Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 153
Offentligt
1512817_0001.png
Notat
Status på udviklingen i SU-modtagere fra EU/EØS-landene
Hovedkonklusioner:
•
Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtager SU er steget siden L.N.-
dommen, men ligger fortsat inden for det i SU-reformen forudsatte skøn på ca.
5.500 helårsstøttemodtagere.
Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtager SU, er i løbet af 2014 steget
med omkring 1.500 studerende mod en stigning på 2.000 studerende i løbet af
2013.
Med en stigning fra 2013 til 2014 på 472 er antallet af studerende fra Rumæni-
en, der modtager SU som vandrende arbejdstagere i løbet af året, steget mest.
Derefter følger Ungarn, Litauen, Bulgarien, Tyskland og Polen med en stigning
på omkring 200 studerende fra 2013 til 2014.
På baggrund af den skærpede administration og kontrol udtages de studeren-
de, som ikke lever op til kriterierne, til nærmere sagsbehandling. Gruppen ud-
gør indtil videre ca. 5 pct. af antallet af stipendiemodtagere hver måned (om-
kring 150-200 personer ved de seneste månedlige kontrolkørsler).
Der kan ikke konstateres en ændring i de videregående uddannelsesinstitutio-
ners udbud af engelsksprogede uddannelser eller optaget af studerende på de
engelsksprogede uddannelser i perioden efter L.N.-dommen.
25. marts 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Politik og Koordinering
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1680 5408
•
•
Ref.-nr.
15/007617-02
•
•
1. SU til vandrende arbejdstagere
Som følge af C-46/12 L.N. af 21. januar 2013 er praksis ændret således, at EU/EØS-
borgere, der indrejser til Danmark med det hovedformål at studere, har ret til SU,
hvis de samtidigt har status som vandrende arbejdstagere. Det betyder, at
EU/EØS-borgere, der er indrejst med det formål at gennemgå en uddannelse og
har arbejde ved siden af studierne, har adgang til SU på samme vilkår som danske
statsborgere. Som udgangspunkt skal den studerende have beskæftigelse i mindst
10-12 timer ugentligt.
Den ændrede praksis har som tidligere anslået betydet en stigning i antallet af
EU/EØS-borgere, der modtager SU som vandrende arbejdstagere. Antallet er –
Side
1/10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512817_0002.png
opgjort på månedsbasis – øget fra cirka 1.000 i midten af 2013 til ca. 3.900 i slut-
ningen af 2014,
jf. tabel 1.
Det fremgår endvidere af tabel 1, at antallet af støttemodtagere ændres fra måned
til måned, særligt i forbindelse med studiestart og afslutning af studieforløb.
Tabel 1
SU-modtagere i måneden fra januar 2013 til januar 2015 godkendt efter reglerne for EU-
arbejdstagere under uddannelse
SU-modtagere godkendt efter reglerne for EU-arbejdstagere under uddannelse
2013
2014
2015
------------------------------------ antal ------------------------------------
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
546
590
653
820
1.037
1.166
1.145
1.299
1.879
2.151
2.409
2.495
2.460
2.585
2.764
2.913
3.028
3.132
2.767
2.841
3.451
3.700
3.904
3.902
3.945
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Som det fremgår af
Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegen-
nemførelse,
har regeringen indarbejdet et skøn for merudgifterne til SU efter C-
46/12 L.N. på 200 mio. kr. efter skat og tilbageløb svarende til ca. 390 mio. kr. i
bevilling på finansloven. Dette svarer til en stigning på ca. 5.500 helårsstøttemod-
tagere
1
fra niveauet i 2012.
De samlede udgifter til SU til vandrende arbejdstagere, der var i beskæftigelse un-
der deres uddannelse, udgjorde i alt 219 mio. kr. i 2014 før tilbageløb af skatter og
afgifter. I 2013 var det tilsvarende tal 94 mio. kr. og i 2012 18 mio. kr.. Dermed er
der sket en stigning på 201 mio. kr. før skat og tilbageløb i forhold til udgangsåret
2012 i SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere. Udgiften er indenfor det forud-
satte skøn på 390 mio. kr.,
jf. tabel 2.
Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtager SU er tilsvarende steget, men
samlet set er antallet på 3.113 støtteårsværk i 2014 inden for det forudsatte skøn på
5.500 helårsmodtagere.
1
Helårsstøttemodtagere er det samme som støtteårsværk, der svarer til 12 måneders SU til
en eller flere SU-modtagere.
Side
2/10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512817_0003.png
Tabel 2
SU tildelt til EU/ EØS-borgere i støtteårene 2008-2014 samt heraf godkendt efter reglerne for EU-
arbejdstagere
2008
SU-modtagere
SU-ligestillede EU/EØS-borgere
Heraf
Ligestillet efter reglerne for EU-arbejdstagere under udd.
Tildelt stipendium
SU-ligestillede EU/EØS-borgere
1)
Heraf
Ligestillet efter reglerne for EU-arbejdstagere under udd.
Støtteårsværk
2)
1)
2009
2010
2011
2012
2013
2014
---------------------------------- antal ----------------------------------
5.098
5.780
6.626
7.391
8.357 11.419 14.659
130
202
279
340
441
2.902
5.357
--------------------------------- mio. kr. ---------------------------------
202
236
285
321
376
482
661
5
8
11
14
18
94
219
Uddannelses- og
---------------------------------- antal ----------------------------------
Forskningsministeriet
3.411
3.821
4.458
4.939
5.614
7.103
9.509
SU-ligestillede EU/EØS-borgere
1)
Heraf
Ligestillet efter reglerne for EU-arbejdstagere under udd.
77
120
165
204
263
1.345
3.113
1)
Inklusiv Kroatien, der blev medlem af EU i 2013 og Schweiz.
2)
Et støtteårsværk svarer til 12 måneders støtte for en eller flere SU-modtagere.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Opgørelserne vedrørende SU-modtagere, udgifterne til SU-stipendier samt udvik-
lingen fordelt på ligestillingsårsager fremgår nedenfor,
jf. tabel 3.
Side
3/10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512817_0004.png
Tabel 3
SU-stipendium tildelt til EU/ EØS-borgere i støtteårene 2008-2014 samt heraf godkendt efter
reglerne for EU-arbejdstagere
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
--------------------------------- mio. kr. ---------------------------------
Tildelt stipendium til SU-ligestillede EU/EØS-borgere
1)
Ligestillingsårsag
SU-bekendtgørelsens § 9
2)
Under 20 år ved indrejsen m. forældre
Sydslesviger
5 års fast ophold
Ægteskab med dansker
30 timer/uge i 2 år
Integrationslov
Islændinge bosat før 1946
SU-bekendtgørelsens § 2-8
3)
EU arbejdstager under uddannelse
EU 5 års ophold
EU ægtefælle
EU barn m.fl. (direkte efterkommer), bosat i DK
EU kontinuitet
EU barn m.fl. (direkte efterkommer), ikke bosat i DK
EU forælder m.fl. (slægtning i opstigende linje)
EU omskoling
Gl. ligestillingsårsager
4)
5
18
4
1
2
0
0
0
103
8
26
6
2
4
1
0
1
77
11
35
9
2
4
1
1
1
48
14
45
11
3
4
1
1
1
26
18
63
14
4
3
1
1
0
14
94
79
15
4
3
1
1
0
7
219
111
17
4
3
1
0
0
7
23
22
9
8
3
2
0
41
33
18
11
6
2
0
75
43
28
14
10
3
0
99
51
35
14
13
3
0
122
60
39
16
15
4
0
139
66
38
18
15
4
0
154
70
37
19
15
4
-
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
202
236
285
321
376
482
661
Anm.: For modtagere, der er blevet tildelt støtte efter flere årsager, er støtten i en måned kategori-
seret efter den sidste årsagsangivelse inden denne måned.
1)
Inklusiv Schweiz, der via aftaler med EU også er omfattet af EU-retten vedr. studiestøtte, samt
Kroatien, der blev medlem af EU i 2013.
2)
Tidligere SU-bekendtgørelsens § 66.
3)
Tidligere SU-bekendtgørelsens § 67
4)
Ligestillingsårsager anvendt inden regelændringer i 2006, hvor dele af EU’s opholdsdirektiv
samtidig blev implementeret i SU-loven.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Det fremgår af tabel 3, at den største stigning i udgifter til SU-modtagere fra
EU/EØS er gruppen EU-arbejdstagere under uddannelse. Der har været en mindre
stigning i antallet af EU/EØS-borgere, der har haft sammenhængende ophold i
Danmark i 5 år. Antallet af familiemedlemmer til EU/EØS-borgere er, bortset fra
en svag stigning af ægtefæller, så godt som uforandret.
Tabel 4 viser udviklingen i støttemodtagere fordelt på medlemsstaterne, samt EØS-
landene. Der har været en stigning i antallet af SU-modtagere fra samtlige med-
lemsstater fra 2011-2014. Den største udvikling ses dog blandt nogle af de nyere
medlemsstater.
Side
4/10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512817_0005.png
Tabel 4
SU tildelt til EU/ EØS-borgere i 2014 godkendt efter reglerne for EU-arbejdstagere fordelt efter
statsborgerskab
2011
EU- og EØS-lande samt Schweiz
Bulgarien
Estland
Finland
Frankrig
Grækenland
Island
Italien
Letland
Litauen
Nederlandene
Norge
Polen
Portugal
Rumænien
Slovakiet
Spanien
Storbritannien
Sverige
Tjekkiske Republik
Tyskland
Ungarn
Øvrige EU- og EØS-lande samt Schweiz
1
Total
11
9
6
9
4
29
11
12
20
3
11
27
10
33
3
16
31
44
-
33
11
7
340
2012
2013
2014
-------------------- antal --------------------
26
8
7
10
3
27
18
26
37
4
9
39
13
58
5
17
36
46
1
28
12
11
441
271
94
14
22
53
100
64
230
482
20
23
228
28
526
106
81
83
99
23
146
168
41
2.902
479
175
30
59
123
142
140
353
698
41
52
404
58
998
245
165
125
178
76
327
386
103
5.357
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
1) Øvrige EU- og EØS-lande omfatter Belgien, Liechtenstein, Kroatien, Irland, Schweiz, Slovenien og
Østrig
2) Omfatter blandt andet dobbelt statsborgerskab. Ved dobbelt statsborgerskab indgår kun det ene
statsborgerskab i registrene.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Side
5/10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512817_0006.png
2. Skærpet administration og kontrol
EU/EØS-borgere, der opnår ret til dansk SU på grundlag af deres arbejdstagersta-
tus, skal opretholde denne status under uddannelsesforløbet for fortsat at have ret
til SU. Beskæftigelsen må ikke have karakter af marginalt supplement, og der skal
være en vis stabilitet i beskæftigelsen. Som udgangspunkt skal den studerende have
beskæftigelse i mindst 10-12 timer ugentligt.
Der er indført en skærpet administrativ praksis, hvor der på baggrund af data fra e-
indkomstregisteret foretages en løbende automatiseret kontrol af beskæftigelsen.
Det nye it-system, der blev etableret for at muliggøre automatiseret kontrol, blev
idriftsat i marts-april 2014 og blev fuldt implementeret i løbet af 2014.
Styrelsen for Videregående Uddannelser har generelt hjemmel til at trække oplys-
ninger fra en række registre, herunder i SKAT og CPR (jf. § 39, stk. 1. i SU-loven). I
lyset af den fremtidige it-udvikling og den konkrete, digitale indretning af kontrol-
indsatsen er der med lovforslag L 149 lagt op til, at styrelsen får en særskilt hjem-
mel til automatisk kontrol af EU/EØS-arbejdstagere, der modtager SU.
I alt har ca. 1.250 vandrende arbejdstagere modtaget et tilbagebetalingskrav for
tidligere udbetalt SU. Heraf er 517 krav rejst inden idriftsættelse af den digitale
kontrol og indgår ikke i nedenstående tabel 5, da kravene indtil idriftsættelsen af
nyt it-system ikke er registreret særskilt og derfor ikke kan indgå i nedenstående
opgørelser.
Ved idriftsættelsen af det nye it-system i 2014 blev aktuelle støttemodtagere i 2014
kontrolleret helt tilbage til januar 2013. Der pågår stadig et arbejde med at behand-
le disse sager, hvorfor tallene over de rejste krav vedrørende 2013 og 2014, fortsat
er foreløbige.
Tabel 5
Foreløbig opgørelse for krav rejst fra maj 2014 til medio februar 2015 over for SU-modtagere
godkendt efter reglerne for EU-arbejdstagere på grund af manglende overholdelse af kravet til
fortsat beskæftigelse under uddannelse
Krav vedrørende støtteåret
2013
2014
2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
--------------------------------- antal ---------------------------------
Krav i alt
200
510
30
--------------------------------- mio. kr. ---------------------------------
Tilbagekrævet stipendiebeløb
Tilbagekrævet SU-lånebeløb
4,2
0,4
12,2
0,8
0,2
0,0
Anm.: Foreløbige oplysninger baseret på registrene pr.medio februar 2015.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Hovedprincippet i systemet er en rullende kontrolmodel, hvor den enkelte stude-
rende hver måned kontrolleres for beskæftigelsen de foregående tre måneder på
baggrund af indkomst registeret i e-indkomstregisteret.
Side
6/10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512817_0007.png
Det betyder, at alle arbejdstagere kontrolleres hver måned. Langt de fleste (ca. 95
pct.) bevarer løbende deres status som arbejdstagere. Systemet identificerer de
studerende, der ikke umiddelbart har et timetal og et indkomstniveau, som vurde-
res at have et omfang, der giver den pågældende status som vandrende arbejdsta-
ger. På baggrund af kontrollen udtages de studerende, som ikke lever op til kriteri-
erne, til nærmere sagsbehandling. Gruppen svarer indtil videre til ca. 5 pct. af an-
tallet af stipendiemodtagere hver måned (omkring 150-200 personer ved de sene-
ste månedlige kontrolkørsler).
Det er endnu for tidligt at vurdere baggrunden for, at de studerende ikke oprethol-
der deres arbejdstagerstatus, herunder om der er tale om manglende kendskab til
regler og kontrolindsats eller forsøg på misbrug af SU-ordningen. Styrelsen infor-
merer om kontrolindsatsen i tildelingsbreve til de studerende og på su.dk. Der har
vist sig et behov for at informere på andre sprog end dansk, og derfor arbejdes der
på yderligere informationstiltag til de studerende.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
3. Udbud af engelsksprogede uddannelser og optagemønstre
Igennem en årrække har en internationalisering af uddannelsessystemet været en
central del af uddannelsespolitikken. Det gælder i forhold til at få danske elever og
studerende til at tage dele af – eller hele – uddannelser i udlandet, og det gælder i
forhold til at få udenlandske statsborgere til at tage en uddannelse i Danmark.
Internationaliseringen har været særlig markant inden for EU og understøtter
overførsel af viden mv. En række undersøgelser dokumenterer bl.a., at internatio-
nale studerende, der vælger at tage en hel uddannelse i Danmark, bidrager til det
danske samfund, idet en relativ stor andel af dem efterfølgende overgår til det dan-
ske arbejdsmarked.
Udtræk fra uddannelsesregisteret viser andelen af engelsksprogede uddannelses-
udbud,
jf. tabel 6.
Uddannelsesregisteret indeholder endnu ikke muligheden for at
lave tidsserier, men det forventes, at det vil blive muligt fremadrettet.
Side
7/10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512817_0008.png
Tabel 6
Udbud af engelsksprogede uddannelser ultimo 2014
Institutionstype
Universitet
Erhvervsakademiuddannelser
Professionsbachelor
Bachelor
Kandidat
I alt
Professionshøjskole
Erhvervsakademiuddannelse
Professionsbachelor
Professionsbacheloruddannelse
(overbygningsuddannelse)
I alt
Erhvervsakademi
Erhvervsakademiuddannelse
Professionsbachelor
Professionsbacheloruddannelse
(overbygningsuddannelse)
I alt
51
5
37
93
188
19
87
294
27
26
43
32
11
18
14
43
33
174
27
234
33
10
52
18
Engelskspro- Samlet antal
gede udbud
udbud
0
5
30
239
274
1
69
389
554
1.013
Andel
engelsksprogede
udbud (pct.)
0
7
8
43
27
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Kunstneriske udd.
4
14
29
Maritime uddannelser
0
13
0
Øvrige
0
3
0
I alt
414
1.571
26
Anm.: Antallet af uddannelsesudbud afviger marginalt fra en tidligere opgørelse (FIV alm. del
118), da uddannelsesregisteret løbende opdateres, fx inkluderer denne opgørelse 50 en-
gelsksprogede uddannelsesudbud (top-up-uddannelser) på erhvervsakademierne og profes-
sionshøjskolerne
Kilde: Uddannelsesregisteret, Uddannelses- og Forskningsministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriets tidligere opgørelser over andelen af en-
gelsksprogede uddannelser har været baseret på en anden opgørelsesmetode. Den
nye opgørelsesmetode vedrører blandt andet alene ordinære videregående uddan-
nelser, hvilket betyder, at opgørelsen af engelsksprogede kandidatuddannelser ikke
omfatter masterprogrammer. Ligeledes er det nu muligt at fratrække lukkede ud-
dannelser i opgørelsen. De to opgørelser kan derfor ikke direkte sammenlignes.
Nye engelsksprogede uddannelser godkendt siden 2007
Udviklingen i nye, godkendte universitetsuddannelser, herunder nye uddannelser
på engelsk kan følges siden 2007, hvor uddannelsesakkreditering blev indført.
Denne udvikling i bruttotilgangen er vist i
tabel 7.
Side
8/10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512817_0009.png
Tabel 7
Nye uddannelser på universiteterne, herunder engelsksprogede uddannelser godkendt siden 2007
2007
Universiteter
Bachelor
Antal nye
Heraf på
engelsk
Andel på
engelsk (Pct.)
Kandidat
Antal nye
Heraf på
engelsk
Andel på
engelsk (Pct.)
I alt
Antal nye
Heraf på
engelsk
Andel på
engelsk (Pct.)
36
17
47
22
11
50
25
11
44
23
6
26
28
17
61
24
13
54
27
16
59
4
2
50
189
93
49
27
15
56
14
10
71
13
9
69
11
6
55
22
15
68
19
13
68
19
12
63
3
1
33
128
81
63
9
2
22
8
1
13
12
2
17
12
0
0
6
2
33
5
0
0
8
4
50
1
1
100
61
12
20
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Total
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Kilde: Uddannelsesregisteret, Uddannelses- og Forskningsministeriet
Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er indtil 1. juli 2013 blevet
akkrediteret efter andre regler end universiteterne. Engelsksprogede uddannelses-
udbud er således ikke tidligere blevet selvstændigt akkrediteret på dette område,
hvorfor der ikke findes en samlet opgørelse over udviklingen i akkrediteringen af
nye engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. I 2014
blev to nye professionsbacheloruddannelser akkrediteret, hvoraf en var engelsk-
sproget.
Udviklingen vurderes ikke at være påvirket af
C-46/12 L.N.
fra februar 2013.
Optag på engelsksprogede uddannelser
Det er endnu ikke muligt at koble uddannelsesregisterets oversigt over uddannel-
sesudbud med antal af studerende på uddannelserne. I stedet vises på baggrund af
et udtræk fra den koordinerede tilmelding, udviklingen i antallet af optagne på
engelsksprogede uddannelser set i forhold til det samlede optag siden 2009. At den
koordinerede tilmelding anvendes som datakilde betyder, at optaget på blandt an-
det kandidatuddannelserne ikke kan opgøres. Nedenstående oversigt inkluderer
både danske og udenlandske studerende.
Side
9/10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512817_0010.png
Tabel 8
Optag på engelsksprogede uddannelser, 2009-2014
Uddannelser på engelsk
2009
Erhvervsakademiuddannelse
Professionsbacheloruddannelse
Universitetsuddannelse
I alt
Alle uddannelser
Erhvervsakademiuddannelse
Professionsbacheloruddannelse
Universitetsuddannelse
I alt
Andel optagne på engelsksprogede uddannelser
(Pct.)
Erhvervsakademiuddannelse
Professionsbacheloruddannelse
Universitetsuddannelse
Alle uddannelser
23
4
10
10
22
4
11
10
21
4
11
10
19
4
12
10
20
5
12
11
23
5
12
11
7.769
8.476
9.197
9.870 10.641 11.709 1.068
128
-324
872
10
0
-1
1
1.753
737
2.163
4.653
2010
1.859
882
2.517
5.258
2011
1.913
900
2.886
5.699
2012
1.894
944
3.297
6.135
2013
2.155
1.074
3.457
6.686
Ændring
2013-2014
2014 Antal Pct.
2.639
1.185
3.552
7.376
484
111
95
690
22
10
3
10
17.706 19.807 21.615 22.751 23.635 23.311
21.141 23.838 26.319 27.916 29.249 29.377
46.616 52.121 57.131 60.537 63.525 64.397
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Kilde: Den Koordinerede Tilmelding
Sammenfattende kan der ikke konstateres en utilsigtet adfærd hos institutionerne
som konsekvens af C-46/12 L.N. – hverken i forhold til udviklingen i de videregå-
ende uddannelsesinstitutioners udbud eller optagemønsteret.
Side
10/10