Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 33
Offentligt
Hovedelementer i dimensionering
Udgangspunktet for dimensioneringen er den af ministeriet fastlagte ramme på 2.400 studiepladser på
kandidatuddannelserne og den deraf afledte dimensionering på 3.500 studiepladser på
bacheloruddannelserne.
Bacheloruddannelser:
1. På bachelorniveau reduceres der med 3.500 studiepladser, svarende til 880 om året, regnet i
forhold til optaget i 2013.
2. Indfasningen sker over fire år fra 2015 til 2018.
3. Fordelingen af reduktionen i optaget på bacheloruddannelserne udmeldes på universitetsniveau, jf.
omregningen af den samlede dimensionering fra kandidatniveau til bacheloroptaget af 23. oktober
2014.
4. De enkelte universiteter varetager opgaven med at beslutte på hvilke uddannelser, der skal
reduceres bachelorstudiepladser. Tilpasningen skal afspejle den udmeldte dimensionering på
kandidatniveau og den af det enkelte universitet valgte dimensionering på enkeltuddannelser på
kandidatniveau, jf. punkt 9.
5. I den konkrete udmøntning tages hensyn til de konkrete uddannelsesforløb og regionale eller
udbudsmæssige forhold af helt særlig karakter, herunder muligheden for at veksle en mindre del af
den fremadrettede fleksibilitet på kandidatuddannelserne til en mindre reduktion i optaget på
bacheloruddannelserne. Det sker inden for en fast ramme på 300 studiepladser, der fordeles
forholdsmæssigt til de enkelte universiteter, og som aftales konkret i dialogen med ministeriet.
Kandidatuddannelser:
6. Dimensioneringen på 2.400 studiepladser på kandidatniveau fastholdes, men der korrigeres for
utilsigtede konsekvenser (vurderet på op til 100 studiepladser).
7. Indfasningen sker over tre år fra 2018 til 2020.
8. Optaget på de dimensionerede kandidatuddannelser kan i perioden 2015 til 2018 ikke øges i
forhold til optaget i 2013.
9. Hvert universitet modtager fordeling af pladserne opgjort på hovedområde. Samtidig fremsendes
oplysninger om beregnet maksimumoptag på uddannelsesgrupper og enkeltuddannelser som
anført i udmeldingen af 24. september 2014.
10. Det enkelte universitet fordeler dimensioneringen på kandidatuddannelser, der i modellen er
identificeret med systematisk ledighed (indgår i de identificerede
udannelsesgrupper/enkeltuddannelser). Fordelingen kan ske på tværs af de identificerede
uddannelsesgrupper/enkeltuddannelser – inden for eller på tværs af hovedområder. Der kan tages
relevante hensyn på den enkelte institution, herunder evt. flyttes en mindre del af
dimensioneringen (op til 15 procent) til kandidatuddannelser, som ikke er udtaget til
dimensionering i modellen. Fordelingen afspejles i optaget på bachelorniveau, jf. pkt. 4.
Omflytningen skal ske under hensyntagen til dimensioneringens klare målsætning om ikke at
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
uddanne til arbejdsløshed. Omflytningen skal begrundes, f.eks. med udgangspunkt i
ledighedsstatistikken for de pågældende uddannelser.
11. Der gælder en fleksibilitetsgaranti i perioden 2015-2020, der bringes i anvendelse, hvis
retskravsbachelorerne udfylder hele det udmeldte loft for optaget på kandidatuddannelserne.
Fleksibiliteten betyder, at der kan optages 10 procent øvrige studerende ud over loftet. Der vil også
være finansiering til denne aktivitet.
12. Der er fortsat finansiering til alle bachelorstuderende og retskravsstuderende på
kandidatuddannelserne.
I regi af Rektorkollegiet sikres, at besluttede reduktioner ét sted ikke modsvares af øget optag på nært
beslægtede uddannelser på et andet universitet, jf. pkt. 12. Det gælder både på bachelor- og
kandidatniveau.
Modellen evalueres efter 3 år, ligesom udviklingen på arbejdsmarkedet løbende følges tæt.
Styrelsen for Videregående Uddannelser vil invitere de enkelte universiteter til en drøftelse om optaget
for 2015 og frem samt den praktiske gennemførelse af dimensioneringen.