FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 165: Endelige fælles forståelse mellem uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen og erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, universiteterne og de kunstneriske og kulturelle uddannelser om at styrke det ambitiøse arbejde, der allerede er i gang på institutionerne og gennemføre en række initiativer, der medvirker til øget kvalitet og relevans på tværs af de videregående uddannelser.

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 165
Offentligt

Fælles om god uddannelse

April 2015

Rektorerne for erhvervsakademierne,

professionshøjskolerne, universiteterne

samt kunstneriske og kulturelle uddannelser

Uddannelses- og forskningsministeren

FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 165: Endelige fælles forståelse mellem uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen og erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, universiteterne og de kunstneriske og kulturelle uddannelser om at styrke det ambitiøse arbejde, der allerede er i gang på institutionerne og gennemføre en række initiativer, der medvirker til øget kvalitet og relevans på tværs af de videregående uddannelser.

Udgivet af

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Bredgade 40

1260 København K

Telefon: 3392 9700

E-mail: [email protected]

www.ufm.dk

Forsidefoto

Heine Pedersen, Københavns Universitet

Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Fælles om god uddannelse

Uddannelse af høj kvalitet bidrager til, at vi har et samfund i balance og er

afgørende for beskæftigelse og vækst.

En god uddannelse starter med den enkelte. Uddannelse bidrager til høj livskvalitet, til demo-

kratisk dannelse og til social mobilitet. Og uddannelse er med til at klæde den enkelte på til op-

gaverne på arbejdsmarkedet.

Samtidig er de rette kompetencer i arbejdsstyrken afgørende for danske virksomheder og

den offentlige service og velfærd. Et højt uddannelsesniveau er en forudsætning for, at vi kan

gribe nye globale muligheder og fortsat understøtte udviklingen af en højproduktiv erhvervs-

struktur og en innovativ offentlig sektor. Det stiller nye krav til vores uddannelser og studeren-

de, og det sætter fokus på sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked.

Kravene til videreudvikling af kompetencer efter endt uddannelse vil øges for alle i de

kommende år, også for personer med en videregående uddannelse. Det skærper kravene til flek-

sibilitet og indholdet i uddannelserne. Det skal vi tage højde for i udviklingen af uddannelserne

og den grundlæggende uddannelsesstruktur.

Den løbende udvikling af de videregående uddannelser skal samtidigt understøtte interna-

tionale kompetencer blandt danske studerende og tiltrækning af dygtige internationale stude-

rende til Danmark, samt understøtte et øget samarbejde med den omverden, som Danmark er

en del af.

I dag får mange flere en videregående uddannelse end for bare få år siden. Siden 1990’erne

er andelen af en ungdomsårgang, som fortsætter på en videregående uddannelse, vokset med 50

pct., og blandt dem, der færdiggjorde folkeskolen i 2013, forventes 60 pct. at tage en videregåen-

de uddannelse. Det er en vigtig milepæl, vi kan være stolte af.

Antallet af studerende gør det dog ikke alene. Fortsat kvalitetsudvikling af uddannelserne

er helt afgørende for, at vi kan omsætte potentialet til vækst og beskæftigelse – til gavn for den

enkelte og samfundet. Høj kvalitet i uddannelserne er et løbende og fortsat arbejde. Uddannel-

ses- og forskningsministeren og rektorerne for de videregående uddannelser er enige om, at

kvaliteten af uddannelserne står højt på dagsordenen. Det er en fælles opgave og et fælles an-

svar.

Erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, universiteterne og de kunstneriske og kul-

turelle uddannelser samt uddannelses- og forskningsministeren er derfor enige om at styrke det

ambitiøse arbejde, der allerede er i gang på institutionerne og gennemføre en række initiativer,

der medvirker til øget kvalitet og relevans på tværs af de videregående uddannelser inden for fire

temaer.

•

Tema A. God uddannelse i centrum

Der er enighed om at styrke fokus på god undervisning og understøtte en kultur, hvor god

undervisning er prestigefyldt. Bl.a. gennem bedre rammer, åbenhed, ledelse og feedback

på uddannelserne.

•

Tema B. Fælles ansvar for studier på fuld tid

Der er enighed om, at alle uddannelser skal tilrettelægges, så de studerende kan og skal

studere på fuld tid. Bl.a. gennem ambitiøse krav til det faglige niveau og øget interaktion

mellem studerende og undervisere.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

•

Tema C. Øget indsats for bedre praktik og mere relevante uddannelser

Der er enighed om, at de studerende på alle uddannelser skal tilegne sig kompetencer, der

ruster dem til krav og forventninger på arbejdsmarkedet. Bl.a. ved at deres viden i større

omfang sættes på spil i virkelighedsnære problemstillinger.

•

Tema D. Bedre match i optaget

Der er enighed om, at optagelsessystemet på de videregående uddannelser skal understøt-

te det bedste match mellem den studerende og uddannelsen og tage hensyn til arbejdsmar-

kedets behov for kompetencer. Bl.a. ved at anvende en bredere palette af optagelsesformer.

Den grundlæggende kvalitetssikring af de videregående uddannelser sker i dag i forbindelse med

akkrediteringen af de videregående uddannelsesinstitutioner. Sådan skal det også være frem-

over. Samtidigt er der for nyligt indgået udviklingskontrakter for perioden 2015-2017 for at

fremme de respektive institutioners strategiske udvikling. Udviklingskontrakterne indebærer en

markant indsats for at styrke kvalitet og relevans på de enkelte institutioner.

Den fælles forståelse erstatter ikke institutionernes indsats i forbindelse med institutions-

akkrediteringen og udviklingskontrakterne og indebærer ikke i sig selv særskilte målinger af

resultaterne af den fælles forståelse.

Med den fælles forståelse tilkendegives enighed om, at de berørte temaer er vigtige pejle-

mærker i den fortsatte udvikling af kvalitet og relevans på tværs af institutionerne. Der er tale

om initiativer, der vil skulle tilpasses og implementeres efter behov på den enkelte institution.

Det er institutionen selv, der vurderer, hvordan der bedst følges op på den fælles forståelse.

Den fælles forståelse er et håndslag mellem uddannelses- og forskningsministeren og de

videregående uddannelsesinstitutioner. Det sker i anerkendelse af, at der allerede pågår et om-

fattende løbende kvalitetsarbejde på institutionerne. Rektorer, ledere, undervisere og øvrige

medarbejdere på institutionerne er nøgleaktører i den proces og de indsatser, der igangsættes

med den fælles forståelse.

Et ekstra kvalitetsløft kræver en styrket indsats fra alle parter – Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet, institutionerne og de studerende. Den fælles forståelse afspejler en opfattelse

af, at styrket kvalitet ikke nødvendigvis sker gennem lovgivning og regler, men også i den daglige

indsats ude på institutionerne. Intentionen med den fælles forståelse er således, at de nye fælles

tiltag ikke fører til øget detail- og procesregulering.

Arbejdet med initiativer og indsatser vil i den videre proces blive iværksat med respekt for

institutionernes uafhængighed og selvstændighed og i en proces, der giver tid og lejlighed til

inddragelse af studerende og medarbejdere. Tiltag og aktiviteter iværksættes i dialog mellem

Uddannelses- og Forskningsministeriet og rektorkollegierne.

Uddannelses- og forskningsministeren vil tage initiativ til en drøftelse med institutionerne

af status for større reformer på det videregående uddannelsesområde, herunder studiefrem-

driftsreformen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Tema A. God uddannelse i

centrum

De danske videregående uddannelser har i al almindelighed en høj kvalitet, og på institutionerne

arbejdes der løbende på at styrke kvaliteten på de videregående uddannelser. Undervisning er en

kerneopgave på de videregående uddannelsesinstitutioner, og det er vigtigt til stadighed at have

fokus på at fremme en kultur, hvor god undervisning er prestigefyldt.

Prioritering og anerkendelse af god undervisning varierer på tværs af fagområder og insti-

tutionstyper. En rundspørge foretaget af Kvalitetsudvalget indikerer, at mange undervisere på de

videregående uddannelsesinstitutioner ikke mener, at kvaliteten i deres undervisning har en stor

betydning for løn, forfremmelser og anden ledelsesmæssig anerkendelse. Dette dækker over

lokale forskelle fra uddannelsessted til uddannelsessted.

At undervisningen kan prioriteres højere understøttes af, at de studerende på en række

uddannelser generelt efterspørger større interaktion med undervisere og mere feedback på deres

præstationer, herunder flere undervisnings- og vejledningstimer.

1. Styrket fokus på det ledelsesmæssige ansvar for god undervisning

Bestyrelserne har det overordnede ansvar for de videregående uddannelsesinstitutioner, herun-

der for uddannelsernes kvalitet og relevans. Institutionernes daglige ledelse varetages af rektor

inden for de rammer, bestyrelsen har fastsat.

En forudsætning for, at bestyrelserne kan sikre de strategiske sigtelinjer for institutioner-

nes udvikling er, at de har relevant ledelsesinformation til rådighed. Ledelsens arbejde med

sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans skal inddrage de studerende og un-

derviserne, bl.a. gennem de forskellige fora for medinddragelse og medbestemmelse.

Initiativer:

Bestyrelsernes ansvar for kvalitet og relevans.

Bestyrelserne på institutionerne bør drøfte,

om deres fokus på uddannelsernes kvalitet og relevans er tilstrækkeligt, og om ledelsesin-

formationen på dette område sker i overensstemmelse med institutionsakkrediteringens kri-

terier eller bør styrkes.

Styrket uddannelsesledelse.

Ledelserne på institutionen bør overveje, hvordan uddannelses-

ledelsen i organisationen kan styrkes.

Konference om styrket uddannelsesledelse på universiteterne.

Der afholdes en konference

med fokus på uddannelsesledelsens arbejde med uddannelsernes kvalitet og relevans.

2. Bedre rammer for undervisning i centrum

Videregående uddannelser af højeste kvalitet og relevans hænger uløseligt sammen med under-

visning på højeste faglige og pædagogisk-didaktiske niveau. Derfor er det vigtigt at styrke ram-

merne for god undervisning og fremme en kultur, hvor god undervisning og løbende undervis-

ningsudvikling, herunder øget brug af nye undervisningsformer og digitale læringsmidler, er

Uddannelses- og Forskningsministeriet

prestigefyldt. Samtidigt er det vigtigt med et styrket fokus på undervisningskompetencer ved

bedømmelsen af kommende lektorer og professorer.

Initiativer:

Eksterne lektorer på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

Der igangsæt-

tes et arbejde, der skal udarbejde forskellige modeller for, hvordan erhvervsakademier, pro-

fessionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og de maritime institutioner kan

få mulighed for at ansætte eksterne lektorer.

Anvendelse af rammerne for lokal løndannelse.

For at understøtte erhvervsakademiers og

professionshøjskolers arbejde med at anerkende god undervisning iværksættes en møde-

række om en mere strategisk anvendelse af rammerne for lokal løndannelse, karriereudvik-

ling, strategisk kompetenceudvikling mv. med henblik på, at der lokalt arbejdes mere strate-

gisk med belønning af særlige indsatser og kvalifikationer.

Styrket fokus på uddannelseskvalifikationer indenfor universiteternes stillingsstruktur.

Universiteterne drøfter, hvordan uddannelsesopgavens prestige og forankring kan styrkes

yderligere, herunder vægtningen af undervisningskvalifikationer i jobopslag og bedømmelse

samt løbende vedligeholdelse af de pædagogisk-didaktiske og faglige kvalifikationer. På

denne baggrund drøfter universiteterne og Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvordan

undervisnings- og forskningsopgaver kan løftes indenfor den gældende stillingsstruktur,

samt om der er behov for en revision af stillingsstrukturen.

Dialogen vil også kunne danne grundlag for opfølgning ift. f.eks. institutionernes kvalitets-

politikker.

Drøftelse af forhold vedrørende kandidatuddannelser.

Universiteterne og Uddannelses- og

Forskningsministeriet drøfter rammerne for specialeudarbejdelsen på kandidatuddannel-

serne og – sammen med de øvrige videregående institutioner – en fremtidssikret model for

håndtering af supplering i forbindelse med studerendes overgange til kandidatuddannelser.

3. Bedre feedback til de studerende

Feedback i den løbende undervisning og efter eksamen er en vigtig del af den studerendes lære-

proces. Feedback indgår i dag på alle de videregående uddannelser i mange forskellige former.

Der er ikke knyttet centrale krav til omfanget af eller formen for feedback i relation til hverken

undervisnings- eller eksamenspræstationer. Der kan være et potentiale i videndeling og best

practise for feedback mellem institutionerne.

Initiativer:

Bedre feedback til de studerende.

Institutionerne bør overveje, om og hvordan man kan

videreudvikle formerne for interaktion mellem undervisere og studerende, og samlet set gi-

ve mere og bedre feedback i undervisningen eller i forbindelse med løbende prøver og eksa-

miner, samt inddrage de studerende i de respektive organer på institutionerne i dialog om,

hvordan området kan styrkes.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Studerendes evalueringer af undervisningen er et centralt værktøj i institutionernes sikring af

institutionernes arbejde med kvaliteten af uddannelser og undervisning. Det er vigtigt, at der er

åbenhed omkring evalueringsresultaterne internt i organisationen, så ledelsen på alle relevante

niveauer har adgang til at gennemgå resultaterne af studenterevalueringer af uddannelser og

undervisning på et detaljeret niveau. Det er relevant for de enkelte uddannelsers fag og kurser,

og det er relevant at sammenligne resultater på tværs af institutionen. Evalueringerne bør derfor

både kunne omfatte temaer, der er relevante for den konkrete undervisningssituation og temaer,

der går på tværs af fag og kurser på institutionen.

Initiativer:

Styrket brug af undervisningsevalueringer som et internt ledelsesredskab.

De videregåen-

de uddannelsesinstitutioner bør på baggrund af en vurdering af potentialet på de enkelte in-

stitutioner tage initiativ til større åbenhed om studenterevalueringerne bl.a. med henblik på,

at evalueringerne i højere grad bruges som et internt ledelsesredskab og understøtter de re-

spektive organer på institutionerne.

4. Åbenhed om kvalitet og relevans i uddannelserne

10.

Mere ensartede undervisningsevalueringer.

Undervisningsevalueringerne bør omfatte et

antal fælles spørgsmål, der går igen for alle uddannelserne internt på de respektive instituti-

oner. Det styrker institutionsledelsernes egne muligheder for sammenligning på tværs af in-

stitutionens fag, kurser og uddannelser. Initiativet sker i forlængelse og til understøttelse af

institutions- og uddannelsesakkrediteringen.

11.

Det centrale tilsyn målrettes.

Uddannelses- og Forskningsministeriet fører tilsyn med de

videregående uddannelsesinstitutioners samlede virke, herunder kvalitet og relevans i de vi-

deregående uddannelser. Det centrale tilsyn, der i dag gennemføres forskelligt for uddannel-

sesområderne, vil fremover blive baseret på en årlig systematisk gennemgang af velkonsoli-

derede, eksisterende, sammenlignelige nøgletal i tilknytning til opfølgning på årsrapporter-

ne på tværs af institutioner og uddannelser, herunder om uddannelserne afviger væsentligt

på centrale nøgletal som bl.a. lav overgang til beskæftigelse, lange gennemførelsestider og

særligt stort frafald. På baggrund af gennemgangen af nøgletal gennemføres et skriftligt til-

syn og konkrete besøg på udvalgte institutioner. I de tilfælde, hvor tilsynet viser, at der er

særlige kvalitets- og relevansudfordringer, besluttes eventuel yderligere opfølgning.

12.

Nøgletal offentliggøres på ministeriets hjemmeside.

For at øge transparensen i tilsynet vil

velkonsoliderede, eksisterende centrale nøgletal blive offentliggjort af Uddannelses- og

Forskningsministeriet.

5. Udvalg om fremtidens censorordning

Censorordningen har i det danske uddannelsessystem en meget væsentlig funktion i forhold til

at sikre kvaliteten i uddannelserne, men det er også en meget ressourcekrævende funktion. Der

er løbende diskussioner om indretningen af og kvaliteten i censorordningerne, og hidtidige ana-

lyser viser, at der er udfordringer forbundet med de nuværende censorsystemer.

Kvalitetsudvalget har stillet forslag om en omfattende omlægning af censorinstitutionen,

hvor institutionerne i høj grad selv bør kunne bestemme, hvornår de vil anvende ekstern censur.

Dette forslag er blevet mødt af bred kritik, bl.a. fra aftagere, institutioner og studenterorganisa-

tioner.

Det vurderes, at der er behov for et solidt grundlag for at vurdere betydningen af ekstern

censur og behovet for en modernisering af de eksisterende censorordninger.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Initiativer:

13.

Udvalg om fremtidens censorordning.

Uddannelses- og forskningsministeren nedsætter et

udvalg om en ny censorordning. Formålet med udvalgsarbejdet er en systematisk gennem-

gang af censorområdet set i forhold til prøve- og eksamenssystemet med henblik på en mo-

dernisering, hvor behov og ressourceforbrug modsvarer hinanden, og under hensyntagen til

de studerendes retssikkerhed.

6. Undervisningspris

Der skal være større fokus på værdien af god undervisning i de videregående uddannelser. Den

enkelte underviser og uddannelsesinstitutionen skal motiveres til at forbedre og synliggøre un-

dervisningen, og skal anerkendes for at yde en indsats for at udvikle eller udføre god undervis-

ning.

Initiativer:

14.

Der indstiftes årlige undervisningspriser.

For at anerkende værdien af god undervisning i

de videregående uddannelser indstifter uddannelses- og forskningsministeren årlige under-

visningspriser inden for de enkelte uddannelsesområder til undervisere eller undervis-

ningsmiljøer, der i særlig grad udmærker sig.

Foto: Kasper Kamuk, Erhvervsakademiet Lillebælt

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Tema B. Fælles ansvar for

studier på fuld tid

Flere undersøgelser viser, at der er plads til en højere studieintensitet på de videregående ud-

dannelser inden for de gældende normeringer af studietiden. Variationen er stor. Nogle steder er

der tegn på, at de studerende har for få undervisningstimer, og visse steder er de studerende

ikke i praksis fuldtidsstuderende. Det er institutionernes ansvar at følge de studerendes arbejds-

indsats, mens det er de studerendes ansvar, at de intensiverer deres arbejdsindsats, hvis den

ikke er tilstrækkelig.

Det fremgår af Kvalitetsudvalgets analyser, at de studerendes tidsforbrug i gennemsnit skal

forøges med 20 pct. svarende til ca. 300 timer årligt for at få et omfang, der svarer til fuldtids-

studier. Det dækker over store variationer mellem uddannelserne. På mange uddannelser svarer

tidsforbruget allerede til ECTS-normen, mens tidsforbruget på andre uddannelser kan øges med

helt op til 50 pct.

Uddannelsesinstitutionerne har fokus på området, og der iværksættes løbende indsatser,

der skal bidrage til, at de studerende øger studieaktiviteten.

Danmarks Evalueringsinstitut har bl.a. peget på, at uddannelsesinstitutionerne overordnet

tilrettelægger uddannelserne efter, at de skal være fuldtidsstudie og i et vist omfang monitorerer

de studerendes arbejdsbyrde, men ikke tilstrækkeligt systematisk justerer arbejdsmængde eller

ECTS, hvis normen om fuldtidsstudier ikke er en realitet på uddannelserne.

7. Uddannelser med høj studieaktivitet

Det er institutionernes ansvar at sikre, at de ordinære videregående uddannelser er tilrettelagt,

så de kan følges på fuld tid, samt løbende og tæt følge de studerendes arbejdsindsats og foretage

justeringer, hvis arbejdsmængden for de studerende, der består, er lavere, end hvad der kræves,

i forhold til hvor mange ECTS det enkelte fag giver.

Der er behov for, at de studerende intensiverer deres arbejdsindsats, der hvor den ikke i

dag er tilstrækkelig, ligesom der er potentiale i at styrke vejledningen til de studerende om, hvad

der forventes af dem på uddannelsen, som det f.eks. sker med professionshøjskolernes studieak-

tivitetsmodel.

Eksaminer og løbende prøver mv. kan være et redskab til at styrke de studerendes engage-

ment og studieaktivitet og dermed fremme kvaliteten i uddannelserne.

Herudover har der har været tendens til en relativ omfattende grad af regulering fra cen-

tralt hold, f.eks. på eksamensområdet. En ændring af eksamensreglerne vil kunne give instituti-

onerne et større ledelsesrum til løbende at sikre og udvikle uddannelsernes kvalitet, dog fortsat

med den fornødne opmærksomhed på retssikkerheden for de studerende.

Initiativer:

15.

Tættere opfølgning på aktiv studiekultur.

Institutionerne skal tilrettelægge de videregående

uddannelser, så det kræver en indsats på fuld tid fra den studerende at tage uddannelsen,

hvis det ikke allerede er tilfældet. Uddannelses- og Forskningsministeriet foretager i samar-

bejde med institutionerne en indsamling af oplysninger herom i 2016, hvori eksempelvis

kan indgå de lovpligtige UVM-data.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

16.

Indsamling og udbredelse af eksempler på god tilrettelæggelsespraksis.

Der sikres infor-

mation om god tilrettelæggelsespraksis med henblik på udbredelse af best practise. For

yderligere at understøtte institutionernes arbejde med kvalitetssikring af ECTS udarbejdes

en dansk oversættelse af ECTS Users’ Guide til de danske institutioner, når denne ligger

klar.

17.

Behov for deregulering af eksamensområdet.

Der iværksættes i samarbejde mellem Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet og institutionerne en kortlægning af behovet for dere-

gulering af centrale regler på eksamensområdet, herunder i givet fald hvordan den enkelte

institution selv vil fastsatte regler på området.

18.

Understøtte mulighederne for at tilrettelægge eksaminer og lade aktiv deltagelse og løben-

de prøver vægte.

Institutionerne skal have bedre mulighed for, at aktiv deltagelse i fag samt

bedømmelser af skriftlige opgaver i løbet af semestret kan indgå som en del af karakterfast-

sættelsen sammen med prøveafholdelsen i faget. Det kan understøtte de studerendes stu-

dieaktivitet og styrke mulighederne for at vurdere de studerendes kunnen.

Foto: Søren Kjeldgaard, Aarhus Universitet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Tema C. Øget indsats for bed-

re praktik og mere relevante

uddannelser

Uddannelsernes relevans skal styrkes i takt med, at dimittenderne i højere grad end i dag skal

finde beskæftigelse på det private arbejdsmarked, herunder i små og mellemstore virksomheder.

Hvis det skal lykkes at øge antallet af dimittender i den private sektor, vil vi i langt højere grad

end i dag skulle sikre, at en del af de studerende tilegner sig kompetencer, der er relevante for og

kan bidrage til vækst i nye typer af brancher og virksomheder, der ikke er traditionelle aftagere

af højtuddannet arbejdskraft, som medarbejdere eller som iværksættere.

Der er desuden tegn på, at koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked kan styrkes på

nogle uddannelser. Kvalitetsudvalgets analyser viser, at kun knap halvdelen af de studerende på

universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier oplever, at deres uddannelse bidrager

meget eller en del til, at de tilegner sig job- eller arbejdsrelateret viden og færdigheder. Også

aftagere og dimittender peger på, at koblingen mellem uddannelserne og den praksis, som de

skal bruges i, kan styrkes yderligere.

For at udvikle arbejdsmarkedsparate dimittender er der behov for, at de studerende lærer

at sætte deres viden i spil og anvende deres faglighed til at løse komplekse, virkelighedsnære

problemstillinger. Uddannelsernes tilrettelæggelse skal give de studerende erhvervsrettede

kompetencer, så overgangen til arbejdsmarkedet bliver hurtig og værdiskabende.

Koblingen mellem teori og praksis kan styrkes på nogle uddannelser. Der findes mange gode

eksempler og erfaringer, hvor samspil mellem teori og praksis er velfungerende, men der er

behov for øget udbredelse, forankring og videndeling på tværs af uddannelsesinstitutionerne for

at sikre, at kommende dimittender får de rette kompetencer med sig fra deres uddannelse. Prak-

tikstederne er en væsentlig dialogpart i forhold til yderligere styrkelse af kvaliteten i praktikken.

Initiativer:

19.

Øget kvalitet i obligatorisk praktik.

Der iværksættes en møderække med de relevante parter

om, hvordan der sikres en systematisk kvalitetssikring af praktik i uddannelser med obliga-

torisk praktik, eksempelvis gennem vejledning i praktikken med klare læringsmål, indsats-

områder på praktikstederne, opkvalificering af praktikvejledere eller gennem øget brug af

kombinationsstillinger.

20.

Større erhvervskobling i akademiske bacheloruddannelser og øget kvalitet i projektorien-

terede forløb.

Der iværksættes en møderække om identifikation og implementering – hvor

relevant – af mulige praksisvinduer, øget erhvervsretning, og andre elementer, som kan give

akademiske bachelordimittender umiddelbar erhvervskompetence og som samtidigt kan

styrke, at alle bacheloruddannelser med få undtagelser i praksis er selvstændigt afsluttede

forløb (f.eks. ved ændring af studieordninger mv.). Dialogen skal ligeledes omfatte spørgs-

8. Bedre praktik og erhvervskobling

Uddannelses- og Forskningsministeriet

målet om, hvordan kvalitet og fleksibilitet af projektorienterede forløb kan øges, herunder

koblingen til uddannelsen faglighed.

21.

Bedre inddragelse og styrkelse af institutionernes aftagerpaneler, uddannelsesudvalg og

andre aftagerkontakter.

Den nuværende brug af aftagerpaneler og uddannelsesudvalg eva-

lueres med henblik på at afdække, hvordan aftagerpaneler og uddannelsesudvalgs bidrag til

uddannelserne kan synliggøres og styrkes.

Foto: Kasper Kamuk, Erhvervsakademiet Lillebælt

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Tema D. Bedre match i opta-

get

Optagelsessystemet skal understøtte det bedste match mellem den studerende og uddannelsen,

mindske studieskift og frafald og tillige tage hensyn til arbejdsmarkedets behov for dimittender.

Danmark har en høj studiegennemførsel, men andelen af studerende, der falder fra og

skifter studie undervejs er også høj. Således falder ca. 20 pct. af de studerende på videregående

uddannelser fra efter første studieår. Hovedparten af disse påbegynder en ny videregående ud-

dannelse på et senere tidspunkt, men den relativt høje andel af studieskiftere tidligt i studiefor-

løbet indikerer, at der er plads til at forbedre det match, der foretages i optagelsesprocessen til

videregående uddannelser. Herudover peger Kvalitetsudvalget på, at gymnasieeleverne med de

højeste karaktergennemsnit i overvejende grad søger mod de samme – relativt få – uddannelser.

Det betyder, at unge med høje karakterer bliver koncentreret på de uddannelser, der har høj

adgangskvotient.

Det vurderes imidlertid ikke hensigtsmæssigt at regulere optaget på de videregående ud-

dannelser fra centralt hold, sådan som Kvalitetsudvalget foreslår. Det skal ses i sammenhæng

med, at uddannelsesinstitutionerne i dag har mulighed for både at medvirke til at fastsætte for-

delingen mellem kvote 1 og 2 på deres uddannelse med adgangsbegrænsning samt udstrakt fri-

hed i forhold til anvendelse af forskellige optagelsesformer i forbindelse med kvote 2-optaget.

Det er hensigtsmæssigt at bevare og udvide denne mulighed, da det er uddannelsesinstitutio-

nerne, der er bedst til at vurdere, hvilke optagelsesformer, som er de rette for deres uddannelser.

9. Fleksibilitet i optaget

Det nuværende optagelsessystem giver institutionerne fleksibilitet til at indrette sig med henblik

på at sikre, at det er de mest motiverede og bedst egnede, der optages. Det kan dog være kompli-

ceret for den enkelte institution eller uddannelse at udvikle og implementere de optagelsesfor-

mer, der hjælper dem med at foretage det bedste match mellem ansøger og uddannelse.

Initiativer:

22.

Mere fleksibilitet i optaget.

Der afholdes en møderække i løbet af 2015 med fokus på, hvor-

dan uddannelsesinstitutionerne evt. ønsker at ændre og kvalitetssikrenye optagelsesformer i

praksis, og hvordan ministeriet kan understøtte denne proces gennem en tilpasning af regel-

sættets mulighed for at understøtte denne proces.

Uddannelses- og Forskningsministeriet styrker den igangværende dialog med uddannelses-

institutionerne om mulighederne for at anvende bredere optagelsesgrundlag, herunder ud-

fordringer ift. (1) Evidensbaserede optagelsesformer, (2) Tidsfrister for ansøgning, (3) Ind-

ledende screening af kvote 2-ansøgere mv., (4) Differentierede adgangskrav for kvote 1 og 2

ansøgere, (5) Øget brug af karakterkrav og (6) Optag til kandidatuddannelserne.

23.

Pilotprojekter for bedre match i optaget.

Der sættes fokus på udviklingen af en række pilot-

projekter, der kan bidrage til bedre viden om muligheder og resultater ved mere varierende

optagelsesformer.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

24.

1,08-reglen (karakterbonus for tidlig studiestart).

Bonusordningen, hvor ansøgere kan få

ganget deres gymnasiale karaktergennemsnit med 1,08 for tidlig studiestart, medvirker til at

drive adgangskvotienter op og skævvrider den sammenhæng, der bør være mellem karak-

tergennemsnit fra adgangsgivende eksamen og den studerendes kvalifikationer. Det vil være

hensigtsmæssigt at afskaffe 1,08-reglen, så adgangskvotienterne i højere grad afspejler de

studerendes kvalifikationer.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Bilag

Videregående uddannelsesinstitutioner i

Fælles om god uddannelse:

Erhvervsakademier

•

Erhvervsakademi Dania

Erhvervsakademi Kolding

Erhvervsakademi MidtVest

Erhvervsakademi Sjælland

Erhvervsakademi SydVest

Erhvervsakademi Aarhus

Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy

Erhvervsakademiet Lillebælt

Københavns Erhvervsakademi

Professionshøjskoler

•

Danmarks Medie- og Jounalisthøjskole

Professionshøjskolen Metropol

Professionshøjskolen University College Capital

Professionshøjskolen University College Lillebælt

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Professionshøjskolen University College Sjælland

Professionshøjskolen University College Syddanmark

Professionshøjskolen VIA University College

Universiteter

•

Copenhagen Business School

Danmarks Tekniske Universitet

IT-Universitetet i København

Københavns Universitet

Roskilde Universitet

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

•

Designskolen Kolding

Arkitektskolen Aarhus

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Uddannelses- og Forskningsministeriet