PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 25
Offentligt

Vi mene

er: Dimen

nsionerin

ngsmode llen er fo

or simpel

Uddannelse

esministeren

n præsentere

ede onsdag d

den 24. septe

ember den videregående

uddannelse

essektor for s

sit udspil om

dimensione

ering af udda

annelser, som

m efter minis

ste‐

riets beregn

ninger havde

e en betydelig overledigh

hed målt på d

dimittendled

digheden 9 ‐ 18

måneder ef

fter dimission

Erhvervsaka

ademierne e

er gennem de

e seneste år blevet tilsky

yndet til at bidrage til, at

regeringens

s ambition om at give 60 % af en årga

ang en videregående udd

dannelse opn

nås,

således at flere får en uddannelse re

ettet mod de

en private se

ektor. Dimensioneringstillta‐

get er et plu

udseligt opgø

ør med denn

ne linje, som vil indebære

e en reduktio

on af erhverv

vs‐

akademisek

ktorens optag med omkring 1500 pla dser i forhol

ld til 2014‐op

ptaget.

ademisektoren støtter im

midlertid udd

dannelsesministerens int

tention om a

Erhvervsaka

sikre, at den

n videregåen

nde uddanne

elsessektor s kal uddanne

e til job og ikk

ke til arbejds

s‐

løshed. Sekt

toren bakker derfor i udg

gangspunkte

et op om min

nisterens dim

mensionering

gs‐

model.

Modellen har imidlertid

d nogle, må v

vi antage, utiilsigtede kon

nsekvenser fo

or aftagerne af

erhvervsaka

ademiernes dimittender,

, idet man m

må imødese, a

at dele af det dimension e‐

en‐

rede udbud

d ikke vil kunne imødekom

mme eftersp

pørgslen efte

er de pågældende dimitte

der på arbe

ejdsmarkedet

t. Sektoren s

skal derfor fo

oreslå, at mo

odellen forbe

edres kvantit

ta‐

tivt og kvalitativt.

Ministerie

ets model

Forslaget til

l dimensione

ering går i ko

orthed ud på,

, at man mål

ler overledig

ghed blandt

dimittender

r inden for uddannelsesg

grupper og re

educerer opt

taget på udd

dannelser ind

den‐

for disse gru

upper.

‐

Ove

erledighed er en ledighed

d, der på lan dsplan og sy

ystematisk ov

ver en 10‐åriig

per

riode ligger 2

2 procentpoint over den g

gennemsnitl

lige dimittendledighed fo

alle

e uddannelse

er.

‐

Udd

dannelsesgru

upper er grupper af udda

annelser, som

m regeringen

ns kvalitets‐ og

rele

evansudvalg mener, har e

et fælles arb

bejdsmarked.

7. oktober 2014

anske

Erhvervsakademier

anske

Erhvervsakademi

ier

Landemærket 5

119 København K

ww.dkea.dk

Michael Rugaard

Sekretariatschef

elefon: 2328154

E‐p

post: mr@dke

ea.dk

Side 1 af 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

‐

Optag er målt som det gennemsnitlige optag over en 5‐årig periode, sluttende med optaget i 2013.

Intet optag kan beskæres med mere end 30 % af 2013‐optaget.

Dimensioneringsmodellen er lavet som en ”one‐size‐fits‐all” på tværs af hele den videregående uddannel‐

sessektor uden hensyntagen til de forskelle, der er imellem de arbejdsmarkeder, sektorerne henvender sig

til og den tid, det almindeligvis måtte tage for forskellige typer af dimittender at finde beskæftigelse. Der‐

med bliver sektorerne i virkeligheden ikke stillet ens i modellen.

Erhvervsakademiernes uddannelser retter sig således mod det private arbejdsmarked, hvor 83 % af akade‐

miernes dimittender finder beskæftigelse. Det private arbejdsmarked reducerer og udvider sin arbejdsstyr‐

ke hurtigere end på det offentlige arbejdsmarked, hvor konjunkturudsving slår langsommere igennem.

Dette betyder, at historiske ledighedstal kan være misvisende i forhold til at beregne dimensioneringer for

erhvervsakademiernes dimittender. Dette er uheldigt, da Danmark nu står i udkanten af en lavkonjunktur

med tegn på vækst i beskæftigelsen.

En dimittend fra et erhvervsakademi er sandsynligvis kortere tid om at finde sit første job end andre. En

registerundersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at erhvervsakademiernes dimittender for 96 %’s ved‐

kommende har fundet sit første job inden for det første år efter dimission. Dette kan hænge sammen med

flere forhold. Erhvervsakademiernes uddannelser er professionsspecifikke, så det er er tydeligt, hvad man

får, og hvad man skal bruge dem til i erhvervslivet. Derudover finder mange dimittender arbejde der, hvor

de har afsluttet deres praktik. For andre typer af dimittender kan der gå længere tid.

Når dimittendledigheden i ministeriets model måles som et gennemsnit af fire nedslag 9 måneder efter

dimission, er der derfor en fare for, at det ikke er dimittendledigheden, der måles for så vidt angår dimit‐

tenderne fra erhvervsakademierne. På måletidspunktet kan de derfor meget vel allerede have haft deres

første job.

Erhvervsakademierne uddanner i høj grad til et regionalt eller lokalt arbejdsmarked. Det er derfor ikke hen‐

sigtsmæssigt at tage afsæt i nationale gennemsnit for ledighed.

Hvert enkelt akademi har fået en udmelding om, hvor mange studerende, der maksimalt må optages inden

for givne uddannelsesgrupper eller på konkrete uddannelser. Erhvervsakademierne har gennem de seneste

5 år øget udbuddet af uddannelser og optaget af studerende. I 2014 satte optaget igen rekord, og er‐

hvervsakademierne bar hele nettovæksten i den videregående uddannelsessektor. Men da optagsbe‐

grænsningerne beregnes med slutpunkt i 2013‐tallene, rammes erhvervsakademierne på den led hårdere

end de øvrige delsektorer. Overgrænsen på optagsreduktionerne bliver dermed oftest højere end de ud‐

meldte niveauer. På institutionsniveau bliver uddannelser eller uddannelsesgrupper beskåret med op til 65

Konsekvenser af dimensioneringsmodellen

Hvor dimensioneringsmodellen på en række områder kan sikre et bedre match mellem udbud af og efter‐

spørgsel efter dimittender fra de videregående uddannelser, kan den på andre områder få den modsatte

effekt.

Flaskehalse på arbejdsmarkedet

På de uddannelsesområder, hvor der er vækst i beskæftigelsen, og hvor ledigheden er faldende, må man

imødese flaskehalse på arbejdsmarkedet. Dette kan flere steder i landet blive tilfældet for datamatikere,

laboranter og designteknologer. Eksempelvist vil dimensioneringen af designteknologer i København inde‐

Side 2 af 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bære, at udbuddet af dimittender kommer til at ligge under den aktuelle efterspørgsel, og på IT‐området

udtrykkes der fra flere kanter stor bekymring over en kommende reduktion i udbuddet af dimittender med

korte eller mellemlange IT‐uddannelser.

Når erhvervslivets efterspørgsel i et givet område ikke kan imødekommes, vil det enten medføre flaske‐

halsproblemer eller alternativ lokalisering af nye produktionslinjer – muligvis uden for landets grænser. Det

bemærkes, at det samfundsøkonomisk alt andet lige vil være værre at uddanne en dimittend for lidt, end at

uddanne en for meget.

Dimensioneringen betyder lukning af uddannelsesudbud

Det forhold, at uddannelsesudbud beskæres med op til 50 % i forhold til 2014‐optaget vil betyde lukning af

flere mindre uddannelsesudbud. En række faglige miljøer går på tværs af uddannelsesudbud og kan kun

eksistere fagligt, fordi der er synergier imellem de beslægtede uddannelsesudbud.

Begrænsningen af optaget på de korte videregående uddannelser får desuden en afledt effekt på top op‐

bacheloruddannelserne. For eksempel forventer Erhvervsakademi Sydvest at lukke datamatiker og multi‐

mediedesign i Sønderborg, og optaget på designteknolog begrænses. Det får som konsekvens, at der ikke

vil være et fagligt miljø eller kritisk masse til at opretholde top op‐uddannelsen i design og business. I alt

risikerer halvdelen af erhvervsakademiets uddannelser at lukke i Sønderborg. Det vil få stor betydning for

det lokale erhvervsliv og deres mulighed for at ansætte kvalificeret arbejdskraft.

Dimensioneringen har således både et socialpolitisk og et regionalpolitisk perspektiv i tilgift til det uddan‐

nelsespolitiske. Det ser aktuelt ud til, at hensynene til social mobilitet og regionaludvikling modarbejdes af

dimensioneringstiltaget.

Mulige løsninger

De to største udfordringer ved dimensioneringsmodellen er:

1. At den alene tager afsæt i historiske ledighedsdata og ikke vægter aktuelle udviklinger i ledigheds‐

niveauerne.

2. At den skævvrider den geografiske fordeling af uddannelsespladser.

Intentionen om, at der ikke skal uddannes til arbejdsløshed, er vigtig og bør opretholdes. Derfor er det fort‐

sat relevant at matche udbuddet af dimittender med givne uddannelser med efterspørgslen, og så reducere

optaget tilsvarende. Ministeriets model kan derfor med fordel fastholdes, men suppleres med flere para‐

metre.

Vi foreslår, at loftet for dimensionering fastlægges som 70 % af optaget i 2014, som er det reale udgangs‐

punkt for alle uddannelsesinstitutioner. Vi foreslår derudover, at loftet også skal gælde på institutionsni‐

veau inden for en uddannelse eller uddannelsesgruppe.

Vi foreslår endvidere, at ministeriet modererer dimensioneringsmodellen således, at det sikres, at der ikke

lokalt/regionalt bliver et underudbud af dimittender med erhvervsrelevante uddannelser.

Side 3 af 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette kunne f.eks. ske ved at lægge vægt på udviklingen i en uddannelse eller et uddannelsesområdes le‐

dighed. Hvis ledigheden for en given uddannelse eller uddannelsesgruppe på et givent erhvervsakademi,

hvor overledigheden ikke er markant, over de sidste tre år således er faldende, så kunne uddannelsen eller

uddannelsesområdet dimensioneres ved at fastfryse optaget til optagelsesniveauet for 2014 og lade dette

være gældende i tre år.

Det kunne være relevant at se på andre parametre også, men dimensionering gennem fastfrysning af op‐

tagsniveauet for 2014 vil i mange henseender være hensigtsmæssig.

Side 4 af 4