Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 160
Offentligt
Til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.
27.03.2015
Effektive universitetsuddannelser og flere læger.
Det er formentlig et almindeligt og fornuftigt ønske blandt de fleste mennesker, at samfundet har brug for
effektive uddannelser og flere rigtig dygtige læger.
I denne forbindelse kunne uddannelsesudvalget overveje følgende:
1. For en del år siden kunne en studerende tage flere forskellige universitetsuddannelser. Det
fungerede på den måde, at viden tilført fra en allerede gennemført uddannelse kunne ”overføres”
til et studie til en anden uddannelse, hvis denne viden var relevant for den nye uddannelse. Dette
medførte, at man fik gennemført den ”overbyggende” uddannelse hurtigere.
I regelen var det i tilgift også således, at nummer to uddannelse blev bedre end en tilsvarende
uddannelse, der var gennemført som første uddannelse. Dette skyldes, at den studerende jo faktisk
var specialist uddannet på de områder der ”overbyggede” den nye uddannelse og samtidig var den
studerende bedre trænet til studier – og var mere motiveret end de fleste (ellers orkede man jo
ikke at studere mere).
Dette system blev af Folketinget standset på det tidspunkt hvor der manglede studiepladser,
hvilket ikke mere er tilfældet. I dag er problemet et andet, nemlig at sørge for at uddannelserne
bliver gennemført effektivt, d.v.s. på kortest mulig tid og til højest mulig kvalitet. Ofte går det i dag
modsat, idet studietiden ofte bliver urimelig lang, hvad der kan medfører en ringere kvalitet af
uddannelsen.
2. Mange universitetsuddannede mennesker går i dag arbejdsløse omkring. Spild af store ressourcer.
Der går farmaceuter og dyrlæger rundt som arbejdsløse. Nogle af dem med phd- titler og endog
post doc- titler knyttet til deres uddannelse. Nogle af disse personer fortryder i dag, at de ikke tog
en uddannelse som f. eks læge i stedet. Jeg har personligt kendskab til sådanne unge, som har
arbejdet og forsket i flere år, men som på et tidspunkt, hvor de er i begyndelsen af 30’erne
erkender, at et fast arbejde vil være at foretrække i familiemæssig sammenhæng. De søger og
søger, men kan ikke få fodfæste med en fast ansættelse, idet de enten er overkvalificeret eller for
”gamle”.