FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 189: Kopi af Beretning nr. 12 om opfølgning på Præsidiets konference om arbejdet i Folketingets udvalg samt brev fra Folketingets Formand til MF Esben Lunde Larsen og MF Jeppe Bruus om embedsmænds deltagelse i høringer og ekspertmøder

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 189
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2014-15

Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 6. maj 2015

Beretning

om opfølgning på Præsidiets konference om arbejdet i Folketingets udvalg

1. Indledning

Folketingets Præsidium afholdt den 4. februar 2015 en

konference om arbejdet i Folketingets udvalg.

Formålet med konferencen var at belyse og drøfte, hvor-

dan Folketinget kan styrke udvalgene som fora for folke-

tingsmedlemmernes arbejde, og hvordan udvalgene kan

komme til at spille en større rolle som initiativtagere til ny

lovgivning, som fora for politikudvikling og i udøvelsen af

kontrol med regeringen. Udover folketingsmedlemmer og

repræsentanter fra regeringen deltog bl.a. eksperter og re-

præsentanter fra medier og interesseorganisationer i konfe-

rencen.

Drøftelserne på konferencen fandt sted i fire arbejdsgrup-

per med afsæt i en række indledende oplæg. Afslutningsvis

blev arbejdsgruppernes drøftelser præsenteret i plenum,

hvorefter Folketingets formand opsummerede drøftelserne.

Interesserede borgere kunne i en periode bidrage via Face-

book. Referatet fra plenumdrøftelserne er omdelt som UFO

alm. del – bilag 35.

Konferencen mundede ud i en række konkrete forslag, der

er opsummeret i denne beretning. Forslagene indikerer sam-

let et ønske om, at udvalgene i højere grad former rammen

for deres arbejde og sætter dagsordener.

Folketingets Præsidium og Udvalget for Forretningsorde-

nen har drøftet de input og forslag, der blev fremsat under

konferencen.

Beretningen opsummer resultaterne fra konferencen og

peger bl.a. på en række initiativer, der skal arbejdes videre

med.

2. Udvalgenes struktur

Antal udvalgsmedlemmer

På konferencen var der en drøftelse af, om en justering af

antallet af udvalgsmedlemmer vil ændre på det forhold, at

der generelt er stor forskel på antallet af udvalgsmedlemmer

og det faktiske fremmøde til udvalgenes møder og øvrige

aktiviteter, herunder om en reduktion vil skabe større ejer-

skab til og ansvarsfølelse for udvalgsarbejdet og dermed

danne grundlag for en større kvalitet i udvalgsarbejdet.

Udvalget har drøftet dette spørgsmål.

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og

LA) finder ikke anledning til at ændre antallet af udvalgs-

medlemmer.

Et mindretal i udvalget (SF) ønsker at mindske antallet af

udvalgsmedlemmer fra de nuværende 29 til 17. Det sker så

godt som aldrig, at 29 medlemmer af et udvalg ønsker at

deltage i et udvalgsmøde, og SF ønsker derfor at reducere

antallet af udvalgsmedlemmer, så det kommer tættere på en

realistisk mødedeltagelse. Hvis et udvalgsmedlem ikke kan

møde frem, bør det fortsat stå frit for partiet at indskifte et

andet folketingsmedlem i udvalget.

Et andet mindretal i udvalget (LA) støtter ideen om at få

nedskaleret de stående udvalg, der med 29 faste medlemmer

er meget store i dag. Mindre udvalg vil i højere grad forplig-

te udvalgsmedlemmerne på udvalgsarbejdet.

Udvalgenes antal og sagsområder

Under konferencen blev det tilkendegivet, at der ikke var

ønske om at reducere antallet af udvalg, og at det er hen-

sigtsmæssigt, at udvalgsstrukturen som udgangspunkt af-

spejler regeringens struktur.

Udvalget henviser i den forbindelse til, at Folketinget med

vedtagelsen af beslutningsforslag nr. B 135 i foråret 2011

besluttede at udsætte nedsættelsen af udvalgene efter et ny-

valg, til regeringen har fastlagt antallet af ministerier og res-

sortfordelingen, således at udvalgenes ressort og antal even-

tuelt kan tilpasses ministeriernes ressort, dog med forbehold

for Folketingets suveræne ret til at beslutte udvalgsstruktu-

ren. Dette blev fulgt op efter valget i 2011, og udvalgenes

navne og sagsområder svarer herefter – med enkelte undta-

gelser – til ministeriernes.

Konferencen giver dermed ikke anledning til at foreslå

ændringer i antal udvalg og selve udvalgsstrukturen.

AX017558

FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 189: Kopi af Beretning nr. 12 om opfølgning på Præsidiets konference om arbejdet i Folketingets udvalg samt brev fra Folketingets Formand til MF Esben Lunde Larsen og MF Jeppe Bruus om embedsmænds deltagelse i høringer og ekspertmøder

Udvalgsformænd

Udvalgenes formænd har en væsentlig funktion i forhold

til at tilrettelægge udvalgsarbejdet og give de enkelte ud-

valgsmedlemmer mulighed for at udfolde det parlamentari-

ske arbejde i udvalgene. Derfor spiller udvalgsformændene

også en rolle i forhold til at sikre, at udvalgene agerer proak-

tivt og kan sætte dagsordener.

Udvalget opfordrer folketingsgrupperne til ved udpegning

af udvalgsformænd (og næstformænd) at klargøre for de på-

gældende, hvilke forventninger og krav der følger af hvervet

som udvalgsformænd. I den forbindelse kan der henvises til

Præsidiets vejledning til formænd for Folketingets stående

udvalg (2014), hvor udvalgsformandens rolle er nærmere

beskrevet i afsnit 2.

Udvalget har noteret sig, at Præsidiet har taget initiativ til

en gennemgang af introduktionen til nyvalgte udvalgsfor-

mænd samt den løbende rådgivning af og bistand til ud-

valgsformænd, så udvalgsformændene får det bedst mulige

grundlag for at udøve deres hverv og dermed bidrage til at

styrke udvalgene som fora for folketingsmedlemmernes ar-

bejde. Gennemgangen kan ligeledes inddrage vejledningen

og rådgivningen til nye udvalgsmedlemmer.

Der henvises i øvrigt til, at Folketinget med enstemmig

vedtagelse af beslutningsforslag nr. B 20 i dette folketingsår

har ændret forretningsordenen med virkning fra næste folke-

tingsvalg, således at fordelingen af udvalgsformandsposter

skal afspejle folketingsgruppernes (valggruppernes) størrel-

se. Den interne fordeling i en valggruppe af de valgte for-

mandsposter vil afhænge af aftaler internt i valggruppen.

Hurtigarbejdende underudvalg eller ad hoc-arbejdsgrupper

Som supplement til arbejdet i udvalgene kan et udvalg

vælge at etablere hurtigtarbejdende underudvalg eller ad

hoc-udvalg til undersøgelse af udvalgte konkrete problem-

stillinger. Der var på konferencen bred opbakning til brug af

hurtigtarbejdende underudvalg, hvis det sikres, at der er til-

strækkelige ressourcer til betjeningen, og at den opnåede vi-

den efterfølgende bredes ud til hele udvalget.

Erfaringerne vedrørende hurtigtarbejdende underudvalg er

baseret på de to parlamentariske arbejdsgrupper om datasik-

kerhed og medieetik/medieansvar, der blev nedsat under

henholdsvis Retsudvalget og Kulturudvalget som følge af

beretning nr. 3 af 3. juni 2014. Erfaringerne viser, at ar-

bejdsgrupperne fungerede godt, idet arbejdsformen fordrede

mere dybdegående og kvalificerede diskussioner. De gode

diskussioner byggede på et fælles vidensgrundlag, som med-

lemmerne havde opnået ved et stabilt fremmøde og ved et

koncentreret arbejde med henholdsvis høringer og ekspert-

møder. Der var tilfredshed med det tværpolitiske arbejde og

gode samarbejde internt i arbejdsgrupperne.

Udvalget opfordrer udvalgene til i konkrete relevante til-

fælde at overveje, om hurtigtarbejdende underudvalg eller

ad hoc-udvalg kan være et brugbart og konstruktivt instru-

ment.

3. Planlægning af lovgivningsarbejdet

På udvalgskonferencen blev det drøftet, hvordan udvalgs-

arbejdet kan tilrettelægges, så udvalgene har den fornødne

viden og er på forkant med lovgivning, som ligger længere

fremme i tiden end det aktuelle folketingsår.

Udvalget opfordrer de enkelte udvalg til regelmæssigt

bl.a. på baggrund af lovkataloget at drøfte og planlægge,

hvordan kommende lovgivning behandles på den mest hen-

sigtsmæssige måde. Det kan ske som led i udvalgenes gene-

relle langsigtede planlægning af kommende aktiviteter som

f.eks. høringer og studiebesøg.

4. Embedsmænds deltagelse i udvalgenes høringer og

ekspertmøder

En af konklusionerne fra konferencen var, at udvalgene i

højere grad skal fungere som fora for opbygning af viden

bl.a. ved at afholde høringer og ekspertmøder møder m.m.

Udvalget understreger vigtigheden af, at udvalgene har

mulighed for at afholde høringer og ekspertmøder med hen-

blik på at få ny viden om et emne inden for det enkelte ud-

valgs sagområde. Høringer og ekspertmøder er et vigtigt

parlamentarisk redskab, der kan være med til at kvalificere

udvalgenes arbejde og sikre, at den politiske debat foregår

på et aktuelt nuanceret vidensgrundlag.

Udvalget har noteret sig, at regeringen tidligere, jf. justits-

ministerens brev af 1. oktober 2014 til Folketingets for-

mand, har oplyst, at regeringen gerne bidrager til, at Folke-

tingets udvalg får aktuel og nuanceret viden om de emner,

som udvalgene beskæftiger sig med, herunder ved at lade

embedsmænd med særlig viden inden for de relevante områ-

der deltage i høringer m.v. Det blev samtidig tilkendegivet,

at regeringen har principielle betænkeligheder ved at lade

embedsmænd deltage i høringer m.v. i Folketinget. Det gæl-

der navnlig af hensyn til ikke at sløre ansvarsforholdene på

ministerområdet og af hensyn til ikke at sætte embedsmænd

i situationer, hvor de reelt varetager politikerroller.

Udvalget opfordrer regeringen og ministre til at udvise

fleksibilitet og imødekommenhed over for udvalgs ønsker

om, at relevante embedsmænd deltager i høringer og eks-

pertmøder og holder oplæg og svarer på spørgsmål af faktu-

el karakter – også uden at den pågældende minister er til ste-

de. Udvalget noterer sig, at embedsmænd i de seneste år har

deltaget i en række udvalgshøringer og ekspertmøder – uden

ministerens tilstedeværelse – med et godt udbytte for udval-

gene, og uden at dette har givet anledning til problemer.

Udvalget bemærker, at et udvalgs forespørgsel om em-

bedsmænds deltagelse i en udvalgshøring eller et ekspert-

møde skal ske via ministersekretariatet, at udvalgene bør re-

spektere, hvis en minister (undtagelsesvis) på grund af den

konkrete sags politiske karakter afviser at lade embedsmænd

deltage, og at udvalgsformanden skal sikre, at høringen eller

ekspertmødet bliver afviklet på en sådan måde, at embeds-

mænd ikke på nogen måde risikerer at blive inddraget i en

politisk drøftelse.

5. Udvalgenes evaluering af væsentlige love

Udvalget finder, at konferencen giver anledning til at op-

fordre udvalgene til at overveje, hvordan de kan påtage sig

et større ansvar for at overvåge, om væsentlig lovgivning ef-

terfølgende får de tilsigtede virkninger.

Udvalget har noteret sig, at Præsidiet vil udarbejde et ka-

talog over redskaber, som udvalgene kan benytte sig af, hvis

et udvalg i forbindelse med behandling af et lovforslag be-

slutter sig for at ville evaluere lovforslagets virkning, når lo-

ven har været gældende i en vis periode.

Kataloget skal beskrive fordele og ulemper ved de enkelte

redskaber. På baggrund af et sådant katalog kan det enkelte

udvalg overveje, hvilken form for evaluering det kan være

relevant at iværksætte i forhold til de enkelte lovforslag.

6. Politiske forlig

Politiske forlig mellem regeringen og Folketingets partier

er en væsentlig og uundgåelig del af politisk praksis. Politi-

ske forlig forudsætter lukkede processer, som afviger fra

den åbenhed, der præger og forudsættes af Folketingets be-

handling af lovforslag og andre sager. På konferencen drøf-

tedes bl.a., om det er muligt at stille den viden, som genere-

res i forlig, og som opfølgning på forlig til rådighed for ud-

valgene.

Udvalget opfordrer derfor regeringen til at drøfte, hvordan

og i hvilket omfang grundlaget for politiske forlig (analyser,

faktuelle notater og beregninger m.m.) – under respekt for

forligsparterne – kan gøres offentligt tilgængelig og herun-

der stilles til rådighed for bl.a. det folketingsudvalg, som

skal gennemføre følgelovgivning, og det civilsamfund, som

bliver berørt af forliget. Hensynet til den offentlige debat er

således også et væsentligt argument for at stille viden til rå-

dighed. Tilsvarende gælder efterfølgende informationer og

beslutninger i forligskredsen om bl.a. udmøntning af og op-

følgning på poliske forlig.

7. Udvalgsbehandling af EU-sager

Konferencen drøftede det forhold, at EU har indflydelse

på en stor del af lovgivningen og reguleringen i Danmark.

Dette skaber et behov for i højere grad at inddrage fagudval-

gene. Det er ikke en ny problematik, men der er efter udval-

gets opfattelse behov for fortsat at have fokus på det parla-

mentariske arbejde med EU-sager.

Mandatafgivning

Det blev drøftet, om mandatafgivningen bør overgå fra

Europaudvalget til fagudvalgene for at give fagudvalgene en

større direkte indflydelse på EU-politikken.

Modellen med et koordinerende Europaudvalg skal sikre,

at Danmark har en stærk og koordineret politik i EU-sager,

selv om EU-forslag bevæger sig ind over flere forskellige

ministeriers ressortområder.

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) fin-

der det derfor ikke hensigtsmæssigt at flytte mandatafgiv-

ningen fra Europaudvalget til fagudvalgene.

Et mindretal i udvalget (LA) ønsker en bredere inddragel-

se af Folketingets medlemmer i behandlingen af central EU-

mandatafgivning. For mange vigtige sager afgøres i dag i

Europaudvalget, uden at den faglige kompetence blandt fa-

gordførerne kommer i spil.

Indstillinger fra fagudvalg

Når mandatafgivning fastholdes i Europaudvalget, under-

streges behovet for indstillinger fra fagudvalg for at styrke

kvaliteten af behandlingen af EU-sagerne. Europaudvalget

kan allerede i dag anmode om indstillinger i en given sag

(forretningsordenen § 8, stk. 11), og fagudvalgene kan uop-

fordret afgive udtalelser til Europaudvalget.

Præsidiet vil udarbejde forslag til procedurer, der kan sik-

re en systematisk tilbagemelding fra fagudvalgene til Euro-

paudvalget i forbindelse med sager, hvor Europaudvalget

skal afgive mandat til regeringen.

Udvalget opfordrer fagudvalgene til at benytte mulighe-

den for at udarbejde udtalelser, som kan bidrage til Europa-

udvalgets behandling – særlig på sager af særlig betydning

for Danmark.

Fokuseret tilgang

EU-politikken omhandler en bred vifte af emner. Hvis

Folketinget skal øge indflydelsen på de centrale sager, er det

efter udvalgets opfattelse nødvendigt at udvælge og fokuse-

re på de sager, der har særlige danske vinkler. Disse sager

bør identificeres tidligt og behandles grundigere – både i

fagudvalg og Europaudvalget.

Udvalget har noteret sig, at Præsidiet vil arbejde videre

med konkrete modeller for, hvordan man kan styrke dette

arbejde.

Behandling af EU-sager i Folketingssalen

Konferencen berørte endvidere spørgsmålet om, hvorvidt

statsministerens forelæggelser af møderne i Det Europæiske

Råd bør foregå i Folketingssalen for at få en bredere debat

om de store linjer i det europæiske samarbejde.

Dette er allerede i dag muligt, og Folketingets Formand

vil drøfte med statsministeren, formanden for Europaudval-

get og Det Udenrigspolitiske Nævn, om rådsdebatterne skal

foregå i Folketingssalen.

8. Samråd

Udvalget finder, at samråd er et værdifuldt og vigtigt red-

skab for Folketingets udvalg, som giver medlemmer indsigt

i et emne og styrker muligheden for at føre kontrol med re-

geringen. Der bliver afholdt mange samråd i Folketingets

udvalg, og der var på konferencen stor enighed om, at den

brede adgang til at indkalde samråd ikke bør indskrænkes.

Udvalgene er forskellige, og derfor er det også vigtigt, at

der inden for visse rammer er frihed til, at udvalgene i sam-

arbejde med ressortministeriet selvstændigt kan indrette en

praksis for afvikling af samråd. Præsidiets vil f.eks. overveje

fordele og ulemper ved, at udvalgene aftaler faste tidspunk-

ter med ministrene for besvarelse af stillede samrådsspørgs-

mål.

Udvalget konstaterer, at der i nogle tilfælde går lang tid,

fra et samrådsspørgsmål stilles af udvalget, til det besvares

af ministeren. Udvalget henviser til, at ressortministeren for

et udvalg, medmindre særlige forhold gør sig gældende, bør

være indstillet på at møde i samråd i udvalget, senest 2-3

uger efter samrådet er indkaldt, så sagen ikke mister aktuali-

tet, og opfordrer til, at udvalgene er imødekommende, hvis

den pågældende minister – for at få et samråd afviklet hurti-

gere, end der ellers var udsigt til – udviser fleksibilitet ved at

foreslå samrådet afholdt på andre tidspunkter end udvalgets

faste mødetidspunkter, herunder f.eks. på tidlige eller sene

tidspunkter. Det er en fordel, hvis udvalgene afstemmer for-

ventninger til ministerens deltagelse i samråd med ministe-

ren.

Udvalget har noteret sig, at Præsidiet vil se på måder at af-

holde samråd på for at sikre aktualiteten og i den forbindelse

løbende at holde øje med, hvor lang tid der går fra samråds-

spørgsmål stilles, til samrådet afholdes, hvor lang tid de en-

kelte samråd tager, og i hvilket omfang udvalget medvirker

til en eventuel udsættelse af samrådet.

9. Deputationer

Et tema på konferencen var spørgsmålet om, hvordan ud-

valgene kan sikre en bedre dialog med offentligheden, her-

under f.eks. hvordan man kan arbejde for et bedre fælles ud-

bytte af de mange deputationer, som Folketingets udvalg år-

ligt modtager. Der blev fra flere sider givet udtryk for, at

modtagelsen af deputationer er et væsentligt redskab for dia-

log mellem interesseorganisationer (og andre aktører) på

den ene side og Folketingets medlemmer på den anden.

Der er imidlertid efter udvalgets opfattelse et behov for et

kritisk blik på, hvordan folketingsmedlemmer og deputatio-

ner får størst muligt udbytte af foretræder for udvalgene.

Udvalget har noteret sig, at Præsidiet vil gennemgå ret-

ningslinjer og praksis i forhold til deputationer med henblik

på at overveje justeringer. Samtidig opfordrer udvalget til, at

de enkelte udvalg og folketingsgrupperne sikrer et fremmø-

de, som er repræsentativt for Folketingets sammensætning,

under modtagelse af deputationer.

Udvalget opfordrer de enkelte udvalg til i højere grad at

tænke dialogen med offentligheden ind i planlægningen af

udvalgsarbejdet. Udvalgene kan med fordel tage en generel

drøftelse af, hvem der kan komme i foretræde for udvalget,

og hvordan deputationer kan følge med i opfølgningen på

deres foretræde.

10. Den faglige bistand til udvalgene

På konferencen blev der givet udtryk for, at det er en for-

udsætning for medlemmernes anvendelse af mulighederne i

udvalgsarbejdet, at der er faglig bistand til rådighed for ud-

valg, formænd og medlemmer. Den faglige bistand under-

støtter mange forskellige dele af udvalgenes og medlemmer-

nes arbejde f.eks. ved interne bidrag fra Folketingssekreta-

riatet og eksterne bidrag fra eksperter, der deltager i hørin-

ger eller udarbejder responsa.

Udvalget bemærker, at der er et ønske om at nytænke ud-

valgenes arbejde med lovgivning og kontrol, så udvalgene i

højere grad kan præge og planlægge arbejdet. Forslagene fra

konferencen, der er gengivet i denne beretning, skal ses i

dette lys. Udvalget har noteret sig, at Præsidiet vil opfordre

Folketingssekretariatet til at sikre, at ressourcerne er til rå-

dighed der, hvor de bedst understøtter dette ønske.

Udvalget finder, at forretningsordenen allerede i dag rum-

mer mulighed for at adressere en række af de spørgsmål, der

blev rejst på konferencen, men ikke alle udvalg og medlem-

mer benytter sig af mulighederne. Udvalget har noteret sig,

at Præsidiet vil opfordre Folketingssekretariatet til at hjælpe

med at udbrede kendskabet til eksisterende og nye mulighe-

der.

11. Mindretalsudtalelse

Et mindretal i udvalget (LA) roser Folketingets Præsidium

for at sætte fokus på organiseringen af Folketingets arbejde.

Det er en relevant og aktuel debat, da meget kunne gøres

mere effektivt og veltilrettelagt. Liberal Alliance beklager

derfor, at der blandt Folketingets partier ikke er samme vilje

til forandring, som Præsidiet ellers havde lagt op til.

Liberal Alliance ønsker at indføre en egentlig høringsin-

stitution, hvor Folketinget kan kalde ministre, embedsmænd

og andre ind, så der i væsentlige sager kan foretages en hur-

tig undersøgelse til afløsning af mere omstændelige kom-

missioner.

Liberal Alliance henviser endvidere til Liberal Alliances

mindretalstilkendegivelse ovenfor under afsnittene om hen-

holdsvis antal udvalgsmedlemmer og mandatgivning.

Selv om beretningen lægger op til flere fine småjusterin-

ger af arbejdet i Folketinget, finder Liberal Alliance den

samlede pakke for uambitiøs og helt utilstrækkelig.

P.u.v.

Mogens Lykketoft

formand