PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 152
Offentligt

Et digitalt løft

Et ledelsesperspektiv på digitalisering i undervisningen

Indhold

Forord

Resume

Indledning

1. Hvorfor digitalisering? De digitale læringsteknologiers potentialer

2. Erhvervsakademiernes strategiske og konkrete arbejde med digitalisering i undervisningen

3. Hvad er svært? Udfordringer i forbindelse med arbejdet med digitale læringsteknologier

4. Opmærksomhedspunkter til det fortsatte arbejde med digitalisering i undervisningen

Litteraturliste

Appendiks A: Oversigt over politiske digitaliseringsstrategier

Appendiks B: Metode

ET DIGITALT LØFT

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

De digitale teknologiers indtog i samfundet og vores

hverdag har drastisk forandret den måde, vi kommunike-

rer og tilegner os information på. De nye teknologier har

også påvirket hele det danske uddannelsessystem: I

folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og på de vide-

regående uddannelser er der investeret betydeligt i it.

Og det med rette – fra mange sider bliver digitale læ-

ringsteknologier fremhævet som et vigtigt middel til at

styrke børns og unges læring. Det gælder også for de

videregående uddannelser og for den undervisning, som

landets ca. 270.000 studerende møder i deres hverdag

på studiet. Bl.a. har Udvalg for Kvalitet og Relevans i de

Videregående Uddannelser, der er nedsat af regeringen,

peget på anvendelse af digitale læringsteknologier som

et middel med et stort potentiale til at styrke kvaliteten i

undervisningen.

I dag findes der kun begrænset viden om, hvordan insti-

tutionerne griber digitalisering i undervisningen an.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) vil med denne rap-

port give et indblik i, hvordan der arbejdes med digitali-

sering i undervisningen som middel til øget kvalitet på de

videregående uddannelser. Rapporten har et særligt

fokus på erhvervsakademiernes strategiske og konkrete

arbejde med at øge brugen af digitale læringsteknologi-

er, herunder de muligheder og udfordringer, der er

forbundet med øget digitalisering.

Selvom undersøgelsen har fokus på erhvervakademier,

er rapporten henvendt til alle de videregående uddannel-

sesinstitutioners ledelser og andre beslutningstagere

med interesse for undervisningskvalitet og digitale

læringsteknologier. Målet med rapporten er nemlig at

styrke vidensgrundlaget for at øge anvendelsen af digita-

le læringsteknologier på erhvervsakademierne såvel som

på de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner.

EVA ønsker med rapporten at stille et redskab til rådig-

hed for institutionernes videre arbejde med at styrke

undervisningskvaliteten. Jeg håber, at rapporten ud over

at tilbyde indsigt i erhvervsakademiernes samlede erfa-

ringer kan være et afsæt for yderligere dialog og erfa-

ringsudveksling om øget digitalisering på tværs af de

videregående uddannelsesinstitutioner.

Undersøgelsen er en del af EVA’s handlingsplan og er

gennemført fra august 2014 til og med februar 2015.

Jeg vil gerne sige tak til de af erhvervsakademiernes

ledere, pædagogiske konsulenter, undervisere m.fl.,

der har medvirket i undersøgelsen.

Mikkel Haarder

Direktør

ET DIGITALT LØFT

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resume

ET DIGITALT LØFT

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resume

Denne rapport ser nærmere på digitalisering i undervisningen som et middel til øget kvalitet i

undervisningen. Den fokuserer på erhvervsakademiernes strategiske og konkrete arbejde med at

øge brugen af digitale læringsteknologier, herunder de muligheder og udfordringer, der er for-

bundet med en øget digitalisering. Rapporten er henvendt til videregående uddannelsesinstitu-

tioners ledelser og andre beslutningstagere med interesse for undervisningskvalitet og digitale

læringsteknologier.

Relevans og målgruppe

Digitalisering i undervisningen står højt på den politiske

dagsorden om øget kvalitet i de videregående uddannel-

ser. Regeringen har bl.a. sat fokus på digitalisering i

udviklingskontrakterne for de videregående uddannel-

sesinstitutioner for de næste to år. Udvalg for Kvalitet og

Relevans i de Videregående Uddannelser har ligeledes

peget på anvendelse af digitale læringsteknologier i

undervisningen som et middel med et stort potentiale til

at styrke undervisningskvaliteten.

På nuværende tidspunkt er der meget lidt viden om,

hvordan institutionerne griber digitalisering i undervis-

ningen an. Målet med denne rapport er at skabe et

stærkere vidensgrundlag, der kan understøtte en øget

brug af digitale læringsteknologier i undervisningen på

de videregående uddannelser.

Erhvervsakademierne er udvalgt, fordi de studerende

såvel som underviserne vurderer, at it oftere anvendes i

undervisningen på erhvervsakademierne end på profes-

sionshøjskolerne og universiteterne.

Rapporten er dog

henvendt til alle videregående uddannelsesinstitutioner

og beslutningstagere med interesse for undervisnings-

kvalitet og digitale læringsteknologier. I rapporten kan

ledelserne på de videregående uddannelser fx finde

eksempler på forskellige ledelsesmæssige og strategiske

greb, som kan anvendes til at fremme udviklingen mod

en øget brug af digitale læringsteknologier. I rapportens

sidste kapitel oplistes endvidere en række opmærksom-

hedspunkter til brug i forbindelse med institutionernes

fortsatte arbejde med øget digitalisering i undervisnin-

gen.

Resultater

Danmarks Evalueringsinstituts (EVA’s) undersøgelse viser,

at udviklingen mod øget digitalisering i undervisningen

på de ni erhvervsakademier i høj grad er drevet af ildsjæ-

le. Ildsjælene er undervisere, der har særlig interesse for

feltet og bruger digitale læringsteknologier i egen un-

dervisning. De senere år er der dog sket en bevægelse

mod en langt større strategisk og ledelsesmæssig foran-

kring, hvor erhvervsakademiernes ledelser fastsætter

rammer og fastlægger mål for brugen af digitale læ-

ringsteknologier og i højere grad arbejder med at skabe

et arbejds- og undervisningsmiljø, der understøtter og

fremmer den digitale anvendelse og udvikling.

Muligheder: styrket læring og mere fleksibilitet

Erhvervsakademierne oplever følgende to centrale poten-

tialer ved brugen af læringsteknologier:

•

De digitale læringsteknologier understøtter udviklin-

gen mod et mere læringsorienteret paradigme, bl.a.

fordi underviseren får tid til og mulighed for at spille

en anden rolle som facilitator for de studerendes læ-

ringsprocesser, hvor den traditionelle formidlerrolle

fylder mindre.

•

De forskellige læringsteknologier giver underviseren

større mulighed for at imødekomme de studerendes

forskelligartede forudsætninger, læringsstile og inte-

resser og de medfølgende behov for fleksibel og dif-

ferentieret undervisning.

Varierende ledelsesmæssig forankring

Det er meget forskelligt, hvor langt de forskellige er-

hvervsakademier er. På enkelte erhvervsakademier er

arbejdet primært drevet af ildsjæle eller præget af enkel-

Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser

(2014):

Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende og undervisere

ved de videregående uddannelser

, bilag 3 til

Høje mål – fremragende

undervisning i de videregående uddannelser

, der er udvalgets anden

rapport.

ET DIGITALT LØFT

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resume

te udviklingsprojekter, mens andre er nået langt med

hensyn til strategisk og ledelsesmæssig forankring.

Erhvervsakademiernes ledelser anvender forskellige greb

til at skubbe til udviklingen mod større anvendelse af

digitale læringsteknologier, herunder nedsættelse af

udvalg, igangsættelse af udviklingsprojekter, etablering

af it-pædagogiske enheder og kompetenceudvikling for

underviserne.

Selvom der flere steder er betydeligt ledelsesmæssigt

fokus på brugen af digitale læringsteknologier, har dette

ikke udmøntet sig i særskilte institutionelle digitalise-

ringsstrategier. Seks erhvervsakademier har dog digitali-

seringsrelaterede mål i deres udviklingskontrakter for

2015-2017, og seks adresserer digitale læringsteknologi-

er i andre institutionelle strategier. Ofte er institutioner-

nes mål og planer for digitalisering dog meget overord-

nede og giver ingen konkrete anvisninger til underviser-

staben om, hvordan og ikke mindst hvorfor man fra

ledelsesmæssig side ønsker at anvende digitale lærings-

teknologier.

Udfordringer: forankring, holdninger og

kompetencer

Erhvervsakademierne oplever forskellige udfordringer i

forbindelse med arbejdet med digitalisering i undervis-

ningen:

•

Behov for tydelig strategisk og ledelsesmæssig foran-

kring: Ikke alle erhvervsakademier har samme grad af

ledelsesmæssigt fokus på digitalisering.

•

Kulturelle og holdningsmæssige barrierer blandt

underviserne: Fx har nogle undervisere en vis skepsis,

hvad angår de digitale teknologiers potentiale til at

styrke undervisningskvaliteten.

•

Kompetencer blandt underviserne: Fx kan der være

behov for styrkelse af tekniske færdigheder og mere

viden om, hvordan man omsætte pædagogikken og

undervisningsmålene til en digital virkelighed.

•

Kompetencer blandt de studerende: Fx kan der være

behov for styrket kompetence til at sortere i store

mængder information på internettet og til at bruge

de digitale teknologier til faglig refleksion.

De ovenstående udfordringer er væsentlige at tage højde

for i arbejdet med øget brug af digitale læringsteknolo-

gier på de videregående uddannelser. At de studerende

mangler kompetencer til at anvende de digitale lærings-

teknologier til faglig refleksion mv., viser dog, at der er

behov for fortsat opmærksomhed over for anvendelsen

af digitale læringsteknologier og elevernes/de studeren-

des kompetencer hele vejen igennem uddannelsessyste-

met.

Tre opmærksomhedspunkter til det fortsatte

arbejde

EVA’s undersøgelse peger på tre overordnede opmærk-

somhedspunkter, der kan være væsentlige for videregå-

ende uddannelsesinstitutioner at forholde sig til i det

fortsatte arbejde med øget anvendelse af digitale læ-

ringsteknologier:

1. Skab stærkere forankring hos institutionsledelsen,

men glem ikke underviserne.

Indsatsen fra undervisere, pædagogiske konsulenter mv.,

der brænder for digitalisering, er central, men fører i sig

selv ikke til, at de digitale læringsteknologier udbredes

og forankres i alle medarbejderes undervisningspraksis.

Udviklingen bør fremmes ved hjælp af en systematisk

tilgang, hvor ledelsen fastsætter rammer og fastlægger

mål for brugen af digitale læringsteknologier og skaber

et arbejds- og undervisningsmiljø, der understøtter og

fremmer den digitale anvendelse og udvikling.

Underviserne spiller en central rolle for, at digitalisering

af undervisningen kan gennemføres vellykket og foran-

kres i den enkelte uddannelsesinstitutions undervisnings-

praksis. Det er underviserne, der både tilrettelægger og

gennemfører undervisningen gennem pædagogiske og

didaktiske overvejelser. Det implicerer, at den egentlige

forandring frem mod digital undervisning må ske gen-

nem undervisernes praksis. Det er dermed en vigtig

forudsætning for vellykket digitalisering, at der skabes

rum for, at undervisernes egne idéer, interesser, kompe-

tencer og pædagogiske overbevisninger kan være en

drivkraft. Samtidig er det vigtigt at sætte fokus på det

store potentiale, der er forbundet med, at undervisere

med særlig interesse og særlige kompetencer på områ-

det deler deres erfaringer og viden med de øvrige under-

visere.

2. Hav et klart mål.

Der er generelt behov for, at institutionens ledelse fast-

lægger tydelige mål, som sigter mod at bevare og forma-

lisere en eksisterende digital praksis, og som fremadret-

tet sikrer implementeringen og udviklingen af nye digita-

le praksisser. Det er vigtigt, at der er tale om konkrete

anvisninger, så de netop kommer til at fungere som en

rettesnor og ikke blot som overordnede målsætninger. I

denne proces er det væsentligt, at digitalisering addres-

seres som et middel til at opnå styrket undervisningskva-

litet og ikke som et mål i sig selv.

3. Tag stilling til mulige barrierer.

På mange måder er de udfordringer og barrierer, som er

forbundet med øget brug af digitale læringsteknologier,

ikke særlige for dette område. Dette gør dog ikke beho-

ET DIGITALT LØFT

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resume

vet for at forholde sig til dem mindre centralt. Der er fx

behov for at se nærmere på, hvor der er behov for styr-

kelse af undervisernes kompetencer, herunder om kom-

petenceudviklingen skal foregå centralt, fx indlejret i

adjunktuddannelsen.

•

sprogede artikler og udgivelser om brug af digitale

læringsteknologier i undervisningen.

Telefoninterview med i alt 19 ledelsesrepræsentanter

og ressourcepersoner på de ni erhvervsakademier.

Om datagrundlaget

Undersøgelsen bygger på følgende datakilder:

•

Deskstudy af nationale strategier og målsætninger

for digitalisering i undervisningen på de videregåen-

de uddannelser, de enkelte erhvervsakademiers mål-

sætninger og strategier for digitalisering i undervis-

ningen og beskrivelser af udviklingsprojekter på de

enkelte erhvervsakademier

•

Litteraturstudie af danske/skandinaviske og engelsk-

Denne kombination af datakilder er valgt, fordi den giver

et godt indblik i de ni erhvervsakademiers arbejde og gør

det muligt at lave analytiske koblinger mellem faglittera-

turen og virkeligheden på erhvervsakademierne.

Undersøgelsen ser på udviklingen fra et ledelsesperspek-

tiv. Flere af de interviewede ressourcepersoner såvel som

ledelsespersoner underviser også, men undervisernes og

de studerendes perspektiver på den aktuelle udvikling

indgår ikke i rapporten.

ET DIGITALT LØFT

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

Digitalisering som middel til at øge

kvaliteten af undervisningen

I starten var det politiske fokus særligt på effektivisering

via digitalisering af ledelsesprocesser og administrative

processer. Fx har strategier fra starten af 00’erne pri-

mært fokus på digitalisering af administration (se appen-

diks A). Institutionerne har således implementeret for-

skellige systemer med det primære formål at digitalisere

kommunikationen mellem institutionerne og de stude-

rende, fx i forbindelse med optagelse, eksamen og lig-

nende.

Digitalisering er i de senere år blevet en del af den politi-

ske dagsorden om øget kvalitet i de videregående ud-

dannelser. Regeringen har bl.a. sat digitalisering i fokus i

udviklingskontrakterne for de videregående uddannel-

sesinstitutioner for de næste to år. Under det første

pligtige mål om bedre kvalitet i uddannelserne fremstår

digitalisering i undervisningen som et væsentligt middel

til at øge uddannelsernes kvalitet:

”Digitalisering i undervisningen kan bidrage til at styrke

kvaliteten i undervisningen og uddannelserne. Nye un-

dervisningsformer i et digitalt læringsrum kan understøt-

te øget studieintensitet og internationalisering. Det er

imidlertid en udfordring at sikre, at digitaliseringen af

uddannelserne sker på et højt niveau på tværs af de

videregående uddannelsesinstitutioner. Den øgede stu-

denterbestand betyder, at der må forventes større for-

skelle i de studerendes forudsætninger og motivation for

at gennemføre en videregående uddannelse.”

Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Ud-

dannelser, der blev nedsat af regeringen i 2013, har

ligeledes sat fokus på digitalisering. Udvalget skriver i sin

rapport,

Høje Mål

, at de videregående uddannelsesinsti-

tutioner allerede er nået et langt stykke ad vejen med at

anvende forskellige former for digitale læringsteknologi-

er, herunder fx undervisningsmetoden flipped classroom

(se boks 2). Udvalget bemærker dog, at selvom mange

institutioner og politikere ser et stort potentiale i tekno-

logierne, er der ikke entydig dokumentation for effekten

på undervisningens kvalitet eller for de ressourcemæssi-

ge fordele. Endvidere bemærker udvalget, at det samlet

set kræver tid og ressourcer at udvikle, anvende og

evaluere it-redskaber, ligesom der er forskellige pæda-

gogiske konsekvenser, der er nødvendige at adressere.

På den baggrund anser udvalget it i undervisningen som

et middel med stort potentiale, der dog ikke alene kan

løfte kvaliteten af de videregående uddannelser.

Baggrunden for EVA’s undersøgelse

På nuværende tidspunkt er der meget lidt viden om,

hvordan institutionerne griber digitalisering i undervis-

ningen an, såvel som om de pædagogiske potentialer og

effekter ved digitale teknologier. Målet med Danmarks

Evalueringsinstituts (EVA’s) undersøgelse er derfor at

skabe et stærkere vidensgrundlag, der kan understøtte

en øget digitalisering i undervisningen på de videregåen-

de uddannelser.

Denne rapport har fokus på anvendelse af digitale læ-

ringsteknologier i undervisningen på landets ni erhvervs-

akademier. Erhvervsakademierne er valgt, fordi der er

mange indikationer på, at it er mere udbredt i undervis-

ningen på erhvervsakademierne end på professionshøj-

skolerne og universiteterne. Først og fremmest peger en

nylig gennemført spørgeskemaundersøgelse blandt

studerende på landets videregående uddannelser på, at

it oftere anvendes i undervisningen på erhvervsakademi-

erne end på professionshøjskolerne og universiteterne

Erhvervsakademistuderende svarer nemlig i højere grad

end professionshøjskole- og universitetsstuderende

”Meget ofte” eller ”Ofte”, når de spørges om, hvor

hyppigt it anvendes i undervisningen, i forberedelsen af

undervisningen og til feedback (se figur 1). Dernæst er

erhvervsakademierne kendetegnet ved at have en lang

række IKT-uddannelser. Tal fra Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet viser, at tilgangen til disse uddannelser

er steget markant gennem de senere år. Fx havde Er-

hvervsakademi Kolding 47 % flere optagne på IKT-

uddannelser i 2014 set i forhold til 2013

. Det, at man

har en række IKT-uddannelser i vækst, er interessant, da

vi antager, at det kan have en afsmittende effekt på

erhvervsakademiernes generelle tilgang til digitalisering i

undervisningen. Sidst, men ikke mindst, har erhvervs-

Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser, 2014:

Høje mål – fremragende undervisning i de videregående uddannelser

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2014):

Udviklingskontrakter

for de videregående uddannelsesinstitutioner i perioden 2015-17

, no-

tat af 18. juni 2014.

Side 62.

Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser

(2014):

Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende og undervisere

ved de videregående uddannelser

, bilag 3 til

Høje mål – fremragende

undervisning i de videregående uddannelser

, der er udvalgets anden

rapport.

Uddannelses- og Forskningsministeriet:

KOT Hovedtal 2014

ET DIGITALT LØFT

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

akademierne i kraft af deres fælles e-læringsplatform

(Smartlearning) et veletableret fjernundervisningstilbud,

som ligeledes kan have en afsmittende effekt med hen-

syn til undervisningen på de ordinære uddannelser.

Hvilke

udfordringer

oplever erhvervsakademierne i

arbejdet med at styrke undervisningen ved brug af

digitale teknologier?

Undersøgelsens formål

EVA har undersøgt, hvordan de ni erhvervsakademier

arbejder med at styrke undervisningen på erhvervsaka-

demiuddannelserne ved hjælp af digitale læringstekno-

logier. Rapporten er særligt henvendt til de videregående

uddannelsesinstitutioners ledelser og andre beslutnings-

tagere med interesse for undervisningskvalitet og digita-

lisering af undervisningen på de videregående uddannel-

ser.

Undersøgelsen har fokuseret på at besvare følgende tre

undersøgelsesspørgsmål:

1 Hvilke

muligheder

oplever erhvervsakademierne i

arbejdet med at styrke undervisningen ved brug af

digitale teknologier?

2 Hvordan arbejder erhvervsakademierne

strategisk

konkret

med at styrke undervisningen ved hjælp af

digitale teknologier?

Afgrænsning og fokus

Fokus i undersøgelsen har været på digitale læringstek-

nologier som

middel til at øge kvaliteten af undervisnin-

gen

. Vi har derfor fokuseret på, hvorledes ledelserne og

underviserne på de videregående uddannelser griber

arbejdet med at integrere digitale læringsteknologier i

undervisningen an, herunder hvordan de nye teknologier

tænkes ind i en didaktisk sammenhæng.

Derudover ser vi kun på digitalisering på

ordinære vide-

regående uddannelser

(erhvervsakademiuddannelserne),

hvilket betyder, at udbud af de ordinære uddannelser

som rene fjernundervisningstilbud samt efter- og videre-

uddannelser ikke er en del af undersøgelsesfeltet.

Undersøgelsens design

Undersøgelsens resultater baserer sig på følgende tre

datakilder: deskstudy, litteraturstudie og interview med

FIGUR 1: STUDERENDE FRA ERHVERVSAKADEMIERNE OPLEVER OFTE BRUG AF IT

Hvor ofte er der i det seneste undervisningsår blevet brugt it i

forbindelse med følgende aktiviteter:

Feedback på

opgaver mv.

Undervisning/for

elæsning

Forberedelse

UNI

PBA

UNI

PBA

UNI

PBA

10%

20%

Meget ofte

30%

Ofte

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Indimellem

Sjældent/aldrig

Ved ikke

Kilde: Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (2014): Bilag 3.

Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende

og undervisere ved de videregående uddannelser

. EA: N = 1.181, PBA: N = 2.414, UNI: N = 4.084.

EVA 2011:

E-læring og blended learning på VEU-området. Undersø-

gelse af e-læring og blended learning på enkeltfag på VUC, VVU på

erhvervsakademier og diplomuddannelser på professionshøjskoler

ET DIGITALT LØFT

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

ledelsesrepræsentanter og ressourcepersoner på de ni

erhvervsakademier. Det valgte undersøgelsesdesign gør

det muligt at få et godt indblik i de ni erhvervsakademi-

ers arbejde med digitale teknologier samt at lave analyti-

ske koblinger til faglitteraturen på området. Nedenfor er

datakilderne beskrevet helt kort. For yderligere informa-

tion om datakilder og undersøgelsesdesignet henvises til

appendiks B.

Deskstudy

EVA har ved hjælp af strukturerede internetsøgninger og

forespørgsler hos de ni erhvervsakademier indsamlet tre

typer af dokumenter, som indgår i deskstudyet:

• Nationale strategier og målsætninger for digitalise-

ring i undervisningen på de videregående uddannel-

ser for perioden 2000-2014

• De enkelte erhvervsakademiers målsætninger og

strategier for digitalisering i undervisningen

• Beskrivelser af udviklingsprojekter på de enkelte

erhvervsakademier, der har fokus på øget anvendelse

af digitale læringsteknologier.

Deskstudyet har bidraget til at belyse undersøgelses-

spørgsmål 2 og er blevet anvendt i forbindelse med

forberedelsen af interviewene med ledelses- og ressour-

cepersoner.

Litteraturstudie

EVA har gennemført et litteraturstudie af dan-

ske/skandinaviske og engelsksprogede artikler og

udgivelser om brug af digitale teknologier i undervisnin-

gen. Litteraturstudiet har bidraget med baggrundsviden

om, hvilke faktorer der har betydning for implemente-

ring af digitalisering i undervisningen. Denne viden brin-

ges løbende i spil i rapporten og er derudover blevet

anvendt i forbindelse med forberedelsen af interviewene.

Interview

EVA har interviewet i alt 19 ledelsesrepræsentanter og

ressourcepersoner på de ni erhvervsakademier. Fælles for

interviewpersonerne er, at de er involveret i udviklingen

af institutionernes brug af digitale teknologier i under-

visningen.

Interviewene bidrager til at belyse alle de tre undersøgel-

sesspørgsmål.

Projektgruppe

Følgende medarbejdere fra EVA har bidraget til

projektet:

• Specialkonsulent Dina Celia Madsen (projektleder)

• Evalueringskonsulent Frederik Mühldorff Sigurd

• Metodekonsulent Kristine Als Velling

• Specialkonsulent Rikke Skovgaard Andersen

• Specialkonsulent Tue Vinther-Jørgensen

• Evalueringsmedarbejder Katrine Merlach Lauritzen

• Evalueringsmedarbejder Sofie Nohr Jakobsen.

BOKS 1: DIGITALISERING I UNDERVISNINGEN – DEFINITION AF BEGREBER

I denne rapport er der fokus på digitalisering i undervis-

ningen. Dermed menes brug af digitale læringsteknologi-

er med det formål at øge kvaliteten af undervisningen og

de studerendes læringsudbytte.

Digitalisering er som mange andre områder inden for

uddannelsesverdenen karakteriseret ved en række forskel-

lige begreber, der er flydende og til tider dækker over det

samme. Vi anvender en række forskellige begreber, som

dækker over koncepter og teknologier, som vi kort vil

introducere her:

Blended learning:

undervisning, hvor der anvendes

digitale læringsteknologier både i og uden for undervis-

ningen på uddannelsesinstitutionen. Undervisningen

omfatter tilstedeværelse.

Fjernundervisning:

undervisning, som er helt medieret

af digitale medier.

Onlineundervisning:

fx videoforelæsninger, onlinein-

struktionsvideoer mv.

Digitale undervisningsmaterialer:

fx e-bøger med

mulighed for direkte note-skrivning, links til videoer mv.

Læringsprogrammer:

programmer til pc, tablet eller

smartphone, som studerende kan bruge til at træne

forskellige kompetencer og færdigheder, herunder bl.a.

træningsprogrammer, hvor computeren stiller den stude-

rende spørgsmål eller opgaver og derefter kontrollerer,

om svaret er korrekt.

Værktøjer til interaktiv og dialogbaseret undervis-

ning:

fx test og quizzer ved brug af smartphones eller

clickers. Clickers er små fjernbetjeninger, som de stude-

rende kan anvende til at afgive en stemme eller et svar på

et spørgsmål under undervisningen. Besvarelser opsamles

via en computer og kan vises på en elektronisk tavle.

Værktøjer til videndeling og samarbejde:

fx delings-

værktøjer, der gør det muligt for de studerende at arbej-

de med fælles dokumenter og giver underviserne mulig-

hed for at følge med og støtte de studerende i deres

læringsproces.

ET DIGITALT LØFT 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

Læsevejledning

Ud over resumeet og dette indledende kapitel indeholder

rapporten fire kapitler.

I rapportens første kapitel adresserer vi de

muligheder

som erhvervsakademierne ser i en øget digitalisering af

undervisningen, og giver eksempler på konkrete tekno-

logier, der i dag anvendes på erhvervsakademierne.

I kapitel 2 sætter vi fokus på, hvilken

strategisk

rolle

erhvervsakademiernes ledelser spiller med hensyn til at

øge brugen af digitale teknologier i undervisningen.

Derudover giver vi eksempler på

konkrete

projekter og

indsatser på erhvervsakademierne, der vedrører digitale

læringsteknologier.

I rapportens tredje kapitel går vi i dybden med de

udfor-

dringer

, som erhvervsakademierne oplever i arbejdet

med at øge anvendelsen af digitale læringsteknologier.

I det fjerde og sidste kapitel beskriver vi tre opmærk-

somhedspunkter til de videregående uddannelsesinstitu-

tioners fortsatte arbejde med øget digitalisering i under-

visningen.

ET DIGITALT LØFT 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Hvorfor digitalisering? De digitale læ-

ringsteknologiers potentialer

1. Hvorfor digitalisering? De digitale læringsteknologiers potentialer

På erhvervsakademierne bruger man digitale teknologier til at forfølge målsætninger om øget

læringsfokus, differentieret undervisning og fleksible valgmuligheder til de studerende. Ifølge

erhvervsakademierne kan digitale teknologier styrke motivationen hos både studerende og un-

dervisere.

Internationale undersøgelser peger på en række potenti-

aler ved at indføre digitale læringsteknologier i undervis-

ningen, herunder styrket kvalitet og læringsudbytte, øget

eksponering af den enkelte uddannelsesinstitution og

øget internationalisering, fx via inddragelse af undervise-

re fra andre lande.

Men hvilke potentialer ser de danske

erhvervsakademier i en øget digitalisering?

I det følgende vil vi primært se nærmere på de pædago-

giske potentialer i de digitale teknologier. Fokus er der-

med på mulighederne for at udvide viften af undervis-

ningsformer og forbedre kvaliteten af undervisning og

læring på uddannelserne.

Ressource- og ledelsespersonerne, som EVA har inter-

viewet, peger på en lang række konkrete fordele ved at

øge brugen af digitale teknologier i undervisningen.

Fordelene ved digitalisering kobles tæt sammen med et

overordnet mål om pædagogisk udvikling og kan groft

grupperes inden for to målsætninger:

•

Dels målet om at ændre

fokus fra undervisning til

læring

med tilhørende ændringer i rolle- og opgave-

fordelingen mellem underviser og studerende

•

Dels målet om at imødekomme de studerendes for-

skelligartede forudsætninger, læringsstile og interes-

ser og de medfølgende behov for

differentieret og

Nye måder at tilgå det faglige stof på

Ledelses- og ressourcepersonerne peger bl.a. på, at

brugen af digitale redskaber giver de studerende anled-

ning til at arbejde på en anden måde med det faglige

stof end i den traditionelle undervisning. Et eksempel på

en ny arbejdsform er undervisningsmodellen flipped

classroom (se boks 2). Denne model kan give større

motivation og engagement hos de studerende og et

større udbytte af de praktiske øvelser, der evt. kan indgå

i undervisningen.

I de flipped classroom-inspirerede udviklingsprojekter,

EVA er stødt på under interviewene, har underviserne

selv produceret videoerne med gennemgang af det

faglige stof. Flere erhvervsakademier har af den grund i

de seneste år investeret i professionelt optageudstyr, så

underviserne har fået bedre muligheder for at producere

instruktions- og undervisningsvideoer. Det er dog ikke en

forudsætning, at underviserne selv laver deres egne

videoer, og der er også mange andre eksempler i inter-

viewene, hvor underviserne har fundet og anvendt eksi-

sterende videosekvenser på nettet med praksisnære

instruktioner, animationer og små foredrag, fx fra det

amerikanske lynda.com

med flere tusinde videoer.

Underviserne anvender også digitale teknologier til at

effektivisere mere traditionelle undervisningsformer.

Brugen af internet-opkoblede projektorer og elektroniske

tavler betyder fx, at hastigheden kan sættes i vejret, når

underviseren præsenterer det faglige stof. I stedet for at

skrive tavlen fuld med kridt eller tusch kan underviseren

nøjes med et enkelt klik på musen eller den trådløse

slide-skifter. De studerende bliver hurtigt præsenteret for

en masse informationer, hvor det kan være vanskeligt at

nå at få det hele med, mens det foregår. De studerende

kan derfor have et øget behov for at arbejde videre med

fleksibel undervisning.

Fra undervisning til læring

Digitalisering kan på forskellige måder understøtte udvik-

lingen mod et mere læringsorienteret paradigme. Res-

source- og ledelsespersoner på erhvervsakademierne

peger således på, at brugen af digitale redskaber har den

fordel, at underviseren får tid til og mulighed for at spille

en anden rolle som facilitator for de studerendes læ-

ringsprocesser, hvor den traditionelle formidlerrolle fylder

mindre.

Van Deventer 2012; Laurillard 2008; Jenkins et al. 2011

Lynda.com har over 58.000 videokurser med alt lige fra træning i 3-d-

animation til onlinemarketing. Brug af videoer kræver en licens.

ET DIGITALT LØFT 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Hvorfor digitalisering? De digitale læringsteknologiers potentialer

stoffet på egen hånd, men her kan de være hjulpet af

teknologien, ved at undervisningsmaterialet, håndskrev-

ne noter fra den elektroniske tavle og evt. andre lærings-

ressourcer er tilgængelige på internettet – som regel via

erhvervsakademiets samlede læringsplatform, fx Fronter

eller Blackboard. Der er også eksempler på, at undervis-

ningen bliver videooptaget og lagt på internettet, så den

er tilgængelig for repetition.

Nye muligheder for feedback

På erhvervsakademierne er der også andre erfaringer

med at bruge teknologi til at aktivere og engagere de

studerende. Som et eksempel kan en underviser tilrette-

lægge en proces, hvor de studerende giver hinanden

feedback på deres arbejde over internettet, fx i form af

en blog. De studerende ser og reflekterer over hinandens

skriftlige indlæg, og underviserne kan kvalificere lærin-

gen yderligere ved at skrive med eller lægge links op

med mere information om emnet. Erfaringen er, at man

på den måde kan optimere læreprocesserne.

Teknologi anvendes også til at give de studerende indivi-

duel feedback og dermed pejling på, hvad de har behov

for at fokusere på i deres videre læreproces. Der findes

også systemer, hvor de studerende kan løse opgaver og

få dem rettet automatisk og på den måde få hurtig og

umiddelbar feedback uden at skulle afvente læreren.

Nye anvendelser af undervisertiden

Ifølge EVA’s informanter indeholder brugen af digitale

læringsteknologier et potentiale til at frigive tid til feed-

back til de studerende, pædagogisk udvikling mv. Der er

ikke nødvendigvis tale om en tidsbesparelse overordnet

set, men om, at teknologien understøtter en anden

underviserrolle, hvor tiden bliver fordelt på en ny måde

på de forskellige opgaver relateret til undervisningen.

Det bliver derfor også omtalt som at bruge ressourcerne

rigtigt i forhold til de studerende.

Ud over det tidsbesparende potentiale handler det også

om, at genanvendeligheden af undervisningsmaterialer

og vejledninger bliver øget, når det hele findes digitalt.

Det er nemmere at finde tidligere anvendte materialer

frem, og der bliver også bedre mulighed for at videndele,

så flere undervisere kan deles om materialerne.

Fleksibilitet og differentieret undervisning

Brugen af digitale læringsteknologier kan også under-

støtte en anden af tidens pædagogiske målsætninger:

mere differentierede læringsforløb, der tager højde for,

BOKS 2: FLIPPED CLASSROOM

Undervisningsmodel bytter rundt på forholdet mellem hjemmearbejde og

aktiviteter i undervisningstiden

I den mere traditionelle undervisningsmodel bliver undervis-

ningstimerne brugt til at gennemgå tekster og præsentere

nyt stof. Undervisningen er styret af underviseren, og de

studerende forventes at forberede sig til undervisningen ved

at anvende den præsenterede viden i tekstlæsningen, fx ved

at løse opgaver på egen hånd.

Flipped classroom – på dansk: det spejlvendte klasseværelse

– er en særlig form for blended learning. Ligesom i den

traditionelle undervisning forbereder de studerende sig ved

at læse faglige artikler mv. Med ud over læsningen skal de

også – via fx. videoer, hvor underviseren har filmet en

forelæsning – modtage den ellers typisk klassebaserede

undervisning hjemmefra. Inden undervisningen på uddan-

nelsesinstitutionen kan de studerende kommentere og

sende forståelsesspørgsmål, som underviseren kan bruge til

at tilrettelægge undervisningen efter.

I stedet for den traditionelle stofgennemgang kan den

fælles tid i undervisningstimerne anvendes til faglige diskus-

sioner, øvelser og opgaveløsning. Her er de studerende

aktive, mens underviseren får en vejledende rolle og kan

koncentrere sig om at facilitere de studerendes læringspro-

ces. Pointen er, at de studerende skal beskæftige sig med

det laveste niveau for læring – at huske og forstå – igennem

læsning og videoforelæsninger, mens læring på højeste

niveau – anvendelse, analyse og vurdering – opøves på

klasseniveau.

Flipped classroom-modellen er udviklet i USA i 2007.

Kilde: Læringsteknologi.dk og interview med ledelses- og

ressourcepersoner.

ET DIGITALT LØFT 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Hvorfor digitalisering? De digitale læringsteknologiers potentialer

at de studerende har forskellige forudsætninger og

måder at tilgå det faglige stof på og også forskellige

ønsker og prioriteringer.

Understøttelse af forskellige læringsstile

Interviewpersonerne fremhæver de fleksible muligheder,

teknologien giver for at understøtte forskellige lærings-

stile, hvor underviserne kan tilbyde de studerende flere

forskellige muligheder for at tilegne sig det faglige stof –

ofte som supplement til den traditionelle klasseundervis-

ning. I dag er der et væld af læringsobjekter og -pro-

grammer, lærerne kan stille til rådighed for den enkelte

studerende med tilhørende muligheder for at tilpasse

læringen individuelt og differentieret. De studerende kan

efter behov benytte sig af det, som de lærer mest af. Og

lærerne kan bruge de digitale redskaber til at variere

undervisningen, fx med elektroniske quizzer og dialog på

Twitter.

Interviewpersonerne peger også på, at en studerende,

der har vanskeligt ved at tilegne sig det faglige stof, kan

have glæde af at se den samme undervisningsvideo flere

gange eller gå på YouTube og se en video, hvor en an-

den underviser gennemgår stoffet på sin måde. Som en

af interviewpersonerne forklarer:

”Vi gennemførte interview med en fagligt stærk og en

fagligt svag studerende: Vurderingen var, at det er en

kæmpe hjælp med videoer for den fagligt svage. Ved-

kommende ser videoen og har bogen ved siden af, og så

ser han videoen igen.” (Ressourceperson)

Det at få det samme stof præsenteret flere gange og evt.

på forskellige måder kan hjælpe den studerende til bedre

at forstå pointerne. Brugen af digitale tavler gør det også

muligt for læreren at give de studerende adgang til sine

tavlenoter som alternativ eller supplement til de stude-

rendes egne noter.

Brugen af digitale læringsteknologier kan endvidere

understøtte en alternativ organisering af undervisningen,

hvor undervisningsholdet deles op i grupper, der hver

især arbejder på forskellige måder. Nogle kan fx arbejde i

virtuelle netværk og ikke nødvendigvis være til stede i

undervisningslokalet, mens andre bliver undervist på

mere traditionel vis. Det giver underviseren mulighed for

at differentiere undervisningen efter de studerendes

kvalifikationer, hvor de dygtigste fx får til opgave at

udvikle ekstramaterialer og bedømmelseskriterier til

deres kammerater, mens studerende, der har vanskelige-

re ved at følge med, modtager klasseundervisning.

Interviewpersonerne fremhæver også andre eksempler

på, at digitalisering af undervisningen kan være til gavn

for bestemte grupper af studerende. Fx nævner de, at

studerende med en stille fremtræden kan have glæde af

forløb, hvor de studerende diskuterer og giver hinanden

feedback på internettet. Her kan det tilsyneladende være

nemmere at træde frem og deltage aktivt. I det hele

taget fremhæver interviewpersonerne muligheden for at

være mere anonyme på internettet som en fordel for

nogle studerende.

Undervisning og samarbejde på tværs af

geografiske lokationer

Teknologien fremhæves også af interviewpersonerne for

den fleksibilitet og de valgmuligheder, den giver de

enkelte studerende. Fx kan erhvervsakademierne gen-

nemføre flerstedsundervisning, hvor der på flere lokalite-

ter undervises samtidigt og af den samme underviser ved

hjælp af videokonferencefaciliteter mv. Det kan være

enten på tværs af udbudssteder inden for det enkelte

erhvervsakademi eller i samarbejdsprojekter mellem flere

erhvervsakademier. Det gør det muligt at udbyde flere

specialiseringer og en bredere vifte af fag, selvom holde-

ne på de enkelte lokationer er små.

Udvidet samarbejde med virksomheder fremhæves end-

videre som et særligt potentiale i den sammenhæng.

Teknologien kan hjælpe med at overkomme de geografi-

ske barrierer for samarbejdet, når erhvervsakademiet og

virksomheden ikke er placeret i umiddelbar nærhed af

hinanden. I et af interviewene nævnes fx et samarbejds-

projekt mellem to erhvervsakademier og en virksomhed

om et specialiseringsforløb, som ikke havde været muligt

uden teknologi til at forbinde de forskellige steder til

hinanden.

Yderligere potentialer ved digitalisering

Ud over de mange pædagogiske og didaktiske potentia-

ler ved brugen af digitale redskaber bliver den praktiske

dimension ved læringsplatforme som Fronter og Black-

board også fremhævet i interviewene. Fordelene for de

studerende er, at alt materiale er samlet ét sted, som er

nemt at tilgå både på skolen og hjemmefra – også hvis

man har været syg eller af andre grunde har været fra-

værende fra undervisningen.

Interviewpersonerne peger også på andre afledte poten-

tialer ved at bruge digitale teknologier i undervisningen.

Bl.a. fremhæver de, at teknologien giver mere motivere-

de studerende:

ET DIGITALT LØFT 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Hvorfor digitalisering? De digitale læringsteknologiers potentialer

”Motivationen stiger bl.a., fordi det er mere individuel

undervisning. Det er lettere at lave differentiering [af

undervisningen], når man har sådan nogle digitale værk-

tøjer her. Vores studerende nu til dags, de er individuali-

ster alle sammen. De vil gerne behandles som individuali-

ster.” (Ressourceperson)

Den stigende motivation tilskrives dels de ovennævnte

pædagogiske gevinster ved teknologien, dels det for-

hold, at de studerende i forvejen er på hjemmebane i

den digitale verden og finder det naturligt, at undervis-

ningen inddrager de muligheder, den giver. Når de stu-

derende er motiverede, starter en positiv kædereaktion,

hvor de også klarer sig bedre fagligt. Af samme grund

fremhæves det i interviewene, at brugen af digitale

teknologier har potentiale med hensyn til at reducere

frafaldet og forbedre fastholdelsen af de studerende. Der

findes dog på nuværende tidspunkt meget få undersø-

gelser, der viser, at der er en sammenhæng mellem øget

fastholdelse og øget brug af digitale undervisningstekno-

logier.

I interviewene gives der desuden udtryk for, at de digita-

le teknologier gør det mere spændende at være undervi-

ser. Underviserne får mulighed for at holde sig ajour med

den teknologiske udvikling, og det bliver sjovere og mere

udfordrende at tilrettelægge og gennemføre undervis-

ningen med de nye muligheder. Det kan stimulere det

indre legebarn og samtidig være meget lærerigt for

underviseren selv.

ET DIGITALT LØFT 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Erhvervsakademiernes strategiske og

konkrete arbejde med digitalisering i un-

dervisningen

2. Erhvervsakademiernes strategiske og konkrete arbejde med digitalisering i undervisningen

Udviklingen mod øget digitalisering i undervisningen på erhvervsakademierne er i høj grad dre-

vet af ildsjæle i form af undervisere, der har særlig interesse for feltet og bruger digitale læ-

ringsteknologier i egen undervisning. De senere par år er der dog sket en bevægelse mod en

langt større strategisk og ledelsesmæssig forankring, hvor erhvervsakademiernes ledelser fast-

sætter rammer og fastlægger mål for brugen af digitale læringsteknologier og i højere grad

arbejder med at skabe et arbejds- og undervisningsmiljø, der understøtter og fremmer den digi-

tale anvendelse og udvikling.

Digitalisering er relativt udbredt i undervisningen på

erhvervsakademierne, idet størstedelen af underviserne

har erfaringer med brug af digitale læringsteknologier:

69 % af underviserne på erhvervsakademierne anvender

ofte eller meget ofte it i undervisningen, mens 49 % ofte

eller meget ofte anvender det til vejledning, jf. figur 2.

Det er dog internt mellem erhvervsakademierne og mel-

lem uddannelserne på de enkelte erhvervsakademier en

stor variation, idet erhvervsakademierne bl.a. har en

række IKT-uddannelser, hvor brug af it i undervisningen

forventes at falde relativt naturlig.

Ledere og ressourcepersoner fra erhvervsakademierne

tegner samtidig et tydeligt billede af en udvikling, der er

forløbet over mange år, og hvor digitale læringsteknolo-

gier i stadig større omfang er blevet taget i brug i under-

visningen.

FIGUR 2: IT BRUGES OFTE I UNDERVISNINGEN

Hvor ofte bruger du IT i følgende aktiviteter i dine fag? N = 472

Dialog med studerende udenfor undervisningen (fx via

onlineplatforme som chatfora)

Feedback på opgaver mv. (fx drøftelse af opgavebesvarelser

på online platforme som chatfora mv.)

Vejledning ( fx via onlineplatforme som chatfora mv.)

Undervisning/forelæsning (fx afstemninger, videoklip fra

internettet mv.)

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Meget ofte

Ofte

Indimellem

Sjældent/aldrig

Ved ikke

Kilde: Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (2014): Bilag 3.

Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende

og undervisere ved de videregående uddannelser

Se http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/rad-naevn-og-

udvalg/kvalitetsudvalget/publikationer/institutionsspecifikke-

tabelrapporter.

ET DIGITALT LØFT 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Erhvervsakademiernes strategiske og konkrete arbejde med digitalisering i undervisningen

Udviklingen starter med ildsjælene

Udenlandske studier peger på, at udviklingen mod øget

digitalisering generelt har været og stadig er drevet af

ildsjæle. Dvs. enkelte undervisere eller fagteams, som har

fulgt den generelle digitale udvikling og har stor interes-

se for de nye teknologier og deres muligheder. Ildsjæls-

arbejde har en væsentlig betydning for at fremme digita-

liseringen i undervisningen, og ildsjælene kan i bedste

fald inspirere og motivere den øvrige underviserstab til at

inddrage digitale undervisningsredskaber, da ildsjælene

har brolagt den første del af vejen.

EVA’s informanter

peger på samme tendens, nemlig at det ofte er særligt

dedikerede undervisere, der har presset på for indkøb af

nye teknologier, og som forsøger sig med brug af digita-

le læringsteknologier i undervisningen. Ofte – men ikke

altid – er det undervisere på IKT-uddannelser eller under-

visere, der er tilknyttet fjernundervisningstilbud, som

sætter gang i udviklingen.

Ud over ildsjælene peger interviewpersonerne også på

andre udviklinger, der har været med til at skærpe

erhvervsakademiernes interesse for digitale læringstek-

nologier, herunder den overordnede teknologiske udvik-

ling, MOOC’ers

udbredelse og større efterspørgsel på

online-kurser.

De studerendes digitale kompetencer og forventninger

er også med til at skubbe til udviklingen og sætte nye

standarder på uddannelserne. Som en leder formulerer

det i et af interviewene:

”De studerende tager imod det med kyshånd. Deres

forventninger er jo, at vi bruger moderne undervis-

ningsmetoder […]. Det er lidt svært bare at blive ved

med at stå med tavle og kridt, når de studerende sidder

med deres laptops og sociale medier. De studerende er

vant til digitale undervisningsteknologier fra ungdoms-

uddannelserne.” (Leder)

TABEL 1: OVERSIGT OVER ERHVERVSAKADEMIERNES STRATEGISKE OG LEDELSESMÆSSIGE TILGANG

Digitaliserings-

strategi

Del af andre stra-

tegier

Udviklings-

projekt(er)

Kompetence-

udvikling

Mål i udviklings-

kontrakt

2015-2017

Copenhagen

Business Academy

Erhvervsakademi

Dania

IBA Erhvervsaka-

demi Kolding

Erhvervsakademi

Lillebælt

Erhvervsakademi

MidtVest

Erhvervsakademi

Sjælland

Erhvervsakademi

SydVest

Erhvervsakademi

Aarhus

Københavns

Erhvervsakademi

Nej

På vej

Nej

Kilde: Strategier, beskrivelser af udviklingsprojekter og interview med ledelses- og ressourcepersoner på de ni erhvervsakademier.

Jenkins et al. 2011.

MOOC’er (Massive Open Online Courses) er onlinekurser, der udby-

des gratis og ubegrænset med hensyn til optagelseskrav til et stort

antal studerende via internettet.

ET DIGITALT LØFT 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Erhvervsakademiernes strategiske og konkrete arbejde med digitalisering i undervisningen

Fra ildsjælsarbejde til ledelsesmæssig

forankring

Ildsjælsarbejde er centralt, men det fører i sig selv ikke

nødvendigvis til, at anvendelsen af digitale undervis-

ningsredskaber udbredes og forankres i de øvrige med-

arbejderes undervisningspraksis. Faglitteraturen peger

således på, at det er nødvendigt, at institutionen har en

systematisk tilgang, og at ledelsen kommer aktivt på

banen.

En digitaliseringsstrategi med klare mål vurde-

res af flere kilder i faglitteraturen som særligt central for

en vellykket implementering bredt på uddannelsesinstitu-

tionen. Derudover peges der også på igangsættelse af

udviklingsprojekter og kompetenceudvikling for undervi-

sere som mulige måder at skubbe til udviklingen på.

EVA har i interviewene med ressource- og ledelsesperso-

ner spurgt ind til de ovennævnte aspekter af strategisk

og ledelsesmæssig forankring. Tabel 1 giver således et

overblik over, hvordan erhvervsakademierne arbejder

med øget digitalisering i undervisningen.

Det er meget forskelligt, hvilke greb erhvervsakademier-

ne har anvendt, samt hvor langt de er i implemente-

ringsprocessen, jf. tabel 1. Inden vi ser nærmere på de

enkelte elementer, er det relevant at træde et skridt

tilbage og se på, hvad og ikke mindst hvem der overord-

net set driver den interne udvikling. Ofte skelner man

mellem udvikling, der er drevet af undervisere og stude-

rende (bottom-up), og udvikling, der er drevet af et

ledelsesmæssigt fokus (top-down). Under interviewene

pegede ledelses- og ressourcepersonerne på, at udviklin-

gen mod øget digitalisering i undervisningen er foregået

som en bottom-up-proces. Det er som nævnt ildsjæle på

erhvervsakademierne, der har startet udviklingen, hvoref-

ter man på institutionerne har arbejdet systematisk med

digitale undervisningsteknologier via fx igangsættelse af

udviklingsprojekter. Efter en tid kan en større strategisk

og ledelsesmæssig forankring ses. Som en leder udtaler:

”Lige på det her område, der sker det meget nedefra og

op. Der er nogle undervisere, der kaster sig ud i at prøve

forskellige nye ting, og så fortæller de det til andre, som

også prøver, og på et tidspunkt, så vokser det sig til en

diskussion på ledelsesniveau.” (Leder)

Det er forskelligt, hvor langt erhvervsakademierne er

med arbejdet. På enkelte erhvervsakademier er udviklin-

gen stadig drevet af ildsjæle eller præget af enkelte

udviklingsprojekter. Boks 3 beskriver fx, hvordan ild-

sjælsarbejde på Erhvervsakademi SydVest har affødt

planer om at opstarte et udviklingsprojekt om digitalise-

ring på institutionen. Andre steder ses en betydelig stra-

tegisk og ledelsesmæssig forankring. Interviewene viser

dog, at erhvervsakademierne indtil videre har fulgt sam-

me udvikling.

Institutionen går systematisk til digitalisering

Efter ildsjælsarbejdet følger ofte en systematisk tilgang,

hvor flere undervisere inddrages, hvor større udviklings-

projekter igangsættes, og hvor udvalgte undervisere

BOKS 3: ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST

Lokale afprøvninger af digitale undervisningsteknologier danner grobund

for udviklingsprojekt

På Erhvervsakademi MidtVest har man lokalt på flere ud-

dannelser gjort erfaringer med digitale undervisningstekno-

logier. Bl.a. har undervisere på laborant- og procestekno-

loguddannelserne eksperimenteret med at lave korte in-

struktionsvideoer, der demonstrerer, hvordan man anvender

måleapparater og andet af det tekniske udstyr, der bruges

som led i undervisningen.

Disse lokale erfaringer affødte, at erhvervsakademiet tilbød

udvalgte undervisere et femugers efteruddannelsesforløb,

hvor de fik større fortrolighed med de forskellige teknologi-

er, der kan anvendes til blended learning.

Desuden indkøbte erhvervsakademiets ledelse professionelt

optageudstyr, så undervisere fik bedre muligheder for at

producere instruktions- og undervisningsvideoer.

Erhvervsakademiets ledelse planlægger at søsætte et udvik-

lingsprojekt i 2015, der vil have til formål at udbrede bru-

gen af blended learning yderligere på erhvervsakademiet.

Kilde: Interview med ledelses- og ressourcepersoner på

Erhvervsakademi MidtVest.

Amrundrud 2014: 3, 5; Zangenberg og Co. 2009: 40

Elmer 1999 i Chen et al. 2012; Prestige i Tømte og Olsen 2013; Jenkins

et al. 2011, van Deventer 2012; Laurillard 2008.

ET DIGITALT LØFT 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Erhvervsakademiernes strategiske og konkrete arbejde med digitalisering i undervisningen

sendes på kompetenceudvikling. Ledelsen er en central

aktør, da igangsættelse af udviklingsprojekter og kompe-

tenceudvikling kræver ressourcer, men udviklingsprojek-

terne er ofte initieret af medarbejdere, ligesom kompe-

tenceudvikling også ofte udspringer af ønsker fra med-

arbejdere.

Stort set alle erhvervsakademier har udviklingsprojekter

med fokus på digitalisering i undervisningen, jf. tabel 1.

Projekterne varierer dog meget i omfang og fokus. Fx

har Erhvervsakademi Kolding igangsat et udviklingspro-

jekt, som omfatter alle fuldtidsuddannelser og de tilknyt-

tede undervisere. Erhvervsakademi Aarhus har igangsat

et udviklingsprojekt, som har fokus på flipped classroom-

metoden, og som omfatter undervisere fra seks uddan-

nelser. Læs mere om udviklingsprojektet på Erhvervsaka-

demi Aarhus i boks 4.

Strategisk og ledelsesmæssig forankring sikrer

vid udbredelse

Generelt oplever ledelses- og ressourcepersonerne på

alle erhvervsakademierne, at ledelsens fokus på digitali-

sering i undervisningen er steget de sidste fem år, og at

fokus har ændret sig fra selve teknologien til de læ-

ringsmæssige muligheder, teknologien giver. Det er ofte

et større ledelsesmæssigt fokus på kvalitet i undervisnin-

gen, herunder på nye undervisningsformer, der baner

vejen for et større fokus på digitale undervisningstekno-

logier. Som en leder forklarer:

”For os handler digitaliseringen primært om kvalitet, og

vi skal bruge digitaliseringen i det omfang, den kan løfte

kvaliteten af undervisningen. Derfor skal det hænge

sammen med pædagogikken og didaktikken og den

måde, vi tænker det på.” (Leder)

BOKS 4: ERHVERVSAKADEMI AARHUS

Udviklingsprojekt afprøver og undersøger mulighederne i digitale

undervisningsteknologier

På Erhvervsakademi Aarhus igangsatte man i august 2014

udviklingsprojektet Flipped classroom – muligheder og

barrierer?. Projektets fokus er på de pædagogiske perspek-

tiver i at anvende digitale undervisningsteknologier med

henblik på at fastholde og motivere erhvervsakademiets

studerende.

Undervisere fra seks forskellige uddannelser er involveret i

projektet. Underviserne har implementeret flipped class-

room-metoden i deres undervisning ved bl.a. at producere

korte undervisningsvideoer, som de studerende ser der-

hjemme. Undervisningstimerne på erhvervsakademiet bru-

ges så til diskussion, spørgsmål og øvelser i stedet for tradi-

tionel tavleundervisning.

Ud over den konkrete undervisning har projektet også en

undersøgelsesdimension, hvor fokus er på den nye under-

visningsforms betydning for de studerendes motivation og

faglige niveau. Erhvervsakademiet gennemfører bl.a. spør-

geskemaundersøgelser blandt de deltagende studerende og

kvalitative interview med underviserne med henblik på at

vurdere flipped classroom-metodens potentialer og be-

grænsninger. Derudover fører de deltagende undervisere

logbog og deltager løbende i erfaringsudvekslingsmøder.

Udviklingsprojektet er igangsat med centrale midler og på

initiativ fra erhvervsakademiets overordnede ledelse, idet

denne har ønsket mere viden og systematisk erfaringsop-

samling, hvad angår de digitale undervisningsteknologiers

potentialer og begrænsninger med hensyn til undervis-

ningsudvikling på erhvervsakademiet i sin helhed. Igennem

årene har man nemlig gjort forskellige erfaringer med

flipped classroom-metoden og andre anvendelser af digita-

le undervisningsteknologier lokalt på erhvervsakademiets

uddannelser. De lokale afprøvninger har især fundet sted

på IKT-uddannelserne og har været drevet af særligt inte-

resserede undervisere, der på egen hånd eller i samarbejde

med kolleger har anvendt digitale teknologier i deres un-

dervisning.

Flipped classroom – muligheder og barrierer? er forankret i

erhvervsakademiets udviklingsafdeling, og en erfaren un-

derviser er frikøbt til at fungere som projektleder i projekt-

perioden. Projektet planlægges afsluttet i december 2015.

Kilde: Interview med ledelses- og ressourcepersoner på

Erhvervsakademi Aarhus.

ET DIGITALT LØFT 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Erhvervsakademiernes strategiske og konkrete arbejde med digitalisering i undervisningen

Faglitteraturen viser som nævnt, at ledelsens vision og

strategi for anvendelsen af digitale læringsteknologier er

helt afgørende. Ud over det at sætte mål og retning for

arbejdet peger faglitteraturen på, at det er væsentligt, at

ledelsen skaber et arbejds- og undervisningsmiljø, der

understøtter og fremmer den digitale anvendelse og

udvikling.

Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy er et

af de erhvervsakademier, der på det seneste har arbejdet

med at få en langt mere strategisk og ledelsesmæssig

forankring af øget digitalisering i undervisningen. Digita-

lisering er en del af den overordnede strategi, og en ny

it-pædagogisk afdeling er ved at blive oprettet. Erhvervs-

akademiet har endvidere oprustet på den tekniske side

og igangsat forskellige udviklingsprojekter, og sidst, men

ikke mindst, er øget digitalisering et mål i erhvervsaka-

demiets udviklingskontrakt 2015-2017 (mere herom i

afsnittet om udviklingskontrakterne). Læs mere om

arbejdet på Erhvervsakademiet Copenhagen Business

Academy i boks 5.

Erhvervsakademi Sjælland har ligeledes arbejdet hen

mod en mere strategisk og ledelsesmæssig forankring af

arbejdet med at øge brugen af digitale undervisnings-

teknologier. Der har tidligere været flere aktiviteter og

projekter inden for pædagogisk digitalisering, men akti-

viteterne har ofte været lokale, dvs. lokaliseret på enkelte

campusser og enkelte studieprogrammer. Erhvervsaka-

demiet har ud fra et ønske om at styrke indsatsen og

sikre en bredere forankring valgt at sætte større ledel-

sesmæssigt fokus på området:

BOKS 5: ERHVERVSAKADEMIET COPENHAGEN BUSINESS ACADEMY

Mål for digitalisering danner vejen for en mere strategisk tilgang til

digitalisering i undervisningen

På Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy er

øget digitalisering i undervisningen en del af den overord-

nede strategi

Strategi 2020. Gør viden til værdi

. Øget digita-

lisering er her knyttet til et generelt mål om at øge de stude-

rendes læring. Senest har erhvervsakademiet fastlagt mål

om øget digitalisering i sin udviklingskontrakt for 2015-

2017. Erhvervsakademiets mål om øget digitalisering inde-

bærer bl.a. udarbejdelse af en digitaliseringsstrategi, etable-

ring af en ny læringsplatform, der skal understøtte den

samskabende læring med virksomheder, samt udvikling af

nye tilgange til læring.

Som en del af det øgede fokus på digitalisering har Er-

hvervsakademiet Copenhagen Business Academy igangsat

et udviklingsprojekt: Lærings- og udviklingsmiljø på Nør-

gaardsvej. På Nørgaardsvej ligger erhvervsakademiets Lyng-

by-afdeling, hvor der udbydes uddannelser inden for en

række forskellige fagområder som fx innovation og entre-

prenørskab, marketing, økonomi, service, multimedie og it.

Projektet har overordnet til formål at udvikle erhvervsaka-

demiets læringskoncept og læringsmiljø således, at de

studerende opnår kompetencer, som efterspørges i er-

hvervslivet.

Nørgaardsvej-projektet består af tre delprojekter: udvikling

af innovative læringsmiljøer, kompetenceudvikling og

evaluering. I delprojektet udvikling af innovative læringsmil-

jøer arbejdes der på forskellig vis med øget brug af digitale

undervisningsteknologier.Eksempelvis er der et projekt på

datamatikeruddannelsen, hvor man arbejder med problem-

baseret undervisning. Her modtager de studerende en

opgave, der skal løses, de studerende får at vide, hvornår

underviseren vil være til rådighed, der er undervisningsse-

ancer, de kan deltage i, hvis de har lyst til det, og de stude-

rende får referencer til forskellige webbaserede ressourcer,

de kan trække på, fx forskellige tutorials.

På den tekniske side har erhvervsakademiet også opgrade-

ret. Man er bl.a. ved at indkøbe et nyt læringssystem, der

er investeret i professionelt optageudstyr, og så har man

købt licens til lynda.com, der er en portal med undervis-

ningsvideoer. Endvidere er man ved at oprette en ny it-

pædagogisk afdeling, der bl.a. har fokus på at støtte un-

derviserne i arbejdet med at anvende digitale undervis-

ningsteknologier.

Kilde: Interview med ledelses- og ressourcepersoner på

Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy.

Elmer 1999 i Chen et al. 2012: 1-2; Prestige i Tømte og Olsen 2013,

Jenkins et al. 2011.

ET DIGITALT LØFT 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Erhvervsakademiernes strategiske og konkrete arbejde med digitalisering i undervisningen

”Grunden til, at vi har sat større fokus på området og

iværksatte et større digitaliseringsprojekt, er, at de initia-

tiver, der har været på Erhvervsakademi Sjælland indtil

nu, har været lokale initiativer og måske lidt mere frag-

menterede, end vi har kunnet tænke os. Det er gode

projekter, men vi havde brug for som organisation at

skabe nogle fælles erfaringer med digitalisering.” (Leder)

Digitalisering er en del af Erhvervsakademi Sjællands

strategiske handleplan for 2014-2015. Under området

Pædagogisk udvikling er der bl.a. fastlagt et mål om

udvikling af et pædagogisk koncept for digitaliseret

undervisning.

I august 2014 igangsatte erhvervsaka-

demiet som en del heraf et udviklingsprojekt med syv

delprojekter, som dels skal bidrage til at skabe erfaring

på området, dels skal munde ud i nogle specifikke case-

beskrivelser til inspiration for de øvrige undervisere, og

dels skal bidrage til at etablere en institutionel værktøjs-

kasse af programmer, tjenester og udstyr, som kan stilles

til rådighed til brug i undervisningen.

•

Kompetenceudvikling for undervisere:

Ledelsen

igangsætter kompetenceudvikling af både formel

og uformel karakter.

Ud over ovenstående opruster flere erhvervsakademier

med hensyn til medarbejdere med særlige kompetencer

inden for it og pædagogik. Bl.a. har Erhvervsakademi

Sjælland ansat flere it-konsulenter og arbejder på at

rekruttere en pædagogisk it-konsulent ud fra en erken-

delse af, at erhvervsakademiets undervisere har brug for

støtte fra én, som kan håndtere både det tekniske og det

pædagogiske. Der er også flere eksempler på oprettelse

af it-pædagogiske enheder. Fx er Erhvervsakademi Kol-

ding ved at etablere et pædagogisk center, som bl.a. har

fokus på digitale undervisningsteknologier, og Erhvervs-

akademiet Copenhagen Business Academy opretter en

it-pædagogisk enhed i 2015.

Kompetenceudvikling for underviserne

Underviserne spiller en central rolle for, at digitalisering

af undervisningen kan gennemføres vellykket og foran-

kres i den enkelte uddannelsesinstitutions undervisnings-

praksis.

Det er underviserne, der både tilrettelægger og

gennemfører undervisningen gennem pædagogiske og

didaktiske overvejelser. Det implicerer, at den egentlige

forandring frem mod digital undervisning må ske gen-

nem undervisernes praksis. Ovenfor har vi set eksempler

på, hvorledes erhvervsakademierne arbejder med at

forandre undervisernes praksis via udviklingsprojekter.

Kompetenceudvikling for underviserne er en anden

måde at arbejde med øget digitalisering på.

Alle erhvervsakademierne har i en eller anden grad gen-

nemført kompetenceudvikling med fokus på underviser-

nes digitale kompetencer. Indtil videre har meget af

kompetenceudviklingen haft fokus på at sikre, at alle

undervisere har de basale tekniske færdigheder med

hensyn til at anvende en konkret læringsplatform eller

digitalt udstyr i undervisningslokalerne, og kurser udby-

des oftest i forbindelse med erhvervelse af nyt udstyr.

Flere af erhvervsakademierne har dog også tilrettelagt

kompetenceudvikling, hvor fokus er på de pædagogiske

aspekter. I de fleste tilfælde er deltagelsen i denne type

kompetenceudvikling frivillig og/eller en del af udvik-

lingsprojektet og dermed ofte forbeholdt en udvalgt

skare. Fx har Erhvervsakademi Sjælland afholdt work-

shop for de undervisere, der deltog i erhvervsakademiets

Forskellige ledelsesmæssige greb

Interviewene med ledelsespersoner på erhvervsakademi-

erne viser, at de anvender forskellige greb til at skubbe til

udviklingen mod større anvendelse af digitale lærings-

teknologier, herunder:

•

Nedsættelse af udvalg:

Ledelsen prioriterer digitali-

sering ved at nedsætte udvalg, der skal arbejde med

og udvikle institutionens digitale niveau, enten cen-

tralt eller decentralt på institutionens campusser.

•

Konkrete krav til anvendelse af digitale redskaber,

herunder krav om brug af Fronter; alle uddannelser

skal udbyde et minimum af digitale forløb mv.

•

Møderække om digitalisering:

Ledelsen har iværksat

en række møder med uddannelseslederne, der om-

handler brugen af digitalisering.

•

Udviklingsprojekter/pilotprojekter:

Ledelsen igang-

sætter udviklingsprojekter med centrale mål på hele

eller dele af institutionen.

•

Centrale undersøgelser og evalueringer om digitale

projekter:

Ledelsen initierer forudgående undersø-

gelser vedr. digitale undervisningsredskaber og eva-

luerer dem løbende. Ud fra denne viden redefineres

de digitale målsætningerne løbende.

•

Temaeftermiddage og fyraftensmøder,

der bl.a. kan

handle om digitalisering, for at understøtte vidende-

ling blandt medarbejdere og undervisere.

Strategiske handlingsplaner for Erhvervsakademi Sjælland

2014-15.

Laurillard 2008; Reneland-Forsmans 2010; Hansson 2010; Hamilton

og Lund 2011; Jenkins et al. 2011.

ET DIGITALT LØFT 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Erhvervsakademiernes strategiske og konkrete arbejde med digitalisering i undervisningen

udviklingsprojekt. Et andet eksempel er Erhvervsakademi

Kolding, hvor man er ved at rulle blended learning ud på

alle erhvervsakademiets uddannelser. Som led i dette

blev der i efteråret 2014 afholdt pædagogiske udvik-

lingsdage for underviserne, hvor de enkelte faggrupper

fik til opgave at ny- eller videreudvikle et undervisnings-

forløb på deres respektive uddannelse.

I august 2013 blev der indført en ny stillingstruktur på

erhvervsakademierne. Den nye stillingsstruktur indehol-

der et krav om, at alle nye adjunkter på erhvervsakade-

mierne skal lektorkvalificeres, og erhvervsakademierne

arbejder generelt på at udvikle deres adjunktforløb.

På

tre af erhvervsakademierne (Erhvervsakademi MidtVest,

Erhvervsakademi Aarhus og Erhvervsakademi Kolding) er

opkvalificeringen af undervisernes digitale kompetencer

en del af adjunktforløbet. Eksempelvis har man på Er-

hvervsakademi Kolding koblet udviklingsprojektet med

adjunktforløbet. Det betyder, at når alle erhvervsakade-

miets undervisere udvikler et blended learning-inspireret

læringsforløb som led i udviklingsprojektet, så indgår

dette også i deres lektorbedømmelse. På Erhvervsaka-

demi Aarhus har man en anden tilgang, hvor kurser i

blended learning er en fast del af adjunktforløbet. Flere

af de andre erhvervsakademier har også planer om at

integrere opkvalificeringen med hensyn til digitale læ-

ringsteknologier i adjunktforløbet.

Ifølge EVA’s informanter er kompetenceudvikling dog

ikke kun tilrettelagt som formelle kurser på erhvervsaka-

demierne. Erhvervsakademierne benytter også i høj grad

mere uformelle former som fx videndeling og sparring

med underviserkolleger i tilknytning til konkrete tiltag på

den enkelte uddannelse, ligesom deltagelse i konkrete

udviklingsprojekter også anses som en kompetenceud-

viklingsaktivitet i sig selv.

Ledelsen skal sikre involvering af underviserne

Interviewene med ledelses- og ressourcepersoner på

erhvervsakademierne viser, at ledelserne flere steder har

stor opmærksomhed med hensyn til at sikre involvering

af ildsjæle og øvrige medarbejdere i arbejdet. Der er flere

eksempler på, at ledelsen fastsætter de overordnede

rammer, men at det er op til projektlederne på forskelli-

ge digitaliseringsrelaterede udviklingsprojekter, som ofte

er ildsjæle, at udfylde rammerne. Faglitteraturen viser

netop, at det er en vigtig forudsætning for en vellykket

implementering af digitale læringsteknologier, at initiati-

ver ikke implementeres som en top-down-proces, men at

der skabes rum for, at undervisernes egne idéer, interes-

ser, kompetencer og pædagogiske overbevisninger kan

være en drivkraft.

Dette sikrer, at implementeringen

ikke negligeres eller modarbejdes af underviserne.

Ingen erhvervsakademier har

digitaliseringsstrategier i dag

En decideret digitaliseringsstrategi er ikke et greb, er-

hvervsakademierne på nuværende tidspunkt anvender,

jf. tabel 1. På flere af erhvervsakademierne er digitalise-

ring dog en del af andre strategier. Som nævnt tidligere

er fokus på digitale undervisningsteknologier ofte et

resultat af et større ledelsesmæssigt fokus på øget kvali-

tet i undervisningen. Dette fremgår også tydeligt af

erhvervsakademiernes omtale af digitalisering i de for-

skellige strategier. Eksempelvis indgår digitalisering på

følgende vis i 2020-strategien for Erhvervsakademiet

Copenhagen Business Academy:

”Vi skal arbejde bevidst for at skabe stor studieglæde.

Det skal ske gennem en anerkendende tilgang til de

studerende, hvor vi ikke er bange for at stille krav og

udfordrer den enkeltes faglige og personlige kompeten-

cer. Vi skal tage højde for den enkelte studerendes læ-

ringsstil og bl.a. fokusere mere på digitaliseret læring.”

Ofte er omtale af digitalisering i disse strategier meget

overordnet og giver ingen konkrete anvisninger til un-

derviserstaben om, hvordan og ikke mindst hvorfor man

fra ledelsesmæssig side ønsker at anvende digitale læ-

ringsteknologier. Faglitteraturen peger på, at det er

afgørende for udviklingen, at underviserne på videregå-

ende uddannelser har en ledelsesmæssig og strategisk

rettesnor, som de kan orientere sig efter i arbejdet med

at øge anvendelsen af digitale læringsformer.

Der kan

således være visse fordele ved at udforme en klar strategi

for den enkelte uddannelsesinstitution, som sigter mod

at bevare og formalisere en eksisterende digital praksis,

og som fremadrettet sikrer implementeringen og udvik-

lingen af nye digitale praksisser. Det er vigtigt, at der er

tale om konkrete strategier, så de netop kommer til at

fungere som en rettesnor og ikke blot som overordnede

målsætninger.

Seks erhvervsakademier har mål for øget digitalisering i

udviklingskontrakterne

Regeringen har sat digitalisering af uddannelserne i

fokus i forbindelse med sin udmelding om udviklingskon-

trakterne for de videregående uddannelsesinstitutioner

for 2015-2017, og seks af erhvervsakademierne har

opstillet mål for øget digitalisering, jf. tabel 2.

Van Deventer 2012: 6; Laurillard 2008: 532.

Van Deventer 2012.

Cphbuisness strategi:

Strategi 2020. Gør viden til værdi

Laurillard 2008.

Danske Erhvervsakademier (2014):

Årsberetning 2013

ET DIGITALT LØFT 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Erhvervsakademiernes strategiske og konkrete arbejde med digitalisering i undervisningen

Målene varierer på tværs af erhvervsakademierne. Tre af

erhvervsakademierne, Erhvervsakademiet Copenhagen

Business Academy, Erhvervsakademi SydVest og Køben-

havns Erhvervsakademi, har fx mål om udarbejdelse af

en digitaliseringsstrategi, mens andre, fx Erhvervsakade-

mi Kolding, har mål for blended learning-forløb på ud-

dannelserne, jf. tabel 2.

Udviklingskontrakterne er treårige aftaler mellem ud-

dannelses- og forskningsministeren og institutionerne.

Formålet med udviklingskontrakterne er at fremme den

enkelte institutions strategiske udvikling, og bestyrelser-

ne spiller en central rolle i forbindelse med formuleringen

af mål. At seks erhvervsakademier har mål for digitalise-

ring, kan dermed også ses som en indikation på, at

digitalisering i undervisningen også optager bestyrelserne

på erhvervsakademierne.

TABEL 2: OVERSIGT OVER MÅL FOR DIGITALISERING I UDVIKLINGSKONTRAKTER

Mål

Erhvervsakademiet

Copenhagen Business

Academy

Erhvervsakademi

Dania

Udarbejdelse og implementering af en digitaliseringsstrategi samt etablering af en ny

læringsplatform, der skal understøtte den samskabende læring med virksomheder samt

udvikling af nye tilgange til læring.

Eksperimenter med og udvikling af læringsforløb, som tager afsæt i nytænkende pædago-

gik, herunder bl.a. igangsættelse af fem forsøgs- og udviklingsprojekter med henblik på

udbud af fuldtidsuddannelser som helt eller delvist e-læringsforløb samt fem ECTS-point-

bærende e-læringsforløb med henblik på at udvikle supplerende tilbud til de studerende.

Antallet af fag/fagområder, som anvender blended learning i 2017, er hhv. 30 % på fuld-

tidsuddannelser og 40 % på efter- og videreuddannelser.

Opbygning og udnyttelse af it-støttede undervisningsfaciliteter med det formål at differen-

tiere læring og mindske frafald.

Videreudvikling af digitale læringstilbud, herunder udvikling af strategi og etablering af

platform.

Udarbejdelse af en digitaliseringsstrategi, der skal have et klart fokus på nye pædagogiske

måder at tænke undervisning og læringsmiljøer på. Mål om, at uddannelserne i tilstrække-

lig grad inddrager it og digitale læringsteknologier.

Erhvervsakademi Kolding

Erhvervsakademi Lillebælt

Erhvervsakademi SydVest

Københavns

Erhvervsakademi

Kilde: Udviklingskontrakter 2015-2017.

ET DIGITALT LØFT 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Hvad er svært? Udfordringer i forbindelse

med arbejdet med digitale læringsteknolo-

gier

3. Hvad er svært? Udfordringer i forbindelse med arbejdet med digitale læringsteknologier

Implementering, fastholdelse og videreudvikling af anvendelsen af digitale teknologier i under-

visningen er noget, flere erhvervsakademier har arbejdet med i en årrække. Men arbejdet er

ikke uden udfordringer. Bl.a. udgør varierende ledelsesmæssig forankring og utilstrækkelige

kompetencer blandt undervisere og studerende væsentlige barrierer.

Litteraturstudiet peger på en række barrierer forbundet

med implementering af digitalisering i undervisningen.

Det drejer sig bl.a. om manglende mål og rammer og

utilstrækkelige kompetencer blandt undervisere og stu-

derende.

Men hvilke udfordringer oplever de danske

erhvervsakademier i arbejdet med en øget digitalisering?

Ressource- og ledelsespersonerne peger i interviewene

på en række forskellige barrierer, som de er særligt

opmærksomme på. I det følgende ser vi nærmere på

følgende:

•

Varierende strategisk og ledelsesmæssig forankring

•

Kulturelle og holdningsmæssige barrierer blandt

undervisere

•

Undervisernes kompetencer

•

De studerendes digitale kompetencer og studievaner

•

Yderligere udfordringer, herunder bl.a. uklarhed med

hensyn til rettigheder og andres adgang til de digita-

le materialer.

bl.a., at ledelsen kan være tilbageholdende med at fast-

lægge specifikke mål og rammer for arbejdet, samt at

fokus nogle gange kan være på teknologien frem for på

de muligheder, teknologien giver. En interviewperson

forklarer:

”Ledelsen har fokus på digitalisering, men mange andre

ting prioriteres højere. Og så har der nok været mindre

fokus på udnyttelse af digitalisering i undervisningen og

større fokus på de administrative og tekniske aspekter.”

(Leder)

Også de steder, hvor ledelsen har fokus på og klare

holdninger til digitalisering, oplever ressourcepersoner, at

strategier og lignende ikke altid er konkrete nok til, at de

kan fungere som rettesnor for undervisernes arbejde.

Der er forskellige årsager til, at det varierer, hvor stor en

rolle ledelsen spiller i arbejdet med øget digitalisering.

Bl.a. fremhæves det, at digitalisering blot er et af mange

områder, erhvervsakademierne arbejder med. Adspurgt,

hvad der fylder mest hos ledelserne p.t., peger ledelses-

og ressourcepersoner på ny stillingsstruktur, nye arbejds-

tidsregler, nye opgaver mv. Dertil kommer, at erhvervs-

akademierne stadig er en relativt ny konstruktion, og

erhvervsakademierne har brugt de seneste år på at orga-

nisere sig. Som en leder udtaler:

”Der er mange ting, der fylder på erhvervsakademiet.

Hvis vi bare skal nævne nogle af tingene, så er der OK13,

ny stillingsstruktur og overgang fra lightakademi til clas-

sic. Vi er også ved at etablere nye campusser. Så er der

hele forsknings- og udviklingsområdet, som er nyt for

erhvervsakademierne, dimensionering og institutionsak-

kreditering.” (Leder)

Varierende strategisk og ledelsesmæssig

forankring

Faglitteraturen viser, at ledelsen bør spille en aktiv rolle

for at skabe et understøttende miljø for digital imple-

mentering og udvikling. Bl.a. fremhæves det, at det er

vigtigt for implementering, fastholdelse og udvikling af

brugen af digitale teknologier i undervisningen, at un-

derviserne oplever digitaliseringen som et fællesprojekt,

som ledelsen og underviserstaben i fællesskab arbejder

for.

Selvom flere erhvervsakademier arbejder med at sikre

stadig større strategisk og ledelsesmæssig forankring af

digitaliseringsarbejdet, jf. kapitel 2, er det ikke alle er-

hvervsakademier, der har samme ledelsesmæssige fokus

på området. Ressource- og ledelsespersoner oplever

Van Deventer 2012; Laurillard 2008; Jenkins et al. 2011.

ET DIGITALT LØFT 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Hvad er svært? Udfordringer i forbindelse med arbejdet med digitale læringsteknologier

Kulturelle og holdningsmæssige barrierer

Både forskningslitteraturen og erhvervsakademiernes

erfaringer peger på nødvendigheden af, at kulturen og

undervisernes holdninger får tid til at følge med, når

uddannelsesinstitutionerne udvider brugen af digitale

teknologier i undervisningen. Ellers kan de komme til at

udgøre en barriere. Det er dermed afgørende, at under-

viserne og de studerende får gode erfaringer og opbyg-

ger positive opfattelser af deres egne digitale evner, så

de ser brugen af digitale teknologier som en gevinst for

undervisningen og læringen.

I interviewene fremhæves det, at der generelt er en

positiv tilgang til digitalisering blandt underviserne, og at

mange undervisere oplever digitaliseringen som en mu-

lighed for at få en legende tilgang og fornyet nysgerrig-

hed ind i underviserrollen med tilhørende øget motivati-

on. Blandt interviewpersonerne er der dog også en er-

kendelse af, at undervisere også kan have en kritisk

tilgang til de digitale teknologiers potentiale til at styrke

undervisningskvaliteten og en holdning om, at man ikke

skal indføre teknologi for teknologiens skyld. Der er dog

store variationer i kultur og holdninger uddannelserne

imellem, hvilket i høj grad afspejler fagligheden inden for

de forskellige uddannelsesretninger. Det har betydning

for, hvor mange tiltag uddannelserne har for at styrke

digitaliseringen. På nogle retninger, fx IKT-

uddannelserne, ligger det i naturlig forlængelse af fag-

ligheden, og her har man hele tiden anvendt teknologien

og været god til at udvikle sig på det område. På andre

retninger, fx nogle af de merkantile og tekniske uddan-

nelser, ligger det knap så meget til højrebenet at bringe

teknologierne i spil i undervisningen. Det kan også have

betydning for undervisernes tilgang, om man på uddan-

nelsen har erfaring med at udvikle tilbud om e-læring til

fjernstuderende.

Interviewpersonerne oplever, at der kan være store indi-

viduelle forskelle underviserne imellem på, hvor motive-

rede de er for digitalisering. Det kan handle om, at bru-

gen af teknologien ligger uden for deres tryghedszone.

De ser ikke teknologien som en udvidelse af deres mu-

ligheder, men mere som en forhindring, der skal over-

vindes, inden de kan komme ordentlig i gang med det

faglige i undervisningen. Det sætter nogle grænser for,

hvor eksperimenterende de er, og de har behov for

pilotprojekter og konkret inspiration mv. for at komme i

gang.

Indstillingen til digitalisering kan ligeledes hænge tæt

sammen med, hvilke traditioner de enkelte uddannelser

har for pædagogisk udviklingsarbejde. Her kan kulturen

være meget forskellig fra fagteam til fagteam. Indstillin-

gen til digitalisering kan også være påvirket af, om der

blandt underviserne er en bekymring for, at potentialet

til at effektivisere forberedelsen og undervisningen på

sigt fører til nedskæringer. En interviewperson beskriver

spektret af holdninger således:

”Vi er der nu, hvor digitalisering er drevet af ildsjæle. Der

er også en hel del undervisere, der tænker, at det her er

den sikre vej til fyring. Det er de to yderpoler med en

masse folk ind imellem.” (Ressourceperson)

Interviewpersonerne har også oplevet, at det for nogle

undervisere kan være en barriere, at undervisningen

formidles over internettet. Både fordi chefen har mulig-

hed for at kigge med, og fordi de og deres undervisning

bliver optaget på video og lagt på internettet. Ifølge

interviewpersonerne er dette ikke en barriere for alle,

men for en afgrænset gruppe.

Undervisernes kompetencer

Faglitteraturen peger som tidligere nævnt på, at undervi-

sernes digitale kompetencer spiller en helt central rolle

for en vellykket digitalisering af undervisningen og for en

solid forankring i undervisernes praksis. Der skal ikke kun

være fokus på undervisernes tekniske færdigheder, men

i lige så høj grad på undervisernes forståelse af de digita-

le redskabers didaktiske muligheder og undervisernes

evne til at tænke almindelige pædagogiske principper

ind i en digital undervisningspraksis.

Lederne og ressourcepersonerne fremhæver også under-

visernes kompetencer som en vigtig forudsætning for, at

der kan ske en yderligere digitalisering i undervisningen,

Samtidig peger interviewpersonerne på, at digitaliserin-

gen samlet set indebærer en stor kompetencemæssig

omstillingsproces for mange af underviserne på er-

hvervsakademierne.

En nylig gennemført spørgeskemaundersøgelse blandt

undervisere på de videregående uddannelser giver en

indikation af, at underviserne på erhvervsakademierne

har gode forudsætninger for at anvende digitale lærings-

teknologier.

70 % af underviserne på erhvervsakade

mierne vurderer, at de i meget høj eller høj grad har

tilstrækkelige kompetencer til at anvende it i undervis-

ningen, jf. figur 3. Med andre ord vurderer langt største-

delen af underviserne på erhvervsakademierne, at de har

Tømte og Olsen 2013: 15.

Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser

(2014): Bilag 3.

Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende og un-

dervisere ved de videregående uddannelser

ET DIGITALT LØFT 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Hvad er svært? Udfordringer i forbindelse med arbejdet med digitale læringsteknologier

tilstrækkelige kompetencer. Der er dog en mindre grup-

pe af underviserne, der vurderer, at de kun i nogen grad

(26 %) eller i mindre grad (4 %) har tilstrækkelige kom-

petencer. Der vil derfor internt mellem uddannelserne og

underviserne på erhvervsakademierne forventeligt være

en stor variation.

Kobling af teknologiske muligheder med

undervisningens formål

I interviewene peges der på, at digitaliseringen indebæ-

rer en risiko for, at teknikken får forrang på den måde,

at der opstår en teknologieufori, hvor systemet bliver

vigtigere end målene for de studerendes læring. Derfor

bliver behovet for gode pædagogiske kompetencer

understreget af både ledere og ressourcepersoner. Un-

derviserne skal kunne vurdere, om teknologien kan øge

læringen i et bestemt forløb, eller om de traditionelle

metoder i undervisningslokalet er de mest velfungeren-

de. Og når de vælger at anvende nye metoder, skal de

være i stand til at omsætte den pædagogiske tilgang og

undervisningsmålene til en digital virkelighed, så tekno-

logien bidrager til læringen og formålet med undervis-

ningen.

Omstilling til en ny underviserrolle

I interviewene fremhæver ledelses- og ressourceperso-

nerne betydningen af, at underviserne har tilstrækkelige

færdigheder til at kunne være trygge ved selve brugen af

det tekniske udstyr. Alligevel er der stor enighed blandt

interviewpersonerne om, at det tekniske ikke udgør den

største udfordring for udbredelsen af digitale teknologier

i undervisningen på erhvervsakademierne. I stedet frem-

hæver de udfordringen ved at finde sig til rette i en ny

underviserrolle, hvor man mere er en facilitator for de

studerendes læringsproces end den traditionelle formid-

ler af viden i undervisningslokalet. En af interviewperso-

nerne uddyber om den nye underviserrolle:

”[…] ens egen underviserrolle bliver udfordret, fordi man

måske mere bliver vejleder og får en coachende rolle end

den formidlende rolle, man har været vant til. Det kræ-

ver meget af underviseren. Jeg tror, at hvis vi skærer helt

ind til benet, så er det nok den største barriere. Mere

end det er de tekniske færdigheder og kompetencer.”

(Leder)

Nogle interviewpersoner taler ligefrem om, at brugen af

digitale teknologier fører til et paradigmeskifte, fordi den

pædagogiske tilgang og rollerne bliver ændret markant.

Underviserens fornemmeste opgave er ikke længere at

formidle viden og forklare det faglige stof for de stude-

rende. Det kan foregå digitalt med videoer og andre

former for læringsobjekter. Underviseren skal i stedet

tilrettelægge og understøtte et forløb, hvor de studeren-

de får optimale betingelser for læring med brug af man-

ge forskellige redskaber og metoder – typisk både digita-

le og mere traditionelle. Det har også kompetencemæs-

sige implikationer og kræver tilvænning.

Interviewpersonerne peger på, at underviserne derfor

skal lære nye måder at være til stede på over for de

studerende. De skal involvere sig mere direkte i de enkel-

te studerendes læring, samtidig med at brugen af tekno-

logi risikerer at skabe større distance til de studerende og

gøre det vanskeligere for underviseren at have føling

med dem hver især. De skal så at sige være på på nye

FIGUR 3: GODE IT-KOMPETENCER HOS UNDERVISERNE

I hvilken grad

har

du tilstrækkelige kompetencer til at anvende it i

undervisningen? N = 472

Universitet

Professionshøjskole

Erhvervsakademi

10%

20%

30%

I høj grad

40%

50%

60%

70%

80%

Ved ikke

90%

100%

I meget høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Kilde: Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (2014): Bilag 3.

Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende

og undervisere ved de videregående uddannelser.

ET DIGITALT LØFT 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Hvad er svært? Udfordringer i forbindelse med arbejdet med digitale læringsteknologier

måder via bl.a. video og sociale medier. Det kan stride

mod, hvad man plejer og faktisk synes er sjovt og given-

de ved at undervise. Derfor kan det være vanskeligt for

nogle undervisere at identificere sig med den nye rolle

og se perspektiverne i den. Det tager under alle om-

stændigheder tid for den enkelte underviser at integrere

de digitale redskaber i vedkommendes rutiner og skabe

nye vaner.

Underviserrollen bliver også udfordret af, at læring kan

finde sted i mange forskellige sammenhænge og på

mange forskellige platforme. Fx kan det være udfor-

drende som underviser at acceptere – og ligefrem opfor-

dre til – at de studerende er på Facebook eller en blog,

mens der finder undervisning sted. Men en leder påpe-

ger, at de studerende kan have en parallel dialog køren-

de om det, der sker i lokalet, og samarbejde om at forstå

undervisningen. På den måde kan brugen af digitale

teknologier skabe et pres for at give slip på den velkend-

te autoritet og funktion som underviser.

”Det, du som underviser har monopol på, er, at du kan

bringe de studerende ind i et lokale, og så skal de høre

på dig. De skal lære tingene gennem dig og på den

måde, du definerer det. Den rolle bliver jo radikalt ander-

ledes. Så der er ingen tvivl om, at det her er en massiv

udfordring for underviseren.” (Leder)

”Bare det at lave en simpel Google-søgning er de stude-

rende enormt dårlige til og også til at finde de rigtige

søgeord. Det at lære de studerende at lave fornuftig

informationssøgning på nettet er nærmest en kunstart.”

(Ressourceperson)

Den anden kompetence, ressourcepersonerne efterspør-

ger, er at kunne bruge de digitale teknologier til faglig

refleksion, fx via læringsplatforme eller sociale medier

såsom Facebook eller blogs:

”De studerende kan rigtigt mange ting, men at være

refleksiv via internettet kræver, at de bliver holdt i hån-

den. De er gode til at kommunikere via sociale medier,

men ofte har de fokus på at kommunikere en stemning.

Her skal man som underviser være eksplicit: ’I skal være

refleksive og skrive med substans.’” (Ressourceperson)

EVA’s informanter peger dermed på, at erhvervsakade-

mierne står over for den udfordring, at mange studeren-

de ikke har de fornødne kompetencer til at få det sam-

me udbytte af den digitale læringsform som af den

traditionelle undervisning. Til gengæld oplever erhvervs-

akademierne kun i begrænset omfang, at de studerende

har utilstrækkelige tekniske færdigheder. Generelt set er

det vurderingen hos interviewpersonerne, at det er rela-

tivt få studerende, der mangler teknisk kunnen i en

sådan grad, at det går ud over deres læringsudbytte. Det

påpeges dog, at det kan være afgørende for de stude-

rendes motivation og deltagelse at få dem teknikmæs-

sigt godt fra start ved at sikre, at alle har adgang til

læringsplatforme mv.

Ud over de manglende digitale kompetencer er det

tydeligt i interviewene, at anvendelsen af digitale under-

visningsteknologier aktualiserer forskellige problemstil-

linger relateret til arbejdsformen på de videregående

uddannelser, hvor de studerende i høj grad forventes at

tage ansvar for egen læring og arbejde selvstændigt med

det faglige stof. Fx bliver det fremhævet i interviewene,

at brugen af digitale teknologier i undervisningen inde-

bærer risiko for tab af koncentration og engagement i

undervisningslokalet, hvis de studerende har fokus på

social interaktion via teknologien frem for på at deltage i

undervisningen. Et andet eksempel på en problemstilling

er risikoen for dårlig studierytme, hvor nogle interview

personer oplever, at de studerende ikke får forberedt sig

tilstrækkeligt til timerne, da de enten udskyder eller helt

De studerendes digitale kompetencer og

studievaner

Selvom mange studerende er fra en generation, som

mange vil se som ”digitalt indfødte”

, tyder interview-

personernes erfaringer på, at kompetence til at lære ved

hjælp af digitale teknologier langtfra er en selvfølge.

Faglitteraturen peger ligeledes på, at det kan være en

udfordring for mange studerende at få det forventede

udbytte af den digitaliserede undervisning. Fx peger flere

udenlandske undersøgelser på, at selvom de unge fær-

des hjemmevant på internettet og nok kan anvende de

digitale teknologier til sociale formål, kan de stadig have

svært ved at sætte deres digitale kendskab i sammen-

hæng med en læringsproces og derved benytte teknolo-

gierne til at optimere deres læringsudbytte

De interviewede ressourcepersoner peger særligt på to

digitale kompetencer, som de savner hos de studerende.

Den første er kompetencen til at sortere i store mængder

information på internettet. Her uddyber en af interview-

personerne om udfordringen:

Margayan et al. 2010; Amundrud 2014.

Margayan et al. 2010; Tømte og Olsen 2013.

ET DIGITALT LØFT 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Hvad er svært? Udfordringer i forbindelse med arbejdet med digitale læringsteknologier

undlader at se undervisningsvideoerne eller læse under-

visningsmaterialet. En interviewperson giver et konkret

eksempel fra sin undervisning:

”Jeg har oplevet studerende, som synes, det [digitale

undervisningsmaterialer til forberedelse af undervisnin-

gen] var helt vildt fedt, og de tog det bare til sig med det

samme. Så var der andre, der slet ikke kunne forholde

sig til, at man selv skulle opsøge materialet. De var vant

til, at læreren kom med det. Det var kun, når læreren

stod over for dem, at de følte denne her ansvarlighed.”

(Underviser)

At de studerende mangler kompetencer til at anvende

de digitale læringsteknologier til faglig refleksion mv.,

viser, at der fortsat er behov for opmærksomhed over for

anvendelsen af digitale læringsteknologier og elever-

nes/de studerendes kompetencer hele vejen igennem

uddannelsessystemet.

Samtidig er det tydeligt i interviewene, at det kan have

stor betydning for undervisernes vilje til og tryghed ved

at dele egenproducerede materialer, at der generelt er

en god kultur for videndeling og samarbejde på er-

hvervsakademiet. I faglitteraturen fremhæves det også

netop, at ledelsen skal tage stilling til, hvordan institutio-

nen vil rammesætte en løbende videndeling, erfarings-

udveksling og overlevering mellem underviserne. Der er

behov for strategiske overvejelser vedr. et centralt foran-

kret system for deling af undervisningsmateriale, ligesom

der fra ledelsesmæssig side med fordel kan organiseres

mulige kommunikationsfora eller -platforme eller faste

og tilbagevendende faglige arrangementer, hvor digital

undervisningspraksis er i fokus.

Den anden yderligere udfordring er afhængigheden af

de digitale teknologier, som underviserne til tider kan

opleve som upålidelige, fx hvis undervisningen eller

forberedelsen heraf forsinkes pga. tekniske problemer.

Dette kan være et spørgsmål om undervisernes tekniske

kunnen og fortrolighed med de digitale undervisnings-

teknologier, men selvfølgelig også om reelle tekniske

problemer. En interviewperson fortæller om vigtigheden

af at planlægge efter, at alt ikke kører på skinner fra

start:

”Teknologien fylder noget, indtil den bliver en integreret

del af dagligdagen, og i en overgangsperiode skal man

have både en plan A og en plan B som underviser, indtil

man kan være helt sikker på, at det, man havde tænkt

sig, nu også kan lade sig gøre …” (Leder)

Med de digitale læringsteknologier bliver det altså vigtigt

at tage højde for en indkøringsperiode, hvor man som

underviser vænner sig til teknologien og gør den til en

del af hverdagen.

Yderligere udfordringer

Interviewpersonerne pegede på yderligere to udfordrin-

ger i tillæg til de ovennævnte. Den første er uklarhed om

rettigheder og andres adgang til de digitale materialer.

Underviserne producerer ofte nye, digitale undervis-

ningsmaterialer, når de begynder at anvende digitale

læringsteknologier i undervisningen. Det kan fx være

videoer, hvor det faglige stof gennemgås, og som un-

derviserne selv optager ved hjælp af web cam eller lig-

nende. Ifølge interviewene kan der til tider være uklar-

hed med hensyn til ophavsrettighederne til de nyprodu-

cerede materialer, hvilket kan give anledning til bekym-

ring hos underviserne. Her er det selvfølgelig væsentligt,

at erhvervsakademiets administration og ledelse har

kendskab til de gældende juridiske rammer og tager

højde for disse i den konkrete tilrettelæggelse af anven-

delsen af digitale undervisningsteknologier.

Elmer 1999 i Chen et al. 2012: Prestige i Tømte og Olsen 2013

ET DIGITALT LØFT 28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Opmærksomhedspunkter til det fortsatte

arbejde med digitalisering i undervisningen

4. Opmærksomhedspunkter til det fortsatte arbejde med digitalisering i undervisningen

I det fortsatte arbejde med øget digitalisering i undervisningen på de videregående uddannel-

sesinstitutioner er der behov for særlig opmærksomhed med hensyn til tre punkter: stærk foran-

kring hos institutionsledelserne, bevidsthed om målet med brugen af digitale læringsteknologier

og stillingtagen til mulige barrierer.

EVA’s undersøgelse peger på tre overordnede opmærk-

somhedspunkter, der kan være væsentlige for videregå-

ende uddannelsesinstitutioner at forholde sig til i forbin-

delse med det fortsatte arbejde med øget anvendelse af

digitale læringsteknologier. De tre opmærksomheds-

punkter, som er oplistet i boks 6, tager særligt udgangs-

punkt i EVA’s gennemgang af litteraturen på området og

i interviewene med ledelses- og ressourcepersoner fra de

ni erhvervsakademier.

Skab stærk forankring hos

institutionsledelsen

Indsatsen fra undervisere, pædagogiske konsulenter mv.,

der brænder for digitalisering, er central, men fører i sig

selv ikke til, at de digitale læringsteknologier udbredes

og forankres i alle medarbejderes undervisningspraksis.

EVA’s undersøgelse peger på, at udvikling kan fremmes

ved hjælp af en systematisk tilgang, hvor ledelsen fast-

sætter rammer og fastlægger mål for brugen af digitale

BOKS 6: TRE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER TIL DET VIDERE ARBEJDE

1. Skab stærk forankring

hos institutionsledelsen

•

2. Gør målet klart

•

Er digitalisering en del af institutionens overordnede strategi?

Er der behov for en særskilt institutionel digitaliseringsstrategi?

Er ledere på alle niveauer af organisationen involveret i indsatsen?

Hvordan sikres involvering af de ildsjæle blandt de undervisere, der allerede

har gjort erfaringer med digitale læringsteknologier?

Hvordan sikres generel involvering af institutionens undervisere?

Hvad er målet med øget anvendelse af digitale læringsteknologier?

Skal indsatsen integreres i institutionens arbejde med pædagogisk udvikling

eller køre selvstændigt?

Er målene tilstrækkeligt tydelige og konkrete til at være et pejlemærke i hver-

dagen for undervisere og andre ansatte?

Hvordan synliggøres potentialet for øget kvalitet i undervisningen ved brug af

digitale læringsteknologier over for underviserstaben?

Er der behov for styrkelse af undervisernes tekniske færdigheder og mere

viden om, hvordan man omsætter pædagogikken og undervisningsmålene til

en digital virkelighed?

Skal kompetenceudviklingen foregå centralt, fx indlejret i adjunktuddannel-

sen? Skal kompetenceudviklingen foregå som led i udviklingsprojekter?

Er der behov for støttende tilbud til de studerende, hvad angår tekniske fær-

digheder eller digitale studievaner?

3. Tag stilling til mulige

barrierer

•

ET DIGITALT LØFT 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Opmærksomhedspunkter til det fortsatte arbejde med digitalisering i undervisningen

læringsteknologier og skaber et arbejds- og undervis-

ningsmiljø, der understøtter og fremmer den digitale

anvendelse og udvikling.

Betydningen af de digitale nøglepersoner eller ildsjælene

skal dog ikke underkendes: Selvom ledelsen er på banen,

er ildsjælene fortsat en vigtig ressource. Nøglepersoner-

nes egne idéer og kompetencer kan med fordel inddra-

ges af ledelsen for at sikre, at implementeringen af digi-

tale læringsteknologier sker i overensstemmelse med

undervisernes øvrige arbejde.

Underviserne spiller en central rolle for, at digitalisering

af undervisningen kan gennemføres vellykket og foran-

kres i den enkelte uddannelsesinstitutions undervisnings-

praksis. Det er underviserne, der både tilrettelægger og

udfører undervisningen gennem pædagogiske og didak-

tiske overvejelser. Det implicerer, at den egentlige foran-

dring frem mod digital undervisning må ske gennem

undervisernes praksis. Det er dermed en vigtig forudsæt-

ning, at initiativer til at fremme digitalisering i undervis-

ning ikke implementeres som en ren top-down-proces,

men at der skabes rum for, at undervisernes egne idéer,

interesser, kompetencer og pædagogiske overbevisnin-

ger kan være en drivkraft. Samtidig er det vigtigt at

sætte fokus på det store potentiale, der er forbundet

med, at undervisere med særlig interesse for og særlige

kompetencer inden for området deler deres erfaringer

og viden med de øvrige undervisere.

Følgende spørgsmål kan derfor være relevante at forhol-

de sig til som institution:

•

Er digitalisering en del af institutionens overordnede

strategi?

•

Er der behov for en særskilt institutionel digitalise-

ringsstrategi?

•

Er ledere på alle niveauer af organisationen involveret

i indsatsen?

•

Hvordan sikres involvering af de undervisere, der

allerede har gjort erfaringer med digitale læringstek-

nologier?

•

Hvordan sikres generel involvering af institutionens

undervisere?

I denne proces er det selvfølgelig væsentligt at have for

øje, at det overordnede mål er at styrke kvaliteten af

undervisningen og de studerendes læring. De digitale

læringsteknologier er et middel og ikke et mål i sig selv.

Følgende spørgsmål kan derfor være relevante at forhol-

de sig til som institution:

•

Hvad er målet med den øgede anvendelse af digitale

læringsteknologier?

•

Skal indsatsen integreres i institutionens arbejde med

pædagogisk udvikling eller være en selvstændig

satsning?

•

Er målene tilstrækkeligt tydelige og konkrete til at

være et pejlemærke i hverdagen for undervisere og

andre ansatte?

Tag stilling til mulige barrierer

På mange måder er de udfordringer og barrierer, som er

forbundet med øget brug af digitale læringsteknologier,

ikke særlige for dette område. Fx er ledelsesmæssig

forankring, underviserkompetencer, kulturelle og hold-

ningsmæssige barrierer samt de studerendes kompeten-

cer og vaner (jf. kapitel 3) også udfordringer, der opleves

inden for andre udviklingsområder. Dette gør dog ikke

behovet for at forholde sig til dem mindre centralt. Føl-

gende spørgsmål kan derfor være relevant at adressere

som institution:

•

Hvordan synliggøres potentialet for øget kvalitet i

undervisningen ved brug af digitale læringsteknolo-

gier over for underviserstaben?

•

Er der behov for styrkelse af undervisernes tekniske

færdigheder og mere viden om, hvordan man om-

sætter pædagogikken og undervisningsmålene til en

digital virkelighed?

•

Skal kompetenceudviklingen foregå centralt, fx ind-

lejret i adjunktuddannelsen? Skal kompetenceudvik-

lingen foregå som led i udviklingsprojekter?

•

Er der behov for støttende tilbud til de studerende,

hvad angår tekniske færdigheder eller digitale stu-

dievaner?

Denne rapport har sit primære fokus på at forstå og

beskrive erhvervsakademiernes arbejde med at øge kvali-

teten af undervisningen via øget brug af digitale lærings-

teknologier. Vi har altså

ikke

sat os for at afdække og

gøre status for institutionernes digitale infrastruktur og

it-indkøb. Det skal dog alligevel bemærkes afslutningsvis,

at en velfungerede it-infrastruktur naturligvis er en un-

derliggende forudsætning for, at man som institution

kan øge kvaliteten af undervisningen via brug af digitale

læringsteknologier.

Målet skal være klart

Der er generelt behov for tydelige mål, som sigter mod

at bevare og formalisere en eksisterende digital praksis,

og som fremadrettet sikrer implementeringen og udvik-

lingen af nye digitale praksisser. Det er oplagt at koble

målene med institutionens strategier for pædagogisk

udvikling. Det er vigtigt, at der er tale om konkrete an-

visninger, så de netop kommer til at fungere som en

rettesnor og ikke blot som overordnede målsætninger.

ET DIGITALT LØFT 30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Litteraturliste

Amrundud, Ingrid (2014):

Rapport forprosjekt. Utdan-

ningskvalitet, høgskolepedagogikk og e-læring.

Elverum:

Høgskolen i Hedmark

Chen, Wenli; Tan, Ashley og Lim, Cheryl (2012): “Extrin-

sic and intrinsic barriers in the use of ICT in teaching: A

comparative study in Singapore”. I: Brown, M. Hartnett

& Stewart, T. (red.)

Future challenges, Sustainable fu-

tures

. Ascilite 2012, s. 191-196

Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy

(2013):

Strategi 2020. Gør viden til værdi

. København:

Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy

Danske Erhvervsakademier (2014):

Årsberetning 2013

Den Digitale Taskforce (2002):

På vej mod den digitale

Environments

, Vol. 19 (5), s. 447-465

Keiding, Tina Bering (2010):

Evaluering af den netbase-

rede pædagoguddannelse Midt/Vest/Viborg.

Aarhus:

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Uni-

versitet

Laurillard, Diana (2008): “Technology Enhanced Learning

as a Tool for Pedagogical Innovation”.

Journal of Philos-

ophy of Education

, Vol. 42 (3-4), s. 521-533

Margaryan, Anoush, Littlejohn, Allison, Vojt, Gabrielle

(2010): “Are digital natives a myth or reality? University

students’ use of digital technologies”.

Computer and

Education

, Vol. 56 (2), s. 429-440

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2007):

forvaltning – vision og strategi for den offentlige sektor.

Kilde:

www.digst.dk/.../Digitaliseringsstrategi/Digitaliseringsstra

tegi-2001-2004

Erhvervsakademi Sjælland (2013):

Strategiske handlings-

National strategi for IKT-støttet læring. Indsats for at

fremme anvendelsen af IKT-støttet læring 2007-2009

København: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling

NIRAS (2011):

Evaluering af den nationale strategi for

planer for EASJ 2014-15

Erhvervsakademi Kolding (2014):

Innovations- og udvik-

lingsstrategi.

Kolding: Erhvervsakademi Kolding

EVA (2011):

E-læring og blended learning på VEU-

IKT-støttet læring (e-læring)

Regerigen (2001):

Danmarks strategi for uddannelse,

læring og IT.

Regeringen, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsfor-

eningen, Københavns Kommune og Frederiksberg

Kommune (2004):

Strategi for digital forvaltning 2004-

området. Undersøgelse af e-læring og blended learning

på enkeltfag på VUC, VVU på erhvervsakademier og

diplomuddannelser på professionshøjskoler

Grosch, M. (2013): “Media Use in Higher Education from

a Cross-National Perspective”.

The Electronic Journal of

e-Learning

, Vol. 11 (3), s. 226-238

Hamilton, Stine Del Pin og Lund, Mette Hougaard

(2011): ”Kompetencer i ”Outer Space””.

Liv i Skolen

Vol. 4 2011

Hansson, Thomas (2010):

Digital kompetens i yrkeslärar-

utbildningen. Projektet Ung Kommunikation

. Blekinge:

Blekinge Tekniska Högskola

Jenkins, Martin, Browne, Tom, Walker, Richard, Hewitt,

Roger (2011): “The development of technology en-

hanced learning: findings from a 2008 survey of UK

higher education institutions”.

Interactive Learning

06. Den offentlige sektors strategi for digital forvaltning

2004-06 – realisering af potentialet.

København: Den

Digitale Taskforce

Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske

Regioner (2007):

Strategi for digitalisering af den offent-

lige sektor 2007-2010. Mod bedre digital service, øget

effektivisering og stærkere samarbejde.

Albertslund:

Rosendahls - Schultz Distribution

Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske

Regioner (2011):

Den digitale vej til fremtidens velfærd.

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015.

Albertslund: Rosendahls - Schultz Distribution

Regeringen (2011

): En digital folkeskole – national stra-

tegi for it i folkeskolen

ET DIGITALT LØFT 31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Litteraturliste

Reneland-Forsman, Linda (2010):

Digital kompetens som

innehåll i programutbildningar vid tidigare Växjö

Universitet

. Kalmar: Institutionen för Pedagogik, Psyko-

logi och Idrottsvetenskap

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professions-

bacheloruddannelser (2013):

Øget anvendelse af digitali-

Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Ud-

dannelser (2014): Bilag 3.

Spørgeskemaundersøgelse

blandt studerende og undervisere ved de videregående

uddannelser

. Kilde: http://ufm.dk/uddannelse-og-

institutioner/rad-naevn-og-

udvalg/kvalitetsudvalget/publikationer/a-bilag-3-

sporgeskemaundersogelse-blandt-studerende-og-

undervisere-pa-de-videregaende-uddannelser-

resultatbilag.pdf

Van Denventer, Michelle (2012): “Faculty experiencing

first-line implementation of Technology Enhanced Learn-

ing”. I: Brown, M. Hartnett og Stewart, T. (red.)

Future

challenges, Sustainable futures

. Ascilite 2012, s. 958-

966

Vækstteam for IKT og digital vækst (2014):

Anbefalinger

Offentliggjort januar 2014

Zangenberg & Company (2009):

Øget anvendelse af it til

sering i erhvervsakademiuddannelserne og professions-

bacheloruddannelserne – anbefalinger fra Rådet for

Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbachelorud-

dannelser

Tømte, Chatrine of Olsen, Dorothy S. (2013):

IKT og

læring i høyere utdanning. Kvalitativ undersøkelse om

hvordan IKT påvirker læring i høyere utdanning

. Oslo:

Nordisk institutt for studier av innovasjon, forskning og

utdanning

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2014):

Udvik-

lingskontrakter for de videregående uddannelsesinstitu-

tioner i perioden 2015-17

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2014):

KOT

Hovedtal 2014

. Kilde: http://ufm.dk/uddannelse-og-

institutioner/statistik-og-analyser/sogning-og-optag-pa-

videregaende-uddannelser/grundtal-om-sogning-og-

optag/kot-hovedtal/hovedtal-2014.pdf

Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Ud-

dannelser (2014):

Høje mål – fremragende undervisning i

de videregående uddannelser

. Kilde:

http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/rad-naevn-og-

ud-

valg/kvalitetsudvalget/publikationer/samlet_rapport_web

_01-2.pdf

pædagogiske formål på selvejende institutioner under

Undervisningsministeriet. Sammenfatning af analysens

resultater.

Version 1.0

ET DIGITALT LØFT 32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks A: Oversigt over politiske digita-

liseringsstrategier

Appendiks A: Oversigt over politiske digitaliseringsstrategier

NATIONALE STRATEGIER

Politisk fokus på folkeskolen og universiteterne i nationale digitaliserings-

strategier

Den digitale vej til frem-

tidens velfærd – den

fællesoffentlige digitali-

seringsstrategi 2011-

2015

Politisk målsætning:

at anvende digitalisering til at forny og effektivisere den offentlige

sektor.

Indsatser på uddannelsesområdet:

•

Støtte til indkøb af digitale læremidler (folkeskoler)

•

Adgang til velfungerende it i undervisningen (folkeskoler)

•

Klare mål for anvendelsen af it og digitale læremidler og læringsmål (folkeskoler)

•

Forskning i it-baserede læringsformer (folkeskoler)

•

Digitalt optag, eksaminer og skriftlig kommunikation på universiteterne (universiteter)

•

Målsætning om, at universiteterne bør anvende de fællesoffentlige it-løsninger (universi-

teter)

Politisk målsætning:

It-strategien skal medvirke til at stimulere en undervisningskultur og

nye læringsformer, hvor it i langt højere grad anvendes til at fremme elevernes læring og

understøtte de faglige mål.

Indsatser:

•

Støtte til indkøb af digitale læremidler

•

Effektiv distribution af digitale læremidler

•

Trådløst netværk på skolerne frem mod 2014

•

Adgang til computere for alle elever frem mod 2014

•

Videreudvikling af nationale test og afgangsprøver

•

Klare mål for anvendelsen af digitale læremidler og digitale læringsmål

•

Forskning og udvikling af it-baserede læringsformer.

En digital folkeskole –

national strategi for it i

folkeskolen 2011

Mod bedre digital ser-

vice, øget effektivise-

ring og stærkere samar-

bejde – strategi for

digitalisering af den

offentlige sektor 2007-

2010

Politisk målsætning:

at digitalisering målrettes mod at forbedre servicen til borgere og

virksomheder, digitalisering flytter ressourcer fra administration til borgernær service og

koordinering og prioritering af digitaliseringsindsatsen i den offentlige sektor gennem mere

forpligtende tværgående samarbejde på alle niveauer.

Indsatser på uddannelsesområdet:

ingen specifikt beskrevne i strategien.

ET DIGITALT LØFT 33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks A: Oversigt over politiske digitaliseringsstrategier

NATIONALE STRATEGIER (FORTSAT)

Politisk fokus på folkeskolen og universiteterne i nationale digitaliserings-

strategier

Den nationale strategi

for IKT-støttet læring

(2007-2009)

Politisk målsætning:

at medvirke til at øge anvendelsen og kvaliteten af e-læring med hen-

blik på at styrke kompetenceudviklingen bredt og at gøre Danmark til et førende land inden

for e-læring.

Indsatser på uddannelsesområdet:

•

Udvikling af universer, hvor børn og unge kan lære i fritiden (folkeskoler og ungdomsud-

dannelser)

•

En opfordring til, at universiteterne opstiller digitaliseringsstrategier, omfattende mål for

IKT-støttet læring/e-læring (universiteter)

•

Støtte til omstilling af eksisterende uddannelser (universiteter)

•

Udvikling af og krav om IKT-pædagogiske kompetenceprofiler (universiteter) (blev ikke

realiseret)

•

Konference

•

Videncenter i e-læring (ungdomsuddannelser, professionshøjskoler og erhvervsakademier)

•

Kortlægning af integrationen af IKT i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannel-

serne (professionshøjskoler og erhvervsakademier)

•

Brug af IKT som understøttelse i forbindelse med praktik (professionshøjskoler og erhvervs-

akademier)

•

Strategi for digital

forvaltning

2004-06

Styrkelse af undervisernes IKT-kompetencer (professionshøjskoler og erhvervsakademier)

Mere viden om kvalitet og effekter af IKT-støttet læring, herunder e-læring.

Politisk målsætning:

Digitalisering skal bidrage til at skabe en effektiv og sammenhængende

offentlig sektor med høj servicekvalitet, hvor borgere og virksomheder er i centrum.

Indsatser på det videregående uddannelsesområde:

ingen specifikt beskrevne i strategien.

Politisk målsætning:

at digitale teknologier systematisk anvendes til at nytænke og forandre

organisationer og arbejdsprocesser for at højne servicekvalitet og effektivitet.

På vej mod den digitale

forvaltning – vision og

strategi for den offent-

lige sektor (2001-2004)

Danmarks strategi for

uddannelse, læring og

IT (2001)

Indsatser på uddannelsesområdet:

ingen specifikt beskrevne i strategien.

Politisk målsætning:

at udnytte de mange muligheder teknologien giver og bevæge os fra at

lære om til at lære med it.

Indsatser på uddannelsesområdet:

•

Igangsættelse af nye initiativer (primært folkeskoler)

Forsøg med elektroniske eksamensopgaver

Intensivering af pædagogisk it-efteruddannelse for undervisere (folkeskoler og ungdoms-

uddannelser)

Intranet-løsninger til pædagogiske formål

Udvikling af modeller for virtuelle undervisningstilbud (folkeskoler, ungdomsuddannelserne

og universiteter)

Kortlægning af it-kompetencer

Samlet analyse af it’s muligheder for at styrke uddannelserne.

ET DIGITALT LØFT 34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks B: Metode

Denne undersøgelse er gennemført på baggrund af en

projektbeskrivelse, som EVA har udarbejdet som en del

af sin årlige handlingsplan.

Undersøgelsen baserer sig på følgende datakilder:

A. Deskstudy

B. Litteraturstudie

C. Interview med ledelsesrepræsentanter og andre

ressourcepersoner på erhvervsakademierne.

A. Deskstudy

EVA gennemførte indledningsvist et deskstudy af tre

typer dokumenter:

•

Nationale strategier og målsætninger for digitalise-

ring af undervisningen på de videregående uddan-

nelser for perioden 2000-2014

•

De enkelte erhvervsakademiers målsætninger og

strategier for digitalisering af undervisningen

•

Udviklingsprojekter på de enkelte erhvervsakademier,

der har fokus på øget anvendelse af digitale lærings-

teknologier.

Dokumenterne blev fundet ved hjælp af strukturerede

internetsøgninger og ved forespørgsel hos samtlige ni

erhvervsakademier.

Dokumenterne er blevet brugt til at indkredse og af-

grænse undersøgelsens fokus og til udarbejdelse af

interviewguider. Derudover har de bidraget til at belyse

det første undersøgelsesspørgsmål, der handler om,

hvordan erhvervsakademierne strategisk og konkret

arbejder med at styrke undervisningen ved hjælp af

digitale teknologier.

B. Litteraturstudie

EVA har gennemført et litteraturstudie af artikler og

udgivelser om brug af digitale teknologier i undervisnin-

gen.

Litteraturstudiet baserer sig på en systematisk søgning på

dansk, engelsk, svensk og norsk litteratur fra perioden

2004-2014. Søgestrategien er udviklet i samarbejde med

bibliotekarer på Det Administrative Bibliotek. Følgende

søgeord er anvendt:

•

“underviserens digitale kompetencer mellemlange

uddannelser”

•

“studerendes digitale kompetencer mellemlange

uddannelser”

•

”Digital technologies” in “professions schools”

•

“Digital technologies” in “universities”

•

“Digital technologies” in “higher education”

Readiness for “Digital technologies” in “higher edu-

cation”

“Technology Enhanced Learning”

“Implementation of Technology Enhanced Learning”

students ”digital kompetens” högskola

undervisare ”digital kompetens” universitet

student ”digitale ferdigheter” høyskole

student ”digitale ferdigheter” høgskole

Selve søgningen og fremskaffelsen af relevante artikler

og rapporter er gennemført af Det Administrative Biblio-

tek. Følgende databaser/ sider er anvendt i søgningen:

•

Det Administrative Biblioteks Primo base

•

Netpunkt (bibliotekernes fællesbase)

•

Google/Google Scholar

•

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professi-

onsbacheloruddannelser: to beretninger (2012-2013)

samt anbefalinger om digitalisering til uddannelses-

ministeren (2013)

•

Center for Implementing Technology in Education:

(Funded of the U.S Department of Educa-

tion:

http://www.cited.org/index.aspx?page_id=1

•

UCISA Universities and Colleges Information Systems

Association:

Survey of Technology Enhanced

Learning

•

Pedagogisk Digital Kompetens:

http://epedagogik.eu/eng/

•

Digitaliseringskommissionen:

https://digitaliseringskommissionen.se/in-english/

•

Kommunal- og moderniseringsdepartementet:

Hin-

dre for digital verdiskapning

http://www.regjeringen.no/nb/dep/kmd/dok/nou

er/2013/nou-2013-2/8.html?id=711068

•

Senter for IKT i utdanningen:

https://iktsenteret.no/

På baggrund af en gennemlæsning af søgeresultater er

relevante artikler identificeret af evalueringsmedarbejde-

re og evalueringskonsulenter fra EVA. Artiklerne er her-

efter blevet læst i abstracts, og der er sket endnu en

udvælgelse på den baggrund. Læsning af søgeresultater

og abstract samt den endelige udvælgelse og syntetise-

ring er ligeledes foretaget af evalueringsmedarbejdere og

evalueringskonsulenter fra EVA.

Litteraturstudiet har bidraget med baggrundsviden om,

hvilke faktorer der er væsentlige for en vellykket imple-

mentering af digitaliseringen i undervisningen. Denne

ET DIGITALT LØFT 35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks B: Metode

viden bringes løbende i spil i rapporten og er derudover

blevet anvendt i forbindelse med forberedelsen af inter-

viewene.

C. Interviewundersøgelsen

EVA har interviewet ledelsesrepræsentanter og ressour-

cepersoner på alle ni erhvervsakademier. Interviewperso-

nerne blev identificeret, ved at erhvervsakademierne hver

især blev bedt om at pege på ledelsesrepræsentanter og

ressourcepersoner, der er involveret i udvikling af den

enkelte institutions brug af digitale teknologier i under-

visningen. I tabel 3 findes en oversigt over interviewper-

soner.

Interviewene blev gennemført som telefoniske enkeltin-

terview. Der er anvendt en relativt struktureret spørge-

ramme, idet interviewene i høj grad har haft til formål at

kortlægge erhvervsakademiernes strategiske og konkrete

arbejde med digitalisering i undervisningen og muliggøre

sammenligninger på tværs af erhvervsakademierne.

Temaerne var blevet identificeret i forbindelse med desk-

studyet og litteraturstudiet.

Spørgeguiden indeholdt følgende temaer:

•

Ledelsens fokus

(er digitalisering fx en del af ledel-

sens fokus?)

•

Strategi

(fx ”indgår digitalisering i andre strategier

på din institution?”)

•

Udfordringer

(fx ”hvad er de største udfordringer, I

står over for, med hensyn til at øge brugen af digita-

le læringsteknologier?”)

•

Undervisernes kompetencer og holdninger

(fx

”hvordan oplever du undervisernes tilgang og hold-

ning til øget brug af digitale teknologier?”)

•

Andre tiltag

(fx ”har I igangsat initiativer på institu-

tionen med det formål at øge brugen af digitale læ-

ringsteknologier?”)

•

Effekter af evt. tiltag

(fx ”hvad ser du som de væ-

sentligste gevinster ved øget brug af digitale læ-

ringsteknologier?”).

TABEL 3: OVERSIGT OVER INTERVIEWPERSONER

Titel

Områdechef

Erhvervsakademiet Copenhagen

Business Academy

It-chef

Konsulent

Erhvervsakademi Dania

Erhvervsakademi Kolding

Campuschef

Adjunkt

Uddannelsesleder

Uddannelseschef

Erhvervsakademiet Lillebælt

Handelsoverlærer

Uddannelseschef

Erhvervsakademi MidtVest

Uddannelseschef

Konstitueret udviklingschef

Udviklingsleder i Center for Erhverv og

Udvikling

Koordinator for blended learning og

underviser

Uddannelseschef

Lektor

Uddannelseschef

Projektleder

Underviser

Navn

Lars Bogetoft

Kim Mikkelsen

Ane-Kathrine Banke

Birgitte Riise Bjærge

Rasmus Borregaard Hall

Keld Hvam

Jørn Vesterdal

Tove Z. Larsen

Bjørk Boye Busch

Anette Becker Berg

Lotte Møller Larsen

Knud Erik Rasmussen

Stine Linde Christensen

Ole Søstrup Andersen

Anne-Mette Tønnesen

Lillian Wiese

Helle Lønroth

Mette Risgaard

Jesper Balslev

Erhvervsakademi Sjælland

Erhvervsakademi SydVest

Erhvervsakademi Aarhus

Københavns Erhvervsakademi

ET DIGITALT LØFT 36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks B: Metode

Under interviewene med ressourcepersonerne var der et

yderligere tema, da disse interviewpersoner også funge-

rer som undervisere:

•

Undervisningens tilrettelæggelse

(fx ”i forbindelse

med undersøgelsen har vi gennemført et litteratur-

studie, der bl.a. viser, at der er behov for særskilte

didaktiske overvejelser i forbindelse med anvendelse

af digitale redskaber, hvordan oplever du det hos

jer?”).

Telefoninterviewene havde en varighed af 30-60 minut-

ter. De blev optaget på en lydfil, og efterfølgende blev

der skrevet et referat.

Databehandling og analyse

Indholdet i interviewreferaterne er blevet kodet efter en

række temaer, der har en høj grad af overensstemmelse

med de temaer, der fremgår af interviewguiden. Med-

lemmerne af projektgruppen læste på tværs af kodnin-

gerne for at sikre, at der var en intern konsistens med

hensyn til, hvordan den blev foretaget.

Det kodede materiale blev herefter analyseret systema-

tisk, et tema ad gangen, med fokus på at identificere

variationen blandt erhvervsakademierne inden for hvert

hovedtema samt på at identificere undertemaer.

ET DIGITALT LØFT 37

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

Østbanegade 55, 3.

2100 København Ø

T 35 55 01 01

F 35 55 10 11

E [email protected]

H www.eva.dk

Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten

af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden,

der bruges på alle niveauer – fra institutioner og skoler til

kommuner og ministerier.

Læs mere om EVA på vores hjemmeside, www.eva.dk.

Her kan du også downloade alle EVA’s udgivelser

– trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandel.

Et digitalt løft

Foto

Gitte Sofie Hansen, Søren Svendsen og Thure Anderesen

Tryk

Rosendahls-Schultz Grafisk a/s

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

ISBN: 978-87-7958-817-2