Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 29
Offentligt
1415385_0001.png
Forslag
til
Lov om ændring af lov om maritime uddannelser og lov om vurdering
af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
(Harmonisering af visse regler for de maritime uddannelser)
§1
I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 8. maj 2013, som ændret ved § 4 i
lov nr. 898 af 4. juli 2013, § 2 i lov nr. 520 af 26. maj 2014 og § 4 i lov nr. 750 af 25. juni 2014,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1
indsættes som
stk. 2
og
3:
»Stk. 2.
Formålet med det samordnede maritime uddannelsessystem er at sikre praksisnære
uddannelser, der på et internationalt niveau og i overensstemmelse med internationale konventioner
imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft, og hvis videngrundlag er karakteriseret ved
erhvervs- og professionsbasering.
Stk. 3.
De maritime professionsbacheloruddannelser skal bygge på forsknings- og udviklingsviden
inden for de relevante fagområder.«
2.
§ 2
ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 2.
Reglerne i kapitel 3 og 3 a omfatter kun uddannelsesinstitutioner, der modtager statsligt
tilskud eller lån i henhold til § 5.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan undtage en uddannelsesinstitution helt eller delvis
fra regler i kapitel 3 og 3 a og fra regler fastsat i medfør heraf, hvis uddannelsesinstitutionen er
godkendt efter anden lovgivning end denne lov og er omfattet af regulering med tilsvarende formål
som kapitel 3 og 3 a.«
3.
§ 3
ophæves.
4.
§ 4, stk. 6,
ophæves.
5.
I
§ 5, stk. 1,
ændres »de i § 2, stk. 1, nævnte uddannelser« til: »maritime uddannelser omfattet af
denne lov«.
6.
I
§ 5, stk. 2,
indsættes efter »efteruddannelse«: »og prøver«.
7.
Efter § 7 indsættes i
kapitel 2:
Side
1
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0002.png
Ȥ 7 a.
Ved uddannelser, hvor antallet af studiepladser fastsættes af uddannelses- og
forskningsministeren, jf. § 12 b, fastsættes tilskuddet efter § 5 i overensstemmelse hermed.
Stk. 2.
Ved optag ud over det fastsatte antal studiepladser reduceres den tilskudsudløsende
aktivitet i forhold til den indberettede aktivitet med den procentdel, som meroptaget udgør af
årgangens optag. Modregning foretages i tilskud for det efterfølgende finansår. Hvis overskridelsen
er betydelig, kan modregning foretages i tilskud for yderligere finansår.«
8.
Overskriften til
kapitel 3
affattes således:
»Kapitel 3
Uddannelsesinstitutionernes status«.
9.
§ 8
ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ
8.
De maritime uddannelsesinstitutioner er statsfinansierede selvejende institutioner inden for
den offentlige forvaltning. Uddannelsesinstitutionens forhold reguleres i en vedtægt, som skal
godkendes af uddannelses- og forskningsministeren.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesinstitutionens
vedtægter.«
10.
Efter § 8 a indsættes som ny
kapiteloverskrift:
»Kapitel 3 a
Bestyrelsens sammensætning og opgaver«.
11.
§ 9, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
12.
§ 9 d
ophæves.
13.
Efter § 10 indsættes i
kapitel 3 a:
Ȥ 10 a.
Bestyrelsen skal forvalte uddannelsesinstitutionens midler, så de bliver til størst mulig
gavn for institutionens formål.
Stk. 2.
Bestyrelsen skal udfærdige en flerårig plan for vedligehold af uddannelsesinstitutionens
bygninger m.v., som forpligter institutionen til vedligeholdelse på et forsvarligt niveau og til at sikre
en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter.
Stk. 3.
Bestyrelsen skal under størst mulig hensyntagen til sikkerheden anbringe de likvide midler
på en eller flere af følgende måder:
1) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som
udsteder eller garant.
2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, KommuneKredit eller andre danske
finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.
Side
2
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0003.png
3) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
4) I værdipapirer fra et EU-/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser,
som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 1 og 2.
Stk. 4.
Bestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 3, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til
sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse
eller i aktier i det pengeinstitut, som institutionen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i
andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.v., hvis institutionen derved
opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis institutionen skifter
pengeinstitut eller ikke længere opnår den forudsatte fordel.«
14.
Efter § 11 indsættes i
kapitel 5:
Ȥ
11 a.
Uddannelses- og forskningsministeren kan godkende, at uddannelsesinstitutioner som
særskilt indtægtsdækket virksomhed udbyder maritime uddannelser i udlandet, som institutionen
efter denne lov kan godkendes til at udbyde i Danmark.
Stk. 2.
Godkendelse kan kun gives, hvis Danmarks Akkrediteringsinstitution har akkrediteret
udbuddet eller institutionen positivt.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan, når forhold ved udbud i udlandet nødvendiggør
det, beslutte at fravige bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 4.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udbud i udlandet, herunder
om gebyr for behandling af ansøgning om godkendelse af udbud, deltagerbetaling og
gennemførelse af udbuddet gennem et selskab med begrænset hæftelse og om, at studerende på
udbud i udlandet ikke indgår i uddannelsesinstitutionens tilskudsgrundlag.
§ 11 b.
Uddannelses- og forskningsministerens udgifter i forbindelse med godkendelse af
uddannelser i udlandet (audit) betales af den, der har fremsat anmodningen om godkendelse.
§ 11 c.
Institutioner, der udbyder videregående maritime uddannelser af mere end 1�½ års varighed,
skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede
studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.
§ 11 d.
En institution kan efter aftale med en eller flere udenlandske institutioner tilrettelægge den
enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen kan gennemføres ved anerkendte udenlandske
institutioner.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om de aftaler, som institutionen
kan indgå efter stk. 1.
§ 11 e.
Uddannelses- og forskningsministeren kan tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at
dele af uddannelsen skal gennemføres ved en eller flere anerkendte udenlandske institutioner.«
Side
3
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0004.png
15.
I
§ 12, stk. 1, nr. 5,
ændres »§ 3, stk. 1« til: »§ 12 a, stk. 1«.
16.
I
§ 12, stk. 1, nr. 6,
ændres »§ 3, stk. 2« til: »§ 12 a, stk. 2«.
17.
Efter § 12 indsættes:
Ȥ 12 a.
Uddannelsesinstitutionen kan udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende,
der er optaget på en videregående maritim uddannelse omfattet af denne lov.
Stk. 2.
Uddannelsesinstitutionen kan udbyde enkeltfag fra en maritim uddannelse til talentfulde
elever på andre ungdomsuddannelser end dem, der er omfattet af denne lov.
§ 12 b.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser
omfattet af denne lov.«
18.
Efter § 20 indsættes i
kapitel 7:
Ȥ 20 a.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr i
forbindelse med udstedelse af genparter af eksamensbeviser.
§ 20 b.
Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte regler om disciplinære foranstaltninger over for
elever og studerende.«
19.
I
§ 24
indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:
»Afgørelser om studerendes eller elevers forhold, som institutionen træffer efter denne lov eller
efter regler fastsat i medfør af denne lov, kan indbringes for uddannelses- og forskningsministeren
af den som afgørelsen vedrører, når klagen vedrører retlige spørgsmål.«
1. pkt. bliver herefter 2. pkt.
§2
I lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 579 af
1. juni 2014, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 5 a, stk. 3
og
4,
indsættes efter »undervisningsministeren«: », uddannelses- og
forskningsministeren«.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj 2015.
Stk. 2.
§ 1, nr. 19, og § 2 har virkning for klager, der modtages efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Klager over uddannelsesinstitutionernes afgørelser om merit, der er under behandling eller
modtaget i Styrelsen for Videregående Uddannelser før lovens ikrafttræden, afgøres af styrelsen.
Side
4
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0005.png
Stk. 4.
Bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om maritime uddannelser forbliver i kraft indtil de
ophæves eller ændres.
Side
5
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0006.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund og formål
3. Lovforslagets indhold
3.1. Maritime uddannelser
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Den foreslåede ordning
3.2. De maritime uddannelsers videngrundlag
3.2.1 Gældende ret
3.2.2 Den foreslåede ordning
3.3. Dimensionering
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Den foreslåede ordning
3.4. Forholdet til den offentlige forvaltning
3.4.1. Gældende ret
3.4.2 Den foreslåede ordning
3.5. Administrative og økonomiske ændringer
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Den foreslåede ordning
3.6. Disciplinære foranstaltninger
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Den foreslåede ordning
3.7. International uddannelse
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Den foreslåede ordning
3.8. Klageadgang
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Den foreslåede ordning
3.9. Lov om anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgere
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Høring
10. Sammenfattende skema
Side
6
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0007.png
1. Indledning
Ved regeringsdannelsen i oktober 2011 blev Uddannelses- og Forskningsministeriet dannet.
Størstedelen af de videregående uddannelser blev dermed samlet i ét ministerium. Regeringens
hensigt var at øge kvaliteten i uddannelserne og samtidig gøre uddannelsessystemet mere fleksibelt.
Regeringsgrundlaget blev fulgt op i april 2012 af regeringens
"Redegørelse om større sammenhæng
i det videregående uddannelsessystem".
Det fremgår af redegørelsen, at regeringens fremadrettede
ønske er en harmonisering af styringen af institutionerne på Uddannelses- og Forskningsministeriets
område, hvor det understøtter større sammenhæng i uddannelsessystemet. Alle studerende på
videregående uddannelser skal i fremtiden have oplevelsen af, at der er tale om et samlet system, og
reglerne for opbygning af uddannelser, merit og overgange skal ensartes på tværs af
uddannelsesinstitutioner.
Det er dermed regeringens hensigt, at der så vidt muligt skal gælde samme regler for alle de
videregående uddannelser. En sådan harmonisering skal ske, hvor det giver mening, og hvor der
ikke er saglige grunde for forskellig regulering. Den tilnærmelse af regelsættene, der er behov for,
skal ske på en sådan måde, at der fortsat er respekt for uddannelsernes forskelligheder og
målgrupper.
2. Lovforslagets baggrund og formål
Som led i regeringens vækststrategi blev der i december 2012 udarbejdet
Vækstplan for Det Blå
Danmark.
Det Blå Danmark er en af Danmarks stærkeste erhvervsmæssige styrkepositioner.
Danske maritime virksomheder står samlet set for 24 procent af Danmarks totale eksport og har en
samlet produktion på godt 287 mia. kr., svarende til ca. 10 procent af den samlede produktion i
Danmark. Fundamentet for Det Blå Danmark er adgangen til kompetente og højtkvalificerede
maritimt, teknisk og merkantilt uddannede medarbejdere.
Regeringen arbejder for at styrke kompetencerne i Det Blå Danmark. Danmark skal også i
fremtiden være blandt verdens førende maritime nationer. Det Blå Danmark er i vækst, og der er
behov for uddannet arbejdskraft. For at få flere til at vælge en maritim uddannelse skal
uddannelserne kunne udvikles i takt med erhvervslivets behov og nye teknologiske frembringelser,
så uddannelserne til enhver tid er konkurrencedygtige i forhold til andre landes uddannelser.
Af større ændringer for de maritime uddannelser, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har
foretaget siden ressortændringen for at realisere målsætningerne, er:
•
•
•
Antallet af uddannelsespladser for de maritime uddannelser er blevet hævet tre gange inden for
de seneste tre år.
De studerendes mulighed for at tage på internationale studieophold gennem gensidige
udvekslingsaftaler er blevet præciseret.
Rammerne for finansiering af international studentermobilitet er blevet udvidet.
Side
7
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0008.png
•
Der er givet mulighed for, at uddannelsesinstitutionerne kan lave særlige talentindsatser.
I denne samling fremsættes lovforslag om, at bl.a. de maritime uddannelser skal omfattes af lov
om åben uddannelse og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne. Lovforslaget fremsættes på baggrund af initiativ 73 i
Aftale om en vækstpakke
fra juni 2014, hvor regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre),
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har
tilsluttet sig en aftale, som regeringen den 7. maj 2014 har indgået med DA og LO om at anbefale
en række initiativer, som skal sikre ufaglærte og faglærte bedre efter- og
videreuddannelsesmuligheder (VEU-pakken). Der er afsat 357 millioner kroner i perioden 2014-
2020 til videregående voksen- og efteruddannelse, der er målrettet faglærte.
Der er på forslag til finansloven 2015 afsat midler til udvikling og evidensbasering af de maritime
uddannelsesinstitutioner, der udbyder professionsbacheloruddannelser. Institutionerne får hermed
mulighed for at deltage i praksisnære udviklings- og forskningsprojekter. Regeringen har midlerne i
en treårig periode frem til 2017 med henblik på bl.a. at sikre et bedre videngrundlag for
uddannelserne. Muligheden for at indgå i udviklings- og forskningsprojekter vil også ruste de
maritime dimittender til højere grad at kunne bidrage til udviklingen i det maritime erhverv, i
forhold til de aktuelle problemstillinger, der arbejdes med i erhvervet.
Med dette lovforslag foreslås følgende ændringer i lov om maritime uddannelser:
Det fastlægges, at de maritime professionsbacheloruddannelser skal bygge på forsknings- og
udviklingsviden, som en opfølgning på afsætningen af ovennævnte midler på finanslovsforslaget.
Som konsekvens af initiativ 78 i
Aftale om en vækstpakke
fra juni 2014, foreslås reguleringen af
antallet af studiepladser for så vidt angår de videregående maritime uddannelser overført fra
finansloven til uddannelses- og forskningsministeren, således at ministeren får samme adgang til at
fastsætte antallet af studiepladser, som gælder for de øvrige videregående uddannelser. Der bliver
hermed mulighed for fleksibelt at kunne tilpasse antallet af uddannelsespladser til erhvervets behov.
Der er ikke planer om yderligere adgangsbegrænsning som følge af ministerens udspil om øget
dimensionering af de videregående uddannelser. Der er således i realiteten tale om frit optag ved de
videregående maritime uddannelser, dog med hensyntagen til den regionale fordeling af
studiepladser.
Idet reguleringen for de maritime uddannelsesinstitutioner skal tilpasses de regler, der gælder for
de øvrige statsfinansierede selvejende institutioner under ministeriet, foretages mindre ændringer i
den nuværende regulering af uddannelsesinstitutionernes forhold. Det fastlægges således med
lovforslaget, at de maritime uddannelsesinstitutioner er en del af den offentlige forvaltning, dvs.
omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven, lov om Folketingets
Ombudsmand og lov om behandling af personoplysninger. Der sker ikke hermed indskrænkninger
i institutionernes ejendomsret over fast ejendom, skibe m.v.
Med forslaget ændres også visse bestemmelser af mere administrativ karakter.
Side
8
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0009.png
Med forslaget åbnes yderligere op for de maritime uddannelsesinstitutioners deltagelse i
internationale uddannelsessamarbejder. Institutionerne får herunder mulighed for at udbyde deres
ordinære heltidsuddannelser i udlandet som særskilt indtægtsdækket virksomhed, og det bliver
muligt at tilrettelægge uddannelser i samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner.
Endeligt bliver de maritime uddannelser omfattet af lov om vurdering af udenlandske
uddannelseskvalifikationer m.v. for at sikre, at elevers og studerendes klager over meritafgørelser
kan behandles af et fagligt klagenævn.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Maritime uddannelser
3.1.1. Gældende ret
Det følger af § 2 i lov om maritime uddannelser, hvilke uddannelser der kan udbydes i medfør af
loven. De nævnte uddannelser er: enhedsofficerer, skibsførere, styrmænd, skippere, maskinmestre,
skibsmaskinister, skibsassistenter, skibskokke og fiskere. Uddannelserne er indplaceret i den
nationale kvalifikationsramme for livslang læring på niveauerne 2 til 6.
3.1.2. Den foreslåede ordning
Med den foreslåede ændring af
§ 2
er det hensigten, at de maritime uddannelsesinstitutioner ikke
fremadrettet skal begrænses i deres udvikling, ved at udbuddet afgrænses til de i loven nævnte
uddannelser. Der kan hele tiden opstå nye behov, der ikke umiddelbart kan passe ind i de rammer,
som de nuværende nævnte uddannelser giver. Da de maritime uddannelser er omfattet af lov om
akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, skal nye udbud af maritime uddannelser
gennemgå prækvalifikation og uddannelsesakkreditering, indtil de maritime
uddannelsesinstitutioner har opnået institutionsakkreditering. Det er dermed sikret, at de maritime
uddannelsesinstitutioner som de øvrige uddannelsesinstitutioner, skal redegøre for kvalitet og
relevans samtidig med, at uddannelserne skal kunne overholde de internationalt fastsatte rammer og
kriterier for maritime uddannelser som følger af STCW-konventionen.
Formålet med de maritime uddannelser er fortsat, at de skal kunne danne grundlag for
beskæftigelse i skibe samt opnåelse af en sønæringsrettighed. Det vil sige, at uddannelsen skal
indeholde elementer, der kvalificerer til beskæftigelse i skibe i henhold til lov om skibes besætning.
Selv om maskinmesteruddannelsen også er rettet mod de landbaserede erhverv, opfylder
uddannelsen dette krav, da der indgår relevante maritime valgfag i uddannelsen, der giver mulighed
for at opnå disse kvalifikationer.
Som en konsekvens af at det foreslås, at det i kapitel 1 ikke angives, hvilke specifikke uddannelser
de maritime uddannelsesinstitutioner kan udbyde, foreslås den nugældende § 3 om udbud af ekstra
uddannelsesaktiviteter til talentfulde studerende indsat i lovens kapitel 5, så de bestemmelser, der
hovedsageligt omhandler uddannelserne, er samlet ét sted.
3.2. De maritime uddannelsers videngrundlag
Side
9
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0010.png
3.2.1. Gældende ret
Videngrundlaget for de maritime uddannelser er ikke nærmere beskrevet i den gældende lov.
3.2.2 Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det skal fremgå af loven, at uddannelsernes videngrundlag er karakteriseret ved
erhvervs- og professionsbasering som praksisnære uddannelser, der imødekommer behovet for
kvalificeret arbejdskraft.
Der er på forslag til finansloven 2015 afsat forsknings- og evidensmidler til det maritime område i
en treårig periode frem til 2017. De maritime uddannelsesinstitutioner med
professionsbacheloruddannelser vil med de afsatte midler kunne indgå i projekter, der udarbejdes på
grundlag af udviklings- og forskningsvirksomhed.
Med lovforslagets fastlægges desuden, at de maritime professionsbacheloruddannelser skal bygge
på forsknings og udviklingsviden inden for relevante fagområder. De maritime
uddannelsesinstitutioner, der udbyder professionsbacheloruddannelser, sidestilles hermed med
erhvervsakademier og professionshøjskoler.
3.3. Dimensionering
3.3.1. Gældende ret
Optagelsestallene for visse maritime uddannelser er hidtil blevet fastsat på finansloven. Af hensyn
til beskæftigelsen samt af hensyn til antallet af praktikpladser, er der adgangsbegrænsning ved de
maritime uddannelser.
For de videregående maritime uddannelser, hvis optagelsestal ikke reguleres på finansloven, har
uddannelses- og forskningsministeren mulighed for at fastsætte optagelsestallene i medfør af lov om
adgangsregulering ved videregående uddannelser.
3.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ministeren i medfør af
§ 12 b
kan fastsætte optagelsestallene for de maritime
uddannelser på samme vis, som ministeren kan gøre for de øvrige videregående uddannelser. Der
kan være tale om såvel minimumsoptag som maksimumsoptag. Antallet af studiepladser for de
maritime ungdomsuddannelser fastsættes fortsat på finansloven. Hvis antallet af studiepladser på
disse uddannelse ikke fremadrettet skal reguleres på finansloven, vil de blive omfattet af ordningen
i medfør af
§ 12 b.
Dimensioneringen af de maritime videregående uddannelser harmoniseres
således med forholdene for de øvrige videregående uddannelser. Antallet af studiepladser vil fortsat
blive reguleret for at sikre en afbalanceret regional fordeling af de maritime studiepladser mellem
landsdelene.
De maritime uddannelser påvirkes i øvrigt ikke af uddannelses- og forskningsministerens udspil
om øget dimensionering. De maritime uddannelser har gennem længere tid haft gode
Side
10
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0011.png
beskæftigelsestal, hvorfor der ikke er et behov for en skærpelse af den nuværende dimensionering.
Ministeren skal dog have mulighed for at gribe ind over for en overskridelse af en dimensionering,
hvis den skal kunne virke efter hensigten. Derfor foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse
som
§ 7 a,
hvor ministeren ved overskridelse af en dimensionering kan tilbageholde tilskud, eller at
allerede udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt eller modregnes i næste års tilskud.
Bestemmelsens ordlyd svarer til ordlyden i den eksisterende bestemmelse i § 33, stk. 1 og 2, i lov
om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
3.4. Forholdet til den offentlige forvaltning
3.4.1. Gældende ret
Det følger af lov om maritime uddannelser, at forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet, kapitel 4
om aktindsigt, kapitel 5 om partshøring, kapitel 6 om begrundelse og kapitel 8 om tavshedspligt
m.v., gælder for bestyrelsen og den daglige leder.
3.4.2. Den foreslåede ordning
Med
§ 8
foreslås det, at de maritime uddannelsesinstitutioner, der modtager statsligt tilskud, bliver
en del af den offentlige forvaltning. Det vil sige, at institutionerne omfattes af lov om offentlighed i
forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand, lov om behandling af personoplysninger og
forvaltningsloven. Det samme gør sig gældende for de øvrige statsfinansierede selvejende
institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der er ikke med formuleringen
hensigten at ændre institutionernes ejendomsforhold over bygninger, skibe m.v.
3.5. Administrative og økonomiske ændringer
3.5.1. Gældende ret
Efter § 9 skal de maritime uddannelsesinstitutioner forvalte de statslige midler, de modtager, på
forsvarlig vis. Det er bestyrelsens ansvar at sikre dette.
Alle, der færdiggør deres uddannelse, har ret til at få udstedt et eksamensbevis, der dokumenterer
deres færdigheder. Eksamensbeviser skal udstedes uden betaling.
De maritime uddannelsesinstitutioner er selvejende institutioner med bestyrelser som
institutionernes øverste myndighed. Efter lovens § 9, stk. 4, 2. pkt., skal ministeren dog godkende
bestyrelsens forretningsorden.
3.5.2. Den foreslåede ordning
Som led i den igangværende harmonisering af Uddannelses - og Forskningsministeriets regelsæt
foreslås der indsat bestemmelser om institutionernes forvaltning af institutionens midler og
vedligeholdelse af deres bygninger m.v. Bestemmelsen i den foreslåede
§ 10 a
svarer til de regler,
der gælder for andre uddannelsesinstitutioner under ministeriet. De maritime
uddannelsesinstitutioner og Styrelsen for Videregående Uddannelser genudsteder mange
Side
11
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0012.png
eksamensbeviser til søfarende, der har mistet deres papirer. Dette kan medføre en del
administration, og det foreslås derfor med
§ 20 b,
at ministeren får mulighed for at fastsætte regler
om gebyr for denne ydelse.
Gebyrfastsættelsen vil ske på baggrund af udregning af de faktiske omkostninger, der er forbundet
med genudstedelse. Den foreslåede ændring omfatter ikke elever og studerendes ret til at få udstedt
deres originale eksamensbevis uden betaling.
Der er endvidere foreslået mindre administrative ændringer, der har til formål at lette arbejdet for
institutionerne. Det foreslås, at
§ 9, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves, så bestyrelsernes forretningsordener
ikke længere skal godkendes af ministeren. Ministeren skal godkende institutionens vedtægter, og
denne procedure anses for tiltrækkelig til at sikre rammerne for bestyrelsens arbejde. Hvordan
bestyrelsen internt vælger at organisere sig, bør ministeren ikke skulle godkende, da en
forretningsorden selvsagt ikke må stride mod de af ministeren godkendte vedtægter.
3.6. Disciplinære foranstaltninger
3.6.1. Gældende ret
I lov om maritime uddannelser er der ingen hjemmel til at fastsætte disciplinære foranstaltninger
overfor elever og studerende. Institutionerne har derfor fastsat ordensregler med baggrund i det
såkaldte anstaltsforhold. Der har dog vist sig at være områder, hvor anstaltsforholdet ikke udgør et
tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for de disciplinære foranstaltninger, som
uddannelsesinstitutionerne ønsker.
3.6.2. Den foreslåede ordning
Med forslagets
§ 20 c
indsættes en hjemmel for uddannelsesinstitutionerne til at kunne fastsætte
regler om disciplinære foranstaltninger. Disciplinære foranstaltninger kan f.eks. være advarsler og
midlertidige og permanente bortvisninger. Anvendelse af disciplinære foranstaltninger skal altid ske
på et sagligt og tilstrækkeligt oplyst grundlag. Det er institutionerne, der som myndighed bærer
ansvaret for, at elever og studerende er oplyst om reglerne, og at institutionerne i forbindelse med
anvendelse af disciplinære foranstaltninger følger de almindelige forvaltningsretlige regler og
grundsætninger, herunder om proportionalitet.
3.7. International uddannelse
3.7.1. Gældende ret
Efter gældende ret kan de maritime uddannelsesinstitutioner indgå udvekslingsaftaler med andre
uddannelsesinstitutioner. Det er et krav, at udvekslingsaftalerne er gensidige i den forstand, at der er
ligevægt mellem antallet af indgående og udgående studerende op uddannelserne. Såfremt den
danske institution modtager flere indgående studerende end institutionen sender egne studerende ud,
kan institutionen indskrive og afholde udgifter hertil af egne midler.
3.7.2. Den foreslåede ordning
Side
12
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0013.png
Af regeringens Internationaliseringshandlingsplan del 1 fra 2013 "Øget
indsigt gennem globalt
udsyn - flere studerende på studieophold i udlandet, styrkede internationale læringsmiljøer og
bedre fremmedsprogskompetencer"
fremgår det, at flere studerende skal på studieophold i udlandet.
Det fremgår desuden af internationaliseringshandlingsplanerne, at der skal foretages en
regelharmonisering, så studerende ved alle institutionstyper får mulighed for at deltage i
internationale uddannelsesforløb. Derfor foreslås det med
§ 11 a,
at de maritime
uddannelsesinstitutioner får samme muligheder, som kendes fra erhvervsakademier og
professionshøjskoler, til at kunne indgå i internationale uddannelsessamarbejder. Institutionerne får
herunder også mulighed for at udbyde uddannelser i udlandet som særskilt indtægtsdækket
virksomhed. Uddannelserne kan udbydes i udlandet af uddannelsesinstitutioner, der efter lov om
maritime uddannelser kan godkendes til at udbyde de pågældende uddannelser i Danmark.
Uddannelses- og forskningsministeren har en almindelig forpligtelse til at føre tilsyn med udbud af
uddannelser. Denne forpligtelse vil også gælde for uddannelser, der udbydes i udlandet.
Det foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om udbud
i udlandet og til at fravige de pågældende uddannelses- og institutionslove, når forhold ved udbud i
udlandet nødvendiggør det.
Ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler forventes blandt andet anvendt til at stille krav om,
at uddannelsesinstitutionen besidder den nødvendige økonomiske og organisatoriske kapacitet til
udbud i udlandet, herunder at udbuddet i udlandet ikke indebærer risici for
uddannelsesinstitutionens hovedaktivitet i Danmark. Uddannelsesinstitutionen vil blandt andet
skulle stille dokumentation for den økonomiske rammesætning af den udenlandske aktivitet,
herunder forelæggelse af revisorpåtegnet budget for udbuddet i udlandet. Denne form for screening
kendes allerede fra erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. Det er en grundlæggende
præmis ved danske uddannelsesinstitutioners etablering af udbud i udlandet, at studerende på
uddannelser i udlandet ikke indgår i tilskudsberegningen for de statslige tilskud til
uddannelsesinstitutionen. Dette gælder også i forhold til danske studerende optaget på uddannelser
udbudt i udlandet, og uanset om den pågældende uddannelse ville være tilskudsberettigende, hvis
den blev gennemført i Danmark.
For at gøre det muligt for institutionerne at oppebære indtægter, der sætter dem i stand til at dække
udgifterne ved udbud af uddannelser i udlandet, herunder til eventuel akkreditering m.v., foreslås
det, at uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, at institutionerne kan opkræve
betaling hos deltagerne. Herudover vil aktiviteten i udlandet kunne finansieres gennem tilskud og
gaver fra anden side f.eks. fra private virksomheder og fonde.
For i videst muligt omfang at minimere risikoen for, at udbud i udlandet belaster
uddannelsesudbuddet i Danmark, foreslås det, at et sådant udbud skal ske efter reglerne for
indtægtsdækket virksomhed, samt at der kræves særskilt regnskabsaflæggelse for udbud i udlandet.
Der bliver således tale om særskilt indtægtsdækket virksomhed. Det indebærer også et krav om, at
udlandsvirksomheden ikke må give et akkumuleret underskud fire år i træk, jf. reglerne i
Budgetvejledningen. Endvidere planlægges der fastsat regler om, at uddannelsesinstitutionen ikke
Side
13
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0014.png
må anvende midler til udlandsvirksomheden i et sådant omfang eller på sådanne vilkår, at det
bringer grundlaget for institutionens opgaver i Danmark i fare. Det planlægges i den forbindelse
fastsat, at såfremt Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer, at udlandsvirksomheden
belaster virksomheden i Danmark, kan ministeriet give pålæg om ændringer, herunder om at afvikle
engagementet i udlandet.
Endvidere vil der kunne fastsættes krav om, at institutionen skal tegne særskilt ansvars- og
skadesforsikring for udbud i udlandet.
Den foreslåede bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om gennemførelse af udbuddet
gennem et selskab med begrænset hæftelse forventes blandt andet anvendt til at stille krav til
institutionens anbringelse af likvide midler i et aktieselskab eller et andet selskab med begrænset
hæftelse hjemmehørende i Danmark med henblik på, at selskabet kan gennemføre undervisningen i
udlandet. Risikoen for at lide tab ved aktiviteterne i udlandet vil hermed blive begrænset til de
indskudte midler. Omfanget af de midler, der anbringes i et sådant selskab, må ikke have et omfang,
der bringer grundlaget for institutionens opgaver i Danmark i fare.
Mange flere danske studerende skal tage uddannelsesophold i udlandet. Gennem udlandsophold får
de studerende international indsigt og større forståelse af andre kulturer, ligesom studerende, der har
gennemført et ophold i udlandet, er en vigtig kilde til ny viden, kvalitet og internationalt udsyn.
På den baggrund foreslås det med
§ 11 c,
at institutionerne skal tilrettelægge de videregående
uddannelser med en varighed på 1�½ år og længere således, at den studerende inden for den
normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.
3.8. Klageadgang
3.8.1. Gældende ret
I dag behandler Styrelsen for Videregående Uddannelser klager over faglige såvel som retlige
spørgsmål ved de maritime uddannelsesinstitutioners afgørelser. En klage over faglige spørgsmål
berører selve uddannelsens indhold og kræver derfor en stor grad af indsigt i uddannelsernes
videngrundlag, opbygning og læringsmål. Denne faglige viden og indsigt besidder
uddannelsesinstitutionerne.
Det følger af lov om maritime uddannelser, at ministeren kan fastsætte regler om klageadgang.
Ministeren kan dermed fastsætte, hvilke forhold der skal kunne påklages til ministeriet.
På de øvrige videregående uddannelsesområder er det alene retlige spørgsmål, der kan påklages til
ministeren. Det er således her udgangspunktet, at det er uddannelsesinstitutionerne, der har den
primære faglige indsigt i uddannelserne, og som derfor skal træffe de endelige afgørelser
vedrørende faglige forhold. Da klageadgangen for de maritime uddannelser ikke er afgrænset til
retlige spørgsmål, kan faglige spørgsmål således i dag også påklages til ministeriet.
3.8.2. Den foreslåede ordning
Side
14
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0015.png
Det foreslås, at lov om maritime uddannelser også på dette punkt harmoniseres med de øvrige
uddannelseslove på ministerområdet, således at alene retlige spørgsmål kan indbringes for
ministeren efter regler fastsat af denne. Den foreslåede ændring af
§ 24
skal ses i sammenhæng med
den foreslåede ændring af lov om anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.,
hvor elever, studerende og ansøgere ved maritime uddannelser nu får en mulighed for at påklage
uddannelsesinstitutionernes afgørelser om merit til Kvalifikationsnævnet, jf. de almindelige
bemærkninger under pkt. 3.9. I Kvalifikationsnævnet indgår sagkyndige fra samtlige
uddannelsesområder, som har indsigt i og kendskab til uddannelserne. Det vil derfor give de
studerende en bedre retssikkerhed, hvis de faglige spørgsmål i sager om merit fremadrettet bliver
behandlet der.
3. 9. Lov om anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer
3.9.1. Gældende ret
Kvalifikationsnævnet er nedsat for at kunne træffe faglige afgørelser i klagesager vedrørende
merit. Kvalifikationsnævnets formand udtager de sagkyndige medlemmer, der skal deltage i de
enkelte klagesager, så det sikres, at den nødvendige sagkundskab i forhold til det
uddannelsesområde, uddannelseskvalifikationerne vedrører, er repræsenteret. Kvalifikationsnævnet
kan behandle en klage over en afgørelse om merit, hvis den studerende/uddannelsessøgende har
søgt optagelse på, er optaget på eller er indskrevet ved den danske uddannelse, som der søges merit
ind i. For klager over afgørelser om forhåndsmerit gælder dog, at man skal være enten optaget eller
indskrevet. Formuleringen ”har søgt optagelse på, er optaget på eller er indskrevet ved” betyder, at
der skal foreligge en egentlig meritafgørelse, hvor uddannelsesinstitutionen har taget stilling til,
hvor meget eller hvor lidt merit, der kan gives, for at Kvalifikationsnævnet kan behandle en klage.
Kvalifikationsnævnet har således ikke kompetence til at tage stilling til klager over afslag på
optagelse. Det bemærkes, at Kvalifikationsnævnet i relation til uddannelser, som er omfattet af
universitetsloven, alene behandler klager over afgørelser om afslag på merit for udenlandske
uddannelseselementer, da universitetsstuderende har klageadgang til universitetets meritankenævn,
jf. universitetslovens § 18 a, for så vidt angår afslag på forhåndsmerit og merit på baggrund af
danske uddannelseselementer.
Efter gældende regler er de maritime uddannelser ikke omfattet af Kvalifikationsnævnets
kompetence. De maritime uddannelser blev undtaget af Kvalifikationsnævnets kompetence grundet
deres ministerielle tilhørsforhold, samt fordi der allerede ved nævnets oprettelse var en klageadgang
til Søfartsstyrelsen. Af bemærkningerne til lov nr. 315 af 30. marts 2007 om ændring af lov om
vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. (Udvidelse af Kvalifikationsnævnets
kompetence) fremgår, at
"Maritime uddannelser under Økonomi- og Erhvervsministeriet omfattes
ikke af Kvalifikationsnævnets nye kompetence. Disse uddannelser er heller ikke i dag omfattet af
Kvalifikationsnævnets kompetence, idet der allerede er en klageadgang for disse uddannelser til
Søfartsstyrelsen."
Det betyder, at studerende og elever ved maritime uddannelser i dag skal klage over
uddannelsesinstitutionernes afgørelser om merit til Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Side
15
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0016.png
3.9.2. Den foreslåede ordning
Da de maritime uddannelser efter ressortændringen i oktober 2011 nu hører under Uddannelses-
og Forskningsministeriet, ønskes det, at studerende og elever ved de maritime
uddannelsesinstitutioner får samme klageadgang i forhold til merit, som allerede findes i
uddannelsessystemet i øvrigt. Da Styrelsen for Videregående Uddannelser ikke besidder den samme
fagkundskab, som var henlagt til Søfartsstyrelsen, er det ikke er hensigtsmæssigt, at styrelsen fortsat
skal træffe faglige afgørelser over klager om merit.
Ændringen sikrer en mere ensartet sagsbehandling ved vurdering af merit. Som ved behandlingen
af de øvrige sager ved Kvalifikationsnævnet beskikker uddannelses- og forskningsministeren et
antal sagkyndige medlemmer til Kvalifikationsnævnet, som skal besidde sagkundskab i forhold til
de uddannelser under Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og
Kulturministeriet, som er omfattet af nævnets kompetence. Efter forslaget vil ministeren beskikke
en række medlemmer med sagkundskab inden for det maritime område, som nu hører til
Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ministeren kan i særlige tilfælde beskikke sagkyndige for
en kortere periode eller til enkeltstående sager. Kvalifikationsnævnets afgørelser vedrører de faglige
aspekter i uddannelsesinstitutionernes meritafgørelser. Eksisterende bestemmelser i lovgivningen
om adgang til at klage over retlige aspekter ved uddannelsesinstitutioners afgørelser berøres ikke af
ændringen i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Høring
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. oktober 2014 til den 28. november 2014 været i
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akkrediteringsrådet, C3,
Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Forsknings- og
Side
16
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0017.png
Innovationspolitiske Råd, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Liberale Studerende, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Sø-Restaurations
Forening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske
Studerendes Fællesråd, Datatilsynet, De Studerendes Landsråd (DSL), Den Nationale
Videnskabsetiske Komite, Det Frie Forskningsråd, Erhvervsakademiernes Rektorkollegium,
Erhvervs- og Vækstministeriet, Forsvarsministeriet, Fredericia Maskinmesterskole, Frit Forum –
Socialdemokratiske Studerende, FTF, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for
Menneskerettigheder, KL, Konservative Studerende, Københavns Maskinmesterskole, Maritime
Studerende Danmark, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Frederikshavn, Maskinmestrenes
forening, Metal Søfart, Nyborg Søfartsskole, Professionshøjskolernes Rektorkollegium,
Rederiforeningen af 2010, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Repræsentanter for de
studerende på de maritime uddannelsesinstitutioner, Repræsentanter for forstanderne for de
maritime institutioner, Repræsentanter for underviserne på de maritime institutioner,
Rigsrevisionen, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Voksen- og
Efteruddannelse, SIMAC, Svendborg, Skagen Skipperskole, Skoleskibet Georg Stage, Svendborg
Søfartsskole, Søfartens Ledere, Søværnet, Tekniq, Teknisk Landsforbund, Uddannelsesforbundet,
Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Århus Maskinmesterskole
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen
Negative konsekvenser/
merudgifter
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Betaling af gebyr i forbindelse
med udstedelse af genparter af
eksamensbeviser.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Side
17
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0018.png
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Videngrundlaget er ikke defineret nærmere i lov om maritime uddannelser.
Med den foreslåede ændring fremhæves det, at de maritime professionsbacheloruddannelser med
forslag til finanslov for 2015 får tildelt midler til evidens- og udviklingsprojekter.
Med den foreslåede affattelse af
stk. 2
markeres, at de maritime uddannelsesinstitutioners udbud af
professionsbacheloruddannelser skal bygge på forsknings- og udviklingsviden, De maritime
professionsbacheloruddannelsers praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og
udviklingsaktiviteter skal varetages med afsæt i og relation til den enkelte institutions
uddannelsesudbud, som er grundlaget for institutionernes opgaver. Det understreges, at forsknings-
og udviklingsaktiviteter skal varetages i tæt samspil med relevante samarbejdspartnere, herunder
virksomheder på det aftagende arbejdsmarked. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne forventes
endvidere i vidt omfang at ske i konkrete samarbejder med eksisterende forskningsmiljøer på
universiteter og øvrige forskningsinstitutioner.
Til nr. 2
Af den gældende § 2 fremgår bl.a., hvilke maritime uddannelser der kan udbydes efter loven.
Herudover indeholder § 2 nogle undtagelsesbestemmelser, der gør det muligt at udbyde maritime
uddannelser efter loven uden at modtage tilskud fra staten.
Med den foreslåede ændring af § 2 er henvisningen til, hvilke maritime uddannelser der kan
udbydes efter loven, ophævet. Det er hensigten at gøre det mere fleksibelt for
uddannelsesinstitutionerne at udvikle nye og relevante maritime uddannelser.
Uddannelsesinstitutionerne vil herefter kunne søge om prækvalifikation af nye uddannelser. Med
den foreslåede nyaffattelse af § 2 videreføres gældende ret, således at uddannelses- og
forskningsministerens fortsat har mulighed for at godkende at uddannelsesinstitutioner, der ikke
modtager tilskud fra staten. Disse uddannelsesinstitutioner skal gennemgå samme kvalitetskontrol
som øvrige maritime uddannelsesinstitutioner og er underlagt tilsyn for så vidt angår gennemførelse
af uddannelserne. De uddannelsesinstitutioner, der godkendes til at udbyde maritime uddannelser
uden samtidig at modtage tilskud, skal dermed ikke følge de regler, der følger af lovens kapitel 3 og
3 a. Studerende og elever ved en uddannelsesinstitution, der er godkendt til at udbyde maritime
uddannelser, har samme retstilling som øvrige studerende og elever. Det vil sige, at retlige
spørgsmål ved institutionens afgørelser kan indbringes for ministeriet efter reglerne i § 24, og at
klager i forbindelse med merit kan rettes til Kvalifikationsnævnet, jf. lov om anerkendelse af
udenlandske uddannelseskvalifikationer, jf. dette lovforslags § 1, nr. 19, og § 2.
I dag er det alene Nyborg Søfartsskole, der er godkendt efter denne bestemmelse til at udbyde
maritime uddannelser uden at modtage tilskud fra staten.
Side
18
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0019.png
Til nr. 3
Af den gældende § 3 fremgår bestemmelserne om ekstra uddannelsesaktivitet, som institutionerne
kan tilbyde særlig talentfulde studerende.
Det foreslås, at § 3 ophæves, men at det materielle indhold bibeholdes og indsættes i kapitel 5, der
indeholder bestemmelser om uddannelsernes struktur, indhold og kvalitet. Se bemærkningerne til
dette lovforslags § 1, nr. 13.
Til nr. 4
Efter gældende ret kan ministeren godkende uddannelser og kurser, der afholdes i udlandet, samt
opkræve betaling for de udgifter, der måtte afholdes i forbindelse med godkendelsen. Det vil f. eks.
kunne være rejseudgifter til uddannelsesstedet i udlandet.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, da der med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås indsat §§ 11
a og 11 b, der regulerer godkendelse af udbud i udlandet, samt en videreførelse af reglerne om
betaling for ministerens udgifter i forbindelse med f.eks. audit i udlandet.
Til nr. 5
Efter gældende ret henvises der i § 5, stk. 1, til de uddannelser, der nævnes i § 2, stk. 1. Da det er
foreslået, at denne henvisning skal ophæves, jf. dette lovforslags § 1, nr. 5, er der her tale om en
konsekvensændring.
Med ændringen henvises der ikke længere til en specifik bestemmelse i loven, men alene til, at der
udbetales tilskud til drift, bygninger, ledelse og administration af maritime uddannelser omfattet af
denne lov. Det vil sige, at uddannelser, der får ministerens godkendelse som maritim uddannelse,
kan udbydes og modtage tilskud efter § 5.
Til nr. 6
Med forslaget præcises, at tilskuddet til efteruddannelse ikke alene ydes til selve uddannelsen,
men også til prøver, herunder til de prøver, der gennemføres for, at personer kan generhverve eller
forny sønæringsbeviser i henhold til lov om skibes besætning. Det er ikke hensigten med forslaget
at ændre praksis på området.
Til nr. 7
Efter gældende ret kan ministeren, jf. § 7, stk. 5, fastsætte nærmere regler om betingelser for
ydelse og udbetaling af tilskud og lån, herunder om aktivitetsindberetninger. Ministeren kan
endvidere, jf. § 5, stk. 1, begrænse tilskuddet til aktiviteter, der skønnes at være behov for. Ved
optag ud over det fastsatte antal studiepladser reduceres den tilskudsudløsende aktivitet i forhold til
den indberettede aktivitet med den procentdel, som meroptaget udgør af årgangens optag, jf. den
foreslående
stk. 2.
Modregning foretages i tilskud for det efterfølgende finansår. Hvis
overskridelsen er betydelig, kan modregning foretages i tilskud for yderligere finansår
Side
19
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0020.png
Det fastsatte antal studiepladser angår antallet af nystartede elever og studerende pr. 1. oktober og
15. marts, jf. lov om maritime uddannelsers § 7, stk. 5, om udbetaling af tilskud, som er udmøntet i
bekendtgørelse om tilskud til maritime uddannelsesinstitutioner og om optag på visse maritime
uddannelser.
En reduktion vil efter den foreslåede bestemmelses
stk. 2
indebære, at den tilskudsudløsende
aktivitet reduceres for den årgang, hvor overskridelsen er konstateret. Uddannelses- og
Forskningsministeriet vil tage hensyn til den enkelte institutions særlige forhold ved beslutningen
om, hvorvidt institutionens overskridelse af den fastsatte dimensionering skal medføre etårige eller
flerårige økonomiske konsekvenser. Det tages med i overvejelserne, hvorvidt der er tale om en
betydelig overskridelse af en dimensionering. Der vil være tale om en konkret vurdering i hvert
enkelt tilfælde, men hvis omfanget af overskridelse ikke blot skyldes en mindre fejl i forbindelse
med optagelsesprocessen (dvs. ganske få studerende), men nærmere en forsætlig overskridelse, vil
det være en betydelig overskridelse, som ministeriet kan gribe ind over for ved at tilbageholde de
tilsvarende tilskud i flere finansår.
Til nr. 8
Det foreslås, at det nuværende kapitel 3 opdeles i to kapitler, for at gøre det ellers meget lange
kapitel 3 mere overskueligt.
Samtidig foreslås det, at kapitel 3 får den mere dækkende overskrift for indholdet i kapitlet
»Uddannelsesinstitutionernes
status«.
I det foreslåede kapitel 3 angives i forslagets § 8, at de maritime uddannelsesinstitutioner er
statsfinansierede selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. Herudover indeholder
kapitlet procedure for likvidation af uddannelsesinstitutioner ved disse eventuelle ophør. Desuden
vil kapitlet indeholde regler om vedtægter m.v.
Til nr. 9
Det følger af den nugældende § 8, at de maritime uddannelsesinstitutioners forhold reguleres i en
vedtægt, samt at ministeren kan fastsætte regler om vedtægtens indhold. Ministeren har på
baggrund af denne hjemmel udstedt en bekendtgørelse om standardvedtægt for de maritime
uddannelsesinstitutioner.
Efter gældende ret er uddannelsesinstitutionen bestyrelse og daglige leder omfattet af
forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet, kapitel 4 om aktindsigt, kapitel 5 om partshøring,
kapitel 6 om begrundelse og kapitel 8 om tavshedspligt m.v. Det følger dog af lovbemærkningerne
til lov nr. 1554 af 21. december 2010 om ændring af lov om maritime uddannelser, at de maritime
uddannelsesinstitutioner ikke er en del af den offentlige forvaltning. Med det foreslåede
stk. 1
fastslås det, at de maritime uddannelsesinstitutioner er statsfinansierede selvejende institutioner
inden for den offentlige forvaltning. Bestemmelsen medfører, at de maritime
uddannelsesinstitutioner omfattet af denne lovs kapitel 3 og 3 a også er omfattet af
forvaltningsloven, lov om Folketingets Ombudsmand, lov om behandling af personoplysninger og
Side
20
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0021.png
lov om offentlighed i forvaltningen. Det betyder, at de maritime uddannelsesinstitutioner og deres
bestyrelser er omfattet af lovene i hele deres virke.
De maritime uddannelsesinstitutioner er fortsat omfattet af de cirkulærer, der udstedes af
Finansministeriet, herunder regler om særskilt vederlag.
Af det foreslåede
stk. 2
fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om standardvedtægt for de
maritime uddannelsesinstitutioner. Med den forslåede bestemmelser er der ikke tiltænkt en ændring
af retstilstanden, men blot en tilnærmelse af regelaffattelsen for henholdsvis erhvervsakademier og
professionshøjskoler, hvor det som i det foreslåede fremgår direkte af lov om erhvervsakademier for
videregående uddannelser og lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, at
ministeren kan fastsætte regler om en standardvedtægt.
Vedtægten skal indeholde bestemmelser om uddannelsesinstitutionens navn, formål,
ledelsesforhold og kapital m.v. Det skal fremgå af vedtægten, at institutionen er en
statstilskudsfinansieret selvejende institution.
Til nr. 10
Det foreslås, at det nuværende kapitel 3 deles op i to dele. Tilføjelsen af kapitel 3 a vil således
gøre loven mere overskuelig. Det foreslåede kapitel 3 a vil indeholde bestemmelser om bestyrelsens
sammensætning og opgaver. Det foreslås derfor, at kapitel 3 a får overskriften »Bestyrelsens
sammensætning og opgaver«.
Til nr. 11
I medfør af den gældende lovs § 9, stk. 4, 2. pkt., skal bestyrelserne for de maritime
uddannelsesinstitutioners forretningsordener godkendes af ministeriet.
Det er uddannelses- og forskningsministerens opfattelse, at bestyrelserne på de maritime
uddannelsesinstitutioner selv bør udfærdige forretningsordner, såvel som det er tilfældet for de
øvrige uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet. I forhold til
rammerne for bestyrelsernes virke sikres ministeriets tilsyn tilstrækkeligt ved kravet om
godkendelse af vedtægt. Det foreslås derfor, at
§ 9, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
Til nr. 12
Efter gældende ret skal bestyrelserne for de maritime uddannelsesinstitutioner samt den daglige
leder følge forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v. For så vidt
angår afskedigelse af medarbejdere gælder herudover forvaltningslovens kapitel 4 om aktindsigt,
kapitel 5 om partshøring og kapitel 6 om begrundelse.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 6, hvor det foreslås, at det
fastslås, at de maritime uddannelsesinstitutioner er statsfinansierede selvejende institutioner inden
for den offentlige forvaltning og dermed omfattes af bl.a. forvaltningsloven i sin helhed. Dermed vil
§ 9 d ikke længere have retlig betydning, hvorfor den foreslås ophævet.
Side
21
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0022.png
Til nr. 13
Efter gældende ret forventes det, at de maritime uddannelsesinstitutioner forvalter de modtagne
midler forsvarligt.
Med bestemmelsen i
§ 10 a
foreslås en harmonisering af reglerne med de gældende regler for bl.a.
erhvervsakademier og professionshøjskoler. Det anses for hensigtsmæssigt, at der gælder lignende
regler om forvaltning af de maritime uddannelsesinstitutioners midler som for ovennævnte
uddannelsesinstitutioner inden for ministerområdet. Som led i en forsvarlig forvaltning af midler
indgår ligeledes, at institutionerne vedligeholder deres faste ejendom, herunder forstås ligeledes
øvelsesskibe m.v. Der skal der ved forvaltningen af institutionens midler tages langsigtede
uddannelseshensyn og ikke blot hensyn til de i øjeblikket værende brugere, uddannelsessøgende og
ansatte. I forbindelse med institutionernes varetagelse af kapitalforvaltningen vil det stille krav til
planlægning og langsigtet disponering.
Anbringelse i udenlandske værdipapirer, bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser, må
kun ske i værdipapirer, udstedt i andre lande inden for EU/EØS, og kun såfremt værdipapirerne
giver samme sikkerhed som de værdipapirer, der er nævnt i
stk. 3, nr. 1
og
2.
Bestyrelsen vil være ansvarlig for, at der udpeges en sagkyndig (tilsynsførende) til at forestå et
årligt vedligeholdelsessyn, og for at der udarbejdes en flerårig vedligeholdsplan.
Til nr. 14
Der er hjemmel i lov om maritime uddannelser til, at uddannelsesinstitutionerne kan indgå i
gensidige udvekslingsaftaler.
Den foreslåede
§ 11 a
vil gøre det muligt for de maritime uddannelsesinstitutioner at indgå i
internationale uddannelsessamarbejder ved at udbyde uddannelser i udlandet som særskilt
indtægtsdækket virksomhed. Bestemmelsen i
§ 11 a
om godkendelse af internationale udbud svarer
til de regler, der gælder for erhvervsakademier og professionshøjskoler. Med den foreslåede
bestemmelse kan uddannelses- og forskningsministeren godkende, at de maritime
uddannelsesinstitutioner udbyder de maritime uddannelser, som institutionen kan godkendes til at
udbyde i Danmark i udlandet som særskilt indtægtsdækket virksomhed. Det følger af
stk. 2,
at
udbuddet af uddannelser i udlandet skal være godkendt af Danmarks Akkrediteringsinstitution, eller
at uddannelsesinstitutionen er institutionsakkrediteret. Det er efter bestemmelsen ikke en betingelse
for uddannelses- og forskningsministerens godkendelse, at uddannelsesinstitutionen aktuelt er
godkendt til at udbyde uddannelsen i Danmark.
Hvis det viser sig, at der er forhold ved udbud i udlandet, der nødvendiggør en særlig ordning,
foreslås med
stk. 3,
at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fravige bestemmelser
i loven og regler fastsat i medfør heraf. Endelig foreslås det med
stk.4,
at ministeren skal kunne
fastsætte regler om udbud i udlandet.
Side
22
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0023.png
Den foreslåede
§ 11 b
er en videreførelse af den gældende § 4, stk. 6, for så vidt angår, at
ministeren kan opkræve betaling for afholdte udgifter i forbindelse med godkendelse af udbud i
udlandet. Ved godkendelse efter
§ 11 b
forstås de audits som uddannelsesinstitutioner skal igennem
som led i internationalt fastsatte krav.
I henhold til lov om maritime uddannelser, jf. § 4, stk. 6, kan ministeren efter anmodning
godkende uddannelser, der udbydes af udenlandske skoler og kurser, såfremt rekvirenten betaler de
udgifter, der er forbundet hermed.
Ved kurser, som afholdes uden for Danmark, er godkendelsen af kurserne forbundet med
meromkostninger bl.a. i form af rejseudgifter i forbindelse med audit af kurserne. Ifølge praksis
pålægges rekvirenten disse meromkostninger, uanset i hvilket land rekvirenten er hjemmehørende.
Bestemmelsen har været administreret på en sådan måde, at det afgørende for, hvorvidt det
pålægges rekvirenten at betale disse meromkostninger i form af rejseudgifter og lignende, er, at
kurset eller uddannelsen foregår uden for Danmark.
Det foreslås med bestemmelsen i
§ 11 c,
at institutioner, der udbyder maritime uddannelser, skal
tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid
har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.
Bestemmelsen omfatter alene videregående uddannelser af over 1 �½ års varighed. Kortere
uddannelser er ikke tilstrækkeligt fleksible til at kunne rumme et længere udlandsophold.
Bestemmelsen indebærer, at institutionen skal tilrettelægge uddannelsen således, at der i
uddannelsen skal være tilrettelagt et afgrænset forløb, der i indhold og varighed efter institutionens
vurdering kan erstattes af et relevant uddannelses- eller praktikforløb i udlandet. Det kan f.eks. være
et eller flere valgfrie uddannelsesmoduler. Bestemmelsen kan for nogle uddannelser resultere i øget
brug af modulopbygning af uddannelsen, da kravet om, at en del af uddannelsen skal tilrettelægges,
så den kan erstattes af et ophold i udlandet, medfører, at en uddannelse ikke i sin helhed kan
tilrettelægges i f.eks. progressionsforløb og ved samlæsning af flere fagområder. Studerende vil
således efter eget valg have mulighed for enten på eget initiativ eller som led i en eventuel
udvekslingsaftale at gennemføre en del af uddannelsen i udlandet i form af et relevant uddannelses-
eller praktikforløb.
Hvis den studerende gennemfører et udlandsophold ved en institution eller et praktiksted, der ikke
er omfattet af en fast meritaftale, skal den studerende selv sikre sig, at opholdet vil kunne give merit
for det forløb, opholdet skal erstatte, f.eks. ved en forhåndsmeritgodkendelse fra den danske
uddannelsesinstitution.
I det omfang, en institution har en etableret udvekslingsaftale med en udenlandsk
uddannelsesinstitution eller praktikvirksomhed, vil kravet om, at uddannelsen skal være tilrettelagt
således, at den studerende har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet,
almindeligvis være opfyldt. Er uddannelsen tilrettelagt med parallelforløb vil kravet ligeledes være
opfyldt.
Den foreslåede
§ 11 d
giver mulighed for, at maritime uddannelser efter nærmere aftale mellem de
pågældende institutioner kan tilrettelægges således, at dele af uddannelsen kan gennemføres ved
Side
23
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0024.png
anerkendte udenlandske institutioner (parallelforløb). Ved parallelforløb forstås, at den studerende
får mulighed for at erstatte en del af den danske uddannelse med et uddannelsesforløb ved en eller
flere uddannelsesinstitutioner i udlandet.
Såvel den danske som udenlandske uddannelsesinstitution udbyder sin egen uddannelse i
hjemlandet, men den danske institution har en aftale med samarbejdsinstitutionen i udlandet om, på
hvilke vilkår dele af uddannelsen kan gennemføres parallelt på den udenlandske
uddannelsesinstitution og give ret til eksamensbevis fra såvel den danske som fra den eller de
udenlandske uddannelsesinstitutioner, der er anerkendt i de lande, hvor forløbene foregår.
Bestemmelsen ændrer ikke ved, at danske institutioner som hidtil kan indgå faste meritaftaler med
udenlandske institutioner om dele af uddannelser, men bestemmelsen åbner mulighed for, at der kan
indgås aftaler om, på hvilke vilkår en uddannelse, der er tilrettelagt med parallelforløb, kan give ret
til eksamensbevis fra såvel den danske som den udenlandske institution.
For den studerende er der tale om en samlet uddannelse, hvor de planlagte udenlandske
uddannelsesdele ikke efterfølgende skal meritbedømmes. Baggrunden er, at det aftalte
parallelforløb skal stå mål med det uddannelsesforløb, der gennemføres i Danmark.
I henhold til den foreslåede bemyndigelse i
stk. 2
kan uddannelses- og forskningsministeren
fastsætte regler om de aftaler, som institutionerne indgår i henhold til stk. 1. Der vil i den
forbindelse kunne fastsættes regler om, at parallelforløbet skal gennemføres på en måde, at den
studerende efter endt uddannelse kan opnå tilsvarende rettigheder til beskæftigelse i skibe, som hvis
uddannelsen var gennemført på en af uddannelsesinstitutionerne.
Bemyndigelsen skal anvendes til bl.a. at stille krav om, at institutionernes aftaler skal sikre de
studerendes retssikkerhed, samt krav om at det i studieordningen for den enkelte uddannelse skal
fremgå, hvorledes interesserede studerende udvælges til parallelforløbet. Dette vil have betydning i
de tilfælde, hvor der er flere studerende, der ønsker et parallelforløb, end der er udenlandske
studiepladser.
Uddannelses- og forskningsministeren kan i henhold til den foreslåede bestemmelse i
§ 11 e
tilrettelægge uddannelser således, at dele af uddannelsen skal gennemføres ved en eller flere
anerkendte udenlandske institutioner (fællesuddannelser). Ved en fællesuddannelse forstås, at
uddannelsen tilrettelægges således, at en eller flere dele af uddannelsen kun kan gennemføres i
udlandet. Den studerende kan således kun gennemføre den samlede uddannelse, hvis den
studerende gennemfører én eller flere dele af uddannelsen ved én eller flere institutioner i udlandet.
Muligheden for at tilrettelægge uddannelser som fællesuddannelser har ikke til hensigt at erstatte
udbuddet af ordinære uddannelser, der i henhold til loven almindeligvis kun kan udbydes af danske
uddannelsesinstitutioner. Uddannelses- og forskningsministerens beslutning om at godkende et
udbud af en uddannelse tilrettelagt som fællesuddannelse forventes bl.a. at bero på, om der er
faglige fordele, der kan opnås ved en fællesuddannelse set i forhold til et rent dansk udbud, om der
er et tilstrækkeligt samfundsmæssigt behov for et samlet dansk udbud af den pågældende
uddannelse, samt sikre at de studerende får en tilstrækkelig retssikkerhed ved de uddannelsesdele,
der gennemføres i udlandet.
Fællesuddannelsen vil kunne give ret til eksamensbeviser fra såvel den danske som fra den eller
de udenlandske uddannelsesinstitutioner, der er anerkendt i de lande, hvor studie- eller
praktikperioderne foregår (dobbelt eller multipel grad), eller give ret til ét fælles eksamensbevis fra
den danske og den eller de udenlandske uddannelsesinstitutioner, der er ansvarlige for
gennemførelse af uddannelsen (fællesgrad). Muligheden for flere nationalt forskellige
eksamensbeviser eller ét fælles internationalt eksamensbevis skal lette adgangen til arbejdsmarkedet
Side
24
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0025.png
i de enkelte lande og er derfor med til at sikre mulighed for øget mobilitet og international
anerkendelse af uddannelsen.
Den danske uddannelsesdel af en fællesuddannelse kan tilrettelægges med uddannelsesdele fra
eksisterende danske uddannelser eller med nyudviklede uddannelsesdele.
For den studerende er uddannelsesforløbet én samlet uddannelse, hvis enkeltdele gennemføres på
danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner. Den studerende optages og indskrives på den
pågældende uddannelse ved den danske institution, der har det overordnede ansvar for den samlede
uddannelse, mens det umiddelbare ansvar for de udenlandske dele af uddannelsen varetages af de
udenlandske institutioner. Den studerende vil få mulighed for at klage til uddannelses- og
forskningsministeren over den danske institutions afgørelse, herunder afgørelser om det samlede
uddannelsesforløb, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Den studerende vil ikke kunne klage til
uddannelsesministeren over afgørelser, som er truffet af en institution i udlandet, for så vidt angår
de uddannelsesdele, som er gennemført ved den udenlandske institution.
Studerende ved en udenlandsk institution, der som led i en aftale om fællesuddannelse tager en del
af uddannelsen ved en dansk institution, optages på den pågældende uddannelse ved den
udenlandske institution, og indskrives ved den danske institution.
For ikke at begrænse muligheden for at også en større kreds af nationalt forskellige
uddannelsesinstitutioner kan udgøre en bred international ramme for en fællesuddannelse, er der
ikke foreslået fastsat nærmere krav til, i hvilket omfang uddannelsens ECTS-point skal være
gennemført ved en dansk institution.
Efter bestemmelsen kan aftaler kun indgås med anerkendte udenlandske institutioner.
Anerkendelseskravet indebærer, at de pågældende udenlandske institutioner skal være
kvalitetssikrede eller på anden måde anerkendt i deres hjemlande, og at den uddannelse, der indgås
aftale om, ligeledes er kvalitetssikret, eventuelt som led i en institutionsakkreditering, eller på anden
måde godkendt efter nationale regler i de respektive hjemlande og minimum er på niveau med den
danske del af uddannelsen.
Uddannelser, der er tilrettelagt med parallelforløb og som fællesuddannelser, vil på linje med
ordinære nationale uddannelser være omfattet af kravet om prækvalifikation.
Til nr. 15
Der kan efter gældende ret udbydes ekstra uddannelsesaktiviteter til talentfulde studerende.
Ændringen er en konsekvens af, at bestemmelsen om talentinitiativer er blevet rykket fra § 3 til §
12 a, jf. dette lovforslags § 1, nr. 17.
Til nr. 16
Der kan efter gældende ret udbydes ekstra uddannelsesaktiviteter til talentfulde studerende.
Ændringen er en konsekvens af, at bestemmelsen om talentinitiativer er blevet rykket fra § 3 til § 12
a, jf. dette lovforslags § 1, nr. 17.
Til nr. 17
Med
§ 12 a
præciseres muligheden for institutionerne til at kunne udbyde ekstra
uddannelsesaktiviteter til egne talentfulde studerende, der er optaget på en videregående maritim
Side
25
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0026.png
uddannelse. Den foreslåede bestemmelse afspejler således, at talentinitiativer vedrørende ekstra
uddannelsesaktiviteter retter sig mod talentfulde studerende på det videregående uddannelsesniveau.
Af hensyn til lovens struktur foreslås den gældende § 3 ophævet, og bestemmelsens indhold indsat i
§ 12 a.
Se dette lovforslags § 1, nr. 2.
Ekstra uddannelsesaktiviteter kan omfatte: 1) Udmærkelse på eksamensbeviset, 2) Anerkendelse
af ekstra-curriculære aktiviteter på eksamensbeviset og 3) Ekstra ECTS-point. Disse aktiviteter har
til formål at anerkende de dygtigste og mest motiverede studerende, og samtidig bidrager
aktiviteterne til at styrke talentindsatsen på institutionerne.
Institutionerne kan udbyde enkeltfag fra eksisterende maritime uddannelser til egne talentfulde
elever fra ungdomsuddannelser. Institutionerne modtager ikke taxametertilskud for disse aktiviteter.
Dette initiativ er kun tiltænkt de særligt kvalificerede, der får mulighed for at tage fag på en
videregående maritim uddannelse uden deltagerbetaling, mens de gennemfører deres
ungdomsuddannelse. Ved en eventuelt senere optagelse på den pågældende eller beslægtede
uddannelse, skal der ske meritoverførsel, hvis reglerne herfor er opfyldt. Institutioner, der giver
merit for aktiviteten, vil modtage fuldt taxametertilskud for det beståede fag, uanset om faget er
bestået ved denne institution eller en anden institution. Ministeren fastsætter nærmere regler om
talentindsatsen. For de maritime uddannelsesinstitutioner, der ønsker at gøre brug af muligheden for
at tilbyde tidlig studiestart for elever på ungdomsuddannelser, skal formidling, rekruttering,
udvælgelse, praktisk gennemførelse m.v. af initiativet ske i samarbejde med de relevante
ungdomsuddannelsesinstitutioner. Elever på ungdomsuddannelser kan i dag få merit for
undervisning i kernestof på ungdomsuddannelsen for fag gennemført på videregående
uddannelsesniveau, dog således at eleven stadig kan komme til prøve i kernestoffet på
ungdomsuddannelsen.
Til nr. 18
Efter gældende ret er det ikke muligt at opkræve gebyr for genudstedelse af eksamensbeviser m.v.
I forbindelse med gennemførelse af en maritim uddannelse udstedes der mange originaldokumenter
såsom eksamensbeviser, kursusbeviser og kvalifikationsbeviser. Med bestemmelsen i
§ 20 a
foreslås det at give uddannelses- og forskningsministeren mulighed for at fastsætte regler om
opkrævning af betaling af gebyr for genudstedelse af eksamensbeviser m.v. Bestemmelsen har ikke
til formål at ændre ved, at alle har krav på at få udstedt et eksamensbevis m.v. uden betaling og
omfatter således ikke udstedelse af originale dokumenter.
Bestemmelsen tager således alene sigte på de mange udstedelser af genparter af diverse beviser,
som søfarende har behov for i forbindelse med beskæftigelse. Det kan til tider være en stor
belastning for uddannelsesinstitutionerne, såvel som for styrelsen, at udstede disse genparter af
dokumenter, som den søfarende har mistet. Derfor foreslås det, at ministeren kan fastsætte regler
om et gebyr for udstedelse af genparter. Gebyrets størrelse skal fastsættes ud fra en beregning af de
faktiske omkostninger for uddannelsesinstitutionerne og styrelsen.
Side
26
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0027.png
De maritime uddannelsesinstitutioner har i dag alene adgang til at fastsætte ordensregler, herunder
disciplinære foranstaltninger, overfor elever og studerende under henvisning til det
forvaltningsretligt anerkendte princip om ”anstaltsforholdet”. Anstaltsforholdet adresserer primært
en institutions råderum i forhold til konkret opståede situationer, hvor institutionen af hensyn til
dens umiddelbare virke, er nødsaget til at iværksætte en konkret disciplinær sanktion. Der er således
grænser for, hvilke mere generelle retningslinjer/ordenregler en institution kan udstede under
henvisning til anstaltsforholdet.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 20 b,
vil institutionerne f. eks. kunne fastsætte generelle
regler om advarsler, midlertidige og permanente bortvisninger fra uddannelsesinstitutionerne.
Uddannelsesinstitutionerne skal i fastlæggelsen af ordensregler følge de almindelige
forvaltningsretlige regler og grundsætninger om bl.a. proportionalitet og partshøring ved anvendelse
af denne bemyndigelse.
Disciplinære foranstaltninger finder anvendelse, når elever og studerende overtræder
uddannelsesinstitutionens ordensregler. Ordensreglerne kan omfatte flere forhold f.eks. forstyrrende
eller støjende adfærd i undervisningen, overtrædelse af rygeforbud, truende eller chikanerende
adfærd, hærværk m.v. Elever og studerende, herunder på kostafdelinger, er kun omfattet af
ordensreglerne, så længe de befinder sig på institutionens område eller på anden måde kan betragtes
som værende tilknyttet til uddannelsesinstitutionen f.eks. i forbindelse med ekskursioner. For elever
på kostafdelinger kan uddannelsesinstitutionen bestemme, at samme regler skal finde anvendelse
for eleverne i deres fritid under ophold på kostafdelingen. Institutionerne vil således ikke kunne
sanktionere elevernes øvrige adfærd uden for kostafdelingen, f.eks. i forbindelse med friweekend.
Til nr. 19
Efter ressortændringen i 2011, hvor de maritime uddannelser blev overført til Uddannelses- og
Forskningsministeriet fra Økonomi- og Erhvervsministeriet (Søfartsstyrelsen), er den samlede
faglige indsigt i de maritime uddannelser ikke længere (også) forankret i en central statslig styrelse.
Det vurderes derfor, at faglige spørgsmål bedst håndteres i institutionsregi. Den foreslåede
bestemmelse harmoniserer dermed med de klagemuligheder der gælder for de øvrige videregående
uddannelsesinstitutioner, til kun at omfatte klager om retlige forhold.
Den foreslåede ændring skal også ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 5 a i lov
om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. lovforslagets § 2, hvorefter de
maritime uddannelsesinstitutioner omfattes af Kvalifikationsnævnets kompetence. Elever og
studerende ved maritime uddannelser får derved mulighed for at påklage institutionernes afgørelser
om merit til en anden instans. Dermed er det ikke alle faglige spørgsmål i relation til afgørelser
truffet af uddannelsesinstitutionerne, der bliver afskåret fra klageadgang.
Til § 2
Til nr. 1
Side
27
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0028.png
Efter gældende ret er de maritime uddannelser ikke omfattet af lov om vurdering af udenlandske
uddannelseskvalifikationer m.v. og dermed ikke omfattet af Kvalifikationsnævnets kompetence.
Med ændringen af
§ 5 a, stk. 3,
foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren indsættes, så
det tydeligt fremgår, at det er visse uddannelser under uddannelses- og forskningsministeren, der er
omfattet af denne bestemmelse, dog fortsat med undtagelse af universitetsuddannelserne, der har
meritankenævn, jf. § 18 a i lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014 om universiteter
(universitetsloven). Ændringen betyder dermed, at de maritime uddannelser nu omfattes af
bestemmelsen.
Med ændringen af
§ 5 a, stk. 4,
foreslås det, at de maritime uddannelser omfattes af
Kvalifikationsnævnets kompetence på lige fod med øvrige videregående uddannelser under
Uddannelses- og Forskningsministeriet, med undtagelse af universitetsuddannelserne, der har
meritankenævn, jf. universitetslovens § 18 a, for så vidt angår studienævnets afgørelser om afslag
på forhåndsmerit og afgørelser om afslag på merit for danske uddannelseselementer. Det betyder, at
Kvalifikationsnævnet skal behandle klager over faglige spørgsmål ved afgørelser om merit truffet af
de maritime uddannelsesinstitutioner, mens retlige forhold fortsat vil blive behandlet i Styrelsen for
Videregående Uddannelser.
Til § 3
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. maj 2015.
Det foreslås med bestemmelserne i
stk. 2
og
3,
at behandlingen af eventuelle klager over faglige
spørgsmål, der er modtaget i Styrelsen for Videregående Uddannelser inden lovens ikrafttræden,
behandles i styrelsen. Klager over faglige spørgsmål vedrørende institutionernes afgørelser om
merit, der modtages efter 1. maj 2015, behandles af Kvalifikationsnævnet.
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 4,
at bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om maritime
uddannelser forbliver i kraft indtil de ophæves eller ændres.
Side
28
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0029.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om maritime uddannelser, jf.
lovbekendtgørelser nr. 466 af 8. maj 2013, som
ændret ved § 4 i lov nr. 898 af 4. juli 2013, § 2 i
lov nr. 520 af 26. maj 2014 og § 4 i lov nr. 750
af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1
indsættes som
stk. 2 og 3:
»Stk.
2.
Formålet med det samordnede maritime
uddannelsessystem er at sikre praksisnære
uddannelser, der på et internationalt niveau og i
overensstemmelse med internationale
konventioner imødekommer behovet for
kvalificeret arbejdskraft, og hvis videngrundlag
er karakteriseret ved erhvervs- og
professionsbasering.
Stk. 3.
De maritime
professionsbacheloruddannelser skal bygge på
forsknings- og udviklingsviden inden for de
relevante fagområder og viden om praksis i de
professioner og erhverv, som uddannelserne er
rettet mod.«
2.
§ 2 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 2.
Reglerne i kapitel 3 og kapitel 3 a omfatter
kun uddannelsesinstitutioner, der modtager
statsligt tilskud eller lån i henhold til § 5.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren
kan undtage en uddannelsesinstitution helt eller
delvis fra regler i kapitel 3 og kapitel 3 a eller
fra regler fastsat i medfør heraf, hvis
uddannelsesinstitutionen er godkendt efter
anden lovgivning end denne lov og er omfattet
af regulering med tilsvarende formål som
kapitel 3 og kapitel 3 a.«
§ 2.
Loven omfatter uddannelse af
1) enhedsofficerer, skibsførere, styrmænd og
skippere,
2) maskinmestre og skibsmaskinister,
3) skibsassistenter,
4) skibskokke og
5) fiskere.
Stk. 2.
§ 4, stk. 1 og 3, § 5, stk. 2, §§ 5 a-7, § 14,
§ 23 a, stk. 1, § 23 b og § 24 finder tillige
anvendelse på efteruddannelse af maritimt
personel, hvortil der ydes statsligt tilskud.
Stk. 3.
Reglerne i kapitel 3 omfatter kun
uddannelsesinstitutioner, der modtager statsligt
tilskud eller lån i henhold til § 5.
Stk. 4.
Ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser kan undtage en
uddannelsesinstitution helt eller delvis fra regler
i kapitel 3 eller fra regler fastsat i medfør heraf,
hvis uddannelsesinstitutionen er godkendt efter
anden lovgivning end denne lov og er omfattet
af regulering med tilsvarende formål som
kapitel 3.
Side
29
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0030.png
§ 3.
Institutionen kan udbyde ekstra
uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende
og talentfulde elever, der er optaget på en
maritim uddannelse, jf. § 2.
Stk. 2.
Institutionen kan udbyde enkeltfag fra en
maritim uddannelse, jf. § 2, til talentfulde elever
på andre ungdomsuddannelser.
§ 4. -
Stk. 2.
Stk. 3.
Stk. 4.
Stk. 5.
Stk. 6.
Ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser kan efter anmodning
godkende uddannelser og kurser, som afholdes i
udlandet. De udgifter for ministeren, der er
forbundet hermed, betales af den, der har
fremsat anmodningen om godkendelse.
§ 5.
Ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser yder inden for en
årlig ramme tilskud til drift, bygninger, ledelse
og administration af de i § 2, stk. 1, nævnte
uddannelser. Det er en betingelse for at få
tilskud, at der efter ministerens skøn er behov
for vedkommende undervisning. De enkelte
tilskuds størrelse fastsættes på de årlige
finanslove.
§ 5.
-
Stk. 2.
Ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser kan yde tilskud til
efteruddannelse med henblik på opfyldelse af
kvalifikationskrav fastsat af Søfartsstyrelsen i
henhold til lov om skibes besætning
3.
§ 3
ophæves.
4.
§ 4, stk. 6
ophæves.
5.
I
§ 5, stk. 1,
ændres »de i § 2, stk. 1, nævnte
uddannelser« til: »maritime uddannelser
omfattet af denne lov«.
6.
I
§ 5, stk. 2,
indsættes efter
»efteruddannelse«: »og prøver«.
7.
Efter § 7 indsættes i
kapitel 2:
Ȥ 7 a.
Ved uddannelser, hvor antallet af
studiepladser fastsættes af uddannelses- og
forskningsministeren, jf. § 12 b, fastsættes
tilskuddet efter § 5 i overensstemmelse hermed.
Stk. 2.
Ved optag ud over det fastsatte antal
studiepladser reduceres den tilskudsudløsende
aktivitet i forhold til den indberettede aktivitet
med den procentdel, som meroptaget udgør af
årgangens optag. Modregning foretages i tilskud
for det efterfølgende finansår. Hvis
overskridelsen er betydelig, kan modregning
foretages i tilskud for yderligere finansår.
Side
30
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0031.png
«
Kapitel 3
Økonomiske og administrative forhold for visse
uddannelsesinstitutioner
§ 8.
Uddannelsesinstitutionens forhold reguleres
i en vedtægt. Vedtægten skal indeholde
bestemmelser om uddannelsesinstitutionens
navn, formål, ledelsesforhold og kapital m.v.
Det skal fremgå af vedtægten, at institutionen er
en statstilskudsfinansieret selvejende institution.
Stk. 2.
Uddannelsesinstitutionens vedtægt skal
godkendes af ministeren for forskning,
innovation og videregående uddannelser.
Stk. 3.
Ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser kan fastsætte regler
om, uddannelsesinstitutionernes vedtægter,
herunder om, at vedtægterne skal indeholde
bestemmelser om studenterrepræsentanter i
bestyrelsen, om ret til indstilling af
bestyrelsesmedlemmer og om disses
udpegningsperiode og
genudpegningsmuligheder.
8.
Overskriften til
kapitel 3
affattes således:
»Kapitel
3
Uddannelsesinstitutionernes status«
9.
§ 8
ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 8. De maritime uddannelsesinstitutioner er
statsfinansierede selvejende institutioner inden
for den offentlige forvaltning.
Uddannelsesinstitutionens forhold reguleres i en
vedtægt, som skal godkendes af uddannelses- og
forskningsministeren.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren
kan fastsætte regler om
uddannelsesinstitutionens vedtægter.«
10.
Efter § 8 a indsættes som ny
kapiteloverskrift:
»Kapitel 3 a
Bestyrelsens sammensætning og opgaver«
§ 9.
Stk. 2.
Stk. 3.
Stk. 4.
Bestyrelsen fastsætter en
forretningsorden for sit virke.
Forretningsordenen skal godkendes af
ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser.
11.
§ 9, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
§ 9 d.
For bestyrelsen og den daglige leder
12.
§ 9 d
ophæves.
gælder bestemmelserne i forvaltningslovens
kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om
tavshedspligt m.v.
Stk. 2.
I forbindelse med en
uddannelsesinstitutions afgørelser om ansættelse
eller afskedigelse af medarbejdere, herunder den
daglige leder, gælder bestemmelserne i
forvaltningslovens kapitel 4 om partens
Side
31
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0032.png
aktindsigt, kapitel 5 om partshøring og kapitel 6
om begrundelse m.v.
13.
Efter § 10 indsættes i
kapitel 3 a:
Ȥ
10 a.
Bestyrelsen skal forvalte
uddannelsesinstitutionens midler, så de bliver til
størst mulig gavn for institutionens formål.
Stk. 2.
Bestyrelsen skal udfærdige en flerårig
plan for vedligehold af
uddannelsesinstitutionens bygninger som
forpligter institutionen til at vedligeholde sine
bygninger på et forsvarligt niveau og til at sikre
en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de
tilskudsberettigede aktiviteter.
Stk. 3.
Bestyrelsen skal under størst mulig
hensyntagen til sikkerheden anbringe de likvide
midler på en eller flere af følgende måder:
1) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke
den danske stat eller en dansk kommune står
som udsteder eller garant.
2) I fondsaktiver udstedt af danske
realkreditinstitutter, KommuneKredit eller andre
danske finansieringsinstitutter under offentligt
tilsyn.
3) Som indestående i pengeinstitutter
hjemmehørende i Danmark eller i et andet land
inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde (EØS).
4) I værdipapirer fra et EU-/EØS-medlemsland,
bortset fra aktier og
investeringsforeningsbeviser, som efter deres art
og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der
er nævnt i nr. 1 og 2.
Stk. 4.
Bestyrelsen kan uanset bestemmelsen i
stk. 3, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til
sikkerheden i fornødent omfang anbringe
likvide midler i andelsbeviser med begrænset
hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som
institutionen bruger som sin sædvanlige
bankforbindelse, og i andelsbeviser med
begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder
m.v., hvis institutionen derved opnår
økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal
afhændes, hvis institutionen skifter pengeinstitut
eller ikke længere opnår den forudsatte fordel.«
14.
Efter § 11 indsættes i
kapitel 5:
Ȥ
11 a.
Uddannelses- og forskningsministeren
kan godkende, at uddannelsesinstitutioner som
Side
32
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0033.png
§ 12.
Ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser kan under iagttagelse
af bindende internationale bestemmelser
fastsætte regler om
særskilt indtægtsdækket virksomhed udbyder
martime uddannelser i udlandet, som
institutionen efter denne lov kan godkendes til
at udbyde i Danmark.
Stk. 2.
Godkendelse kan kun gives, hvis
Danmark Akkrediteringsinstitution har
akkrediteret udbuddet eller institutionen
positivt.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren
kan, når forhold ved udbud i udlandet
nødvendiggør det, beslutte at fravige
bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør
heraf.
Stk. 4.
Uddannelses- og forskningsministeren
kan fastsætte regler om udbud i udlandet,
herunder om gebyr for behandling af ansøgning
om godkendelse af udbud, deltagerbetaling og
gennemførelse af udbuddet gennem et selskab
med begrænset hæftelse og om, at studerende på
udbud i udlandet ikke indgår i
uddannelsesinstitutionens tilskudsgrundlag.
§ 11 b.
Uddannelses- og forskningsministerens
udgifter i forbindelse med godkendelse af
uddannelser i udlandet (audit) betales af den,
der har fremsat anmodningen om godkendelse.
§ 11 c.
Institutioner, der udbyder videregående
maritime uddannelser, skal tilrettelægge den
enkelte uddannelse således, at den studerende
inden for den normerede studietid har mulighed
for at gennemføre dele af uddannelsen i
udlandet.
§ 11 d.
En institution kan efter aftale med en
eller flere udenlandske institutioner tilrettelægge
den enkelte uddannelse således, at dele af
uddannelsen kan gennemføres ved anerkendte
udenlandske institutioner.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren
kan fastsætte regler om de aftaler, som
institutionen kan indgå efter stk. 1.
§ 11 e.
Uddannelses- og forskningsministeren
kan tilrettelægge den enkelte uddannelse
således, at dele af uddannelsen skal
gennemføres ved en eller flere anerkendte
udenlandske institutioner.«
15.
I
§ 12, stk. 1, nr. 5,
ændres »§ 3, stk. 1« til:
»§ 12 a, stk. 1«.
Side
33
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0034.png
1)
2)
3)
4)
5) kriterier for udvælgelse af talentfulde
studerende og talentfulde elever, der kan deltage
i ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. § 3, stk. 1, og
om udstedelse af eksamensbeviser, der kan
påføres udmærkelse og anerkendelse, og
§ 12.
Ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser kan under iagttagelse
af bindende internationale bestemmelser
fastsætte regler om
1)
2)
3)
4)
5)
6) udbud af enkeltfag, herunder om kriterier for
udvælgelse af talentfulde elever, der kan deltage
i enkeltfag, jf. § 3, stk. 2.
16.
I
§ 12, stk. 1, nr. 6,
ændres »§ 3, stk. 2« til:
»§ 12 a, stk. 2«.
17.
Efter § 12 indsættes:
Ȥ 12 a.
Uddannelsesinstitutionen kan udbyde
ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde
studerende, der er optaget på en videregående
maritim uddannelse omfattet af denne lov.
Stk. 2.
Uddannelsesinstitutionen kan udbyde
enkeltfag fra en maritim uddannelse til
talentfulde elever på andre ungdomsuddannelser
end dem, der er omfattet af denne lov.
§ 12 b.
Uddannelses- og forskningsministeren
kan fastsætte antallet af studiepladser for
uddannelser omfattet af denne lov.«
18.
Efter § 20 indsættes i
kapitel 7:
Ȥ 20 a.
Uddannelses- og forskningsministeren
kan fastsætte regler om betaling af gebyr i
forbindelse med udstedelse af genparter af
eksamensbeviser.
§ 20 b.
Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte
regler om disciplinære foranstaltninger over for
elever og studerende.«
19.
I
§ 24
indsættes som
1. pkt.:
Ȥ
24.
De afgørelser, som institutionen træffer
efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør
af denne lov, kan indbringes for uddannelses-
§ 24.
Ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser kan fastsætte regler
om klageadgangen, herunder at afgørelser ikke
kan indbringes for højere administrativ
Side
34
af
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415385_0035.png
myndighed.
§ 5 a.
Uddannelses- og forskningsministeren
nedsætter et klagenævn, Kvalifikationsnævnet.
Stk. 2.
Stk. 3.
Personer med danske
uddannelseskvalifikationer, der har søgt
optagelse på, er optaget på eller er indskrevet
ved en uddannelse, der udbydes efter regler
fastsat af undervisningsministeren eller
kulturministeren, kan indbringe en institutions
afgørelse af, om kvalifikationerne kan erstatte
dele af den pågældende uddannelse, for
Kvalifikationsnævnet.
Stk. 4.
Stk. 5.
Stk. 6.
Stk. 7.
Stk. 8.
og forskningsministeren, når klagen vedrører
retlige spørgsmål.«
1. pkt. bliver herefter 2. pkt.
§2
I lov om vurdering af udenlandske
uddannelseskvalifikationer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 5 a, stk. 3 og 4,
indsættes efter
»undervisningsministeren«: », uddannelses- og
forskningsministeren«.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj 2015.
Stk. 2.
§ 1, nr. 19, og § 2 har virkning for klager,
der modtages efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Klager over uddannelsesinstitutionernes
afgørelser om merit, der er under behandling
eller modtaget i Styrelsen for Videregående
Uddannelser før lovens ikrafttræden, afgøres af
styrelsen.
Stk. 4.
Bekendtgørelser udstedt i medfør af lov
om maritime uddannelser forbliver i kraft indtil
de ophæves eller ændres.
Side
35
af
35