PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 16
Offentligt

Notat

Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse

Forord

Forskning, udvikling og innovation har stor betydning for samfundsudviklingen

i Danmark. Derfor er det et område, som regeringen prioriterer højt.

Adgang til ny viden og teknologisk udvikling giver os mulighed for at løse sam-

fundsudfordringer, som det ikke tidligere har været muligt at løse. Viden om nye

energiformer kan afhjælpe klodens klimaforandringer, og ny medicin og robottek-

nologi kan forbedre vores sundhed og give os en bedre alderdom – for bare at næv-

ne nogle eksempler.

Forskning og udvikling er en vigtig kilde til fornyelse i den offentlige sektor og til

innovation i de danske virksomheder. Innovation fører til nye produkter, nye ser-

vices og bedre arbejdsgange, og styrker virksomhederne i den globale konkurrence.

Det er godt for virksomhederne, og det fører til vækst og jobskabelse i samfundet.

I 2014 investerer det offentlige over 21 milliarder kroner i forskning og udvikling.

Udviklingen gennem de seneste 15 år har medvirket til, at Danmark klarer sig godt i

den globale konkurrence.

Men konkurrencen skærpes. De nye vækstøkonomier og Kina øger deres investe-

ringer i uddannelse og forskning, mens USA og de andre europæiske lande har

stadig større fokus på at skabe og fastholde et højt uddannelses- og forskningsni-

veau. Skal Danmark fremover være i stand til at løse de store samfundsudfordrin-

ger og fastholde vores position som et konkurrencedygtigt samfund, skal vi være

blandt de bedste til at skabe, forstå og omsætte ny viden.

Regeringen har som målsætning, at de offentlige investeringer i forskning og udvik-

ling fortsat skal udgøre minimum 1 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Samti-

dig har regeringen med blandt andet sin innovationsstrategi

Danmark – Løsnin-

gernes land

lagt sporene for at styrke innovation i danske virksomheder.

Denne redegørelse tegner et billede af forsknings-og innovationsområdet og den

førte politik på området. Samtidig giver den et overblik over nogle af de fremtidige

sigtelinjer for forsknings- og innovationspolitikken.

Redegørelsen viser, at vi har et godt udgangspunkt for at gøre Danmark stærkere

gennem forskning, udvikling og innovation.

Men regeringen kan ikke gøre det alene. Videninstitutioner, virksomheder og of-

fentlige institutioner har et fælles ansvar for at føre politikken ud i livet.

Jeg vil naturligvis – for min del – gøre, hvad jeg kan for at skabe gode rammer for

forskning, udvikling og innovation i Danmark.

21. oktober 2014

Styrelsen for Forskning og

Innovation

9. kontor - Kontoret for Forsknings-

og Innovationsanalyse

Bredgade 40

1260 København K

Tel.

3544 6200

Fax

3544 6201

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

1991 8440

Sagsbehandler

Hanne Frosch

Tel.

72318436

Mail

[email protected]

Ref.-nr.

Dokument nr.

Side

1/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sofie Carsten Nielsen

Uddannelses- og forskningsminister

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

2/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdsfortegnelse

Forord ............................................................................................................................. 1

Indledning...................................................................................................................... 4

Forskning, udvikling og innovation i Danmark ........................................................... 5

Offentlige investeringer i forskning, udvikling og innovation

.................................. 5

Erhvervslivets investeringer i forskning, udvikling og innovation

.......................... 6

Private og almene fonde

............................................................................................... 6

Danmark i en europæisk sammenhæng

..................................................................... 6

Monitorering og evaluering af effekten af de danske investeringer

........................ 6

Forsknings- og innovationslandskabet ........................................................................ 6

De udførende forsknings- og uddannelsesinstitutioner

............................................ 7

Innovationsinfrastrukturen

......................................................................................... 7

De finansierende institutioner

..................................................................................... 7

En ny aktør i forsknings- og innovationslandskabet

................................................. 8

Dansk forsknings- og innovationspolitik ..................................................................... 8

Fremadrettede forsknings- og innovationspolitiske sigtelinjer .................................. 9

Alle talenter i spil

........................................................................................................ 10

Mere viden skal omsættes til værdi

........................................................................... 10

Forskningsinfrastruktur i verdensklasse

................................................................... 11

En global indsats

.......................................................................................................... 12

Integritet og åbenhed i forskningen

........................................................................... 13

Noter .............................................................................................................................14

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

3/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

Aftale om Danmarks Innovationsfond

fremgår det, at der årligt skal udarbejdes

en redegørelse om forsknings- og innovationsområdet til Folketinget. Formålet

med redegørelsen er at gøre status over forskning og innovation i Danmark. Samti-

dig giver redegørelsen et overblik over fremtidige sigtelinjer for forsknings- og in-

novationspolitikken.

I Danmark er der de seneste 15 år kommet større og større fokus på forskning, ud-

vikling og innovation. I samme periode er de samlede offentlige og private investe-

ringer i forskning og udvikling øget fra knap 2 pct. af BNP i 1997 til over 3 pct. af

BNP i 2012.

De offentlige investeringer i forskning og udvikling er over 1 pct. af

BNP, hvilket betyder, at Danmark lever op til EU-Barcelonamålsætningen.

Dansk forskning klarer sig godt i internationale sammenligninger. Danske forskere

publicerede mere end 60.000 videnskabelige publikationer i perioden 2008-2012,

hvilket i relation til indbyggertal kun er overgået af Schweiz og Island.

Samtidig er

danske forskere blandt de mest citerede. Internationalt ligger Danmark nummer

tre målt i forhold til citationer per publikation. Danske forskeres andel af de 10 pct.

oftest citerede artikler i verden er steget markant og ligger i dag 40 pct. over ver-

densgennemsnittet og væsentligt over de andre nordiske lande.

Forskning er en dansk styrkeposition, og udviklingen i Danmark omtales i

udlandet som ”det danske mirakel”.

Boks 1. Fakta om forskning og udvikling i Danmark



De offentlige investeringer i forskning og udvikling er steget fra 0,75 pct. af

BNP i 1997 til 1,11 pct. i 2014. Fra 1997 til 2012 er de private investeringer ste-

get fra 1,18 pct. af BNP til 2,03 pct. af BNP



Andelen af ph.d.ere er steget fra 0,42 pct. af arbejdsstyrken i 2006 til 0,72 pct.

i 2012



I 2012 var der knap 60.000 forsknings- og udviklingsårsværk i Danmark heraf

godt 41.000 forskere. Der er godt 25.000 forskere i den private sektor og knap

16.000 i den offentlige sektor

Innovation er viden og ideer, der omsættes til produkter og processer, der skaber

forretningsmæssig og samfundsmæssig værdi. Danmark klarer sig også godt på

innovationsområdet. Danmark er således nr. 2 i EU efter Sverige på EU’s Innovati-

on Union Scoreboard 2014, som sammenligner EU-landenes innovationsevne.

Innovative virksomheder udgør en stadig større andel af dansk erhvervsliv. I 2012

var knap halvdelen af de danske virksomheder innovative,

jf. boks 2.

Sammenlignet

med de øvrige OECD-lande placerer Danmark sig på en 10. plads målt på andelen

af innovative virksomheder. Det er over OECD-gennemsnittet.

Der er mange kilder til innovation i virksomhederne, blandt andet medarbejder-

dreven innovation samt dialog med kunder og tests i markedsmodningsfasen.

Forskning og udvikling er også en væsentlig kilde til innovation, og godt en tredje-

del af de innovative virksomheder i Danmark investerer i forskning og udvikling.

Boks 2. Fakta om innovation i Danmark



Andelen af innovative virksomheder er steget fra 41,0 pct. i 2008 til 45,5 pct. i

2012



Andelen af højtuddannede årsværk i erhvervslivet er steget fra 6,6 pct. i 2008

til 8,6 pct. i 2012



Andelen af virksomheder med højtuddannede er steget fra 18,1 pct. i 2008 til

20,5 pct. i 2012

Side

4/14

Styrelsen for Forskning og

Innovation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forskning, udvikling og innovation i Danmark

Offentlige investeringer i forskning, udvikling og innovation

I 2014 investererede det offentlige over 21 mia. kr. i forskning og udvikling,

svarende til 1,11 pct. af BNP,

heraf udgjorde de statslige investeringer

størstedelen af budgettet med lidt over 16 mia. kr. svarende til ca. 78

pct., jf. tabel 1.

Tabel 1. Oversigt over det offentlige forskningsbudget i 2014, i mio. kr.,

2014-pl

Statsligt forskningsbudget

Danmarks Innovationsfond

Det Frie Forskningsråd

Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter

Basismidler til videregående uddannelsesinstitutioner, sektorforskningsinstituti-

oner m.v.

Den Nationale Pulje til Forskningsinfrastruktur

Bidrag til European Spallation Source

Bidrag til internationale programmer*

Øvrige forskningsmidler på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Forskningsmidler på øvrige ministerområder, herunder bl.a. udviklings- og de-

monstrationsprogrammerne samt Markedsmodningsfonden

Øvrigt offentlige forskningsbudget

Danmarks Grundforskningsfond

Kommuner og regioner

Nordisk Ministerråd

EU’s forskningsprogrammer

Det offentlige forskningsbudget i alt

*Bidrag til f.eks. Det Europæiske Center for Højenergifysik (CERN), Den Europæiske

Synkrotronfacilitet (ESRF) mv.

Kilde: Finansministeriet (2013):

Finanslov for finansåret 2014.

Opdateret opgørelse.

16.426

1.581

1.242

325

8.922

207

296

588

3.198

4.621

430

2.589

1.537

21.046

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Det statslige forskningsbudget fastlægges på finansloven. I forbindelse med de

årlige finanslovsforhandlinger er der særskilte forhandlinger om den såkaldte

forskningsreserve. Forhandlingerne tager udgangspunkt i regeringens oplæg til

fordeling af reserven. I 2014 forhandles der om 857 mio. kr., hvoraf 244 mio. kr.

allokeret til Danmarks Innovationsfond i forbindelse med

Aftale om vækstpakken

2014.

Cirka 40 pct. af de statslige bevillinger udmøntes som konkurrenceudsatte midler,

mens 60 pct. udmøntes som basismidler. Den statslige finansiering af forskning og

udvikling har de seneste år været fordelt med bevillingshorisonter på 1, 3 og 10 år:



1-årige finanslovsbevillinger, der udmøntes som konkurrenceudsatte midler

via forskningsrådene og udviklings- og demonstrationsprogrammerne til kon-

krete forsknings-, innovations- og udviklingsprojekter med tidshorisont på

mellem 1 og 5 år



3-årige finanslovsbevillinger til universiteter (basismidler), til øvrige videregå-

ende uddannelser (udviklingsmidler) og til GTS-institutterne



10-årig finansiering af forskningscentre via Danmarks Grundforskningsfond

opdelt på en seksårig bevilling med mulighed for forlængelse i fire år.

Side

5/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fordelingen sikrer, at der foretages forskning, udvikling og innovation inden for

prioriterede områder, samtidig med, at grundforskningen, der typisk arbejder med

en længere tidshorisont, har gode rammebetingelser.

Erhvervslivets investeringer i forskning, udvikling og innovation

Det private erhvervsliv investerede 37 mia. kr. i forskning og udvikling i

2012, svarende til 2,03 pct. af BNP.

Over 50 pct. af erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling blev foretaget

af virksomheder inden for industrisektoren, heraf godt en tredjedel inden for læ-

gemiddelindustrien. Virksomheder i erhvervsservice, der blandt andet dækker råd-

givende ingeniører og laboratorievirksomheder, stod for ca. 13 pct. af de samlede

investeringer i forskning og udvikling, mens virksomheder inden for information

og kommunikation stod for ca. 12 pct. af investeringerne. Virksomheder inden for

finansiering og forsikring stod for ca. 11 pct.

Over 70 pct. af investeringerne blev i 2012 foretaget af store virksomheder med

over 250 årsværk ansat, mens de små og mellemstore virksomheder (SMV’er) stod

for resten.

Private og almene fonde

De senere år har private og almene fonde fået en stadig mere betydningsfuld rolle i

forhold til finansiering af dansk forskning. De mere end 20 private fonde uddelte i

perioden 2009-2011 over 5,6 mia. kr. til forskning.

Danmark i en europæisk sammenhæng

Med det nye europæiske forskningsprogram, Horizon 2020, er midlerne til forsk-

ning, udvikling og innovation øget markant. Danmark hjemtager en relativt stor

andel af midlerne i EU’s rammeprogrammer i forhold til indbyggertal. I det sidste

forskningsrammeprogram hentede danske videninstitutioner og virksomheder

således 2,35 pct. af de samlede midler.

Monitorering og evaluering af effekten af de danske investeringer

Regeringen prioriterer i tråd med Produktivitetskommissionens anbefalinger at

gennemføre løbende monitorering og evaluering af politikker og initiativer for at

dokumentere effekt af de offentlige investeringer. Resultaterne af dette arbejde

danner grundlag for en vurdering af, hvilke politikker og initiativer, der skal fort-

sætte, justeres eller afvikles.

I 2013 blev Danmarks Grundforskningsfond evalueret af et internationalt evalue-

ringspanel. Evalueringspanelet konkluderer entydigt, at Danmarks Grundforsk-

ningsfond er en stor succes, der har haft afgørende betydning for dansk forskning.

Evalueringen peger på, at forskning fra Grundforskningsfonden er på niveau med

den absolutte verdenselite som f.eks. Stanford University og Massachusetts Institu-

te of Technology, når det handler om gennemslagskraften af artikler i prestigefyld-

te, multidisciplinære tidsskrifter som Science, Nature og Proceedings of the Natio-

nal Academy of Sciences. I forlængelse af evalueringen har regeringen med opbak-

ning fra et bredt flertal i Folketinget afsat 3 mia. kr., så Danmarks Grundforsk-

ningsfond kan fortsætte sine aktiviteter frem til 2036.

Som led i

Aftale om Danmarks Innovationsfond

er der endvidere gennemført

en evaluering af effektiviteten i teknologioverførsel, kommercialisering og viden-

samarbejde mellem erhvervsliv og videninstitutioner samt en evaluering af Det Frie

Forskningsråd. Evalueringerne blev offentliggjort oktober 2014. På baggrund af

evalueringerne vil regeringen vurdere, om der er behov for nye tiltag.

Forsknings- og innovationslandskabet

Det danske forsknings- og innovationslandskab består af en række aktører,

Side

6/14

Styrelsen for Forskning og

Innovation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvis roller og opgaver dækker uddannelse, forskning og innovationsfremme.

De udførende forsknings- og uddannelsesinstitutioner

De udførende institutioner står for den konkrete gennemførsel af aktiviteter

og dermed for at implementere forsknings- og innovationspolitikken,

jf. tabel 2.

Institutionerne står for uddannelse, talentudvikling, opbygningen af forskningska-

pacitet gennem karriereudvikling, udvikling af de danske forskningsmiljøer og for

vidensamarbejde med det omgivende samfund.

Tabel 2. De primære offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner

Universiteter og de

kunstneriske uddannelsesin-

stitutioner

Formål

På Danmarks otte universiteter udføres forskning på højeste interna-

tionale niveau og der udbydes forskningsbaserede bachelor- og kandi-

datuddannelser, forskeruddannelser (ph.d.) samt forskningsbaserede

efter- og videreuddannelser. Universiteterne formidler også viden til

det øvrige samfund bl.a. gennem publicering og samarbejde. Universi-

teterne står desuden for myndighedsbetjening. På de kunstneriske

uddannelsesinstitutioner udøves kunstnerisk udviklingsvirksomhed

og udføres forskning på videnskabeligt grundlag samt udbydes videre-

gående uddannelser og ph.d.-uddannelser.

Professionshøjskolerne, erhvervsakademierne og de maritime uddan-

nelsesinstitutioner udbyder professionsrettede uddannelser. Er-

hvervsakademierne udbyder primært korte videregående uddannelser

samt efter- og videreuddannelse inden for tekniske og merkantile

områder. Professionshøjskolerne udbyder hovedsagligt professions-

bacheloruddannelser samt efter- og videreuddannelse inden for de

informationsteknologiske, pædagogiske, social- og sundhedsfaglige

områder. De maritime uddannelsesinstitutioner er specialiseret inden

for søfart.

Danmarks tre sektorforskningsinstitutioner udfører sektorspecifik

forskning på højeste internationale niveau.

Danmarks fire universitetshospitaler udfører primært sundhedsviden-

skabelig forskning med hovedvægt på eksperimentel og klinisk forsk-

ning.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Professionshøjskoler,

erhvervsakademier og

de maritime uddannelsesinsti-

tutioner

Sektorforskningsinstitutioner

Universitetshospitaler

Formål

Innovationsinfrastrukturen

Innovationsinfrastrukturen er den institutionslignende del af det statslige forsk-

nings- og innovationslandskab. Innovationsinfrastrukturen består af de godkendte

teknologiske serviceinstitutter (GTS-institutterne), innovationsmiljøerne og inno-

vationsnetværkene,

jf. tabel 3.

Tabel 3. Innovationsinfrastrukturen

Godkendte Teknologiske Ser-

viceinstitutter (GTS)

Formål

Danmarks ni GTS-institutter er selvejende non-profit institutioner,

der stiller faglig viden, kompetence og infrastruktur til rådighed for

virksomheder i deres arbejde med innovation, produkt- og produkti-

onsudvikling. GTS-institutterne producerer og formidler anvendel-

sesorienteret og teknologisk viden til dansk erhvervsliv, herunder

især til små og mellemstore virksomheder.

Danmarks fire innovationsmiljøer hjælper forskere og videnbaserede

iværksættere med at starte egen virksomhed. Innovationsmiljøer

investerer på statens vegne risikovillig kapital i nye innovative virk-

somheder. Investeringen sker i form af lån eller egenkapital. Det er

en investering i den tidligste, risikofyldte fase af en virksomheds liv,

hvor andre investorer og finansieringskilder ofte holder sig tilbage.

Danmarks 22 nationale innovationsnetværk understøtter innovati-

onsindsatsen i primært små og mellemstore virksomheder. Innovati-

onsnetværkene er et mødested og brobyggere med henblik på at sikre

virksomhederne adgang til et netværk af andre virksomheder samt

relevante viden-, forsknings-, og erhvervsfremmeaktører. Endvidere

igangsætter netværkene innovationsprojekter blandt netværkenes

parter og står for national og international videnformidling.

Innovationsmiljøer

Innovationsnetværk

Formål

De finansierende institutioner

Forsknings- og innovationslandskabet omfatter ligeledes en række råd og fonde,

som finansierer forskning og innovation på de udførende institutioner og i virk-

somhederne. Midlerne supplerer de offentlige basisbevillinger samt bevillinger fra

Side

7/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

erhvervslivet og private fonde. Endvidere understøtter de regionale vækstfora virk-

somhedernes innovation med midler fra EU’s strukturfonde i Danmark samt regi-

onale midler til erhvervsudvikling. Kommunerne understøtter også virksomheder-

nes innovation, f.eks. gennem de lokale erhvervsservice og væksthusene.

Figur 1: De statslige forsknings- og innovationsfinansierende aktører

Styrelsen for Forskning og

Innovation

En ny aktør i forsknings- og innovationslandskabet

I april 2014 blev Danmarks Innovationsfond oprettet. Etableringen af fonden har

bidraget til at skabe et mere enkelt og sammenhængende forsknings- og innovati-

onsfremmesystem.

Fonden giver tilskud til udvikling af viden og teknologi, der fører til styrkelse af

forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark.

Fonden skal særligt understøtte udviklingen af løsninger på konkrete samfundsud-

fordringer samt øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder

særlig små og mellemstore virksomheder. Fondens budget er i 2014 på knap 1,6

mia. kr.

Dansk forsknings- og innovationspolitik

Dansk forsknings- og innovationspolitik har i de seneste 15 år været præget af bre-

de forlig og politisk konsensus om betydningen af offentlige investeringer i forsk-

ning, udvikling og innovation. Fokus i forskningspolitikken har været på en række

overordnede områder, der genfindes internationalt:



Forskning og udvikling som svar på konkrete samfundsudfordringer



Øget nyttiggørelse af forskningen og bidrag til vækst



Øge erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling



Krav til kvalitet i forskningen, herunder dokumentation af kvalitet i forsknin-

gen blandt andet gennem konkurrenceudsættelse af bevillinger



Internationalisering af forskning og udvikling blandt andet gennem deltagelse

i internationalt forskningssamarbejde.

Innovationspolitikken supplerer forskningspolitikken ved at understøtte anvendel-

se af ny viden og forskningsresultater bredt i samfundet blandt andet gennem etab-

lering af samarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder, støtte til mar-

kedsmodning og ved at skabe gode rammer for investeringer i forskning, udvikling

og innovation. Samtidig bidrager gode generelle rammevilkår for erhvervslivet,

herunder blandt andet adgang til kvalificeret arbejdskraft og en velfungerende

konkurrence, til at fremme forskning, innovation og markedsmodning i virksom-

hederne.

Helt overordnet kan de statslige investeringer i forskning, udvikling og innovation

inddeles under fire hovedformål:

Side

8/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Opbygning af et stærkt forskningsfundament

Opbygning af den danske forskningskapacitet gennem investeringer i et stærkt

fundament for forskningen. Det sker blandt andet gennem investeringer i uddan-

nelse af ph.d.ere og postdocs, støtte til forskningstalenter og investeringer i udbyg-

ning af forskningsinfrastrukturen. Derved sikres et stærkt udgangspunkt for de

danske forskningsmiljøer, uddannelse, tværfaglige samarbejder og videnudveks-

ling. Investeringer sker blandt andet via basismidler, Det Frie Forskningsråd,

Danmarks Grundforskningsfond, forskningsinfrastrukturpuljen mv.

2. Strategiske satsningsområder

Danmarks Innovationsfond og udviklings- og demonstrationsprogrammerne

(Energiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram, Grønt udviklings- og

demonstrationsprogram, Miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram)

projektfinansierer forskning, udvikling og demonstration inden for områder, der er

prioriteret af Folketinget. Investeringerne sigter mod at styrke erhvervslivets kon-

kurrenceevne i brancher, som har et markant vækstpotentiale. Samtidig bidrager

investeringerne til løsning af væsentlige samfundsudfordringer inden for f.eks.

energi, klima og sundhed.

3. Videnbaseret vækst

Et øget samarbejde mellem videninstitutioner og danske virksomheder har høj

prioritet. Samarbejdet fremmes blandt andet gennem konkrete innovationsprojek-

ter i regi af Danmarks Innovationsfond og gennem GTS’erne og innovationsnet-

værk mv. Samarbejdet bidrager til at fremme vækst og jobskabelse i virksomheder-

ne og tilskynder til, at virksomhederne øger deres investeringer i forskning, udvik-

ling og innovation. Markedsmodningsfonden medfinansierer små og mellemstore

virksomheders markedsmodning i den sidste fase af innovationsprocessen, f.eks.

gennem støtte til test og tilpasning af nye innovative produkter og serviceydelser.

Fonden fremmer endvidere innovativ offentlig efterspørgsel.

4. Styrket placering i den globale videnøkonomi

For at sikre danske videninstitutioner og virksomheder adgang til den nyeste viden

globalt er der fokus på at fremme internationalt vidensamarbejde. Det gælder

blandt andet etableringen af innovationscentre i globale videnmiljøer i USA, Kina,

Brasilien, Tyskland, Sydkorea og Indien, samarbejdsaftaler m.m. samt understøt-

telse af dansk deltagelse i EU’s forskningsprogram Horizon 2020.

Fremadrettede forsknings- og innovationspolitiske sigtelinjer

Regeringens forsknings- og innovationspolitik spænder bredt. Den handler grund-

læggende om at skabe de bedste forudsætninger og rammer for forskning, udvik-

ling og innovation i Danmark. Dansk forskning og innovation skal være på et højt

internationalt niveau.

I forlængelse heraf er det regeringens målsætning, at de offentlige investeringer i

forskning og udvikling skal udgøre mindst 1 pct. af BNP – også i en krisetid. Et

ambitiøst investeringsniveau er udgangspunktet for, at Danmark kan fastholde sin

position som et førende vidensamfund.

Forsknings- og innovationspolitikken hviler på, at aktørerne i forsknings- og inno-

vationssystemet, de udførende og de finansierende institutioner, tager ansvar for

den konkrete implementering af politikken. Regeringen har derfor en løbende dia-

log med institutionerne om implementeringen af forsknings- og innovationspoli-

tikken.

Regeringen har fokus på følgende sigtelinjer for den danske forsknings- og innova-

tionspolitik:



Alle talenter i spil

Side

9/14

Styrelsen for Forskning og

Innovation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Mere viden skal omsættes til værdi

Forskningsinfrastruktur i verdensklasse

En global indsats

Integritet og åbenhed i forskningen.

Alle talenter i spil

Globaliseringen betyder, at der er en stigende konkurrence om de dygtigste talen-

ter. Det er derfor vigtigt at fokusere på at tiltrække og fastholde talent i Danmark.

Det er centralt, at alle talenter uanset køn eller social baggrund kommer i spil.

Øget international konkurrence betyder, at det bliver vanskeligere at tiltrække og

fastholde de dygtigste talenter. Det er centralt, at fokus på at kunne rekruttere de

dygtigste fra udlandet styrkes, og at alle talenter uanset køn eller social baggrund

kommer i spil.

Fremragende og engagerede forskere og undervisere er den vigtigste forudsætning

for, at de danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner kan udbyde uddannelse

på højeste niveau. Ligesom det er en forudsætning for et konstruktivt samspil mel-

lem institutionerne og det omgivne samfund.

Forsknings- og uddannelsesinstitutionerne har det primære ansvar for at skabe

gode rammer for forskernes karrierer og for opbygningen af den danske forsk-

ningskapacitet. Det er på institutionerne, at udvikling, dynamik og kvalitet i dansk

forskning og innovation skal sikres.

Regeringen har videreført målsætningen om et højt årligt optag af ph.d.-studerende

for at sikre en stor offentlig forskningskapacitet og for at imødekomme en stigende

efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft til forskning og udvikling i det private

erhvervsliv. Ph.d.-uddannelsen målrettes både dem, der ønsker en forskerkarriere

på universiteterne og dem, der stræber efter en karriere i erhvervslivet eller andre

steder.

Samtidigt arbejder regeringen for, at flere kvinder får mulighed for at få en forsker-

karriere. Det er blandt andet sket gennem etablering af forskningsprogrammet

YDUN – Younger women Devoted to a UNiversity career i Det Frie Forskningsråd.

YDUN-programmet, som har et samlet budget på 110 mio. kr., har til formål at

styrke talentudnyttelsen i forskningen ved at inspirere kvindelige forskere til at

vælge en forskerkarriere og på den måde fremme en mere ligelig kønssammensæt-

ning af forskermiljøerne i Danmark, som i dag er meget skæv særligt i topstillin-

gerne.

Forskning og uddannelse hænger tæt sammen. Høj forskningskvalitet er medvir-

kende til at øge kvaliteten på de videregående uddannelser. Gode uddannelser sik-

rer, at investeringer i uddannelse fører til job for den enkelte og dermed en talent-

fuld arbejdsstyrke. Regeringen har derfor nedsat et Udvalg for Kvalitet og Relevans

i de Videregående Uddannelser. Udvalget skal komme med konkrete anbefalinger

til, hvordan kvalitet og relevans i de videregående uddannelser kan forbedres. Ud-

valgets første anbefalinger blev offentliggjort april 2014, og det kommer med yder-

ligere anbefalinger i november 2014. På baggrund af udvalgets anbefalinger vil

regeringen tage stilling til nye initiativer, som kan styrke kvalitet, relevans og sam-

menhæng på de videregående uddannelser.

Mere viden skal omsættes til værdi

Regeringen ønsker at styrke, at den offentlige forskning og innovation er til gavn

for en bredere kreds i samfundet. Det kan f.eks. ske gennem uddannelse og efter-

uddannelse, teknologioverførsel og iværksætteri, forsknings- og innovationssamar-

bejde, test og tilpasning hos potentielle kunder i markedsmodningsfasen samt

forskningsbaseret videnservice og myndighedsbetjening. Forskning og udvikling

Side

10/14

Styrelsen for Forskning og

Innovation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal bidrage til at skabe nye løsninger på samfundets udfordringer, til at fremme

innovation i virksomhederne og styrke den offentlige opgavevaretagelse.

Forskning og udvikling er en god investering for virksomhederne. En ny analyse

peger på, at erhvervslivets yderligere afkast af nye investeringer i forskning og ud-

vikling i gennemsnit er på 34 pct. Det er væsentligt mere end det gennemsnitlige

afkast på aktier eller virksomheders normale afkast på deres egenkapital.

Virksomheder, som forsker og udvikler, og som ligeledes samarbejder med forsk-

ningsinstitutioner, har endvidere en endnu højere produktivitet.

Samtidig peger

analyser på, at samarbejdet også styrker kvaliteten af forskningen.

Med innovationsstrategien

Danmark – Løsningernes land

fra 2012 har regeringen

lanceret 27 initiativer, som skal sikre en tættere kobling mellem forskning, uddan-

nelse og innovation i de danske virksomheder. Regeringen har opstillet følgende

mål:



At andelen af innovative virksomheder øges, så Danmark frem mod

2020 kommer blandt de 5 europæiske OECD-lande med flest innovative

virksomheder



At de private investeringer i forskning og udvikling øges, så Danmark

frem mod 2020 kommer blandt de 5 OECD-lande, hvor erhvervslivet

investerer mest i forskning og udvikling som pct. af BNP



At andelen af højtuddannede i den private sektor øges, så Danmark

frem mod 2020 kommer blandt de 5 europæiske OECD-lande med

højest andel af højtuddannede i den private sektor.

Etableringen af Danmarks Innovationsfond er en markant forenkling af forsknings-

og innovationssystemet. Det skal bidrage til styrke samspillet mellem den offentlige

forskning og erhvervslivet og gøre de offentlige innovationsprogrammer mere at-

traktive og lettere tilgængelige – ikke mindst for de små og mellemstore virksom-

heder.

Med INNO+-kataloget er der tilvejebragt et prioriteringsgrundlag over de områder,

hvor der er størst potentiale ved en sammenhængende innovationsindsats, der

involverer videninstitutioner, virksomheder og myndigheder. I løbet af efteråret

2014 er de første samfundspartnerskaber om innovation på udvalgte områder i

gangsat. Samfundspartnerskaberne skal i løbet af 3-5 år skabe nye løsninger på

konkrete udfordringer.

Samtidigt har regeringen med udarbejdelsen af vækstplaner på centrale erhvervs-

områder, hvor danske virksomheder har international konkurrencekraft, styrket

rammerne for forskning, innovation og markedsmodning i virksomhederne. Der-

ved kan virksomhederne i endnu højere grad udnytte vækstpotentialet på de inter-

nationale markeder, f.eks. inden for sundheds- og velfærdsområdet og cleantech.

Med

Aftale om Vækstpakke juni 2014

er igangsat en styrket anvendelse af viden.

Der er blandt andet taget initiativ til at styrke innovation i relation til arbejdet med

Femern Bælt-forbindelsen og fremme af innovationsnetværkenes internationale

aktiviteter for i højere grad at fokusere på at trække virksomheders forskningsinve-

steringer til Danmark.

Forskningsinfrastruktur i verdensklasse

Adgang til en moderne og effektiv forskningsinfrastruktur – avanceret udstyr, labo-

ratoriefaciliteter og forsøgsanlæg – er nødvendigt for at udføre forskning på højt

internationalt niveau og et afgørende parameter for at tiltrække de dygtigste for-

skere og udenlandske forskningsinvesteringer til Danmark.

Side

11/14

Styrelsen for Forskning og

Innovation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen investerer hvert år i opbygning af national infrastruktur samt i med-

lemskab af internationale forskningsinfrastrukturer. Det er af væsentlig betydning

for at kunne fastholde og styrke dansk forskning og videnbaseret produktion.

De langsigtede forskningsinfrastrukturinvesteringer baseres med udgangspunkt i

den danske roadmap for forskningsinfrastruktur fra 2011 på et tæt samarbejde

mellem universiteter, øvrige forskningsinstitutioner samt andre private og offentli-

ge aktører.

Hidtil er 10 projekter fra den danske roadmap blevet finansieret. Be-

villingerne gives til konsortier af universiteter og videninstitutioner. I 2014 igang-

sættes i samarbejde med Det Nationale Udvalg for Forskningsinfrastruktur (NUFI)

arbejdet med et nyt roadmap for forskningsinfrastruktur. Arbejdet gennemføres

parallelt med udarbejdelsen af det næste europæiske roadmap for forskningsinfra-

struktur.

Endvidere er det første spadestik til en af verdens mest avancerede forskningsfacili-

teter, European Spallation Source (ESS), taget i starten af september 2014. Sverige

og Danmark er værtsnationer for ESS, som bliver verdens største neutronmikro-

skop. ESS bygges i Lund og med datamanagement center i København. ESS vil give

forskere helt nye muligheder for at studere materialer og se nærmere på stoffer til

gavn for forskningen inden for blandt andet materialefysik, biologi, medicin, geolo-

gi og kemi. Det vil også komme virksomheder, som arbejder inden for disse områ-

der, til gode. Regeringen vil samle universiteter og erhvervsliv i et forpligtende

samarbejde for at sikre maksimalt nationalt udbytte af ESS. ESS tages i brug fra

2019 og forventes endeligt færdigt i 2026.

En global indsats

Internationalt samarbejde øger kvaliteten af forskningen.

Det gælder både for-

skernes samarbejde med forskere i andre lande og virksomhedernes samarbejde

med udenlandske virksomheder og forskningsinstitutioner.

Danske forskere er gode til at samarbejde internationalt. En fortsat positiv udvik-

ling for dansk forskning og innovation afhænger af, om Danmark er koblet på den

globale udvikling. Regeringen har derfor fokus på at øge internationalt samarbejde

om forskning, udvikling og innovation.

Regeringen har en ambitiøs målsætning om, at den danske andel af finansiering til

forskning og udvikling fra EU-rammeprogrammer skal øges fra i dag 2,35 pct. i det

tidligere rammeprogram til 2,5 pct. af midlerne i Horizon 2020. Det svarer til et

årligt gennemsnitligt hjemtag på 1,8 mia. kr.

De europæiske rammeprogrammer har traditionelt været udfordringsorienteret

frem for disciplinorienteret. Tilsvarende har en del af de danske forskningsinveste-

ringer været orientereret mod løsning af konkrete samfundsudfordringer. Udvik-

lingen i den danske forsknings- og innovationspolitik har været parallel med udvik-

lingen i den europæiske politik på området. Det har været til gavn for de danske

muligheder for at hente finansiering af forskning, udvikling og innovation fra

rammeprogrammerne.

Regeringen har taget initiativ til at forbedre den hjælp som stilles til rådighed for

danske forskere og virksomheder, der ønsker at deltage i det europæiske samarbej-

de. Det er blandt andet sket ved at etablere EUopSTART-programmet, som hjælper

i det forberedende arbejde med at deltage i udvalgte europæiske forskningspro-

grammer. Programmet har oplevet en stor interesse, hvilket tegner godt for den

danske deltagelse i Horizon 2020.

Regeringen har endvidere taget initiativ til at etablere tre nye innovationscentre i

henholdsvis Brasilien, Indien og Sydkorea. Etableringen af de nye centre bygger

Side

12/14

Styrelsen for Forskning og

Innovation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

videre på den succes, som de hidtidige centre i USA, Kina og Tyskland har haft som

brohoveder til verdens førende videnregioner.

Samtidig skal de udfordringer, som den teknologiske udvikling og den øgede inter-

nationale konkurrence fører med sig, tackles. Blandt andet gør den internationale

konkurrence, at det bliver vanskeligere for danske videninstitutioner og virksom-

heder at rekruttere de bedste udenlandske talenter.

Samtidig viser analyser, at højtuddannede udlændinge kan bidrage til at skabe job i

Danmark.

Derfor har regeringen som led i

Aftale om reform af international

rekruttering

juni 2014 blandt andet taget initiativ til at tilpasse opholdsreglerne til

forskernes globale arbejdsvilkår for derved at forbedre videninstitutioners og virk-

somheders muligheder i den globale konkurrence.

Regeringen har i tillæg til

Aftale om reform af international rekruttering

udarbej-

det en handlingsplan for internationalisering på uddannelsesområdet med henblik

på at tiltrække og fastholde de dygtigste studerende fra udlandet. Som led i

Aftale

om Vækstpakke 2014

er der desuden afsat 25 mio. kr. til et stipendieprogram, der

skal få dygtige studerende fra Kina, USA, Sydkorea, Indien og Brasilien

til at søge

kandidatuddannelser i Danmark. Stipendierne bliver målrettet studier inden for

områder, der er strategisk vigtige for Danmark. Stipendierne vil blive knyttet op på

de samfundspartnerskaber om innovation mellem universiteter og virksomheder,

som Danmarks Innovationsfond igangsætter.

Integritet og åbenhed i forskningen

Forsknings- og udviklingsområdet står over for store omvæltninger i de kommende

år. Antallet af forskere og publikationer er på globalt plan stærkt stigende, og sam-

tidig betyder digitaliseringen nye muligheder for både udveksling, samarbejde og

behandling af data og ny viden. Det er positivt, at der skabes mere viden og konkur-

rence, men det skaber også udfordringer, blandt andet i forhold til at vurdere kvali-

teten af den øgede mængde viden, der er til rådighed.

Nye forskningsresultater spiller en stor rolle i forhold til vores mad, sundhed og

sikkerhed. Regeringen vil have flere eksperter på banen i den offentlige debat. Ek-

sperter kan være med til at fremlægge fakta og teorier, som nuancerer og kvalifice-

rer debatten nationalt og globalt.

Regeringen ønsker at fremme en socialt ansvarlig forskning, hvor der er overens-

stemmelse mellem forskningsprocesser og -resultater på den ene side og samfun-

dets værdier, behov og forventninger på den anden side. Det er vigtigt, at forsknin-

gen er udført under iagttagelse af høje standarder, herunder standarder for god

videnskabelig praksis. Det skal sikres, at vi kan være trygge ved, at data behandles

fortroligt og under hensyn til høje standarder for datasikkerhed. De danske registre

er en væsentlig styrkeposition, der skal værnes om.

Regeringen arbejder samtidig for at sikre åbenhed i forskningen. Der er derfor i

samarbejde med alle universiteter og forskningsfinansierende fonde udarbejdet et

sæt frivillige retningslinjer – en ”code of conduct” – for forskningsintegritet. Ko-

dekset giver konkrete anvisninger på, hvordan god videnskabelig praksis sikres for

de forskellige aktører i forskningsprocessen. Integritet i den danske forskning øger

dansk forsknings troværdighed og bidrager dermed til, at vi kan fastholde vores

internationale position som en stærk vidennation.

Regeringen har endvidere taget initiativ til en strategi for Open Access for forsk-

ningspublikationer. Strategien har til hensigt at sikre, at nye forskningsresultater

bliver hurtigere og mere enkelt tilgængelige for alle, der måtte have gavn af eller

interesse for det. Målet er, at der fra 2022 er gratis, digital adgang for alle til alle

Side

13/14

Styrelsen for Forskning og

Innovation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nye forskningsartikler fra danske forskningsinstitutioner. Strategien skal operatio-

naliseres i et samspil med forskningsinstitutioner og private fonde.

Noter

1. Der skelnes i den offentlige forskningsstatistik mellem regnskabstal og budgettal.

De private investeringer opgøres ikke som budgettal, men alene som regnskabstal.

Opgjort på regnskabstal udgjorde de samlede offentlige og private investeringer

56,5 mia. kr., jf. Danmark Statistik, Statistikbanken, tabel FORSK01 og FOUOFF7.

I redegørelsen anvendes den opgørelsesmetode for BNP, som Danmarks Statistik

anvendte frem til september 2014.

2. Styrelsen for Forskning og Innovation (2014 kommende): Research and Innova-

tion Indicators.

3. Thomson Reuters: InCites database.

4. The Royal Swedish Academy of Science (2012): Fostering breakthrough re-

search: A comparative study.

5. I redegørelsen anvendes den opgørelsesmetode for BNP, som Danmarks Statistik

anvendte frem til september 2014.

6. Regeringen (2014): Redegørelse om Vækst og Konkurrenceevne 2014.

7. Regeringen (2014): Redegørelse om Vækst og Konkurrenceevne 2014.

8. Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel FORBUD. Udtrækket for FoU-

investeringerne i forhold til BNP er foretaget inden Danmarks Statistik ændrede

opgørelsesmetoden for Nationalregnskabet.

9. I forlængelse af Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob fra juni 2012

er forligspartierne enige om, at provenuet skal anvendes til medfinansiering af

udgifter forbundet med realiseringen af regeringens uddannelses- og forsknings-

målsætninger.

10. Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel CFABNP. I redegørelsen anvendes

den opgørelsesmetode for BNP, som Danmarks Statistik anvendte frem til septem-

ber 2014.

11. Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel FORSK01.

12. DEA (2013): Private fonde - en unik aktør i dansk forskning.

13. Europa Kommissionens database: CORDA.

14. Styrelsen for Forskning og Innovation (2013): Economic Impacts of Business

Investments in R&D in the Nordic Countries – A microeconomic analysis.

15. Styrelsen for Forskning og Innovation (2010): Produktivitetseffekter af er-

hvervslivets forskning, udvikling og innovation og Styrelsen for Forskning og Inno-

vation (2011): Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med

offentlige videninstitutioner.

16. NordForsk (2014): Comparing Research at Nordic Universities using Biblio-

metric Indicators.

17. Styrelsen for Forskning og Innovation (2011): Dansk roadmap for forskningsin-

frastruktur 2011.

18. NordForsk (2014): Comparing Research at Nordic Universities using Biblio-

metric Indicators.

19. Rambøll (2010): Evaluering af innovationscentre Silicon Vally, Shanghai og

München.

20. Regeringen (2014): Lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft.

21. De lande hvor Danmark har innovationscentre uden for EU-/EØS-landene.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

14/14