FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 183: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Rådsmøde (konkurrenceevne – forskningsdelen) den 29/5-2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 183
Offentligt

Samlenotat

Konkurrenceevnerådsmødet den 29. maj 2015 (forskningsdelen)

Punkt 2

Rådskonklusioner om en køreplan for realisering

af det europæiske forskningsrum

Vedtagelse

Rådskonklusioner om en bedre rådgivningsstruk-

tur for det europæiske forskningsrum

Vedtagelse

Science 2.0 - opfølgning på offentlig høring

Politisk drøftelse

[diskussionsoplæg afventes]

Rådskonklusioner vedrørende ”Hen imod åben og

dataintensiv forskning som drivkraft for hurtigere

og bredere innovation”, jf.

KOM (2014) 442

Vedtagelse

Side 2

Punkt 3

Side 5

Punkt 4

Punkt 5

Side 7

5. maj 2015

Side 9

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

14/023250-12

Side

1/12

FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 183: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Rådsmøde (konkurrenceevne – forskningsdelen) den 29/5-2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Punkt 2

Rådskonklusioner om en køreplan for realisering af det

europæiske forskningsrum

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det lettiske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om en kø-

replan for realisering af det europæiske forskningsrum (ERA) frem mod 2020. I

februar 2014 vedtog Rådet konklusioner om Kommissionens første fremskridts-

rapport om ERA, hvor medlemsstaterne og Kommissionen blev opfordret til

sammen at udarbejde en ERA-køreplan på europæisk niveau. Som opfølgning på

konklusionerne har European Research Area and Innovation Committee (ERAC)

udarbejdet en køreplan. Køreplanen er bygget op omkring seks hovedindsatsom-

råder, hvor der inden for hvert område er udvalgt topprioriteter, som vurderes at

have størst betydning for realiseringen af ERA. Målet med nærværende rådskon-

klusioner er at sikre politisk forankring og opbakning til køreplanen. Der er ikke

tale om ny politik men om at fremme implementeringen inden for kendte ERA-

rammer.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

2. Baggrund

Det lettiske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om en køre-

plan for realisering af det europæiske forskningsrum (ERA) frem mod 2020.

Den 17. juli 2012 vedtog Kommissionen meddelelsen om det europæiske forsk-

ningsrum. Med meddelelsen ønskede Kommissionen at sikre en realisering af den

såkaldte femte frihed, som betyder fri bevægelighed for forskere og videnskabelig

viden. Meddelelsen fokuserer på de fem hovedindsatsområder 1) Øget effektivitet i

nationale forskningssystemer, 2) Forbedret samarbejde og konkurrence på tværs af

landegrænser, 3) Et mere åbent arbejdsmarked for forskere, 4) Ligestilling mellem

mænd og kvinder samt integration af et kønsperspektiv inden for forskning og 5)

Optimal formidling og overførsel af videnskabelig information samt bredere og

hurtigere adgang til videnskabelige publikationer og data.

Den 21. februar 2014 vedtog Rådet konklusioner om Kommissionens første frem-

skridtsrapport om det europæiske forskningsrum. I konklusionerne blev medlems-

staterne og Kommissionen opfordret til sammen og inden midten af 2015 at udar-

bejde en ERA-køreplan på europæisk niveau. Tanken var at skabe et fleksibelt in-

strument til at facilitere og styrke indsatsen i medlemsstaterne ved at tilvejebringe

strategisk retning samt et sæt værktøjer og bedste praksis til inspiration for med-

lemsstaterne i implementeringen af de nationale ERA-politikker.

Som opfølgning på rådskonklusionerne fra februar 2014 har European Research

Area and Innovation Committee (ERAC) vedtaget en køreplan. Der er ikke tale om

ny politik men om at fremme implementeringen inden for kendte ERA-rammer.

Køreplanen skal betragtes som et dokument, der kan udvikles med tiden, og det er

op til medlemsstaterne selv at beslutte, hvordan køreplanen bedst implementeres

ud fra nationale forhold på forsknings- og innovationsområdet.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

2/12

Køreplanen er bygget op omkring seks hovedindsatsområder (de oprindelige fem

samt den internationale dimension). Inden for hvert område er der udvalgt gene-

relt formulerede topprioriteter, som vurderes at have størst betydning for realise-

ringen af ERA samt for hver topprioritet en række tiltag, der skal fremme priorite-

terne på nationalt og/eller europæisk plan.

Som topprioriteter fokuseres der på:



at styrke evalueringen af forsknings- og innovationspolitikker og sammen-

hængen mellem nationale og EU instrumenter



at forbedre indsatsen på området for fælles programlægning



at sikre optimal udnyttelse af offentlige investeringer i forskningsinfra-

struktur ved at sikre sammenhæng mellem de nationale prioriteter og ES-

FRI-prioriteterne



at benytte åben, transparent og meritbaseret rekruttering



at omsætte national ligestillingslovgivning til effektiv handling for at adres-

sere kønsubalancer på forskningsinstitutioner og hos beslutningstagende

organer og integrere kønsdimensionen bedre i forsknings- og udviklingspo-

litikker, -programmer og -projekter



at sikre fuld implementering af videnoverførselspolitikker på nationalt ni-

veau for at maksimere formidling og udnyttelse af videnskabelige resultater

- forskningsfinansierende og forskningsudøvende organisationer bør gøre

videnoverførsel naturligt ved at integrere det i deres daglige arbejde



at fremme Open Access til videnskabelige publikationer



at udvikle hensigtsmæssige fælles strategiske tilgange til internationalt

samarbejde på baggrund af nationale prioriteter

For hver topprioritet skal der fremadrettet udvikles et antal indikatorer med hen-

blik på at måle fremskridt inden for de enkelte indsatsområder som en del af den

brede ERA-monitoreringsmekanisme under Kommissionen. I tilknytning til selve

køreplanen er der desuden udarbejdet et bilag med eksempler fra medlemsstaterne

på bedste praksis inden for hvert hovedindsatsområde.

3. Formål og indhold

Målet med rådskonklusionerne er at sikre politisk forankring og opbakning til kø-

replanen. I konklusionerne anerkendes det, at ERA er en vigtig del af Europa 2020

strategien, og at et fuldt operativt ERA nu må sikres gennem koordinerede indsat-

ser på nationalt og europæisk plan.

Udkastet til rådskonklusioner støtter køreplanen og herunder udvælgelsen af i alt 8

udvalgte topprioriteter under de seks hovedindsatsområder nævnt ovenfor.

Det anerkendes, at de europæiske forsknings- og innovationssystemer er så forskel-

lige, at det er op til de enkelte medlemsstater at beslutte den bedste måde at im-

plementere køreplanen nationalt. Samtidigt understreges vigtigheden af det videre

arbejde med implementering af køreplanen både nationalt og europæisk.

ERAC og Kommissionen opfordres i konklusionerne til undervejs at vurdere frem-

skridt med implementeringen af køreplanen. Medlemsstaterne forventes fremad-

rettet at skulle udarbejde nationale strategier eller handlingsplaner for implemen-

teringen med frist medio 2016.

Side

3/12

Styrelsen for Forskning og

Innovation

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Vedtagelse af konklusionsudkastet har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske

og erhvervsøkonomiske konsekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at

indebære sådanne.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist

den 4. maj 2015. Høringen gav anledning til følgende bemærkning:

Aalborg Universitet (AAU) støtter en styrket indsats på forsknings- og innovations-

området og herunder et styrket grundlag for realisering af ERA.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes at støtte vedtagelse af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at der arbejdes for en styrket indsats på forsknings- og innova-

tionsområdet, herunder en realisering af ERA for at skabe et reelt indre marked for

viden, forskning og innovation.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

4/12

Punkt 3

Rådskonklusioner om en bedre rådgivningsstruktur for

det europæiske forskningsrum

- Vedtagelse

Nyt notat

1. Resumé

Det lettiske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om en bedre

rådgivningsstruktur for det europæiske forskningsrum (ERA). Der har gennem

en årrække været en efterspørgsel efter en bedre rådgivningsstruktur i erkendelse

af, at blandt andet samarbejdet mellem de ERA-relaterede grupper og ERAC er

for komplekst og ikke indløser det fulde potentiale. I konklusioner fra december

2014 om Kommissionens anden ERA fremskridtsrapport bad Rådet ERAC om at

foreslå en reform af rådgivningsstrukturen for ERA inden udgangen af 2015.

Formålet med nærværende rådskonklusioner er således at give retning for de

videre drøftelser i ERAC om en fremadrettet mere effektiv rådgivningsstruktur

med henblik på at understøtte realiseringen af ERA.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

2. Baggrund

Det lettiske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om en bedre

rådgivningsstruktur for det europæiske forskningsrum (ERA).

I juni 2011 vedtog Rådet konklusioner om udviklingen af det europæiske forsk-

ningsrum gennem ERA-relaterede grupper. De ERA-relaterede grupper er nedsat

af Rådet, Kommissionen eller European Research Area and Innovation Committee

(ERAC) og har fokus på områder, der er relevante for ERA såsom forskningsinfra-

struktur (Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer – ESFRI) og

internationalt samarbejde (Det Strategiske Forum for Internationalt Videnskabeligt

og Teknologisk Samarbejde – SFIC). I rådskonklusionerne blev behovet for stærke-

re koordinering mellem ERAC og grupperne bekræftet.

I en rådsresolution fra maj 2013 om rådgivningsarbejdet for det europæiske forsk-

ningsrum udtrykte Rådet enighed om behovet for en gennemgang af statusser,

mandater og rapporteringslinjer for de ERA-relaterede grupper, som er nedsat af

Rådet, og bad Kommissionen og ERAC om at vurdere behovet for at gøre det sam-

me for de grupper, som er nedsat af dem. Desuden støttede resolutionen anbefalin-

ger i en selvevaluering fra ERAC fra efteråret 2012. ERAC skulle således blandt

andet fortsætte sin strategiske rådgivning til Ministerrådet, Kommissionen og med-

lemsstaterne i forsknings- og innovationsspørgsmål og monitoreringen af udviklin-

gen i ERA. Desuden blev der lagt op til et forstærket samarbejde mellem ERAC og

de ERA-relaterede grupper.

Endelig bad Rådet i konklusioner fra 5. december 2014 vedrørende 2. ERA frem-

skridtsrapport ERAC om at foreslå en reform af rådgivningsstrukturen for ERA

inden udgangen af 2015.

Der har således gennem en årrække været en efterspørgsel efter en styrket rådgiv-

ningsstruktur i erkendelse af, at blandt andet samarbejdet mellem de ERA-

relaterede grupper og ERAC er for komplekst og ikke indløser det fulde potentiale.

Ønsket er derfor et mere sammenhængende og effektivt rådgivningssystem samt en

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

5/12

stærk ledelse og en klar ansvarsfordeling rundt om ERA-prioriteterne i et samspil

mellem ERAC og de ERA-relaterede grupper.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at give retning og dermed sætte rammen for

de fortsatte drøftelser i ERAC om en fremadrettet mere effektiv rådgivningsstruk-

tur med henblik på at understøtte realiseringen af ERA.

I udkastet til rådskonklusioner anerkendes vigtigheden af, at de ERA-relaterede

grupper dækker alle ERA’s hovedindsatsområder, og der peges på et behov for en

justering af både ERAC’s og de øvrige gruppers mandater. Endvidere understreges

vigtigheden af medlemsstaternes engagement. I konklusionerne opfordres ERAC til

at være proaktiv i forhold til Rådet, og ERAC’s rolle i forhold til koordineringen

mellem ERAC og de ERA-relaterede grupper anerkendes. Samtidigt opfordres de

ERA-relaterede grupper til at levere rettidig strategisk og operationelt input til

ERAC. ERAC opfordres til at overveje, hvordan man kan sikre en stærkere og mere

strategisk rolle for medlemsstaterne i forhold til styring af ERA og herunder kon-

krete løsninger for selve ERAC og en strømlining af den overordnede rådgivnings-

struktur inden udgangen af 2015.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Vedtagelse af konklusionsudkastet har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske

og erhvervsøkonomiske konsekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at

indebære sådanne.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist

den 4. maj 2015. Høringen gav anledning til følgende bemærkning:

Aalborg Universitet (AAU) støtter, at der arbejdes på en optimeret rådgivnings-

struktur for ERA og herunder ERAC’s rolle. AAU støtter en forbedret og effektiv

rådgivningsstruktur, som bygger på en stærkere og mere strategisk rolle for med-

lemsstaterne i tæt dialog med relevante fagmiljøer.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne støtter generelt en ændret og forbedret rådgivningsstruktur for

ERA.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en ændret og mere effektiv rådgivningsstruktur for ERA med

henblik på at fremme realiseringen af ERA og få rettidig og relevant strategisk råd-

givning om den politiske dagsorden.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

6/12

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

7/12

Punkt 4

Science 2.0 – opfølgning på offentlig høring

- Politisk drøftelse

[diskussionsoplæg afventes]

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen lancerede i juli 2014 en offentlig høring om Science 2.0 med hen-

blik på at få en bedre forståelse af det samfundsmæssige potentiale heri såvel som

det ønskværdige i eventuelle politiske tiltag til understøttelse af dagsordenen.

Kommissionen anvender ’Science 2.0’ som en samlebetegnelse for, hvilke mulig-

heder og udfordringer forskningen står overfor i det 21. århundrede. Med begre-

bet beskrives evolutionen i måden, hvorpå forskning bedrives og videnskab orga-

niseres. Det lettiske formandskab lægger op til en politisk drøftelse på rådsmødet

som indspil til det videre arbejde med udviklingen af rammerne for Science 2.0.

og som opfølgning på den bredere offentlige høring.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

2. Baggrund

Kommissionen lancerede i juli 2014 en offentlig høring om science 2.0 med henblik

på at få en bedre forståelse af det samfundsmæssige potentiale heri såvel som det

ønskværdige i eventuelle politiske tiltag til understøttelse af dagsordenen.

Kommissionen anvender ’Science 2.0’ som en samlebetegnelse for, hvilke mulighe-

der og udfordringer forskningen står overfor i det 21. århundrede. Med begrebet

beskrives evolutionen i måden, hvorpå forskning bedrives og videnskab organise-

res. Kommissionen peger på, at udviklingen muliggøres af digitale teknologier,

drives af globaliseringen af det videnskabelige fællesskab og behovet for at adresse-

re vor tids samfundsmæssige udfordringer.

Formålet med høringen var at 1) vurdere graden af opmærksomhed på udviklingen

i forskningens modus operandi hos interessenterne, 2) vurdere opfattelserne af de

heraf følgende muligheder og udfordringer samt 3) identificere eventuelle politiske

implikationer og tiltag, der kunne medvirke til forbedring af den europæiske forsk-

nings konkurrenceevne via brug af de muligheder, Science 2.0 frembringer.

Kommissionen har modtaget en række høringssvar fra en bred vifte af interessenter

og vil inddrage resultaterne fra høringen i fremtidige overvejelser om, hvordan man

bedst kan sikre de rette rammebetingelser for udviklingen. Kommissionen vil for-

mentlig fremadrettet på baggrund af respondenternes præferencer i høringen an-

vende begrebet ’Open Science’ i stedet for ’Science 2.0’.

3. Formål og indhold

Formandskabet har sat en politisk drøftelse af ’Science 2.0.’ på dagsordenen med

det formål at sikre et politisk indspil fra medlemsstaterne til Kommissionen som

supplement til den offentlige høring af det bredere interessentlandskab. Formand-

skabets diskussionsoplæg afventes.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

8/12

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Den politiske drøftelse har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervs-

økonomiske konsekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære så-

danne.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist

den 4. maj 2015. Høringen gav anledning til følgende bemærkning:

Aalborg Universitet (AAU) støtter den videre politiske drøftelse af Science 2.0 og

henviser desuden til, at AUU har afgivet høringssvar til Kommissionen i forbindel-

se med den offentlige høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ikke relevant.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i, at de tendenser, som Kommissionen beskriver under begrebet

’Science 2.0’, vil få mærkbar betydning for den måde, hvorpå forskning bedrives i

fremtiden. Det er derfor vigtigt at skabe nogle gode rammebetingelser til gavn for

forskningen, forskerne og de europæiske borgere. Det vil i sidste ende gavne den

europæiske vækst og jobskabelse, og det vil i kraft af en større borgerinddragelse

styrke legitimiteten og opbakningen til de store investeringer i forskning.

En udvikling drevet af digitalisering kan fremme større åbenhed, mere deling af

viden og formodentlig nye former for forskning i det europæiske forskningsrum, og

den kan med de rette incitamenter og instrumenter være med til at sikre en bedre

og mere troværdig forskning, der vil kunne bidrage til løsning på de store sam-

fundsudfordringer.

Regeringen finder særligt, at Open Access til videnskabelige artikler og data, sik-

ring af kvalitet og integritet i forskningen og træning i og karrierevurdering i relati-

on til ’Science 2.0’-aktiviteter kræver opmærksomhed på nationalt og europæisk

plan.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

9/12

Punkt 5

Rådskonklusioner vedrørende ”Hen imod åben og data-

intensiv forskning som drivkraft for hurtigere og bredere

innovation”, jf.

KOM (2014) 442

- Vedtagelse

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 2. juli 2014 meddelelsen ’Hen imod en blom-

strende datadreven økonomi’, KOM (2014) 442. Meddelelsen er en opfølgning på

Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober 2013, som opfordrede EU til at

sikre de rette rammebetingelser for et indre marked for big data og cloud compu-

ting.

Der var på baggrund af meddelelsen en politisk drøftelse om de forsknings- og

innovationsmæssige aspekter af den datadrevne økonomi på rådsmødet d. 3.

marts 2015. Rådskonklusionerne følger op på denne drøftelse og udgør et konkret

indspil til arbejdet med udvikling af et digitalt indre marked. Rådskonklusionerne

lægger blandt andet vægt på, at de forskningsmæssige aspekter skal understøttes

for, at innovationspotentialet i den datadrevne økonomi kan udnyttes.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 2. juli 2014 meddelelsen ’Hen imod en blom-

strende datadreven økonomi’ som opfølgning på Det Europæiske Råds konklusio-

ner fra oktober 2013. Konklusionerne opfordrede til at sikre de rette rammebetin-

gelser for en datadreven økonomi i Europa, hvor data er til rådighed og anvendes

til at udvikle tjenester og produkter, som kan optimere processer, beslutninger og

forudsigelser på tværs af lande og sektorer.

På konkurrenceevnerådsmødet d. 3. marts 2015 var meddelelsen genstand for en

politisk drøftelse med henblik på at levere indspil til arbejdet med udvikling af et

digitalt indre marked og udkast til rådskonklusioner. Kommissionen offentliggør i

maj måned en strategi om det digitale indre marked, og det digitale indre marked

forventes desuden at være et tema på mødet i Det Europæiske Råd i juni 2015.

Kommissionen forventes desuden at offentliggøre en handlingsplan for den data-

drevne økonomi inden udgangen af 2015.

3. Formål og indhold

Det lettiske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om betydnin-

gen af åben og dataintensiv forskning som drivkraft for hurtigere og bredere inno-

vation.

Det anerkendes i udkastet til rådskonklusioner, at der er et stort potentiale i en

datadreven økonomi, og at hurtigere og bredere innovation kan opnås gennem

åben, dataintensiv og netværksbaseret forskning.

Rådskonklusionerne peger blandt andet på to nøgleudviklinger, der bør understøt-

tes:

Opbygning af datafællesskab

udvikling af rammevilkår

for det forsk-

ningsmæssige aspekt af hurtigere og bredere datadreven innovation.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

10/12

For så vidt angår

opbygning af datafælleskab

påpeges det blandt andet, at opbyg-

ningen af et europæisk datafællesskab bestående af forskere, forskningsfinansie-

rende organisationer, virksomheder, SMV’er, offentlige myndigheder og andre

relevante interessenter og deres indbyrdes samarbejde er nødvendigt for, at Europa

kan bevæge sig hen imod en datadreven økonomi. Forskellige tiltag målrettet

blandt andet forskere og SMV’er inden for rammerne af Horisont 2020 som frem-

me af Open Access, væksthus- og acceleratormiljøet og netværk af datavæksthuse

på tværs af Europa fremhæves, ligesom der peges på nødvendigheden af uddannel-

se af nye typer datafagfolk og forskere.

Med hensyn til

udvikling af rammevilkår

for det forskningsmæssige aspekt note-

res det, at mængden af forskningsdata er steget eksponentielt, hvilket kan medføre

øget innovationspotentiale. Det fremgår af rådskonklusionerne, at dette potentiale

kan udløses, hvis data gøres findbare, tilgængelige, anvendelige, interoperable og

genanvendelige. I den forbindelse lægges der blandt andet vægt på, at der udvikles

datavenlige policymiljøer, der fremmer genanvendelse af offentlige data til forsk-

nings- og innovationsmæssige formål, samtidig med at personoplysninger beskyt-

tes gennem eksempelvis anonymisering. Endvidere fremhæves e-infrastrukturer

som et nøgleelement for de forsknings og innovationsmiljøer, der har fokus på data

eller nyder gavn af data.

Vigtigheden af, at forsknings- og innovationsaspekterne er en del af Kommissio-

nens strategi for det digitale indre marked, understreges, ligesom der peges på

nødvendigheden af at øge investeringerne i informations- og kommunikationstek-

nologi.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Vedtagelse af konklusionsudkastet har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske

og erhvervsøkonomiske konsekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at

indebære sådanne.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist

den 4. maj 2015. Høringen gav anledning til følgende bemærkning:

Aalborg Universitet (AAU) anerkender potentialet i en datadreven økonomi, og at

der er behov for at understøtte udviklingen af et datafællesskab og etablering af

rammevilkår herfor. AAU ser dog frem til en yderligere diskussion og afklaring af

aktiviteter herfor.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes at støtte vedtagelse af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Side

11/12

Regeringen støtter generelt ambitionen om et digitalt indre marked i Europa, hvor

digitale virksomheder let kan markedsføre deres produkter og tjenester på tværs af

de europæiske lande. Det vil give store muligheder for danske digitale virksomhe-

der i forhold til at eksportere til de øvrige europæiske lande.

Regeringen støtter således også som udgangspunkt ambitionen om at fjerne barrie-

rer for data-dreven innovation i Europa og om et indre marked for big data og

cloud computing, herunder baseret på en forsknings- og innovationsmæssig ind-

sats.

Regeringen ser frem til en yderligere afklaring af, hvilke tiltag der mest fordelagtigt

kan foretages på europæisk niveau med henblik på at fremme datadreven innovati-

on i Europa.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

12/12