PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 21
Offentligt

Notat

Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne

Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale

Styrelsen for Forskning og Innovation (FI)

har fået foretaget en særkørsel på Danmarks

Statistiks registerbaserede

iværksætterdata-

base,

der giver et hidtil ukendt indblik i ly-

sten til at starte egen virksomhed blandt

danske studerende og nyuddannede på ba-

chelor- og kandidatniveau (inkl. ph.d’ere)

ved de danske universiteter. Det har været

muligt at følge aktiviteten blandt disse

uni-

versitetsiværksættere

frem til 2011, som på

nuværende tidspunkt er det nyeste år i stati-

stikken.

Iværksætteaktiviteten er steget med

43 pct. på 11 år blandt universiteternes

studerende og nyuddannede

Antal

400

300

200

100

2001

I alt

Studerende

Nyudd. kandidatniveau

Nyudd. bachelorniveau

17. september 2014

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Kontoret for innovationspolitik

Bredgade 40

1260 København K

Tel.

3544 6200

Fax

3544 6201

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

1991 8440

2006

2011

Kilde: Særkørsel på registerdata af Danmarks Statistik

Lysten til at starte egen virksomhed lever på de danske universiteter –

og er tiltaget.

Iværksætteraktiviteten blandt studerende og nyuddannede på ba-

chelor- og kandidatniveau er samlet steget med 43 pct. fra 2001 til 2011. Den sam-

lede udvikling samt udviklingen for hver af de tre uddannelsesgrupper (studerende,

nyuddannede på kandidatniveau og nyuddannede på bachelorniveau) er vist i figu-

ren ovenfor. Til grund for den totale stigning ligger kraftig fremgang i aktiviteten

blandt

nyuddannede på kandidatniveau

(3/4 af stigningen). Deres aktivitet er

steget med 159 pct.

Væksten i iværksætteraktiviteten hos nyuddannede på

Udvikling i andelen af

kandidatniveau er tre gange så høj som væksten i antal-

kvindelige iværksættere fra

universiteterne (i pct.)

let af nyuddannede på kandidatniveau, og derfor er flere

nyuddannede kandidater kun i begrænset omfang for-

klaringen på den markante stigning i iværksætteraktivi-

teten blandt nyuddannede på kandidatniveau. Stignin-

gen er i overvejende grad foranlediget af stigende iværk-

2001

2011

Nyudd. på kandidatniveau I alt

sættertendens.

Note: Figuren viser kvinders andel af

universitetsiværksætteraktivitet for

hhv. nyudd. på kandidatniveau alene og

for alle (i alt).

Kilde: Egne beregninger på særkørsel

på registerdata af Danmarks Statistik

Sagsbehandler

Henrik Barslund Fosse

Tel.

72318267

Mail

[email protected]

Ref.-nr.

14/016706-02

Nyuddannede på bachelorniveau bidrager med knap ¼

af den totale stigning i aktiviteten på de samlede 43 pct.

Antal årsværk beskæftiget i

universitetsiværksættervirk-

somheder (2004-2011) tre år

efter opstart i 2001-2008

Antal årsværk

De studerendes aktivitet udgjorde i 2011 stadig den stør-

ste del af totalaktiviteten, men niveauet var det samme i

2011 som i 2001. Dermed har studerendes iværksætter-

aktivitet ikke bidraget til den totale stigning fra 2001 til

2011.

Kvindelige iværksættere har også vundet indpas i

statistikken, således at

hver anden nyuddannet

universitetsiværksætter på kandidatniveau er

kvinde.

600

400

200

2004 2006 2008 2010

Kilde: Egne beregninger på særkørsel

på registerdata af Danmarks Statistik

Iværksætterne er inddelt i tre grupper: 1) Indskrevne studerende, 2) nyuddannede på kan-

didatniveau (inkl. ph.d.’ere), som ikke indskrives på ny uddannelse og starter egen virksom-

hed indenfor to år efter endt uddannelse, og 3) nyuddannede på bachelorniveau, som ikke

indskrives på ny uddannelse og starter egen virksomhed indenfor to år.

Ph.d.’ere er for lille en gruppe til at beskrive selvstændigt og er derfor inkluderet i gruppen

med nyuddannede på kandidatniveau.

Side

1/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I den 11 år lange periode fra 2001 til 2011 etablerede studerende og nyuddannede

på bachelor- og kandidatniveau knap

4.000 virksomheder,

hvoraf knap halvde-

len af hver årgang fortsat eksisterede tre år senere.

Hver årgang i perioden 2001-

2008 beskæftigede tre år efter opstart gennemsnitligt omkring 400 årsværk, i alt

mere end

3.000 årsværk

fra 2004 til 2011.

Fokus på iværksætteri i universitetsmiljøerne har hovedsagelig været på forskeres

etablering af virksomheder, som udspringer af forskning på universiteterne - de

såkaldte

spinouts.

Derfor er det ny statistik, der belyser, i hvilket omfang den

viden, som studerende tilegner sig fra forskerne på universiteterne, kan finde tidlig

vej ud i erhvervslivet gennem de studerendes iværksætteri og omsættes til direkte

og synlig værdi for samfundet.

Tabel 1

Aktivitet og vækst blandt overlevende iværksættervirksomheder

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Gennemsnitlig aktivitet et år efter opstart for virksomheder startet mellem 2001 og 2008

Antal

iværksættere

Gennemsnitlig

beskæftigelse

(årsværk)

Tal angivet i antal

Gennemsnitlig

omsætning

Gennemsnitlig

værditilvækst

Tal angivet i kr.

Værditilvækst

per årsværk

(vægtet gns.)

UNI

AAU

CBS

DTU

ITU

RUC

SDU

EJ UNI

Øvrige

1.220

303

161

386

932

63.917

2,4

2,1

2,2

2,7

1,9

2,1

2,3

2,2

2,1

2,2

2,5

2.072.717

2.234.861

2.149.554

2.720.680

1.402.054

1.632.786

2.019.859

1.856.468

1.738.612

2.377.069

2.895.787

737.482

842.917

656.706

833.280

621.757

803.714

779.966

798.170

582.836

725.570

869.110

313.906

366.486

273.627

347.200

327.240

382.721

311.986

347.031

264.925

329.805

347.644

Årlige vækstrater i pct. (annualiserede) fra år 1 til og med år 3 efter opstart

Værditilvækst

per årsværk

Beskæftigelse

Omsætning

Vækstrater angivet i pct.

UNI

EJ UNI

Øvrige

5,2

3,3

4,2

7,8

10,4

5,0

6,8

-3,3

-0,1

Note: Antallet af virksomheder afspejler antallet af virksomheder, som overlever på treårssigt.

EJ UNI

omfatter opstar-

tede virksomheder af iværksættere med tilknytning til andre videregående uddannelsesinstitutioner, som tilbyder

uddannelse på bachelor- og/eller kandidatniveau.

Øvrige

omfatter alle andre iværksættere uden for UNI- og EJ UNI-

kategorierne i Danmark. Økonomiske nøgletal dækker kun de private byerhverv (72 pct. af virksomhederne).

Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovations egne beregninger på særkørsel på registerdata fra Danmarks Statistik.

Fra det første hele år efter etableringsåret til og med det tredje leveår

voksede universitetsiværksættervirksomhedernes beskæftigelse i gen-

Målt på virksomheder startet senest i 2008 for at kunne observere dem tre år frem.

Side

2/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nemsnit hurtigere

end gennemsnittet af alle andre former for iværksættervirk-

somheder startet i perioden 2001-2008. Hvor iværksættervirksomheder generelt i

gennemsnit ikke har formået at skabe produktivitetsfremgang,

er produktivite-

ten vokset med knap 7 pct. per år

i universitetsiværksættervirksomhederne.

Væksten overgår øvrige iværksættere

Tabel 1 viser antallet af virksomheder, som overlever de første tre leveår, deres

gennemsnitlige beskæftigelse, omsætning, værditilvækst og værditilvækst per års-

værk (arbejdskraftproduktivitet)

Et år efter opstart adskiller universitetsiværksættervirksomhederne sig ikke vold-

somt fra øvrige former for iværksættervirksomheder. Der er tale om virksomheder,

som i gennemsnit starter med to-tre årsværk og en omsætning to-tre mio. kr. (se

Tabel 1, side 2).

Med undtagelse af Aarhus Universitet (AU) og Syddansk Univer-

sitet (SDU), svinger værditilvæksten per årsværk (arbejdskraftsproduktiviteten) i et

spænd på ±10 pct. af niveauet for

øvrige iværksættere

i kalenderåret efter opstart.

Derudover har DTU-iværksættere færrest ansatte et år efter opstart, mens CBS-

iværksættere har flest. Omsætningen er højest for

øvrige iværksættere.

I væksttermer adskiller universitetsiværksættervirksomhederne sig markant fra

øvrige iværksættervirksomheder. Målt på

vækst i beskæftigelse, produktivitet

og omsætning

fra første til tredje år efter opstart, voksede universitetsiværksæt-

terne (UNI) hurtigere end

øvrige iværksættere.

De formåede at skabe højere be-

skæftigelses- og omsætningsvækst og samtidig øge værditilvæksten så markant, at

det ledte til et løft i produktiviteten på knap 7 pct. om året. Øvrige iværksættervirk-

somheder oplevede nulvækst i produktiviteten.

Branchefordelingen (branche 19) af iværksættervirksomhederne i Tabel 2 viser, at

vi primært finder virksomhederne indenfor servicefagene under

Rådgivning og

videnservice

Information og kommunikation

samt, for nyuddannede på kandi-

datniveau,

Social og Sundhed.

Alle brancher er forbundet med intensiv brug af

højtuddannede på bachelor- og kandidatniveau.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Beskæftigelsestallene dækker alle virksomhederne, men økonomiske nøgletal findes kun

for et udpluk af virksomhederne i de private byerhverv. Væksttallene er inflationskorrigere-

de, øvrige tal er nominelle gennemsnit.

For en nærmere beskrivelse af grupperingen af iværksættere, se sidste afsnit i dette notat.

Branchekoden er kun retningsvisende, fordi den kun fortæller, hvilken aktivitet på detalje-

ret niveau (ca. 700 mulige kategorier), som en virksomhed har sin største aktivitet indenfor.

Denne allokering skal være konsistent på aggregeret niveau (som herover branche 19-

niveau). Se

www.dst.dk/db07.

Side

3/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2

De mest almindelige brancher for nyregistrerede universitetsiværk-

sættervirksomheder – opgjort separat for hver af uddannelsesgrup-

perne (hver gruppes brancheallokering summer til 100 pct.)

Andel

Studerende på universiteterne

(ikke færdiguddannet)

Rådgivning og videnservice

Information og kommunikation

Hoteller og restauranter

Handel

Nyuddannede på bachelorniveau

Undervisning

Rådgivning og videnservice

Ejendomshandel og udlejning

Vandforsyning og renovation

Nyuddannede på kandidatniveau

(inkl. ph.d.)

Rådgivning og videnservice

Social og sundhed

Information og kommunikation

Kultur og fritid

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Note: Tallene er opgjort for alle videregående uddannelsesinstitutioner, som tilbyder uddannelse på bachelor- og

kandidatniveau. For gruppen studerende udgør universiteternes studenteriværksætteri 75 pct., bachelorernes 25 pct.

og for kandidatniveau over 90 pct. af aktiviteten.

Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovations egne beregninger på særkørsel på registerdata fra Danmarks Statistik.

Iværksætteraktiviteter på universiteterne er gennem 00’erne steget

med 43 pct.

I 2001 startede 268 studerende og nyuddannede på bachelor og kandidatniveau fra

de otte universiteter virksomheder op. I 2011 var tallet steget med 43 pct. til 383.

De årlige aktivitetsniveauer toppede i opsvingsårene 2005-2008, særligt med bi-

drag fra studerende ved Københavns Universitet (KU) og AU.

Figur 1

Samlet iværksætteraktivitet blandt studerende og nyuddannede på

bachelor- og kandidatniveau fra landets otte universiteter

Total aktivitet i antal (lodret akse) mellem 2001

og 2011. Hvert universitets andel i pct. af total-

aktiviteten er angivet over søjlerne

Årlig aktivitet i antal for hvert universitet

1200

1000

800

600

400

200

160

140

120

100

2001

2004

2007

2010

CBS

AAU

SDU

DTU

ITU

KU AU CBS AAU SDU DTU RU ITU

Note: Figuren viser antallet af årlige registreringer af studerende og nyuddannede (bachelor- og kandidatniveau), der

startede egen virksomhed. Figuren til venstre viser en summering af de årlige registreringer mellem 2001 og 2011. Til

højre er vist udviklingen i de årlige tal.

Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovations egne beregninger på særkørsel på registerdata fra Danmarks Statistik.

Side

4/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1 viser det samlede antal iværksættere, der startede nye virksomheder som

studerende eller nyuddannede på bachelor- og kandidatniveau mellem 2001 og

2011. Venstre figur viser en summering for alle årene, mens højre figur viser de

årlige aktivitetsniveauer for hvert universitet. I den summerede figur (tv) angiver

tallene over hver søjle det pågældende universitets procentandel af det samlede

antal universitetsiværksættere.

Som nævnt i indledningen er det en kraftig stigning i iværksætteraktiviteten blandt

nyuddannede på kandidatniveau, som driver den totale stigning i universi-

tetsiværksætteri fra 2001 til 2011 på 43 pct. I perioden er Danmark årligt blevet

tilført et stigende antal nyuddannede på kandidatniveau. Figur 2 viser udviklingen i

aktiviteten for nyuddannede på kandidatniveau sammenholdt med udviklingen i

den generelle iværksætteraktivitet og stigningen i antallet af nyuddannede på kan-

didatniveau.

Figur 2

Iværksætteri blandt nyuddannede på kandidatniveau fra landets otte

universiteter: Faktisk udvikling og udvikling relativt til den generelle

udvikling i iværksætteri for alle danske iværksættere, 2007=indeks

100

Styrelsen for Forskning og

Innovation

160

140

120

100

2001

2003

2005

2007

2009

2011

Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovations egne beregninger på særkørsel på registerdata fra Danmarks Statistik

samt Styrelsen for Videregående Uddannelsers udtræk af kandidatproduktion fra Danmarks Statistiks registre.

Antal dimitender på

kandidatniveau

Iværksætteraktivitet for nyudd. på

kandidatniveau i forhold til total

iværksætteraktivitet

Faktisk udvikling i iværksætteraktivitet for nyudd.

på kandidatniveau

Fra 2001 til 2011 er iværksætteraktiviteten blandt nyuddannede på kandidatniveau

steget med 159 pct. I samme periode er antallet af nyuddannede på kandidatniveau

vokset med 54 pct. Et skøn for bidraget til stigningen i gruppens iværksætteraktivi-

tet fra flere nyuddannede på kandidatniveau (og dermed potentielt flere iværksæt-

tere) udgør ca. en tredjedel. Derfor peger den kraftige stigning på et markant,

strukturelt løft i denne gruppes iværksætteraktivitet. Dertil understreger udviklin-

gen relativt til udviklingen for alle iværksættervirksomheder i Danmark et struktu-

relt løfte.

Iværksættere fra KU og AU har startet hver anden iværksættervirk-

somhed mellem 2001 og 2011, men iværksætterfrekvensen ved CBS,

DTU og ITU har været højere - især blandt studerende (Figur 3)

Figur 3 viser frekvensen af studerende og nyuddannede fra de otte universiteter i

Danmark, der starter egen virksomhed. Alle frekvenser er opgjort relativt til KU

(indeks=100). Frekvensen er beregnet på perioden 2007-2011. For alle tre grupper

samlet (studerende plus nyuddannede på bachelor- og kandidatniveau) er frekven-

Side

5/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sen beregnet i forhold til antal indskrevne studerende. Frekvensen for nyuddanne-

de på kandidatniveau er beregnet på grundlag af kandidatproduktionen.

Iværksættere med tilknytning til KU (29 pct.) og AU (22 pct.), de to største univer-

siteter i Danmark, stod bag hver anden nystartede virksomhed i perioden 2001-

2011 (se Figur 1, tv.).

Figur 3

Sammenligning af iværksætterfrekvenser på tværs af universiteterne.

Tal for 2007-2011

350

300

250

200

150

100

KU AU CBS AAU RU DTU SDU ITU

Frekvenser for studerende

samt nyudd. på bachelor- og

kandidatniveau i alt

(KU=indeks 100)

350

300

250

200

150

100

Frekvenser for nyudd. på

kandidatniveau

(KU=indeks 100)

Styrelsen for Forskning og

Innovation

KU AU CBS AAU RU DTU SDU ITU

Note: Figuren sammenligner universiteternes gennemsnitlige iværksætterfrekvenser i perioden 2007-2011. Tallene er

opgjort relativt til KU, som har indeks 100. KU har flest iværksættere totalt og er derfor valgt som referencepunkt for at

minimere den relative måleusikkerhed. Således vurderes ITU-frekvenserne (små tal på lille grundlag) at være forbun-

det med større måleusikkerhed end fx AU-, KU- og CBS-frekvenser.

Frekvenserne i venstre figur vedrører aktivitet for studerende og nyuddannede på bachelor- og kandidatniveau. De er

beregnet som antallet af iværksættere divideret med antal indskrevne studerende. Frekvenserne i højre figur vedrører

aktiviteten blandt nyuddannede på kandidatniveau beregnet som antallet af iværksættere divideret med kandidatpro-

duktionen.

Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovations egne beregninger på særkørsel på registerdata fra Danmarks Statistik

samt universiteternes statistiske beredeskab.

Især under højkonjunkturen i 2005 til 2008 var virksomhedsregistreringsaktivite-

ten høj blandt iværksættere med tilknytning til landets to største universiteter. En

vigtig årsag til de to universiteters dominans i totalen er deres store antal indskrev-

ne studerende. Ser vi i stedet på antal iværksættervirksomheder per studerende (tal

fra 2007-2011), så er frekvensen af det samlede iværksætteri blandt studerende og

nyuddannede mellem halvanden og tre gange så høj på ITU (hhv. studerende og

nyuddannede på kandidatniveau) som på KU og AU.

Frekvensen af iværksætteri er også højere på Copenhagen Business School (CBS)

og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (se Figur 3, tv), men det skyldes høj akti-

vitet blandt studerende. Aktiviteten for deres nyuddannede på kandidatniveau er

derimod relativt lavere end KU’s nyuddannede på kandidatniveau (se Figur 3, th).

Forskellene i iværksætterfrekvens for studerende og nyuddannede på tværs af uni-

versiteterne indikerer, at formålet med virksomhedsregistrering og vurderingen af

perspektiverne for en fremtid som iværksætter varierer på tværs af uddannelses-

retningerne. En mulig forklaring på den relativt lave iværksætteraktivitet for nyud-

dannede på kandidatniveau fra CBS sammenlignet med deres medstuderendes

relativt høje aktivitet kan være, at de starter servicevirksomheder, som har for-

holdsvis lave adgangsbarrierer med lavt kapitalbehov, og derfor er det nemmere at

opstarte og nedlukke. Samtidig kan nyuddannede på kandidatniveau fra CBS vægte

Side

6/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ansættelse og karrieremuligheder i det etablerede erhvervsliv højere.

Nyuddanne-

de fra ITU på kandidatniveau lader til nemmere at omsætte ide til virksomhed med

spidskompetencer inden for IT. Adgangsbarrierer på linje med ovennævnte for

CBS-iværksættere kan også være forklaringer.

Tabel 3

Virksomheder startet i perioden 2001-2008, som overlever de første tre

år efter opstart – opgjort efter iværksætteres tilknytning til universite-

ter

Antal virk-

somheder-

ved opstart

Antal årsværk i alt for virk-

somheder, der lever mindst

tre år

+1år

+3 år

- - - antal - - -

2.754

888

667

435

171

204

195

125

3.040

926

697

483

234

233

242

143

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Overlevende

andele

+1 år +3 år

- - - pct. - - -

Universiteter

I alt (UNI)

CBS

DTU

AAU

SDU

RUC

ITU

- antal -

2.826

866

626

394

235

234

205

184

Virksomheder startet af iværksættere uden tilknytning til universiteterne

EJ UNI

Øvrige

1.804

135.577

1.398

186.106

1.491

201.614

Note: Tallene dækker al iværksætteraktivitet blandt studerende og nyuddannede på bachelor og kandidatniveau.

Tabellen viser iværksætteraktiviteten mellem 2001 (første år i data) og 2008 (tre år før seneste år, 2011, i data).

EJ UNI

omfatter opstartede virksomheder af iværksættere med tilknytning til andre videregående uddannelsesinstitu-

tioner, som tilbyder uddannelse på bachelor- og/eller kandidatniveau.

Øvrige

omfatter alle andre iværksættere uden

for UNI- og EJ UNI-kategorierne i Danmark.

Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovations egne beregninger på særkørsel på registerdata fra Danmarks Statistik.

Universitetsstuderende og -kandidater startede knap 4.000 virksom-

heder mellem 2001 og 2011, og hver årgang sikrede tre år efter opstart

omkring 400 årsværks beskæftigelse

Fra 2001 til 2011 registrerede studerende og nyuddannede på bachelor- og kandi-

datniveau fra landets otte universiteter knap 4.000 iværksættervirksomheder med

reel aktivitet.

Det svarer til omtrent 2 pct. af alle nyregistrerede virksomheder i

perioden.

CEBR-analysen ”Arbejdsmarkedssituation for dimittender fra CBS”, 2013, peger på, at

CBS-studerende på to parametre, løn og stillingsansvar, klarer sig signifikant bedre end

sammenlignelige kandidater fra andre universiteter: De har udsigt til højere løn og ender

oftere i lederstillinger. Ud fra en cost-benifit-tilgang til karrierevalg kan det veje relativt

tungt overfor en mere usikker fremtid som iværksætter.

Der har i perioden været fusioner af en del selvstændige institutioner. Dette er der taget

højde for, således at tidligere selvstændige institutioner i perioden 2001-2011 tælles under

det universitet, som de er blevet sammenlagt på et givent tidspunkt mellem 2001 og i dag.

Side

7/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tre år efter opstart var knap halvdelen af virksomhederne fortsat aktive og sørgede

i perioden 2001-2008 for beskæftigelse til 3040 årsværk eller 380 årsværk per

iværksætterårgang. Dermed beskæftigede tre år gamle iværksættervirksomheder

mindst 380 mennesker på fuldtid eller deltid om året.

Universitetsiværksættervirksomheder lukker oftere end andre iværk-

sættere kort efter opstart

Figur 4 viser grafisk overlevelsesmønstre for tre grupper af iværksættervirksomhe-

der:

Universitetsiværksættere (UNI), Iværksættere fra andre videregående ud-

dannelsesinstitutioner (EJ UNI)

samt

Øvrige iværksættere.

Grafen viser, at årsagen til lavere overlevelsesgrad tre år efter opstart hovedsageligt

er, at universitetsiværksættere (UNI) især nedlægger cvr-nummeret oftere allerede

et år efter opstart. Fra et til tre år efter opstart falder yderligere 20 pct. af det op-

rindelige antal startede virksomheder fra inden for alle grupper.

Årsagen kan være, at igangværende studerende, som udgør omkring 70 pct. af

iværksætterne på universiteterne (resten er nyuddannede), oftere opretter virk-

somhed med kortsigtet formål. Det kan fx være ad hoc arbejde som eksternt ansat

for en eller flere virksomheder (fx oversættelse, undervisning eller analyse), hvor-

imod andre iværksættere oftere kan have en mere langsigtet strategi med virksom-

hedsopstarten.

Figur 4

Overlevelsesmønstre for iværksættervirksomheder

(overlevende cvr-numre)

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Pct. af

oprindelig

population

100

Opstart

Øvrige

+1 år

EJ UNI

+3 år

UNI

Note: Usikkerhed: Der er ikke taget højde for, at virksomheder kan skifte cvr-nummer.

EJ UNI

omfatter opstartede

virksomheder af iværksættere med tilknytning til andre videregående uddannelsesinstitutioner, som tilbyder uddan-

nelse på bachelor- og/eller kandidatniveau.

Øvrige

omfatter alle andre iværksættere uden for UNI- og EJ UNI-

kategorierne i Danmark.

Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovations egne beregninger på særkørsel på registerdata fra Danmarks Statistik.

Det betyder, at fx aktiviteter fra studerende og kandidater fra Ingeniørhøjskolen i Århus

optræder under AU, fordi institutionerne fusionerede i 2012, selvom de ikke var det i 2001-

2011.

Usikkerhed: Vi kender ikke årsagen til at cvr-numre nedlægges. Det behøver ikke at betyde,

at virksomheden lukker. En virksomhed kan skifte cvr-nummer i visse tilfælde i forbindelse

med overgang til ny selskabsform, ved opkøb af virksomheden samt anden overdragelse. Vi

har i denne analyse ikke haft mulighed for at tage højde for dette.

Side

8/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Virksomheder behandlet i denne analyse og betydningen af diskreti-

onskrav

Vi fokuserer på virksomheder startet af iværksættere, som enten er studerende på

eller nyuddannede på bachelor- eller kandidatniveau inklusiv ph.d’ere fra landets

otte universiteter.

De nyuddannede tæller med, hvis de har startet virksomhed

indenfor to år efter dimittendåret. Vi benytter benævnelsen

universitetsiværk-

sætteri

om disse iværksættere og deres virksomheder.

Vi sammenligner universitetsiværksætterne med to referencegrupper:

EJ UNI

følger ovenstående kriterier og omfatter iværksættere med tilknyt-

ning til andre videregående uddannelsesinstitutioner, som tilbyder uddan-

nelser på bachelor- og kandidatniveau. Disse virksomheder udgør godt 1

pct. af alle iværksættervirksomheder.

Øvrige

omfatter alle andre iværksættervirksomheder. Det vil sige uanset fx

uddannelsesbaggrund eller tidspunkt for fuldført uddannelse. Disse virk-

somheder udgør knap 97 pct. af alle iværksættervirksomheder.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Den største udfordring i beskrivelsen af virksomhederne er at opretholde register-

statistikkens diskretionskrav, som sikrer personer og virksomheder anonymitet.

Ser vi på den typiske overlevende iværksættervirksomhed (medianvirksomheden)

tre år efter start, har den ét årsværk ansat, som næsten med sikkerhed er iværksæt-

teren selv. Den gennemsnitlige virksomhed har derimod knap tre årsværk ansat,

hvilket afspejler, at blandt de overlevende virksomheder er der en lille kerne af

virksomheder, som ansætter betydeligt flere end knap tre årsværk. Af denne årsag

samt på grund af tilfælde med få observationer for de enkelte år, anvender vi flere

steder data samlet over hele perioden 2001-2011.

Ph.d.’ere er for lille en gruppe til at optræde selvstændigt, da den vil blive ramt af anonymi-

tetskravet for undersøgte individer og virksomheder i Danmarks Statistiks registerdata.

Iværksætterdatabasen medtager nystartede virksomheder med et minimumskrav til akti-

vitet (se

www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/106175)

Side

9/9