Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 160
Offentligt
Til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.
27.03.2015
Effektive universitetsuddannelser og flere læger.
Det er formentlig et almindeligt og fornuftigt ønske blandt de fleste mennesker, at samfundet har brug for
effektive uddannelser og flere rigtig dygtige læger.
I denne forbindelse kunne uddannelsesudvalget overveje følgende:
1. For en del år siden kunne en studerende tage flere forskellige universitetsuddannelser. Det
fungerede på den måde, at viden tilført fra en allerede gennemført uddannelse kunne ”overføres”
til et studie til en anden uddannelse, hvis denne viden var relevant for den nye uddannelse. Dette
medførte, at man fik gennemført den ”overbyggende” uddannelse hurtigere.
I regelen var det i tilgift også således, at nummer to uddannelse blev bedre end en tilsvarende
uddannelse, der var gennemført som første uddannelse. Dette skyldes, at den studerende jo faktisk
var specialist uddannet på de områder der ”overbyggede” den nye uddannelse og samtidig var den
studerende bedre trænet til studier – og var mere motiveret end de fleste (ellers orkede man jo
ikke at studere mere).
Dette system blev af Folketinget standset på det tidspunkt hvor der manglede studiepladser,
hvilket ikke mere er tilfældet. I dag er problemet et andet, nemlig at sørge for at uddannelserne
bliver gennemført effektivt, d.v.s. på kortest mulig tid og til højest mulig kvalitet. Ofte går det i dag
modsat, idet studietiden ofte bliver urimelig lang, hvad der kan medfører en ringere kvalitet af
uddannelsen.
2. Mange universitetsuddannede mennesker går i dag arbejdsløse omkring. Spild af store ressourcer.
Der går farmaceuter og dyrlæger rundt som arbejdsløse. Nogle af dem med phd- titler og endog
post doc- titler knyttet til deres uddannelse. Nogle af disse personer fortryder i dag, at de ikke tog
en uddannelse som f. eks læge i stedet. Jeg har personligt kendskab til sådanne unge, som har
arbejdet og forsket i flere år, men som på et tidspunkt, hvor de er i begyndelsen af 30’erne
erkender, at et fast arbejde vil være at foretrække i familiemæssig sammenhæng. De søger og
søger, men kan ikke få fodfæste med en fast ansættelse, idet de enten er overkvalificeret eller for
”gamle”.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I begge de to nævnte tilfælde - farmaceuter og dyrlæger - handler det meget langt hen ad vejen om
parallelle uddannelser til lægeuddannelsen.
På det medicinske område er farmaceuterne jo allerede top uddannede og for dyrlægernes
vedkommende har man jo næsten allerede at gøre med læger, al den stund, at dyrlægestudiet jo
har den største vægt lagt på pattedyrenes område.
Hvis man igen åbnede op for et tillægsstudie af kortere varighed kunne samfundet få tilført flere
højtuddannede mennesker og samtidig afhjælpe arbejdsløshed blandt akademikere.
Tidligere tog et sådant tillægsstudie typisk 2 �½ år. Man kunne overveje at begrænse tillægsstudier
til fagområder, hvor der ikke er arbejdsløshed ved endt studie. Det kunne også overvejes at
undlade at udbetale SU, da det er givet under første studie.
Det kan undre, at man kan hjælpe udenlandske læger med tillægsstudier og praktik samt
danskundervisning, mens man ikke giver danske farmaceuter og dyrlæger mulighed for at
videreudbygge deres uddannelse, så de kan komme ud af arbejdsløshed og over i et beslægtet
fagområde (f.eks. lægeuddannelsen), hvor efterspørgslen på arbejdskraft er udtalt.
Det ville næppe forstyrre den store mængde af almindelige studier men blot kræve, at man fik sat
systemet i værk.
Jeg har for nogle år siden forsøgt at drøfte dette med Københavns Universitet, men blev blot afvist
med, at det jo ikke vedkom dem – det var en politisk beslutning at lukke af for de såkaldte
overbygningsuddannelser. Jeg forsøgte at foreslå, at man jo så kunne drøfte dette med politikere,
men det var ikke ”deres bord”.
Nu er der så måske ”dækket op”!
Med venlig hilsen
Klaus Guise Lavigne
Maglekildevej 16, 3, tv
1853 Frederiksberg C.
Email: [email protected]