Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 164
Offentligt
1516269_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
8. april 2015
Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra det åbne samråd i
Uddannelses- og Forskningsudvalget tirsdag den 7. april 2015 vedrørende indvan-
drerkvinders position i det danske samfund og uddannelseslandskab.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
Med venlig hilsen
CVR-nr.
1680 5408
Ref.-nr.
15/002998-09
Sofie Carsten Nielsen
Side
1/6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516269_0002.png
DET TALTE ORD GÆLDER
Spørgsmål S:
I et åbent samråd bedes uddannelses- og forskningsministeren og ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold gøre rede for, hvilke uddannelses-
og ligestillingspolitiske initiativer, regeringen har truffet for at få indvandrerkvin-
der til at tage uddannelse og dermed blive en større del af det danske uddannelses-
landskab og samfund?
Spørgsmål T:
I et åbent samråd bedes uddannelses- og forskningsministeren og ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold gøre rede for, hvor stor en andel af
indvandrerkvinder, der ikke er en del af det danske uddannelseslandskab, og hvor-
dan regeringen forholder sig til denne problemstilling?
Spørgsmål U:
I et åbent samråd bedes uddannelses- og forskningsministeren og ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold gøre rede for, hvilke initiativer – lig
YDUN og taskforces for flere kvinder i forskningen, der skal fremme ressource-
stærke kvinders position i det danske samfund – regeringen har taget for at frem-
me indvandrerkvinders position i samfundet og i forhold til bare at blive en del af
samfundet?
Svar:
Tak for de tre spørgsmål, som jeg vil starte med at besvare i forhold til uddannelse.
Vi har fordelt taletiden ligeligt imellem os. Så svarer ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold lidt bredere ift. beskæftigelse, samfundsdeltagel-
se og ligestilling, som er de områder, han har med at gøre.
Jeg mener ikke, at man kan afgrænse spørgsmålet om nydanske kvinders uddan-
nelse og deltagelse i det danske samfund alene til de videregående uddannelser.
Det lyder heller ikke, som om det er det, der ønskes.
Det er hele uddannelsessystemet og den samlede indsats fra børnehave til ph.d.,
der er i spil.
Selvom spørgsmålene er stillet til mig, er det derfor også relevant her at inddrage
undervisningsministerens område i besvarelsen.
Så jeg vil gerne forholde mig til regeringens initiativer ikke kun på de videregående
uddannelser, men på hele uddannelsesområdet.
[Betydning af uddannelse]
Grundlæggende mener jeg og regeringen, at det er vigtigt, at alle - og dermed også
nydanske kvinder - tager en uddannelse. Det giver bedre muligheder for at få et
arbejde og tage aktivt del i samfundet.
Regeringen arbejder derfor også aktivt for, at alle unge – uanset baggrund – har
reelt lige muligheder for at tage en uddannelse, der passer til deres ønsker og be-
hov.
Side
2/6
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516269_0003.png
Det er med til at skabe aktive samfundsborgere.
Det styrker demokratiet.
Og så skal vi have et fælleskab, hvor alle yder det, de kan. Her er uddannelse en
vigtig faktor.
[Hvad viser tallene?]
Data om uddannelsesniveau for indvandrere er desværre ikke så fyldestgørende. De
er noget usikre og mangelfulde.
Med indvandrere menes der personer, der er født i et andet land og indvandret til
Danmark.
Og mange indvandreres uddannelse er typisk taget i deres oprindelsesland.
De data, vi har, omfatter selvrapporterede eller uoplyste medbragte uddannelser.
Det er klart, at når der er fuldstændige oplysninger, så indgår de, men det er ikke
muligt at skabe sig det fuldstændige billede.
Et alternativ er derfor at tage udgangspunkt i de såkaldte profilmodeltal.
Profilmodellen er den model, der gennem flere år har været anvendt – det ved
spørgeren også – til at vise, hvordan en 9. klasses årgang vil uddanne sig i løbet af
25 år.
Tallene giver et billede af det forventede uddannelsesniveau for indvandrere og
efterkommere, der tager 9. klasses eksamen i Danmark.
Og her ser vi, at nydanske piger klarer sig rigtigt godt, når vi taler uddannelse.
Profilmodeltallene for 2013 viser, at 92 pct. af de nydanske piger forventes at
fuldføre en ungdomsuddannelse.
Tallene viser også, at 67,7 pct. af de nydanske piger forventes at fuldføre en videre-
gående uddannelse.
Til sammenligning er tallet for etnisk danske piger 69,6 pct.
Så de nydanske piger er på niveau med de danske piger. Det er tværtimod de dan-
ske og nydanske drenge, der sakker lidt bagefter.
Men det er jo glædeligt i forhold til de spørgsmål, der bliver stillet her.
[Undervisning]
Selv om de nydanske piger er tæt på at opfylde 95 pct. målsætningen for ungdoms-
uddannelse – det er 3 pct. fra – så ved vi også, at der er nogen, som har det svært i
uddannelsessystemet.
Derfor er det vigtigt, at der er et løbende og forebyggende fokus på, at nydanske
elever kommer godt igennem uddannelsessystemet og får en varig tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Side
3/6
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516269_0004.png
Den nye folkeskolereform, som trådte i kraft 1. august 2014, skal være med til at
styrke børn og unges trivsel og læring.
Og den skal være med til at mindske betydningen af social baggrund i forhold til
faglige resultater.
Børns baggrund må ikke afgøre deres fremtid.
Ungdomsuddannelserne har også fokus på tosprogede elever og deres trivsel.
Og med den nye erhvervsskolereform er der sat et ekstra fokus på trivsel og på at
skabe attraktive ungdomsuddannelsesmiljøer for de unge.
I forlængelse af erhvervsuddannelsesreformen skal Ungdommens Uddannelsesvej-
ledning nu målrette deres indsats mod de ikke-uddannelsesparate elever.
Og inden for AMU-systemet, også på Undervisningsministeriets område – dvs.
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse målrettet ufaglærte og faglærte – har der
også i en årrække været fokus på tosprogede kursister som særskilt målgruppe.
De tilbudte kurser omfatter både fagligt orienterede tilbud og tilbud om dansk som
andetsprog på forskellige niveauer.
Der er også kurser, der kan forbedre deltagernes muligheder for at gennemføre en
uddannelse og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.
[Videregående uddannelse]
Vender vi blikket mod det videregående uddannelsesområde arbejder regeringen
som bekendt med at styrke den sociale mobilitet.
Det er i min optik vigtigt at understøtte, at dygtige og motiverede unge fra ikke-
uddannelsesvante hjem i endnu højere grad får mulighed for at opnå en videregå-
ende uddannelse.
Det gælder selvfølgelig også i forhold til nydanske unge.
Jeg nedsatte som bekendt i 2014 et mønsterbryderkorps, bestående af eksperter,
praktikere og unge mønsterbrydere.
Jeg var i den forbindelse også på en række besøg rundt i landet for at få inspiration
til, hvordan vi kan fremme den sociale mobilitet i uddannelse.
Korpset præsenterede i december 2014 sine 10 anbefalinger, som giver anvisninger
til, hvordan de videregående uddannelser kan tiltrække og fastholde flere af de
unge, som ikke er vokset op med en stærk tradition for uddannelse.
Anbefalingerne vil indgå i både regeringens og uddannelsesinstitutionernes videre
arbejde.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
4/6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516269_0005.png
Regeringen har desuden med udviklingskontrakterne for 2015-2017 for første gang
forpligtet alle danske videregående uddannelsesinstitutioner til at arbejde målrettet
med at øge den sociale mobilitet.
Flere institutioner har som målsætning at arbejde for at tiltrække og fastholde flere
unge fra ikke-uddannelsesvante hjem.
Det omfatter mange forskellige ting, f.eks. brobygningsforløb, nedbringelse af fra-
faldet for denne gruppe af studerende eller særlige indsatser målrettet unge fra
områder med meget få ansøgere i dag.
Hertil kommer, at indholdet i nogle uddannelser har et særligt fokus på etnicitet,
integration, to-sprogethed og kulturforståelse mv. og de studerendes viden herom.
Det gælder f.eks. pædagoguddannelsen og læreruddannelsen.
[Integrationsudspil - uddannelsesvurdering]
Særligt i forhold til de nytilkomne flygtninge og indvandrere – det går jeg ud fra, at
integrationsministeren også vil komme ind på – lægger vi i det nye regeringsudspil
”Alle skal bidrage” op til i langt højere grad at se på mulighederne end på begræns-
ningerne hos de nytilkomne udlændinge. Det omfatter såvel kvinder som mænd.
Et blandt mange initiativer er, at alle nytilkomne, der har en uddannelse med fra
hjemlandet, vil få tilbudt en formel vurdering af deres medbragte uddannelse.
Denne vurdering skal ske så tidligt som muligt – og gerne i den venteperiode, der
er efter meddelelse om asyl og inden bopælsplacering i en kommune. Vurderingen
skal allersenest ske inden for de første tre måneder af integrationsprogrammet.
Med en formel vurdering får den enkelte udlænding papir på, hvad den udenland-
ske uddannelse svarer til i dansk sammenhæng. Dermed kan danske arbejdsgivere,
som har efterspurgt det her, meget lettere se, hvad den enkelte kan.
Med det vil vi gerne vise, at vi anerkender og tager udgangspunkt i medbragte kva-
lifikationer, og at den enkelte skal og kan bruge uddannelse og erfaringer fra hjem-
landet i Danmark.
[Forskning]
Endelig kan jeg nævne, at nydanske kvinder som andre kvinder vil stå over for visse
udfordringer, når de skal gøre karriere i forskningsverdenen.
Det er det, jeg har gjort en særlig indsats for – at få flere kvinder i forskning, ikke at
fremme kvinders position i uddannelsessystemet, som spørgeren indledte med. Det
er der jo ikke et problem med. Der er masser af kvinder i det videregående uddan-
nelsessystem.
Men kønsfordelingen på universiteterne er skæv i toppen, og det betyder, at vi mi-
ster talent - og der er unge kvinder, der mister muligheder.
Side
5/6
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516269_0006.png
Nydanske kvinder vil derfor også være omfattet af den indsats, som f.eks. taskfor-
cen for flere kvinder i forskning arbejder med.
[Afslutning]
Jeg tror generelt, at det er åbenlyst, at der er udfordringer.
Dem anerkender regeringen, og vi er optaget af at skabe gode muligheder for, at
alle – uanset køn, etnicitet og baggrund – kan tage en uddannelse, der giver adgang
til et job og en aktiv deltagelse i vores samfund.
Baggrund må ikke afgøre din fremtid.
Så der skal være lige muligheder. Regeringen har påtaget sig opgaven og iværksat
en række initiativer på uddannelsesområdet, som skal sikre netop dette.
Og så vil socialministeren komme ind på de øvrige ting.
Tak for ordet.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
6/6