Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 29
Offentligt
Til høringsparterne
Høring over udkast til lov om ændring af lov om maritime
uddannelser og lov om vurdering af udenlandske
uddannelseskvalifikationer m.v.
Lovforslaget fremsættes med afsæt i
Redegørelse om større sammenhæng i det
videregående uddannelsessystem
samt Internationaliseringshandlingsplan del 1.
Formålet med lovforslaget er også at harmonisere regelsættet for de maritime
uddannelser med de øvrige uddannelser under Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Der foreslås i hovedtræk følgende ændringer:
Der åbnes op for de maritime uddannelsesinstitutioners muligheder for at udvikle
nye maritime uddannelser. Samtidig beskrives de maritime uddannelsers
videngrundlag som praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau og i
overensstemmelse med internationale konventioner imødekommer behovet for
kvalificeret arbejdskraft, og som er karakteriseret ved erhvervs- og
professionsbasering.
De maritime professionsbacheloruddannelser skal endvidere bygge på forsknings-
og udviklingsviden inden for de relevante fagområder og viden om praksis i de
professioner og erhverv, som uddannelserne er rettet mod.
Det skal i højere grad være muligt at gennemføre dele af en maritim uddannelse i
udlandet. Derfor foreslås det, at de maritime uddannelsesinstitutioner skal have
samme muligheder som erhvervsakademier og professionshøjskoler for at indgå i
internationale uddannelsessamarbejder om hele eller dele af uddannelser.
Herudover skal de maritime uddannelsesinstitutioner også have mulighed for, som
særskilt indtægtsdækket virksomhed, at udbyde uddannelse i udlandet.
Der foreslås i øvrigt ændringer af mere administrativ og organisatorisk karakter,
der har til hensigt at harmonisere reglerne for de maritime
uddannelsesinstitutioner med reglerne for erhvervsakademier og
professionshøjskoler, herunder at de maritime uddannelsesinstitutioner i det hele
omfattes af lov om offentlighed i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand,
lov om behandling af personoplysninger og forvaltningsloven.
Der foreslås herudover indført hjemmel til disciplinære foranstaltninger.
31. oktober 2014
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
Center for Jura
Bredgade 43
1260 København K
Tel.
7231 7800
Fax
7231 7801
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
3404 2012
Sagsbehandler
Pernille Olesen Mønnike
Tel.
72317834
Mail
Ref.-nr.
14/017779-02
Side
1/2