PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 157
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

27. marts 2015

Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra åbent samråd i Ud-

dannelses- og Forskningsudvalget tirsdag den 24. marts 2015 vedrørende kvalitet i

praktik.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

1680 5408

Med venlig hilsen

Sofie Carsten Nielsen

Ref.-nr.

15/002998-07

Side

1/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DET TALTE ORD GÆLDER

Efter ønske fra Esben Lunde Larsen (V) har udvalget stillet følgende spørgsmål:

Samrådsspørgsmål J

Om ministeren vil tage initiativ til en delrapport om, hvilke parametre der under-

støtter høj kvalitet i praktikken for de uddannelser, hvor praktik udgør en væsentlig

og obligatorisk del - idet man tager i betragtning, at Kvalitetsudvalgets anden del-

rapport ikke forholder sig til den del af de videregående uddannelser?

Svar J

Lad mig begynde med at slå fast, at jeg har stort fokus på de videregående uddan-

nelsers kvalitet og herunder kvaliteten i praktikken.

Og lad mig også slå fast, at jeg er helt enig i, at vi skal hæve kvaliteten i praktikken.

Flere studerende skal rustes bedre til at bruge deres uddannelse i jobs efterfølgen-

de.

Det er faktisk også det, Kvalitetsudvalget peger på i deres rapport.

Udvalgets undersøgelser har blandt andet vist, at mange studerende oplever et gab

mellem det, der læres på uddannelserne og det, der bliver efterspurgt på arbejds-

markedet.

Kun omtrent halvdelen af de studerende på universiteter, professionshøjskoler og

erhvervsakademier oplever, at deres uddannelse bidrager meget eller en del til, at

de tilegner sig job- eller arbejdsrelateret viden og færdigheder.

For mig er det vigtigt, at de enkelte uddannelsessteder engagerer sig i at løfte ni-

veauet sammen med praktikstederne. Det kræver samarbejde og dialog.

Jeg har i den seneste tid været i dialog med rektorer, undervisere, studerende og

aftagere om, hvordan vi sammen kan styrke koblingen mellem teori og praksis på

uddannelserne – og herunder kvaliteten af de obligatoriske praktikophold.

Samtidig er vi gået i gang med opfølgningen på den kortlægning, som Uddannelses-

og Forskningsministeriet sidste år lavede af det fremtidige kompetencebehov på

arbejdsmarkedet for de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Vi ser på, hvordan vi kan sikre, at de sundhedsfaglige professionsbacheloruddan-

nelser også i fremtiden matcher arbejdsmarkedets behov. I det arbejde inddrager vi

naturligvis både uddannelsesinstitutioner og aftagere.

Praktik og koblingen mellem teori og praksis er et af de centrale områder, der kig-

ges nærmere på.

Jeg er derfor allerede i gang med arbejdet og i tæt kontakt med parterne om, hvor-

dan vi konkret kan styrke praktikområdet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

2/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For mig er det vigtigt, at vi arbejder på konkrete løsninger sammen med sektoren –

ikke at der skal skrives flere delrapporter og analyser af udfordringerne.

Samrådsspørgsmål K

Hvordan vil ministeren sikre en udvikling af kvaliteten i praktikken for de uddan-

nelser, hvor praktik er en væsentlig og obligatorisk del, herunder fx sygeplejerske-

uddannelsen?

Svar K

Jeg er som nævnt i tæt dialog med sektoren om, hvordan vi kan hæve kvaliteten i

uddannelserne og herunder i praktikken.

Samtidig er der allerede stillet krav i lovgivningen til såvel uddannelsesinstitutio-

nerne som praktikudbyderne om at sikre kvaliteten i praktikken.

Nærmere bestemt fremgår det af lovgrundlaget for akkreditering af uddannelsesin-

stitutionerne, at institutionerne skal sikre, at de dele af uddannelserne, der gen-

nemføres uden for institutionen, herunder praktik og kliniske forløb omfattes af

systematisk kvalitetssikringsarbejde.

I forlængelse heraf er praktikudbyderne forpligtet til, at praktikkens indhold og

tilrettelæggelse lever op til de målsætninger og krav til praktikforløb, som er fastsat

af uddannelsesinstitutionerne.

Jeg mener ikke, at vi fra centralt hold alene kan detailstyre og regulere os frem til

forbedret kvalitet af uddannelsernes praktik. Hvis kvaliteten skal styrkes, er det

afgørende, at de involverede parter indgår i løbende dialog og forpligter hinanden

gensidigt på at skabe praktikforløb af høj indholdsmæssig kvalitet.

Et eksempel på et udviklingsprojekt, som netop sigter på at styrke samarbejdet

mellem praktikstederne, den studerende og uddannelsen er udviklingen af en fæl-

les praktikportal, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har afsat 12 mio. kr.

til.

Portalen er et fælles projekt for de syv professionshøjskoler, som har til formål at

effektivisere og standardisere praktikhåndteringen.

Portalen er allerede i drift på to pilotinstitutioner – VIA og UC Nordjylland – og det

er professionshøjskolerne, som i et samarbejde med leverandøren videreudvikler

værktøjet, så den bliver tilpasset sektorens behov bedst muligt. Portalen vil være

implementeret på alle professionshøjskolerne medio 2016.

Jeg vil også igen fremhæve det igangværende udviklingsprojekt for sundhedsud-

dannelserne.

Projektet omfatter ni sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser – herunder

sygeplejerskeuddannelsen, og har til formål at justere rammer og indhold i uddan-

nelserne, så de også i fremtiden vil kunne bidrage til, at de nyuddannede har kom-

petencer, der matcher arbejdsmarkedets behov. Hér er kvalitet af praktikken afgø-

rende.

Side

3/7

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er som nævnt en proces, hvor de relevante parter fra såvel uddannelsessekto-

ren som aftagersiden er inddraget i tæt dialog – det er en inddragelse, jeg opfatter

som afgørende for at sikre et fremadrettet kvalitetsløft af praktikken.

Som et andet eksempel vil jeg fremhæve lærer- og pædagoguddannelsen. Her er der

indført prøver efter hvert afsluttet praktikforløb, hvor de studerende testes i en

række meget konkrete og praksisorienterede kompetencer. På læreruddannelsen

eksamineres de studerende f.eks. i kompetencer i didaktik og klasseledelse.

Dette medvirker til at sikre, at de studerende opnår det forventede læringsudbytte.

Samrådsspørgsmål L

Hvordan vil ministeren sikre, at vejledere/undervisere i praktikken har et tilstræk-

keligt højt uddannelsesniveau, der matcher de krav, der stilles til undervisere på

selve uddannelsesinstitutionerne?

Svar L

Jeg mener grundlæggende, man skal være forsigtig med at sidestille kravene til

uddannelsesniveauet for undervisere og vejledere i praktikken med undervisere på

uddannelsesinstitutionerne direkte.

Der er tale om to grundlæggende forskellige læringsarenaer.

Praktikken skal give de studerende erfaring med faglige problemstillinger, der er

direkte forankret i det arbejdsmarked, hvor de skal finde job efter endt uddannelse

– det er ganske forskelligt fra undervisningen på uddannelsesinstitutionerne.

Derfor kræver det andre kompetencer at undervise og vejlede i praktikken, end det

gør at undervise på en uddannelsesinstitution.

Det betyder

ikke,

at der

ikke

skal stilles krav til praktikvejledernes uddannelsesni-

veau - det der inden for de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser kaldes

kliniske vejledere.

Tager vi eksempelvis sygeplejerskeuddannelsen, så er det for det første et krav, at

vejlederne selv har gennemført sygeplejerskeuddannelsen for at kunne fungere som

vejleder.

For det andet gælder det, at kliniske vejledere skal have pædagogiske kvalifikatio-

ner svarende til 1/6 diplomuddannelse.

Det er naturligvis vigtigt, at der findes uddannelsesmuligheder, hvor man kan til-

egne sig relevante kompetencer som praktikvejleder.

Der findes i dag en række diplomuddannelser, som helt konkret indeholder et vej-

ledermodul. Det drejer sig eksempelvis om diplomuddannelserne rettet mod lærer-

området, pædagogområdet og socialrådgiveområdet samt de sundhedsfaglige pro-

fessioner.

Siden 2006 har der i alt været mere end 13.000 deltagere på disse praktikvejleder-

moduler.

Side

4/7

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samrådsspørgsmål M

Hvordan vil ministeren sikre professionshøjskolernes reelle redskaber til at kvali-

tetssikre den uddannelse, der foregår i praktik?

Svar M

Jeg vil gerne starte med at understrege, at rammer og krav til kvalitetssikringen af

praktikken naturligvis skal være tydelige og håndfaste. Det havde vi blandt andet

fokus på i forbindelse med arbejdet med den nye pædagoguddannelse.

Men samtidig skal vi passe på med at tro, at vi fra centralt hold kan detailregulere

os til bedre kvalitet i praktikken.

Et kvalitetsløft kræver konstruktiv dialog og forpligtigende aftaler mellem de invol-

verede parter.

Kvalitetssikringen af praktikken er allerede en vigtig del af lovgrundlaget for pro-

fessionsbacheloruddannelserne.

Ikke mindst for de primært offentligt rettede professionsbacheloruddannelser, hvor

praktikken spiller en meget central rolle i uddannelsen og hvor stat, regioner og

kommuner er forpligtigede til at stille egnede praktikpladser til rådighed.

Det gælder for læreruddannelsen, pædagoguddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen

og flere af de øvrige sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Praktikstederne har her en lovmæssig forpligtelse til at sikre, at praktikkens ind-

hold og tilrettelæggelse lever op til de målsætninger og krav, som uddannelsesinsti-

tutionerne har sat for praktikforløb.

Eksempelvis fremgår det af lovgrundlaget for sygeplejerskeuddannelsen, at uddan-

nelsesinstitutionen skal godkende det kliniske undervisningssted og herunder god-

kende praktikstedets beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb.

Tilsvarende fremgår det af bekendtgørelsen for læreruddannelsen, at professions-

højskolerne godkender de praktikskoler, der indgår i praktiksamarbejdet. Godken-

delsen sker på grundlag af kvalitetskrav, som professionshøjskolen har udarbejdet

for praktikken.

Og som jeg nævnte har man i den nyligt reformerede pædagoguddannelse skærpet

praktikstedets ansvar for praktikken. Der er bl.a. fastsat krav til, at praktikstedet i

samarbejde med professionshøjskolen udarbejder en uddannelsesplan for de enkel-

te praktikperioder i henhold til kompetencemålene i uddannelsen.

Men jeg tror, at dialog er blandt de bedste redskaber til at styrke kvaliteten af prak-

tikken. I sidste ende vil begge parter jo gerne have de bedste lærer, pædagoger eller

sygeplejerske ud af det.

Her fremstår læreruddannelsen som et godt eksempel på, at de involverede parter i

fællesskab tager praktikopgaven alvorligt.

Side

5/7

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mit ministerium har indgået en aftale med KL om samarbejdet mellem professi-

onshøjskoler og kommuner om praktik i læreruddannelsen.

Aftalen indebærer, at professionshøjskolerne og kommunerne skal indgå partner-

skabsaftaler om mål og rammer for praktiksamarbejdet.

Partnerskaber, som derefter omsættes i specifikke aftaler mellem den enkelte pro-

fessionshøjskole og den enkelte praktikskole om praktikforløbenes gennemførelse.

Jeg ser en sådan form for forpligtigende aftale som et eksempel til efterfølgelse på

de andre uddannelser.

Samrådsspørgsmål N

Hvordan vil den kommende taxameterreform af de videregående uddannelser ska-

be øgede økonomiske incitamenter for at sikre høj kvalitet i praktikken for de ud-

dannelser, hvor praktik er obligatorisk?

Svar N

Uddannelses- og Forskningsministeriet har igangsat en omkostningsanalyse, der

skal kortlægge omkostninger på tværs af de videregående uddannelser. Resultater-

ne kan indgå som en vigtig brik i det kommende arbejde med en taxameterreform.

Analysen er tæt på at være afsluttet. Den har taget længere tid end forventet, fordi

det har været vanskeligt at tilvejebringe sammenlignelige data. Men det er endnu

for tidligt at drage konklusioner om, hvad en kommende taxameterreform vil inde-

holde.

Tildeling af ressourcer må naturligvis ikke modarbejde uddannelsesinstitutioner-

nes arbejde med at sikre uddannelse af høj kvalitet – det gælder både den teoreti-

ske undervisning og praktikforløbene. Og overvejelser om taxametersystemets inci-

tamenter vil således naturligvis indgå i arbejdet med en taxameterreform.

Jeg vil dog gerne bemærke, at jeg ikke mener, at kvaliteten i uddannelserne sikres

alene ved økonomiske incitamenter i tilskudssystemerne.

God kvalitet i uddannelserne – herunder i praktikforløb – har mange elementer.

Hvis det reduceres til et kvantitativt mål, som kan håndteres i et tilskudssystem,

risikerer vi, at indbygge incitamenter med utilsigtede virkninger. Aktiv brug af

økonomiske incitamenter skal ske med omtanke.

Taxametersystemet skal have fornuftige incitamenter, som skal spille sammen med

uddannelsesreglerne, udviklingskontrakter med uddannelsesinstitutionerne og det

løbende tilsyn med uddannelsernes kvalitet.

Samrådsspørgsmål O

Vil ministeren øge dimensioneringen på sygeplejerskeuddannelsen i tilstrækkelig

grad, så antallet af sygeplejersker matcher de regionale behov?

Svar O

Jeg er glad for spørgsmålet, for det rammer lige ned i hovedformålet med dimensi-

oneringen: At skabe større match mellem uddannelser og arbejdsmarkedet.

Side

6/7

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det indebærer selvfølgelig også mulighed for at øge optaget, hvis det er hensigts-

mæssigt og muligt.

Derfor blev uddannelsesinstitutionerne som en del af dimensioneringsmodellen

bedt om at vurdere, på hvilke uddannelser optaget hensigtsmæssigt kan sættes op.

Flere professionshøjskoler har allerede ansøgt om forhøjet dimensionering på ud-

dannelsen til sygeplejerske.

Behandlingen af ansøgningerne er pt. i proces, og institutionerne vil modtage svar,

når sagsbehandlingen er afsluttet og i god tid inden optag til studiestart.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

7/7