Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 32
Offentligt
1416282_0001.png
NYHEDSBREV
2014/65
4. november 2014
Slutter Brasiliens væksthistorie her?
Efter at Dilma Rousseff blev genvalgt som Brasiliens præsident den 26. oktober
2014 har der lydt flere bekymrede røster på den internationale scene. Inflationen i
Brasilien er stigende og væksten er tæt på nul. Vil og kan Rousseff i sin anden
embedsperiode gennemføre de nødvendige økonomiske reformer for at få Brasilien
tilbage
på
ret
kurs?
Brasilien er Sydamerikas mest indflydelsesrige land med Sydamerikas største
økonomi, og opdagelsen af store oliereserver kan ydermere gøre Brasilien til et af
verdens vigtigste olie-eksporterende lande, skriver
BBC.
Brasilien er som en stor
vækstøkonomi et af de såkaldte BRICS-lande, som derudover består af Rusland,
Indien, Kina og Sydafrika. Landets økonomi er i øjeblikket i recession, hvis man
følger den gængse definition (faldende BNP i to på hinanden følgende kvartaler).
Derudover er investeringerne i Brasilien faldet fire kvartaler i træk, og da landet i
forvejen kun investerer 18 procent af dets BNP, hvilket er meget lavt for et
udviklingsland, varsler det ikke godt for fremtiden, vurderer
The Economist.
En ting er at Rousseff nu har vundet en smal sejr, men udfordringerne fortsætter,
når hun skal navigere aftaler på plads i en kongres bestående af 28 forskellige
partier. Samtidig har der vist sig et skel, hvor de fattigere, nordlige stater har stemt
på Rousseff, mens de rigere, sydlige stater har stemt på modkandidaten Aécio
Neves fra Brasiliens Socialdemokratiske parti, PSDB. Brasilien-ekspert Juan de
Onis mener derfor, at eventuelt manglende reformer skal ses som et udtryk for
Rousseffs svære vilkår for at danne alliancer. Omvendt påpeger de Onis dog også,
at kongressen i høj grad er præget af interessegrupper og populister, hvorfor alt
kan komme op til forhandling, så længe betalingen er stor nok. Udover selve den
parlamentariske mulighed for at få gennemført økonomiske reformer, stiller flere
internationale meningsdannere spørgsmålstegn ved, hvorvidt Rousseff reelt ønsker
at gennemføre reformer. Professer Kathryn Hochstetler påpeger bl.a., at Rousseffs
Arbejderparti, PT, taler for øget statsregulering, mens flere kritiserer Rousseff for
overbetaling af det statsejede olieselskab Petrobas.
Will Brazil Mean Business? Bloomberg View (leder), 27. oktober 2014
Efter at være blevet genvalgt har Dilma Rousseff to muligheder for at vise, at hun
reelt ønsker at gøre det bedre som præsident end i sin første periode, skriver
Bloomberg View i en leder. For det første bør hun, som et svar på bekymringerne
omkring Brasiliens økonomiske situation, indsætte en finansminister, der hverken
kommer fra hendes eget parti eller koalition, påpeger Bloomberg View. Derudover
bør Rousseff indsætte en teknokrat som energiminister, således at der kan blive
ryddet op i skandalen omkring bl.a. overbetaling af den statsejede olieproducent
Fakta om Brasilien
Størrelse: Verdens 5. største
land målt på areal og
indbyggertal (ca. 200 mio.
mennesker).
Hovedeksport: Forarbejdede
varer,
jernmalm,
kaffe,
appelsiner
og
andre
landbrugsprodukter
BNP: 2.246 mia.
(Verdensbanken
Se yderligere
her.
dollar
2013)
Valg 2014
Første valgrunde 5. oktober
Dilma Rousseff:
41,59 %
Aécio Neves:
33,55 %
Marina
Silva:
21,32
%
Anden
valgrunde
26.
oktober
Dilma Rousseff:
51,64 %
Aécio Neves:
48,36 %
Dilma
Rousseff:
Tilhører det venstreoriente-
rede Arbejderparti (PT), og
blev valgt ind ved første
valgrunde
i
2010.
Arbejderpartiet har været ved
magten siden Lula da Silva
vandt
valget
i
2003.
Aécio
Tilhører
partiet
Neves:
centrum-venstre
Det
Brasilianske
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1416282_0002.png
Petrobas. Ifølge Bloomberg View tynges den brasilianske økonomi af et ’byzantinsk
skattesystem’ og et hav af arbejdsmarkedsbestemmelser. Disse forhold skaber
dårlige betingelser for virksomheder, og er medvirkende til, at Brasilien er det
BRICS-land, der tiltrækker færrest investeringer, skriver Bloomberg View.
Timothy Power: Brazil’s Duelling Duopoly, Chatham House, 29. oktober 2014
Valget i 2014 bekræfter den tendens, der har været i Brasilien siden 1994 til, at de
to store partier PT og PSDB ender med at kæmpe mod hinanden om
præsidentposten, skriver forsker ved Chatham House, Timothy Power. En fordel
ved dette er, ifølge Power, at det skaber en politisk stabilitet, som ikke tidligere har
været til stede i Brasilien. Han påpeger dog også en række problemer. Først og
fremmest bliver det svært for nye aktører at få plads i national politik, hvilket
Socialistpartiets Marina Silvas nederlag i dette års valg viser, fremhæver Power. Et
andet problem er, at konkurrencen mellem de to partier fører til en simplificering af
brasiliansk politik, således at det i højere grad kommer til at handle om arven efter
PSDB’s Fernando Henrique Cardoso og PT’s Lula da Silva, end om Brasiliens
aktuelle udfordringer, påpeger Power.
Kathryn Hochstetler: More Change, More Future, Foreign Affairs, 27. oktober
2014
At valgresultatet tildeler PT sin fjerde sejr i træk, skal hverken ses som et tegn på
tilfredshed eller kontinuitet fremadrettet, skriver professor Kathryn Hochstetler.
Ifølge Hochstetler vandt Rousseff grundet den høje beskæftigelse og den robuste
sociale bistand. Dog står Rousseff nu overfor at skulle tage hånd om en vaklende
økonomi og stigende inflation. Hochstetler vurderer, at PT og PSDB hovedsageligt
adskiller sig fra hinanden hvad angår tilgangen til økonomi og udenrigspolitik. PT er
fortaler for mere statsregulering af økonomien, hvorimod PSDB er mere
markedsorienteret og advokerer for en højere andel af private aktører i økonomien.
Udenrigspolitisk har PT fokuseret på ’Syd-Syd’ relationer, hvor PSDB, ifølge
Hochstetler, ville have orienteret sig mere imod traditionelle internationale
magtcentre, heriblandt USA. Grundet Brasiliens føderale system, er det dog
nødvendigt for Rousseff at kunne samarbejde med guvernører på tværs af landet,
også dem der har støttet Neves, påpeger Hochstetler.
Julia E. Sweig: Now for the Reforms, Huntington Post, 31. oktober 2014
De 48,5 procent af vælgerne der stemte på Neves var i virkeligheden 48,5 procent
der stemte på alt andet end Rousseff, skriver direktør for Center of Foreign
Relations Latinamerika-afdeling, Julia E. Sweig. Fremskridtene sker langsomt i
Brasilien, og efter et valg med fokus på forandring, er det nødvendigt at Rousseff
lever op til sit løfte om reformer, påpeger Sweig. Hun påpeger, at den nye
middelklasse er frustreret over manglen på reel medindflydelse, og at denne gruppe
kun vil vokse fremover, hvorfor det er nødvendigt for PT at tilpasse sig deres krav.
Dette kan bl.a. ske ved at reformere områder som sundhed og uddannelse, hvilket
burde være muligt på tværs af partipolitiske skel i den overvejende
venstreorienterede regering, vurderer Sweig.
Juan de Onis: Brazil Stays Populist, World Affairs Journal, 30. oktober 2014
Brasilien er politisk meget splittet, hvilket vil gøre det svært for Rousseff at få
gennemført økonomiske reformer, skriver Brasilien-ekspert Juan de Onis. Han
vurderer, at såfremt Rousseff fortsat afviser problemerne i sin nuværende
økonomiske politik, så vil det skyldes de populistiske, politiske alliancer, som PT og
deres allierede har været nødt til at indgå for at vinde. Ifølge de Onis er kongressen
med sine 28 partier domineret af interessegrupper og politiske opportunister, og
eftersom Rousseff sidder på det tykkeste checkhæfte til offentlige midler, så vil alt
være til forhandling. Brasilien er et af verdens hurtigst voksende markeder, og det
ønsker at udøve indflydelse uden for sin egen region, fremhæver de Onis.
Rousseffs valgsejr har dog gjort investorerne nervøse, og valget resulterede i et
umiddelbart fald på aktiemarkedet. Ifølge de Onis sættes der nu spørgsmålstegn
ved, hvorvidt Brasilien kommer til at følge samme vej som Venezuela og Argentina
Socialdemokratisk
Parti
(PSDB),
og
har
været
guvernør i staten Minas
Gerais fra 2003 til 2010.
Læs mere om de
kandidaters politik
her.
to
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1416282_0003.png
med negativ vækst og høj inflation.
Links til flere kilder:
By a whisker, more of the same, The Economist, 1. november 2014
Sandsynligheden for et samarbejde mellem PT og PSDB er lille, da
uoverensstemmelserne rækker udover den netop overståede valgkamp, skriver the
Economist. Derudover påpeges i artiklen, at et endnu større problem for at få gjort
noget ved væksten og inflationen er Rousseffs benægtelse af, at der overhovedet
er et problem.
Mac Margolis: Rousseff's Economic Head-Fake, Bloomberg View, 2.
november 2014
Rousseff har signaleret, at hun vil tage hånd om økonomien bl.a. ved at lade
centralbanken hæve renten med et kvart point som svar på den høje inflation,
skriver journalist Mac Margolis. Han påpeger dog efterfølgende, at de
imødekommende markedsinitiativer intet er værd, så længe hun fortsætter med at
tildele massive statstilskud, bl.a. til benzin.
Michael Barone: Brazil votes: Narrow victory for incumbent Dilma Rousseff,
Washington Examiner, 27. oktober 2014
Ifølge politisk analytiker for Washington Examiner Michael Barone er der klare
forskelle mellem Rousseff og Neves: Rousseff står for statsregulering og linker
Brasiliens økonomi til Argentina og Venezuela, hvor Neves fokuserer på markedet
og ønsker en handelsaftale med hurtigt voksende økonomier som Chile, Peru,
Colombia og Mexico.
Misha Glenny: Brazil’s big problem is Rousseff’s past, Financial Times, 2.
november 2014
Rousseffs manglende evne til at gennemføre reformer skyldes hendes manglende
karisma samt hendes fortid som revolutionær aktivist på venstrefløjen under
militærdiktaturet i 1960’erne og 70’erne, skriver journalist og forfatter Misha Glenny.
Rikke Hald Jensen / Peter Riis (lokal 3604)
Kilderne til dette temabrev kan i deres helhed læses på de enkelte mediers hjemmesider. Klik på overskrifterne for at
læse de enkelte kilder. Har du problemer med at finde en kilde, kan du få hjælp i Folketingets Bibliotek (lokalnr. 3499
/
[email protected])
Internationalt Fokus fra Det Internationale Sekretariat (Den Internationale Konsulent) udsendes løbende til abonnenter i
Folketinget
Kommentér Internationalt Fokus
|
Tilmeld/frameld dig