PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 143
Offentligt

Tilsyn af forskningsbaseret

myndighedsbetjening

Fusioner og fremtid

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening:

Fusioner og fremtid

Udgivet af

Styrelsen for Videregående Uddannelser

Bredgade 40

1260 København K

Telefon: 7231 7800

E-mail: [email protected]

www.ufm.dk

Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer

ISBN (elektronisk publikation): 87-90797-88-4

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

Indhold

1. Formål

1.1 Proces og rapportens opbygning

1.2 Afgrænsning

2. Sammenlægninger og mål

2.1 Sammenlægninger

2.2 Universitetsevalueringen i 2009

3. Forskningsbaseret myndighedsbetjening og aftaler

3.1 Systemet for forskningsbaseret myndighedsbetjening

3.2 Aftaler om forskningsbaseret myndighedsbetjening

3.3 Aktivitet og bevillinger

3.4 Ændrede rammebetingelser, som har påvirket området uafhængigt af

sammenlægningerne

4. Sammenlægningerne i dag

4.1 Aarhus Universitets fusion med Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks

Miljøundersøgelser

4.2 Danmarks Tekniske Universitets fusion med Forskningscenter Risø, Danmarks

Fødevareforskning, Danmarks Rumcenter, Danmarks Fiskeriundersøgelser og

Danmarks Transport-forskning

4.3 Aalborg Universitets fusion med Statens Byggeforskningsinstitut

4.4 Københavns Universitet (fusion i 2004)

4.5 Syddansk Universitets fusion med Statens Institut for Folkesundhed

5. Universiteternes opfyldelse af mål

5.1 Mere uddannelse

5.2 Større international gennemslagskraft på forskningsområdet samt tiltrækning

af flere EU-midler

5.3 Mere innovation og erhvervssamarbejde

5.4 Fortsat kompetent myndighedsbetjening

5.5 Hvordan kan systemet for forskningsbaseret myndighedsbetjening styrkes?

6. Samlet vurdering af målopfyldelse og perspektiver for området

6.1 Samlet vurdering af universiteternes opfyldelse af fusionsmålene

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

1. Formål

I 2007 skete der en række sammenlægninger på universitets- og

sektorforskningsområdet. Hovedparten af de daværende sektorforsknings-

institutioner fusionerede med universiteter og tilførte dermed et nyt

område til universiteternes virksomhed: forskningsbaseret myndighedsbe-

tjening.

Ambitionen med sammenlægningerne var flersporet: Mere uddannelse, større gennemslagskraft

på forskningsområdet herunder tiltrækning af flere EU-midler, mere innovation og erhvervs-

samarbejde og fortsat kompetent myndighedsbetjening.

I 2009 blev der gennemført en international evaluering af universitetsområdet, som bl.a.

skulle belyse, hvor langt man er nået med opfyldelsen af formålene med universitetssammen-

lægningerne. Det internationale panel fandt, at det stadig var for tidligt at gøre rede for alle føl-

ger af sammenlægningerne, men at sammenlægningsprocesserne på de fleste universiteter i

nogle sammenhænge har været drivkraft for forandringer.

Det er ministeriets vurdering, at det nu er tid til at følge op på den forskningsbaserede

myndighedsbetjening og sætte fokus på formålene med sammenlægningerne, afdække området

generelt og udstikke nogle perspektiver for fremtiden. Derfor blev der i 2013 iværksat et tema-

tisk tilsyn med området, som denne rapport er et resultat af.

1.1 Proces og rapportens opbygning

I juni 2013 udsendte Styrelsen for Videregående Uddannelser (UDS) en plan for tilsynsproces-

sen, en disposition for tilsynsrapporten og en oversigt over de informationer, som fagministerier

blev bedt om at levere input til. Deadline for bidrag var september 2013, og UDS modtog det

sidste bidrag i oktober 2013.

I november-december 2013 gennemførte UDS en besøgsrunde hos universiteter og fagmi-

nisterier for at følge op på de indleverede bidrag og gennemføre en drøftelse af området generelt.

I februar 2014 udsendte UDS tilsynsrapporten til høring hos parterne.

Rapporten er opbygget i seks kapitler.

Kapitel 1 gennemgår baggrund og formål med tilsynet, samt tilsynsprocessen og tilsyns-

rapportens opbygning.

Kapitel 2 skitserer sammenlægningerne, fusionsmålene og universitetsevalueringen i 2009.

Kapitel 3 giver en karakteristik af hele systemet for forskningsbaseret myndighedsbetje-

ning, herunder en kort beskrivelse af de enkelte aftaler, den økonomiske aktivitet på hele områ-

det samt en gennemgang af de væsentligste ændrede rammebetingelser på området, som ikke er

relateret til fusionerne.

Kapitel 4 beskriver de organisatoriske og faglige ændringer, der er gennemført på universi-

teterne som følge af sammenlægningerne med sektorforskningsinstitutionerne.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

Kapitel 5 beskriver og vurderer for hvert universitet målopfyldelsen i forhold til fusionsmå-

lene, og angiver dernæst fagministeriernes vurdering af udviklingen af kvaliteten i myndigheds-

betjening siden fusionerne. Endeligt refereres de overvejelser aktørerne på området hver især

har med henblik på en styrkelse af den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

Kapitel 6 opsummerer indledningsvis universiteternes målopfyldelse i forhold til fusions-

målene, og angiver dernæst de væsentligste udfordringer og muligheder på området for fremti-

den.

1.2 Afgrænsning

Konkret er tilsynet udfordret af, at der ikke på området foreligger data, som kan anvendes som

en baseline. Der kan derfor ikke tegnes et entydigt billede af målopfyldelsen.

Til gengæld vil der på baggrund af kvantitative og kvalitative data blive forsøgt tegnet et

rimeligt og balanceret billede af områdets udvikling siden sammenlægningerne samt af området

som det fremstår ved udgangen af 2013.

Det skal understreges, at tilsynet ikke har til formål at overlappe med universitetsevalue-

ringen af 2009 (se afsnit 1). I tilsynet fokuseres der efter bedste evne entydigt på forskningsbase-

ret myndighedsbetjeningsområdet og de universitetsområder som er mest relevante i den sam-

menhæng.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

2. Sammenlægninger og mål

På baggrund af Globaliseringsrådets anbefalinger besluttede regeringen i

2006 at igangsætte en proces rettet mod at sammenlægge sektorforsk-

ningsinstitutionerne med universiteter. En række mål skulle realiseres som

følge af sammenlægningerne.

Inden sammenlægningerne var der 13 sektorforskningsinstitutioner under sektorforskningslo-

ven. Institutionerne skulle drive forskning indtil højeste internationale niveau, herunder udføre

udviklings-, udrednings- og rådgivningsopgaver inden for et specifikt område – enten som un-

derstøttende i den politiske eller administrative beslutningsproces eller i relation til det pågæl-

dende områdes udvikling.

Globaliseringsrådet blev nedsat i april 2005 til at rådgive regeringen om en strategi for

Danmark i den globale økonomi. Rådet var bredt sammensat af medlemmer fra bl.a. fagforenin-

ger, erhvervslivets organisationer, virksomheder samt uddannelses- og forskningsinstitutioner.

En af de centrale anbefalinger fra rådet var, at sektorforskningen i løbet af en kort årrække bur-

de integreres i universiteterne, så også denne del af forskningen kunne understøtte uddannel-

serne.

2.1 Sammenlægninger

På baggrund af Globaliseringsrådets anbefalinger besluttede regeringen i 2006 at igangsætte en

proces rettet mod at sammenlægge sektorforskningsinstitutionerne med universiteter. Fra poli-

tisk hold så man gerne mange sammenlægninger, hvor det var relevant, men hvem der fandt

sammen med hvem, var op til de respektive parter. Resultatet af processen blev som angivet

nedenfor:

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

Figur 1: Sammenlægninger af sektorforskningsinstitutioner og universiteter i 2004 og 2007

Målene med sammenlægningerne i 2007 var:

Mere uddannelse

Integrationen af sektorforskningen på universiteterne skulle bl.a. føre til, at flere forsknings-

kompetencer og forskningsformål blev bragt i spil på uddannelserne, at udbuddet af uddannel-

ser og undervisning af høj international standard ville øges og bachelor-, kandidat- og ph.d.-

produktionen styrkes. Selvom sektorforskerne allerede underviste som led i individuelle aftaler,

ville sektorforskerne i øget omfang blive inddraget i undervisningen på linje med universiteter-

nes øvrige forskere.

Større international gennemslagskraft på forskningsområdet samt tiltrækning af flere EU-

midler

Her var det ambitionen, at integrationen skulle skabe en forskningssynergi, som kunne under-

støtte de nye universiteters evne til at markere sig i konkurrence om EU-forskningsmidler og

opnå topplaceringer i det europæiske forskningssamarbejde.

Mere innovation og erhvervssamarbejde

Befrugtet af sektorforskningens samarbejde med eksterne samarbejdspartnere skulle integratio-

nen mellem sektorforskningsinstitutioner og universiteter afstedkomme et styrket samarbejde

mellem universiteter og eksterne samarbejdspartnere herunder offentlige myndigheder og er-

hvervsliv.

Fortsat kompetent myndighedsbetjening

Dette mål fokuserede på, at integrationen af sektorforskningen i universiteterne vil kunne bidra-

ge til, at myndighedsbetjeningen blev styrket igennem inddragelse af universiteternes forskere i

myndighedsbetjeningen. Det var forventningen, at en bredere faglig basis at trække på ville være

til gavn for minister og folketing i form af en bedre forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

2.2 Universitetsevalueringen i 2009

I 2009 blev der gennemført en international evaluering af universitetsområdet med afsæt i uni-

versitetsloven af 2003 og sammenlægningsprocessen i 2007. Det internationale panel afgrænse-

de sig fra at evaluere i væsentlig grad på sammenlægningerne af universiteter og sektorforsk-

ningsinstitutionerne, fordi sammenlægningsprocessen flere steder ikke var nået tilstrækkeligt

langt.

Dog sagde panelet om forskningsbaseret myndighedsbetjening:

—

[…] der var behov for at tilbyde flere undervisningskurser til forskerne fra de integrere-

de sektorforskningsinstitutioner.

—

Skønt der oprindelig syntes at være en vis skepsis over for, hvordan den mere service-

orienterede forskning i sektorforskningsinstitutionerne ville fungere sammen med den

mere klassiske forskning på universiteterne, ser det ud til, at der nu pågår en konstruk-

tiv dialog mellem de to forskningstyper.

—

Denne konstruktive dialog baner vejen for nye forskningsmuligheder på de sammenlag-

te institutioner (Universitetsevalueringen 2009, side 57).

Panelets anbefaling vedrørende forskningsbaseret myndighedsbetjening var at sikre, at der

fremover ville være et bæredygtigt forskningsgrundlag for forskningsbaseret myndighedsbe-

tjening. Panelet anbefalede en vedholdende og langsigtet planlægning af forskningsgrundlaget

for universiteternes forskningsbaserede myndighedsbetjening, også selvom der indføres of-

fentlige udbud af nogle af disse ydelser.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

3. Forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening og aftaler

Forskningsbaseret myndighedsbetjening er fællesbetegnelse for en række

ydelser, som universiteterne udfører for primært staten. Ydelserne

spænder fra strategisk forskning inden for et bestemt område over

forskningsbaserede rådgivningsopgaver til mere praktiske forskningsun-

derbyggende beredskabs- og overvågningsopgaver.

Forskningsbaseret myndighedsbetjening kan bl.a. være:

—

Strategisk forskning inden for et bestemt område. Det kan være forskning i arbejds-

markedsforhold eller forskning i vandkvaliteten i danske åer.

—

Forskningsbaseret rådgivning inden for et bestemt område. Det kan være miljøkonse-

kvenser ved et lovforslag om brakmarksgrænser eller transportmæssige konsekvenser

ved et lovforslag om en ny motorvej.

—

Forskningsunderbyggende overvågningsopgaver eller beredskab inden for et bestemt

område. Det kan være EU-overvågning af skovandel i Danmark eller beredskab rettet

mod udbrud af epidemier af dyresygdomme.

Universitetsloven angiver, at universitetets bestyrelse indgår aftale om myndighedsbetjeningen

med vedkommende minister eller den, som ministeren bemyndiger hertil.

Uddannelses- og Forskningsministeriet er tilsynsmyndighed for forskningsbaseret myn-

dighedsbetjening. Det betyder bl.a., at ministeriet arbejder med udvikling, sikring og vejledning

vedr. retningslinjerne. I arbejdet og samarbejdet om forskningsbaseret myndighedsbetjening har

det væsentligste hensyn været at finde en balanceret tilgang til ministeriernes ønske om fleksibel

dispositionsret over bevillingerne og universiteternes ønske om en rimelig faglig og bevillings-

sikkerhed for forskningsmiljøerne.

3.1 Systemet for forskningsbaseret myndighedsbetjening

Systemet for forskningsbaseret myndighedsbetjening er udstukket i et sæt retningslinjer, som

består et hovednotat af januar 2011, et bilagsnotat vedrørende konkurrenceudsættelse af juni

2008, et bilagsnotat vedrørende immaterielle rettigheder af juni 2008 og et bilagsnotat vedrø-

rende publicering af juni 2008. Retningslinjerne er drøftet og tiltrådt af både fagministerier og

universiteter.

Udgangspunktet for den forskningsbaserede myndighedsbetjening er 4-årige aftaler, der

indgås mellem universitet og fagministerium. Aftalerne rulles hvert år, således at der hvert år

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

forhandles om yderligere fire år, hvoraf det sidste år er ”nyt”. Aftalerne fastlægger aktiviteter,

betaling og øvrige vilkår for samarbejdet.

Der er derfor grundlæggende altid minimum tre års opsigelsesfrist på myndighedsopgaver.

Der er dog mulighed for, at fagministerierne kan udsætte dele af aftalen for konkurrence under

aftalens løbetid. Ligeledes kan fagministerierne omprioritere mindre dele af aftalen inden for

aftalens løbetid, som følge af generelle bevillingsreduktioner, herunder dispositionsbegrænsnin-

ger og ekstraordinære effektiviseringer, eller hvis der ikke er bevillingsmæssig mulighed for at

videreføre en opgave som følge af konkrete omprioriteringsbehov. Gældende for både konkur-

renceudsættelse, omprioritering og opsigelse fastsætter regelsættet en række varsler, der skal

overholdes.

3.2 Aftaler om forskningsbaseret myndighedsbetjening

Fem ministerier og fem universiteter er involveret i forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Nedenfor gennemgås kort indholdet i de enkelte aftaler opgjort på ministerområder.

3.2.1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Fødevareministeriet (FVM) har aftaler med Aarhus Universitet (AU) om jordbrugsforhold,

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) om fødevare, veterinær og fiskeriforhold samt Køben-

havns Universitet (KU) om fødevareøkonomi.

FVM’s aftale med AU om jordbrugsforhold, § 24.33.03.10

Rammeaftalen indebærer, at AU er forpligtet til at opretholde viden af international topklasse og

et fagligt beredskab inden for de 13 forskningsfaglige områder tematiseret, så de understøtter de

tre elementer i FVM’s mission:

—

et udviklings- og vækstorienteret fødevareerhverv

—

en ansvarlig forvaltning af naturressourcer

—

fødevaresikkerhed, forbrugernes valgmuligheder og sunde kostvaner.

Inden for områderne er AU forpligtet til at levere forskellige typer af forskningsbaseret rådgiv-

ning, herunder akutte ad hoc opgaver, bidrag til lovforberedende arbejde, effektvurderinger,

viden synteser, løbende, tilbagevendende opgaver samt sikre, at dette sker på et åbent, uvildigt

og gennemsigtigt aftalemæssigt og fagligt grundlag. AU skal endvidere varetage den såkaldte

”initiativpligt”, der indebærer, at AU på eget initiativ løbende skal vurdere og videreformidle til

FVM, hvilke områder der kan blive aktuelle for myndighedsbetjeningen i fremtiden.

Det økonomiske omfang af den tilknyttede bevilling er aktuelt 285,8 mio. kr. (2013), og i

henhold til aftalen forventes 56 procent af bevillingen at gå til understøttende forskning og 44

procent til myndighedsbetjening. Forskningsmidler anvendes i stor udstrækning til medfinan-

siering af eksternt rekvirerede forskningsprojekter, idet forudsætningen for at varetage myndig-

hedsbetjeningen på et forskningsfagligt grundlag inden for de i rammeaftalen angivne forsk-

ningsområder er, at AU tiltrækker yderligere ressourcer.

FVM’s aftale med DTU om fødevare-, veterinær- og fiskeriforhold,

§ 24.33.03.30 og § 24.33.03.20

Aftalen mellem DTU og FVM består af en overordnet rammeaftale samt tre specifikke ydelsesaf-

taler for henholdsvis veterinærområdet, fødevareområdet og det akvatiske område. Rammeafta-

len fastlægger de overordnede principper for samarbejdet om den forskningsbaserede myndig-

hedsbetjening og fastlægger aftalens indsatsområder vedrørende husdyrsundhed og dyrevel-

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

færd, kemisk fødevaresikkerhed, mikrobiologisk fødevaresikkerhed, ernæring, fødevarekvalitet,

erhvervsfiskeri, akvakultur, rekreativt fiskeri og monitorering og analysemetoder vedrørende

fiskeri.

For hver ydelsesaftale er der i 2012 udarbejdet strategiske perspektivplaner, dog forelå

perspektivplanen på veterinærområdet først i 2013. I rammeaftalen fastlægges fordelingen af

FVM’s bevillinger på henholdsvis ydelsesaftaler og indsatsområder. Samtidig beskrives opgave-

typerne for den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

I henhold til rammeaftalen er parterne underlagt en initiativforpligtelse til gensidigt at

orientere hinanden om hvilken viden og hvilke områder, der kan blive aktuelle for myndigheds-

betjeningen i fremtiden. Endeligt er det i 2013 aftalt at afdække mulighederne for fælles fremme

af en forskerkarrierestruktur inden for myndighedsbetjeningen.

Bevillingen fra § 24.33.03.30 er aktuelt på 225,4 mio. kr. (2013), hvoraf 94,9 mio. kr. an-

vendes under ydelsesaftale 1 (veterinærområdet) og 130,5 mio. kr. under ydelsesaftale 2 (fødeva-

reområdet). Bevillingen fra § 24.33.03.30 er i perioden 2013-2013 forøget med 6,5 mio. kr. årligt

som led i det politiske forlig om veterinærområdet i 2012.

Det økonomiske omfang af § 24.33.03.20 er aktuelt 80,9 mio. kr. (2013), hvoraf 73,3 er

tilknyttet ydelsesaftale 3, mens de resterende 7,6 mio.kr. fordeles på ydelsesaftale 1 og 2. Den

samlede bevilling under ydelsesaftale 1 og 2 udgør således 233,0 mio. kr.

FVM’s aftale med KU om fødevareøkonomi, § 19.22.01

Aftalen med KU er en 4-årig rullende myndighedsaftale med Institut for Fødevare- og Ressour-

ceøkonomi (IFRO). Der fastlægges i forbindelse med den årlige aftale konkrete opgaver, som

IFRO forventeligt vil blive bedt om at analysere i det efterfølgende år. Dertil kommer en uspeci-

ficeret buffer, som løbende vil blive brugt til løsning af uforudsete opgaver og korte nota-

ter/dataudtræk efter aftale mellem FVM og IFRO. Ydermere kan FVM i den årlige aftale inklu-

dere specifikke kompetenceområder, som de måtte ønske, at IFRO opbygger kompetencer in-

denfor.

Den årlige aftale svarer i alt til 136 månedsværk fordelt på både konkrete opgaver og vedli-

geholdelse/udvikling af kompetenceområderne nævnt i aftalen, og aftalens samlede bevilling er i

2013 på 8,8 mio. kr. Bevillingen fremgår på § 19, som følge af en bevillingsoverførsel til KU,

mens styringsansvaret alene ligger hos FVM.

3.2.2 Miljøministeriet

Miljøministeriet (MIM) har sammen med Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (KEBMIN) en

rammeaftale med AU om miljøundersøgelser. Derudover en aftale med DTU om kemikalier,

geodæsi og affald og med KU om skov- og landskabsopgaver. Aftalerne er kort beskrevet neden-

for.

MIMs og KEBMINs aftale med AU om miljøundersøgelser, § 23.31.01.10

Rammeaftalen forudsætter, at AU har en forskningsbase, som understøtter rådgivning af de to

ministerier inden for områderne miljø, natur og klima. Forskningsbehovene tager desuden ud-

gangspunkt i EU’s 7. miljøhandlingsprogram, idet europæisk og internationalt samarbejde er et

vigtigt fundament. Rammeaftalens tre hovedelementer er således:

—

Beskyttelse, bevare og forbedre naturkapitalen

—

Omstilling til bæredygtig samfundsudvikling

—

Beskyttelse af borgere mod miljøvirkning.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

Fagområder i relation til rammeaftalen er luftmiljø, miljø- og naturforhold i ferskvand og marine

vande, terrestrisk økologi og biodiversitet, miljøkemi og mikrobiologi, arktisk miljø og natur,

samfundsvidenskabelig miljøanalyse samt integreret analyse af samspillet mellem samfundets

aktiviteter og miljø- og naturforhold.

AU’s forskningsbaserede myndighedsbetjening omfatter følgende opgavetyper:

—

Strategisk forskning

—

løbende og ad hoc rådgivningsopgaver baseret på den udførte forskning

—

overvågning og datavirksomhed (fagdatacentre) i det nationale overvågningsprogram

(NOVANA)

—

formidling og videnoverførsel af resultater fra forskningsaktiviteter

—

driftsopgaver i forbindelse hermed

Ca. 60 procent af bevillingen anvendes til faste opgaveforpligtelser inden for overvågning og

rådgivning, og ca. 40 procent af bevillingen anvendes til den grundlæggende forskning. Disse

forskningsmidler anvendes altovervejende til medfinansiering af eksternt rekvirerede forsk-

ningsprojekter, idet forudsætningen for at varetage myndighedsbetjeningen på et forskningsfag-

ligt grundlag inden for de i rammeaftalen angivne forskningsområder er, at AU tiltrækker yder-

ligere ressourcer.

Det økonomiske omfang af den tilknyttede finanslovsbevilling er 127,3 mio. kr. (2013).

En mindre del af myndighedsbetjeningen under aftalen (svarende til 6 årsværk) udføres for

KEBMIN på klimaområdet i forbindelse med opgørelser og rapportering af Danmarks drivhus-

gasudledning.

MIMs aftale med DTU om kemikalier, geodæsi og affald, § 23.27.10.10

Aftalen omfatter de ydelser, som DTU Fødevareinstituttet og DTU Space skal levere til MIM.

Aftalen omfatter desuden en ydelsesaftale mellem Miljøstyrelsen og DTU Miljø vedrørende

forskningsbaseret myndighedsbetjening på affaldsområdet. De strategiske samarbejdsområder

er således kemikalier, herunder bekæmpelsesmidler, genteknologi, herunder mikrobiologiske

bekæmpelsesmidler, geodæsi samt affald.

Rammeaftalen omfatter underliggende ydelsesaftaler vedr. myndighedsbetjening af:

—

Miljøstyrelsen i form af forskningsbaseret rådgivning og forskning i relation til kemika-

lier, GMO og QSAR

—

Geodatastyrelsen i form af forskningsbaseret rådgivning og forskning i relation til geo-

dæsi og kortlægning

—

Miljøstyrelsen i form af forskning og forskningsbaseret rådgivning i relation til affald

—

Med rammeaftalen for 2013-2016 er ejerskabet til QSAR-databasen endvidere overdra-

get fra MIM til DTU Fødevareinstituttet.

Den økonomiske ramme for DTU’s myndighedsbetjening af MIM var i 2013 baseret dels på beta-

ling af 18,4 mio. kr. og dels på en bevillingsoverførsel på 11 mio. kr.

MIM’s aftale med KU om skov- og landskabsopgaver, § 19.22.01 og

§ 23.71.03.10

MIMs aftale med KU omfatter den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som Det Nationale

Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) ved Det Natur- og Biovidenskabe-

lige Fakultet (SCIENCE) på Københavns Universitet varetager. Skov & Landskab udfører desu-

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

den skovovervågning og sammenstiller skovstatistik for MIM, Naturstyrelsen i samarbejde med

andre nationale og internationale myndigheder og institutioner.

I 2013 udgjorde aftalen mellem MIM og KU om skov- og landskabsopgaver i alt 13,5 mio.

kr. Hertil kommer en bevilling overført til KU (§ 19) fra MIM via på 4,6 mio. kr.

3.2.3 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

KEBMIN har udover aftalen med AU om miljøundersøgelse (se ovenfor) også en aftale med

Aalborg Universitet (AAU) om byggeriforhold.

KEBMINs aftale med AAU om byggeriforhold, § 29.28.02.10

Midlerne anvendes til at levere grundlagsskabende forskning og tilhørende formidling af høj

kvalitet, som myndighederne og bygge- og boligsektoren kan bruge til at øge kvaliteten og pro-

duktiviteten på bygge- og boligområdet. Midlerne skal endvidere bruges til at yde aktuel, rele-

vant og anvendelig rådgivning til understøttelse af den offentlige administration og det politiske

system inden for bygge- og boligområdet.

Konkret forsker AAU inden for forskellige aspekter af det byggede miljø, herunder især på

områder som bygningers energiforbrug, indeklima og konstruktioner samt byggeprocessen og

boligformer. Aftalen fastlægger, at SBi skal levere forskningsbaseret viden og myndighedsbetje-

ning indenfor byggeområdet, hvilket har afgørende betydning for politikudviklingen og det lov-

forberedende arbejde på området. Det er særligt SBi’s forskning vedrørende bygningers energi-

forbrug, indeklima og sikkerhed, som er væsentlig for ENS mulighed for at udvikle og vedlige-

holde reguleringen på byggeområdet.

Aftalen udmønter det tilskud til Statens Byggeforskningsinstitut, der er fastsat ved bevil-

lingen på Finanslovens § 29.28.02. SBi har i dag en finanslovsbevilling på 28,3 mio. kr.

KEBMINs aftale med AU om miljøundersøgelser, § 23.31.01.10

Det fremgår af MIM’s aftale med AU vedrørende miljøundersøgelser, at en del af myndighedsbe-

tjeningen udføres for KEBMIN vedr. opgørelser og rapportering af Danmarks drivhusgasudled-

ning. I overensstemmelse med kontraktens generelle bestemmelser om samarbejdet mellem AU

og myndigheden afholdes der årligt to møder, hvor samarbejdet og aktuelle emner drøftes. Mø-

derne finder som regel sted i juni og november i Energistyrelsen. Myndighedsbetjeningen består

primært i at AU årligt sender drivhusgasopgørelser til EU, samt sender en opgørelse til FN. End-

videre deltager AU i EU’s WG1-møder og FN-evalueringer af andre landes drivhusgasopgørelser.

Efter nærmere aftale med KEBMIN kan AU ligeledes deltage i FN-forhandlingerne om rapporte-

ringskrav.

KEBMINs andel af aftalen om miljøundersøgelser svarer til seks årsværk.

3.2.4 Transportministeriet

Transportministeriet (TRM) har en myndighedsbetjeningsaftale med DTU om transportforhold.

TRM’s aftale med DTU om transportforhold, § 28.11.12.10

DTU Transport leverer forskningsbaseret myndighedsbetjening til TRM indenfor områderne

transportøkonomi, trafiksikkerhed og data- og modelcenter. Derudover er logistik og ITS, tra-

fikmodeller og beslutningsstøttemodeller også emner, hvor instituttet har forskning. I tilknyt-

ning til specielt trafikmodeller er der for perioden 2009-2015 indgået en tillægsaftale (§ 28.11.71)

om etablering af en Landstrafikmodel.

I 2012 udgjorde aftalebevillingen mellem TRM og DTU i alt 16,1 mio. kr., der alle er knyttet

til DTU Transport.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

3.2.5 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (SUM) har en aftale med SDU om folkesundhed.

SUMs aftale med SDU om folkesundhedsforhold, § 16.33.01.10

SDU myndighedsbetjener SUM vedr. folkesundhedsforhold. Bevillingen fordeles med 45 procent

til grundlagsforskning, 45 procent til myndighedsbetjening og 10 procent til administration.

Aftalen vedrører myndighedsbetjening vedrørende befolkningens sundhedsadfærd, sund-

hedstilstand, sygelighed og dødelighed samt sundhedsindsatser i kommuner og regioner. Myn-

dighedsbetjeningsopgaver består i forskning, monitorering. analyse og rådgivning på folkesund-

hedsområdet samt deltagelse i arbejdsgrupper, udvalg m.v.

Den økonomiske ramme for SDU’s myndighedsbetjening var for SUM i 2013 baseret på

betaling af 12,6 mio. kr.

3.3 Aktivitet og bevillinger

Det vil fremgå af nedenstående, at området er under væsentlig bevillingsmæssig og aktivitets-

mæssig reduktion svarende til ca. 20 procents reduktion i perioden 2008-2017.

Det fremgår også, at AU og DTU tilsammen varetager 90 procent af de samlede myndig-

hedsbetjeningsaktiviteter, at der er forskel i hvor stor en andel myndighedsbetjeningen udgør af

universiteternes samlede økonomi, og at der er variation i, hvor stor andel af myndighedsbetje-

ningsbevillingen, som ministerierne indrapporterer til Forskningens Finanslov.

Det fremgår også, at universiteterne årligt budgetterer med marginal højere aktivitet end

fagministeriernes bevillinger. Der skal altså skelnes mellem de bevillinger, der afsættes årligt på

fagministeriernes finanslovskonti til myndighedsbetjening, og den aktivitet, som universiteterne

har inden for området. Universiteternes aktivitet afspejler universiteternes output fra myndig-

hedsbetjeningsbevillinger, øvrige bevillinger, effektiviseringstiltag og især meraktivitet, som kan

henføres til anvendelse af videreførte/opsparede midler fra tidligere års bevillinger og/eller

overført i forbindelse med fusionen.

3.3.1 Universiteters aktivitet

Den samlede aktivitet inden for forskningsbaseret myndighedsbetjening på universiteterne var i

2013 budgettet til ca. 843 mio.kr., jf. tabel 1.

Tabel 1

Universiteternes aktivitet inden for forskningsbaseret myndighedsbetjening (§19) (mio. kr.), 2008-2017

2008

Aktivitet

Indeks 100

919

100

2009

980

106,6

2010

897

97,6

2011

883

96,1

2012

843

91,7

2013

848

92,3

2014

818

2015

780

84,9

2016

759

82,6

2017

753

81,9

Kilde: Finanslov for Finansåret 2014. Note: DTU fremfører, at tabel 1 ikke fuldt retvisende, idet den

burde indeksreguleres med udgangspunkt i 2009, hvor Statens Overheadreform var fuldt

bevillingsmæssigt udmøntet. DTU angiver, at stigningen fra 2008 til 2009 delvist skyldes overgang til den

statslige huslejeordning.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

Aktivitetsniveauet har været faldende siden fusionerne i 2007, jf. figur 2

. Fra 2008 til 2013 faldt

aktivitetsniveauet med ca. otte procent. Fremskrives perioden til 2017 (BO) er universiteternes

bevillinger til dette område reduceret med ca. 20 procent.

Figur 2

Universiteternes aktivitet inden for forskningsbaseret myndighedsbetjening (§ 19) (mio. kr.), 2008-2017

mio.kr.

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Samlet aktivitet

919,0

980,0

897,0

883,0

843,0

848,0

818,0

780,0

759,0

753,0

Kilde: Finanslov for finansåret 2014

Fordelt på universiteter har AU flest aktiviteter, jf. figur 3, svarende til 428 mio. kr. i 2013, der-

næst DTU svarende til 343 mio. kr., AAU svarende til 31 mio. kr., KU svarende til 27 mio. kr. og

endeligt SDU aktiviteter svarende til 19 mio. kr.

DTU angiver endvidere, at dele af sektorforskningen var genstand for markante bevillingsreduktioner i en årræk-

ke før fusionen med universiteterne i 2007. Dvs. det var i forvejen reducerede fagmiljøer, som blev gjort til gen-

stand for yderligere bevillingsreduktionerne efter fusionen.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

Figur 3

Fordeling af aktivitet inden for forskningsbaseret myndighedsbetjening på universiteter, 2013

Aarhus Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Aalborg Universitet

Københavns Universitet

Syddansk Universitet

Kilde: Finanslov for finansåret 2014

Der er stor variation imellem universiteterne, hvor stor en andel myndighedsbetjeningen udgør

af universitetets samlede virksomhed. Myndighedsbetjeningen spænder fra at udgøre mere end

syv procent af DTU’s samlede virksomhed til mindre end en procent på KU.

Figur 4

Universiteternes aktivitet inden for forskningsbaseret myndighedsbetjening som andel af den samlede

omsætning (mio. kr.), 2013

AxisTitle

1200

AxisTitle

1200

1000

800

600

400

200

2008

Aarhus Universitet

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Danmarks Tekniske Universitet

Aalborg Universitet

Københavns Universitet

Syddansk Universitet

Kilde: Finanslov for finansåret 2014

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

Bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening ligger på fagministeriernes paragraffer.

Der er dog enkelte undtagelser, hvor bevillingerne er blevet overført til universiteterne, dvs. § 19.

Hvert år er fagministerierne forpligtet til at indrapportere bidraget til regeringens en-

procentmålsætning ved at angive, hvor stor en andel af bevillingerne, der er anvendt til offentlig

forskning og udvikling til "Forskningens Finanslov".

Figuren nedenfor viser universiteternes aktivitet, fagministeriernes bevillinger og indbe-

retningerne til forskningens finanslov side om side.

Figur 5

Universiteters aktivitet, fagministeriers bevillinger og indberetning til Forskningens Finanslov fordelt på

aftaler vedr. forskningsbaseret myndighedsbetjening, 2013 (2014-priser), mio. kr.

mio.kr..

300

mio.rk.

300

250

200

150

100

Universiteters aktivitet

Fagministeriers bevillinger

Forskningens finanslov

Kilde: Finanslov for Finansåret 2014, Forskningens Finanslov, egne beregninger. Note: Det har ikke været

muligt at identificere indberetningen til Forskningens Finanslov vedr. aftale mellem MIM og KU, §

23.71.03.10 og § 19.22.01.

3.4 Ændrede rammebetingelser, som har påvirket området uafhængigt af sam-

menlægningerne

3.4.1 Statens Overheadreform i 2008

Overheadreformen i 2008 var en øvelse rettet mod at finde en uniform, rimelig og tidsvarende

dækning af de fulde omkostninger til følgeudgifter for forskningsprojekter for statslige bevillin-

ger, herunder bevillinger fra bl.a. forskningsrådene.

Både AU og DTU fremhæver, at overheadreformen i sammenhæng med SEA-ordningen

medførte et "falsk" løft af forskningsbevillingerne, dvs. både bevillingerne fra fagministerier og

bevillingerne gennem UFM. AU og DTU argumenterer, at der reelt ikke gennem disse bevil-

lingsændringer er sket et egentligt løft, men der er indirekte, negative økonomiske konsekvenser

heraf, idet det samlede løft af bevillingerne ved at indregne indirekte omkostninger som husleje

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

medfører, at beregningsgrundlaget, som finanslovsbevillingerne efterfølgende anvender, afføder

større nominelle besparelser end ved en bevilling uden teknisk løft.

AU og DTU fremhæver derfor, at omlægningen af finanslovsbevillingerne fra fagministeri-

erne alt andet lige medfører, at universiteterne skal gennemføre større besparelser end tidligere,

uagtet at aktivitetsniveauet ikke har ændret sig, men alene begrundet i, at huslejeudgiften tek-

nisk er indregnet i bevillingerne.

3.4.2 Statslige effektivitetskrav

Staten har en målsætning om at opnå øget effektivitet hvert år, hvilket konkret er udformet som

en generel to-procentsbesparelse på statens udgifter. For nogle områder, herunder § 19, tilbage-

føres midlerne gennem en omstillingspulje.

MIM, AAU, AU og DTU fremhæver at to-procentsbesparelserne udfordrer systemet. Det er uni-

versiteternes opfattelse, at den generelle reduktion i aftalebevillingen som følge af årlige 2-

procentsbesparelser ikke år efter år kan honoreres på forskningsbaseret myndighedsbetjenings-

området uden, at det medfører væsentlig aktivitetsreduktion, idet området skal tage hensyn til

bl.a. systemernes evne til at sikre den nødvendige kritiske masse og sammensætning af forsk-

ningsmiljøerne.

Derudover er det flere universiteters vurdering, at de årlige effektivitetskrav sker parallelt

med en øget efterspørgsel efter den forskningsbaserede rådgivning på bekostning af den strate-

giske grundforskning.

3.4.3 Gearing af myndighedsbetjeningsmidler fra forskningsråd og andre kilder

AU og DTU angiver, at når mulighederne for medfinansiering begrænses (f.eks. pga. en lavere

forskningsandel i aftalebevillingerne eller pga. bevillingsreduktioner), vil det ikke være muligt at

tiltrække eksterne forskningsmidler på samme høje niveau, hvilket kan få konsekvenser for

bredden og kvaliteten af videnopbygningen og det forskningsbaserede myndighedsberedskab.

Flere universiteter oplever endvidere, at det er blevet vanskeligere at skaffe eksterne midler

til de beredskabstunge opgaver, som hverken opnår finansiering fra udviklings- og demonstrati-

onsprogrammerne eller fra forskningsrådene.

3.4.4 Udgifter til infrastruktur og beredskab

Mens udgiftsbehovet til infrastruktur og beredskab på området formodes at være relativt kon-

stant før og efter sammenlægningerne, fremføres det fra flere sider, at nogle områders væsentli-

ge udgifter til infrastruktur (f.eks. særlige staldanlæg, særligt klassificeret eller udstyrede labora-

torier), giver udfordringer i samspillet mellem universitet og fagministerium i forhold til hvilke

kilder, der skal finansiere den nødvendige forskningsinfrastruktur.

En væsentlig årsag hertil er, at infrastrukturinvesteringer i de historiske sektorforsknings-

institutioner indgik som et finanspolitisk element, og derfor typisk ikke var finansieret med faste

årlige bevillinger. Udgifter til nyindkøb og renoveringer blev bevilget i forbindelse med ekspan-

sive finanspolitiske tiltag med offentlige investeringer.

Bl.a. DTU og AU fremhæver, at dele af myndighedsbetjeningen ikke er fuldfinansieret via

rammeaftalerne specielt i forhold til etablering og fastholdelse af den nødvendige infrastruktur.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

4. Sammenlægningerne i dag

De tidligere sektorforskningsinstitutioner indgår i dag som en del af

universiteternes virksomhed. Universiteterne har gennemført organisato-

riske og faglige ændringer ligesom den formelle samarbejdsrelation, der er

mellem fagministerium og universitet, har undergået forandringer.

4.1 Aarhus Universitets fusion med Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks

Miljøundersøgelser

4.1.1 Organisatoriske og faglige ændringer siden fusionerne

Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser blev fusioneret med AU pr. 1.

januar 2007. De indgik i universitetet som to nye hovedområder, henholdsvis Det Jordbrugsvi-

denskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser, og de fortsatte begge uændret deres

respektive forpligtigelser vedr. myndighedsbetjeningen. Parallelt hermed indgik de i den løben-

de integrationsproces af universitetets ni hovedområder.

AU har siden 2011 gennemført en omfattende forandringsproces, som stort set har berørt

alle medarbejdere og har omfattet omlægninger af organisationen, ledelsen, den fysiske struktur,

den administrative support mv. Universitetets faglige aktiviteter er nu samlet i fire hovedområ-

der og antallet af institutter er reduceret fra 55 til 26. Samtidig er universitetets ledelse blevet

ændret, således, at dekanerne for de fire nye hovedområder sammen med rektoratet udgør uni-

versitetets daglige ledelse. Dekanerne har ud over ansvar for et hovedområde, også et tværgåen-

de ansvar for én af de fire kerneaktiviteter i universitetets strategi: forskning, talentudvikling,

videnudveksling og uddannelse.

Langt den største del af den sektorrettede forskning, forskningsbaserede rådgivning, er-

hvervssamarbejde, overvågning samt formidling i relation til rammeaftalerne med henholdsvis

MIM og FVM varetages af syv institutter under hovedområdet Science and Technology sammen

med det nationale center for miljø og energi (DCE) og det nationale center for fødevarer og jord-

brug (DCA).

De nationale centre er etableret som koordinerende og strategiske enheder i forhold til de

to fagministerier i relation til de tværfaglige områder, hvor der er indgået rammeaftaler om

forskningsbaseret myndighedsbetjening. De nationale centre er den centrale indgang for mini-

sterier og andre aftagere af forskningsbaseret rådgivning og myndighedsbetjening på de pågæl-

dende områder, og centrene koordinerer opgaverne i relation til de relevante institutter. Centre-

ne er afsender på ydelser og publikationer i relation til forskningsbaseret rådgivning og skaber

dermed en visuel genkendelighed og entydighed.

Det tidligere Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) og det tidligere Danmarks Miljøun-

dersøgelser (DMU) blev under omorganiseringen i 2011 en del af hovedområdet Science and

Technology. Efterfølgende (2012) er Aarhus Ingeniørhøjskole fusioneret med AU og dermed

også blevet en del af hovedområdet Science and Technology. Institutterne ledes af en institutle-

der, mens de nationale centre og Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (ASE) ledes af en direk-

tør. Institutledere og direktører refererer til dekanen for Science and Technology.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

Fagmiljøerne fra det tidligere DMU er nu placeret i DCE, Institut for Miljøvidenskab og

Institut for Bioscience. Bioscience består af fagmiljøer både fra det tidligere DMU og det tidlige-

re Biologisk Institut, mens Miljøvidenskab udelukkende består af fagmiljøer fra det tidligere

DMU, hvilket også er tilfældet for DCE’s medarbejdere. Tilsvarende er fagmiljøer fra det tidlige-

re DJF placeret i følgende fem institutter: Institut for Husdyrvidenskab, Institut for Agroøkologi,

Institut for Fødevarer, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, samt Institut for Ingeniørviden-

skab. De to sidstnævnte institutter består af fagmiljøer fra både det tidligere DJF og det tidligere

Naturvidenskabelige Fakultet. DCA’s medarbejdere kommer udelukkende fra det det tidligere

DJF.

Indfusioneringen og de efterfølgende organisationsændringer har medført en organisering

ved etablering af de nationale centre, som kan facilitere inddragelse af kompetencer fra hele AU i

myndighedsbetjeningen, og der er et samarbejde på tværs af fagområderne mellem DCE og DCA.

Der er desuden etableret helt nye uddannelser på f.eks. landbrugsområdet og sektorforsk-

ningen bidrager desuden med nye faglige elementer i undervisningen på eksisterende uddannel-

ser. Myndighedsbetjeningen er et væsentligt element i AU videnudveksling og dermed en inte-

greret del af universitets kerneopgaver.

4.1.2 Den formelle samarbejdsaftale/relation mellem MIM og AU

Siden fusionen mellem DMU og AU i 2007 har en 4-årig rammeaftale dannet grundlag for sam-

arbejdet mellem MIM og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi om forskningsbaseret

myndighedsbetjening.

Rammeaftalen indeholder en opgørelse over det økonomiske grundlag for aftalen samt

bilag, som beskriver, hvilken myndighedsbetjening DCE yder MIM. Rammeaftalen indeholder

også beskrivelser af grundlaget for samarbejdet, som fx varetagelsen af synergi mellem opgave-

typerne inden for rammeaftalen, hvilke møder der afholdes, retningslinjer for publicering af

DCE’s myndighedsbetjening, proces og retningslinjer ved konkurrenceudsættelse osv.

På det overordnede strategiske styringsniveau for rammeaftalen er der en ledelsesgruppe,

som mødes 1 - 2 gange om året, med ansvar for strategisk/politiske udfordringer med relation til

samarbejdet om rammeaftalen. Herudover er der en styregruppe, som mødes 2 gange pr. år og

drøfter rammeaftalens implementering. I ledelsesgruppen deltager fra AU prorektor, dekan og

prodekan for videnudveksling ved Science and Technology, vicedirektør for AU Viden og direk-

tør for DCE og fra MIM deltager departementschefen, afdelingschefen med ansvar for forskning

samt direktør og vicedirektør fra Naturstyrelsen. AU’s repræsentation i ledelsesgruppen vil

fremover være dekan og prodekan for videnudveksling ved Science and Technology og direktør

fra DCE. Styregruppe består fra AU af prodekan for videnudveksling ved Science and Technolo-

gy, direktør for DCE og vicedirektør for AU Viden og fra MIM deltager sekretariatschef fra De-

partementet og vicedirektør fra henholdsvis Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. AU’s repræsenta-

tion i styregruppen vi fremover være prodekan for videnudveksling fra Science and Technology

og direktør for DCE. Den daglige og faglige styring på opgave og leveranceniveau foregår med

ledelsesmæssigt ophæng til faglige områdemøder mellem DCE’s faglige ledelse og MIM’s kon-

torchefer på de faglige områder to gange årligt. På disse møder orienterer DCE om planer for

deres arbejde, og MIM orienterer om, hvilke fremtidige behov for myndighedsbetjening MIM

kan forudse. I forbindelse med den årlige genforhandling af rammeaftalen sendes udkast til

næste års opgave/leverancer i høring i MIM’s institutioner.

Den direkte dialog mellem medarbejdere i henholdsvis AU og MIM er helt afgørende for

samarbejdet og kvaliteten heraf i det daglige arbejde. Det omfattende netværk medarbejdere

imellem sikrer den gensidige videnudveksling, hvilket medfører, at forskningsmiljøerne kan

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

varetage et rettidigt beredskab, samt at myndighederne har forudsætninger for at inkorporere

den forskningsbaserede viden i deres arbejde.

Rammeaftalen justeres årligt i forhold til økonomi og opgaveportefølje, og grundlaget for

samarbejdet genforhandles mere grundlæggende hvert 4. år. Rammeaftalen er udarbejdet i

overensstemmelse med de retningslinjer for forskningsbaseret myndighedsbetjening af 25. ja-

nuar 2011, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har udarbejdet i samarbejde med fagmi-

nisterier og universiteter.

4.1.3 Den formelle samarbejdsaftale/relation mellem FVM og AU

Samarbejdet mellem FVM og AU er reguleret af en rullende 4-årig rammeaftale, som rul-

les/genforhandles årligt med virkning fra et kalenderårs begyndelse f.s.v.a. forlængelse af aftalen

og tilpasning af ydelser med FVM’s forbehold for, at bevillingerne tilvejebringes på de årlige

finanslove. Aftalen kan genforhandles, såfremt der sker væsentlige ændringer i omfanget af de

opgaver, som aftalen omfatter.

Parterne har i aftalen lagt stor vægt på at fastholde rammerne for en tæt personlig kontakt

og at være særligt opmærksomme på hensynet til AU’s langsigtede kompetenceopbygning på

aftalens område og vedligeholdelse af aktiver og metoder af betydning for betjeningen af FVM.

På AU varetages myndighedsbetjeningen af FVM via DCA – Nationalt Center for Fødevarer

og Jordbrug. Parterne har derudover i relation til organisation og samarbejde lagt vægt på, at

der eksisterer velfungerende dialogfora.

Der er således aftalt følgende:

—

Det er i aftalt fra 2014 ikke at fastlægge deltagerkredsen forlods, blot at det er ledelses-

niveau. AU’s repræsentation i ledelsesgruppen vil fremover være dekan og prodekan for

videnudveksling ved Science and Technology samt direktør for DCA.

—

På det faglige niveau er der for hver af de tre elementer i FVM’s mission og tilhørende

temaområder nedsat følgegrupper, der har til formål at styrke den faglige dialog mellem

forskere ved AU og disses kontaktpersoner i FVM. Der afholdes som udgangspunkt et

årligt fagligt kontaktmøde for hvert af de tre elementer.

—

De tre faglige følgegrupper afholder på skift to gange årligt et fagligt tværtematisk mø-

de. Endvidere er der i henhold til aftalen mulighed for efter behov at afholde ad hoc

møder til fagnære drøftelser, når det vurderes nødvendigt pga. emner og/eller opgaver.

—

Derudover afholdes to teknikermøder årligt med deltagelse fra både FVM og AU. På

disse møder sker der en dialog om de faglige opgaver.

—

Som et led i samarbejdet er parterne enige om at anvende de retningslinjer, der følger af

rammeaftalens bilag 4 ”Den gode Bestilling af forskningsbaseret rådgivning” og bilag 5

”Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning”.

Aftalen indeholder endvidere bestemmelser om konkurrenceudsættelse, nedsættelse af et rådgi-

vende panel, konfliktløsning, ejerskab og brug af datasamlinger m.v. samt retningslinjer f.s.v.a.

afrapportering af myndighedsbetjeningen og bevillingsanvendelse.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

4.2 Danmarks Tekniske Universitets fusion med Forskningscenter Risø, Danmarks

Fødevareforskning, Danmarks Rumcenter, Danmarks Fiskeriundersøgelser og

Danmarks Transport-forskning

4.2.1 Organisatoriske og faglige ændringer siden fusionerne

Siden 2007, hvor fusionen mellem DTU og fem af de daværende sektorforskningsinstitutioner

har været en realitet, har det været et strategisk mål, at DTU’s faglige og fysiske organisation i

højest mulig grad integreres.

Den faglige integration er understøttet af organisatoriske ændringer, som er udtrykt ved at

myndighedsbetjening er integreret i DTU’s opgaveportefølje på lige fod med universitets øvrige

hovedopgaver forskning, uddannelse og innovation. Med fusionen fik DTU tilført ca. 1.900

årsværk, der arbejdede med myndighedsbetjening og sektorforskning. Det vurderes, at der i dag

er godt 1.950

årsværk beskæftiget med opgaven, omfattende langt overvejende forskere og an-

det fagligt personale og knap 10 % omfattende understøttende stabsfunktioner og campus ser-

vice. Udviklingen afspejler dels, at DTU på de indfusionerede områder har gennemført en række

rationaliseringer, herunder personalereduktioner, hvilket især har gjort sig gældende på life

science institutterne, dels at nogle områder har vækstet og i dag har flere medarbejdere end ved

fusionen, hvilket særlig gælder transport- og rumforskningsområdet.

For alle indfusionerede enheders vedkommende er der sket organisatoriske tilpasninger i

form af sammenlægninger med (dele fra) klassiske DTU-institutter eller opsplitning og overflyt-

ning af enheder til andre DTU institutter, således at der nu, syv år efter fusionerne ikke længere

er sektorforskningsinstitutter på DTU i den form, de havde ved fusionen i 2007.

Efter fusionerne er DTU’s direktion blevet udvidet med en koncerndirektør, med ansvar for

DTU’s relationer til erhverv og myndigheder. Derudover er der opbygget en stabsfunktion med

ansvar for ramme- og kontraktstyring af myndighedsbetjeningsopgaven på DTU. Desuden er der

på alle DTU institutter en administrativ medarbejder med ansvar for myndighedsbetjening.

Fysisk er integrationen af sektorforskningen i DTU udtrykt ved, at DTU har arbejdet på at

samle dets aktiviteter og medarbejdere på især DTU Lyngby Campus og i mindre omfang på

DTU Risø Campus, hvilket forventes fuldt gennemført i 2017 med åbningen af DTU’s Lifescience

og Bioengineering Center, som samler infrastruktur og medarbejdere fra DTU Aqua, DTU Føde-

vareinstituttet og DTU Veterinærinstituttet på Lyngby Campus.

Ud over de organisatoriske ændringer har DTU skabt, og skaber fortsat, faglige og admini-

strative rammer for, at myndighedsbetjening bidrager til udvikling af universitets øvrige hoved-

opgaver og vice versa. Et eksempel herpå er, at alle institutter i forbindelse med DTU’s strategi-

proces årligt udarbejder mål og virkemidler på alle universitetets fire hovedopgaver.

Indfusioneringen af sektorforskningen har bl.a. betydet nye uddannelsestilbud, mulighe-

den for øget gearing af aftalebevillingerne på myndighedsbetjeningsområderne samt øget inte-

gration af klassiske ingeniørdiscipliner i myndighedsbetjeningen. DTU har implementeret en

karrierestruktur, der har til formål at sidestille sektor- og universitetsforskning, ligesom fagsek-

tioner videst muligt består af forskere fra såvel den tidligere sektorforskning og universitets-

forskning. Samtidig med at myndighedsbetjeningen søges fuldt integreret i universitets øvrige

hovedopgaver, er der etableret en lang række nye arbejdsprocedurer målrettet myndighedsbe-

tjeningen som selvstændig opgave, og som har til formål at synliggøre opgavens omfang og vig-

tighed for DTU, f.eks. politik for myndighedsbetjening og måling på kvantitative og kvalitative

indikatorer for myndighedsbetjening.

DTU Årsrapport 2007

Estimat pr. august 2013

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

4.2.2 Den formelle samarbejdsaftale/relation mellem FVM og DTU

Den formelle samarbejdsaftale mellem FVM og DTU består af en rammeaftale som anviser de

overordnede rammer for myndighedsbetjeningen og samarbejdsrelationen, samt tre ydelsesafta-

ler som beskriver det faglige samarbejde mellem 1) DTU Veterinærinstituttet og Fødevarestyrel-

sen, 2) DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen og 3) DTU Aqua og NaturErhvervstyrel-

sen.

Rammeaftalen mellem DTU og FVM er 4-årig og genforhandles årligt med et fireårigt sigte

og med virkning fra et nyt kalenderårs begyndelse. Aftalen genforhandles i regi af en ledelses-

gruppe bestående af en afdelingschef og en kontorchef fra FVM’s departement, direktøren fra

Fødevarestyrelsen, udviklingschefen for fiskeriområdet i departementet, kontorchefer fra Natu-

rErhvervstyrelsen og koncerndirektøren med ansvar for myndighedsbetjening på DTU.

Ledelsesgruppen mødes efter behov, dog mindst 2 gange om året. På de ordinære møder

drøftes samarbejdets forløb med udgangspunkt i halvårlige statusrapporter, som indstilles af

faglige chefstyregrupper for hvert af de tre hovedområder (veterinærområdet, fødevareområdet,

og fiskeriområdet). På indstilling fra chefstyregrupper godkendes desuden de fireårige ydelsesaf-

taler, der ligesom rammeaftalen justeres årligt, og som giver den faglige beskrivelse af de aftalte

ydelser.

De tre faglige chefstyregrupper mødes hver især 2-4 gange om året. Chefstyregrupperne

består dels af repræsentanter fra hhv. Fødevarestyrelsen og NaturErhvervstyrelsen (samt i rele-

vant omfang fra FVM’s departement) – dels af den områderelevante institutdirektør fra DTU,

institutternes forskningschefer og institutternes kontaktpersoner for myndighedsbetjening. De 3

chefstyregrupper er ansvarlige for den faglige opfølgning på de respektive ydelsesaftaler.

4.2.3 Den formelle samarbejdsaftale/relation mellem MIM og DTU

Samarbejdsaftalen mellem MIM og DTU består af en rammeaftale, som anviser de overordnede

rammer for myndighedsbetjeningen og samarbejdsrelationen, samt tre underliggende ydelsesaf-

taler som beskriver det faglige samarbejde mellem 1) DTU Fødevareinstituttet og Miljøstyrelsen,

2) DTU Space og Geodatastyrelsen og 3) DTU Miljø og Miljøstyrelsen. Derudover indeholder

rammeaftalen yderligere to bilag, som beskriver potentielle samarbejdsområder mellem DTU og

Naturstyrelsen uden økonomiske bindinger.

Den formelle samarbejdsrelation mellem DTU og MIM svarer overordnet set til aftalen

mellem DTU og FVM, dog med den undtagelse at der som udgangspunkt afholdes møde på le-

delsesgruppeniveau årligt i stedet for halvårligt. Tilsvarende udarbejder styregrupperne for hver

ydelsesaftale en årlig statusrapportering i stedet for halvårlig. Aftalen mellem MIM og DTU for-

handles med et 4-årigt sigte, lige som aftalen mellem DTU og FVM, og den overordnede ramme-

aftale mellem MIM og DTU forhandles på ledelsesgruppeniveau, mens forhandlingen af ydelses-

aftalerne tilstræbes at foregå på styregruppeniveau.

4.2.4 Den formelle samarbejdsaftale/relation mellem TRM og DTU

Samarbejdsaftalen mellem TRM og DTU består af en rammeaftale, som anviser de overordnede

rammer for myndighedsbetjeningen og samarbejdsrelationen. Dertil kommer en tillægsaftale for

perioden 2009-2015.

Rammeaftalen mellem TRM og DTU er fireårig og genforhandles årligt. I tilknytning til

aftalen holdes kvartalsmøder mellem TRM, repræsenteret af en afdelingschef og mindst en kon-

torchef og DTU, repræsenteret ved institutdirektør og viceinstitutdirektør (ansvarlig for myn-

dighedsbetjening) for DTU Transport. DTU’s koncerndirektør med ansvar for myndighedsom-

rådet deltager på et møde årligt.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

På kvartalsmøderne drøftes det løbende samarbejde, de største projekter og kommende

opgaver. Derudover drøftes, jf. et fast årshjul, bl.a. forlængelse af rammeaftaler, strategisk ud-

vikling og årsrapportering af aktiviteter knyttet til aftalen.

4.3 Aalborg Universitets fusion med Statens Byggeforskningsinstitut

4.3.1 Organisatoriske og faglige ændringer siden fusionerne

Statens Byggeforskningsinstitut blev i 2007 indfusioneret i AAU med status af hovedområde

grundet de særlige opgaver inden for forskningsbaseret myndighedsbetjening. SBi ledes af en

direktør, som er en del af AAU’s direktion. SBi har selvstændig økonomihåndtering, men indgår

af praktiske årsager i TEKNAT-fakultetets økonomi.

Med henblik på at indfri regeringens mål etablerede AAU forskningscenteret Build.aau i

2007 og opstillede siden for strategiperioden 2010–2015 en række opfølgende mål. Build.aau er

etableret som et forskningscenter uden mure, der forbinder de omkring 300 medarbejdere på

tværs af hovedområder på AAU, der arbejder med byggeriet og det byggede miljø. Som følge af et

stigende behov for at drøfte fælles forskningsansøgninger i relation til internationale og nationa-

le udbud af forskningsmidler har Build.aau i de seneste år udviklet sig til at tjene en intern funk-

tion.

For strategiperioden 2010 - 2015 er opstillet følgende mål, som skal medvirke til at indfri

fusionsmålene:

—

Uddannelsesaktiviteter udgør 10 procent af myndighedsbetjeningsområdets samlede

omsætning i 2015

—

Myndighedsbetjeningsområdet har øget sine aktiviteter svarende til væksten i de offent-

lige forskningsbevillinger.

—

Myndighedsbetjeningsområdet leverer ydelser i større omfang end i 2009.

—

Myndighedsområdets brugerbetalte formidlingsvirksomhed bidrager til finansiering af

den bagvedliggende forskning.

—

Myndighedsbetjeningsområdet på AAU rangerer som den mest attraktive arbejdsplads

blandt forskningsinstitutioner på bygge- og boligområdet.

AAU oplyser, at det bl.a. forventes, at øget aktivitet på uddannelsesområdet også kan føre til, at

myndighedsbetjeningsområdet ved periodens udløb er en mere attraktiv arbejdsplads. En øget

undervisningsaktivitet udgør en stabil indtjeningsmulighed, som på sigt kan kompensere for en

fortsat nedgang i basismidler. Uddannelsesskolerne på AAU rekvirerer uddannelsesbidrag på

tværs af universitetet, herunder fra myndighedsbetjeningsområdet. En skole på AAU er således

et fagfællesskab, som består af et eller flere studienævn med fagligt beslægtede uddannelser.

AAU oplyser, at myndighedsbetjeningsområdet har oprettet eget akademisk råd, som har

ansvar for at udvikle og vedligeholde en høj akademisk standard og herunder til opgave, at:

—

drøfte og udtale sig om myndighedsbetjeningsområdets strategiplan, centrale strategi-

ske forsknings- og uddannelsesområder, planer for videnudveksling og myndigheds-

rådgivning

—

drøfte og udtale sig om budget

—

nedsætte bedømmelsesudvalg

—

fastlægge retningslinjer til fremme af god videnskabelig praksis og for behandling af sa-

ger om videnskabelig uredelighed

—

afgive udtalelser vedrørende den fysiske udbygning

—

arbejde for diversitet og ligebehandling i forskning og undervisning

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

4.3.2 Den formelle samarbejdsaftale/relation mellem KEBMIN og AAU

AAU og KEBMIN har med virkning fra 1. januar 2012 indgået en firårig kontrakt om forsknings-

baseret myndighedsbetjening inden for det byggede miljø i perioden 2012 til 2015. Aftalen, der

erstatter en tidligere firårig aftale for årene 2008 til 2011 indebærer justeringer af blandt andet

aftalens resultatmål og prioriteringen af aftalemidlerne. Aftalen gøres desuden fremover rullen-

de, således at der hvert år lægges endnu et år til aftalens løbetid.

Aftalen udmønter det tilskud til myndighedsbetjening for KEBMIN, der er fastsat ved be-

villingen på Finanslovens § 29.28.02 svarende til 28,3 mio. kr. Midlerne forudsættes ifølge an-

mærkningerne til Finansloven anvendt til at levere grundlagsskabende forskning og tilhørende

formidling af høj kvalitet, som myndighederne og bygge- og boligsektoren kan bruge til at øge

kvaliteten og produktiviteten på bygge- og boligområdet. Midlerne skal endvidere bruges til at

yde aktuel, relevant og anvendelig rådgivning til understøttelse af den offentlige administration

og det politiske system inden for bygge- og boligområdet.

De nærmere vilkår for midlernes anvendelse er fastsat i rammeaftalen for 2012 til 2015.

Med etårige aftaler fastsættes de konkrete resultatkrav, de økonomiske rammevilkår samt det

forskningsprogram, aftalen skal omfatte. En særlig aftale for årene 2010 til 2013 fastlægger mid-

ler fra satspuljen, der er bevilget til forskning, rådgivning og formidling inden for tilgængelig-

hedsområdet. Denne bevilling er på 5,5 mio. kr. årligt, og udløber med udgangen af 2013.

4.4 Københavns Universitet (fusion i 2004)

KU medtages i tilsynet med en bemærkning, at universitetet blev sammenlagt med sektorforsk-

ningsinstitutioner i 2004, og ikke i 2007, som de øvrige universiteter.

4.4.1 Organisatoriske og faglige ændringer siden 2004

Tre år før den store indfusionering af sektorforskningsinstitutioner på universiteterne indgik

FVM, MIM og UFM i 2004 en aftale om at Fødevareøkonomisk Institut og Forskningscenter for

Skov & Landskab blev indfusioneret på KVL, som er en del af det nuværende SCIENCE, KU.

I den forbindelse blev Center for Skov & Landskab, det nuværende Det Nationale Center

for Skov, Landskab og Planlægning oprettet med bestyrelse og egne vedtægter. Bestyrelsen be-

står af repræsentanter for aftagere, interessenter, medarbejdere og studerende. I forbindelse

med en organisatorisk omlægning på Københavns Universitet fusionerede størstedelen af Det

Biovidenskabelige Fakultet med Det Naturvidenskabelige Fakultet pr. 1. januar 2012 under nav-

net Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE). Centerbestyrelsen for det tidligere

Skov & Landskab er i denne sammenhæng overgået til at være centerbestyrelse for Det Nationale

Center for Skov, Landskab og Planlægning.

I 2004 blev ligeledes Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) grundlagt. Insti-

tuttet har selvstændig vedtægt og bestyrelse. Medlemmerne af bestyrelsen repræsenterer rele-

vant ekstern forskning, brugere af forskningen med erhvervsindsigt inden for instituttets områ-

de samt instituttets medarbejdere og studerende.

4.4.2 Den formelle samarbejdsaftale/relation mellem FVM og KU

Aftalen drøftes mindst en gang halvårligt, hvor der afholdes statusmøde mellem Institut for

Fødevare- og Ressourceøkonomi og FVM’s departement samt NaturErhvervstyrelsen og Fødeva-

restyrelsen. På mødet følges der op på den årlige aftale, og senest en uge forud for de halvårlige

møder fremsender Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi en statusrapport.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

Derudover afholdes der årsmøde om forudgående kalenderårs aftale. I relation til det møde

udarbejder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi en rapport til FVM om opgavevaretagel-

se og ressourceforbrug i henhold til aftale i det forudgående kalenderår.

Derudover er der løbende kontakt mellem FVM og IFRO i relation til bestilling af opgaver

specificeret i aftalen, men også hvis nye opgaver ønskes inkluderet i stedet for andre.

I relation til aftalen afvikles der en gang årligt et fagligt informationsmøde mellem Institut

for Fødevare- og Ressourceøkonomi og FVM med henblik på udveksling af informationer om

emner af relevans for ministeriets politik. Arrangementet tjener bl.a. til inspiration for udarbej-

delsen af kommende års kontrakter.

Desuden er FVM repræsenteret i Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomis bestyrelse

(via næstformandspost).

Bestilling af en opgave foregår som udgangspunkt ved at den opgaveansvarlige i FVM tager

fat i den opgaveansvarlige hos IFRO. Med udgangspunkt i en opgavebeskrivelse løses opgaven af

IFRO og fremsendes til FVM, og i den forbindelse aftales offentliggørelsestidspunkt.

I tilfælde af at der er uklarhed omkring placeringen af en opgave, eller hvis nye opgaver

ønskes løst under aftalen, tager FVM fat i IFROs myndighedskoordinator, som kan hjælpe til

med at formidle kontakt til en relevant forsker.

4.4.3 Den formelle samarbejdsaftale/relation mellem MIM og KU

Kontrakten er den tredje resultatkontrakt med ministeriet om denne type af opgaver. I kontrak-

ten har parterne fastlagt en række faglige indsatsområder, hvor Skov & Landskab vedligeholder

og udvikler et videnberedskab, som gør det muligt at yde den ønskede forskningsbaserede myn-

dighedsbetjening til ministeriet. Den fireårige aftale ajourføres og udmøntes årligt i et kontrakt-

bilag, som nærmere præciserer årets ’leverancer’ til ministeriet. Arbejdet afrapporteres årligt i en

centerberetning fra Skov & Landskab, som behandles og godkendes i en styregruppe og i center-

bestyrelsen for Skov & Landskab.

4.5 Syddansk Universitets fusion med Statens Institut for Folkesundhed

Indtil 2007 var Statens Institut for Folkesundhed et sektorforskningsinstitut (SIF) under Mini-

steriet for Sundhed og Forebyggelse og med reformen i 2007 blev SIF fusioneret ind i Syddansk

Universitet. Da havde forinden pågået forhandlinger med forskellige universiteter, og det var

efter en dialog naturligt at fusionere SIF ind i Syddansk Universitet, da en vision om at bidrage

til general folkesundhed passede rigtig godt i forhold til universitetets og SIFs ønsker.

Selve indfusioneringsprocessen varede ganske lang tid, men vurderingen er nu, at myndig-

hedsbetjeningsområdet er ”landet” godt som et institut under det Sundhedsvidenskabelige Fa-

kultet på SDU med den ekstra opgave at udføre myndighedsbetjening på sundhedsområdet.

Myndighedsbetjeningsområdet har fået tilført fem faste stillinger (to professorater og tre lekto-

rater), ligesom der på en lang række områder er sket en normalisering herunder de økonomiske

rammer/huslejebetaling etc., så instituttet fungerer på lige fod med andre institutter på SDU.

SDU’s myndighedsbetjening baserer sig på en af instituttet udviklet strategi for området.

Strategien omhandler perioden 2012-2016, og om myndighedsbetjening hedder det i strategien

dels at området er baseret på forskning, dels at instituttet i endnu højere grad end tidligere øn-

sker at skabe synergi mellem dets samlede forsknings- og myndighedsopgaver.

Instituttet har efter aftale med fællesadministrationen på SDU valgt at organisere arbejdet

med den forskningsbaserede myndighedsbetjening hos en mindre gruppe forskere ved institut-

tet under forskningsprogrammet ”Sundhed og Sygelighed i Danmark." Dette er et valg, der har

baggrund i, at bevillingen på 12,6 mio. kr. fra SUM er forholdsvis lille sammenlignet med de

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

øvrige bevillinger, der gives til forskningsbaseret myndighedsbetjening på en række andre om-

råder.

SDU's vurdering har derfor været, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at ”sprede” bevillin-

gen på flere hænder/institutter. SDU har derimod fokuseret på at opbygge et stærkt fagligt miljø

på instituttet med en mindre kerne af medarbejdere, der beskæftiger sig med forskningsbaseret

myndighedsbetjening. En række opgaver for ministeriet løses fra dag til dag, såkaldte bered-

skabsopgaver, og disse kræver, at ministeriet har en nem om enkel indgang til universitet og

helst kender de forskere, der besvarer henvendelserne.

4.5.1 Beskrivelse af den formelle samarbejdsaftale/relation mellem SUM og SDU

I 2012 begyndte instituttet og ministeriet at arbejde med et nyt aftalegrundlag for den forsk-

ningsbaserede myndighedsbetjening. Der har igennem 2012 og 2013 været en tæt kontakt på

ledelsesniveau om skabelsen af dette aftalegrundlag. Det har også affødt, at instituttet og mini-

steriet allerede har taget initiativ til at gå i gang med forhandlingen af en ny aftale for 2014, som

forventes at kunne underskrives primo 2014. Det er således planen, at mål og resultatkrav kan

udarbejdes tidligere og med mere dialog om processen, end det har været tilfældet tidligere.

Det fremtidige aftalegrundlag vil består af:

—

Rammeaftale, der angiver rammerne for et samarbejde mellem parterne om forsk-

ningsbaseret myndighedsbetjening og beredskab indenfor en række faglige områder og

med en række definerede opgaver.

—

Mål- og resultatkrav, der nærmere beskriver de opgaver, som SDU skal løse for de 45

procent af bevillingen, der er afsat til forskningsbaseret myndighedsbetjening. Mål- og

resultatkrav indeholder en række konkrete projekter, som SDU skal gennemføre inden

for rammen af bevillingen, herunder et reserveret beløb til bl.a. beredskab.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

5. Universiteternes opfyldelse

af mål

Målene med sammenlægningerne i 2007 var mere uddannelse, større

international gennemslagskraft på forskningsområdet samt tiltrækning af

flere EU-midler, mere innovation og erhvervssamarbejde, og fortsat

kompetent myndighedsbetjening.

5.1 Mere uddannelse

Som følge af at integrationen af sektorforskningen skulle bringe flere forskningskompetencer i

spil i forhold til uddannelse, var det forventningen, at udbuddet af uddannelser og undervisnings

af høj international standard ville øges og bachelor-, kandidat- og ph.d.-produktionen styrkes.

Selvom sektorforskerne allerede underviste som led i individuelle aftaler, ville sektorforskerne

blive inddraget i undervisningen på linje med universiteternes øvrige forskere.

Hvordan det er gået med at skabe faglig synergi og inddrage ”de gamle sektorforskere” i

uddannelse og undervisning belyses gennem tre spørgsmål:

—

Hvilke tiltag er taget på universitets- og fakultetsledelsesniveau for at understøtte og

fremme inddragelse af myndighedsbetjening i undervisningen?

—

Hvor mange forskere fra myndighedsbetjeningen indgår i undervisningen?

—

Hvor mange forskere fra myndighedsbetjeningen har en vejlederrolle i forbindelse med

speciale og ph.d.-studerende?

5.1.1 Hvilke tiltag er taget på universitets- og fakultetsledelsesniveau for at under-

støtte og fremme inddragelse af myndighedsbetjening i undervisningen?

Der er generelt stor forskel på i hvilken grad og hvordan universiteterne har valgt at inddrage

ressourcer fra myndighedsbetjeningsområdet i undervisningen.

DTU har gennemført en faglig og fysisk integration af de daværende sektorforskningsinsti-

tutioner i DTU’s overordnede organisation, som har haft betydning for DTU’s samlede uddan-

nelsesportefølje: Siden 2007 er der oprettet en række nye uddannelser inden for områder, som

har sin faglige forankring i fusionsprocesserne. De tidligere sektorforskningsmedarbejdere er

blevet tilbudt undervisnings- og vejledningskurser, og der er blevet gennemført en pædagogisk

opkvalificering. DTU har side 2007 oprettet mere end ti nye uddannelser, som i 2012 tilsammen

havde mere end 300 studerende, på baggrund af myndighedsbetjeningsområdet.

På AU er der i umiddelbar forlængelse af fusionen mellem sektorforskningsinstitutionerne

blevet oprettet otte nye uddannelser, som i 2012 tilsammen havde næsten 200 studerende, som

bygger på det problemorienterede fundament, der har kendetegnet myndighedsbetjeningen.

Universitetet vil desuden ansøge om en kandidatuddannelse inden for miljøvidenskab med start

2015. Uddannelsen vil have fokus i forskningsmiljøerne og myndighedsbetjeningen ved Institut

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

for Miljøvidenskab, der udsprang af det tidligere DMU. I tillæg til de hele uddannelser afholder

forskere fra myndighedsbetjeningen kurser eller deltager som undervisere i kurser, der indgår i

andre uddannelser ved universitetet, hvor den myndighedsorienterede baggrund er relevant. De

tidligere sektorforskningsmedarbejdere er blevet tilbudt undervisnings- og vejledningskurser, og

der er blevet gennemført en pædagogisk opkvalificering.

KU har på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) indplaceret de tidligere

sektorforskere i den universitære stillingsstruktur gennem kompetenceopbygning på især det

pædagogiske og didaktiske område. Nu benyttes de fleste af de tidligere sektorforskere som un-

dervisere på de eksisterende uddannelser i Jordbrugsøkonomi og miljø- og naturressourceøko-

nomi. Instituttet har forstærket undervisning for de anvendelsesorienterede dele af uddannel-

sen, da der kan inddrages aktuelle økonomiske og politiske problemstillinger fra myndighedsar-

bejdet i undervisningen og som inspiration til bachelor- og specialeprojekter. På Institut for

Geovidenskab og Naturforvaltning har KU oprettet tre uddannelser på både bachelor og kandi-

datniveau, som tager udgangspunkt i kompetencer fra tidligere sektorforskning. Instituttet har

forstærket undervisningen i flere kurser på grundlag af kompetencer fra myndighedsbetjenin-

gen, f.eks. GIS.

AAU oplyser, at AAU har den ambition, at AAU's myndighedsbetjeningsforskere i vid ud-

strækning skal indgå i undervisning, og at der skal oprettes egentlige uddannelser med udgangs-

punkt i myndighedsbetjeningen. Uddannelse er en opgave på linje med forskning og myndig-

hedsbetjening. Medarbejdere, der ikke tidligere har arbejdet med uddannelse, er løbende tilbudt

kurser i læring og herunder problembaseret læring, den læringsmodel, der praktiseres på AAU.

AAU har taget initiativ til flere uddannelsesaktiviteter der tager udgangspunkt i myndighedsbe-

tjeningsområdet. Fire nye uddannelser er i hhv. drift og opstart inden for universitets styrkepo-

sitioner og sektorforskningens praksisnære forskning. Omfanget af undervisning udbudt med

udgangspunkt i myndighedsbetjeningsområdet skal i 2015 udgøre 10 procent af byggeforsk-

ningsinstituttets omsætning.

På SDU varetager forskere fra Statens Institut for Folkesundhed kun i begrænset omfang

undervisning i dag, men folk med erfaring med myndighedsbetjening deltager i undervisningen.

Instituttet indgår naturligt som en vigtig partner i undervisningen på bachelordelen i folkesund-

hedsvidenskab, og der arbejdes kraftigt på udviklingen af kandidatuddannelser indenfor de om-

råder, som instituttet har ekspertise i. Data fra De Nationale Sundhedsprofiler benyttes f.eks.

hyppigt i undervisningen.

5.1.2 Hvor mange forskere fra myndighedsbetjeningen indgår i undervisningen?

Der er ligeledes stor varians i andelen af forskerstaben der indgår i undervisningen. Hvilket i et

vist omfang afspejler, at der er stor forskel på volumen af myndighedsbetjeningsforskerstaben

på de forskellige områder.

DTU oplyser, at en opgørelse over de indfusionerede institutters undervisningsindsats

viser, at det i snit er ti procent

af medarbejderskaren, der er beskæftiget med undervisning. Af

disse ti procent er det over halvdelen, som både har undervisnings- og myndighedsbetjenings-

opgaver.

AU oplyser, at undervisningen ved de hele uddannelser varetages med 54 kursusansvarlige

forskere fra myndighedsbetjeningen (akademisk år 2012/2013). Der indgår 28 forskere fra

myndighedsbetjeningen i kurser under andre uddannelser, hvoraf en del er kursusansvarlige

(akademisk år 2012/2013). Samlet indgår der mere end 82 forskere i undervisningen svarende

til 21 % af de i alt 388 forsker fra myndighedsbetjeningen, der potentielt har mulighed for at

kunne indgå i undervisningen.

Varierende fra 8-20 procent.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

Ved KU’s Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi var der i 2013 162 forskere ansat,

hvoraf de 31 i løbet af 2013 har udført myndighedsbetjening under aftalen med Fødevaremini-

steriet. Af disse 31 har de 12 også indgået i undervisning i 2013, svarende til ca. 39 procent af de

forskere, som også udfører myndighedsbetjening. 2013 vurderes at være et normalt år, og talle-

ne er derfor også retningsgivende for andre år, men KU angiver, at det ikke er muligt for alle

tidligere sektorforskere at deltage i undervisningen, pga. overlap af emneområde med allerede

eksisterende kurser. På Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning er der kun en, der ikke

deltager i undervisningen af de totalt 24 tidligere sektorforskere svarende til 96 procent. De

øvrige 23 forskere deltager alle i undervisningen i større eller mindre omfang, heraf ca. halvde-

len med fuldt kursusansvar.

På AAU indgår 34 forskere hvis primære arbejdsområde er myndighedsbetjening i under-

visning udbudt på AAU, svarende til 63 procent. Antallet har været støt stigende siden fusionen,

og der indgår forskere fra alle instituttets forskningsafdelinger. I de første år efter fusionen var

det primært på AAU’s eksisterende uddannelser instituttets medarbejderes uddannelsesaktivite-

ter fandt sted. Siden er fire nye uddannelser udviklet og igangsat i samarbejde med det øvrige

AAU, mens to uddannelser er under udvikling med forventet igangsættelse i 2014. Uddannelses-

aktiviteterne forgår i alle tilfælde i samarbejde med kolleger fra andre fakulteter. Ved opbygning

af nye uddannelsestilbud er der opnået positive erfaringer med samarbejder på tværs af institut-

ter og fagmiljøer.

På SDU indgår fire forskere fra myndighedsbetjeningen i undervisning, hvilket svarer til 27

procent.

5.1.3 Hvor mange forskere fra myndighedsbetjeningen har en vejlederrolle i for-

bindelse med speciale og ph.d.-studerende?

DTU oplyser, at de medarbejdere, som både har undervisnings- og myndighedsbetjeningsopga-

ver typisk også har en vejlederfunktion for enten speciale- eller ph.d.-studerende. Der er i min-

dre omfang også sektorforskere, der ikke har undervisning, men kun en vejlederfunktion. Samlet

set betyder det, at gennemsnitligt 65 procent medarbejdere, som både har undervisnings- og

myndighedsbetjeningsopgaver har specialevejlederfunktion og 59 procent har ph.d.-

vejlederfunktion.

På AU var i 2013 178 forskere tilknyttet myndighedsbetjening, der samtidig også fungerede

som hovedvejledere og/eller medvejledere for 244 ph.d.-studerende. Den samme forsker kan

være hovedvejleder/medvejleder for flere ph.d.-studerende. Der er 109 forskere, der er hoved-

vejleder for en eller flere ph.d.-studerende svarende til 40 % af de potentielt mulige hovedvejle-

dere, idet kun professorer, lektorer og seniorforskere kan være hovedvejleder. Der er 178 forske-

re, der er hovedvejleder og/eller medvejleder for en eller flere ph.d.-studerende, svarende til 46

% af de under punkt 5 nævnte 388 forskere fra myndighedsbetjeningen, som potentielt har mu-

lighed for at kunne indgå i en vejlederrolle for en ph.d.-studerende.

Ved KU’s Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi var der i 2013 162 forskere ansat,

hvoraf de 31 i løbet af 2013 har udført myndighedsbetjening under aftalen med Fødevaremini-

steriet. Af disse 31 har de syv også indgået i vejledning i 2013, svarende til ca. 18 procent af de

forskere, som også udfører myndighedsbetjening. På Institut for Geovidenskab og Naturforvalt-

ning har 31 af 32 tidligere sektorforskere vejledt speciale- eller ph.d.-studerende, svarende til ca.

97 procent. De tidligere sektorforskere er efterspurgte som vejledere. Der er tale om både indivi-

duel og team vejledning, både inden for sektioner og på tværs af såvel sektioner som institutter.

På AAU har antallet af ansatte med myndighedsbetjeningsopgaver som også varetager en

funktion som ph.d.- vejleder været stigende. Det gælder i sagens natur især medarbejdere med

hovedvejlederstatus, som var en opgave seniorforskere ikke kunne bestride før sammenlægnin-

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

gen. 15 forskere fra myndighedsbetjeningen har en vejlederrolle i forbindelse med ph.d.-

studerende, svarende til 28 procent. Hvad angår specialestuderende, har 14 forskere for tiden en

vejlederfunktion. Enkelte forskere er gengangere, men alt i alt har knap halvdelen af instituttets

forskere vejledningsopgaver. Andelen forventes at stige. Der ansættes stadig flere ph.d.-

studerende, og omfanget af studerende på nye uddannelser inden for myndighedsbetjeningens

fagområder vil også stige.

På SDU fungerer to myndighedsbetjeningsforskere som speciale eller ph.d.-vejledere, sva-

rende til 13 procent.

5.1.4 Samlet vurdering

Universiteterne har iværksat en række tiltag, der skal bidrage til at udnytte synergieffekterne ved

indfusioneringen af sektorforskningsinstitutionerne i forhold til uddannelser og undervisning.

De fleste har som følge af fusionen oprettet indtil flere nye uddannelser enten med udgangs-

punkt i sektorforskningsområdet eller med relation hertil. Flere universiteter (DTU, AU, KU og

AAU) tilbyder pædagogisk opkvalificering af sektorforskere med henblik på at kunne varetage

undervisningsopgaver, og en stor del af sektorforskerne særligt på KU og AAU indgår konkret i

undervisningen. Også når det gælder vejlederrollen i forhold til specialestuderende og ph.d.-

studerende er sektorforskerne på universiteterne godt med, særligt på KU og DTU, hvor det er

næsten alle sektorforskere, der også varetager en vejlederfunktion.

Integrationen af sektorforskningsmiljøerne i uddannelserne er en fortløbende proces, som i

sagens natur ikke er slut syv år efter den formelle indfusionering. Selvom der er forskel på de

enkelte universiteters indsats og ambitionsniveau på dette område, så vurderes de samlet set at

være kommet godt fra start i forhold til at udnytte potentialet til både at etablere nye uddannel-

ser og inddrage en kompetent medarbejderskare i undervisnings- og vejledningsopgaver.

5.2 Større international gennemslagskraft på forskningsområdet samt tiltrækning

af flere EU-midler

Integrationen har også skullet skabe forskningssynergi, som skulle forøge universiteternes evne

til at markere sig i konkurrence om EU-forskningsmidler og opnå topplaceringer i det europæi-

ske forskningssamarbejde.

Dette belyses gennem tre spørgsmål:

—

Hvilke tiltag er taget på universitets- og fakultetsledelsesniveau for at understøtte og

fremme synergi og samarbejde mellem universitetsforskningen og myndighedsbetje-

ningen?

—

Hvor mange forskningsgrupper med deltagelse fra både universitetsforskningen og

myndighedsbetjeningen er etableret siden 2007?

—

Hjemtagning af bevillinger fordelt på relevante områder samt vurdering af myndig-

hedsbetjeningens betydning herfor?

5.2.1 Hvilke tiltag er taget på universitets- og fakultetsledelsesniveau for at under-

støtte og fremme synergi og samarbejde mellem universitetsforskningen og myn-

dighedsbetjeningen?

DTU oplyser, at der siden 2007 er gennemført målrettede organisationsændringer med henblik

på at skabe synergigevinster. Som eksempel kan nævnes en sammenlægning af Danmarks

Transportforskning med en enhed på DTU af nogenlunde tilsvarende størrelse med kompeten-

cer fra operationsanalyse- og datamodelleringsområdet, hvilket har resulteret i en styrkelse af

transportforskningen. Tilsammen dækker DTU Transport betydelig viden om transportmodelle-

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

ring, -økonomi og adfærd samt om etablering og drift af transportinfrastruktur. Dette har skabt

en afgørende forudsætning for, at Landstrafikmodellen kunne udarbejdes og at instituttet har en

ledende rolle indenfor tilsvarende modelleringsprojekter i EU.

Ligeledes i forbindelse med fusionen blev DTU Space dannet ved en integration af det tidli-

gere Danmarks Rumcenters stærke forskningsgrupper og dele af DTU Elektro’s (Ørsted-DTU)

spidskompetencer udi instrumentbyggeri, hvilket har resulteret i en markant øget gennemslags-

kraft i ESA.

DTU’s tiltag for at styrke den ”femte ingeniørretning” Bioengineering er muliggjort i kraft

af fusionen ligesom etableringen af Life Science og Bioengineering Centeret, der skal samhuse

DTU Aqua, DTU Fødevareinstituttet og DTU Veterinærinstituttet på DTU Lyngby Campus, hvor

faglig interaktion med de klassiske ingeniørdiscipliner yderligere forbedres, er et tiltag, der for-

ventes at bringe DTU i en europæisk førerposition på området.

Et område, der også har haft meget gunstige rammer for udvikling i krydsfeltet mellem det

klassiske DTU og de indfusionerede miljøer er håndtering af ’big data’, Inden for myndighedsbe-

tjening er der f.eks. tale om data, der tager afsæt i biologiske populationer, f.eks. fiskebestande

eller bakterier, og i samspil med klassiske DTU kompetencer inden for statistik og modellering

resulterer det i modelleringer for sygdomsspredning m.v. På området kan fremhæves et initiativ,

hvor DTU Fødevareinstituttet er hovedaktør sammen med internationale parter: Global Micro-

bial Identifier, som handler om at etablere et globalt system til at samle, dele, undersøge og

oversætte genomsekvensdata fra mikroorganismer med henblik på national klinisk diagnostik og

international sygdomsovervågning, og som forventes at få enorm impact på såvel myndigheds-

betjening og forskning generelt.

Med henblik på at imødekomme behovet for tværdisciplinær forskning, som blandt andet

Horizon 2020 fremhæver, har DTU derudover igangsat en række tværgående initiativer, der

både involverer de tidligere sektorforskningsenheder og klassiske DTU institutter. Initiativerne

omfatter både centerdannelser og mere ad hoc prægede samarbejder på tværs af DTU’s institut-

ter.

Med AU’s nye organisering, hvor sektorforskningsinstitutionernes forskningsbase nu er

indlejret i universitetets institutstruktur, og myndighedsbetjeningen varetages af koordinerende

nationale centre, er de organisatoriske rammer skabt ift. at indfri universitetets egen vision og

fusionens overordnede målsætning igennem mere synergi og samarbejde om forskning, uddan-

nelse og myndighedsbetjening på tværs af de fusionerede institutioner.

De nationale centre kan trække på universitetets samlede forskningsbase i forbindelse med

myndighedsbetjeningen, og forskerne har mulighed for at etablere sig i forskningssamarbejder,

der udnytter de styrker, som universitetets forskning og den tidligere sektorforskning repræsen-

terer. AU har afsat 50 mio. kr. til yderligere styrkelse af den forskning, som understøtter myn-

dighedsbetjeningen. Der er tale om 25 mio. kr. til henholdsvis DCA og DCE området til styrkelse

af den grundlæggende forskning bl.a. gennem øget forskningssamarbejde og dermed øget syner-

gi mellem den tidligere sektorforskning og universitetsforskning. I begge tilfælde styrkes det

forskningsgrundlag, der understøtter de to ministeriers fremadrettede behov samtidig med, at

forskningsmiljøernes sammenhængskraft på tværs af de tidligere grænser øges.

AU har i første omgang etableret fem nye interdisciplinære forskningscentre. Eksempelvis

vil forskningen i det nyoprettede Arktisk Center i høj grad understøtte myndighedsbetjeningen.

Forskernes kompetencer og mulighed for udvikling er afgørende for forskningens kvalitet. AU

har og vil fortsat skabe rammerne for, at endnu flere forskere og forskergrupper samarbejder på

tværs af hovedområder og fagdiscipliner. Der er stort fokus på at udnytte ekspertiser og syner-

gimuligheder mellem forskerne fra universitetsforskningen og myndighedsbetjeningen i de nye

initiativer, der fremadrettet opstår nationalt inden for INNO+ og europæisk inden for Hori-

zon2020 programmerne. Synergier og ideer af denne art skal også udnyttes i samarbejde med

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

virksomheder og erhverv, hvor de nyeste eksempler på sådanne samarbejdskonstruktioner mel-

lem erhvervslivet og universiteterne er Danish Food Cluster, Food Universe og arbejdet med

KIC-ansøgningen frem imod 2016 til FOOD4LIFE.

På KU er der taget tre større tiltag for fremme og understøtte synergien mellem universi-

tetsforskningen og myndighedsbetjeningen. For det første deltager KU i Danske Universiteters

Forum for Forskningsbaseret Myndighedsbetjening (FFM). For det andet er der i 2012 oprettet

særlige prodekan stillinger med ansvar for samarbejde med omverdenen på fakulteterne HUM,

SUND og SCIENCE. På SCIENCE er titlen Prodekan for erhvervs- og myndighedssamarbejde.

For det tredje er der som et led i KUs strategiske fokus på samarbejdet med myndigheder udar-

bejdet en selvstændig strategi for samarbejde med myndigheder og organisationer, 2012-2016.

På fakultetsniveau understøttes strategien af SCIENCEs delstrategi og handlingsplan for er-

hverv- og myndighedssamarbejde 2012-2016.

AAU har startet Build.aau med henblik på at understøtte og fremme synergi og samarbejde

mellem universitetsforskningen og myndighedsbetjeningen. Build.aau er et tværgående forsk-

ningscenter inden for byggeri og fysisk planlægning.Build.aau. I regi af buildBuild.aau er der via

ansøgningsseminarer siden fusionen startet flere stærke forskningsgrupper på tværs af universi-

tetet og siden nye forskningsbevillinger..

SDU har siden fusionen har etableret et professorat i forskningsbaseret myndighedsbetje-

ning med henblik på at sikre anerkendelse af forskningsområdet samt styrke området fagligt

såvel som organisatorisk.

5.2.2 Hvor mange forskningsgrupper med deltagelse fra både universitetsforsk-

ningen og myndighedsbetjeningen er etableret siden 2007?

DTU oplyser, at universitetet ikke kan opgøre omfanget af forskningsgrupper, der har deltagelse

fra både universitetsforskningen og myndighedsbetjeningen, idet DTU ikke skelner mellem uni-

versitetsforskning og den forskning, der ligger til grund for DTU’s myndighedsbetjening. I det

omfang, det er relevant, er der siden fusionen blevet dannet forskningsgrupper på tværs af DTU

med deltagelse fra både oprindelige og indfusionerede forskergrupper.

AU oplyser, at institutsammenlægninger, hvor medarbejdere fra den tidligere sektorforsk-

ning og universitetsforskere er bragt sammen i et institut, i sig selv har bidraget til mere synergi.

Sammenlægning af relaterede områder har styrket de pågældende forskergrupper, hvilket har

været til gavn for myndighedsbetjeningen. Med AU’s interdisciplinære centre er det hensigten at

bygge bro mellem forskningsmiljøer og kompetencer med henblik på at etablere et videngrund-

lag for at imødegå samfundsmæssige/globale udfordringer. Hermed muliggøres fremtidig myn-

dighedsunderstøttelse i nationale og internationale sammenhænge.

Der sker en stadig øget samordning i myndighedsrådgivning gennem et udvidet samarbej-

de og koordinering mellem DCA og DCE, fx inden for samfundsøkonomisk konsekvensanalyse af

nye regulatoriske tiltag o. lign. i form af bl.a. samfundsmæssige vurderinger, cost-

benefitanalyser mv. Det gælder bl.a. arbejdet for Natur- og Landbrugskommissionen, hvor DCA

og DCE i fællesskab har udarbejdet en række vigtige faglige udredninger og analyser, som Kom-

missionen har inddraget i sit arbejde.

På KU’s Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi er myndighedsområdet fuldt integre-

ret på instituttet forstået på den måde, at alle instituttets sektioner har medarbejdere, der udfø-

rer forskning, undervisning, myndighedsbetjening og formidling. Sektionerne er opdelt efter de

tematiske emner, som instituttet arbejder med, og der er samarbejde mellem medarbejderne

inden for alle opgaveområder.

Instituttets mantra er, uanset om der udføres undervisning eller myndighedsbetjening, at

det hele starter med ca. 50 procents forskningstid, og at den forskning helst skal foregå i samar-

bejder på tværs af sektion, af instituttet eller på tværs af fag og videnskabelige discipliner. Myn-

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

dighedsbetjeningsforskerne er fordelt på to institutter, og der er ved centret etableret i alt 17

forskningsgrupper. Langt størstedelen af forskningsgrupperne har begge profiler repræsenteret.

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi har fire forskningsgrupper, hvoraf samtlige har

begge profiler repræsenteret, og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning har 20 forsk-

ningsgrupper, hvoraf 12 har begge profiler repræsenteret. På Institut for Geovidenskab og Na-

turforvaltning er en stor del af myndighedsbetjeningsforskerne ansat efter fusionen i 2004, og

mange af de nye, unge medarbejdere arbejder med myndighedsbetjening. De superviseres af den

mest egnede seniorforsker.

AAU oplyser, at myndighedsforskerne indgår i stadig flere samarbejder med forskere fra

AAU og indgår som følge heraf i flere forskningsprojektgrupper. En egentlig etablering af fysisk

tæt knyttede forskningsgrupper er ikke etableret.

SDU oplyser, at en afgrænset gruppe (ca. 15 personer) på SDU løser de fleste af opgaverne

inden for forskningsbaseret myndighedsbetjening. Undergrupper afsættes til hver enkelt opgave.

Alle personer i gruppen skal i princippet kunne bedrive universitetsforskning og kunne undervi-

se. SDU har ikke opgørelser over, hvor mange forskningsgrupper med deltagelse fra både uni-

versitetsforskningen og myndighedsbetjeningen, der er etableret siden 2007.

5.2.3 Hjemtagning af bevillinger fordelt på relevante områder samt vurdering af

myndighedsbetjeningens betydning herfor?

DTU oplyser, at universitetet i perioden 2008-2013 har koncentreret sig om fusionsprocessen og

på integrationen af sektorforskningen i universitetets virke. Fokus har nationalt været på skabel-

sen af samarbejdsrelationer og -former og levering af myndighedsbetjening af højeste faglige

kvalitet. Den nye strategiperiode vil sætte øget fokus på det internationale område, herunder

hjemtag af bevillinger nationalt og internationalt.

DTU fremfører, at det er ufuldstændigt at benytte hjemtag fra EU som indikator for fusio-

nens succes, da mulighederne herfor afhænger af EU’s prioritering af indsatsområder. Eksem-

pelvis er en væsentlig forklaring på faldet af hjemtagningen af internationale bevillinger på føde-

vareområdet, at meget store EU programmer er udløbet uden at de er blevet fulgt op af tilsva-

rende ordninger. Endvidere indskrænker EU’s omlægning af forskningsmidler, hvor forsknings-

programmer i stigende grad målrettes, mulighederne for at opnå bevillinger for forskningsom-

råder, der ikke ligger indenfor programrammerne.

Hjemtagning af midler inden for relevante områder på DTU, har udviklet sig således, at

DTU Space har øget hjemtagningen af internationale bevillinger markant. Samlet set har fusio-

nerne dog ikke givet anledning til øget hjemtagning af eksterne midler.

Med henblik på at byde ind i EU’s forskningsprogrammer er DTU gået i tæt dialog med KU

og AU om en aftale omkring KIC på fødevareområdet. AU deltager i et strategisk, europæisk

netværk, Partnership for European Environmental Research (PEER).

AU understreger, at gearingen af FL-bevillingen for alle fagområder er væsentlig, idet op-

retholdelsen af forskningsmiljøer med kritisk masse samt fortsat international videnskabelig

publicering kræver en vis økonomisk volumen. Gearingen udgør således ca. 150 procent af fi-

nanslovsbevillingen, og denne andel har været stigende over de senere år. Gearingen kommer

især gennem eksterne bevillinger fra EU forskning og dansk strategisk forskning, men også fra

ministerier og EU’s generaldirektorater. Rammeaftaler, som er fagligt brede, indebærer, at AU

kan drage fordel af muligheder for at søge eksterne bevillinger, hvilket igen kan medvirke til at

sikre behovet for gearing, mens kombinationen af rammeaftaler, som dækker et begrænset fag-

område og færre eksterne udbud kan medføre, at mindre forskningsmiljøer på sigt bliver udfor-

drede på deres forskningsbasering. Indtægtsgrundlaget over tid har været varierende både pga.

ændringer i myndighedsbetjeningsbevillinger og ændringer i det øvrige indtægtsgrundlag. Sam-

let set har fusionerne dog ikke givet anledning til øget hjemtagning af eksterne midler.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

KU oplyser, at på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi er myndighedsbetjeningen

fuldt integreret i instituttets virksomhed og kan som sådan ikke adskilles fra den almindelige

drift, med undtagelse af de konkrete beløb nævnt i aftalen. Instituttets profil er sektorrettet og

anvendelsesorienteret, og samtlige aktiviteter falder således inden for fødevare-, natur- og mil-

jøområdet. Den samlede omsætning er på lige godt kr. 100 mio. kr. hvoraf de 8,8 mio. kr. kom-

mer fra FVM og de 50 mio. kr. kommer fra eksterne kilder som f.eks. forskningsråd, EU, private

fonde mm. Alle midler er i princippet med til at vedligeholde og opbygge kompetencer på de

områder ministerierne og dermed FVM kan trække på. Myndighedsbetjeningen spiller en stor

rolle med hensyn til at hjemtage midler fra diverse kilder. På Institut for Geovidenskab og Na-

turforvaltning anvendes midlerne fra resultatkontrakten med MIM til at indhente yderligere

midler, således at det samlede bruttobudget for de aktiviteter, der er knyttet til emneområderne i

2012 udgjorde 82,7 mio. kr. (inkl. gearing). Myndighedsbetjeningen bidrager til at sikre en lø-

bende indsigt i udvikling og afklaring af videnbehov, hvorfor der søges midler hertil.

KU angiver, at det umiddelbart er svært at vurdere, om myndighedsbetjeningen i sig selv

giver mulighed for øget gearing.

AAU konstaterer, at indfusioneringen på en række områder har givet AAU øgede bevillin-

ger fra eksterne parter på flere emneområder inden for byggeriet og det byggede miljø. Det gæl-

der både bevillinger fra forskningsråd og fra andre mere sektorrelaterede fonde.

Tabel 2

Hjemtagning af bevillinger fra EU, SBI-AAU (mio. kr.), 2007-2012

2007

EU-bevillinger

Indeks 100

1,2

100

2008

2,3

198

2009

0,9

2010

2,4

210

2011

3,3

288

2012

3,8

330

Kilde: AAU

Det fremgår af tabellen ovenfor, at myndighedsbetjeningsområdets hjemtagning af EU-midler i

perioden 2007-2012 samlet har forøget hjemtaget med 330 procent.

SDU oplyser, at universitetets myndighedsbetjeningsforskere har hjemtaget samlet 0,8

mio. kr. i EU-bevillinger. SDU anfører ikke over hvilken periode bevillingerne er hjemtaget.

5.2.4 Samlet vurdering

Når det gælder større international gennemslagskraft på forskningsområdet, herunder bedre

mulighed for hjemtagning af eksempelvis EU-midler varierer universiteternes succesrate.

Manglende ensartethed i data gør det vanskeligt at sige meget om udviklingen, f.eks. oplyser

DTU om EU-finansiering, mens AU oplyser om ekstern finansiering.

Det er klart, at det kan være vanskeligt at måle dette punkt særligt præcist, idet forskellige

andre faktorer kan have en meget betydende rolle for universiteternes position på dette område.

Det er f.eks. ikke så vanskeligt at måle andelen af EU-midler og om den er steget eller faldet over

de senere år, men en række andre faktorer end blot sammenlægningen med sektorforskningsin-

stitutioner har en betydning herfor, og derfor kan en stigende eller faldende andel ikke nødven-

digvis ses som udtryk for en succesfuld eller manglende integration.

Når det er sagt, så har særligt DTU og AU gjort en markant indsats for at integrere sektor-

forskningen i de på det tidspunkt eksisterende faglige miljøer. De to universiteter, som efter

fusionerne varetager op mod 90 procent af den samlede myndighedsbetjening målt i kroner og

ører, har gennemført målrettede organisationsændringer med henblik på netop at udnytte sy-

nergien de faglige miljøer imellem. Helt nye institutter har set dagens lys og på AU har man

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

etableret koordinerende nationale centre, som er indgangen til myndighedsbetjeningsforsknin-

gen for såvel myndigheder som erhverv. Men også på KU, som kun varetager en mindre andel af

den samlede myndighedsbetjening, er der foretaget organisationsændringer og fysiske tilpasnin-

ger på institutniveau.

KU har søgt at skabe et forskningssamarbejde mellem myndighedsbetjeningsområdet og

det øvrige universitetsforskningsområde, konkret gennem KU’s strategi for myndighedsbetje-

ningsområdet. På det foreliggende grundlag er det ikke tydeligt, at AAU og SDU har gennemført

egentlige strukturelle ændringer rettet mod at fremme integrationen og forskningssamarbejdet

mellem de to områder.

5.3 Mere innovation og erhvervssamarbejde

Sektorforskningen skulle befrugte universiteterne med deres erfaringer om samarbejde med

aftagere og brugere. Sektorforskningen var vant til at arbejde med konkrete problemstillinger og

integrationen mellem sektorforskningsinstitutioner og universiteter skulle bl.a. afstedkomme et

styrket samarbejde mellem universiteter og eksterne samarbejdspartnere herunder offentlige

myndigheder og erhvervsliv.

Dette belyses gennem fire spørgsmål:

—

Hvilken praksis har universitetet etableret for karriereveje på tværs af myndighedsbe-

tjening, universitetsforskning, videnspredning og undervisning?

—

Hvor mange medarbejdere har sidste år rokereret mellem universitetsforskning og

forskningsbaseret myndighedsbetjening?

—

Rekrutteres der specielt efter myndighedsbetjenings-/forskningspersoner eller efter

åbne profiler, der kan gå på tværs imellem de to områder?

—

Hvordan har universitetet på ledelsesniveau skabt fysisk, organisationel og faglig inte-

gration mellem myndighedsbetjeningen og universitets øvrige virksomhed?

5.3.1 Hvilken praksis har universitetet etableret for karriereveje på tværs af myn-

dighedsbetjening, universitetsforskning, videnspredning og undervisning?

DTU oplyser, at drøftelse af karrieremuligheder er en integreret del af alle medarbejderes udvik-

lingssamtaler. I forbindelse med de årlige medarbejderudviklingssamtaler drøftes således den

enkelte videnskabelige medarbejders arbejdsfordeling mellem kerneområderne forskning, un-

dervisning, myndighedsbetjening og innovation, og hvordan det sikres, at medarbejderen fortsat

udvikler sig inden for de fire kerneområder.

I DTU’s lønstruktur er der i kriterierne for at opnå løntillæg krav til performance, herunder

forventninger til at sammentænke undervisning, forskning, myndighedsbetjening og innovation.

Dertil kommer forventninger til at yde en indsats i forbindelse med at tiltrække eksterne midler

(funding).

Det fremgår af DTU’s karriereveje, at der kan skiftes mellem undervisning/forskning og

forskning/myndighedsbetjening. For hver stillingstype er der tilknyttet beskrivelse af kriterier

og kompetencer på forskellige niveauer inden for hvert af de fire kerneområder. Hertil er knyttet

kvalifikationstillæg, som afspejler kompetenceniveauet

DTU har siden fusionen arbejdet med etablering af en mere formel karrierevej for forskere

i myndighedsbetjeningen, herunder professorniveau, for også i fremtiden at kunne tiltrække

kompetencer, der er i stand til at frembringe relevant viden og formidle denne til myndigheder-

ne. Imidlertid foreskriver den officielle stillingsstruktur, at hovedopgaverne på professorniveau-

et er forskning (herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling) og forskningsba-

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

seret undervisning (med tilhørende eksamensforpligtelser). Hertil kan komme opgaver som

forskningsbaseret myndighedsbetjening; samarbejde med virksomheder, varetagelse af forsk-

ningsledelse; vejledning og supervision af adjunkter og forskere samt fagligt bedømmelsesarbej-

de m.fl.

Kravet om at alle professorer skal undervise begrænser muligheden for, at man kan fordy-

be sig og dygtigøre sig på andre områder end undervisning, f.eks. myndighedsbetjening. DTU

ønsker at sikre, at alle kerneområder mestres på højeste kompetenceniveau, og mener i forlæn-

gelse heraf, at den videnskabelige stillingsstruktur for universiteter skal give mulighed for, at

man også på professorniveau kan stille krav om, at myndighedsbetjening indgår som en hoved-

opgave i stillingen.

Generelt er det vigtigt, at stillingsstrukturen ikke er begrænsende i forhold til, at det enkel-

te universitet kan sikre, at der opbygges kompetencer på højeste niveau inden for alle universite-

tets kerneområder, dvs. forskning, undervisning, innovation og ikke mindst myndighedsbetje-

ning.

På AU er fremragende forskning udgangspunktet for ansættelse, og der stilles for alle

VIP’er, som er engagerede i myndighedsbetjening, universitetsforskning, videnspredning og

undervisning, de samme høje krav til forskningsaktiviteter og resultater.

Udfordringerne i forhold til tydelige karriereveje er væsentlige på Science and Technology,

fordi en række institutioner med forskellige rammebetingelser og kulturer blev bragt sammen.

Med henblik på at sikre mere sammenlignelige vilkår for videnskabeligt ansatte er det besluttet

at gennemføre en række tiltag, som vil føre til ændret praksis på udvalgte områder. En del af

tiltagene er allerede under implementering, og de øvrige vil blive implementeret efter aftale med

institutterne og øvrige relevante parter:

—

der er etableret en tenure track-model på ST for særligt talentfulde, yngre videnskabeli-

ge medarbejdere,

—

der er fastsat klare kriterier for ansættelser i varige VIP-stillinger (professor, lektor, se-

niorforsker og seniorrådgiver),

—

seniorrådgiverstillinger fastholdes med det formål at sikre karriereveje for VIP med ho-

vedopgaver inden for myndighedsrådgivning,

—

alle medarbejdere i adjunkt- og forskerstillinger sikres passende forskningstid til at kva-

lificere sig til varige stillinger.

—

alle seniorforskere, lektorer og professorer skal sikres sammenhængende tid til selv-

valgte forskningsprojekter. Høj sikkerhed i ansættelsen skal tilvejebringes gennem en

passende ratio mellem fastansatte og temporært ansatte videnskabelige medarbejdere

på institutterne.

KU har ikke anlagt en generel praksis på vedr. karriereveje. Det er op til de involverede institut-

ter. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi har haft fokus på at rokere medarbejderne over

i den universitære stillingsstruktur ved hjælp af kompetenceopbygning. Derudover løser alle

instituttets fire sektioner opgaver inden for forskning, undervisning, myndighedsbetjening og

formidling. Ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning forhandles der lige nu med Insti-

tut for Naturfagenes Didaktik og med fakultetsledelsen om at få anerkendt et mindre omfattende

kursus i universitetspædagogik for undervisningserfarne sektorforskere. Derudover drøftes mu-

ligheden for oprettelsen af professorater inden for forskningsbaseret myndighedsbetjening med

fakultetsledelsen.

AAU ansætter fortsat forskere og seniorforskere, idet instituttets opgaver fortsat primært

udspringer af myndighedsbetjeningsopgaven. Efter fusionen bliver nu lagt vægt på undervis-

ningserfaring mv. Det gælder generelt, men især i de tilfælde, hvor stillingen også indebærer

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

væsentlige undervisningselementer. Der er ikke iværksat særlige tiltag for at etablere karriereve-

je på tværs af opgaveområderne.

SDU har siden fusionen etableret et professorat i forskningsbaseret myndighedsbetjening

med henblik på at sikre anerkendelse af forskningsområdet samt styrke området fagligt såvel

som organisatorisk. SDU angiver ikke yderligere initiativer rettet mod karriereveje på tværs af

universitetets opgaver.

5.3.2 Hvor mange medarbejdere har sidste år rokereret mellem universitetsforsk-

ning og forskningsbaseret myndighedsbetjening?

DTU udarbejder ikke oversigter over medarbejderes rokeringer mellem universitetsforskning og

forskningsbaseret myndighedsbetjening, idet universitetet med organisationsændringerne siden

fusionen tilstræber at områderne er integreret.

AU oplyser, at der ikke længere er en opdeling mellem forskere, der arbejder med universi-

tetsforskning og forskningsbaseret myndighedsbetjening. I myndighedsbetjeningen trækkes der

bredt på universitetets forskning. Det er afgørende, at den forskningsbaserede myndighedsbe-

tjening forbliver at være forskningsbaseret på allerhøjeste niveau. Opgaveløsningen ift. myndig-

hedsbetjeningen placeres således, hvor de relevante kompetencer forefindes. AU anser det som

en vigtig pointe, at seniorrådgivere og andre, der bidrager til myndighedsrådgivningen, indgår i

forskergrupper, hvilket giver dem adgang til samarbejdspartnere og den nyeste, banebrydende

forskning på relevante områder.

Det samme gælder for KU’s Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, hvor der ikke er

tale om rokering. Det drejer sig grundlæggende om, at de rigtige medarbejdere med de rigtige

kompetencer bringes i spil i forbindelse med de konkrete opgaveløsninger. Instituttets lekto-

rer/seniorforskere og professorer er i princippet ansat til at kunne løse de opgaver, som institut-

tet løbende håndterer. Ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning er der heller ikke tale

om egentlig rokering. Her er det skønsmæssigt 80 procent af de fastansatte, der arbejder med

begge opgaver, mens ingen tidligere sektorforsker udelukkende arbejder med myndighedsbetje-

ning. Størstedelen af medarbejderne yder et bredt bidrag til løsning af universitetets opgaver,

ligesom forskere, der stammer fra universitetet, bidrager til myndighedsbetjening. Der holdes

regnskabsmæssigt rede på, hvilke projekter der tilgodeser myndighedernes behov.

AAU oplyser, at medarbejdere i flere tilfælde har skiftet arbejdsenhed i en aftalt periode

gennem ’udlån’ i forbindelse med særlige opgaver og forskningsprojekter. Flere ph.d.-

studerende har efter opnåelse af ph.d. -graden på én del af AAU, herunder SBi, søgt og opnået en

forskerstilling på en anden del af AAU. AAU oplyser, at der har ikke fundet egentlige rokeringer

sted, hvor medarbejdere har skiftet ansættelsesenhed.

SDU oplyser, at der ikke er rokeret medarbejdere mellem opgaveområderne sidste år.

5.3.3 Rekrutteres der specielt efter myndighedsbetjenings-/forskningspersoner

eller efter åbne profiler, der kan gå på tværs imellem de to områder?

På DTU rekrutteres der efter profiler, der går på tværs imellem de to områder. I forbindelse med

annoncering af stillingsvarianterne forsker, seniorforsker samt professor MSA har DTU stilling-

skabeloner på hvert niveau, hvor det er et krav, at der fremgår, at ”ved vurderingen af ansøgeren

lægges der vægt på: videnskabelig produktion og forskningspotentiale samt evnen til at kommu-

nikere på alle niveauer såsom videnskabelig rådgivning til offentlige instanser.” Dette er obliga-

torisk i hvert stillingsopslag inden for disse kategorier og ikke noget der kan fraviges. Spørgsmå-

let om forskning og myndighedsbetjening fremgår desuden af en checkliste, der udsendes til

deltagerne i et bedømmelsesudvalg, hvor de bliver bedt om at vurdere hver enkelt kandidat på

baggrund af deres kvalifikationer inden for såvel forskning som myndighedsbetjening.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

AU oplyser, at universitetet har udarbejdet en række kriterier ved varige ansættelser. For-

målet er at sikre transparens, fælles, internationale kvalitetsstandarder og klarere karrierevej-

ledning for forskere på Science and Technology. Kriterierne har også det formål at sikre aner-

kendelse af både rådgivning, undervisning og forskning ved at stille samme høje krav i forsk-

ningsniveau og henholdsvis rådgivning og undervisning til rekrutterede medarbejderes erfarin-

ger og kompetencer inden for de to arbejdsområder. Kriterierne er gældende for professorer,

lektorer, seniorforskere og seniorrådgivere. Desuden vil kriterierne også blive anvendt fremad-

rettet i både MUS og karrierevejlednings øjemed. Kriterierne er vejledende, da en bedømmelse

forud for ansættelse altid vil bero på en helhedsvurdering af kandidaten. Endelig vil kriterierne

alene blive anvendt fremadrettet, det vil sige ved besættelse af nye stillinger fra 1. september

2013. Stillingskategorierne lektor og seniorforsker er bevaret for de forskere, der fortrinsvis

varetager undervisning henholdsvis myndighedsbetjening, men med fælles faglige niveau for

den forskning, som understøtter henholdsvis uddannelse og myndighedsbetjeningen.

KU oplyser, at den overordnede politik på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi er,

at der rekrutteres på tværs. Det udelukker dog ikke, at der i helt specielle tilfælde vil rekrutteres

medarbejdere til primært myndighedsbetjening. Dette vil så foregå gennem brugen af stillings-

betegnelsen Seniorrådgiver. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rekrutterer også efter

profiler, der kan indgå i universitetets samlede opgaver – forskning, undervisning, formidling og

myndighedsbetjening. Der rekrutteres overvejende profiler, der har erfaring med eller evner for

at arbejde på tværs af de forskellige opgavetyper. I praksis er der ikke et modsætningsforhold

mellem myndighedsbetjenings-/forskningspersoner.

AAU oplyser, at der ansættes forskere og seniorforskere, idet instituttets opgave primært

udspringer af myndighedsbetjeningsopgaven. Efter fusionen bliver nu lagt vægt på undervis-

ningserfaring mv. Det gælder generelt, men især i de tilfælde, hvor stillingen også indebærer

væsentlige undervisningselementer

SDU søger specifikt personer, som skal varetage myndighedsbetjeningsopgaver

5.3.4 Hvordan har universitetet på ledelsesniveau skabt fysisk, organisatorisk og

faglig integration mellem myndighedsbetjeningen og universitets øvrige virksom-

hed?

DTU henviser til afsnit 4.2.1 og 5.2.1.

AU oplyser, at etableringen af Science and Technology medførte en reduktion af antallet af

institutter fra 24 til 12. Det var en fagligt begrundet fusion, som har givet større institutter med

både bredere og dybere kompetencer. Mange medarbejdere og aktiviteter er blevet eller vil blive

fysisk omplacerede som følge af den faglige udviklingsproces. Hvor myndighedsbetjeningen og

universitetets øvrige virksomhed tidligere var adskilt i selvstændige enheder, fremstår universi-

tet i dag som fagligt og - i højere grad end tidligere - også som fysisk integreret. Den fysiske sam-

lokalisering forventes øget fremover, idet der bygges nye faciliteter, som muliggør fysisk integra-

tion af tidligere adskilte fagmiljøer.

På AU varetages den strategiske udvikling af myndighedsbetjeningen i et samarbejde mel-

lem prorektor, det ”tværgående bånd for videnudveksling” og hovedområdet. Det tværgående

bånd for videnudveksling består af de fire prodekaner med ansvar for videnudveksling på deres

respektive hovedområder samt den dekan, som er ansvarlig for båndet. Myndighedsbetjeningen

tænkes i båndet sammen med den generelle videnudveksling med samfundet og muliggør stra-

tegiske drøftelser og prioriteringer på tværs af universitetet. På fakultetsniveau på Science and

Technology består den samlede Fakultetsledelse foruden dekan, prodekaner, institutledere også

af de tre direktører for henholdsvis ASE, DCE og DCA, og der afholdes fakultetsledelsesmøder

hver anden uge. Disse møder har til formål at sikre koordination og gensidig orientering. Endelig

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

varetager prodekanen for videnudveksling på ST på vegne af dekanen i samarbejde med de to

direktører for DCE og DCA det daglige arbejde med myndighedsbetjening.

KU oplyser, at de fleste forskergrupper har både tidl. sektorforskere og oprindelige univer-

sitetsforskere, og ved at alle bidrager efter evne til at løse den samlede opgaveportefølje. På le-

delsesniveau har man på SCIENCE valgt at oprette en enhed i fakultetssekretariatet med ansvar

for erhvervs - og myndighedssamarbejde.

AAU oplyser, at SBi’s direktør sidder i AAU’s direktion, hvilket sikrer en central samord-

ning på tværs af universitetets hovedområder vedr. myndighedsområdet og universitets øvrige

virksomhed. Direktøren og SBi’s øvrige ledelse har tillige et tæt samarbejde med TEKNAT-

fakultetet vedrørende udvikling af forskningsfaglige strategier og samarbejder omkring deres

realisering. Her sker koordinationen og organisering af samarbejder ved deltagelse i institutle-

derkredsens periodiske møder og seminarer. I regi af Build.aau mødes AAU’s mange forskere på

dette felt periodisk til faglige arrangementer og ansøgningsseminarer. Hvad angår uddannelses-

tiltag, er den faglige integration sikret gennem AAU’s skolernes koordination af og ansvar for

afvikling af kursus- og seminaraktiviteter på tværs af institutter og fakulteter. Med hensyn til

fysisk integration valgte AAU i 2012 at samle sine aktiviteter i Københavnsområdet i Sydhavnen,

og SBi flyttede i december 2012 fra Hørsholm til Sydhavnen. De første erfaringer med samlokali-

seringen er unge, men meget positive. Et øget niveau af samarbejder mellem enhederne på AAU

er et markant resultat.

SDU henviser til tidligere input.

5.3.5 Samlet vurdering

En del af synergien ved at inddrage sektorforskningens tradition for tæt erhvervskontakt ligger i

et styrket samarbejde mellem universiteter, myndigheder og erhvervsliv. Forudsætningen herfor

er en blanding af kompetencerne, og det handler bl.a. om organisation og personalepolitik.

Flere universiteter angiver, at de i praksis ikke rekrutterer særskilt efter en ”myndigheds-

forsker” eller en ”almindelige” forsker. Forskerstillinger er generiske, og den faglige profil der

søges efter kan variere. Alle ansatte skal i princippet kunne varetage såvel undervisning som

forskning og myndighedsbetjening. Der kan dog være udfordringer i forhold til at sikre karriere-

veje, herunder professorater for de forskere der primært specialiserer sig inden for sektorforsk-

ningen, og hvor eksempelvis publiceringskravene ikke nødvendigvis er så nemme at honorere.

Flere universiteter (SDU, AAU og DTU) har søgt at finde en løsning herpå.

På DTU, AU og KU sker der ingen rokeringer mellem sektorforskere og almindelige forske-

re idet begge grupper allerede er fuldt integreret i nye strukturer.

På det organisatoriske plan er der forskelle mellem de enkelte universiteter i forhold til

hvordan man har grebet det an. På DTU er der dels oprettet en koncerndirektørstilling med

ansvar for relationer til erhverv og myndigheder, dels opbygget en stabsfunktion med ansvar for

ramme- og kontraktstyring af myndighedsbetjeningsopgaven på DTU. På KU er der etableret en

række prodekaner for samarbejde med omverden og på Science en enhed med ansvar for er-

hverv og myndighedsbetjening. På AU er det dekanen for Science and Technology, der har det

overordnede ansvar for den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Prodekanen for videnud-

veksling ved Science and Technology er ansvarlig for den strategiske udvikling af myndighedsbe-

tjeningen og erhvervssamarbejdet, mens direktørerne for de to nationale centre er ansvarlige for

det daglige arbejde med myndighedsbetjeningen.

På DTU, AU og KU er der tale om fuld fysisk integration. I forhold til det oplyste har SDU

ingen planer om fysisk integration med universitetets øvrige aktiviteter. På AAU er der tale om

en delvis fysisk integration idet SBi er flyttet til AAU i Sydhavnen.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

Det er samlet vurderingen, at særligt DTU og AU har gennemført tiltag og initiativer rettet

mod at skabe en positiv afsmitning til universitetets øvrige virksomhed af myndighedsbetjenin-

gens tætte kontakt til samfundet, og derved søgt at skabe mere innovation og erhvervssamarbej-

de.

5.4 Fortsat kompetent myndighedsbetjening

Dette mål fokuserede på, at integrationen af sektorforskningen i universiteterne vil kunne bidra-

ge til, at myndighedsbetjeningen styrkes. Det var forventningen, at en bredere faglig basis at

trække på, vil være til gavn for minister og folketing ved en bedre forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening.

Dette tema belyses gennem tre spørgsmål rettet mod fagministerierne:

—

Hvordan har den interne proces i ministerierne for behovsafklaring, formulering, be-

stilling, dialog, modtagelse og brug af forskningsbaseret myndighedsbetjening ændret

sig siden fusionerne?

—

Hvilke incitamenter sætter fagministerierne op for universiteterne, for at sikre den

bedst mulige myndighedsbetjening nu og fremadrettet?

—

Er kvaliteten af myndighedsbetjening bedre eller dårligere siden sammenlægningerne?

5.4.1 Hvordan har den interne proces i ministerierne for behovsafklaring, formu-

lering, bestilling, dialog, modtagelse og brug af forskningsbaseret myndighedsbe-

tjening ændret sig siden fusionerne?

FVM oplyser for alle sine aftaler,

at den interne proces er blevet mere formaliseret og strukture-

ret, hvilket har givet en bedre koordinering af og et større overblik over aktiviteterne. Forhold

som kommer til udtryk i mødefrekvens i chefstyregrupper og underliggende grupper i forhold til

aftalen med DTU. Dog bemærker FVM, at den nære kontakt mellem rekvirent og forsker har i

nogle tilfælde været sværere at fastholde.

MIM angiver for sin aftale med AU,

at samarbejdet er ændret betydeligt efter fusionerne,

idet sektorforskningen ikke længere er en del af MIMs organisation og MIM er ikke længere

eneste kunde for sektorforskningen. Det betyder, at der er behov for en tættere og mere formel

dialog med AU om, hvilke behov for forskningsbaseret myndighedsrådgivning MIM har. Samar-

bejdet er nu kendetegnet ved et virksomhed-kunde forhold, hvor der er et større behov for for-

melle aftaler omkring myndighedsrådgivningen. Det betyder større administration og styring

hos MIM med henblik på at få de rigtige leverancer. Det har bl.a. betydet, at der er udviklet

egentlige bestillingsblanketter, som skal udfyldes i forbindelse med at MIM skal have løst kon-

krete opgaver. Da AU ikke er en del af MIM og derfor heller ikke indgår i ledelsen, er der behov

for flere strategiske møder, hvor MIM udstikker retning og prioriteringer for AU’s forskningsba-

serede myndighedsbetjening.

MIM angiver for sin aftale med KU,

at behovsafklaring og dialog mellem ministeriet og

KU er blevet lagt i mere faste rammer. Der er udarbejdet et fast ’årshjul’ for dialogmøder og

fastlæggelse af forskningsemner for de(t) kommende år. Relevante chefer og nøglemedarbejdere

fra MIM møder ved disse dialogmøder forskningschefer fra KU og udveksler ideer og synspunk-

ter. MIM opridser aktuelle og kommende naturpolitiske vigtige emner, og KU orienterer om nye

forskningsideer og resultater. KU har en række rådgivende udvalg knyttet til de enkelte forsk-

ningsafdelinger. MIM er velrepræsenteret i disse udvalg, hvilket er med til at sikre den løbende

dialog. Der er blevet mere præcis dialog om hvorvidt konkrete opgaver kan løses inden for kon-

takten om myndighedsbetjening. Det kan i perioder med mange opgaver være svært for KU at

levere alle opgaver inden for den aftale tidsramme.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

MIM angiver for sin aftale med DTU

om geodæsi og kortlægning, at DTU for nogle år

siden har etableret en koncerndirektørstilling med ansvar for myndighedsbetjening, hvilket har

haft væsentlig betydning for MIMs indgåelse af aftaler med DTU, herunder for fastholdelse af

kvalitet og omfang af myndighedsbetjeningen. Det har i flere tilfælde vist sig gavnligt at kunne

løfte en problemstilling til direktionsniveau. Der arbejdes i øjeblikket på en hjemtagning af en

opgave, der i sin tid blev overført til DTU, men hjemtagningen kompliceres af det forhold, at

aftalen med DTU ikke er en faktureret ydelse, men at der i forbindelse med udskillelsen af geo-

dæsisektorforskningen fra UFM til DTU foregik bevillingsoverførsel fra UFM til DTU, mens

ansvaret ligger hos MIM.

For sin aftale med DTU om kemikalier, GMO og QSAR angiver MIM, at det daglige samar-

bejde med DTU stort set er uforandret med fokus på uformelt samarbejde og sikring af vidende-

ling og fleksibilitet. Det formelle samarbejde er blevet mere administrativt tungt med formalise-

rede genforhandlings- og statusmøder på departements og direktionsniveau. Der er dermed

kommet mere bureaukrati og flere ledelseslag ind over aftalen. Der har siden 2006 været særlig

fokus på målrettet opgavebestilling fra MIMs side, ligesom der er arbejdet målrettet på at syste-

matisere bestillinger på myndighedsbetjeningsopgaver for herved at sikre styring af opgavevare-

tagelsen på DTU. Som led i kvalitetssikringen kan et svar fra en medarbejder først betragtes som

en endelig besvarelse fra DTU, når besvarelsen også er sendt til afdelingspostkassen i MIM. DTU

har opbygget en unik faglig kompetence og er internationalt anerkendt på flere områder, der er

højt prioriteret i MIM. DTU har på området et solidt internationalt fagligt netværk og er stærkt

funderet i både amerikanske, europæiske og danske myndigheders arbejdsmetoder og regule-

ringsrelevante krav. DTU’s rådgivning på området er således afgørende for, at MIM kan varetage

en fagligt velfunderet myndighedsudøvelse på især kemikalie-, pesticid/biocid- og GMO-

området.

KEBMIN angiver for sin aftale med AAU,

at KEBMIN ikke oplever ændringer i samarbej-

det omkring forskningsbaseret rådgivning i forhold til de forskningsbaserede opgaver, der lø-

bende løses af AAU. Det vil sige, at der tilsvarende ikke opleves positive forandringer i samar-

bejdet. Integrationen i AAU har således ikke medført et egentligt positivt afkast i opgaveløsnin-

gen.

KEBMIN angiver for sin del MIM’s aftale med AU,

at KEBMIN opfatter den interne proces

som uændret.

TRM angiver for sin aftale med DTU,

at fusionen har givet anledning til en bredere an-

vendelse af den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Samarbejdet med DTU Transport er

godt, og der gives fagligt velfunderede svar af høj kvalitet på relevante emner indenfor tidsram-

men. Der er en tæt og udbytterig dialog imellem TRM og DTU Transport og et rigtig godt fagligt

samarbejde. Dette var også tilfældet før fusionen, men fusionen har givet nogle yderligere mu-

ligheder for at styrke rådgivningen. DTU Transport har således efter fusionen fået en væsentlig

større volumen og TRM kan dermed trække på flere ressourcer end tidligere. DTU har opnået en

kritisk masse, der giver et bedre fundament for ansættelser, forskning, EU-ansøgninger og etab-

lering af nye uddannelser indenfor transport-, trafik- og logistik-områderne på DTU. Der er

således kommet et bredere samarbejde med øvrig forskning og dermed større viden på området,

som forventes forsat at styrkes.

SUM angiver for sin aftale med SDU,

at fusionen har medført et øget samarbejde på tværs

af ministeriets departement og styrelser, som har givet et større fælles udbytte af myndighedsbe-

tjeningen. I forhold til SDU vurderes det, at fusionen har været en blandt flere medvirkende

årsager til, at der er sket en professionalisering af den årlige rammeaftale og mere fokus på, hvad

der konkret leveres.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

5.4.2 Hvilke incitamenter sætter fagministerierne op for universiteterne, for at

sikre den bedst mulige myndighedsbetjening nu og fremadrettet?

FVM angiver for alle sine aftaler,

at FVM på nuværende tidspunkt ikke anvender direkte inci-

tamenter til sikring af den bedst mulige myndighedsbetjening, men vil overveje det på sigt. FVM

har dog fortløbende dialog på ledelsesgruppeniveau med universiteterne om behovet for at for-

skere og rådgivere, der er beskæftiget med myndighedsbetjening har karrieremuligheder, der

kan sidestilles med øvrigt universitetspersonale. FVM vurderer det som et skridt i den rigtige

retning, at der på det seneste er oprettet en række professorater inden for aftalernes områder.

Herudover drøftes muligheder for oprettelse af specielle myndighedsbetjenings ph.d. og

post.doc. forløb, der kan styrke/sidestille karrieremulighederne på de forskningsområder, der

primært understøtter myndighedsbetjeningen med universiteternes øvrige områder. Det kan

endeligt tilføjes, at der er fokus på, at samarbejdet foregår i en åben og god dialog omkring de

ydelser, der skal og forventes leveret.

MIM angiver for sin aftale med AU,

at MIM arbejder med at fastholde AU’s fokus på myn-

dighedsbetjening via øget dialog om vigtigheden af troværdighed og stringens over tid i myndig-

hedsrådgivningen.

MIM angiver for sin aftale med KU,

at det er MIM’s opfattelse, at samarbejdet om myn-

dighedsbetjeningen med KU er velfungerende og til gavn for begge parter.

MIM angiver for sin aftale med DTU

om geodæsi og kortlægning, at MIM generelt stræber

efter at identificere opgaver, der ikke kun opfylder myndighedens behov men også indebærer et

potentiale for forskerne i forhold til meritering. Det sikrer et mere positivt samspil. For aftalen

om kemikalier angiver MIM, at den overordnede opgavefordeling i relation til samarbejdet fast-

lægges ved det årlige statusmøde, men fleksibilitet i det daglige samarbejde er essentielt for MIM

for at kunne trække på rådgivning i forbindelse med hastende arbejde i Folketinget og arbejdet i

EU. Det daglige samarbejde mellem DTU og MIM foregår derfor i høj grad meget uformelt ved

direkte kontakt mellem relevante medarbejdere. Da DTU medarbejdere ofte deltager som MIM’s

eksperter i internationale sammenhænge, er der i mange tilfælde tale om et meget tæt samarbej-

de på linje med et kollegasamarbejde.

KEBMIN angiver for sin aftale med AAU,

at KEBMIN sammen med AAU har fastlagt kon-

krete rutiner for faglige afrapportering, statusrapportering samt godkendelser af delresultater og

færdige resultater. Disse statusrapporter foreligger kvartalsvist, og sikrer dels en løbende over-

sigt for begge parter, dels en drøftelse af de konkret forløb og resultater i de enkelte projekter.

Såfremt resultater eller processer ikke er tilfredsstillende kan de beløb, der er bevilget til de kon-

kret projekter tilbageholdes. Herudover er det aftalt, at en del af opgaverne konkurrenceudsæt-

tes årligt.

KEBMIN angiver for sin del af MIM’s aftale med AU,

at et væsentligt incitament i sikrin-

gen af den bedst mulige myndighedsbetjening er, at en tilfredsstillende kvalitet vil kunne give

mulighed for yderligere projekter ud over aftalen om myndighedsbetjening.

TRM angiver for sin aftale med DTU,

at for at understøtte myndighedsbetjeningen afhol-

des kvartalsmøder mellem DTU Transport og TRM, der sikrer en tæt, åben og konstruktiv dia-

log. På disse giver DTU en status på det igangværende arbejde samt de kommende initiativer og

samtidig opdateres DTU på de kommende opgaver i TRM. På denne måde sikres det, at der

løbende er forventningsafstemning og gennemsigtighed i forhold til leverancer og kommende

strategisk udvikling. DTU er forpligtet til, på eget initiativ, at vurdere hvad der fremadrettet kan

være behov for af forskning. Det sker bl.a. også igennem dialog i flere følgegrupper, som f.eks.

den samfundsøkonomiske gruppe i TRM, hvor der diskuteres og besluttes hvilke forskningsba-

serede tiltag styrelserne og TRM vil investere i. Her kan DTU Transport dels opdatere TRM og

styrelserne om igangværende projekter, idéer til nye projekter og byde ind på de konkrete behov

for analyser, som der måtte findes.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

SUM angiver for sin aftale med SDU,

at i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen

2012/13 mellem SUM og SDU er der som noget nyt udarbejdet specifikke 'Mål og resultatkrav'.

Formålet med dette er at øge gennemsigtigheden i hvilke opgaver, der løses som en del af myn-

dighedsbetjeningen og give mulighed for en bredere anvendelse og opfølgning på de konkrete

bestillinger. Som en del af rammeaftalen er der endvidere indgået aftale om, at SDU forpligter

sig til at søge at fastholde det høje forskningsniveau ved at udnytte forskningsressourcerne til at

tiltrække ydereligere ressourcer fra tredjepart. Derudover er det blevet en eksplicit del af ram-

meaftalen, at SUM ved varsling har mulighed for at konkurrenceudsætte efter statens gældend

regler for konkurrenceudsættelse

5.4.3 Er kvaliteten af myndighedsbetjening bedre eller dårligere siden sammen-

lægningen?

FVM oplyser for alle sine aftaler,

at kvaliteten drøftes årligt i ledelsesgrupperne og generelt er

FVM tilfreds med de leverede ydelser og især på de områder, der er karakteriseret af en høj grad

af dialog. FVM har dog også konstateret, at der især på faglige områder, der til stadighed er på-

virket af fortsatte organisatoriske ændringer, har været svingende kvalitet i betjeningen. Det er

her oplevelsen, at myndighedsbetjeningen i stigende grad er blevet personafhængig og ikke i

tilstrækkelig grad forankret på et ledelses- og institutionsniveau. Dette er ligeledes tilfældet for

områder, der f.eks. i forbindelse med Natur- og Landbrugskommissionens arbejde har været

udsat for et stigende arbejdspres.

I direkte forlængelse heraf er det ligeledes FVM’s oplevelse, at universiteterne i mindre

udstrækning samlet står bag den rådgivning, der er givet og står på mål for det faglige grundlag

udadtil. Et forhold der understreger vigtigheden af at myndighedsrådgivningen baseres på et i de

videnskabelige kredse generelt accepteret fagligt grundlag og ikke individuelle forske-

re/forskergruppers arbejde og resultater. Universiteterne skal kunne nuancere og balancere

myndighedernes behov for rådgivning baseret på bedst tilgængelige viden og ikke kun viden

baseret på enkeltforskere/forskergruppers perspektiver og resultater.

FVM drøfter løbende med AU og DTU, hvorledes der kan skabes øget gennemskuelighed

på det økonomiske område, herunder en prissætning af de forskellige ydelser samt opgørelser

over bidrag til overhead og infrastruktur. Tilsvarende drøftes hvorledes der kan skabes god sy-

nergi mellem de forskellige forskningsområder.

MIM oplever for sin aftale med AU,

at samarbejdet i flere sammenhænge er velfungeren-

de, men, at der gradvist sker en orientering væk fra det forvaltningsorienteret forskning. Resul-

tatet er, at den forskning og rådgivning som kommer indenfor naturområdet bliver mindre prak-

sisorienteret og mindre anvendelig i den daglige forvaltning. Det er MIM’s oplevelse, at kvalite-

ten af myndighedsbetjeningen kan variere fra område til område. På nogen områder leveres der

en rigtig god kvalitet, mens kvaliteten på andre områder er mindre god. Det kan ofte være en

udfordring, at få leveret opgaver til tiden og inden for de ofte korte frister, som MIM har brug

for. Det er endvidere generelt opfattelsen, at AU kunne være mere serviceorienterede.

For sin aftale med KU oplever MIM,

at samarbejdet er blevet lagt i mere formelle rammer,

og der er blevet skærpet opmærksomhed på grænsen mellem faglighed og politisk stillingtagen.

For MIM’s samarbejde med DTU

vedr. geodæsi og kortlægning, er det MIM’s vurdering at

set over hele perioden er kvaliteten af myndighedsbetjeningen uændret. Vedr. kemikalier er

MIM generelt meget tilfreds med den faglige kvalitet, der leveres fra DTU. Det gælder både fag-

ligt veldokumenterede og gennemarbejdede produkter og den faglige rådgivning, der gives i det

daglige arbejde og som eksperter ved fx møder i EU. Både før, men specielt efter sammenlæg-

ningen er der arbejdet målrettet på specificering af opgavers indhold og omfang, målgruppe etc.

ved udarbejdelse af de årlige aftalejusteringer og ved løbende bestilling af leverancer med hen-

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

blik på at forventningsafstemme hos begge parter, så ressourcer udnyttes mest effektivt. DTU

udviser på området generelt stor fleksibilitet i den daglige løsning af opgaver både i forhold til

løsning af akutte opgaver og omprioritering af opgaver, ligesom der ved planlægning af næste års

indsatsområder er stor lydhørhed for MIM’s ønsker. I de senere år har myndighedsbetjeningen

været udfordret pga. en stærkt presset økonomisk situation i på DTU på området, og MIM mær-

ker en forøget sårbarhed omkring levering af myndighedsbetjeningen efter sammenlægningen.

MIMs bestilling af opgaver/rådgivning aftales i hovedtræk på statusmøde inden årets start og

ellers gennem løbende dialog. MIM’s køb af opgaver uden for aftalen om myndigbetjening er

baseret på egentlige kontrakter. I den forbindelse er leverancers indhold i forhold til aftalen om

myndighedsbetjening blevet præciseret, ligesom det har været nødvendigt at skærpe opmærk-

somheden omkring ”rollen” i forhold til at være uvildig faglig ekspert, faglig bisidder i en politisk

sammenhæng, samt konsulent købt til at udføre en konkret specificeret opgave.

For sin aftale med AAU oplever KEBMIN

ikke egentlige ændringer i kvaliteten af den

forskningsbaserede myndighedsbetjening, efter fusionen med AAU. SBi fungerer fortsat som en

afgrænset enhed på AAU. Integrationen opleves ikke at have medført synergi i opgaveløsningen

mellem AAU og SBi. KEBMIN oplever ikke at have fået tilført yderligere kompetencer til at løse

de stillede opgaver.

KEBMIN angiver for sin del MIM’s aftale med AU,

at KEBMIN opfatter kvaliteten i myn-

dighedsbetjeningen som uændret.

TRM angiver for sin aftale med DTU,

at sammenlægningen har givet anledning til et tæt-

tere samarbejde og kvaliteten af myndighedsbetjeningen er forstærket siden fusionen. Det skyl-

des i høj grad, at fusioneringen har givet anledning til bredere samarbejde med den øvrige del af

DTU og mulighed for at ansætte flere forskere på området ligesom en styrkelse har ført til, at

omfanget af ansøgninger om EU-midler, der imødekommes er steget. Der er på baggrund af

samarbejdet sat flere projekter i søen og kommet mere fokus på forskningsbaseret viden i for-

hold til kommende behov på området. Samarbejdet giver således anledning til fokus på de læn-

gerevarende projekter og sikrer, at TRM på længere sigt forsat vil have det bedst mulige beslut-

ningsgrundlag til analyse af konkrete projekter.

For sin aftale med SDU vurderer SUM,

at den løbende og mere ad hoc-prægede myndig-

hedsbetjening fungerer tilfredsstillende og det vurderes, at kvaliteten er fastholdt ved fusionen.

På visse områder vurderes kvaliteten endog at være øget. Et væsentligt bidrag til en højere kvali-

tet er, at der på SDU er udnævnt en professor i myndighedsbetjening på folkesundhedsområdet.

Dette vurderes at bidrage til at styrke forskningskvaliteten på området og til, at SDU har et bedre

afsæt for at rekruttere nye dygtige forskere til området og sikre fortsat høj kvalitet i myndig-

hedsbetjeningen.

Derudover har SDU i de seneste år tiltrukket nye store forskningsområder som eksempel-

vis Center for interventionsforskning og et betydeligt kontingent af børneforskere. Det skønnes

ikke at have været muligt uden indfusioneringen. Centret og børneforskningsprogrammet har

meget stor betydning for vidensudviklingen på folkesundhedsområdet.

SUM angiver, at ministeriet overvejer, om aftalen fremover skal indeholde mål, der er ret-

tet mod inddragelse af andre institutter eller centre under SDU, der kan bidrage med forsk-

ningsekspertise til ministeriet (f.eks. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning) og andre

samarbejder der sikrer forskningsmæssige kompetencer inden for folkesundhedsområdet.

5.4.4 Samlet vurdering

Ministerierne er blevet bedt om at forhold sig til fusionsmålet om fortsat kompetent myndig-

hedsbetjening.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

Flere ministerier (særligt MIM og FVM) giver udtryk for, at der med fusionerne er skabt et

mere omfattende setup omkring aftaleindgåelse og løbende afstemning mellem ministerium og

universitet. Det gælder både internt i ministerierne mellem styrelser og departement og det

gælder i forhold til universiteterne og de faglige miljøer. Det giver en bedre koordinering og

større overblik, men kan også gøre det sværere at bevare den nære kontakt til de enkelte forske-

re.

Det, at sektorforskningen er lagt på en ekstern institution, har ført til forandringer i forhold

til den daglige ledelse i ministerierne, hvor samarbejdet med og omkring sektorforskningen nu

mere end tidligere kendetegner et virksomheds-kunde-forhold med større behov for formelle

aftaler omkring myndighedsbetjeningen og et øget behov for forventningsafstemning og viden-

deling.

Fusionerne opleves generelt at have ført til en øget professionalisering i de årlige rammeaf-

taler med fokus på hvad der konkret skal leveres ligesom adgangen til bredere forskningsmiljøer

af flere ministerier opleves som en væsentlig forbedring. Det skal dog siges, at ikke alle ministe-

rier oplever særlige forandringer i myndighedsbetjeningen. Og i nogle tilfælde oplever ministeri-

erne udfordringer ved nogle af de mere omfattende organisatoriske forandringer som endnu

ikke er fuldt implementeret.

Samlet set er det vurderingen, at fusionerne ikke har ført til et lavere niveau for myndig-

hedsbetjening. Den løftes fortsat kompetent og i nogle tilfælde endog med stigende kvalitet, idet

der også gives adgang til øvrige beslægtede forskningsmiljøer, og idet der nemmere kan tilrette-

lægges uddannelser, der understøtter sektorforskningens kernefelter. Der er sket en øget profes-

sionalisering af aftalerne men i nogle tilfælde på bekostning af fleksibiliteten.

5.5 Hvordan kan systemet for forskningsbaseret myndighedsbetjening styrkes?

Både fagministerier og universiteter er blevet bedt om at angive, hvad der skal til for at styrke

systemet for forskningsbaseret myndighedsbetjening, hvilket kort gennemgås i det følgende:

5.5.1 Det lange perspektiv

Flere universiteter oplever, at der er etableret relevante og velfungerende rammer og procedurer

for det daglige og det mellemlange strategiske samarbejde mellem myndighederne og universite-

terne. Men det er samtidig erfaringen flere steder, at fokus i dag i for høj grad ligger på ad hoc-

betjeningen af de enkelte styrelser, hvilket gør det vanskeligt at få lagt en langsigtet strategi for

myndighedsbetjeningen og sikre midler til dens gennemførsel.

DTU ser som en svaghed i det nuværende setup, at formulering og konkretisering af faglige

behov finder sted i sektorministerierne, mens mål for universiteternes opgaver og finansie-

ringsmæssige grundlag fastlægges i UFM. Systemet vil styrkes ved, at de samfundsudfordringer,

som Danmark står overfor og som fordrer et forskningsbaseret beslutningsgrundlag, adresseres i

et tværgående og helhedsorienteret samarbejde mellem UFM, relevante sektorministerier og

universiteter.

DTU vurderer, at myndighedsbetjening i de kommende år vil være genstand for en øget

grad af specialisering på nationalt, regionalt og internationalt plan, hvilket også aktualiserer

behovet for koordination mellem bevillingsgivere og universiteter om de danske spidskompeten-

cer og prioriteter.

AU fremfører, at samarbejdet med ministerier om strategisk udvikling af sektorforsknings-

områderne med fordel kan styrkes for at sikre og udbygge en fortsat kontakt mellem fagministe-

rierne og forskningen - ellers kan det medføre, at ministerierne gennemfører politik uden at

have haft forskningsresultater og viden fra forskningen inddraget i samme omfang som tidligere.

Samarbejdet er også af største betydning for at skabe grundlag for en gearing af rammeaftaler-

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

nes midler via allokering af strategiske forskningsmidler nationalt og EU’s forskningsprogram-

udvikling, målrettet områder af relevans for ministerier og den forskningsbaserede myndig-

hedsbetjening.

FVM mener det er afgørende at sikre klar forventningsafstemning, herunder klar define-

ring af opgaver og niveau for opgaver, planlægning af opgaver på både kort og lang sigt, dvs.

både konkrete bestillinger og den langsigtede strategiske perspektivering. Det kan bl.a. gøres ved

at styrke en åben dialog på alle niveauer. I det lys, er der behov for fortsat udvikling af et enkelt

og klart koncept for afrapportering og evaluering af opgaveløsningen både fagligt og økonomisk.

5.5.2 Økonomiske rammevilkår

Det økonomiske pres på myndighedsbetjeningsopgaven er opstået bl.a. som konsekvens af øgede

effektiviseringskrav med faldende basisbevillinger til følge uden at der ses en tilsvarende reduk-

tion af opgaveporteføljen. Det tenderer ifølge bl.a. DTU til at skabe fokus på kortsigtede faglige

og økonomiske bilaterale løsningsmodeller centreret om en enkelt opgave eller aftale på det

enkelte universitet. DTU og AU mener, at der er behov for at UFM, sektorministerier og univer-

siteter indleder drøftelser af de reelle økonomiske rammevilkår for den forskningsbaserede

myndighedsbetjening som universitetsopgave med det formål at sikre transparente og ensartede

opgavevilkår. Det omfatter f.eks. en drøftelse af hvad den forskningsbaserede myndighedsbetje-

ningsopgave omfatter, dvs. karakteren, dybden og bredden af opgaven, og af at denne opgave-

pakke er fuldfinansieret, dvs. finansiering af såvel den konkrete rådgivningsaktivitet, som den

nødvendige forskningsaktivitet og – infrastruktur.

Der vil løbende opstå behov for løsning af forskningsbaserede myndighedsopgaver inden

for særlige emneområder. Hvis det vurderes eller viser sig at opgaven har permanent karakter,

bør den indgå som en del af den fuldfinansierede pakke. Vurderes opgaven at have begrænset

varighed, bør der skabes et system, hvor universiteterne har incitament til at løse opgaven på

finansieringsmæssige vilkår, der svarer til øvrige eksternt finansierede opgaver – dvs. spænden-

de fra delvis til fuld medfinansiering fra universitetet, og hvor pejlemærket er om opgaven bi-

drager til universitetets øvrige formål.

AU angiver, at det er nødvendigt at bevare volumen af midler til fortsat opretholdelse og

langsigtet udvikling af forsknings- og rådgivningsområderne. Det er helt nødvendigt, at ramme-

aftalernes bevillinger genoprettes og opretholdes stabile, så det vil være muligt langsigtet at opnå

en nødvendig og tilfredsstillende gearing sammen med strategiske forskningsmidler både natio-

nale og inden for EU i samme omfang som nu og tidligere.

Den forskningsbaserede rådgivning udfordres løbende af ratioen mellem forsknings- og

rådgivningsandele i den aftalte disponering af midler under rammeaftalerne. Der bør være op-

mærksomhed på at øge forskningsandelen og derigennem styrke forskningsgrundlagets betyd-

ning for en kvalificeret rådgivning både på kort og lang sigt.

For at kunne tiltrække finansiering til investering i bygnings- og laboratoriekapacitet, samt

anden up to date forskningsinfrastruktur på sektorforskningsområderne, er det nødvendigt med

en genoprettet og stabil finansiering af den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

AAU mener, at usikkerhed omkring bevillinger, konkurrenceudsættelse og udbud af min-

dre dele af bevillingen som konsulentopgaver så vidt muligt bør undgås, således at universiteter-

ne kan opretholde et bredt vidensberedskab inden for de områder, som myndigheder efterspør-

ger – ikke kun på kort, men også på langt sigt.

FVM finder, at systemet med myndighedsbetjeningen kan styrkes ved at ministeriernes

bevillinger i højere grad afkobles fra de facto basisfinansiering for givne forskningsmiljøer og

hermed at universiteterne som minimum tager ansvar for opretholdelse af kompetencer og

forskningsfaciliteter på områderne svarende til det niveau, der findes på universiteternes øvrige

fagområder.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

5.5.3 Karrierestruktur/meritering

DTU mener, at det skal opfattes som et attraktivt virke at forske og rådgive i samfundsmæssige

vigtige emner. Det vil være hensigtsmæssigt med et nationalt anerkendt meriteringssystem med

henblik på at skabe incitament for myndighedsbetjening som karrierevej, herunder at de centra-

le parter indtænker dette i den formelle universitære stillingsstruktur, så det i højere grad bliver

universiteternes ansvar at sikre, at alle universitetets kerneopgaver kan løftes på professorni-

veau.

KU fremfører, at der er udfordringer i den nuværende at ikke mindst i forhold til den uni-

versitære stillingsstruktur, i forhold til myndighedsarbejdet, da den forskningsbaserede myn-

dighedsbetjening ikke i samme grad, som eksempelvis publicering i fagfællebedømte tidsskrifter,

er meriterende. Det kan betyde, at det kan blive svært at men også sikre ing af tilstrækkelig

kritisk masse blandt medarbejderne til at løse opgaverne, samt at sikre, at medarbejderne og at

disse har tilstrækkeligt med sektorkendskab, som vedligeholdes over tid. er en udfordring i det

universitære system, da resultaterne af den forskningsbaserede myndighedsbetjening ikke i

samme grad, som eksempelvis publicering i fagfællebedømte tidsskrifter og undervisning, er

meriterende. Derudover er karrierevejen for seniorrådgivere begrænset i den nuværende stil-

lingsstruktur hvilket kan være en stor udfordring omkring fastholdelse af nøglemedarbejdere.

Et bredt vidensberedskab, løbende databehandling og vedligeholdelse af de anvendte mo-

deller kræver stor indsigt, som der skal afsættes ressourcer for at kunne håndtere, og da opga-

verne har en mere driftsmæssig karakter er det ofte svært at finde ressourcer til dette i en uni-

versitær hverdag.

Der er behov for at tilgodese karriereveje for forskere, der først og fremmest arbejder med

forskningsbaseret myndighedsbetjening, og derfor alt andet lige får publiceret relativt mindre i

internationale videnskabelige publikationer. Det kunne ske ved at oprette professorater med

særligt fokus på forskningsbaseret myndighedsbetjening, ligesom der er blevet oprettet profes-

sorater med særlig fokus på undervisning.

SDU oplyser, at en konkret måde at styrke det forskningsmæssige niveau på, kan være ved

opstilling af klare mål for artikelpublicering i forlængelse af myndighedsbetjeningsopgaven.

Når det gælder karriereveje mener AU ikke, at stillingsstrukturen indeholder mulighed for

en avancementsstilling for særlig velkvalificerede seniorrådgivere. AU vil derfor opfordre mini-

steriet til af arbejde for beskrivelse af en sådan stillingskategori med henblik på at få den indført

i stillingsstrukturen. Det vil forebygge, at universiteter af egen drift begynder at opfinde ansæt-

telsesformer for at udfylde dette behov. Fakultetet har i størrelsesordenen 25 seniorrådgivere,

der vil således alene af den grund kun være tale ansættelse af et begrænset antal personer i en

sådan avancementsstilling.

MIM har registreret, at den omstændighed, at forskerne meriteres i kraft af publicerede

forskningsartikler – og ikke i kraft af myndighedsbetjeningen – i praksis har indflydelse på den

enkelte forskers prioritering til ugunst for myndighedsbetjeningen. Det ville være hensigtsmæs-

sigt, hvis der på en eller anden måde kunne ske en meritering af indsatsen ift. myndighedsbetje-

ning.

5.5.4 Erhvervssamspil

DTU og AU mener, at fusionsgevinsten i højere grad bør udnyttes til at understøtte erhvervssek-

torernes udvikling. Den sektorindsigt som universiteterne har bl.a. qua myndighedsbetjenings-

opgaven, bør anvendes proaktivt i understøttelse af erhvervssektorernes udvikling. Universite-

ternes kompetence er i den forbindelse at kombinere indsigten om erhvervets rammevilkår,

herunder regulerings- og forvaltningsmæssige rammer, med evnen til at udvikle nye produkter

og processer.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

5.5.5 Konkurrence og samarbejde

Myndighedsbetjeningsopgaven på universiteterne er delvis finansieret af opdragsgiver og delvis

via de konkurrenceudsatte forskningsmidler. Hvis der imidlertid, i praksis, samtidig er andre

hensyn end det rent faglige, der gør sig gældende ved fordeling af de konkurrenceudsatte midler,

kan konkurrencemodellen føre til at midlerne fordeles bredt på flere universiteter. Herved er der

fare for at man modvirker opbygning af stærke danske forskningsmiljøer.

DTU mener derfor, at der bør skabes rammer og en finansieringsstruktur for de eksterne

forskningsmidler, der giver universiteterne incitament til at indgå strategiske langsigtede allian-

cer med hinanden. Det kan f.eks. ske gennem ansøgninger i konsortiedannelser, hvor der i vide-

ste konsekvens kun er én eller få ansøgere til midlerne. At understøtte tværuniversitært samar-

bejde på områder, hvor de forskellige universiteter/forskningsinstitutioner komplementerer

hinanden, vil også i større perspektiv bidrage til at styrke universitetets internationale position.

KU fremfører, at en revision af de forskningsfinansierende organer kan være relevant, idet

der bør prioriteres såvel grundforskning som anvendt og strategisk forskning. Med den store

grad af konkurrenceudsættelse af midler til alle områderne, anvendes mange ressourcer på uni-

versiteterne til at hjemtage midler. Spørgsmålet kan stilles, om det er den optimale fremgangs-

måde at sikre forskningsbaseret myndighedsbetjening.

MIM ser gerne, at der bliver større frihed for MIM til at vælge, hvilken forskningsinstituti-

on, der leverer forskningsbaseret myndighedsbetjening. Men uanset, at rammeaftalen med DTU

tillader konkurrenceudsættelse, begrænses MIM’s muligheder ved den særlige økonomiske ord-

ning med bevillingsoverførsel, der i sin tid blev gennemført i forbindelse med udskillelsen af

sektorforskningen for geodæsiområdet fra UFM til DTU.

FVM finder, at der kan være behov for at have fokus på at sikre en langsigtet optimering af

den dybe faglige viden på det enkelte universitets styrkeområder, så man begrænser risikoen for,

at alle universiteter udvikler sig mod at kunne dække mere og mere af det samme.

5.5.6 Transparens

FVM, MIM og AU har i forbindelse med de seneste års forhandlinger om rammeaftalerne indgå-

ende drøftet behovet for transparens af anvendelse af rammeaftalens bevilling og hjemtagne

midler under tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter knyttet til aktiviteterne i rammeaftalen.

AU er enig i, at der nu er fundet en model, der afvejer hensynet til indsigt i anvendelse af bevil-

lingerne og de dertil knyttede aktiviteter og leverancer uden, at det bliver tale om at følge detal-

jeret med i forskningsprocessen eller udøve micromanagement i forhold til universiteterne.

FVM vurderer, at der er basis for at øge transparensen for, hvad midlerne under den forsk-

ningsbaserede myndighedsbetjening anvendes til. En øget transparens vil kunne øge grundlaget

for en mere klar prissætning af ydelserne samt sikre et styrket grundlag for opgaveprioriterin-

gen.

MIM har et generelt ønske om at der skabes større transparens i ressourceanvendelse samt

bedre mulighed for fleksibilitet i aftalen og større indflydelse på retningen af forskningen. På den

anden side skal MIM blive bedre til at definere og prioritere fremtidige forskningsbehov.

Det bevillingsmæssige pres samtidig med et stigende antal opgaver har gennem årene gjort

det nødvendigt med stadigt fokus på at sikre gennemsigtighed i ressourceanvendelsen. MIM

oplever, at der fra den centrale DTU administration stilles stadig større krav til lønsomheden

opgaveløsningen.

5.5.7 Faglighed i sektorministerier

KU finder, at den største hurdle for at styrke samarbejdet findes i det pres, der tilsyneladende

hviler på ministeriernes ansatte. KU oplever, at der ved formidling af forskning af relevans for

myndighederne ofte er meget lav deltagelse/optag blandt ministeriernes ansatte, mens der er

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

stor deltagelse og opmærksomhed fra særligt den private sektor samt kommunerne. Anvendelse

af forskningsbaseret myndighedsbetjening forudsætter, at fagligheden i sektorministerier beva-

res, hvilket ikke på alle områder har haft lige højt fokus. Der er behov for en styrket dialog på

tværs af sektorministerier ift. forskningsbehov, og dermed for evt. koordinering af opslag af

forskningsmidler.

TRM foreslår, at den forskningsbaserede myndighedsbetjening kan styrkes ved fortsat at

arbejde for et tættere samarbejde mellem DTU og TRM’s styrelser. Dette kan f.eks. være gennem

krav til styrelserne om konkrete samarbejder med DTU på relevante forskningsområder samt en

løbende forpligtelse til at afdække de langsigtede behov for forskning og videns udvikling. I for-

bindelse med DTU transports arbejde med Landstrafikmodellen for TRM er samarbejdet mel-

lem styrelserne og DTU blevet tæt, da styrelserne spiller en stor rolle i dels formuleringen af,

hvad modellen skal kunne, og dels i kvalitetstesten af modellen.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

6. Samlet vurdering af målop-

fyldelse og perspektiver for

området

Det er overordnet vurderingen, at universiteterne opfylder fusionsmålene

om mere uddannelse, større international gennemslagskraft på

forskningsområdet, mere innovation og erhvervssamarbejde og fortsat

kompetent myndighedsbetjening.

6.1 Samlet vurdering af universiteternes opfyldelse af fusionsmålene

Målene for sammenlægningerne var:

—

Bedre uddannelser

—

Større international gennemslagskraft og tiltrækning af flere eksterne midler, herunder

EU-midler

—

Mere innovation og erhvervssamarbejde

—

Fortsat kompetent myndighedsbetjening

For uddannelsesmålet er der en variation universiteterne imellem i hvilket omfang, det er

lykkedes at få en rimelig andel af myndighedsbetjeningsforskerne involveret i undervisningsak-

tiviteter generelt og på tværs af institutter og miljøer. På nogle universiteter foreligger der end-

videre ikke en egentlig plan, strategi eller politik på universitetsgenerelt niveau, der fokuserer på

myndighedsbetjeningsforskeres deltagelse og involvering i undervisningsaktiviteter. Men samlet

er det vurderingen, at universiteterne har opnået og fortsat søger at integrere de kompetencer,

der er hos forskere, der også arbejder med myndighedsbetjening, i undervisningsaktiviteter som

forelæsninger eller som vejledning af studerende.

Det samme gælder målet om større international gennemslagskraft på forskningsområdet

samt tiltrækning af flere EU-midler. Der er stor variation universiteterne imellem, i hvilket om-

fang universiteterne har indført organisatoriske og ambitiøse tiltag rettet mod at skabe sam-

menhæng og synergi imellem myndighedsbetjeningen og den øvrige forskningsvirksomhed. Det

kan endvidere konstateres, at samarbejde og synergi ikke har givet anledning til en stigning i

universiteternes hjemtagning af eksterne forskningsmidler, herunder EU-midler. Men samlet er

det vurderingen, at universiteterne har opnået og fortsat søger at udvikle på, at myndighedsbe-

tjeningen og den øvrige forskningsvirksomhed samarbejder og skaber synergi til fordel for kvali-

teten på begge områder.

For målet om mere innovation og erhvervssamarbejde var det hensigten at sektorforsknin-

gen skulle befrugte universiteterne med dens erfaring med samarbejde med aftagere og brugere.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn af forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og fremtid

Sektorforskningen har traditionelt arbejdet med konkrete samfundsmæssige problemstillinger

og integrationen mellem sektorforskningen og den øvrige universitetsforskning skulle bl.a. af-

stedkomme et styrket samarbejde mellem universiteter og eksterne samarbejdspartnere herun-

der offentlige myndigheder og erhvervsliv. For dette mål er der er forskel på, i hvilket omfang

universiteterne strukturelt eller specifikt har arbejdet med øget integration mellem de to områ-

der gennem f.eks. opfordring til rokering og fælles opgaveløsning.

Endelig er det i forhold til målet om fortsat kompetent myndighedsbetjening vurderingen,

at universiteterne leverer et kvalitetsniveau i myndighedsbetjeningen, der som minimum holder

det samme niveau som før fusionerne, og som i flere tilfælde er højnet. Der er visse udfordringer

omkring fleksibilitet og større økonomisk og aktivitetsmæssig transparens i forhold til anvendel-

sen af myndighedsbetjeningsbevillingerne på universiteterne, men overordnet betragtet er vur-

deringen fra ministerierne, at de modtager kompetent myndighedsbetjening.

Samlet set er universiteterne lykkedes i rimelig grad med at opnå de fusionsmål, der forpligtede

sig til i forbindelse med sammenlægningerne. Hertil kommer, at universiteterne er kommet godt

fra start med at sikre attraktive karriereveje for myndighedsbetjeningsforskere, og understøtte at

alle universitetets medarbejdere oppebærer opgaver inden for både undervisning, forsknings og

myndighedsbetjening. Systemet for forskningsbaseret myndighedsbetjening fungerer overordnet

tilfredsstillende. Såvel universiteter som ministerier udtrykker generel tilfredshed med det regu-

latoriske rammeværk for forskningsbaseret myndighedsbetjening og med det samarbejde, der er

mellem parterne.

Styrelsen for Videregående Uddannelser