer i løbet af undersøgelsesperioden. Endvidere

fremgår det af figuren, at de fleste forskere bygger

deres forskning på egen primær dataindsamling. 28

% angiver i forlængelse heraf, at de i mere end halv-

delen af deres forskning inden for området har an-

vendt et kvantitativt forskningsdesign, hvorimod op

mod 46 % primært anvender et kvalitativt forsk-

ningsdesign. 13 % angiver, at de primært foretager

aktionsforskning. Selvom et flertal tilkendegiver, at

de i undersøgelsesperioden har været forsknings-

aktive i forbindelse med filosofisk/teoretisk forskning

og diskuterende/syntetiserende forskning, er det 4

%, der har dette som sin primære forskningstype.

Opgøres fordelingen af anvendte metoder og forsk-

ningsdesign på institutionstype, får vi et mere nuan-

ceret billede af dansk forskningen inden for områ-

det.

Figur 4.5 viser således, at der er flere forskere på

professionshøjskolerne, der har angivet, at de har

anvendt kvalitativ forskning eller en kombination af

kvalitativ og kvantitativ forskning. 71 % af forskere

på professionshøjskolerne angiver endvidere, at de

har anvendt ”andet forsøgs- og udviklingsarbejde”,

hvilket er 18 procentpoint flere end for universitets-

forskere.

64 % af universitetsforskere har til gengæld anvendt

kvantitativ forskning, hvilket gælder for under halv-

delen af forskerne på professionshøjskolerne. For-

skellen mellem de to institutionstyper bliver særligt

tydelig, hvis vi ser på, hvor mange der har angivet,

at de har anvendt mere end halvdelen af deres

forskningsaktivitet på denne type forskning. Her vi-

ser en optælling, at 26 % af universitetsforskerne og

9 % af forskerne på professionshøjskolerne primært

anvender kvantitativ forskning. Omvendt viser

samme opgørelsesmetode, at 16 % af forskerne på

professionsuddannelserne og 12 % af universitets-

forskerne primært anvender aktionsforskning.

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I interviewene peger forskningsledere og forskere

FIGUR 4.4

Andelen af forskere, der hhv. anvender og primært

anvender udvalgte metoder og forskningsdesign,

2009-2013.

Filosofisk, teoretisk

forskning, der ikke bygger

på empiriske datakilder

Diskuterende/syntetisere

nde forskning, der

udelukkende bygger på

sekundære kilder

Kvalitativ forskning, der

bygger på egen primær

dataindsamling

Kvantitativ forskning, der

bygger på egen primær

dataindsamling

Kombination af kvalitativ

og kvantitativ forskning,

der bygger på egen

primær dataindsamling

Aktionsforskning

28%

64%

52%

på, at forskningen inden for området i Danmark hi-

storisk kommer fra en tradition, der primært er ba-

seret på kvalitativ metode. I de senere år har kvan-

titativ forskning vundet frem, blandt andet støttet af

større strategiske satsninger og bevillinger fra fx

TrygFonden.

Blandt forskere og forskningsledere foregår der en

53%

debat om, hvor meget kvantitativ forskning aktuelt

fylder og bør fylde i forskningen inden for området.

Ingen forestiller sig, at kvantitativ forskning bør fylde

det hele eller have overvægt i forskningen. Der er

enighed om, at der er behov for begge typer af

forskning.

Blandt de forskningsledere, der er fortalere for et

46%

87%

16%

65%

stærkere kvantitativt fokus (en række af dem kom-

mer fra forskningsmiljøer, der traditionelt set ikke

har været kvantitativt fokuserede), gælder det, at de

oplever, at selvom 65 % af forskerne angiver at an-

52%

13%

vende kvantitative metoder i deres forskning, vurde-

rer de, at det ofte er relativt simple kvantitative forsk-

ningsdesign, der anvendes. Inden for kvantitativ

Andet forsøgs- og

udviklingsarbejde

56%

samfundsvidenskabelig og pædagogisk forskning,

er der i løbet af den seneste årrække kommet et sti-

gende fokus omkring en række avancerede kvanti-

Andet

19%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

tative forskningsdesign centreret omkring eksperi-

mentelle og kvasi-eksperimentelle metoder. Disse

design har, i kvantitative forskeres øjne, særlig rele-

vans i forhold til at understøtte et fagligt løft af folke-

skolen, samt læring og didaktik i dagtilbud med hen-

blik på overgangen til folkeskolen, da de er veleg-

nede til at kortlægge effekter af indsatser (se tekst-

boksen på næste side).

Primær forskningstype

Forskningsaktiv

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, DAMVAD 2014

Note: N=164-307.

96 % forskere fra ”andre institutionstyper”, har i un-

dersøgelsesperioden bedrevet kvantitativ forskning

– faktisk angiver 82 %, at de primært har anvendt

denne type forskning. En undtagelse hertil er dog

besvarelserne fra EVA, hvor forskerne typisk har

anvendt kvalitative metoder eller en kombination af

kvalitative og kvantitative metoder.

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvor meget fylder eksperimentelle og kvasi-eksperimentelle

FIGUR 4.5

Andelen af forskere, der anvender udvalgte meto-

der og forskningsdesign fordelt på institutionstype,

2009-2013

Filosofisk, teoretisk

forskning, der ikke bygger

på empiriske datakilder

Diskuterende/syntetisere

nde forskning, der

udelukkende bygger på

sekundære kilder

Kvalitativ forskning, der

bygger på egen primær

dataindsamling

Kvantitativ forskning, der

bygger på egen primær

dataindsamling

Kombination af kvalitativ

og kvantitativ forskning,

der bygger på egen

primær dataindsamling

Aktionsforskning

71%

48%

12%

52%

57%

15%

61%

55%

44%

95%

88%

96%

47%

64%

46%

69%

61%

design i forskningen inden for området 2009 – 2012

Inden

for

kvantitativ

samfundsvidenskabelig

forskning findes der mange forskellige typer af

forskningsdesign, og kvantitative data kan indgå

i mange forskellige typer af analyser fra simple

analyser af frekvens- og krydstabeller til avance-

rede statistiske modeller.

I de seneste år har der inden for kvantitativ forsk-

ning været et særligt fokus på eksperimentelle

lodtrækningsforsøg

kvasi-eksperimentelle

forskningsdesign, der efterligner logikken i stati-

stiske lodtrækningsforsøg. Udviklingen afspejler,

at der i stigende grad er opnået enighed inden for

kvantitative forskningsmiljøer om, at disse forsk-

ningsdesign er de bedst egnede til at opnå viden

om effekter. I de såkaldte evidenshierarkier, fx for

Campbell-samarbejdet, placereres disse forsk-

ningsdesign fx højest, når spørgsmålet alene går

på, hvilke forskningsdesign der er velegnede til

effektforskning.

Selvom der i de senere år bl.a. på foranledning af

Andet forsøgs- og

udviklingsarbejde

32%

71%

53%

Undervisningsministeriet er igangsat en række

eksperimentelle følgeforskningsprojekter eller

evalueringer, fx af tolærerordningen, er de ikke

slået igennem i danske forskeres publiceringer i

videnskabelige tidsskrifter i den undersøgte peri-

ode.

Andet

18%

20%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

SFI, KORA, RFF, EVA eller andet

Professionshøjskole

Universitet

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, DAMVAD 2014

Note: N=164-307

En gennemgang af forskningsartiklerne i Den

Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) fra fag-

grupperne for Pædagogik, uddannelse og didak-

tik fra perioden 2009 – 2012, ud fra deres ab-

stracts viser, at kun en artikel publiceret på BFI-

niveau 1 og 2, anvender eksperimentelt eller

kvasi-eksperimentelt design.

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Blandt kvantitativt orienterede forskningsledere er

der bekymring for den avancerede kvantitative

forsknings fremtid. Der henvises fx til, at de strate-

giske forskningsmidler, der har løftet den kvantita-

tive forskning på området, forsvinder nu, og at utro-

lig få af de ph.d.-projekter, der igangsættes i disse

år, har et stærkt kvantitativt design.

Fra et kvalitativt forskningsperspektiv, kritiseres

ideen om, at kvantitativ effektforskning og evidens-

basering af værktøjer og metoder er vejen til at for-

bedre dagtilbud og skoler. Fra dette perspektiv er

evidensbasering ikke brugbart i forhold til at hjælpe

lærere og pædagoger, da det enten forudsætter

urealistiske ideer om standardisering af det pæda-

gogiske arbejde eller efterlader praktikere med et

enormt fortolkningsrum i forhold til, hvad ’klasse-

rumsledelse’ fx er. Et fortolkningsrum, der kan ud-

møntes i uheldige og uproduktive fortolkninger. I

stedet lægger disse forskere vægt på det væsent-

lige i at foretage teoriinformeret forskning, der mø-

der et givent fænomen i dets kompleksitet. Værdien

af forskningen ligger i stedet i, at den giver en række

nye forståelser af fænomener, der kan formidles ek-

semplificerende evt. kombineret med anbefalinger

rettet mod praktikere.

Fra mere kvantitativt orienterede forskningsledere

kritiseres denne forskningstype omvendt for nogle

gange at bygge på lidt uklare ideer om, hvordan

forskning hjælper pædagoger og lærere.

Fra flere sider peges der på, at kvalitative og kvan-

titative forskere bør være bedre til at samarbejde,

da mange kvantitativt orienterede forskere ofte har

fokus på metodiske problemstillinger og data, mens

kvalitativt forskere har et stærkere kendskab til

hverdagen i dagtilbud og skoler. Flere forskningsle-

dere efterlyser således også, at feltet bliver bedre til

at kombinere metoder. På trods af 65 % af forskerne

angiver at have erfaring med mixed methods, og 16

% angiver at have dette som deres primære forsk-

ningsdesign, synes der altså forbedringsmuligheder

i aktuel forskning.

Som spørgeskemaundersøgelsen viste er aktions-

forskningen en af de forskningstyper, færrest for-

skere (13 %) angiver som primær forskningstype.

Nogle forskningsledere beskriver det, som om akti-

onsforskningen næsten var ”glemt”. En række forsk-

ningsledere ser aktionsforskning som en mulighed

for både at kunne arbejde konkret og udviklingsori-

enteret i dagtilbud og skoler, samtidig med at der

forskes. Andre forskningsledere er mere kritiske. De

anser aktionsforskning for godt for de medvirkende

skoler og dagtilbud, men også for at der er et be-

grænset generaliseringspotentiale.

Begge fagministerier lægger vægt på betydning af

kvantitativ forskning. De efterlyser stærkere under-

søgelser af redskaber, værktøjer og indsatser, så

pædagoger og lærere kan udrustes med en stær-

kere og mere velkvalificeret værktøjskasse. Samti-

dig er der på dagtilbudsområdet også interesse for

studier af observationsdata af, hvad normeringer og

uddannelsesbaggrund betyder for kvalitet i dagtil-

bud. Det gælder dog for dagtilbudsområdet, at der

er en række vanskeligheder for undersøgelsesom-

rådet i og med, at væsentlige variabler som ’kvalitet’

kan være vanskelige at operationalisere. I begge

ministeriers øjne bør den kvantitative og kvalitative

forskning gå hånd i hånd.

Blandt interesseorganisationer fremhæves det, at

der er behov for både kvalitative og kvantitative me-

toder. Nogle fremhæver værdien af Hatties meta-

review og Clearing Houses oversigter, der på en

kort og koncentreret form giver mulighed for at over-

skue forskning om effekter, og at de er retningsvi-

sende. Andre interesseorganisationer er mere

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skeptiske omkring værdien af kvantitative effektstu-

dier og frygter en uhensigtsmæssig standardisering

af deres medlemmers arbejde.

Også fra kommunernes side fremhæves værdien af

review som dem, der kommer fra Dansk Clearing-

house for Uddannelsesforskning og Hatties meta-

review, hvor det er muligt at danne sig et overblik

over forskningsresultater.

Blandt interviewpersonerne på lærer- og pædagog-

uddannelserne peger man på betydningen af flere

forskellige forskningsformer. Clearinghouse og Hat-

tie fremhæves side om side med aktionsforskning.

Sammenhængen mellem forskningsspørgsmål og

metode og vigtigheden af en metodisk pluralistisk

tilgang betones.

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samarbejde

Samarbejde mellem forskere både internt på en

forskningsinstitution, på tværs af institutioner samt

på tværs af landegrænser ses som værende positivt

for forskningens kvalitet. Det skyldes primært, at

samarbejde menes at have betydning, idet: 1) sam-

arbejde øger den

kritiske masse

i forskningsarbej-

det, 2) samarbejde øger

peer to peer

gennemslags-

kraften i forskningen

, og 3) samarbejde kan bi-

drage til viden- og arbejdsdeling inden for et forsk-

ningsmiljø.

Dette gælder også for forskningen inden for læring i

dagtilbud, grundskole og overgange til ungdomsud-

dannelser, hvor der som kortlagt i kapitel 3 er relativt

mange aktører i spil. I kapitlet undersøges samar-

bejde på en række forskellige måder. Først ses på,

hvor mange forskere, der har samarbejdet omkring

udarbejdelsen af forskningsdesign, og hvor mange

som har samarbejdet om sampublicering. Dernæst

undersøges det, hvordan forskerne har samarbej-

det emnemæssigt og andelen af forskere, der har

samarbejdet internationalt, kortlægges. Endelig

kortlægges også samarbejdet mellem forskere og

praktikere til sidst i afsnittet.

5.1

Samarbejde om forskningsdesign

svarene fra forskere ansat ved henholdsvis et uni-

versitet, en professionshøjskole og SFI, KORA,

Rockwool Fondens Forskningsenhed, EVA eller an-

det. Dermed bliver det muligt at få indsigt i, hvilke

samarbejdsmønstre der tegner sig på uddannelses-

området, idet svarkategorierne på lignende vis lister

forskellige institutionstyper.

FIGUR 5.1

Andel af forskere, der har samarbejde med andre

forskere om udformning af forskningsdesign fordelt

på institutionstype, 2009-2013

Samarbejde med

forskere fra eget

institut/center

Samarbejde med

forskere fra egen

institution

Samarbejde med

forskere fra (andre)

universiteter

Samarbejde med

forskere fra (andre)

professionshøjskoler

Samarbejde med

forskere fra (andre) off.

forsknings-, evaluerings-

og analyseinstitutioner

Samarbejde med

forskere fra private

virksomheder og fonde

22%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

SFI, KORA, RFF, EVA eller andet

Professionshøjskole

28%

74%

60%

46%

26%

49%

25%

90%

87%

91%

92%

85%

76%

81%

90%

88%

De adspurgte forskere er blevet bedt om at angive,

hvor stor en andel af deres forskning inden for om-

rådet, der har været baseret på samarbejde med

andre forskningsaktive kolleger fra forskellige insti-

tutionstyper i forbindelse med udformningen af

forskningsdesignet.

Figur 5.1 viser således, hvor stor en andel af for-

skere i Danmark, der har samarbejdet med andre

forskningsaktive medarbejdere om forskningsde-

sign i den undersøgte periode. I figuren gengives

Universitet

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, DAMVAD 2014

Note: N=160-298

Se fx Hsu, Jiann-wienn, Huang, Ding-wei (2011):

Correlation between

impact and collaboration,

Scientometrics, februar 2011 vol. 86 og Sahu,

S. R., Panda, K.C. (2014):

Does the multi-authorship trend influence the

quality of an article?,

Scientometrics marts 2014, vol. 98

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overordnet viser figur 5.1, at der samarbejdes gan-

ske meget med forskere fra eget institut/center og

med forskere fra egen institution. Som det fremgår

af figuren, tegner der sig det samme billede på

tværs af institutionstyperne. Mellem 87 % og 91 %

af alle forskere samarbejder således med andre

forskningsaktive medarbejdere fra eget institut/cen-

ter. Tilsvarende angiver mellem 33 % og 38 %, at

over halvdelen af deres arbejde har baseret sig på

samarbejde om forskningsdesign med forsknings-

aktive medarbejdere fra eget institut/center.

På tværs af egen forskningsinstitution har henholds-

vis 92 % af forskerne fra professionshøjskolerne og

85 % af forskerne fra SFI, KORA, Rockwool Fon-

dens Forskningsenhed, EVA eller andet samarbej-

det om forskningsdesign. På universiteterne er der

lidt sjældnere samarbejde om forskningsdesign på

tværs af institutionen (76 %), hvilket kan skyldes, at

institutterne her er større, og miljøerne er mere sam-

lede, jf. kapitel 3.1. 18 % af universitetsforskerne

angiver, at halvdelen af deres arbejde har baseret

sig på samarbejde om forskningsdesign med forsk-

ningsaktive medarbejdere fra egen institution, hvil-

ket gælder for mellem 28 % og 31 % fra andre insti-

tutionstyper.

Ser man på samarbejde med forskere fra universi-

teter, er det oftest forskere, der selv er ansat ved et

universitet, der har samarbejdet med kolleger fra

(andre) universiteter (88 %), eller forskere fra pro-

fessionshøjskoler (90 %), om forskningsdesign.

Heroverfor har 81 % af forskerne fra SFI, KORA,

Rockwool Fondens Forskningsenhed, EVA eller an-

det samarbejdet med forskere på universiteter. På

tværs af institutionstype angiver mellem 12 % og 13

% af forskerne, at halvdelen af deres arbejde har

baseret sig på samarbejde om forskningsdesign

med forskningsaktive medarbejdere fra (andre) uni-

versiteter.

I forhold til samarbejder med forskere fra professi-

onshøjskoler har 74 % af forskerne på professions-

højskolerne samarbejdet med forskere på andre

professionshøjskoler. Heroverfor står 60 % af for-

skerne på universiteterne og 28 % af forskerne på

SFI, KORA, Rockwool Fondens Forskningsenhed,

EVA eller andet.

Tendensen går igen, når man ser, hvilke forskere

der har samarbejdet med forskere fra andre offent-

lige forsknings-, evaluerings- og analyseinstitutio-

ner. Her har henholdsvis 49 % af forskerne fra et

universitet og 46 % af forskerne fra SFI, KORA,

Rockwoolfondens Forskningsenhed, EVA eller an-

det samarbejdet med forskere på andre offentlige

forsknings-, evaluerings- og analyseinstitutioner.

Den tilsvarende andel for forskere fra professions-

højskolerne er 26 %.

For de institutioner, der er listet i de nederste tre ka-

tegorier i figur 5.1 gælder det endvidere på tværs af

institutionstype, at en begrænset andel af forskere

(mellem 0 % og 8 %) angiver, at over halvdelen af

deres arbejde har baseret sig på samarbejde om

forskningsdesign med forskningsaktive medarbej-

dere herfra.

5.2

Samarbejde om sampublicering

Samforfatterskaber ved videnskabelig publicering

er en indikation på, at der har været et tæt forsk-

ningssamarbejde – fx ift. en arbejdsdeling for at be-

svare mere komplekse forskningsspørgsmål og/el-

ler mere tæt løbende forskningsarbejde. Spørgsmå-

let om sampublicering vil også blive behandlet i ka-

pitel 6 i den bibliometriske analyse. I dette afsnit er

det forskernes besvarelser af spørgeskemaet, der

benyttes som primær kilde.

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som det fremgår af figur 5.2, er andelen af forskere,

der har samarbejdet om publicering med andre for-

skere fra samme institut/center på mellem 77 % og

89 %. Ser man på samarbejdet på tværs af instituti-

onen, er andelen, der har sampubliceret, på mellem

67 % og 82 %. At andelen er lavest på universite-

terne kan, som tidligere nævnt, skyldes, at de stør-

ste miljøer findes netop der. Mellem 28 % og 32 %

angiver, at over halvdelen af deres arbejde har ba-

seret sig på samarbejde om forskningsdesign med

forskningsaktive medarbejdere fra eget institut/cen-

ter.

Det ses endvidere af figuren, at der overordnet set

ikke er meget forskel på samarbejdsmønstret i for-

bindelse med sampublicering i forhold til samar-

bejde om forskningsdesign som kortlagt i forrige af-

snit. Der er dog mindre forskelle, der er værd at

kommentere. Bl.a. er der i forbindelse med sampub-

licering flere forskere fra SFI, KORA, Rockwool

Fondens Forskningsenhed, EVA eller andet (81 %),

der angiver, at de har samarbejdet med universi-

tetsforskere, end forskere fra de to andre instituti-

onstyper.

Forskellen ses tydeligt, hvis der foretages en optæl-

ling af, hvor mange forskere som angiver, at over

halvdelen af deres arbejde har baseret sig på sam-

arbejde om publicering med forskningsaktive med-

arbejdere fra eget institut/center. Her angiver 23 %

af forskere fra SFI, KORA, Rockwool Fondens

Forskningsenhed, EVA eller andet, at de overve-

jende har brugt tid på at samarbejde med universi-

tetsforskere, hvilket gælder for hhv. 5 % og 10 % af

forskere ansat ved en professionshøjskole eller et

universitet.

Det ses desuden tydeligt ved at sammenligne figur

5.2 med figur 5.1, at færre forskere ansat ved en

professionshøjskole har samarbejdet med forskere

fra (andre) offentlige forsknings-, evaluerings- og

analyseinstitutioner om publicering (6 %) end forsk-

ningsdesign (26 %).

FIGUR 5.2

Andel af forskere, der har samarbejde med andre

forskere om publicering fordelt på institutionstype,

2009-2013

Samarbejde med

forskere fra eget

institut/center

88%

77%

89%

Samarbejde med

forskere fra egen

institution

82%

78%

67%

Samarbejde med

forskere fra (andre)

universiteter

81%

71%

77%

Samarbejde med

forskere fra (andre)

professionshøjskoler

Samarbejde med

forskere fra (andre) off.

forsknings-, evaluerings-

og analyseinstitutioner

Samarbejde med

forskere fra private

virksomheder og fonde

17%

61%

47%

30%

26%

29%

17%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

SFI, KORA, RFF, EVA eller andet

Professionshøjskole

Universitet

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, DAMVAD 2014

Note: N=160-298

Forskellen på besvarelser fra forskere ansat ved en

professionshøjskole og forskere ansat ved en af de

andre institutionstyper er dermed mere udtalt i

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

denne svarkategori, når det drejer sig om samar-

bejde om publicering, idet hhv. 26 % af universitets-

forskere og 30 % forskere fra SFI, KORA, Rockwool

Fondens Forskningsenhed, EVA eller andet har an-

givet, at de har samarbejdet med forskere fra (an-

dre) offentlige forsknings-, evaluerings- og analyse-

institutioner.

Ligesom for samarbejdet om forskningsdesign gør

det sig også gældende for samarbejdet om publice-

ring, at en begrænset andel af forskere (mellem 0 %

og 9 %) angiver, at over halvdelen af deres arbejde

har baseret sig på samarbejde med forskningsak-

tive medarbejdere fra institutioner, der listes i de ne-

derste tre kategorier i figur 5.2.

5.3

Samarbejde om emner

fælles forskningsemne, men inden for hver deres

emneområde”.

Svarene fordeler sig på lignende vis i forhold til ud-

sagnet om, at ”Forskningsaktive medarbejdere fra

forskellige emneområde arbejder sammen om et

fælles forskningsemne inden for hver deres emne-

område, men inddrager viden og indsigt fra andre

emneområder i deres arbejde”. Her angiver 43 %,

at de i nogen eller i høj grad er enige i udsagnet.

Endelig svarer 58 % af de adspurgte forskere, at de

i nogen grad eller i høj grad er enige i, at ”Forsk-

ningsaktive medarbejdere fra forskellige emneom-

råder arbejder tæt sammen om et fælles forsknings-

emne ved at anvende processer, begreber og me-

toder, som er udvalgt eller udviklet i fællesskab” be-

skriver deres forskning inden for området.

En anden måde, hvorpå forskningssamarbejdet in-

den for uddannelsesområdet kan kortlægges, er

ved at se nærmere på, hvorvidt danske forskere ar-

bejder sammen med andre forskningsaktive medar-

bejder inden for samme emne eller på tværs af em-

neområder.

Figur 5.3 viser, hvorledes de adspurgte forskere for-

holder sig til en række udsagn om den forskning in-

den for området, inden for hvilken de har samarbej-

det med andre forskningsaktive medarbejdere i un-

dersøgelsesperioden.

Som det fremgår af figuren, angiver de fleste for-

skere, at de i en eller anden grad har samarbejdet

med kolleger fra samme emneområde om et fælles

forskningsemne. 63 % svarer således, at de i nogen

eller i høj grad er enige i dette udsagn. Modsat sva-

rer 42 %, at de i nogen eller i høj grad er enige i

udsagnet om, at deres forskningssamarbejde kan

beskrives som: ”Forskningsaktive medarbejdere fra

forskellige emneområder arbejder sammen om et

Et særligt tema i interviewene har været professi-

onshøjskolernes rolle i forhold til forskningen inden

for områdeten. Professionshøjskolerne oplever, at

samarbejdet fungerer fint med universiteterne, fx

om ph.d.-uddannelsen og om udvalgte projekter,

men at det kan være besværligt på andre områder.

En række interviewpersoner peger på, at det hand-

ler om, at der skal findes en arbejdsdeling mellem

Som påpeget i kapitel 3 er forskningen inden for om-

rådet spredt på relativt mange forskningsinstitutio-

ner. Et gennemgående tema i de kvalitative inter-

view med forskningsledere er, at dette har skabt en

situation, hvor de enkelte miljøer konkurrerer med

hinanden om ressourcer, selvom der også samar-

bejdes på tværs. Forskningslederne efterlyser ge-

nerelt set mere samarbejde inden for forskningen

inden for området.

5.4

Perspektiver på samarbejde fra de kvali-

tative interview

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

universiteter, professionshøjskoler og andre aktø-

rer, herunder hvem der skal gøre hvad i forhold til

forskning, udvikling og formidling af forskningsresul-

tater.

Andre peger også på, at samarbejdet mellem miljø-

erne på universiteterne kan blive bedre, og at der er

god ræson i dette, eftersom de hver har deres egen

faglige profil og interessefelt. Nogle foreslår fx, at

samarbejdet inden for uddannelsessektoren kan

øges ved fra flere bevillingsgiveres side at stille krav

om, at forskningen skal bygge på samarbejde på

tværs af miljøer eller institutioner, hvilket allerede

har været tilfældet i forbindelse med en række be-

villinger.

Også andre interessenter betoner øget samarbejde

som vejen frem særligt mellem professionshøjsko-

ler og universiteter. De peger på, at de enkelte ak-

tører hver især har en række styrker og svagheder i

forhold til viden om sektoren, metoder, kontakt til

praksismiljøer m.m.

5.5

Samarbejde mellem forskere og prakti-

kere

Som tidligere nævnt er det vigtigt for forskningsre-

sultaternes omsætning i praksis, at forskerne sam-

arbejder med praktikere inden for feltet. I figur 5.4

ses andelen af forskere, som har angivet, at de har

FIGUR 5.3

I hvilken grad beskriver følgende udsagn den uddannelsesforskning, du har samarbejdet med andre forsk-

ningsaktive medarbejdere om i de år i undersøgelsesperioden, hvor du har været forskningsaktiv?

Forskningsaktive medarbejdere fra samme emneområde

arbejder sammen om et fælles forskningsemne.

13%

24%

27%

36%

Forskningsaktive medarbejdere fra forskellige

emneområder arbejder tæt sammen om et fælles

forskningsemne ved at anvende processer, begreber og

metoder, som er udvalgt eller udviklet i fællesskab

Forskningsaktive medarbejdere fra forskellige

emneområde arbejder sammen om et fælles

forskningsemne inden for hver deres emneområde, men

inddrager viden og indsigt fra andre emneområder i deres

arbejde

Forskningsaktive medarbejdere fra forskellige

emneområder arbejder sammen om et fælles

forskningsemne, men inden for hver deres emneområde

19%

22%

34%

24%

20%

36%

33%

10%

24%

34%

35%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Slet ikke

Kilde: spørgeskemaundersøgelse, DAMVAD 2014

Note: N=284-200

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samarbejdet med praktikere i forbindelse med deres

forskning inden for området.

FIGUR 5.4

Andel af forskere, der hhv. har samarbejdet og ikke

har samarbejdet med praktikere, fordelt på type af

praktikere, 2009-2013

Samlet set angiver 81 % af forskerne, at de har

samarbejdet med praktikere fra folkeskoler, frisko-

ler, efterskoler og/eller ungdomsskoler. Dernæst

kommer samarbejde mellem forskere og praktikere

fra skoleforvaltninger, børne- og ungdomsforvalt-

ninger og/eller kommunale forvaltninger, hvor 56 %

angiver at have samarbejdet. 38 % har samarbejdet

med praktikere i dagtilbud. Den mindst hyppige

Praktikere i dagtilbud

60%

40%

samarbejdsrelation mellem forskning og praksis ses

mellem praktikere i Ungdommens Uddannelsesvej-

ledning (UU) (17 %).

Praktikere i folkeskoler,

friskoler, privatskoler,

efterskoler og

ungdomsskoler mm.

19%

81%

I forhold til at vurdere intensiteten af samarbejdet

omkring forskning inden for området med praktikere

er det undersøgt, hvor stor en andel af forskerne der

Praktikere i

ungdomsuddannelser

62%

38%

har samarbejdet med praktikerne i mere end halv-

delen af deres arbejdstid. Overordnet set gælder

det 31 % af forskerne. I følgende figur ses andelen

83%

Praktikere i Ungdommens

Uddannelsesvejledere (UU)

Praktikere i

skoleforvaltninger, børne-

og ungdomsforvaltninger,

andre kommunale

forvaltninger

af forskere, der overvejende samarbejder med prak-

tikere fordelt på type af forskningsinstitution.

17%

44%

56%

Andre praktikere

62%

38%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Har ikke samarbejdet

Har samarbejdet

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, DAMVAD 2014

Note: N=168-288

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at samarbejde med praktikere i dagtilbud i undersø-

FIGUR 5.5

Andel af forskere, der overvejende samarbejder

med praktikere fordelt på type af praktikere, 2009-

2013

Endvidere fremgår det af figuren, at 41 % forskerne

ved professionshøjskolerne overvejende samarbej-

der med praktikere i folkeskolerne, friskolerne, pri-

vatskolerne, efterskolerne og/eller ungdomssko-

Praktikere i dagtilbud

gelsesperioden.

11%

15%

41%

24%

lerne. Samme andel er henholdsvis 24 % og 15 %

for forskere ved universiteterne og forskere ved SFI,

KORA, Rockwool Fondens Forskningsenhed, EVA

eller andet.

Ser man på samarbejde med de øvrige typer af

Praktikere i folkeskoler,

friskoler, privatskoler,

efterskoler, ungdomsskoler

mm.

Praktikere i

ungdomsuddannelser

praktikere, er den største andel af samarbejde hos

forskere ansat på universiteterne, dog er der for alle

typer af forskningsinstitutioner en mindre andel af

forskerne, som i mere end halvdelen af deres forsk-

Praktikere i Ungdommens

Uddannelsesvejledning

(UU)

Praktikere i

skoleforvaltninger, børne-

og ungdomsforvaltninger,

andre kommunale

forvaltninger

ningstid samarbejder med praktikere inden for disse

kategorier.

Af de kvalitative interview med kommuner fremgår

det tydeligt, at der i kommunerne er behov for hjælp

til at forstå og handle på baggrund af forskningen.

Andre praktikere

0% 10% 20% 30% 40% 50%

Det påpeges endvidere af flere kommuner og inte-

ressenter på uddannelsesområdet, at kontakten til

forskellige forskningsinstitutioner også er blevet ud-

bygget den senere tid. Fx fremhæves i KL’s netværk

”Viden i spil”, som et godt initiativ, der har været

med til at kaste lys over, hvordan praksis bedre kan

samarbejde med forskningen.

En generel pointe set fra praksis er dog, at både

forskningsformidlingen (se kapitel 4) og evnen til at

forstå og omsætte forskningsbaseret viden skal op-

øves, hvis grundlaget for et tættere samarbejde

mellem forskning og praksis skal forbedres. For-

skere, uddannelsesledere m.fl. giver endvidere i de

kvalitative interview udtryk for, at professionshøj-

skolerne generelt har en god tradition for at samar-

bejde med lærer, pædagoger og kommuner. Fx

SFI, KORA, RFF, EVA eller andet

Professionshøjskole

Universitet

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, DAMVAD 2014

Note: Andel af forskere der overvejende samarbejder er opgjort som an-

delen af forskere, der angiver at over 50 % af deres forskningsaktiviteter

foregår i samarbejde med praktikere. N=168-288

Af figur 5.5 fremgår det, at henholdsvis 7 % og 11

% af forskere ansat ved et universitet og en profes-

sionshøjskole overvejende samarbejder med prak-

tikere i dagtilbud. Ingen af de adspurgte forskere fra

SFI, KORA, Rockwool Fondens Forskningsenhed,

EVA eller andet har overvejende brugt deres tid på

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremhæves samfinansierede projekter som eksem-

pler på, hvordan gode samarbejdsrelationer er op-

stået. Forskere på professionshøjskolerne oplever

dog ofte, at det ude i skolerne og kommunerne er

udviklingsarbejde, der efterspørges, som så siden

hen kan udvikle sig til et egentligt samarbejde om et

forskningsprojekt.

Nogle af interviewpersonerne foreslår i de kvalita-

tive interview former for mere institutionaliseret

samarbejde. En forsker fremhæver fx efter svensk

model, at samarbejdet bør sættes mere i system,

således at udviklingsprojekter hænger bedre sam-

men med forskning. Der fremhæves endvidere, at

man fx i Norge er gode til at give bevillinger til følge-

forskning, så det bliver muligt for forskerne også at

forske i, hvordan indsatserne virker.

Endelig fremhæves EVA af flere aktører, der er

tætte på praksis, som en af de institutioner, der er

gode til at skabe kontakt til skoler og kommuner. Det

opfattes bl.a. som vigtigt herfor, at en vidensprodu-

cerende institution evner at forstå og kommunikere

med praksis.

5.6

Internationalt samarbejde

Af figuren fremgår det, at 96 % af forskerne i løbet

af de år, hvor de har været forskningsaktive i perio-

den 2003-2013, har samarbejdet med andre forsk-

ningsaktive medarbejdere fra Danmark. 49 % af de

adspurgte forskerne angiver at de i samme periode,

også har samarbejdet med forsikringsaktive medar-

De adspurgte forskere er i spørgeskemaundersø-

gelsen blevet bedt om at forholde sig til, hvor stor

en andel af deres tid inden for forskning inden for

området, de har samarbejdet med forskningsaktive

medarbejdere i henholdsvis Danmark og udlandet.

Figur 5.6 viser, hvor mange procent af forskerne,

der har angivet, at de i undersøgelsesperioden har

samarbejdet med forskningsaktive medarbejdere i

Danmark og udlandet. Endvidere er gengivet, hvor

mange af forskerne, der i mere end 50 % af deres

tid (overvejende) samarbejder med forskningsak-

tive medarbejdere fra henholdsvis ind- og udland.

Forskellen på andelen af forskere, der samarbejder

med forskningsaktive medarbejdere fra henholdsvis

ind- og udland bliver dog mere tydelig, idet vi ser

nærmere på, hvor mange forskere der overvejende

har samarbejdet med forskningsaktive medarbej-

dere. Her angiver 8 %, at de i over halvdelen af de-

res tid har indgået i et samarbejde med forsknings-

aktive medarbejdere i udlandet, hvorimod 51 % an-

giver det samme i forhold forskningsaktive medar-

bejdere i Danmark.

bejdere i udlandet.

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Samarbejder overvejende i mit arbejde

Samarbejder i mit arbejde

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, DAMVAD 2014

Note: N=288-333

FIGUR 5.6

Andel af forskere, der hhv. har samarbejdet samt

overvejende samarbejdet med forskningsaktive

medarbejdere i deres arbejde, 2009-2013

Med forskningsaktive

medarbejdere i udlandet

79%

Med forskningsaktive

medarbejdere i Danmark

49%

96%

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 5.7 viser, hvor stor en andel af forskere fra for-

skellige institutionstyper, der i undersøgelsesperio-

den har samarbejdet med forskningsaktive medar-

bejdere fra udlandet. 85 % af forskerne ansat ved

universitet og 63 % af forskere ansat ved en profes-

sionshøjskole angiver, at de i undersøgelsesperio-

den har samarbejdet med forskningsaktive medar-

bejdere i udlandet. For forskere fra SFI, KORA,

Rockwool Fondens Forskningsenhed, EVA eller an-

det drejer det sig om 74 %.

FIGUR 5.7

Andel af forskere, der har samarbejdet med forsk-

ningsaktive medarbejdere i udlandet, fordelt på in-

stitutionstype, 2009-2013

SFI, KORA, RFF, EVA eller

andet

Professionshøjskole

74%

fordel kunne orientere sig mere mod udlandet.

Nogle forskere peger på, at det forholdsvis begræn-

sede internationale samarbejde om konkrete pro-

jekter hænger sammen med, at mange forskere for-

trinsvis orienterer sig nationalt i forhold til forsk-

ningsfinansiering.

Blandt interviewpersonerne er der både fokus på, at

det internationale samarbejde bør udvides med de

andre nordiske lande og med forskere fra lande

uden for Norden, som fx canadiske, new zealand-

ske eller andre europæiske forskere.

63%

Universitet

85%

0% 20% 40% 60% 80%100%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, DAMVAD 2014

Note: N=288

Der er dermed en støre andel af forskere på univer-

siteterne, der har samarbejdet med forskningsaktive

medarbejdere fra udlandet, end på professionshøj-

skolerne og de øvrige institutionstyper.

Det er dog værd at notere sig, at 19 % af forskere

fra SFI, KORA, Rockwool Fondens Forskningsen-

hed, EVA eller andet angiver, at de i over halvdelen

af deres tid har indgået i et samarbejde med forsk-

ningsaktive medarbejdere i udlandet, hvorimod 1 %

fra professionshøjskolerne og 10 % fra universite-

terne angiver det samme.

Flere forskere og forskningsledere peger i de kvali-

tative interview på, at danske forskningsmiljøer med

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forskningstemaer og publikationer

Dette kapitel fokuserer på forskningstemaer og pub-

likationer inden for dansk uddannelsesforskning in-

den for læring i dagtilbud, grundskole og overgange

til ungdomsuddannelserne. Kapitlet indeholder så-

ledes resultaterne af en bibliometrisk analyse af de

publikationer, der er indrapporteret til Den bibliome-

triske forskningsindikator for universiteterne og pro-

fessionshøjskolernes udgave af PURE. I tillæg hertil

trækker kapitlet på kvalitative interview med forsk-

ningsledere og øvrige interessenter samt spørge-

skemaundersøgelsens afdækning af, hvilke forsk-

ningstemaer der aktuelt er i spil for de aktive for-

skere inden for området. Afslutningsvis analyseres

forskningstemaerne i det danske bidrag til den inter-

nationale litteratur. Det danske bidrag sammenlig-

nes med forskning publiceret i hhv. OECD landene

og de fire øvrige nordiske lande. Herved identifice-

res de temaer, som er fælles og de områder, hvor

den danske forskning adskiller sig.

6.1

Forskningstemaer i aktuel forskning

forskerne primært beskæftiger sig med. I tabel 6.1

er vist fordelingen for hver af de tre institutionstyper.

Som det fremgår af tabellen, svarer 60 % af respon-

denterne, at de har grundskoleområdet som pri-

mært forskningsfelt, mens henholdsvis 26 % og 13

% har dagtilbudsområdet og overgange til ung-

domsuddannelser som primær forskningsdel.

Tabel 6.1 viser samtidig, at 59 % af forskerne på

universitetet og 66 % af forskerne på professions-

højskolerne og 70 % af forskerne på SFI, KORA,

Rockwool Fondens Forskningsenhed, EVA eller an-

det har grundskoleområdet som primær forsknings-

del.

For dagtilbudsområdet er de tilsvarende tal hen-

holdsvis 26 % for forskere på universitetet, 38 % for

forskere på dagtilbudsområdet og 6 % for forskere

på SFI, KORA, Rockwool Fondens Forskningsen-

hed, EVA eller andet. Det er dog her vigtigt at holde

sig for øje, at undersøgelsen er afgrænset til læring

i dagtilbud.

I dette afsnit undersøges det, hvorledes forskerne

selv beskriver de temaer, der er genstandsfelt for de

forskningsaktiviteter, de udfører med relation til ud-

dannelsesområdet.

Der er indledningsvist i spørgeskemaundersøgel-

sen blevet spurgt ind til, hvilket forskningsområde

6.1.1 Aktuelle forskningstemaer

I spørgeskemaundersøgelsen er de adspurgte for-

skere blevet bedt om at angive seks nøgleord, der

kendetegner temaerne i deres forskning inden for

området. Med udgangspunkt i disse besvarelser er

der gennemført en bibliometrisk netværksanalyse af

TABEL 6.1

Forskernes angivelse af, hvilke forskningsområder de primært beskæftiger sig med (fordelt på institutioner)

Universitet Professionshøjskole SFI, KORA, RFF, EVA el lign Samlet

Grundskoleområdet

Dagtilbudsområdet

Overgange til ungdomsuddannelserne

Andet

59 %

26 %

14 %

25 %

66 %

38 %

14 %

30 %

70 %

27 %

60 %

26 %

13%

26%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse

Note: Tabellen summerer ikke til 100 %, da resultaterne er opgjort, så forskerne kan have mere end et primært forskningsområde. N=131-309

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de angivne nøgleord og særligt de kombinationer,

de optræder i for på den måde at afdække, hvilke

temaer respondenterne finder centrale.

Beskrivelsen af de aktuelle temaer vedrører først og

fremmest børn og unge, skoleledelse og professio-

ner inden for læring i dagtilbud og overgange til ung-

domsuddannelserne. Ikke desto mindre er fokus for

langt den overvejende del af temaerne fokuseret på

grundskoleområdet og i mindre grad på dagtilbud

og overgangene.

I alt har 373

forskere svaret på dette spørgsmål.

De fordeler sig med 227 på universiteterne, 115 til-

hørende professionshøjskolerne og 31 andre insti-

tutioner.

Tilsammen har forskerne angivet 845 forskellige

nøgleord, der spænder over et felt, der strækker sig

fra æstetik til undervisningsdifferentiering, med ”in-

klusion” og ”læring” som de to mest anvendte. På

baggrund af de angivne ord, er det i figur 6.2 viste

netværkskort konstrueret og visualiserer, hvilke te-

maer der aktuelt forskes i.

Netværkskortet viser relationerne mellem de nøgle-

ord, som forskerne i deres besvarelser har opgivet.

En cirkel på kortet repræsenterer således et ord el-

ler forskningstema, og størrelsen på cirklen afgøres

af, hvor mange forskere der har angivet det pågæl-

dende ord. Stregerne eller relationerne mellem to

ord optræder, hvis to ord er angivet af den samme

forsker, og tykkelsen af relationen afspejler, hvor

ofte de to ord er gengivet sammen. Kombineres

som her data fra flere kilder (respondenter) skabes

et netværk af relationer mellem beslægtede ord.

Dannelsen af sådanne netværk kan bruges til at

identificere, hvilke termer der oftest anvendes sam-

men. Herved fremkommer et billede af et gen-

standsfelt, der kan opdeles i mindre temaer, som

det er illustreret i figur 6.2 med de forskellige farver

på cirklerne.

Ved gennemgang af kortet har vi identificeret en

række temaer, som går på tværs af de forsknings-

udførende institutioner, hvilket giver et samlet bil-

lede af, hvilke forskningstemaer der er aktuelle i

dag. Temaerne dannes ved at afkode betydningen

af de ord, der i figuren (6.2) er indrammet af en cir-

kel. Et eksempel her på kunne være emneordene:

uddannelsesvalg, køn, unge og etnicitet, der til sam-

men giver et tema om

uddannelsesvalg

her med fo-

kus på køn og/eller unge med etnisk baggrund.

Netværkskort

Cirklerne i netværkskortene repræsenterer de em-

neord, som forskerne har valgt til at repræsentere

de forskningstemaer, de aktuelt arbejder med.

Størrelsen af cirklen angiver, hvor mange respon-

denter der har angivet ordet. Tykkelsen af relatio-

nerne angiver, hvor hyppigt ordene optræder sam-

men, og farven illustrerer, hvilke ord der er knyttet

tættest sammen.

De forskningstemaer, som forskerne aktuelt har fo-

kus på, er:

Inklusion/eksklusion, eksemplificeret ved

specialpædagogisk, børneperspektivet og

læringsmiljøet

Folkeskolen og kvalitet set i sammenhæng

med uddannelsespolitik og evaluering

Tallet inkluderer forskere med mere end en institutionstilknytning

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelsesvalg med fokus på fx køn eller

unge med etnisk baggrund

Klasseledelse med en kobling til profession,

skolehjemsamarbejdet og motivation for

læring

6.2

Omfang og fordeling af publikationer

I dette afsnit sættes der fokus på danske forsknings-

institutioners publikationer i perioden 2009-2012.

Analysen inddrager følgende publikationstyper: Mo-

nografier, antologier, bidrag til antologier, tidsskrifts-

artikler, konferenceartikler, rapporter, arbejdspapi-

rer, noter osv., samt ph.d.-afhandlinger.

Afsnittet præsenterer publiceringsaktiviteten og

sampubliceringer for de forskere, der er tilknyttet de

Evaluering og test fx PISA i til didaktik

Udskoling og ungdomsuddannelse

Læreruddannelsen

Skoleledelse specielt set i relation til trivsel,

elevpræstationer, tværfaglighed og grund-

skolen.

FIGUR 6.2

Aktuelle forskningsteamer og deres indbyrdes relationer

Kilde: DAMVAD 2014

Note: Størrelsen af cirklen angiver, hvor mange respondenter der har angivet ordet. Tykkelsen af relationerne angiver, hvor hyppigt ordene optræder

sammen, og farven illustrerer, hvilke ord der er knyttet tættest sammen.

Temaerne dannes ved at afkode betydningen af de ord, der er indrammet af en cirkel. Et eksempel her på kunne være emneordene; uddannelsesvalg,

køn, unge og etnicitet, der til sammen giver et tema om uddannelsesvalg her med fokus på køn og/eller unge med etnisk baggrund

Note: N=342

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

initialt udvalgte forskningsinstitutioner. Publice-

ringsaktiviteten sammenlignes på tværs af organi-

sationstilknytning, sprog, år og publikationstype.

Først ses på universiteternes og professionshøjsko-

lernes samlede output, hvorefter der ses på univer-

siteterne individuelt, mens professionshøjskolerne

behandles samlet under et.

Tabel 6.3 viser forskningsaktiviteten inden for pæ-

dagogik, uddannelse og didaktik på de danske

forskningsinstitutioner. Samlet er der i kortlægnin-

gen identificeret 870 publikationer inden for uddan-

nelsesforskning i læring i dagtilbud, grundskole og

overgange til ungdomsuddannelserne. Tabellen vi-

ser ligeledes, at antallet af relevante bidrag til litte-

raturen har været stigende i den undersøgte peri-

ode. I 2009 producerede universiteterne og profes-

sionshøjskolerne 110 publikationer, sammenlignet

med 293 i 2012.

TABEL 6.3

Antal publikationer fordelt på udgivelsestyper og år,

2009-2012

Afhand-

linger

Bogbidrag

/serie

Tidsskrifts-

artikel

Andet

I alt

2009

(4%)

(55%)

(38%)

(3%)

110

2010

(4%)

(42%)

(49%)

(6 %)

200

2011

(4%)

(34%)

156

(58%)

(3%)

267

2012

(3%)

124

(42%)

145

(49%)

(5%)

293

I alt

(4%)

361

(41%)

441

(51%)

(4%)

870

i perioden. Den næststørste post er bogbidrag og

serier. Denne publikationstype står for godt 41 % af

institutionernes samlede bidrag. Samlet står disse

to udgivelsestyper for mere end 90 % at institutio-

nernes publikationsaktivitet jf. figur 6.4.

FIGUR 6.4

Andel publikationer fordelt på udgivelsestyper,

2009-2012

4% 4%

41%

51%

Tidsskriftsartikel

Andet

Bogbidrag/serie

Afhandlinger

Kilde: DAMVAD 2014 baseret på BFI tal fra Styrelsen for Forskning og

Innovation samt tal fra Professionshøjskolernes PURE

Note: N=870

Som det fremgår af figur 6.5, udgives størstedelen

af på dansk svarende 86 %. 13 % udgives på en-

gelsk.

FIGUR 6.5

Andel publikationer fordelt på udgivelsessprog,

2009-2012

13%

Kilde: DAMVAD 2014 baseret på BFI tal fra Styrelsen for Forskning og

Innovation samt tal fra Professionshøjskolernes PURE

Note: N=870

Tabel 6.3 viser yderligere et nedbrud af de relevante

bidrag over tid fordelt på udgivelsestyper. Det ses,

at for alle publikationstyper har der været et sti-

gende antal publikationer over hele perioden.

Den største post med godt 50 % af de samlede bi-

drag er tidsskriftsartikler svarende til i alt 441 artikler

Dansk

Engelsk

86%

Andet

Kilde: DAMVAD 2014 baseret på BFI tal fra Styrelsen for Forskning og

Innovation samt tal fra Professionshøjskolernes PURE

Note: N=870

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overgang til ungdomsuddannelser. Jævnfør figur

Figur 6.6 viser gennemslagskraften for forskningen

inden for området målt i forhold til publikationskana-

ler, der optræder på den bibliometriske forsknings-

indikators autoritetslister. Figuren viser, at dansk

forskning inden for området generelt har opnået en

større gennemslagskraft. I 2009 var over halvdelen

af forskningsoutputtet ikke udgivet i tidsskrifter, der

figurerer på Den bibliometriske forskningsindikators

autoritetslister. Trods den generelle vækst i forsk-

ningsoutputtet er antallet af udgivelser i tidsskrifter

på autoritetslisterne steget relativt mere i hele peri-

oden. I alt har universiteterne og professionshøjsko-

lerne udgivet 274 artikler i tidsskrifter på autoritets-

listerne i perioden fra 2009 til 2012, hvoraf 107 blev

udgivet i 2012 sammenlignet med 19 i 2009.

Dansk

Engelsk

Andet

69%

29%

6.7 ses en tydelig opdeling af udgivelsessproget

blandt universitetspublikationer med 69 % dansk-

sprogede artikler og 29 % engelsksprogede.

FIGUR 6.7

Andel af universiteternes publikationer fordelt på

udgivelsessprog, 2009-2012

6.2.1 Universiteternes forskningsoutput

Analysen af universiteternes output er baseret på

en gennemgang af publikationer indrapporteret til

Den bibliometriske forskningsindikators (BFI) fag-

grupper for pædagogik, uddannelse og didaktik

med relevans for læring, dagtilbud, grundskole og

Kilde: DAMVAD 2014 baseret på BFI tal fra Styrelsen for Forskning og

Innovation

Note: N=284, Andet dækker over svensk, norsk og tysk

FIGUR 6.6

Publikationerne fordelt på niveau og udgivelsesår, 2009-2012

250

200

150

100

2009

2010

Ikke BFI niveau

2011

Niveau 1

Niveau 2

2012

I alt

167

238

Kilde: DAMVAD 2014 baseret på BFI tal fra Styrelsen for Forskning og Innovation

Note: N=441

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hovedvægten af forskningsoutput fra universite-

terne består af tidsskriftsartikler. Dette fremgår af fi-

gur 6.8, hvor det ses, at godt 80 % er artikler udgivet

i tidsskrifter og 20 % i bogbidrag/serier.

FIGUR 6.8

Andel af publikationer fordelt på udgivelsestyper,

2009-2012

20%

figur 6.10 ses de institutioner, der har bidraget til

forskningen i perioden 2009-2012. Aarhus Universi-

tet står for næsten halvdelen af forskningsaktivite-

ten på området med 129 udgivelser. Herefter følger

Københavns Universitet (49 publikationer), Ros-

kilde Universitet (44 publikationer) og Aalborg Uni-

versitet (31 publikationer), Syddansk Universitet (30

publikationer) og Copenhagen Business School (12

publikationer).

FIGUR 6.10

Universiteternes publikationer fordelt på institutions-

80%

Bogbidrag/serie

Tidsskriftsartikel

Andet

tilknytning, 2009-2012

Aarhus Universitet

Københavns Universitet

100

150

129

Kilde: DAMVAD 2014 baseret på BFI tal fra Styrelsen for Forskning og

Innovation

Note: N=284

Roskilde Universitet

Aalborg Universitet

Syddansk Universitet

Af figur 6.9 fremgår det, at universiteterne i perioden

fra 2009 til 2012 har haft en kraftig vækst i forsk-

ningsoutput. I hele perioden har universiteterne ud-

givet i alt 218 publikationer i tidsskrifter på autori-

tetslisterne, hvoraf 31 er på niveau 2.

FIGUR 6.9

Universiteternes publiceringer fordelt på BFI niveau

og udgivelsesår, 2009-2012

200

150

100

2009

2010

2011

Niveau 1

2012

I alt

187

Copenhagen Business…

Kilde: DAMVAD 2014 baseret på BFI tal fra Styrelsen for Forskning og

Innovation

Note: N=295

6.2.2 Professionshøjskolernes forskningsout-

put

Analysen af professionshøjskolernes forskningsout-

put er genereret på baggrund af deres indberetning

til PURE ved hjælp af udvalgte nøgleord på både

dansk og engelsk (se kapitel 7). Analysen af profes-

sionshøjskolernes forskningsoutput skal tages med

det forbehold, at sektorens indrapporteringssystem

har været under opbygning i undersøgelsesperio-

den, og der derfor har været stor forskel på indrap-

porteringspraksis på de enkelte professionshøjsko-

ler. Som følge af dette foretages der ikke sammen-

ligninger af de enkelte professionshøjskolers forsk-

ningsoutput.

Ikke BFI niveau

Niveau 2

Kilde: DAMVAD 2014 baseret på BFI tal fra Styrelsen for Forskning og

Innovation

Note: N=228

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til en sammenligning af universiteternes og

professionshøjskolernes forskningsoutput er det

også væsentligt at tage højde for, at de to typer af

institutioner har forskellige incitamentsstrukturer i

forhold til publicering, hvor universiteterne i særlig

grad har fokus på publiceringer på BFI niveau 1 og

Det fremgår af figur 6.11, at professionshøjskolerne

i højere grad end universiteterne udgiver deres pub-

likationer på dansk, således er 95 % af deres publi-

kationer på dansk og 4 % på engelsk, sammenlignet

med henholdsvis 69 % på dansk og 30 % på en-

gelsk for universiteterne.

FIGUR 6.11

Andel af professionshøjskolernes publikationer for-

delt på udgivelsessprog, 2009-2012

Bogbidrag/serie

Andet

Tidsskriftsartikel

Afhandlinger

52%

FIGUR 6.12

Andel af professionshøjskolernes publikationer for-

delt på udgivelsestype, 2009-2012

36%

Kilde: DAMVAD 2014 baseret på tal fra Professionshøjskolernes PURE

Note: N=586

Professionshøjskolernes tidsskriftsartikler bliver i

mindre grad udgivet i tidsskrifter på BFI’s autoritets-

liste sammenlignet med universiteterne. Jævnfør fi-

gur 6.13 ses det, at antallet af udgivelser i tidsskrif-

ter på autoritetslisterne er steget fra ni publikationer

i niveau 1 tidsskrifter i 2009 til 17 publikationer i

95%

Dansk

Engelsk

Andet

2012, hvoraf to blev udgivet i niveau 2 tidsskrifter. I

undersøgelsesperioden har professionshøjskolerne

således udgivet i alt 56 artikler i BFI’s autoritetsliste,

hvoraf fem har været i niveau 2 tidsskrifter.

Kilde: DAMVAD 2014 baseret på tal fra Professionshøjskolernes PURE

Note: N=586

I figur 6.12 ses fordelingen af professionshøjskoler-

nes publikationer fordelt på udgivelsestyper. Sam-

menlignet med universiteterne publicerer professi-

onshøjskolerne hyppigere i bogbidrag/serier. I un-

dersøgelsesperioden har 52 % af forskningsoutput-

tet været bogbidrag og serier, mens andelen af tids-

skriftsartikler er 36 %. De tilsvarende tal for univer-

siteterne var henholdsvis 20 % og 80 %.

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGUR 6.13

Professionshøjskolernes udgivelser fordelt på BFI

niveau og udgivelsesår, 2009-2012

200

150

100

2009

2010

2011

Niveau 1

2012

I alt

157

Omfanget af denne litteratur er af samme grund ikke

let at kvantificere, da den ikke samles et centralt

sted, men skal indsamles ved gennemgang af pub-

likationslister fra de enkelte institutioner. Tabel 6.14

herunder opsummerer omfanget af forskningsinsti-

tutionernes bidrag til forskningen på uddannelses-

området.

TABEL 6.14

Forskningsinstitutionernes publiceringsaktivitet, for-

delt på institution og år, 2009-2012

2009

EVA

KORA

SFI

I alt

2010

2011

2012 I alt

143

Ikke BFI niveau

Niveau 2

Kilde: DAMVAD 2014 baseret på BFI tal fra Styrelsen for Forskning og

Innovation samt tal fra Professionshøjskolernes PURE

Note: N=213

6.2.3 Andre forskningsinstitutioner

En række andre institutioner såsom SFI, KORA,

Rockwool Fondens Forskningsenhed, EVA eller an-

det har også en andel i den samlede danske forsk-

ningsproduktion på området. Denne litteratur har

dog hovedsagelig karakter af at udgives som rap-

porter og ikke via tidsskrifter, antologier, monogra-

fier m.m.

Kilde: DAMVAD 2014 baseret på publikationslister fra de enkelte instituti-

oner

Note: N=143

Note: Rockwool Fondens Forskningsenhed har ikke udgivet publikationer

med relevans for området i perioden 2009 – 2012, men både i årene inden

og efter

Det ses af tabel 6.14, at i perioden 2009 til 2012 har

EVA, KORA og SFI udgivet 143 publikationer, hvor

EVA står for ca. halvdelen af disse. Både SFI og

TABEL 6.15

Universiteternes sampublicering, fordelt på udgivelsestyper, BFI niveau og sampublicering, 2009-2012

Ikke sampubli-

cering

Tidsskriftsartikler

Ikke BFI niveau

Niveau 1

Niveau 2

I alt

Ikke BFI niveau

Niveau 1

Niveau 2

I alt

135

161

210

Sampublicering

51(10)*

11(2)*

I alt

186

227

283

Andel med

Sampublicering

40 %

27 %

35 %

29 %

13 %

26 %

Bogbidrag/serier, afhandlin-

ger og andet

I alt

Kilde: DAMVAD 2014 baseret på BFI tal fra Styrelsen for Forskning og Innovation

Note: N=283, data for en enkelt publikation er ikke tilgængelig. I parentes angives antallet af samarbejder mellem universiteter og professionshøjskoler

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KORA har mere end fordoblet deres output, mens

EVA har øget sit output med godt 40 % i perioden.

6.3

Publiceringssamarbejde

FIGUR 6.16

Fordelingen af universiteternes sampublicering for

alle udgivelsestyper og antal lokalforfattere, 2009-

2012

I følgende afsnit er fokus på samarbejdet mellem

forfattere eller institutioner i produktionen af forsk-

ningsoutput. Sampublicering er defineret, som sam-

arbejde mellem forskellige universiteter, mellem

universiteter og private virksomheder eller mellem

universiteter og udenlandske institutioner. Sampub-

licering kan som angivet i Forskningsbarometeret

for 2012 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

med visse forbehold ses som en indikator for forsk-

ning af høj kvalitet.

Analysen af sampubliceringer gennemføres kun for

universiteterne, da de er den eneste type af institu-

tioner, hvor der findes egnede data.

Af tabel 6.15 fremgår det, at 29 % af de tidsskrifts-

artikler, der er udgivet af universiteterne, i den un-

dersøgte periode og 13 % af bogbidrag/serier af-

handlinger og andet er udgivet som sampublicerin-

ger. Det ses også, at sampublicering oftere finder

sted ved publikationer udgivet i tidsskrifter på BFI’s

autoritetslister, hvor andelen af sampubliceringer er

hhv. 27 % og 35 % for niveau 1 og niveau 2 tids-

skrifter.

Af de i alt 73 sampubliceringer for universiteternes

tidsskriftsartikler er 12 samarbejder identificeret

mellem universiteterne og professionshøjskolerne.

To af disse er udgivet i niveau 2 tidsskrifter, hvor de

resterende 10 er udgivet i niveau 1 tidsskrifter. Så-

ledes samarbejdes der samlet i 26 % af universite-

ternes udgivelser.

Det fremgår også af figurerne, at forskningen på

tværs af typer og BFI niveauer i de fleste tilfælde

laves individuelt af én enkelt forfatter.

Kilde: DAMVAD 2014 baseret på BFI tal fra Styrelsen for Forskning og

Innovation

Note: N=283, data for en enkelt publikation er ikke tilgængelig

Tidsskriftsartikel

Bog bidrag/serie

20%

40%

60%

80% 100%

Sampublicering samt enkelt forfatter fra

hovedinstitution

Sampublicering samt flere forfattere fra

hovedinstitution

Ingen sampublicering

Jævnfør figur 6.16 og 6.17 ses det, at i tidsskriftsar-

tikler indgår flere forfattere oftere i samarbejde in-

ternt på institutionerne end ved bogbidrag/serier, og

at disse kun udgives i tidskrifter på BFI niveau 1.

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGUR 6.17

Fordelingen af universiteternes sampublicering af

tidsskriftsartikler, fordelt på BFI niveau og antal lo-

kalforfattere, 2009-2012

Kilde: DAMVAD 2014 baseret på tal fra Styrelsen for Forskning og Inno-

vation

Note: N=65. 1 publikation kunne ikke matches

Tabellen viser, at 68 % af tidsskriftsartikler er sam-

arbejder mellem erhvervsliv og/eller udland og ét

universitet. 18 % er samarbejder mellem et univer-

Niveau 2

35%

65%

sitet og en professionshøjskole, og 12 % er samar-

bejder mellem to universiteter.

Niveau 1

18%

10%

73%

6.4

Ikke BFI niveau

17%

20%

40%

83%

60%

80% 100%

Vurdering af forskningskvalitet i de kvali-

tative interview

Forskningskvalitet har også været tema i de

kvalitative interview.

Selvom en del interviewpersoner vurderer, at der

har været en positiv udvikling over de senere år i

forhold til antal af publikationer og kvalitet af

publikationskanaler, jf. ovenstående, udtrykker en

række af de interviewede forskningsledere stadig

kritiske synspunkter vedrørende kvaliteten af dansk

forskning inden for området. Gruppen omfatter både

forskningsledere, der er kvantitativt og kvalitativt

orienteret og forskningsledere på universiteter og

professionshøjskoler.

De forskningsledere, der er kritiske over for

kvaliteten af forskningen inden for området, peger

på, at på trods af at der er dygtige miljøer rundt

omkring, kunne der generelt ske forbedringer af

kvaliteten af

forskningen inden for område. De

peger på, at meget af den forskning, der publiceres,

bliver publiceret i danske tidsskrifter eller i

tidsskrifter, der ikke figurerer på autoritetslisterne,

og at der er relativt begrænset mængde af dansk

forskning med international gennemslagskraft.

Sampublicering samt enkelt forfatter fra

hovedinstitution

Sampublicering samt flere forfattere fra

hovedinstitution

Ingen sampublicering

Kilde: DAMVAD 2014 baseret på BFI tal fra Styrelsen for Forskning og

Innovation

Note: N=283, data for en enkelt publikation er ikke tilgængelig

Tabel 6.18 viser samarbejdstyperne for universite-

ternes tidsskriftsartikler.

TABEL 6.18

Universiteternes samarbejder om tidsskriftsartikler,

fordelt på type af samarbejde, antal og %, 2009-

2012

Antal sam-

arbejder

Samarbejde mellem to uni-

versiteter

Samarbejde mellem er-

hvervsliv og/eller udland og

to universiteter

Samarbejde mellem er-

hvervsliv og/eller udland og

ét universitet

Samarbejde mellem en pro-

fessionshøjskole og ét univer-

sitet

I alt

Andel sam-

arbejder

12 %

68 %

De øvrige interviewede forskningsledere vurderer,

18 %

100 %

at kvaliteten er udmærket, men tilkendegiver også

samtidig at der er behov for et generelt løft af

forskningen.

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forskningslederne peger på forskellige årsager til,

at billedet ser ud, som det gør.

Nogle peger på, at den internationalisering og fokus

på kvaliteten af publikationskanaler, der de senere

år er slået igennem i andre fag, som fx

statskundskab og sociologi, endnu ikke er slået fuldt

igennem i forskningen inden for område og

forskningsområdet

p.t.

befinder

sig

omstillingsfase, hvor det handler om at blive mere

orienteret mod at publicere internationalt.

Andre peger på, at årsagen skal søges i fordelingen

af forskningsmiljøet på mange forskningsaktører,

den store andel af småprojekter og fraværet af store

forskningsmæssige satsninger. Nogle foreslår i den

forlængelse satsninger på et center for læring i

dagtilbud eller forskning i folkeskolen.

En række forskningsledere påpeger samtidig, at i

deres optik vil en ensidig fokusering på international

publicering ikke føre til bedre dagtilbud eller

grundskole, med mindre der samtidig fokuseres

stærkt på formidling til praksisfeltet.

Interviewpersonerne fra lærer- og pædagogud-

dannelserne på professionshøjskolerne udtrykker

ligeledes kritiske synspunkter omkring kvaliteten af

dansk forskning inden for området. De hæfter sig

ved, at forskningen fordeler sig på mange miljøer,

hvilket gør det svært at skabe overblik. De peger

blandt andet på, at der mangler didaktisk forskning,

og at der fx i deres optik ikke er meget forskning,

der undersøger lærere og pædagogers praksis.

Interviewpersonerne beskriver derfor, at de i høj

grad søger mod forskning fra de øvrige nordiske

lande eller international forskning i øvrigt. Samtidig

betones betydningen af forskningsformidling, og at

der er behov for at blive skarpere på dette område.

De øvrige interessenter ønsker ikke at foretage

vurderinger af publiceringskvalitet.

6.5

Forskningstemaer i dansk og internatio-

nal forskning

I det følgende afsnit sammenlignes forskningstema-

erne i forskning inden for område, der publiceres in-

ternationalt, med de forskningstemaer, der behand-

les i forskning inden for område for de nordiske

lande og OECD-landene generelt. En sådan ana-

lyse kan på den ene side hjælpe med at udpege de

områder, der særligt kendetegner dansk forskning

inden for område, samtidig med at analysen også

peger på, hvilke områder eller temaer der er fravæ-

rende i en dansk kontekst. Sammenligningen fore-

tages ved hjælp af en række bibliometriske net-

værkskort.

Styrken ved at anvende denne model er at alle

forskningsfelter eller temaer behandles ens, da ana-

lysen og identifikationen af forskningstemaer ikke er

baseret på en vurdering af et givet temas størrelse

eller eventuel fragmentering i forskningslandskabet.

Til gengæld kan analysen kun sige noget om den

forskning, der publiceres internationalt. Det betyder,

at en del af de aktiviteter, som foregår blandt dan-

ske forskere, ikke vil være inkluderede.

6.5.1 Metoden bag netværkskortene

Ved hjælp af den bibliometriske database Scopus

er der hentet og gennemgået over 23.000 videnska-

belige artikler. Disse er gennemgået for keywords,

ud fra specifikke søgestrenge. Ved at gentage me-

todikken for hhv. Danmark, de nordiske lande og

OECD-landene er det muligt at lave nedslag for

forskningens fokus for hvert niveau. Det er der kom-

met tre netværkskort ud af jf. figurerne 6.20, 6.21 og

6.22.

For at afspejle relevant forskning, blev fem overord-

nede emner for forskning inden for område udvalgt.

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Disse ses i tabel 6.19 med et udvalg af de termer,

der anvendes til identificering af den internationale

litteratur.

10) Forskning i indlæringsvanskeligheder relateret

til mentale lidelser/handicap

De ti temaer svarer hver til et nummer på figur 6.20.

TABEL 6.19

Søgeblokke med et udvalg af de ord som indgår i

definitionen af forskningsfeltet

Blok nr.

Keywords

Public school, compulsory education, public ed-

ucation, kindergarten, day-care, primary school,

lower-secondary school,

Bullying, social pedagogy, inclusion/exclusion

Situated learning, Skill learning, Creative learn-

ing,

Teacher competence, Teacher expertise,

Teacher learning, Classroom communication,

Classroom management

Language development, language teaching,

early literacy, communication skill

Af netværkskortet fremgår det, at temaerne mere el-

ler mindre er koblede i par fx er 3 og 5 samt 7 og 9

tæt relateret. Kun temaerne 1 og 6 placerer sig som

relativt afgrænsede klynger uden tætte forbindelser

til resten og de centrale dele af netværket.

Kilde: DAMVAD 2014

Metoden bag netværkskortene er nærmere beskre-

vet i kapitel 7.

6.5.2 Forskningstemaer i OECD-landene som

helhed

Ser man på, hvilke temaer som fremkommer ved en

systematisk analyse af den videnskabelige litteratur

inden forskningen i OECD-landene, er der ti temaer,

der er særligt fremtrædende:

1) Forskning i sociale relationer herunder mobning

2) Udvikling af pædagogisk praksis fx undervis-

nings- og læringsstrategier

3) Forskning i sproglig udvikling herunder også det

talte og skrevne sprog

4) Inklusion og specialundervisning af børn med

handicap

5) Engelsk som fremmedsprog

6) Uddannelsespolitik med fokus på grundskolen

7) Forskning omhandlende socioøkonomiske fak-

torers betydning for uddannelse

8) Undervisning i naturfag og IKT

9) Forskning i etnicitet og kulturalle forskelle

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGUR 6.20

Forskningstemaer i OECD-landene generelt

Kilde: DAMVAD 2014, baseret på publikationsdata fra Scopus

Note: Størrelsen af cirklen angiver hvor mange respondenter, der har angivet ordet. Tykkelsen af relationerne angiver, hvor hyppigt ordene optræder

sammen og farven illustrerer, hvilke ord der er knyttet tættest sammen.

Temaerne dannes ved at afkode betydningen af de ord, der er indrammet af en cirkel. Et eksempel her på kunne være emneordene; folkeskole, kvalitet

og uddannelsespolitik, der til sammen giver et tema om Uddannelsespolitik set i sammenhæng med kvalitet og folkeskolen.

Forskningstemaerne:

Studier af sociale relationer herunder mobning

Udvikling af pædagogisk praksis fx undervisnings- og læringsstrategier

Forskning i sproglig udvikling herunder også det talte og skrevne

Inklusion og specialundervisning af børn med handicap

Engelsk som fremmedsprog

Uddannelsespolitik med fokus på grundskolen

Forskning omhandlende socioøkonomiske faktorers betydning for uddannelse

Undervisning i naturfag og IKT

Forskning i etnicitet og kulturelle forskelle

10) Forskning i indlæringsvanskeligheder relateret til mentale lidelser/handicap.

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Områderne mellem de veldefinerede temaer er ka-

rakteriseret ved, at mange af de termer, der her

kunne danne selvstændige klynger, er betegnelser

af generel karakter fx begreber af mere abstrakt ka-

rakter som bevidsthed, genkendelse og hukom-

melse. Alt sammen termer som uden videre lader

sig koble til flere forskellige elementer inden for

forskningen.

6.5.3 Temaer for forskningen i de øvrige nordi-

ske lande

I de nordiske lande uden for Danmark er forsknin-

gen inden for området præget af to grene, der mar-

kant adskiller sig fra hinanden og en fælles, men he-

terogen base jf figur 6.21.

Forskningen inden for området i de øvrige nordiske

lande koncentrerer sig om syv temaer:

1) Undervisning i naturfag og IKT

Læsevejledning til netværkskortene

2) Forskning i sproglig udvikling herunder

også det talte og skrevne

3) Forskning i indlæringsvanskeligheder med

fokus på mentale handicap

4) Forskning i sociale relationer og fx betyd-

ningen for mobning, offerrollen og kulturelle

forskelle

5) Forskning i læreruddannelse og profession,

kompetencer, curriculum etc.

6) Inklusion og specialundervisning

7) Socioøkonomiske faktorer med relation til

uddannelse.

De syv temaer svarer hver til et tema på figur 6.21.

Det ses, at enkelte af temaerne for OECD-landene

generelt går igen i blandt temaerne for forskningen

i de øvrige nordiske lande, men også at der er en

række forskelle.



Cirklerne på kortene er emneordene, der er

brugt i de udvalgte artikler, både forfatter- og

tidsskriftindeksede keywords. Størrelsen på

cirklerne er afhængig af, hvor ofte ordene er

at finde i artiklerne.



Stregerne mellem cirklerne er et udtryk for, at

de to ord, der er forbundet af stregen optræ-

der i samme artikel. Tykkelsen på stregen, og

hvor tæt cirklerne er placeret i forhold til hin-

anden, er et udtryk for, hvor ofte emneordene

har stået i de samme artikler. En tyk streg er

lig med flere gange, og en tynd er lig med få

gange. Relationerne mellem emneordene er

blevet normaliseret til en værdi mellem 0 og 1

ved brug af Jaccard Indexet for co-frekvens,

således er samtlige relationer blevet vægtet i

forhold til samlede datasæt. Dette gøres for

at sikre, at få af de største emneord ikke do-

minerer kortet fuldstændigt.



Farverne på noderne indikerer, hvilken

klynge ordene oftest er knyttet til.

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er således sammenfald mellem temaerne om-

handlende de socioøkonomiske faktorer, der kan

påvirke indlæringen, udviklingen af sprog og læs-

ning. Herudover findes der på tværs af de nordiske

lande og inden for OECD et stærkt fokus på forsk-

ningen i børn med særlige behov. I begge tilfælde

går forskningen mere specifik på børn med men-

tale/psykiske lidelser. I lighed med OECD landenes

forskning har temaet en central placering. Et andet

tema, som går igen i forskningen i øvrige nordiske

lande og OECD-landene, er temaerne omkring

mobning. Både i de nordiske lande og i OECD-lan-

FIGUR 6.21

Forskningstemaer i forskningen i øvrige nordiske lande

Kilde: DAMVAD 2014, baseret på publikationsdata fra Scopus

Note: Størrelsen af cirklen angiver hvor mange respondenter, der har angivet ordet. Tykkelsen af relationerne angiver, hvor hyppigt ordene optræder

sammen, og farven illustrerer, hvilke ord der er knyttet tættest sammen.

Temaerne dannes ved at afkode betydningen af de ord, der er indrammet af en cirkel. Et eksempel her på kunne være emneordene; folkeskole, kvalitet

og uddannelsespolitik, der til sammen giver et tema om Uddannelsespolitik set i sammenhæng med kvalitet og folkeskolen.

Forskningstemaer:

Undervisning i naturfag og IKT

Forskning i sproglig udvikling herunder også det talte og skrevne

Forskning i indlæringsvanskeligheder med fokus på mentale handicap

Forskning i sociale relationer og fx betydningen for mobning, offerrollen og kulturelle forskelle

Forskning i læreruddannelse og profession, kompetencer, curriculum etc.

Inklusion og specialundervisning

Socioøkonomiske faktorer med relation til uddannelse.

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dene kobles forskningen inden for dette tema til un-

dersøgelser af sociale relationer generelt. Ser vi på,

hvordan temaet mobning behandles i relation til de

andre forskningstemaer for de øvrige nordiske

lande, finder vi, at temaet er et selvstændigt tema,

men at det har tætte relationer til blandt andet det

socioøkonomiske tema og forskningstemaer, der

går på indlæringsvanskeligheder.

Blandt de temaer, som er unikke for de nordiske

lande, finder vi et stort og vel afgrænset forsknings-

felt i læreruddannelsen og udvikling af professio-

nen. I netværkskortet (figur 6.21) er det tema 5.

Dette kan skyldes et mere intensivt fokus på de ud-

fordringer, der blandet andet findes i udviklingen i

lærergerningens identitet og de skiftende krav, der

findes til lærernes kompetencer.

FIGUR 6.22

Forskningstemaer i dansk forskning

Kilde: DAMVAD 2014, baseret på publikationsdata fra Scopus

Note: Størrelsen af cirklen angiver hvor mange respondenter, der har angivet ordet. Tykkelsen af relationerne angiver, hvor hyppigt ordene optræder

sammen og farven illustrerer hvilke ord der er knyttet tættest sammen.

Temaerne dannes ved at afkode betydningen af de ord, der er indrammet af en cirkel. Et eksempel her på kunne være emneordene; folkeskole, kvalitet

og uddannelsespolitik, der til sammen giver et tema om Uddannelsespolitik set i sammenhæng med kvalitet og folkeskolen.

Forskningstemaer:

Undervisning og læring i grundskolen, herunder brugen af IKT

Forskning i sproglig udvikling og indlæring af sprog

Forskning i sociale relation og adfærd herunder bl.a. mobning

Forskning i skolebørn med autisme/ADHD og deres udvikling.

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.5.4 Danske forskningstemaer

Figur 6.22 viser de danske forskningstemaer for de

forskningsaktiviteter, der er publiceret i internatio-

nale tidsskrifter med peer review i perioden 2009 til

2012.

Strukturen af netværkskortet for de danske publika-

tioner er i modsætning til hhv. de øvrige nordiske

lande og OECD-landene karakteriseret ved at være

noget mere sammenhængende. Dette kan indikere

et forskningslandskab præget af få generelle te-

maer, der er tæt forbundne. Omvendt kan det også

betyde, at den forskning, der publiceres indeholder

lidt af hvert og derfor ikke byder på virkelig speciali-

sering. Havde forskningslandskabet i Danmark væ-

ret præget af få men distinkte temaer, ville dette

være afspejlet i netværkskortet som flere isolerede

øer, som det fx ses i figur 6.21 for forskningen med

oprindelse i OECD-landene.

Også i de kvalitative interview har interviewper-

sonerne peget på en række emner, som de vur-

derer bør prioriteres i dansk forskning inden for

område. Det drejer sig blandt andet om:



Fagdidaktik, også ud over læsning og mate-

matik

Forskning i læreres og pædagogers praksis

og professionsudvikling

Dagtilbudsområder generelt, særligt i forhold

til hvad kvalitet er, og hvad der påvirker kva-

litet



’Bogstavbørn’ (fx ADHD)

Overgange til ungdomsuddannelser

Relationer i skolen og relationsmæssige

kompetencer, herunder elev-lærer relatio-

nens betydning



Inklusionsprocesser

Skoleorganisering og skoleledelse – betyd-

ningen af større og større enheder

Betydning af nationale test for undervisning i

folkeskolen



Børns trivsel i og uden for dagtilbud og skole

Dannelsesprocesser: Kognitive, demokrati-

ske, æstetiske.

Som det fremgår af figur 6.22, kan der identificeres

fire temaer for den internationalt publicerede forsk-

ning inden for område:

1) Undervisning og læring i grundskolen, her-

under brugen af IKT

2) Forskning i sproglig udvikling og indlæring

af sprog

3) Forskning i sociale relationer og adfærd

herunder bl.a. mobning

4) Forskning i skolebørn med autisme/ADHD

og deres udvikling.

Ser vi på, hvilke forskningstemaer der er gennem-

gående for danske, nordiske og OECD landene, så

finder vi tre klare temaer, I) ITK i undervisningssam-

menhæng, II) sprogudvikling og indlæring af sprog

og III) sociale relationer og adfærd herunder bl.a.

mobning.

Blandt de temaer, der fokuseres på i OECD-lan-

dene, finder vi emner som uddannelsespolitik og

pædagogisk praksis fx undervisnings- og lærings-

strategier. Temaer, som ikke direkte kan aflæses i

det danske netværkskort. Der er formodentlig to år-

sager til at disse temaer ikke findes i blandt de dan-

ske forskningsemner. Den ene er, at der ikke publi-

ceres internationalt om emnet. For det andet kan

det være, at feltet er forholdsvis nyt i en dansk kon-

tekst, og derfor ikke har fundet vej til den internatio-

nale litteratur. Resultaterne af kortlægningen af de

aktuelle forskningstemaer (afsnit 6.1.1) viser at te-

maet er aktuelt, men også at det ikke er noget stort

forskningsområde.

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlet set er der en række temaer som ikke eller

kun i mindre grad behandles i den danske forsk-

ningslitteratur på uddannelsesområdet i forhold til

øvrige lande:



Udvikling af pædagogisk praksis fx undervis-

nings- og læringsstrategier

Inklusion og specialundervisning

Socioøkonomiske faktorer med relation til ud-

dannelse

Indlæring af fremmedsprog

Forskning i etnicitet og kulturalle forskelle.

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Metode

Kortlægningen af dansk uddannelsesforskning i læ-

ring i dagtilbud, grundskole og overgange til ung-

domsuddannelserne er gennemført i perioden fe-

bruar – juni 2014 og bygger på fire forskellige data-

kilder. I nedenstående gennemgås hver af disse da-

takilder.

7.1

Desk-study

forbehold, at registrering af forskning har været un-

der opbygning i undersøgelsesperioden, og at der

har været stor forskel på indrapporteringspraksis på

de enkelte institutioner. Bl.a. derfor er der ikke fore-

taget direkte sammenligninger mellem de enkelte

institutioner.

Data for de resterende forskningsinstitutioner er

identificeret ved gennemgang af institutionernes

publikationslister for årene 2009-2012. Forsknings-

outputtet for de enkelte institutioner blev kvalitets-

sikret på titelniveau.

7.2.2 Generering af netværkskort til identifice-

ring af forskningstemaer

Ved hjælp af den bibliometriske database Scopus

er der hentet og gennemgået over 23.000 videnska-

belige artikler. Disse er gennemgået for keywords,

ud fra specifikke søgestrenge. Analysen blev gen-

nemført for hhv. Danmark, øvrige nordiske lande og

OECD-landene generelt.

Inden analysen blev gennemført, blev synonymer

eller forskellige tider af de relevante emneord sam-

let under et enkelt emneord. Derudover er ord, der

ikke er deskriptive for emneområderne, blevet fjer-

net. Disse ord kan blandt andet være emneord, der

forklarer artiklens udformning eller specifikke meto-

der brugt i artiklen. Andre emneord, der er blevet

fjernet er geografiske ord, såsom

Europe

og lig-

nende.

De anvendte emneområder, tilhørende søge-

strenge ses i tabel 7.1 nedenfor.

DAMVAD har gennemgået bevillingsskrivelser og

eksisterende statistikker med henblik på at afklare

om det på baggrund heraf er muligt at kortlægge

omfanget af forsknings- og udviklingsårsværk samt

de samlede omkostninger knyttet til forskning inden

for området på de enkelte universiteter, professi-

onshøjskoler og andre offentlige/private forsknings-

institutioner.

7.2

Bibliometrisk undersøgelse

I følgende afsnit redegøres for de anvendte metoder

i den bibliometriske undersøgelse.

7.2.1 Identificering af forskningspublikationer

Identifikation af forskningsoutput for universiteterne

tog udgangspunkt i BFI faggrupperne for pædago-

gik, uddannelse og didaktik. Universiteternes tids-

skriftsoutput blev kvalitetssikret på baggrund af ab-

stracts.

For professionshøjskolerne var udgangspunktet

skolernes egne indberetninger i PURE. I samar-

bejde med professionshøjskolernes PURE-enhed

blev der søgt på specifikke keywords på både dansk

og engelsk til identifikation af relevante publikatio-

ner. Kvalitetssikringen foregik på abstract niveau for

artikler offentliggjort i tidsskrifter, der er optaget på

BFI’ autorisationslister og på titelniveau for øvrige

publikationer. I forhold til professionshøjskolernes

forskningsproduktion er det væsentligt at tage det

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Netværkskortet er genereret som følge af en ana-

lyse af, hvilke ord der hyppigst optræder i den

samme beskrivelse af en artikel set i forhold til den

frekvens, hvormed ordet bruges i hele datasættet.

Det anvendte indeks, der beregnes, betegnes Jac-

card Similarity Coefficient. Indekset er en normali-

sering af forbindelsen mellem to ord til en værdi mel-

lem 0 og 1. Dette udnyttes til at give hvert par af ord

en værdi (en slags afstand), der kan bruges til at

positionere samtlige ord i forhold til hinanden. Det

visuelle udtryk af netværkskortene er genereret ved

at samtlige ord placeres relativt i forhold til hinanden

efter en algoritme kaldet ”force-directed” (se fx Ban-

nister, M. J.et al. (2012), "Force-directed graph

drawing using social gravity and scaling", Proc. 20th

Int. Symp. Graph Drawing, for et review af meto-

den), der placerer hvert relateret par af ord i nærhe-

den af hinanden. Med udgangspunkt i kortene kan

vi identificere grupper (clusters) af ord som ofte op-

træder sammen og derfor identificerer temaer, der

er særligt fremtrædende i den litteratur, der udgives

i den pågældende tidsperiode.

For at begrænse antallet af keywords, der forekom-

mer på netværkskortene, er emneord med en fre-

kvens på under 5 blevet trukket ud af co-word ana-

lysen. Dernæst er indeks værdien for forbindelserne

mellem emneordene blevet beregnet på baggrund

af Jaccards Similarity Coefficient. På selve kortene

er kun medtaget de 10 % emneord, som dels har

den højeste frekvens,dels de stærkeste forbindelser

målt på Jaccard Similarity coefficient’en. I tabel 7.2

ses antallet af artikler, der ligger til grund for de fire

netværkskort.

Identificeringen af forskningstemaerne er blevet dis-

kuteret med tre danske eksperter og forskere, der

alle er aktive inden for forskningsområdet. Disse er

Jens Rasmussen (IUP, Aarhus Universitet), An-

dreas Rasch-Christensen (VIA University College)

og Birgitte Holm Sørensen (Aalborg Universitet).

Eksperterne er udvalgt af Styrelsen for Videregå-

ende Uddannelser under Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet. På baggrund af kommentarer fra

de nævnte eksperter er de identificerede temaer

TABEL 7.1

Søgeblokke til brug for co-word analysen

Blok nr.

Keywords

School education, early childhood education, General education, Day-care facility, elementary school,

primary school, lower secondary school, compulsory education, government school, public education,

public school system, educational guidance, vocational guidance, Independent school, kindergarten,

preschool, pre-school, private school

Bullying, inclusive pedagogic, Social pedagogy, inclusion/exclusion

Situated learning, Skill learning, Creative learning, PISA, Educational testing, Educational evaluation,

Educational policy, Curriculum, Curricula

Teacher assistants, Teacher competence, Teacher expertise, Teacher learning, Teacher mediation,

Teaching creatively, Classroom communication, Classroom management, Classroom relations, Educa-

tional leadership

Language development, language teaching, literature teaching, early literacy, communication skill, In-

formal education, New education, plurilingual education, cultural capital, democratization, intercul-

tural competence, intercultural education

Kilde: DAMVAD 2014

Note: Søgningen er foretaget marts 2014

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blevet skærpet med det formål, at den enkelte for-

sker skulle kunne identificere sig selv og sin forsk-

ning med et eller flere af temaerne.

TABEL 7.2

Datagrundlag for netværkskort

Lande

Danmark

Antal artikler

122

dansk forskning inden for området. De enkelte re-

spondenter og deres kontaktoplysninger blev iden-

tificeret ved at screene institutionernes hjemmesi-

der. Dette arbejde mundede ud i en bruttoliste af re-

spondenter, der bestod af en lang række forskere

tilknyttet både store, centrale miljøer og mindre mil-

jøer på professionshøjskoler, universiteter samt an-

dre forskningsinstitutioner og organisationer.

De identificerede forskningsmiljøer og institutioner

medvirkede til at validere og kvalificere denne re-

spondentliste. Det skete ved, at DAMVAD udsendte

listen til de enkelte institutioner, hvorved de fik mu-

lighed for at kommentere listerne, fjerne irrelevante

respondenter og tilføje flere respondenter, som de

vurderede relevante at medtage i undersøgelsen.

I det udsendte spørgeskema blev respondenter ind-

ledningsvis bedt om at tilkendegive, om de har ud-

ført uddannelsesforskning inden for læring i dagtil-

bud, grundskole og/eller overgange til ungdomsud-

dannelser i perioden 2009 - 2013. Respondenter

der besvarede dette spørgsmål negativt blev bort-

sorteret fra undersøgelsen (se nærmere herom un-

der 7.3.4).

Der er således tale om en totalundersøgelse af po-

pulationen.

7.3.2 Udvikling af spørgeskema

Spørgeskemaet blev udviklet i tæt samarbejde mel-

lem DAMVAD og Forum for Koordination af Uddan-

nelsesforskning.

For at kvalitetssikre det udviklede spørgeskema

blev der inden udsendelse til hele populationen gen-

nemført en pilottest med fem af de identificerede re-

spondenter. De fem personer blev udvalgt, så der

var en spredning på de forskellige typer af instituti-

oner, der bedriver forskning inden for området.

De fem nordiske lande minus DK

706

OECD

15796

Kilde: DAMVAD 2014, baseret på Scopus data

7.3

Spørgeskemaundersøgelse

I forlængelse af den bibliometriske undersøgelse af

forskningsmiljøerne blev der gennemført en spørge-

skemaundersøgelse blandt de forskere, der be-

skæftiger sig med forskning inden for området i

Danmark. Formålet med spørgeskemaundersøgel-

sen var at tilvejebringe et aktuelt estimat af omfan-

get, profilen og fordelingen af dansk forskning inden

for området, dens finansieringskilder og samar-

bejdsrelationer på området. Spørgsmålene heri er

således blevet udformet med dette formål for øje.

7.3.1 Identifikation af respondenter

Respondentlisten blev sammensat ved hjælp af

flere forskellige kilder og i samarbejde med de en-

kelte forskningsmiljøer. Målet var at identificere den

samlede population af forskere inden for uddannel-

sesområdet. Dermed er det blevet tilstræbt at inklu-

dere alle, der bedriver forskning inden for området i

Danmark i spørgeskemaundersøgelsen.

For det første er forskere fra de miljøer, der blev

identificeret i den bibliometriske analyse, blevet

medtaget i spørgeskemaundersøgelsen sammen

med forskere fra andre kendte miljøer inden for

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pilottesten havde til formål at kvalitetssikre spørgs-

målene i spørgeskemaet, bl.a. ved at afgøre føl-

gende:



Om spørgsmålene er entydige og klare

Om svarkategorier er dækkende og relevante

Om der er spørgsmål, som er irrelevante

Om spørgsmål dækker alle væsentlige emner

Om spørgeskemaet er bygget logisk op.

Efterfølgende er udsendt tre påmindelser til de re-

spondenter, der ikke havde svaret på spørgeske-

maet, og de respondenter, der var gået i gang med

at svare, men som ikke havde fuldført deres besva-

relse. Rykkerne havde til formål at minde respon-

denterne om undersøgelsen og blev udsendt hhv.

d. 6., 10. og 13. juni 2014.

Endvidere har en række forskere fra AAU og KU,

Derudover blev pilottesterne bedt om at bedømme,

hvor lang tid spørgeskemaet vil tage at udfylde, da

tidsforbruget er et væsentligt forhold i relation til at

sikre en tilfredsstillende svarprocent. Pilottesterne

var enige om, at 15 til 25 minutter var et realistisk

tidsforbrug. Pilottesterne blev yderligere bedt om at

forholde sig til invitationsmailen og introduktionste-

sten til undersøgelsen.

Overordnet var der blandt pilottesterne tilfredshed

med undersøgelsen, og langt de fleste spørgsmål

forekom vedkommende, relevante og mulige at be-

svare tilfredsstillende. Samtidig var der på enkelte

punkter behov for en tilretning af spørgeskemaet.

Det drejede sig primært om kommentarer vedrø-

rende forståelse af spørgsmål, hvilket medførte en

afkortning af spørgsmålsformuleringer og tilføjelse

af ekstra svarkategorier eller præcisering af svarka-

tegorier på enkelte spørgsmål.

De indkomne kommentarer blev drøftet mellem

DAMVAD og Forum for Koordination af Forskning

inden for området, inden de relevante kommentarer

blev implementeret i det endelige spørgeskema.

7.3.3 Gennemførsel af spørgeskemaundersø-

gelsen

Spørgeskemaet blev udsendt med e-mail til de iden-

tificerede respondenter via survey- og analyseværk-

tøjet Enalyzer d. 27. maj 2014. De udsendte e-mail

indeholdt en invitation til at deltage i undersøgelse

sammen med en beskrivelse af undersøgelsens for-

mål og respondenternes anonymitet.

der ved en fejl ikke var blevet inkluderet i undersø-

gelsespopulationen eller ikke havde modtaget en in-

vitation, fået mulighed for at besvare spørgeske-

maet i perioden fra d. 3. til d. 28 juli 2014.

7.3.4 Svarprocent

På respondentlisten optrådte i alt 924 e-mail, hvoraf

et lille antal enten ikke kunne leveres eller fremgik

to gange. Disse blev derfor frasorteret, og spørge-

skemaet blev sendt ud til 900 respondenter.

Ud af disse 900 respondenter tilkendegav 178, at

de forsker i læring i dagtilbud, grundskole og/eller

overgange til ungdomsuddannelserne. Disse tilken-

degivelser blev både afgivet via henvendelse til

DAMVAD, via et link i rykkermailen, der gav mulig-

hed for at angive, at undersøgelsen ikke var rele-

vant, og via svarene ”ved ikke” eller ”ingen af årene”

i spørgeskemaets første spørgsmål, hvori forskerne

tilkendegav, om de havde bedrevet forskning inden

for området inden for undersøgelsesperioden.

I alt har 364 respondenter tilkendegivet, at de for-

sker i læring i dagtilbud, grundskole og/eller over-

gange til ungdomsuddannelserne og derved delta-

get i spørgeskemaundersøgelsen. Det skal dog be-

mærkes, at da respondenterne ikke var tvunget til at

afgive et svar på alle spørgsmål for at komme videre

i spørgeskemaet, og da nogle respondenter ikke har

gennemført hele spørgeskemaet, varierer antallet af

besvarelser fra spørgsmål til spørgsmål.

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ovenstående betyder, at vi samlet set har haft 542

respondenter, der har reageret på undersøgelsen.

Af disse angiver 33 %, at de ikke forsker inden for

området. På baggrund heraf kan vi udlede to for-

skellige svarprocenter:

Den effektive svarprocent er udregnet på baggrund

af de 542 respondenter, der har reageret på spør-

geskemaet, enten ved at svare eller ved at tilkende-

give, at de er uden for målgruppen. Denne udgør 60

En alternativ svarprocent kan udregnes, hvis vi kun

ser på de 364 respondenter, der har tilkendegivet,

at de forsker inden for området. Denne svarprocent

ligger på 50 %, hvilket er den andel, som de 364

forskere udgør af de 722 respondenter, der er den

samlede respondentliste (900) fratrukket de 178,

som ikke forsker indenfor området

Det skal dog bemærkes, at denne svarprocent ud-

gør en ”worst case”, da man må antage, at der

blandt de 358 respondenter, som vi slet ikke har

hørt fra, også er et antal, der ikke forsker inden for

området. Hvis man ekstrapolerer fordelingen mel-

lem relevante forskere og ikke-relevante forskere

for undersøgelsen til den fulde respondentliste ved

hjælp af fordelingen i den andel, der har reageret på

undersøgelsen, kan man estimere den reelle popu-

lation af forskere inden for området i Danmark.

Denne estimerede population er på 605 forskere.

7.3.5 Bortfaldsanalyse

Det er relevant at undersøge, hvorvidt de respon-

denter, der har deltaget i undersøgelsen, er repræ-

sentative for den samlede population. Hvis dette

ikke er tilfældet, kan man ikke argumentere for, at

besvarelserne (og dermed undersøgelsen) er gyl-

dige for den samlede population af danske forskere.

Vi har derfor foretaget en bortfaldsanalyse på insti-

tutionsniveau af de indkomne besvarelser. Resulta-

terne af denne analyse er vist neden for i tabel 7.3.

I første kolonne er vist den procentvise fordeling af

den fulde population for undersøgelsen mellem de

forskellige institutioner, der er undersøgelsens mål-

gruppe.

I anden kolonne ses den procentvise fordeling mel-

lem institutionerne i den samlede gruppe af respon-

denter, der har reageret på undersøgelsen. Denne

gruppe omfatter, som beskrevet ovenfor, både for-

skere, der er relevante for undersøgelsen og for-

skere, der ikke er relevante for undersøgelsen. I den

tredje kolonne ses den procentvise fordeling mellem

institutionerne for de respondenter, der har angivet,

at de forsker inden for området, og hvis besvarelser

dermed er medtaget i analyserne til grund for denne

kortlægning.

Det ses af tabel 7.3 på næste side, at fordelingerne

minder relativt meget om hinanden. Der er med an-

dre ord ikke store udsving mellem de tre kolonner.

Besvarelserne opfattes derfor som repræsentative

for den samlede identificerede population. De stør-

ste udsving er på godt 4 procentpoint, hvilket optræ-

der for AU, RUC og UCN og i mindre grad for VIA

UC og KU.

7.4

Kvalitative interview

med

spørgeskemaundersøgelsen

Sideløbende

blev der også gennemført 20 kvalitative interview.

Det drejer sig om forskere og undervisere fra for-

skellige forsknings- og uddannelsesinstitutioner og

brugere og aftagere af forskning inden for området

fra både kommuner, ministerier og interesseorgani-

sationer.

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med de kvalitative interview er at kvalifi-

cere og uddybe temaerne i spørgeskemaundersø-

gelsen samt at sætte fokus på styrkepunkter og mu-

ligheder såvel som barrierer og svagheder i dansk

forskning inden for området. På den måde peger de

kvalitative interview på muligheder for produktion og

anvendelse af dansk forskning inden for området og

afdækker underprioriterede områder.

Interviewpersonerne til denne del af analysen blev

udvalgt med henblik på at skabe en bred repræsen-

tation af forskellige interessenter. De udvalgte inter-

viewpersoner er:



Repræsentanter for pædagog- og læreruddan-

nelserne

Repræsentanter

for

fagministerier:

Under-

visningsministeriet og Ministeriet for Børn, Lige-

stilling, Integration og Sociale Forhold



Repræsentanter for skoleejere (kommunale

børne- og kulturchefer)

Repræsentanter for forskningsmiljøer: For-

skere, ledere og forskningsledere fra relevante

miljøer på både universiteter, professionshøj-

skoler og andre institutioner



Repræsentanter for praktikere: Danmarks Læ-

rerforening, BUPL og Skolelederforeningen.

TABEL 7.3

Bortfaldsanalyse, procentandele fordelt på institutioner

Population

CBS

EVA

KORA

Metropol

RFF

RUC

SDU

SFI

UCC

UCL

UCN

UCSJ

UCSYD

VIAUC

AAU

I alt

23,1 %

2,7 %

0,3 %

1,3 %

11,2 %

4,3 %

0,3 %

11,6 %

2,2 %

2,9 %

5,3 %

1,9 %

5,2 %

2,2 %

1,9 %

12,0 %

11,4 %

100 %

Indkomne svar

22,1 %

1,1 %

0,6 %

1,7 %

13,5 %

4,1 %

0,4 %

8,9 %

2,8 %

3,9 %

5,4 %

2,0 %

5,9 %

3,3 %

2,2 %

11,1 %

11,3 %

100 %

Forskere inden for området

27,2 %

0,8 %

2,5 %

10,2 %

4,9 %

0,3 %

8,0 %

3,0 %

5,2 %

5,8 %

2,2 %

1,6 %

3,8 %

2,7 %

9,3 %

11,5 %

100 %

Kilde: DAMVAD 2014

Note: Populationen udgør 900 respondenter, den samlede andel af svar/henvendelser udgør 542 respondenter og antallet af forskere, der har angivet,

at de forsker inden for området, udgør 364 respondenter

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TABEL 7.4

Interviewpersoner

Organisation

Danmarks Lærerforening

BUPL

Skolelederforeningen

Leder af pædagoguddannelsen på UCC

Leder af læreruddannelsen på UCC

Læreruddannelsen og pædagoguddannelsen,

UC Lillebælt

Hedensted Kommune

Herlev Kommune

Hillerød Kommune

Undervisningsministeriet

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

og Sociale Forhold

UCC

VIA UC

Metropol

RUC

SDU

AAU

KU/SFI

Kilde: DAMVAD 2014

Interviewperson

Dorte Lange, næstformand

Peter Engelbrekt Petersen, konsulent

Jørgen Mandrup, næstformand

Lisbeth Harsvik, dekan med ledelse af Programområde Pædagog- og

sundhedsuddannelser

Tove Hvid Persson, dekan med ledelse af Programområde

Læreruddannelse og formidling

Niels Grønbæk Nielsen, vicedirektør for pædagogiske og samfundsfaglige

uddannelser

René Gotfredsen Nielsen, chef for Læring

Flemming Olsen, Børne- og Kulturdirektør og formand for skolenetværket i

Børne- og Kulturchefforeningen

Anders-Peter Østergaard, direktør for Skoler, Dagtilbud børn og Familier &

Sundhed

Lotte Groth-Andersen, kontorchef, departementet

Søren Lund, kontorchef, Kontor for Dagtilbud

Vibe Larsen, forskningsprogramleder

Lisbeth Lunde Frederiksen, leder af Videncenter for Didaktik

Tobias Høygaard Lindeberg, prodekan, Det Samfundsfaglige og

Pædagogiske Fakultet

Linda Lundgaard Andersen, professor og forskningsleder

Dorte Marie Søndergaard, professor, næstformand i IUP’s forskningsudvalg

Katrin Hjort, professord og forskningsleder

Lars Qvortrup, professor og forskningsleder

Peter Allerup, professor, IUP

Anders Holm, professor, Sociologisk Institut og SFI

Et forlag til interviewpersoner blev udarbejdet af

DAMVAD og kvalificeret af følgegruppen og Styrel-

sen for Videregående Uddannelser under Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet.

Listen over interviewperson fremgår af tabel 7.4.

UDDANNELSERNE | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sørkedalsveien 10A

N-0369 Oslo

Frederik Langes Gate 20

N-9008 Tromsø

Badstuestræde 20

DK-1209 Copenhagen K