PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 140
Offentligt

Gymnasiekarakterers betydning for

succes på videregående uddannelser

En undersøgelse af gymnasiekarakterers relevans som

udvælgelseskriterie til de videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasiekarakterers betydning for

succes på videregående uddannelser

En undersøgelse af gymnasiekarakterers relevans som

udvælgelseskriterie til de videregående uddannelser

2015

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasiekarakterers betydning for succes

på videregående uddannelser

Trykt hos Rosendahls

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

Bestilles hos:

Alle boghandlere

40,- kr. inkl. moms

ISBN 978-87-7958-813-4

Foto: POLFOTO

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forord

1.1

1.2

1.2.1

1.2.2

1.2.3

1.3

1.3.1

1.3.2

1.3.3

1.4

Resume

Relevans og målgruppe

Hvad betyder undersøgelsen for optagesystemet

Anvendelse af karakterer fra gymnasiet har positive konsekvenser

Optagesystemet skal tilgodese flere hensyn

Studerende med lave karakterer er særligt udfordret

Hovedresultater

Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for frafald

Jo højere karaktergennemsnit, desto større sandsynlighed for påbegyndelse af ph.d.-uddannelse

Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for dimittendledighed

Om datagrundlaget

2.1

2.2

2.2.1

2.2.2

2.2.3

2.3

2.4

Indledning

Hvorfor se på frafald, dimittendledighed og påbegyndelse af ph.d.-uddannelse?

Design og metode

Datagrundlag

Analysedesign

Fremstilling af analyserne

Undersøgelsens organisering

Rapportens opbygning

3.1

3.1.1

3.2

Kan karakterer fra gymnasiet forudsige frafald?

Frafald som indikator for succes

Betydelig forskel i frafaldet mellem universiteterne

Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for frafald

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.1

3.2.2

3.2.3

3.3

3.3.1

3.3.2

3.3.3

3.4

3.4.1

3.5

3.5.1

3.5.2

Dobbelt så stor risiko for frafald med et karaktergennemsnit på 4 i forhold til et gennemsnit på 10

For hvert ekstra karakterpoint falder sandsynligheden for frafald

Markante frafaldsforskelle – også når karaktergennemsnittet er over 7

Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for frafald – på alle

hovedområder

Frafaldet er størst på humaniora og mindst på sundhedsvidenskab

Sammenhængen er svagest for sundhedsvidenskab

Betydelige forskelle i karaktergennemsnit på tværs af hovedområder

Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for frafald – på alle undtagen

ét universitet

Omvendt tendens på RUC: Jo højere karaktergennemsnit, desto større sandsynlighed for frafald

Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for frafald – på udvalgte

uddannelser

Variation i frafaldet på de udvalgte uddannelser

Der er forskelle i sammenhængens styrke på udvalgte uddannelser

4.1

4.2

4.2.1

4.3

4.3.1

4.3.2

4.3.3

4.4

4.4.1

4.4.2

4.5

4.5.1

Kan karakterer fra gymnasiet forudsige ph.d.-optag?

Hvorfor ser vi på påbegyndelse af ph.d.-uddannelse?

Jo højere karaktergennemsnit, desto jo større sandsynlighed for

påbegyndelse af ph.d.-uddannelse

Markante og signifikante forskelle ved højt karaktergennemsnit

Ph.d.-optag varierer imellem hovedområderne

Stor forskel i andel, der påbegynder en ph.d.-uddannelse, på hovedområder

Stor forskel på hovedområder i sandsynligheden for at påbegynde en ph.d.-uddannelse

Sammenhængen er stærkest på teknisk videnskab og naturvidenskab

Betydelige forskelle universiteterne imellem

Stor forskel i andel, der påbegynder en ph.d.-uddannelse, på universiteterne

Jo højere karaktergennemsnit, desto større sandsynlighed for påbegyndelse af ph.d.-uddannelse på

alle universiteter

Jo højere karaktergennemsnit, desto større sandsynlighed for påbegyndelse af ph.d.-

uddannelse på udvalgte uddannelser

Stor variation i andelen, der påbegynder en ph.d.-uddannelse på de udvalgte uddannelser

5.1

5.2

Kan karakterer fra gymnasiet forudsige

dimittendledighed?

Hvorfor ser vi på dimittendledighed?

Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for dimittendledighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2.1

5.2.2

5.3

5.3.1

5.3.2

5.4

5.4.1

5.4.2

5.5

Dobbelt så stor risiko for ledighed med et karaktergennemsnit på 4 i forhold til et

gennemsnit på 10

For hvert ekstra karakterpoint falder sandsynligheden for ledighed

Jo højere karaktergennemsnit, jo mindre sandsynlighed for dimittendledighed –

på alle hovedområder

Ledigheden er højest på humaniora

Sammenhængen er stærkest på humaniora

Stor variation i dimittendledighed universiteterne imellem

Sammenhæng mellem karaktergennemsnit og dimittendledighed er markant stærkere på RUC

I år med høj dimittendledighed forstærkes sammenhængen mellem karaktergennemsnit

og risiko for ledighed

Jo højere karaktergennemsnit, jo mindre sandsynlighed for dimittendledighed på

udvalgte uddannelser

6.1

6.2

6.3

6.3.1

6.4

6.4.1

6.4.2

6.4.3

6.4.4

6.4.5

Hvad betyder analysen for optagesystemet?

Optag efter karakterer giver studerende som klarer sig bedre

Karakterer udgør et stærkt værktøj i indretningen af optagelsessystemet på

sektorniveau

Studerende med lave karakterer oplever forholdsmæssigt større udfordringer

Gode erfaringer med bedre match af studerende med lave karakterer på SDU

Optagesystemet skal tilgodese mange hensyn

Fordeling af talent

Social mobilitet

Second chance – fx gennem egnethedstest

Et fair og gennemsigtigt optagelsessystem

Tilrettelæggelse af optag på de enkelte universitetsuddannelser

Appendiks

Appendiks A:

Appendiks B:

Appendiks C:

Undersøgelsens dokumentation og metode

Veje til optagelse på en videregående uddannelse

English summary

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

Med denne rapport kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over, i hvilken grad karakter-

gennemsnit fra gymnasiale uddannelser kan forudsige studerendes succes på de danske universi-

tetsuddannelser. Rapporten viser, at karaktergennemsnittet er et effektivt instrument til at ud-

vælge studerende til optagelse på de uddannelser, hvor der er flere ansøgere end studiepladser.

Rapporten sætter samtidig fokus på behovet for at kigge nærmere på, hvordan universiteterne

kan skabe et bedre uddannelsesmatch for studerende med lave karaktergennemsnit fra deres

gymnasiale uddannelse.

Det er mit håb, at rapporten kan kvalificere debatten om fremtidens optagesystem, hvor meto-

derne bør overvejes grundigt for hver enkelt uddannelse, med udgangspunkt i solide analyser

som denne. Der findes en bred vifte af forskellige optagelsesmetoder. Her har karaktergennem-

snit en naturlig plads, ligesom fx optagelsessamtaler og optagelsesprøver.

Rapportens undersøgelser er foretaget af EVA’s nyetablerede Center for Kvantitative Studier, der

er skabt for at levere solide kvantitative analyser til glæde for hele uddannelsesverdenen.

Rapporten indgår i en række af udgivelser, som EVA publicerer om optagesystemet til de videre-

gående uddannelser i løbet af 2015.

Mikkel Haarder

Direktør

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resume

Denne rapport er et bidrag til den aktuelle debat om optagesystemet. I rapporten kaster EVA lys

over, i hvilken grad karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser kan forudsige studerendes

succes på de danske universitetsuddannelser set ud fra tre faktorer: førsteårsfrafald på bachelor-

uddannelserne, påbegyndelse af ph.d.-uddannelse og dimittendledighed.

1.1

Relevans og målgruppe

Optagesystemet til de videregående uddannelser indebærer, at en stor mængde ansøgere hvert

år skal fordeles på uddannelser og institutioner i løbet af kort tid og helst efter forholdsvis gen-

nemskuelige kriterier. En gymnasial eksamen er almindeligvis en forudsætning for optagelse på

en bacheloruddannelse på universitetet, og karaktergennemsnittet udgør det afgørende kriterium

for optagelse gennem kvote 1 på de uddannelser, hvor der er flere ansøgere end studiepladser.

Der er dog fra flere sider blevet rejst tvivl om, hvorvidt karakterer fra de gymnasiale uddannelser

er det bedste kriterium for at skabe et godt match mellem uddannelse og de tusindvis af ansøge-

re, der hvert år søger ind på en videregående uddannelse. I den sammenhæng har Kvalitetsud-

valget med sine anbefalinger peget på en række udfordringer i det aktuelle optagesystem til de

videregående uddannelser, og udvalget har bl.a. anbefalet at ændre optagesystemet, så der

kommer mindre vægt på karakterer og mere vægt på optagesamtaler og -test. I 2014 var der i alt

91.354 ansøgere til de videregående uddannelser tilknyttet Den Koordinerede Tilmelding (KOT).

Rapporten henvender sig især til universiteterne, der kan anvende resultaterne i deres planlæg-

ning af optaget på bacheloruddannelserne. Uddannelses- og Forskningsministeriet er også mål-

gruppe for rapporten, da det arbejder med regelgrundlaget for adgangen til de videregående

uddannelser, ligesom rapportens resultater kan danne grundlag for en bredere politisk debat om

optagesystemet.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.2

Hvad betyder undersøgelsen for optagesystemet

I rapporten viser vi på baggrund af en totalundersøgelse af optaget på danske universiteter i peri-

oden 2004-2010, at karaktergennemsnittet fra gymnasiale uddannelser kan bruges til at forudsi-

ge markante forskelle med hensyn til førsteårsfrafald, ph.d.-optag og dimittendledighed.

1.2.1

Anvendelse af karakterer fra gymnasiet har positive konsekvenser

Når universiteterne anvender karaktergennemsnittet som adgangsbegrænsning bidrager det til,

at mindske frafaldet og dimittendledigheden og øge det faglige niveau, sammenlignet med hvis

universiteterne så bort fra karaktergennemsnittet.

Analysen viser dermed, at anvendelse af karaktergennemsnit fra en gymnasial uddannelse har en

række positive konsekvenser i forhold til de studerendes succes på universitetet. Det betyder sam-

tidig, at der er risiko for at gå glip af disse positive konsekvenser, hvis man ved en ændring af op-

tagesystemet begynder, at se bort fra karaktergennemsnit.

1.2.2

Optagesystemet skal tilgodese flere hensyn

Selv om vi i undersøgelsen viser, at anvendelse af karaktergennemsnit har en række positive kon-

sekvenser, betyder det ikke, at optagesystemet kun bør basere sig på karakterer. Der kan være en

række andre hensyn end dem som karaktergennemsnittet har betydning for, som man ønsker at

tilgodese med optagesystemet.

Det kan fx være en mere lige fordeling af talent, som Kvalitetsudvalget peger på i deres seneste

rapport ”Høje mål”. Det er et legitimt hensyn, som muligvis kan fremmes ved at ændre anven-

delsen af karaktergennemsnittet i optagesystemet. Et andet hensyn er social mobilitet. Sandsyn-

ligheden for at få en videregående uddannelse er markant mindre, hvis man kommer fra et ud-

dannelsesfremmed hjem. Det kan dermed være et legitimt hensyn, at man gennem optagesyste-

met ønsker at fremme den sociale mobilitet i uddannelsessystemet. Et tredje hensyn kan være, at

give ansøgere, der ikke kom ud af gymnasiet med et højt karaktergennemsnit en second chance.

Hvis karaktergennemsnittet fra gymnasiet er det afgørende optagelseskriterium, kan det udgøre

en stor udfordring for en stærkt motiveret studerende, der ønsker at komme ind på drømmestu-

diet. Det kan være et legitimt hensyn at fremme, at optagesystemet i højere grad rummer mulig-

heder for, at ansøgere kan blive optaget på baggrund af andre kriterier end karakterer. Et fjerde

hensyn man kan ønske at tilgodese er, at optagesystemet er fair og gennemsigtigt. I den forbin-

delse udgør karaktergennemsnittet fra gymnasiet et forholdsvis gennemsigtigt optagelseskriteri-

um, som gør det muligt for elever på gymnasiale uddannelser at skabe muligheder for sig selv

ved at dygtiggøre sig. Disse problemstillinger beskæftiger nærværende rapport sig ikke med.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.2.3

Studerende med lave karakterer er særligt udfordret

Undersøgelsens resultater peger på, at studerende med lave karakterer er særligt udfordret: De

har større sandsynlighed for at falde fra efter første år, de har større sandsynlighed for at blive

ledige efter endt uddannelse og de har mindre sandsynlighed for at blive optaget på en ph.d.-

uddannelse efter endt uddannelse.

Derfor kan man med fordel overveje hvordan optagesystemet kan bidrage til at skabe et bedre

match for denne gruppe af studerende.

1.3

Hovedresultater

Helt overordnet peger undersøgelsen på, at karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser kan

bruges til at forudsige substantielle forskelle i sandsynligheden for førsteårsfrafald, påbegyndelse

af ph.d.-uddannelse og dimittendledighed. Undersøgelsen viser, at studerende med høje ad-

gangsgivende karakterer gennemsnitligt set (a) har mindre sandsynlighed for at falde fra inden

for det første år på studiet, (b) har større sandsynlighed for at klare sig godt nok til at blive opta-

get på en ph.d.-uddannelse, og (c) har mindre sandsynlighed for at ende i ledighed, når de er

færdige med deres uddannelse.

1.3.1

Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for frafald

Knap hver femte af de studerende, der optages på en bacheloruddannelse på et dansk universi-

tet, falder fra eller skifter studie inden for det første år. Undersøgelsens første hovedresultat er, at

studerende med højere karaktergennemsnit fra en gymnasial uddannelse, gennemsnitligt set, har

mindre sandsynlighed for frafald inden for det første år sammenlignet med studerende med lave-

re karaktergennemsnit. Denne tendens gælder både overordnet, på tværs af alle hovedområder

og på tværs af alle universiteter undtagen RUC.

Kigger vi på studerende med karaktergennemsnit på 4 og 10, viser resultaterne, at den forudsag-

te sandsynlighed for førsteårsfrafald gennemsnitligt set er 25,7 pct. for studerende med et karak-

tergennemsnit på 4, mens den er 12,8 pct. for studerende med et karaktergennemsnit på 10.

Studerende med et karaktergennemsnit på 4 fra en gymnasial uddannelse har således gennem-

snitligt set dobbelt så stor risiko for at falde fra inden for det første år som studerende med et ka-

raktergennemsnit på 10.

Jo højere karaktergennemsnit, desto større sandsynlighed for påbegyndelse af

ph.d.-uddannelse

Hver tiende studerende, der gennemfører en kandidatuddannelse på et dansk universitet, påbe-

gynder en ph.d.-uddannelse. Undersøgelsen viser, at studerende med et højt karaktergennemsnit

fra en gymnasial uddannelse, gennemsnitligt set, har en større sandsynlighed for at påbegynde

en ph.d.-uddannelse sammenlignet med studerende med lavere karaktergennemsnit. Undersø-

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

1.3.2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gelsen peger desuden på, at sammenhængen mellem karaktergennemsnit og påbegyndelse af

ph.d.-uddannelse styrkes, når karaktergennemsnittet øges. Denne tendens gælder både overord-

net, på tværs af alle universiteter og på tværs af alle hovedområder, undtagen sundhedsviden-

skab.

Kigger vi på udvalgte niveauer af karaktergennemsnit, er den gennemsnitlige forudsagte sand-

synlighed for at påbegynde en ph.d.-uddannelse 3,4 pct. for studerende med et karaktergen-

nemsnit på 4, mens den er 15,2 pct. for studerende med et karaktergennemsnit på 10. Det svarer

til, at studerende med et karaktergennemsnit på 10 fra en gymnasial eksamen har over fire gan-

ge så stor sandsynlighed for at påbegynde en ph.d.-uddannelse som en studerende med et ka-

raktergennemsnit på 4.

Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for

dimittendledighed

Undersøgelsen viser endvidere, at studerende med et højere karaktergennemsnit fra en gymnasial

uddannelse, gennemsnitligt set, har en mindre sandsynlighed for at være ledige et år efter dimis-

sion sammenlignet med studerende med lavere karaktergennemsnit. Denne tendens gælder både

overordnet, på tværs af alle hovedområder og på tværs af alle universiteter.

Kigger vi på studerende med karaktergennemsnit på 4 og 10, viser resultaterne, at den forudsag-

te sandsynlighed for dimittendledighed gennemsnitligt set er på 11,2 pct. for studerende med et

karaktergennemsnit på 4, mens den er på 4,2 for studerende med et karaktergennemsnit på 10.

Studerende med et karaktergennemsnit på 4 fra en gymnasial uddannelse har således over dob-

belt så stor sandsynlighed for at være ledige året efter dimission sammenlignet med studerende

med et karaktergennemsnit på 10.

1.3.3

1.4

Om datagrundlaget

Undersøgelsen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik, som omfatter data for alle stude-

rende, der i perioden 2004-10 er optaget på en bachelor- eller kandidatuddannelse på et af de

otte danske universiteter.

I alt indgår ca. 148.000 studerende med ca. 250.000 studieforløb. Det er dermed en af de mest

omfattende analyser, der er lavet af adgangsgivende karakterers betydning for succes på et uni-

versitetsstudium.

Formålet med analysen er at undersøge, hvor godt karakterer på en gymnasial uddannelse kan

forudsige succes på universitetsuddannelser. Det er dermed

ikke

tale om et kausalstudie, hvor

man fx forsøger at isolere effekten af, hvilke karakterer man får, i forhold til andre bagvedliggen-

de variable.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

Optagesystemet til de videregående uddannelser indebærer, at en stor mængde ansøgere hvert

år skal fordeles på uddannelser og institutioner i løbet af kort tid og helst efter forholdsvis gen-

nemskuelige kriterier. En gymnasial eksamen er almindeligvis en forudsætning for optagelse på

en bacheloruddannelse på universitetet, og karaktergennemsnittet udgør det afgørende kriterium

for optagelse gennem kvote 1 på de uddannelser, hvor der er flere ansøgere end studiepladser.

Der er dog fra flere sider blevet rejst tvivl om, hvorvidt karakterer fra de gymnasiale uddannelser

er det bedste kriterium for at skabe et godt match mellem uddannelse og de tusindvis af ansøge-

re, der hvert år søger ind på en videregående uddannelse.

Senest har Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (Kvalitetsudvalget) pe-

get på en række udfordringer forbundet med optagesystemet. Herunder blandt andet, at mange

studerende med høje karaktergennemsnit koncentreres på relativt få uddannelser, samt at der er

store problemer med frafald på mange videregående uddannelser. Udvalget har i denne forbin-

delse anbefalet en omfattende omlægning af den måde, karakterer fra gymnasiet anvendes på i

optagesystemet. Udover en øget brug af optagelsesprøver, optagelsessamtaler og motiverede an-

søgninger anbefaler udvalget, at uddannelserne maksimalt bør sætte karakterkrav på 7 som ad-

gangskrav.

Inden man igangsætter en omfattende ændring af optagesystemet, er det dog rele-

vant at få afdækket, i hvilken grad det, at man i det nuværende optagelsessystem først og frem-

mest tildeler studiepladser efter karaktergennemsnit på universitetsuddannelser, bidrager til at

mindske frafaldet og de studerendes succes på universitetet i bredere forstand. Mens flere univer-

siteter har gennemført analyser af dette med hensyn til egne studerende, mangler der overblik

over, i hvilken grad dette gør sig gældende på tværs af universiteter, hovedområder med videre i

en dansk kontekst.

For en gennemgang af optagereglerne til bacheloruddannelserne, se appendiks B.

I 2014 var der 91.354 ansøgere til de videregående uddannelser (KOT Hovedtal 2014).

Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (2014): Høje mål – fremragende undervisning i

videregående uddannelse, p. 142.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der foreligger med andre ord ikke dækkende analyser af, hvor gode karakterer er til at forudsige

succes på universitetsuddannelser, og hvad det eksempelvis vil betyde for frafald, hvis man ser

bort fra karaktergennemsnittet for studerende med karaktergennemsnit, der er højere end 7.

I denne rapport undersøger vi, i hvilken grad karaktergennemsnit

fra gymnasiale uddannelser

kan forudsige studerendes succes på de danske universiteter set ud fra tre faktorer: førsteårsfra-

fald på bacheloruddannelser, påbegyndelse af en ph.d.-uddannelse og dimittendledighed.

2014 blev 29.260 studerende optaget på en universitetsbacheloruddannelse, svarende til 45 pct.

af det samlede optag på de videregående uddannelser i 2014.

2.1

Hvorfor se på frafald, dimittendledighed og

påbegyndelse af ph.d.-uddannelse?

Undersøgelsen præsenterer ikke udførlige teoretiske forventninger til sammenhængen mellem

karakterer og de forskellige outcomevariable, men vi vil her sandsynliggøre, at karakterer kan

bruges som prædiktor med hensyn til succes på universitetsuddannelser. I forskningslitteraturen

fremhæver nogle forskere, at forhold som IQ, social baggrund, motivation, personlig disciplin og

vedholdenhed kan forventes at være faktorer, der påvirker, hvordan man klarer sig både på gym-

nasiale uddannelser og på universitetsuddannelser. Derudover kan karaktererne i gymnasiet også

afspejle, at man i gymnasiet har opnået konkret viden eller færdigheder inden for enkelte fag,

som ligeledes kan have betydning for, hvordan man klarer sig på en universitetsuddannelse.

Ka-

raktergennemsnittet afspejler dermed både faktorer, der vedrører de færdigheder, man har tillært

sig i gymnasiet, og andre, bagvedliggende faktorer, som forventes at have betydning for, hvor-

dan man klarer sig på en universitetsuddannelse. Det leder frem til en forventning om, at der vil

være en positiv sammenhæng mellem karakterer fra gymnasiet og efterfølgende succes på vide-

regående uddannelser. Den overordnede forventning er derfor, at karaktergennemsnit fra gym-

nasiale uddannelser kan bruges til at forudsige succes på universitetsuddannelser.

I undersøgelsen ser vi udelukkende på karaktergennemsnittet fra den gymnasiale uddannelse. Det er eksklusive

evt. bonus for hurtig studiestart og inklusive evt. bonus for ekstra højniveaufag – Bonus A.

Succes på universitetsuddannelser kan naturligvis forstås bredere end disse tre faktorer. Vi kigger fx ikke på ka-

rakterer på universiteterne, da det ikke har været muligt at få dækkende data om disse. I opgaven benævner stu-

derendes succes på videregående uddannelser de tre faktorer, vi kigger på, ud fra en betragtning om, at de kan

fungere som indikatorer for, hvor godt de studerende klarer sig – deres succes – på uddannelsen i bredere for-

stand.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet: Optag 2014, det samlede optag pr. 1. oktober 2014.

For uddybning, se: S. Geiser & M.V. Santelices (2007). Validity in high-school grades in predicting student success

beyond the freshman year. Record vs. Standardized Tests as indicators of Four-Year College Outcomes.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2

Design og metode

2.2.1

Datagrundlag

Undersøgelsen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik, som omfatter data for alle stude-

rende, der er optaget på en bacheloruddannelse, eller kandidatstuderende på de otte danske

universiteter i perioden 2004-10. I alt indgår ca. 148.000 studerende. Undersøgelsens analyseen-

hed vil være både personer og uddannelsesforløb, hvor den enkelte studerende kan optræde fle-

re gange i datasættet, når vi kigger på sidstnævnte. Dette kan skyldes flere forhold, fx at den på-

gældende gennemfører først en bacheloruddannelse og senere en kandidatuddannelse. Det kan

også være en studerende, som optages på en bacheloruddannelse men dropper ud for senere at

påbegynde en ny bacheloruddannelse. I begge tilfælde vil den samme person tælle med som to

forløb. Samlet set indgår der i datasættet ca. 250.000 forløb.

Antallet af personer eller forløb i hvert enkelt kapitel afhænger af, hvor mange studerende som

opfylder de kriterier, der afgrænser analysens genstandsfelt. I kapitel 3 omhandlende frafald på

første år af bacheloruddannelsen vil kandidatforløb selvfølgelig ikke indgå. Omvendt vil bachelor-

forløb ikke indgå i analyserne om dimittendledighed, da vi her udelukkende ser på personer, der

har færdiggjort en kandidatuddannelse.

2.2.2

Analysedesign

Da formålet med analysen er at undersøge, hvor godt karakterer på en gymnasial uddannelse kan

forudsige succes på universitetsuddannelser, er der ikke tale om et kausalstudie. Det er altså ikke

et forsøg på at isolere effekten af, hvilke karakterer man får, i forhold til andre bagvedliggende

variable. Det er oplagt, at flere af ovennævnte faktorer, som IQ og motivation, påvirker, både

hvilke karakterer studerende opnår i gymnasiet, og hvordan de klarer sig på en universitetsud-

dannelse. I et kausalstudie ville man i denne situation benytte sig af statistisk kontrol eller lignen-

de for at undgå, at en eventuel observeret sammenhæng mellem karakterer og fx frafald skyldes

en tredje bagvedliggende variabel (spuriøsitet). I nærværende undersøgelse er formålet dog et

andet: nemlig at klarlægge, hvor gode karakterer er til at forudsige, hvordan man klarer sig på

universitetsuddannelser. Da man heller ikke kontrollerer for bagvedliggende faktorer, når man

anvender karakterer som kriterie for optagelse, ville det miste relevansen i forbindelse med denne

diskussion, hvis man kontrollerede for disse bagvedliggende faktorer, og det ville være misvisende

med hensyn til at afgøre, hvor god en prædiktor karakterer udgør i denne sammenhæng.

Da der kan identificeres flere niveauer i data, vil der blive anvendt modeller, der kan tage højde

for dette. Det konkrete modelvalg er truffet på baggrund af en række metodiske overvejelser og

test. Den nærmere fremgangsmåde for dette er beskrevet i appendiks A.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et centralt spørgsmål med hensyn til indretningen af optagesystemet er ligeledes, hvor gode ka-

rakterer er til at forudsige succes på videregående uddannelser sammenlignet med andre mulige

adgangskriterier som fx optagelsesprøver (evt. standardiserede test), optagelsessamtaler eller mo-

tiverede ansøgninger. Vi har ikke mulighed for at undersøge dette her, da vi ikke har en systema-

tisk brug af optagelsessamtaler eller prøver i Danmark, sådan som man fx har det i Sverige.

Nedenfor præsenteres kort nogle overvejeler over den fremstilling, der anvendes, som har til for-

mål at hjælpe læseren på vej i fortolkningen af de til tider tekniske modeller, der anvendes i ka-

pitlet.

2.2.3

Fremstilling af analyserne

I rapporten kigger vi udelukkende på dikotome afhængige variable, hvor det, vi ønsker at forkla-

re, har to mulige udfald – frafald/ikke frafald, påbegyndelse/ikke påbegyndelse af ph.d.-

uddannelse og endelig ledig/ikke ledig. Derfor anvendes logistisk regression til at gennemføre

analyserne. Ved fortolkning af koefficienterne i logistisk regression kan man fortolke fortegn og

p-værdier således, at fortegnet angiver retningen på sammenhængen, og p-værdien belyser, om

sammenhængen er statistisk signifikant. Derfor afrapporteres disse gennemgående i tabeller. Det

kan dog være vanskeligt at give selve koefficienterne en intuitiv fortolkning. Derfor omregnes ko-

efficienterne også, så de udtrykker sandsynligheder. Udfordringen ved det kan være, at ændrin-

ger i sandsynligheder ikke er konstante i logit-modeller. Derfor vil ændringerne i sandsynligheden

for fx frafald ved ændringer i karakterer blive fremstillet på to måder: 1) gennemsnitlige margina-

le effekter (average marginal effects/AME)

, der, som navnet antyder, er den gennemsnitlige

ændring i sandsynligheden for frafald hen over alle observationer, og 2) grafisk fremstilling af de

forudsagte sandsynligheder for frafald for forskellige niveauer af karakterer. Den grafiske fremstil-

ling har den fordel, at man opnår information om niveauet af sandsynligheden for fx frafald. Den

indeholder dermed meget af den information, vi efterspørger, på en formidlingsvenlig måde og

vil derfor i vid udstrækning blive anvendt i fremstillingen.

2.3

Undersøgelsens organisering

Bag undersøgelsen står en projektgruppe på EVA bestående af evalueringskonsulent Frederik

Mühldorff Sigurd (projektleder), evalueringskonsulent Bjarke Tarpgaard Hartkopf, evalueringskon-

sulent Martin Sørensen, specialkonsulent Anne-Sophie Madsen, metodekonsulent Søren Hasel-

mann og evalueringsmedarbejder Sebastian Bartholdy Spanggaard.

For en oversigt over det svenske optagesystem, se: EVA (2013). Optagesystemer i Sverige og Norge.

Følgende er baseret på Sønderskov, K.M. (2014). ”Stata – En praktisk introduktion”. København: Hans Reitzel.

På trods af betegnelsen average marginal effects skal det endnu en gang understreges, at vi ikke i denne analyse

kigger på effekten af karaktergennemsnit. AME fungerer dog alligevel fint som et sammenhængsmål. Pga. denne

mulige misforståelse anvendes forkortelsen AME konsekvent i rapporten.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover har lektor Kim Mannemar Sønderskov fra Institut for Statskundskab på Aarhus Univer-

sitet fungeret som ekstern kvalitetssikrer i forbindelse med analysedesign og valg af metode.

2.4

Rapportens opbygning

Rapporten består af tre analysekapitler. I kapitel 3 retter vi fokus mod førsteårsfrafaldet og under-

søger, om der er en sammenhæng mellem karaktergennemsnittet fra en gymnasial uddannelse

og frafald. I kapitel 4 undersøger vi, om der er en sammenhæng mellem karaktergennemsnittet

fra en gymnasial uddannelse og påbegyndelse af ph.d.-uddannelse. I kapitel 5 undersøger vi

sammenhængen mellem karaktergennemsnittet fra en gymnasial uddannelse og arbejdsmarkeds-

status året efter dimission. Endeligt sammenfatter vi i kapitel 6 rapportens pointer og beskriver,

hvad analysen betyder for optagesystemet.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kan karakterer fra gymnasiet

forudsige frafald?

Undersøgelsen peger på, at studerende med et højt karaktergennemsnit fra en gymnasial uddan-

nelse har mindre sandsynlighed for frafald inden for det første år sammenlignet med studerende

med lavere karaktergennemsnit. Denne tendens gælder både overordnet, indenfor alle hovedom-

råder og på alle universiteter undtagen ét. Resultaterne viser endvidere, at karaktergennemsnittet

fra de gymnasiale uddannelser kan bruges til at forudsige substantielle forskelle i førsteårsfrafal-

det.

3.1

Frafald som indikator for succes

Frafald

kan betragtes som en indikator for, at studerende ikke lykkes med det studie, de er star-

tet på. Det tiltrækker sig stor opmærksomhed i kraft af de konsekvenser, det har for 1) samfun-

det, der finansierer uddannelser til studerende, der ikke får bragt de uafsluttede uddannelser i spil

i samfundet, 2) institutionerne, der ligeledes påvirkes økonomisk af, at de studerende ikke gen-

nemfører uddannelserne, og 3) de studerende, der kan opleve både personlige og økonomiske

konsekvenser af ikke at gennemføre den uddannelse, de er startet på. Næsten hver femte stude-

rende, der starter på universitetet, falder fra inden for det første år. Der er derfor gode grunde til

at overveje, om man kan indrette optagesystemet på en sådan måde, at frafaldet på universite-

terne bliver så lille som muligt.

Teoretisk er forventningen, at jo højere karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser stude-

rende har, jo mindre er sandsynligheden for frafald på universitetet. Dette ligger i forlængelse af

de indledende overvejelser om sammenhængen mellem karaktergennemsnit og succes på univer-

sitetet, hvor studerende med høje karaktergennemsnit på flere måder forventes at have bedre

I undersøgelsen dækker frafald over alle studieafbrud, dvs. både frafaldne, der forlader uddannelsessystemet, og

studieskiftere.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forudsætninger for at opnå succes på uddannelsen sammenlignet med studerende med lavere

karaktergennemsnit.

3.1.1

Betydelig forskel i frafaldet mellem universiteterne

Der er betydelige forskelle i frafaldet mellem universiteterne. Som det fremgår af figur 3.1, har

ITU 12 pct. frafald, mens CBS og SDU har 21 pct., altså en forskel på 9 procentpoint. De mest

gennemsnitlige universiteter er Aarhus Universitet og Aalborg Universitet, der begge ligger med

en frafaldsprocent på 18. På RUC er førsteårsfrafaldet 17 pct., mens KU og DTU ligeledes ligger

under gennemsnittet med henholdsvis 14 og 15 pct.

Figur 3.1

Andel, der falder fra inden for det første år, fordelt på universiteter (N = 124.887)

25%

21%

20%

15%

10%

ITU

DTU

RUC

AAU

SDU

CBS

Samlet

Note: Frafaldsprocenterne inkluderer også studerende, der falder fra, og som starter på en ny uddannelse, såkaldte

studieskiftere. Tallene er baseret på studerende, der via KOT er optaget på en universitetsbacheloruddannelse i

perioden 2004-10.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

21%

18%

14%

12%

15%

17%

18%

3.2

Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre

sandsynlighed for frafald

Det overordnede resultat er, at karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser kan anvendes til

at forudsige substantielle forskelle i sandsynligheden for førsteårsfrafald på danske universiteter.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vores undersøgelse viser, at der er en markant og signifikant negativ sammenhæng mellem ka-

raktergennemsnit og sandsynligheden for førsteårsfrafald. Det betyder med andre ord, at jo

højere karaktergennemsnit studerende har fra gymnasiale uddannelser, jo mindre er sandsynlig-

heden for, at de falder fra. Det er den generelle tendens, der gælder på tværs af alle universiteter

og uddannelser i Danmark.

Dobbelt så stor risiko for frafald med et karaktergennemsnit på 4 i forhold til

et gennemsnit på 10

Studerende med et karaktergennemsnit på 4 fra en gymnasial uddannelse har gennemsnitligt set

dobbelt så stor risiko for at falde fra inden for det første år som studerende med et karaktergen-

nemsnit på 10. Ser vi på den gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for frafald for studerende

med et karaktergennemsnit på hhv. 4 og 10, fremgår det af figur 3.2 nedenfor, at sandsynlighe-

den for frafald det første år er 25,7 pct. for studerende med et karaktergennemsnit på 4 fra den

gymnasiale eksamen, mens den er 12,8 pct. for studerende med et karaktergennemsnit på 10.

3.2.2

For hvert ekstra karakterpoint falder sandsynligheden for frafald

Kigger vi på styrken af sammenhængen, viser undersøgelsen, at sandsynligligheden for frafald er

i gennemsnit 2 procentpoint mindre, for hvert karakterpoint man rykker op på karakterskalaen,

således at en person med eksempelvis karaktergennemsnittet 7 forventeligt har 2 % mindre

sandsynlighed for at afbryde uddannelsen inden for det første år end en person med 6 i gennem-

snit.

Dette estimat er uafhængigt af, hvor man er på karakterskalaen.

3.2.1

Average marginal effects/AME angiver den estimerede gennemsnitlige ændring i sandsynligheden for frafald, når

man rykker 1 karakterpoint op på skalaen – uafhængigt af niveauet af karaktergennemsnit.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3.2

Overordnet sammenhæng mellem karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser og

den gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for førsteårsfrafald på danske

universiteter

50%

40%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for frafald

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

De stiplede linjer viser et 95-pct. konfidensinterval.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

3.2.3

Markante frafaldsforskelle – også når karaktergennemsnittet er over 7

Der er en markant negativ sammenhæng mellem karaktergennemsnit og frafald, hvor den gen-

nemsnitlige forudsagte sandsynlighed for førsteårsfrafald bliver mindre, desto højere karakter-

gennemsnittet er. Det viser figur 3.2. Hvis man kigger på forskelle i sandsynligheden for frafald

mellem studerende med et karaktergennemsnit på 7 og studerende med et karaktergennemsnit

over 7, er det sådan, at forskelle i karaktergennemsnit medfører både statistisk signifikante og

substantielle forskelle i den gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for førsteårsfrafald.

Ek-

sempelvis medfører en ændring i karaktergennemsnit fra 7 til 10 en ændring i den gennemsnitli-

ge forudsagte sandsynlighed fra 18 pct. til 13 pct. Signifikanstest viser endda, at der er signifikant

forskel mellem studerende med karaktergennemsnit på 11,9 og 12,0 – med en p-værdi på 0,000.

Det er testet, at der er signifikant forskel på den gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for studerende med

karaktergennemsnit på hhv. 7 og 10.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selv når vi kigger på så små forskelle i karaktergennemsnit, kan vi altså med stor sikkerhed afvise,

at der er tale om tilfældige forskelle i sandsynligheden for frafald.

3.3

Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre

sandsynlighed for frafald – på alle hovedområder

Frafaldet fordeler sig ujævnt på tværs af hovedområderne. Ligesom der er forskelle i andelen af

studerende, der falder fra inden for første år, på tværs af hovedområderne, er der ligeledes for-

skelle mellem hovedområderne med hensyn til styrken af sammenhængen mellem karaktergen-

nemsnit og frafald.

Indenfor alle hovedområder er der en signifikant negativ sammenhæng mellem karaktergennem-

snittet fra gymnasiale uddannelser og sandsynligheden for førsteårsfrafald. Også når vi går ned

på hvert enkelt hovedområde, peger resultaterne altså entydigt på, at jo højere karaktergennem-

snit de studerende har fra deres gymnasiale uddannelser, jo mindre er sandsynligheden for, at de

falder fra.

3.3.1

Frafaldet er størst på humaniora og mindst på sundhedsvidenskab

Humaniora er det hovedområde, hvor udfordringen med førsteårsfrafald ser ud til at være størst,

jf. figur 3.3, der viser andelen af studerende, der falder fra inden for det første år, fordelt på ho-

vedområder. På humaniora faldt 21 pct. fra inden for det første år i den undersøgte periode. Na-

turvidenskab ligger på gennemsnittet (18 pct.), mens samfundsvidenskab og de tekniske viden-

skaber ligger lidt under gennemsnittet med et førsteårsfrafald på henholdsvis 17 og 16 pct.

Sundhedsvidenskab er det hovedområde, der skiller sig mest markant ud med et førsteårsfrafald

på kun 7 pct.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3.3

Andel, der falder fra inden for det første år, fordelt på hovedområder (N = 124.887)

Samlet

Sundhedsvidenskab

Teknisk videnskab

Samfundsvidenskab

Naturvidenskab

Humananiora

10%

15%

20%

16%

17%

18%

21%

25%

18%

Note: Frafaldsprocenterne inkluderer også studerende, der falder fra, og som starter på en ny uddannelse, såkaldte

studieskiftere. Tallene er baseret på studerende, der via KOT er optaget på en universitetsbacheloruddannelse i

perioden 2004-10.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik

3.3.2

Sammenhængen er svagest for sundhedsvidenskab

For studerende med et karaktergennemsnit på 4 er det på tværs af alle hovedområder på nær

sundhedsvidenskab hver fjerde, der falder fra det første år. Det er den gennemsnitlige betragt-

ning. For studerende med et karaktergennemsnit fra en gymnasial eksamen på 10 er der større

variation mellem hovedområderne, og igen skiller sundhedsvidenskab sig ud med et lille frafald.

På sundhedsvidenskab er det mindre end hver tiende, der falder fra det første år. Ser vi på den

gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for frafald for studerende på sundhedsvidenskab med

et karaktergennemsnit på hhv. 4 og 10, fremgår det af tabel 3.1 nedenfor, at sandsynligheden

for frafald det første år er 14,4 pct. for studerende med et karaktergennemsnit på 4, mens den er

6,2 pct. for studerende med et karaktergennemsnit på 10.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3.1

Den gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for førsteårsfrafald ved karaktergen-

nemsnit på 4 og 10 fra gymnasiale uddannelser, samlet og for hovedområder

Gennemsnitlig forudsagt sandsynlighed for

førsteårsfrafald ved karaktergennemsnit på:

Teknisk videnskab

Naturvidenskab

Samfundsvidenskab

Humaniora

Sundhedsvidenskab

Samlet

24,6 pct.

25,7 pct.

24,5 pct.

26,6 pct.

14,4 pct.

25,7 pct.

11,1 pct.

12,7 pct.

13,4 pct.

15,6 pct.

6,2 pct.

12,8 pct.

-13,5 procentpoint

-13,0 procentpoint

-11,1 procentpoint

-11,0 procentpoint

-8,2 procentpoint

-12,9 procentpoint

Difference

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

Teknisk videnskab og naturvidenskab er de hovedområder, hvor sammenhængen mellem karak-

tergennemsnit og førsteårsfrafald ser ud til at være stærkest. Inden for de tekniske videnskaber

har studerende med et karaktergennemsnit på 4 gennemsnitligt set 24,6 pct. sandsynlighed for

at falde fra det første år, mens sandsynligheden er 11,1 pct. for studerende med et karaktergen-

nemsnit på 10. På naturvidenskab er sandsynligheden for frafald for studerende med karakter-

gennemsnit på 4 og 10 fra en gymnasial eksamen hhv. 25,7 pct. og 12,7 pct.

På samfundsvidenskab har studerende med et karaktergennemsnit på 4 gennemsnitligt set 24,5

pct. sandsynlighed for at falde fra det første år, mens sandsynligheden er 13,4 pct. for studeren-

de med et karaktergennemsnit på 10. På humaniora er sandsynligheden for frafald for studeren-

de med karaktergennemsnit på 4 og 10 fra en gymnasial eksamen hhv. 26,6 pct. og 15,6 pct.

Dette billede bekræftes også, når vi kigger på styrken af sammenhængen ved hjælp af den esti-

mere model for sammenhængen mellem karaktergennemsnit og førsteårsfrafald (se tabel 3.6

nedenfor). Her viser analysen, at sandsynligheden for frafald på sundhedsvidenskab er i gennem-

snit 1,1 procentpoint mindre for hvert karakterpoint, man rykker op på karakterskalaen. På na-

turvidenskab, teknisk videnskab, humaniora og samfundsvidenskab adskiller sammenhængen

mellem karaktergennemsnit og sandsynligheden for førsteårsfrafald sig ikke markant i forhold til

den overordnede sammenhæng, hvor sandsynligheden for frafald er i gennemsnit 2 procentpoint

mindre, når man går et karakterpoint op på skalaen.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3.4

Sammenhængen mellem karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser og den gen-

nemsnitlige forudsagte sandsynlighed for førsteårsfrafald – fordelt på hovedområder

Naturvidenskab

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for frafald

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Teknisk videnskab

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for frafald

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsvidenskab

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for frafald

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Humaniora

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for frafald

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundhedsvidenskab

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for frafald

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

De stiplede linjer angiver 95-procents konfidensintervaller.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

Tabel 3.2 viser sammenhængen mellem karaktergennemsnit og sandsynligheden for frafald på

første år, fordelt på hovedområder.

Tabel 3.2

Sammenhæng mellem karaktergennemsnit og den gennemsnitlige forudsagte

sandsynlighed for frafald på første år, fordelt på hovedområder.

Logistisk regression med klyngerobuste standardfejl

Naturvidenskab

Teknisk videnskab

Humaniora

Samfundsvidenskab

Sundhedsvidenskab

Alle universiteter

-0,144*** (-8,58)

-0,161*** (-7,51)

-0,111*** (-7,39)

-0,123*** (-5,97)

-0,157** (-3,37)

-0,142*** (-10,89)

AME

-0,021

-0,018

-0,017

-0,011

-0,02

18.848

9.204

40.299

47.516

9.020

124.887

Regressionskoefficienter for logistisk regression med klyngerobuste standardfejl på uddannelsesniveau i form af

logaritmen til oddsene og z-værdier (i parentes) er angivet. ***: Signifikant på 0,001-niveauet; **: Signifikant på

0,01-niveauet; *: Signifikant på 0,05-niveauet.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3.3

Betydelige forskelle i karaktergennemsnit på tværs af hovedområder

Ved sammenligninger af de forskellige hovedområder er det vigtigt at huske på, at der kan være

betydelige forskelle mellem uddannelser og hovedområder, som gør, at det kan være vanskeligt

at foretage direkte sammenligninger. Det er med andre ord forventeligt, at der på forskellige ud-

dannelser og hovedområder vil være forskelle med hensyn til, hvordan sammenhængen mellem

karaktergennemsnit fra gymnasiet og frafald ser ud. Tabel 3.3 viser fx også, at der er betydelige

forskelle mellem de studerendes gymnasiale karaktergennemsnit på tværs af hovedområder. På

sundhedsvidenskab, hvor sammenhængen, jf. ovenfor, er svagest, er de studerendes karakter-

gennemsnit fra gymnasiet markant højere (9) sammenlignet med gennemsnittet på tværs af ho-

vedområder (7,5). Omvendt ligger karaktergennemsnittet for de studerende på humaniora lavere

(7,1) end gennemsnittet.

Tabel 3.3

Fordelingen af karaktergennemsnit på universiteterne

Karaktergennemsnit

Sundhedsvidenskab

Samfundsvidenskab

Teknisk videnskab

Naturvidenskab

Humaniora

Alle universiteter

7,7

7,5

7,1

7,5

Standardafvigelse

1,8

2,1

2,2

9.020

47.516

9.204

18.848

40.299

124.887

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

3.4

Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre

sandsynlighed for frafald – på alle undtagen ét

universitet

Når vi kigger på universiteterne enkeltvis, fremgår det, at på alle universiteter undtagen ét falder

sandsynligheden for at falde fra inden for det første år, når karaktergennemsnittet fra den gym-

nasiale uddannelse stiger. Resultaterne viser, at der for 7 af de 8 universiteter er tale om en signi-

fikant negativ sammenhæng (se tabel 3.5 nedenfor) i overensstemmelse med det overordnede

billede. Der er dog betydelige forskelle i sammenhængens styrke på tværs af de forskellige uni-

versiteter.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3.4

Den gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for førsteårsfrafald ved karaktergen-

nemsnit på 4 og 10 fra gymnasiale uddannelser, samlet og for universiteter

Gennemsnitlig forudsagt sandsynlighed for førsteårsfra-

fald ved karaktergennemsnit på:

DTU

SDU

CBS

AAU

ITU

RUC

Samlet

28,6 pct.

30,1 pct.

28,1 pct.

27,9 pct.

22,6 pct.

22,7 pct.

18,3 pct.

14,7 pct.

25,7 pct.

10,5 pct.

12,2 pct.

13,2 pct.

16,6 pct.

11,7 pct.

13,6 pct.

9,3 pct.

18,3 pct.

12,8 pct.

-18,1 procentpoint

-17,9 procentpoint

-14,9 procentpoint

-11,3 procentpoint

-10,9 procentpoint

-9,1 procentpoint

-9,0 procentpoint

3,6 procentpoint

-12,9 procentpoint

Difference

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund ad Danmarks Statistik.

Tabel 3.4 viser, at DTU og AU er de universiteter, hvor forskellen i frafaldssandsynligheden er

størst mellem studerende med karaktergennemsnit på 4 og 10. På SDU er forskellen ligeledes

over gennemsnittet, mens den på CBS er lidt under gennemsnittet. På alle fire universiteter ser

der dog ud til at være en entydig negativ sammenhæng mellem karaktergennemsnit og sandsyn-

ligheden for førsteårsfrafald. Dette underbygges af figur 3.5 nedenfor, hvor universiteterne er

rangeret efter sammenhængens styrke (se AME i tabel 3.5 nedenfor).

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3.5

Sammenhængen mellem karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser og den

gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for førsteårsfrafald – fordelt på universiteter (1)

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for frafald

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

DTU

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for frafald

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SDU

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for frafald

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

CBS

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for frafald

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

De stiplede linjer angiver 95-procents konfidensintervaller.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

Omvendt tendens på RUC: Jo højere karaktergennemsnit, desto større

sandsynlighed for frafald

RUC skiller sig ud ved at være det eneste universitet, hvor der ikke er en signifikant sammenhæng

mellem karaktergennemsnit og sandsynligheden for frafald. Dette er bemærkelsesværdigt set i

lyset af, at der kan identificeres en signifikant negativ sammenhæng for samtlige øvrige universi-

teter. Dertil kommer, at der på RUC er tendens til en positiv sammenhæng mellem karaktergen-

3.4.1

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nemsnit og førsteårsfrafald.

Det betyder med andre ord, at jo højere karaktergennemsnit, jo

større sandsynlighed for at falde fra på RUC.

Det er ydermere bemærkelsesværdigt, at den forudsagte sandsynlighed for førsteårsfrafald blandt

studerende med lave gennemsnit er mindre på RUC end på andre universiteter. Studerende med

lave gennemsnit ser med andre ord ud til at have markant større sandsynlighed for at komme

igennem det første år på RUC sammenlignet med andre universiteter.

Der kan være flere forklaringer på, at sammenhængen ser anderledes ud på RUC end på de an-

dre universiteter. Forklaringen ser umiddelbart ikke ud til at være, at RUC rekrutterer studerende

med lavere gennemsnit – studerende på AAU og SDU har markant lavere karaktergennemsnit –

ligesom spredningen i karaktererne heller ikke ser ud til at afvige markant fra spredningen i ka-

raktergennemsnit på de øvrige universiteter.

Det skal bemærkes, at der er tale om en analyse af den totale population af optagne. Resultatet er derfor udtryk

for, hvordan sammenhængen mellem karaktergennemsnit og frafald har været for de studerende, der er blevet

optaget på RUC i perioden 2004-10. Når resultatet ikke er signifikant, er den formelle statistiske fortolkning, at vi

ikke kan afvise, at den positive sammenhæng kan være udtryk for tilfældighed. Signifikanstesten kan i denne

sammenhæng ikke fortolkes i helt traditionel forstand, da alle studerende, der er optaget i perioden, indgår i ana-

lysen. Signifikanstesten måler dermed ikke usikkerheden ved at anvende en stikprøve til at udtale sig om populati-

onen. Der vil dog altid være tilfældig variation i empiriske data pga. den betydning, tilfældige processer har for

udfaldet på variablene. Her kan signifikanstesten, i tråd med den sædvanlige fortolkning, bruges til at angive, om

vi statistisk kan afvise, at sammenhængen er udtryk for tilfældigheder.

Karaktergennemsnit fra en gymnasial eksamen for de enkelte universiteter: DTU: 8,4. KU: 8,2. AU: 7,8. ITU: 7,7.

CBS: 7,3. RUC: 7,1. SDU: 6,7. AAU: 6,7. Samlet: 7,5.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3.6

Sammenhængen mellem karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser og den

gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for førsteårsfrafald – fordelt på universiteter (2)

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for frafald

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

AAU

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for frafald

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ITU

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for frafald

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

RUC

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for frafald

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

De stiplede linjer angiver 95-procents konfidensintervaller.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik

Sammenhængen mellem karaktergennemsnit og frafald det første år på tværs af universiteter er

beskrevet i tabel 3.5 nedenfor. AME for den overordnede sammenhæng viser således, at

sandsynligheden for frafald er i gennemsnit 2 procentpoint mindre for hvert karakterpoint, man

rykker op på karakterskalaen.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3.5

Sammenhæng mellem karaktergennemsnit og frafald på første år, samlet og for

universiteter. Universiteter er rangeret efter sammenhængens styrke (AME)

Logistisk regression med klyngerobuste standardfejl

DTU

SDU

CBS

AAU

ITU

RUC

Alle universiteter

-0,189*** (-8,97)

-0,205*** (-5,69)

-0,156*** (-5,62)

-0,112*** (-4,54)

-0,131*** (-5,39)

-0,104*** (-4,67)

-0,131*** (-4,27)

0,045 (1,53)

-0,142*** (-10,89)

AME

-0,027

-0,025

-0,019

-0,016

-0,015

-0,014

0,006

-0,02

31.041

4.338

15.993

14.604

35.820

14.068

371

8.652

124.887

Regressionskoefficienter for logistisk regression med klyngerobuste standardfejl på uddannelsesniveau i form af

logaritmen til oddsene og z-værdier (i parentes) er angivet. ***: Signifikant på 0,001-niveauet; **: Signifikant på

0,01-niveauet; *: Signifikant på 0,05-niveauet.

NB: I modellen med alle universiteter er analysen kørt kun med karaktergennemsnit og frafald på første år som

variable. Sammenhængen for hvert enkelt universitet er undersøgt i separate analyser for hvert universitet. Koeffi-

cienterne for sammenhængene for hvert enkelt universitet er stort set identiske med de tilsvarende estimater, man

får, hvis man undersøger den overordnede sammenhæng med et interaktionsled mellem universiteter og karakter-

gennemsnit, hvilket, jf. metodeappendikset, indikerer, at den anvendte model med klyngerobuste standardfejl gi-

ver gyldige estimater af den overordnede sammenhæng.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik

3.5

Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre

sandsynlighed for frafald – på udvalgte uddannelser

I dette afsnit sætter vi fokus på en række udvalgte uddannelser og undersøger sammenhængen

mellem karaktergennemsnit fra de gymnasiale uddannelser og frafald for studerende, der er op-

taget på de samme betingelser. Hermed undgår vi nogle af de potentielle metodiske udfordrin-

ger, der, jf. appendiks A, kan være forbundet med at aggregere studerende fra forskellige ud-

dannelser. Vi har valgt at stille skarpt på fire uddannelser, som spænder vidt hen over forskellige

hovedområder. De udvalgte uddannelser er: biologi, engelsk, historie og økonomi.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.5.1

Variation i frafaldet på de udvalgte uddannelser

Det varierer, hvor stor en andel som falder fra indenfor det første år på de udvalgte uddannelser.

Mens frafaldet på engelsk og økonomi ligger på henholdsvis 23 pct. og 22 pct., som falder fra

inden for første år, er det på historie og biologi henholdsvis 20 pct. og 17 pct.

Figur 3.7

Andel, der falder fra inden for det første år, fordelt på udvalgte uddannelser

(N = 124.887)

25%

20%

15%

10%

Biologi

Historie

Økonomi

Engelsk

Note: Frafaldsprocenterne inkluderer også studerende, der falder fra, og som starter på en ny uddannelse, såkaldte

studieskiftere. Tallene er baseret på studerende, der via KOT er optaget på en universitetsbacheloruddannelse i

perioden 2004-10.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

20%

17%

22%

23%

3.5.2

Der er forskelle i sammenhængens styrke på udvalgte uddannelser

Når vi kigger på uddannelserne enkeltvis, fremgår det, at på alle fire udvalgte uddannelser falder

sandsynligheden for at falde fra inden for det første år, når karaktergennemsnittet fra den gym-

nasiale uddannelse stiger. Resultaterne stemmer dermed overens med det overordnede billede af

sammenhængen mellem karaktergennemsnit og frafald.

Der er dog væsentlige forskelle i sammenhængens styrke på tværs af de forskellige uddannelser.

På biologistudiet er der en beskeden sammenhæng mellem karaktergennemsnit og frafald, mens

der omvendt er en mere kraftig sammenhæng på økonomistudiet. Figur 3.8 nedenfor viser sam-

menhængen mellem karaktergennemsnit og frafald på de enkelte uddannelser.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3.8

Sammenhæng mellem karaktergennemsnit og den gennemsnitlige forudsagte

sandsynlighed for frafald på første år, fordelt på udvalgte uddannelser

Økonomi

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for frafald

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Engelsk

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for frafald

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Historie

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for frafald

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Biologi

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for frafald

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

De stiplede linjer angiver 95-procents konfidensintervaller.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I tabel 3.6 nedenfor er angivet regressionskoefficienterne for de fire udvalgte uddannelser. For

alle fire uddannelser er tendensen den samme, som vi har set tidligere i kapitlet, nemlig at stude-

rende med højere karaktergennemsnit har mindre sandsynlighed for frafald sammenlignet med

studerende, der har lavere karaktergennemsnit.

Tabel 3.6

Sammenhæng mellem karaktergennemsnit og sandsynligheden for frafald på første år,

fordelt på udvalgte uddannelser

Regressionskoefficienter med signifikansniveau

Økonomi

Engelsk

Historie

Biologi

-0,174 *** (-9,16)

-0,154 *** (-7,00)

-0,161 *** (-7,09)

0,076 * (-2,73)

AME

-0,029

-0,027

-0,025

-0,01

3.865

2.760

2.906

2.361

Regressionskoefficienter for logistisk regression på udvalgte uddannelser i form af logaritmen til oddsene og z-

værdier (i parentes) er angivet. ***: Signifikant på 0,001-niveauet; **: Signifikant på 0,01-niveauet; *: Signifikant

på 0,05-niveauet.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kan karakterer fra gymnasiet

forudsige ph.d.-optag?

Undersøgelsen peger på, at studerende med et højt karaktergennemsnit fra en gymnasial uddan-

nelse har en større sandsynlighed for at blive optaget på en ph.d.-uddannelse sammenlignet med

studerende med lavere karaktergennemsnit. Undersøgelsen peger endvidere på, at der også er

signifikante forskelle i sandsynligheden for at påbegynde en ph.d.-uddannelse blandt de stude-

rende med de højeste karakterer. Den positive sammenhæng gælder både overordnet, på tværs

af alle universiteter og på tværs af alle hovedområder – undtagen sundhedsvidenskab – om end

der er betydelige forskelle imellem de forskellige universiteter og hovedområder. Resultaterne vi-

ser dermed, at karaktergennemsnittet fra de gymnasiale uddannelser kan bruges til at forudsige

substantielle forskelle i ph.d.-optaget.

4.1

Hvorfor ser vi på påbegyndelse af ph.d.-uddannelse?

Påbegyndelse af en ph.d.-uddannelse forudsætter almindeligvis, at man klarer sig godt fagligt på

sin kandidatuddannelse. Forventningen er derfor, at kandidater, der påbegynder en ph.d.-

uddannelse, har opnået et højt fagligt niveau, hvorfor påbegyndelse af en ph.d.-uddannelse kan

anvendes som en indikator for succes på universitetet.

For at undersøge de studerendes succes kunne det ligeledes have været relevant at se på de ka-

rakterer, de studerende opnår på deres universitetsuddannelse. Det har imidlertid ikke været mu-

ligt at samle karakterer fra de forskellige universitetsuddannelser. Derfor er der brug for en anden

indikator for de studerendes succes på universitetet ud fra en faglig betragtning. I litteraturen

kigger man ofte på gennemsnittet af karakterer det første år på en videregående uddannelse

som kriterium for succes. En umiddelbar indvending mod at kigge på sammenhængen mellem

påbegyndelse af ph.d.-uddannelse og karakterer i gymnasiet kan være, at der er tale om en mere

fjern sammenhæng. Amerikansk forskning har dog – lidt overraskende – vist, at karaktergennem-

snittet fra high school faktisk havde større forklaringskraft end karaktergennemsnittet på college

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

efter 3 år sammenlignet med karaktergennemsnittet efter første år.

I forlængelse af dette kan

man med hensyn til påbegyndelse af ph.d.-uddannelse hævde, at det er endnu mere interessant,

hvis karakterer fra gymnasiet har stor forklaringskraft med hensyn til påbegyndelse af ph.d.-

uddannelse, da mange andre ting siden også kan forventes at have spillet ind og gradvist mind-

sket den forklaringskraft, som rummes i gymnasiekaraktererne.

I datasættet er de seneste tilgængelige uddannelsesoplysninger fra 2013. Dvs. at vi kan se på op-

tag på ph.d.-uddannelsen frem til og med dette år. Vi kigger i analysen på studerende, som hav-

de færdiggjort deres kandidatuddannelse inden 2011. Dermed har alle færdige kandidater haft

minimum to år til at blive optaget på en ph.d.-uddannelse.

Figur 4.1

Andele af studerende, der har færdiggjort en kandidatuddannelse, og som har

påbegyndt en ph.d.-uddannelse, efter år

12%

10%

2006

2007

2008

2009

2010

Samlet

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik. Studerende, der er færdige i 2011 eller

derefter, er taget ud.

11%

10%

S. Geiser & M.V. Santelices (2007). Validity in high-school grades in predicting student success beyond the

freshman year. Record vs. Standardized Tests as indicators of Four-Year College Outcomes, p. 14.

I analysen ser vi på det universitet og hovedområde, de ph.d.-studerende har taget deres kandidatuddannelse

på. Dette kan adskille sig fra, hvor de ph.d.-studerende har taget deres bacheloruddannelse, Vi ser i analysen des-

uden udelukkende på ph.d.-studerende på danske universiteter, og vi kan således ikke se, om nogle kandidater fra

et dansk universitet påbegynder en ph.d.-uddannelse på et udenlandsk universitet.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2

Jo højere karaktergennemsnit, desto jo større

sandsynlighed for påbegyndelse af ph.d.-uddannelse

Knap 10 pct. af de studerende, der gennemfører en kandidatuddannelse, påbegynder en ph.d.-

uddannelse. Når vi kigger på den overordnede sammenhæng mellem karaktergennemsnittet fra

den gymnasiale uddannelse og sandsynligheden for at påbegynde en ph.d.-uddannelse, viser un-

dersøgelsen, at der er en signifikant positiv sammenhæng. Det betyder med andre ord, at det

generelle billede på tværs af alle universiteter og uddannelser i Danmark er, at studerende med

højere karaktergennemsnit har større sandsynlighed for at påbegynde en ph.d.-uddannelse sam-

menlignet med studerende med lavere gennemsnit. Figur 4.2 nedenfor illustrerer dette.

Kigger vi på nogle udvalgte niveauer af karaktergennemsnit, er den gennemsnitlige forudsagte

sandsynlighed for at blive optaget på en ph.d.-uddannelse 3,4 pct. for studerende med et karak-

tergennemsnit på 4, mens den er 15,2 pct. for studerende med et karaktergennemsnit på 10.

Svarende til, at studerende med et karaktergennemsnit fra en gymnasial eksamen har over fire

gange så stor sandsynlighed for at påbegynde en ph.d.-uddannelse som en studerende med et

karaktergennemsnit på 4.

4.2.1

Markante og signifikante forskelle ved højt karaktergennemsnit

Kigger vi på sammenhængens styrke, estimeres det, at sandsynligheden for at påbegynde en

ph.d.-uddannelse i gennemsnit er 2,4 procentpoint større for hvert karakterpoint, man rykker op

på karakterskalaen, således at en person med eksempelvis karaktergennemsnittet 7 forventeligt

har 2,4 % større sandsynlighed for at påbegynde en ph.d.-uddannelse end en person med 6 i ka-

raktergennemsnit. Dette estimat er uafhængigt af, hvor man er på karakterskalaen. Figur 4.2 vi-

ser en grafisk fremstilling af, hvordan den gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for at blive

optaget på en ph.d.-uddannelse ændrer sig for forskellige niveauer af karaktergennemsnit.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 4.2

Overordnet sammenhæng mellem karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser og

den gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for at påbegynde en ph.d.-uddannelse på

danske universiteter

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for ph.d.-uddannelse

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik

Også mellem de studerende, der har de højeste karaktergennemsnit, er der markante forskelle i

sandsynligheden for at påbegynde en ph.d.-uddannelse Dette bliver tydeligt, hvis man kigger på

de præcise gennemsnitlige forudsagte sandsynligheder for tildeling af ph.d.-stipendier (der ikke

er afrapporteret her). Her er forskellen i den gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for stude-

rende med karaktergennemsnit på 4 (3,4 pct.) og 7 (7,3 pct.) på 3,9 procentpoint. Kigger vi i ste-

det på forskellen mellem studerende med karaktergennemsnit på henholdsvis 7 og 10, er den

gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed 7,3 pct. (karakter på 7) og 15,2 pct. (karakter på 10),

svarende til en forskel på 7,9 procentpoint. Og den tilsvarende forskel mellem 10 og 13 er 12,9

procentpoint (fra 15,9 til 28,8 pct.). I alle tilfælde er der tale om signifikante forskelle. Også mel-

lem studerende med karaktergennemsnit på 11 og 12 er der signifikant forskel. Signifikanstest

viser endda, at der er signifikant forskel mellem studerende med karaktergennemsnit på 11,9 og

12,0 – med en p-værdi på 0,000. Selv når vi kigger på så små forskelle i karaktergennemsnit, kan

vi altså med stor sikkerhed afvise, at der er tale om tilfældige forskelle i sandsynligheden for på-

begyndelse af ph.d.-uddannelse. Samlet set illustrerer ovenstående, at der særligt mellem de stu-

derende, der har de højeste karaktergennemsnit, er markante forskelle i sandsynligheden for at

påbegynde en ph.d.-uddannelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.3

Ph.d.-optag varierer imellem hovedområderne

I det følgende viser vi, at der er store forskelle i størrelsen på andelen, der påbegynder en ph.d.-

uddannelse, hovedområderne imellem. Når vi kigger på sammenhængen mellem karakterer og

påbegyndelse af en ph.d.-uddannelse, viser resultaterne, at karaktergennemsnittet fra gymnasiet

har størst betydning for påbegyndelse af en ph.d.-uddannelse på de tekniske og naturvidenska-

belige hovedområder.

4.3.1

Stor forskel i andel, der påbegynder en ph.d.-uddannelse, på hovedområder

Naturvidenskab er klart det område, hvor den største andel blandt de studerende påbegynder en

ph.d.-uddannelse. 31,2 pct. starter her forskeruddannelsen. Det tekniske område og sundheds-

området ligger ligeledes markant over gennemsnittet, hvor henholdsvis 18,6 og 18,2 pct. påbe-

gynder en ph.d.-uddannelse. Både samfundsvidenskab og humaniora ligger markant lavere end

de øvrige hovedområder, hvor henholdsvis 3,2 og 2,9 pct. af de kandidatstuderende påbegynder

en ph.d.-uddannelse. Samlet set viser figur 4.3, at der er betydelige forskelle mellem hovedområ-

derne, hvad angår påbegyndelse af ph.d.-uddannelse.

Figur 4.3

Andel, der påbegynder en ph.d.-uddannelse, fordelt på hovedområder

Samlet

Naturvidenskab

Teknisk videnskab

Sundhedsvidenskab

Samfundsvidenskab

Humaniora

03%

10%

31%

19%

18%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Tallene viser studerende, der har påbegyndt en kandidatuddannelse fra 2004 til 2010. Ikke-afsluttede uddannelser

er taget ud, ligesom studerende, der er færdige i 2011 eller senere, er taget ud.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stor forskel på hovedområder i sandsynligheden for at påbegynde en

ph.d.-uddannelse

Som beskrevet ovenfor er det generelle billede på tværs af hovedområderne, at sandsynligheden

for at påbegynde en ph.d.-uddannelse er over fire gange så stor for studerende med et karakter-

gennemsnit på 10 sammenlignet med studerende med et karaktergennemsnit på 4. Der er imid-

lertid stor variation mellem hovedområderne. Den største difference mellem studerende med ka-

raktergennemsnit på hhv. 10 og 4 er på naturvidenskab og teknisk videnskab, hvor forskellen i

sandsynligheden for at påbegynde en ph.d.-uddannelse er hhv. 30,4 procentpoint og 27,6 pro-

centpoint. I den anden ende ligger samfundsfag og humaniora, hvor forskellen i sandsynligheden

er hhv. 4,8 procentpoint og 4,2 procentpoint. Det stemmer overens med, at andelen, der påbe-

gynder en ph.d.-uddannelse, er væsentlig mindre på samfundsvidenskab og humaniora end på

teknisk videnskab og naturvidenskab, som beskrevet tidligere i kapitlet.

Tabel 4.1

Den gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for påbegyndelse af ph.d.-uddannelse

ved karaktergennemsnit på 4 og 10 fra gymnasiale uddannelser, samlet og for

hovedområder

Gennemsnitlig forudsagt sandsynlighed for ph.d.-

uddannelse ved karaktergennemsnit på:

Naturvidenskab

Teknisk videnskab

Sundhedsvidenskab

Samfundsvidenskab

Humaniora

Samlet

12,8 pct.

4,2 pct.

12,2 pct.

0,6 pct.

0,9 pct.

3,4 pct.

43,2 pct.

31,8 pct.

21,6 pct.

5,4 pct.

5,1 pct.

15,2 pct.

30,4 procentpoint

27,6 procentpoint

9,4 procentpoint

4,8 procentpoint

4,2 procentpoint

11,8 procentpoint

Difference

4.3.2

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

4.3.3

Sammenhængen er stærkest på teknisk videnskab og naturvidenskab

På 4 af de 5 hovedområder er der tale om signifikante positive sammenhænge. For disse 4 ho-

vedområder gælder det således, at jo højere karaktergennemsnit de studerende har fra den gym-

nasiale uddannelse, jo større estimeres den gennemsnitlige sandsynlighed for at blive optaget på

en ph.d.-uddannelse til at være, om end der er betydelige forskelle i sammenhængens styrke.

Teknisk videnskab og naturvidenskab er de hovedområder, hvor sammenhængen mellem karak-

tergennemsnittet og påbegyndelse af ph.d.-uddannelse er stærkest. På begge områder er sand-

synligheden for at påbegynde en ph.d.-uddannelse i gennemsnit 5,5 procentpoint større, for

hvert karakterpoint man går op på karakterskalaen.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Humaniora og samfundsvidenskab ligger begge under gennemsnittet, hvad angår sammenhæn-

gens styrke. Resultaterne viser, at sandsynligheden varierer markant mellem hovedområderne.

Kigger vi på studerende med et karaktergennemsnit på 4 fra det naturvidenskabelige område,

estimeres de til gennemsnitligt at have større sandsynlighed (12,8 pct.) for at blive optaget på en

ph.d.-uddannelse end studerende med gennemsnit på 12 på det humanistiske hovedområde (8,8

pct.).

Sundhedsvidenskab er det eneste område, hvor sammenhængen ikke er signifikant, hvorfor vi

ikke kan afvise, at den identificerede tendens til en svag positiv sammenhæng skyldes tilfældig-

heder. Den grafiske fremstilling i figur 4.4 bekræfter, at de gymnasiale karaktergennemsnit sær-

ligt på det naturvidenskabelige område og det tekniske område kan bruges til at forudsige mar-

kante forskelle i den gennemsnitlige sandsynlighed for at blive optaget på en ph.d.-uddannelse.

Figur 4.4

Sammenhængen mellem karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser og den

gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for påbegyndelse af ph.d.-uddannelse

– fordelt på hovedområder

Teknisk videnskab

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for ph.d.-uddannelse

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Det er dog ikke testet, om der er signifikant forskel.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturvidenskab

80%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for ph.d.-uddannelse

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Sundhedsvidenskab

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for ph.d.-uddannelse

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsvidenskab

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for ph.d.-uddannelse

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Humaniora

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for ph.d.-uddannelse

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

De stiplede linjer angiver 95-procents konfidensintervaller.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4.2 viser estimater for sammenhængen mellem karaktergennemsnit fra de gymnasiale ud-

dannelser og sandsynligheden for at påbegynde en ph.d.-uddannelse.

Tabel 4.2

Sammenhæng mellem karaktergennemsnit og den gennemsnitlige forudsagte

sandsynlighed for at påbegynde en ph.d.-uddannelse, fordelt på hovedområder

Logistisk regression med klyngerobuste standardfejl

Samlet

Teknisk videnskab

Naturvidenskab

Sundhedsvidenskab

Samfundsvidenskab

Humaniora

0,272 *** (9,42)

0,393 *** (9,33)

0,274 *** (9,09)

0,114

(1,20)

0,374 *** (9,57)

0,294 *** (6,51)

AME

0,024

0,055

0,017

0,011

0,008

30.932

1.873

5.721

1.444

13.959

7.935

Regressionskoefficienter for logistisk regression med klyngerobuste standardfejl på uddannelsesniveau i form af

logaritmen til oddsene og z-værdier (i parentes) er angivet. ***: Signifikant på 0,001-niveauet; **: Signifikant på

0,01-niveauet; *: Signifikant på 0,05-niveauet.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

4.4

Betydelige forskelle universiteterne imellem

I det følgende viser vi, at der er store forskelle i andelen, der påbegynder en ph.d.-uddannelse,

universiteterne imellem. Resultaterne viser endvidere, at der på alle universiteter, undtagen ét, er

en sammenhæng mellem karaktergennemsnittet og sandsynligheden for at påbegynde en ph.d.-

uddannelse, om end der er betydelige forskelle universiteterne imellem.

4.4.1

Stor forskel i andel, der påbegynder en ph.d.-uddannelse, på universiteterne

Gennemsnitligt set optages 9,9 pct. af de studerende, der gennemfører en kandidatuddannelse,

på en ph.d.-uddannelse, men der er store forskelle mellem universiteterne. CBS er således klart

det universitet, der optager færrest ph.d.-studerende; kun 0,8 pct. optages på en ph.d.-

uddannelse. ITU og RUC ligger ligeledes markant under gennemsnittet med henholdsvis 3,8 og

5,3 pct. AAU, AU og SDU ligger henholdsvis lidt under og lidt over med 7,9, 9,9 og 11,5 pct. KU

ligger markant over gennemsnittet – her optages 16,2 pct. på en ph.d.-uddannelse. DTU er dog

klart det universitet, hvor den største andel (29,1 pct.) af de studerende optages på en ph.d.-

uddannelse. For 5 af de 8 universiteter gælder det altså, at færre end 1 ud af 10 optages på en

ph.d.-uddannelse. På DTU er det næsten 1 ud af 3. Dermed er der markant forskel på yderpunk-

terne DTU og CBS, hvor det på CBS er mindre end 1 ud af 100.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 4.5

Andele af en kandidatårgang, der optages på en ph.d.-uddannelse, fordelt på

universiteter

35%

30%

25%

20%

15%

10%

CBS

ITU

RUC

AAU

SDU

DTU

Samlet

Tallene viser studerende, der har påbegyndt en kandidatuddannelse fra 2004 til 2010. Ikke-afsluttede uddannelser

er taget ud, ligesom studerende, der er færdige i 2011 eller senere, er taget ud.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

29%

16%

10%

12%

10%

08%

04%

01%

05%

Jo højere karaktergennemsnit, desto større sandsynlighed for påbegyndelse af

ph.d.-uddannelse på alle universiteter

Som beskrevet ovenfor er det generelle billede, at sandsynligheden for at påbegynde en ph.d.-

uddannelse er 11,8 procentpoint større for studerende med et karaktergennemsnit på 10 sam-

menlignet med studerende med et karaktergennemsnit på 4. Kigger vi på de tilsvarende forskelle

inden for de enkelte universiteter, findes den største difference på DTU (29,4 procentpoint). I den

anden ende ligger CBS, hvor forskellen mellem studerende med karaktergennemsnit på hen-

holdsvis 4 og 10 er 1,6 procentpoint.

4.4.2

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4.3

Den gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for påbegyndelse af ph.d.-uddannelse

ved karaktergennemsnit på 4 og 10 fra gymnasiale uddannelser, samlet og for

universiteterne

Gennemsnitlig forudsagt sandsynlighed for ph.d.-

uddannelse ved karaktergennemsnit på:

DTU

SDU

AAU

ITU

RUC

CBS

Samlet

8,8 pct.

4,2 pct.

2,2 pct.

3,3 pct.

9,2 pct.

1,0 pct.

3,9 pct.

0,2 pct.

3,4 pct.

38,2 pct.

19,0 pct.

15,6 pct.

14,8 pct.

18,9 pct.

8,0 pct.

6,5 pct.

1,8 pct.

15,2 pct.

29,4 procentpoint

14,8 procentpoint

13,4 procentpoint

11,5 procentpoint

9,7 procentpoint

7,0 procentpoint

2,6 procentpoint

1,6 procentpoint

11,8 procentpoint

Difference

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

Ovenstående billede af sammenhængen bekræftes, når vi kigger på resultaterne fra den logisti-

ske regression. Her viser resultaterne en entydig tendens til, at sandsynligheden for at påbegynde

en ph.d.-uddannelse er større, jo højere karakterer man har, om end der ser ud til at være bety-

delige forskelle i sammenhængens styrke på tværs af de forskellige universiteter. Det fremgår

endvidere af tabel 4.4, at sammenhængen ligeledes er signifikant for alle universiteter undtagen

RUC, hvor vi derfor ikke kan afvise, at tendensen til den positive sammenhæng kan skyldes til-

fældigheder.

DTU er det universitet, hvor sammenhængen er stærkest: Her estimeres sandsynligheden for at

påbegynde en ph.d.-uddannelse til at være i gennemsnit 6 procentpoint større for hvert karak-

terpoint, man rykker op på karakterskalaen. De tre øvrige universiteter i figur 4.6, SDU, AAU og

AU, ligger alle omkring gennemsnittet, hvad angår styrke af sammenhængen med tilsvarende

forskelle på 2,8, 2,4 og 2,3 procentpoint.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 4.6

Sammenhængen mellem karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser og den

gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for påbegyndelse af ph.d.-uddannelse

– fordelt på universiteter (1)

DTU

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Sundhedsvidenskab

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for ph.d.-uddannelse

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for ph.d.-uddannelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

AAU

50%

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

50%

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

De stiplede linjer angiver 95-procents konfidensintervaller.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

Sammenhængen er mindre stærk for de fire universiteter i figur 4.7 nedenfor. Der er stadig en

signifikant sammenhæng for tre af de fire universiteter. På RUC er der ligeledes tendens til en po-

sitiv sammenhæng, som dog ikke er signifikant. Også for CBS er der, til trods for at sammen-

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for ph.d.-uddannelse

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for ph.d.-uddannelse

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hængen er signifikant, tale om en svag sammenhæng, hvor sandsynligheden i gennemsnit er 0,3

procentpoint større, når man rykker et karakterpoint op på karakterskalaen, mens den tilsvarende

forskel på RUC er 0,4 procentpoint. På ITU og KU er den tilsvarende forskel henholdsvis 1,3 og

1,9 procentpoint, hvilket ligeledes er mindre end den overordnede sammenhæng, hvor forskellen

er på 2,4 procentpoint, jf. tabel 4.4 nedenfor.

Figur 4.7

Sammenhængen mellem karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser og den

gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for påbegyndelse af ph.d.-uddannelse

– fordelt på universiteter (2)

50%

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for ph.d.-uddannelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ITU

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for ph.d.-uddannelse

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

RUC

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for ph.d.-uddannelse

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

CBS

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for ph.d.-uddannelse

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

De stiplede linjer angiver 95-procents konfidensintervaller.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

Sammenhængen mellem karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser og påbegyndelse af en

ph.d.-uddannelse fordelt på universiteter fremgår af tabel 4.4.

Tabel 4.4

Sammenhæng mellem karaktergennemsnit og påbegyndelse af ph.d.-uddannelse, sam-

let og for universiteter. Universiteter er rangeret efter sammenhængens styrke (AME)

Logistisk regression med klyngerobuste standardfejl

DTU

SDU

AAU

ITU

0,310 *** (4,96)

0,280 *** (6,30)

0,348 *** (7,90)

0,270 *** (4,47)

0,139 ** (2,96)

0,351 ** (3,03)

AME

0,060

0,028

0,024

0,023

0,019

0,013

588

2.892

3.302

8.680

7.911

680

fortsættes næste side ...

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

... fortsat fra forrige side

Logistisk regression med klyngerobuste standardfejl

RUC

CBS

Samlet

0,087

(0,94)

AME

0,004

0,003

0,024

2.090

4.789

30.932

0,378 ** (2,97)

0,272 *** (9,42)

Regressionskoefficienter for logistisk regression med klyngerobuste standardfejl på uddannelsesniveau i form af

logaritmen til oddsene og z-værdier (i parentes) er angivet. ***: Signifikant på 0,001-niveauet; **: Signifikant på

0,01-niveauet; *: Signifikant på 0,05-niveauet.

NB: Modellen med alle universiteter er kørt kun med karaktergennemsnit og påbegyndelse af ph.d.-uddannelse

som variable. Sammenhængen for hvert enkelt universitet er undersøgt i separate analyser for hvert universitet.

Koefficienterne for sammenhængene for hvert enkelt universitet er stort set identiske med de tilsvarende estima-

ter, man får, hvis man undersøger den overordnede sammenhæng med et interaktionsled mellem universiteter og

karaktergennemsnit, hvilket, jf. metodeappendikset, indikerer, at den anvendte model med klyngerobuste stan-

dardfejl giver gyldige estimater af den overordnede sammenhæng.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

4.5

Jo højere karaktergennemsnit, desto større sandsynlig-

hed for påbegyndelse af ph.d.-uddannelse på udvalgte

uddannelser

I dette afsnit sætter vi fokus på en række udvalgte uddannelser og undersøger sammenhængen

mellem karaktergennemsnit fra de gymnasiale uddannelser og påbegyndelse af ph.d.-uddannelse

for studerende, der er optaget på de samme betingelser.

På de fire udvalgte uddannelser er der en sammenhæng mellem karaktergennemsnit og påbegyn-

delse af en ph.d.-uddannelse. Det fremgår af de grafiske fremstillinger nedenfor i figur 4.8. Biologi

skiller sig her lidt ud, da sammenhængen synes at stige nogenlunde jævnt hen over karakterskala-

en, mens der for både engelsk og økonomi er en klar tendens til, at sandsynligheden bliver større

for studerende med høje gennemsnit fra gymnasiet. Den gennemsnitligt forudsagte sandsynlighed

for at påbegynde ph.d.-uddannelse for studerende med et karaktergennemsnit fra gymnasiale ud-

dannelser på 4 ligger på mellem 0,5 pct. og 1,3 pct. for henholdsvis engelsk og økonomi (på histo-

rie er sandsynligheden 0,8 pct.). Med et karaktergennemsnit på 10 stiger sandsynligheden på disse

tre uddannelser til 6 pct. på engelsk, 9 pct. på historie og 12 pct. på økonomi. For biologi er de til-

svarende tal 23 pct. og 43 pct. hhv. ved karakteren 4 og ved karakteren 10.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 4.8

Sammenhængen mellem karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser og den

gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for påbegyndelse af ph.d.-uddannelse

– fordelt på udvalgte uddannelser

Biologi

70%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for ph.d.-uddannelse

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Økonomi

50%

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for ph.d.-uddannelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Historie

50%

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Engelsk

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for ph.d.-uddannelse

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

De stiplede linjer angiver 95-procents konfidensintervaller.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for ph.d.-uddannelse

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stor variation i andelen, der påbegynder en ph.d.-uddannelse på de udvalgte

uddannelser

Forskellen i figurerne skal ses i lyset af, at andelen, som påbegynder en ph.d.-uddannelse, fra de

enkelte uddannelsesretninger, varierer meget kraftigt. Fra engelskstudiet er det således blot 2,9

pct. af de færdige kandidater, som i vores undersøgelse påbegynder en ph.d.-uddannelse, mens

tallet for biologi er 35 pct. På økonomi og historie er tallene henholdsvis 7,6 pct. og 5,0 pct. Med

så få, der påbegynder en ph.d.-uddannelse på engelsk, er det måske ikke så overraskende, at

ph.d.-uddannelserne tildeles de forventeligt dygtigste studerende, mens påbegyndelse af ph.d.-

uddannelse på biologi omvendt må bygge på et noget bredere felt af ansøgere.

Det er vigtigt at bemærke, at vi udelukkende har set på påbegyndelse af ph.d.-uddannelse i for-

hold til, hvilken kandidatuddannelse den enkelte har. Det er således ikke nødvendigvis ph.d.-

forløb på biologistudiet, som ovenstående graf viser, men hvor mange af de færdige biologikan-

didater som efterfølgende påbegynder en ph.d.-uddannelse.

Tabel 4.5

Sammenhæng mellem karaktergennemsnit og den gennemsnitlige forudsagte

sandsynlighed for påbegyndelse af ph.d.-uddannelse, fordelt på udvalgte uddannelser.

Regressionskoefficienter med signifikansniveau

Biologi

Økonomi

Historie

Engelsk

0,1482 *** (3,53)

0,3855 *** (5,47)

0,4045 *** (4,37)

0,4173 * (3,31)

AME

0,033

0,026

0,019

0,011

781

1.056

907

663

4.5.1

Regressionskoefficienter for logistisk regression på udvalgte uddannelser i form af logaritmen til oddsene og z-

værdier (i parentes) er angivet. ***: Signifikant på 0,001-niveauet; **: Signifikant på 0,01-niveauet; *: Signifikant

på 0,05-niveauet.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kan karakterer fra gymnasiet

forudsige dimittendledighed?

Undersøgelsen peger på, at studerende med et højere karaktergennemsnit fra en gymnasial ud-

dannelse, gennemsnitligt set, har en mindre sandsynlighed for at være ledige et år efter dimission

sammenlignet med studerende med lavere karaktergennemsnit. Denne tendens gælder både

overordnet, på tværs af alle hovedområder og på tværs af alle universiteter, om end der er bety-

delige forskelle imellem de forskellige universiteter og hovedområder. Resultaterne viser dermed,

at karaktergennemsnittet fra de gymnasiale uddannelser kan bruges til at forudsige substantielle

forskelle i dimittendledigheden.

5.1

Hvorfor ser vi på dimittendledighed?

Der er fra samfundets side fokus på, at universitetsuddannelserne er relevante forstået på den

måde, at universiteterne uddanner kvalificerede kandidater til arbejdsmarkedet. Den sidste indika-

tor, vi ser på i undersøgelsen, er dimittendledighed. Dimission og efterfølgende beskæftigelse kan

ligge langt væk fra selve optagelsen på en universitetsuddannelse. Det er imidlertid stadig interes-

sant at undersøge, i hvilken grad karaktergennemsnittet kan anvendes til at forudsige forskelle i

arbejdsmarkedstilknytning efter endt uddannelse.

Dimittendledighed er her operationaliseret som færdiggjorte kandidaters arbejdsmarkedstilknyt-

ning, året efter at de blev færdige. Denne opgørelse laves af Danmarks Statistik primo november

måned hvert år.

I analysen ser vi på det universitet og hovedområde, dimittenderne har taget deres kandidatuddannelse på. Det-

te kan adskille sig fra, hvor dimittenderne har taget deres bacheloruddannelse, Vi ser i analysen desuden udeluk-

kende på dimittender med arbejde i Danmark og medregner således ikke dimittender med en kandidatgrad fra et

dansk universitet, der finder arbejde i udlandet.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 5.1 viser ikke overraskende, at udfordringen med dimittendledighed frem til 2011 har været

støt stigende siden 2008. I det generelle billede på tværs af de inkluderede år har andelen af di-

mittender, der er ledige året efter på den givne skæringsdato, ligget på 6,4 pct.

Figur 5.1

Udvikling i ledighed året efter dimission på danske universiteter, 2006-11

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Samlet

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

09%

07%

06%

07%

06%

03%

5.2

Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre

sandsynlighed for dimittendledighed

Det overordnede resultat er, at karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser kan anvendes til

at forudsige substantielle forskelle i sandsynligheden for ledighed blandt dimittender fra danske

universiteter.

Vores undersøgelse viser, at der er en markant og signifikant negativ sammenhæng mellem ka-

raktergennemsnit og sandsynligheden for ledighed året efter endt uddannelse. Det betyder med

andre ord, at sandsynligheden for ledighed er markant mindre, jo højere karaktergennemsnit

man har fra den gymnasiale uddannelse. Den generelle tendens på tværs af alle universiteter og

uddannelser i Danmark er således, at jo højere karaktergennemsnit studerende har fra gymnasiale

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uddannelser, jo mindre er sandsynligheden for, at de bliver ledige efter deres kandidatuddannel-

se.

Dobbelt så stor risiko for ledighed med et karaktergennemsnit på 4 i forhold til

et gennemsnit på 10

Studerende med et karaktergennemsnit på 4 fra en gymnasial uddannelse har over dobbelt så

stor sandsynlighed for at være ledige året efter dimission sammenlignet med studerende med et

karaktergennemsnit på 10. Ser vi på den gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for ledighed

for studerende med et karaktergennemsnit på hhv. 4 og 10, fremgår det af figur 5.3 nedenfor, at

sandsynligheden for dimittendledighed er 11,2 pct. for studerende med et karaktergennemsnit

på 4 fra den gymnasiale eksamen, mens den er 4,2 pct. for studerende med et karaktergennem-

snit på 10.

5.2.2

For hvert ekstra karakterpoint falder sandsynligheden for ledighed

Kigger vi på styrken af sammenhængen, viser undersøgelsen, at sandsynligheden for ledighed er i

gennemsnit 1 procentpoint mindre for hvert karakterpoint, man rykker op på karakterskalaen (se

figur 5.5). Sammenligner vi studerende, hvor forskellen på karaktergennemsnit er 3 (fx 7 og 10),

estimeres sandsynligheden for ledighed til at være 3 procentpoint større for de studerende med

det laveste gennemsnit. Dette estimat er uafhængigt af, hvor man er på karakterskalaen. Figur

5.2 nedenfor viser sandsynligheden for ledighed for forskellige niveauer af karaktergennemsnit.

5.2.1

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 5.2

Overordnet sammenhæng mellem karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser og

den gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for dimittendledighed på danske

universiteter

40%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for dimittendledighed

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

5.3

Jo højere karaktergennemsnit, jo mindre sandsynlighed

for dimittendledighed – på alle hovedområder

På alle hovedområder kan karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser anvendes til at forud-

sige forskelle i sandsynligheden for dimittendledighed. Der er dog betydelige forskelle i dimit-

tendledigheden og i styrken af sammenhængen imellem de enkelte hovedområder.

5.3.1

Ledigheden er højest på humaniora

6,4 pct. af de studerende er ledige året efter endt studie. På tværs af hovedområder er ledighe-

den klart højest på humaniora, hvor andelen af ledige året efter færdiggjort kandidatuddannelse

(11,5 pct.) er mere end dobbelt så stor som på naturvidenskab, som er det område med den

næststørste andel af ledige (5,2 pct.), tæt efterfulgt af samfundsvidenskab (5,1 pct.). På teknisk

videnskab er den tilsvarende andel 3,8 pct., mens sundhedsvidenskab er det område med den

mindste andel af ledige (2,2 pct.). Figur 5.2 nedenfor viser andelen, der oplever arbejdsløshed

året efter endt uddannelse, fordelt på hovedområder.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 5.3

Andel, der er ledige året efter endt studie, fordelt på hovedområder

Samlet

Humaniora

Naturvidenskab

Samfundsvidenskab

Teknisk videnskab

Sundhedsvidenskab

02%

10%

12%

14%

04%

05%

06%

11%

Figuren indeholder dimittender, der enten er kommet i arbejde eller er arbejdsløse i november måned, året efter at

de er dimitteret. Procentsats angiver andel, der er registreret som arbejdsløse på skæringsdato. Personer udenfor

arbejdsstyrken er taget ud.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

5.3.2

Sammenhængen er stærkest på humaniora

På tværs af hovedområder er ledigheden klart højest på humaniora, hvor andelen af ledige året

efter endt uddannelse er 11,5 pct. Ser vi på studerende fra humaniora med et karaktergennem-

snit fra en gymnasial uddannelse på 4, har 16,7 pct. sandsynlighed for at være ledige året efter

endt uddannelse, mens det samme gør sig gældende for 8,7 pct. af de studerende fra humaniora

med et karaktergennemsnit på 10.

Tabel 5.1 nedenfor viser forskellen i den gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for at være

ledig året efter endt uddannelse mellem studerende med karaktergennemsnit på hhv. 4 og 10 fra

de gymnasiale uddannelser. Humaniora er det hovedområde, hvor differencen er størst, mens

sundhedsvidenskab er det område, hvor differencen er mindst.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 5.1

Den gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for dimittendledighed ved

karaktergennemsnit på 4 og 10 fra gymnasiale uddannelser, samlet og for

hovedområder

Gennemsnitlig forudsagt sandsynlighed for

dimittendledighed ved karaktergennemsnit på:

Humaniora

Naturvidenskab

Teknisk videnskab

Samfundsvidenskab

Sundhedsvidenskab

Samlet

16,7 pct.

9,6 pct.

7,6 pct.

8,8 pct.

4,3 pct.

11,2 pct.

8,7 pct.

3,4 pct.

2,1 pct.

3,5 pct.

1,5 Pct.

4,2 pct.

-8,0 procentpoint

-6,2 procentpoint

-5,5 procentpoint

-5,3 procentpoint

-2,8 procentpoint

-7,0 procentpoint

Difference

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik

Når vi kigger på styrken af sammenhængen, er humaniora og sundhedsvidenskab ligeledes de

områder, der skiller sig mest ud. Målt på AME er humaniora det hovedområde, hvor sammen-

hængen er stærkest. Her er sandsynligheden for dimittendledighed i gennemsnit 1,3 procentpo-

int mindre, når man går et karakterpoint op på karakterskalaen. For både naturvidenskab, det

tekniske område og samfundsvidenskab er sammenhængen lidt svagere, hvor den tilsvarende

forskel er henholdsvis 0,9, 0,8 og 0,8 procentpoint. Det sundhedsvidenskabelige område er det

hovedområde, hvor sammenhængen er svagest. Her er sandsynligheden for ledighed, når man

går et karakterpoint op på karakterskalaen, i gennemsnit 0,4 procentpoint mindre – altså en

markant mindre forskel sammenlignet med de øvrige områder. Tabel 5.2 viser koefficienter og

signifikansniveau.

Ovenstående resultater underbygges af den grafiske fremstilling i figur 5.4, der viser, hvordan

den gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed ændrer sig for forskellige værdier af karaktergen-

nemsnittet fra de gymnasiale uddannelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 5.4

Sammenhængen mellem karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser og den

gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for ledighed året efter endt uddannelse

– fordelt på hovedområder

Humaniora

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for dimittendledighed

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Naturvidenskab

50%

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for dimittendledighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Teknisk videnskab

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for dimittendledighed

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Samfundsvidenskab

50%

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for dimittendledighed

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundhedsvidenskab

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for

dimittendledighed

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

De stiplede linjer angiver 95-procents konfidensintervaller.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

Figur 5.5 viser den overordnede sammenhæng mellem karaktergennemsnit og arbejdsmarkedstil-

knytning i november måned året efter endt kandidatuddannelse, fordelt på hovedområder.

Tabel 5.2

Sammenhæng mellem karaktergennemsnit og den gennemsnitlige forudsagte

sandsynlighed for ledighed året efter, fordelt på hovedområder. Hovedområder er

rangeret efter AME

Logistisk regression med klyngerobuste standardfejl

Humaniora

Naturvidenskab

Teknisk videnskab

Samfundsvidenskab

Sundhedsvidenskab

Alle universiteter

-0,133 *** (-5,81)

-0,187 *** (-5,76)

-0,226 *** (-4,08)

-0,164 *** (-4,20)

-0,179 * (-2,16)

-0,176 *** (-9,40)

AME

-0,013

-0,009

-0,008

-0,004

-0,01

9.344

6.692

2.686

16.844

2.372

37.938

Regressionskoefficienter for logistisk regression med klyngerobuste standardfejl på uddannelsesniveau i form af

logaritmen til oddsene og z-værdier (i parentes) er angivet. ***: Signifikant på 0,001-niveauet; **: Signifikant på

0,01-niveauet; *: Signifikant på 0,05-niveauet.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.4

Stor variation i dimittendledighed universiteterne

imellem

To universiteter skiller sig ud, når vi kigger på andelen af ledige året efter færdiggjort kandidat-

uddannelse. DTU har en markant lavere ledighed end de øvrige universiteter (2,1 pct.), mens RUC

har en markant højere ledighed end alle andre universiteter (12,7 pct.). De øvrige seks universite-

ter ligger alle noget tættere på den gennemsnitlige ledighedsprocent (6,4 pct.).

Figur 5.5

Andel, der er ledige året efter endt studie, fordelt på universiteter

14%

12%

10%

DTU

CBS

SDU

ITU

AAU

RUC

Samlet

Figuren indeholder dimittender, der enten er kommet i arbejde eller er arbejdsløse i november måned, året efter at

de er dimitteret. Procentsats angiver andel, der er registreret som arbejdsløse på skæringsdato. Personer udenfor

arbejdsstyrken er taget ud. Indeholder studerende, der har påbegyndt en kandidatuddannelse mellem 2004 og

2010 og siden færdiggjort den.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

13%

05%

02%

06%

07%

06%

Sammenhæng mellem karaktergennemsnit og dimittendledighed er markant

stærkere på RUC

Når vi ser på forskellen mellem studerende med karaktererne 4 og 10, er der variation mellem

universiteterne i sandsynligheden for dimittendledighed. På alle universiteter har studerende med

et karaktergennemsnit på 4 fra en gymnasial uddannelse større sandsynlighed for at være ledige

året efter endt uddannelse sammenlignet med studerende med et karaktergennemsnit på 10.

5.4.1

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den største difference er på RUC, hvor studerende med et karaktergennemsnit fra en gymnasial

eksamen på 4 har 19 pct. sandsynlighed for at være ledige året efter endt uddannelse. Det sam-

me gør sig gældende for 8,8 pct. af de studerende fra RUC med et karaktergennemsnit på 10.

I den anden ende ligger ITU, hvor forskellen i sandsynligheden er -4,9 procentpoint. På ITU har

studerende med et karaktergennemsnit fra en gymnasial eksamen på 4 9,3 pct. sandsynlighed for

at være ledige året efter endt uddannelse. Det samme gør sig gældende for 4,4 pct. af de stude-

rende fra ITU med et karaktergennemsnit på 10.

Tabel 5.3

Sandsynlighed for dimittendledighed for karaktererne 4 og 10

Gennemsnitlig forudsagt sandsynlighed for ledighed ved

karaktergennemsnit på:

RUC

SDU

AAU

DTU

CBS

ITU

Samlet

19,0 pct.

11,3 pct.

11,7 pct.

11,2 pct.

7,6 pct.

9,4 pct.

10,6 pct.

9,3 pct.

11,2 pct.

8,8 pct.

3,1 pct.

3,8 pct.

4,3 pct.

0,9 pct.

2,7 pct.

4,6 pct.

4,4 pct.

4,2 pct.

-10,2 procentpoint

-8,2 procentpoint

-7,9 procentpoint

-6,9 procentpoint

-6,7 procentpoint

-6,0 procentpoint

-4,9 procentpoint

-7,0 procentpoint

Difference

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

Der er betydelige forskelle mellem universiteterne med hensyn til styrken af sammenhængen mel-

lem karaktergennemsnit og dimittendledighed. Tabel 5.3 viser, hvordan sammenhængen ser ud

fordelt på universiteter. Tre universiteter (RUC, SDU og AAU) ligger, med RUC i spidsen, markant

over gennemsnittet, hvad angår styrken af sammenhængen (målt på AME, se tabel 5.10 neden-

for). Det fremgår også, at RUC på tværs af forskellige niveauer af karaktergennemsnit har en

markant større sandsynlighed for ledighed året efter, hvilket ikke er overraskende, da universite-

tet, jf. figur 5.6 ovenfor, har en markant højere ledighedsprocent end de øvrige universiteter.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 5.6

Sammenhængen mellem karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser og den

gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for ledighed året efter – fordelt på

universiteter (1)

RUC

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for dimittendledighed

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

SDU

50%

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for dimittendledighed

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

AAU

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for dimittendledighed

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

CBS

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for dimittendledighed

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

De stiplede linjer angiver 95-procents konfidensintervaller.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

CBS og AU ligger tæt på den gennemsnitlige sammenhæng, hvor forskellen i sandsynligheden

som følge af, at man går et karakterpoint op på karakterskalaen, er cirka 1 procentpoint (1,1 for

CBS og 1,0 for AU).

Figur 5.7

Sammenhængen mellem karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser og den

gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for ledighed året efter – fordelt på

universiteter (2)

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for dimittendledighed

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DTU

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for dimittendledighed

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for dimittendledighed

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ITU

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for dimittendledighed

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

De stiplede linjer angiver 95-procents konfidensintervaller.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

På de resterende tre universiteter, DTU, KU og ITU, er sammenhængens styrke lidt under gen-

nemsnittet målt på AME. På alle tre universiteter er forskellen i sandsynligheden for ledighed som

følge af, at man går 1 karakterpoint op på skalaen, i gennemsnit 0,8 procentpoint. Mens der på

KU og ITU er tale om en nogenlunde konstant sammenhæng, aftager sammenhængen på DTU

markant, i takt med at karaktergennemsnittet stiger. For dimittender med et karaktergennemsnit

på 8 eller derover på DTU er der substantielt tale om en ganske svag negativ sammenhæng, jf.

den grafiske fremstilling.

Tabel 5.4 viser den overordnede sammenhæng mellem karaktergennemsnit og arbejdsmarkeds-

tilknytning i november måned året efter endt kandidatuddannelse, samlet og fordelt på universi-

teter.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 5.4

Sammenhæng mellem karaktergennemsnit og arbejdsmarkedstilknytning et år efter,

samlet og for universiteter. Universiteter er rangeret efter sammenhængens styrke

(AME)

Logistisk regression med klyngerobuste standardfejl

RUC

SDU

AAU

CBS

DTU

ITU

Alle universiteter

-0,148 ** (-3,06)

-0,228 *** (-6,12)

-0,203 *** (-5,93)

-0,219 *** (-6,12)

-0,173 *** (-6,05)

-0,371 ** (-3,34)

-0,149 *** (-4,16)

-0,132 ** (-3,15)

-0,176 *** (-9,40)

AME

-0,016

-0,013

-0,011

-0,01

-0,008

-0,01

2.438

3.546

4.087

5.638

10.530

1.028

9.860

811

37.938

Regressionskoefficienter for logistisk regression med klyngerobuste standardfejl på uddannelsesniveau i form af

logaritmen til oddsene og z-værdier (i parentes) er angivet. ***: Signifikant på 0,001-niveauet; **: Signifikant på

0,01-niveauet; *: Signifikant på 0,05-niveauet.

NB: I modellen med alle universiteter er analysen kørt kun med karaktergennemsnit og dimittendledighed som va-

riable. Sammenhængen for hvert enkelt universitet er undersøgt i separate analyser for hvert universitet. Koeffici-

enterne for sammenhængene for hvert enkelt universitet er stort set identiske med de tilsvarende estimater, man

får, hvis man undersøger den overordnede sammenhæng med et interaktionsled mellem universiteter og karakter-

gennemsnit, hvilket, jf. metodeappendikset, indikerer, at den anvendte model med klyngerobuste standardfejl gi-

ver gyldige estimater af den overordnede sammenhæng.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

I år med høj dimittendledighed forstærkes sammenhængen mellem

karaktergennemsnit og risiko for ledighed

Figur 5.1 ovenfor viser, at dimittendledigheden er steget markant i løbet af perioden 2006-11.

Resultaterne i figur 5.1 viser, at dette ser ud til at have betydning for styrken af sammenhængen

mellem karaktergennemsnit og den gennemsnitlige sandsynlighed for ledighed. Den overordnede

tendens ser her ud til at være, at sammenhængen styrkes, i takt med at ledigheden stiger.

5.4.2

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 5.5

Sammenhæng mellem karaktergennemsnit og arbejdsmarkedstilknytning et år efter,

samlet og efter afslutningsår

Logistisk regression med klyngerobuste standardfejl

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Alle universiteter

-0,071 (-1,19)

-0,141 ** (-2,66)

-0,161 *** (5,00)

-0,169 *** (-6,42)

-0,183 *** (-7,76)

-0,192 *** (-7,29)

-0,176 *** (-9,40)

AME

-0,002

-0,004

-0,009

-0,011

-0,012

-0,015

-0,01

2.089

4.604

5.885

7.352

8.252

9.425

37.938

Regressionskoefficienter for logistisk regression med klyngerobuste standardfejl på uddannelsesniveau i form af

logaritmen til oddsene og z-værdier (i parentes) er angivet. ***: Signifikant på 0,001-niveauet; **: Signifikant på

0,01-niveauet; *: Signifikant på 0,05-niveauet.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

Efter 2008 vokser sammenhængen mellem karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser og

risikoen for ledighed. Fra at være insignifikant og med tendens til en meget svag negativ sam-

menhæng i 2006 er der fra 2008 og frem en signifikant og markant stærkere sammenhæng mel-

lem karaktergennemsnit og sandsynligheden for ledighed. I 2011, som er det år, hvor dimittend-

ledigheden er højest, er sammenhængen målt på AME således markant stærkere end den gen-

nemsnitlige sammenhæng på tværs af årgangene. Her er forskellen i sandsynligheden for ledig-

hed 1,5 procentpoint (mod den gennemsnitlige stigning på 1,0), når man rykker et karakterpoint

på karakterskalaen. Dette kan blandt andre ting skyldes, at der, i takt med at ledigheden stiger,

finder en hårdere sortering sted blandt dimittenderne.

5.5

Jo højere karaktergennemsnit, jo mindre sandsynlighed

for dimittendledighed på udvalgte uddannelser

Kigger vi på de udvalgte uddannelser med hensyn til dimittendledighed, ser vi igen en klar sam-

menhæng mellem karaktergennemsnit fra en gymnasial eksamen og sandsynligheden for ledig-

hed. Som det fremgår af figur 5.12 nedenfor, er der en negativ sammenhæng mellem karakter

og ledighed på de udvalgte uddannelser, således at studerende med højere karaktergennemsnit

har en mindre sandsynlighed for ledighed året efter endt uddannelse.

Sammenhængen er insignifikant for historie, hvorfor vi ikke kan afvise, at sammenhængen skyldes tilfældighe-

der.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Betydningen af karaktergennemsnit slår forskelligt igennem på de fire uddannelser. Det viser de

grafiske fremstillinger nedenfor. Mens de færdige kandidater på engelskstudiet med et karakter-

gennemsnit på 4 har en forholdsvis stor sandsynlighed for ledighed (18 pct.), er den på kun 5

pct. for studerende med et karaktergennemsnit på 10. For biologi går det tilsvarende spænd fra

13 pct. til 6 pct. Sandsynligheden for ledighed, hvis man er færdig kandidat fra økonomistudiet,

spænder fra 9 pct. til blot 0,8 pct. for studerende med karaktergennemsnit på henholdsvis 4 og

10.

Figur 5.8

Sammenhængen mellem karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser og den

gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for ledighed året efter endt uddannelse

– fordelt på udvalgte uddannelser

Engelsk

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for dimittendledighed

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Biologi

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for dimittendledighed

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Økonomi

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for dimittendledighed

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Historie

50%

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for dimittendledighed

40%

30%

20%

10%

Karaktergennemsnit fra gymnasial eksamen

De stiplede linjer angiver 95-procents konfidensintervaller.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

Den meget lille sandsynlighed for ledighed for økonomer med høje gennemsnit fra gymnasiet

skal her ses i lyset af, at der på økonomi studiet blot er 2,4 pct. ledighed i november året efter

endt uddannelse, mens det tilsvarende er 8,1 pct., 10 pct. og 11 pct. for henholdsvis biologi, en-

gelsk og historie.

Tabel 5.6

Sammenhæng mellem karaktergennemsnit og den gennemsnitlige forudsagte sandsyn-

lighed for ledighed året efter endt uddannelse, fordelt på udvalgte uddannelser

Regressionskoefficienter med signifikansniveau

Engelsk

Biologi

Økonomi

Historie

-0,227 ** (-3,32)

-0,141 * (-2,04)

-0,431 *** (-4,52)

-0,096

(-1,88)

AME

-0,020

-0,010

-0,009

682

852

1.270

989

Regressionskoefficienter for logistisk regression på udvalgte uddannelser i form af logaritmen til oddsene og

z-værdier (i parentes) er angivet. ***: Signifikant på 0,001-niveauet; **: Signifikant på 0,01-niveauet;

*: Signifikant på 0,05-niveauet.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad betyder analysen for

optagesystemet?

I de foregående kapitler har vi vist, at karaktergennemsnittet fra gymnasiale uddannelser kan

bruges til at forudsige markante forskelle med hensyn til førsteårsfrafald, ph.d.-optag og dimit-

tendledighed. Dermed har anvendelsen af karaktergennemsnit en række positive konsekvenser i

forhold til de studerendes succes på danske universiteter. Hvis man vil se bort fra karaktergen-

nemsnit i optagesystemet, er der altså risiko for at gå glip af disse positive konsekvenser,. Dermed

dog ikke sagt, at optagesystemet kun bør basere sig på karakterer: Resultaterne peger på, at stu-

derende med lave karakterer er særligt udfordret, og derfor bør man overveje, hvordan optagel-

sessystemet kan bidrage til at skabe et bedre match for denne gruppe af studerende. Samtidig er

der mange andre hensyn at tage i forhold til indretningen af optagesystemet, som ikke er inddra-

get i analysen, som fx fordeling af talent, social mobilitet og second chance.

6.1

Optag efter karakterer giver studerende som klarer sig

bedre

Undersøgelsen viser, at studerende med høje gennemsnit fra en gymnasial uddannelse gennem-

snitligt set har mindre sandsynlighed for at falde fra, mindre sandsynlighed for at ende i ledighed

efter uddannelsen, og større sandsynlighed for at påbegynde en ph.d.-uddannelse.

Ser man på frafald, er implikationen af analysen for det første, at man gennemsnitligt set bidra-

ger til at mindske frafaldet, når man anvender karaktergennemsnittet som adgangsbegrænsning

på universitetsuddannelserne, sammenlignet med hvis man så bort fra karaktergennemsnittet.

Ved at foretrække studerende med højere karaktergennemsnit i optagesystemet opnår uddannel-

serne selvsagt studenterpopulationer, der gennemsnitligt set har højere karaktergennemsnit fra

gymnasiale uddannelser, og resultaterne viser, at de gennemsnitligt set har mindre sandsynlighed

for at falde fra.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den markante negative sammenhæng viser ligeledes, at problemet med frafald er størst blandt

studerende med lavere gennemsnit, som gennemsnitligt set har markant større forudsagt sand-

synlighed for at falde fra.

Analysen af påbegyndelse af ph.d.-uddannelse viser, at universiteterne i høj grad rekrutterer

ph.d.-studerende blandt studerende med høje karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser.

Selv blandt studerende med de højeste karaktergennemsnit (fx over 10) kan karaktergennemsnit

forudsige markante forskelle i sandsynligheden for at påbegynde en ph.d.-uddannelse. Dette pe-

ger på, at karaktergennemsnit fra gymnasiet kan bruges til at forudsige markante forskelle mel-

lem de studerendes faglige præstationer på universitetet.

Med hensyn til de studerendes efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning kan karaktergennemsnit-

tet fra gymnasiale uddannelser ligeledes anvendes til at forudsige betydelige forskelle i dimitten-

dernes ledighed. Også her peger analysen entydigt på, at dimittender med højere karaktergen-

nemsnit gennemsnitligt set har mindre sandsynlighed for at være ledige året efter, at de er dimit-

teret.

6.2

Karakterer udgør et stærkt værktøj i indretningen af

optagelsessystemet på sektorniveau

Anvendelsen af karaktergennemsnittet fra gymnasiale uddannelser som udvælgelsesinstrument i

optagesystemet tjener således flere ønskelige formål for både universitetsuddannelserne og det

omgivende samfund, som finansierer uddannelserne. I et institutionsperspektiv kan optag efter

karaktergennemsnit derfor udgøre et (blandt andre) stærkt værktøj.

Det er ydermere vigtigt at være opmærksom på, at karaktergennemsnit indenfor de nuværende

rammer for optag på bacheloruddannelser udelukkende kan anvendes som udvælgelsesinstru-

ment på de uddannelser, hvor der er flere ansøgere end studiepladser. I 2014 gjaldt det for 49

pct. af bacheloruddannelserne. Det vil med andre ord sige, at 51 pct. af bacheloruddannelserne

ikke umiddelbart har mulighed for at bruge karaktergennemsnit fra de gymnasiale uddannelser,

eller andre sorteringsmekanismer, som udvælgelsesinstrument.

På de uddannelser, hvor man anvender karaktergennemsnit til adgangsbegrænsning, vil nogle af

de studerende, der afvises, søge ind på andre universitetsuddannelser, og i sådanne tilfælde har

adgangsbegrænsninger primært en omfordelende funktion indenfor universitetssektoren. Andre

studerende vil søge ind på professionshøjskoler eller erhvervsakademier, og en tidligere undersø-

gelse har vist, at en stor andel af de personer, der blev afvist på en lang videregående uddannelse

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i stedet tager en mellemlang videregående uddannelse.

Mens andre igen helt vil fravælge en

videregående uddannelse.

Det betyder samlet set, at sammensætningen af studenterpopulationen ikke er uafhængig af,

hvilke optagelseskriterier der anvendes. Den måde man sorterer ansøgningerne på, har også kon-

sekvenser for hvilke studerende der optages, når man kigger på den samlede sektor. Mere speci-

fikt er konsekvensen, at når karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser anvendes som ad-

gangskriterium, vil det – alt andet lige – medføre, at den samlede studenterpopulation på univer-

siteterne har et højere karaktergennemsnit sammenlignet med, hvis man så bort fra karaktergen-

nemsnittet. De positive konsekvenser af at anvende karaktergennemsnittet i optagelsessystemet i

forhold til de studerendes succes på universiteterne kan derfor forventes, at gavne universitets-

sektoren som helhed.

6.3

Studerende med lave karakterer oplever forholdsmæs-

sigt større udfordringer

Udover at karaktergennemsnittet på flere måder udgør et stærkt redskab i indretningen af opta-

gelsessystemet peger analysen samtidig entydigt på, at studerende med lave karakterer er dem,

der er mest udfordrede i forhold til frafald, faglig succes og efterfølgende ledighed. Det synes

derfor særligt relevant at overveje, hvordan optagesystemet kan skabe et bedre match for denne

gruppe. Det nuværende optagesystem rummer allerede en række muligheder i forhold til dette.

6.3.1

Gode erfaringer med bedre match af studerende med lave karakterer på SDU

På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet har man arbejdet systematisk

med at skabe et bedre match blandt de studerende, der er optaget via kvote 2.. Gennem anven-

delse af internationalt gennemprøvede multiple choice-test og interview har man formået at

mindske frafaldet blandt studerende optaget via kvote 2 – faktisk så meget, at det er signifikant

mindre end frafaldet blandt studerende optaget via kvote 1. SDU vurderer endvidere, at omkost-

ningerne forbundet med den alternative optagelsesprocedure opvejes af det mindre frafald.

Disse erfaringer viser, at man ved at arbejde systematisk og målrettet med alternative optagelses-

procedurer kan mindske frafaldet blandt studerende med lave gymnasiale karaktergennemsnit.

Dermed dog ikke sagt, at erfaringerne automatisk kan overføres til andre hovedområder eller in-

stitutioner. Ikke desto mindre kan eksemplet fungere som inspiration til, hvordan universiteterne

kan arbejde systematisk med at nedbringe frafaldet blandt studerende med lavere karaktergen-

nemsnit, og det er eksemplarisk i den henseende, at tiltagene er blevet fulgt tæt med grundige

evalueringer.

DEA (2011). De afviste ansøgere til videregående uddannelser.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.4

Optagesystemet skal tilgodese mange hensyn

Uagtet at karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser kan være et stærkt værktøj, når insti-

tutionerne ønsker at optage de studerende, som vil klare sig bedst, kan samtidig der være en

række andre hensyn – fx set ud fra den enkelte ansøger – som man ligeledes ønsker at tilgodese

med indretningen af optagesystemet. Dette tager nærværende analyse ikke højde for, men da

resultaterne spiller ind i denne bredere diskussion, vil vi afslutningsvis optegne nogle af de andre

hensyn og tilhørende diskussioner.

6.4.1

Fordeling af talent

Kvalitetsudvalget peger på, at fordelingen af talent er ulige i det nuværende optagelsessystem.

Dette er et legitimt hensyn, som Kvalitetsudvalget foreslår at fremme ved at ændre anvendelsen

af karaktergennemsnittet i optagesystemet. Hvis man i højere grad vil styre, hvilken uddannelse

dygtige studerende påbegynder, eller hvis man vil indføre en større vilkårlighed i fordelingen, kan

der dog opstå bekymring med hensyn til dygtige studerende, der anvises et andet studie end det,

de gerne ville ind på. Det kunne eksempelvis tænkes at have utilsigtede konsekvenser for motiva-

tion, frafald osv. Samtidig bør man være opmærksom på, hvad det kan betyde med hensyn til de

positive konsekvenser, der er forbundet med at anvende karaktergennemsnittet som adgangskri-

terium.

6.4.2

Social mobilitet

Ligesom i mange andre lande er sandsynligheden for at få en uddannelse også i Danmark mar-

kant mindre, hvis man kommer fra et uddannelsesfremmed hjem. Det kan dermed ligeledes være

et legitimt hensyn, at man gennem optagesystemet ønsker at fremme den sociale mobilitet i ud-

dannelsessystemet. Man bør dog forholde sig kritisk til, hvad der reelt vil fremme den sociale mo-

bilitet. Amerikansk forskning har fx vist, at færdighedstest kan være langt tættere korreleret med

social baggrund end karaktergennemsnittet fra high school.

Det er endvidere ikke givet, at al-

ternative optagelsesmetoder som optagelsessamtaler eller motiverede ansøgninger vil gavne den

sociale mobilitet.

6.4.3

Second chance – fx gennem egnethedstest

Der kan være mange grunde til, at man som enkeltperson ikke ender med det højeste karakter-

gennemsnit i gymnasiet. Hvis karaktergennemsnittet fra gymnasiet er det afgørende optagelses-

kriterium på de fleste uddannelser, kan det udgøre en stor udfordring for en stærkt motiveret

studerende, der ønsker at komme ind på drømmestudiet. Det kan dermed også være et legitimt

hensyn at fremme, at optagesystemet i højere grad rummer muligheder for, at ansøgere kan blive

optaget på baggrund af andre kriterier end karakterer. Selvom universiteterne i vid udstrækning

S. Geiser & M.V. Santelices (2007). Validity in high-school grades in predicting student success beyond the

freshman year. Record vs. Standardized Tests as indicators of Four-Year College Outcomes.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har mulighed for at anvende andre kriterier i kvote 2 inden for rammerne af det nuværende op-

tagelsessystem, er der mange uddannelser, hvor det kun er en begrænset andel, der optages via

kvote 2. Et alternativ kunne være indførelse af en pendant til den svenske högskoleprovet, der er

en egnethedstest, som udgør optagelseskriteriet for mindst en tredjedel af optaget.

Både

svensk og amerikansk forskning har indikeret, at kombinationen af karaktergennemsnit og eg-

nethedstest kan forbedre matchet mellem ansøgere og uddannelser, sammenlignet med hvis

man kun optager på grundlag af karaktergennemsnit.

Endvidere kan det, at blive optaget på et studie have afgørende betydning for et individs løbeba-

ne. Et relevant spørgsmål er derfor også, hvilket signal man ønsker at sende til de studerende i

gymnasiet. Hvilken strategi kan de følge, hvis ikke de kan bruge karaktergennemsnittet som ret-

tesnor, men skal forsøge at sikre sig gode fremtidsmuligheder på anden vis?

6.4.4

Et fair og gennemsigtigt optagelsessystem

Udover de mange samfundsmæssige hensyn, fremhæves det også ofte, at optagelsessystemet

skal sikre en retfærdig fordeling af studiepladser mellem de mange ansøgere. Det kan være van-

skeligt at opstille objektive kriterier for, hvad der er retfærdigt og meningsfuldt, men man kan

måske med en vis ret hævde, at karaktergennemsnittet på dette punkt er bedre end sit rygte.

Geiser og Santelices har sammenlignet karaktergennemsnit fra high-school med færdighedsprø-

ver i en amerikansk kontekst og konkluderer følgende:

“High-school grades provide a fairer, more equitable and ultimately more meaningful basis

for admissions decision-making and, despite their reputation for “unreliability,” remain the

best available indicator with which to hazard predictions of student success in college”

I forlængelse heraf kan man argumentere for, at karaktergennemsnittet fra gymnasiet udgør et

gennemsigtigt optagelseskriterium, som gør det muligt for elever på gymnasiale uddannelser at

skabe muligheder for sig selv ved at dygtiggøre sig. Og et kriterium der i princippet udelukkende

er baseret på merit. I forhold til om det udgør et godt mål for de elevernes meritter, kan det

fremføres, at det baserer sig på adskillige mundtlige og skriftlige prøver, vurderet af mange for-

skellige gymnasielærere over længere tid. Det samme kan ikke siges om en optagelsessamtale.

Dertil kommer, at karaktergennemsnit fra gymnasiet i høj grad afspejler den enkeltes indsats vur-

deret af lærere, der kender den enkelte gennem længere tid. Det samme kan ikke siges om moti-

verede ansøgninger.

For nærmere beskrivelse, se ’Optag til videregående uddannelser i Sverige og Norge’ (2014). Danmarks Evalue-

ringsinstitut.

Se note 16.

Ibid.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.4.5

Tilrettelæggelse af optag på de enkelte universitetsuddannelser

Et vigtigt forbehold over for resultaterne fra analysen er, at de er aggregerede og derfor ikke

gælder for alle enkeltuddannelser. Det fremgår af nærværende rapport, at de gælder med hen-

syn til flere enkeltuddannelser, men der vil ligeledes være en række uddannelser, hvor det ikke er

tilfældet. Med hensyn til at tilrettelægge optaget på den enkelte uddannelse er det derfor rele-

vant at afdække, om de generelle sammenhænge mellem karaktergennemsnit og succes på dan-

ske universiteter kan bekræftes på den enkelte uddannelse.

En anden vigtig pointe er, at karaktergennemsnittet ikke nødvendigvis fortæller hele historien.

Hvis vi fx ser på førsteårsfrafaldet, er frafaldet godt nok mindre for studerende med et højt ad-

gangsgivende karaktergennemsnit end for studerende med et lavere adgangsgivende karakter-

gennemsnit, men der er dog stadig et frafald. Det er derfor fortsat relevant at overveje, om opta-

gepraksisser, der enten tager udgangspunkt i andre forhold end karaktergennemsnittet fra den

gymnasiale uddannelse eller supplerer karaktergennemsnit med andre kriterier, kan medvirke til

et bedre match.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks A

Undersøgelsens dokumentation og metode

Datagrundlag

Datagrundlaget for denne undersøgelse bygger på registerdata fra Danmarks Statistik. Datatræk-

ket er lavet, så det omfatter alle personer, som i perioden 2004-2010 blev optaget på et af de

otte danske universiteter. Det drejer sig om ca. 148.000 enkeltpersoner og dækker omkring

250.000 uddannelsesforløb.

Ovenstående data er gjort tilgængelige for EVA’s projektgruppe gennem adgang til Danmarks

Statistiks forskermaskiner. Al databehandling er foretaget af EVA’s projektgruppe.

De to væsentligste datakilder til projektet er det komprimerede elevregister (KOTO) samt registe-

ret indeholdende karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser (UDGK). Da alle analyserne i

denne rapport benytter viden om karaktergennemsnit fra gymnasiet, er det kun personer med

gyldige karaktergennemsnit fra en gymnasial uddannelse, som medtages i analyserne.

Med hensyn til dimittendledighed er der benyttet data fra RAS-registeret, hvor der er lavet analy-

ser af socioøkonomisk status primo november for året, efter at den enkelte blev kandidat.

Analysegrundlag – frafald

I analysen af sammenhængen mellem karaktergennemsnit og førsteårsfrafald behandles de stu-

derendes samlede karaktergennemsnit fra den gymnasiale uddannelse, de har gået på, som en

intervalskaleret variabel. Frafald er operationaliseret som en dikotom variabel med to udfald, hvor

der skelnes mellem de studerende, der er faldet fra inden for det første år, og dem, der ikke er.

Analysen er gennemført med en logistisk regression, som gør det muligt at undersøge, i hvilken

grad der er en sammenhæng mellem karaktergennemsnit og sandsynligheden for frafald inden-

for det første år. Der er endvidere taget højde for den metodiske udfordring, der ligger i, at stu-

derende på samme uddannelser og samme universiteter er tilbøjelige til at minde om hinanden,

dvs. problemet med autokorrelation.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Analysegrundlag – ph.d.-uddannelse

I analysen af sammenhængen mellem karaktergennemsnit og påbegyndelse af ph.d.-uddannelse

kigger vi på de studerendes samlede karaktergennemsnit fra den gymnasiale uddannelse, de har

gået på, som en intervalskaleret variabel. Påbegyndelse af ph.d.-uddannelse er operationaliseret

som en dikotom variabel med to udfald, hvor der blandt studerende, der har gennemført en kan-

didatuddannelse, skelnes mellem dem, der har påbegyndt en ph.d.-uddannelse, og dem, der ikke

har. Analysen er gennemført med en logistisk regression, som gør det muligt at undersøge, i hvil-

ken grad der er en sammenhæng mellem karaktergennemsnit og sandsynligheden for at påbe-

gynde en ph.d.-uddannelse. Der er endvidere taget højde for den metodiske udfordring, der lig-

ger i, at studerende på samme uddannelser og samme universiteter er tilbøjelige til at minde om

hinanden, dvs. problemet med autokorrelation.

Analysegrundlag – dimittendledighed

I analysen af sammenhængen mellem karaktergennemsnit og dimittendledighed kigger vi på de

studerendes samlede karaktergennemsnit fra den gymnasiale uddannelse, de har gået på, som en

intervalskaleret variabel. Dimittendledighed er operationaliseret som en dikotom variabel med to

udfald, hvor der skelnes mellem de dimittender, der er i arbejde, og dem, der ikke er, året efter at

de er dimitteret fra en kandidatuddannelse. Analysen er gennemført med logistisk regression. Der

er endvidere taget højde for den metodiske udfordring, der ligger i, at studerende på samme ud-

dannelser og fra samme universiteter er tilbøjelige til at minde om hinanden, dvs. problemet med

autokorrelation. Dette er gjort ved hjælp af klyngerobuste standardfejl.

Valg af model – håndtering af autokorrelation og struktur i data

Den største metodiske udfordring med hensyn til at undersøge den statistiske sammenhæng mel-

lem karaktergennemsnit og mål for succes for universitetsstuderende er problemet med kontem-

porær autokorrelation. Studerende på samme uddannelse kan forventes at være forholdsvis ens

mht. de outcomes, der søges belyst, som følge af den selektion, der har ledt dem til samme ud-

dannelse, og som følge af, at de går på samme uddannelse, uddannelsens indhold og tilrette-

læggelse, mødet med de samme undervisere og med hinanden etc. Dermed er der risiko for, at

der vil være korrelation mellem fejlleddene for studerende fra den samme uddannelse – hvilket er

et brud med forudsætningerne for almindelig lineær og logistisk regression. På samme måde kan

man forvente, at studerende på samme universitet ligeledes er underlagt nogle ensartede struktu-

rer, som potentielt kan skabe problemer med autokorrelation.

For at opnå gyldige standardfejl er man i tilfælde af autokorrelation nødt til at anvende modeller,

der kan tage højde for dette. Ved undersøgelse af kausalspørgsmål anvendes ofte fixed effects,

da denne model både håndterer kontemporær autokorrelation og samtidig kontrollerer for tredje

variable, der forårsager variation mellem grupperne (her uddannelser) – i og med at modellen helt

ser bort fra variationen mellem grupperne. I nærværende analyse er det dog oplagt, at en del af

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

variationen mellem grupperne – her uddannelser eller universiteter – også er interessant sam-

menholdt med problemstillingen: Der vil med andre ord være variation i karakterniveauet mellem

uddannelser og universitet, som vil udgøre værdifuld information med hensyn til at klarlægge

sammenhængen mellem karakterer og succes blandt universitetsstuderende. Og da det netop

ikke er formålet med undersøgelsen at undersøge kausalitet, er det ikke meningsfuldt at kontrol-

lere for tredjevariable.

I analysen af den overordnede sammenhæng mellem karakterer og succes for universitetsstude-

rende opstår der ydermere den udfordring, at der ikke kan siges at være et entydigt hierarki i da-

tastrukturen. Studerende forventes at være indlejrede i uddannelser, da studerende fra samme

uddannelse forventeligt er forholdsvist ens mht. de forhold, der undersøges her. De specifikke

uddannelser, fx biologi, kan forventes at være indlejret både i et universitet, fx KU, og i en ud-

dannelsesretning, som går på tværs af universiteter, i og med at fx biologi udbydes på flere uni-

versiteter. Uddannelsesretningen biologi er dermed ikke indlejret i ét universitet, da den udbydes

på flere universiteter. Dermed er der ikke nogen klar hierarkisk struktur i data. Der er derfor be-

hov for en model, der kan håndtere både de forskellige niveauer i data og den ikke-hierarkiske

struktur.

På baggrund af disse overvejelser kan det være attraktivt at anvende en cross-nested random-

effects-model, der er baseret på maximum likelihood-estimation, og som tillader, at de studeren-

de er indlejret både i universiteter og i unikke uddannelser, som igen er indlejret i uddannelses-

retninger. I den konkrete gennemførelse er det, ved anvendelsen af denne model, beregnings-

mæssigt vanskeligt at håndtere, at de specifikke uddannelser også er indlejret i universiteter. Det

er dog af mindre betydning, da det ikke har konsekvenser for vores estimat af hverken koefficien-

ten eller standardfejlen for sammenhængen. Givet den ikke-hierarkiske struktur i data samt ud-

fordringen med autokorrelation, vurderes random-effects-modellen umiddelbart at være den

model, som bedst kan tage højde for de udfordringer, der er forbundet med at kigge på tværs af

uddannelser og universiteter. Modellen antager dog, at problemet med autokorrelation primært

finder sted på de niveauer, man har specificeret i modellen. Konkret kan man fx forestille sig, at

der også kan forekomme autokorrelation på fakultetsniveau, hvilket ikke er indarbejdet i model-

len.

Et alternativ til random-effects-modellen er i stedet at anvende logistisk eller lineær regression

med klyngerobuste standardfejl, der også kan tage højde for problemet med autokorrelation.

Dette vil i reglen være en robust model, hvis man specificerer de klyngerobuste standardfejl på

det laveste niveau, hvor der er ensartethed. Igen er denne antagelse dog vanskelig at teste empi-

risk, og der er derfor ikke et entydigt svar på, hvilken model der vil være den bedste. Begge mo-

deller giver unbiased estimater – givet, at antagelserne bag modellerne holder. Modellen med

klyngerobuste standardfejl er mere simpel og mindre beregningstung, hvorfor den i analysen er

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foretrukket frem for random-effects-modellen. Centrale analyser i forhold til undersøgelses-

spørgsmålene er dog undersøgt med begge modeller, og i det omfang resultaterne peger i sam-

me retning, er det blevet brugt til at underbygge robustheden af resultaterne.

Valg af model for frafald

Sammenhængen mellem karaktergennemsnit og frafald på første år på de enkelte universiteter

er, med afsæt i ovenstående overvejelser, undersøgt med logistisk regression med klyngerobuste

standardfejl. Da der for det enkelte universitet hverken vil være problemer med autokorrelation

mellem universiteter eller uddannelsesgrupper, er det centrale her, at der tages højde for to ni-

veauer i data: studerende, som er indlejrede i uddannelser. Sammenhængene er også undersøgt

med en logistisk random-effects-model, som bekræfter tendenser, signifikans og fortegn for

sammenhængene, hvilket, jf. ovenfor, underbygger resultaternes robusthed.

Med hensyn til at undersøge den overordnede sammenhæng mellem karaktergennemsnit og fra-

fald på tværs af universiteter er denne sammenhæng blevet undersøgt både med en cross nested

random-effects-model og med en model med klyngerobuste standardfejl. Random-effects-

modellen viser, at det er relevant at inddrage både universitetsniveauet og uddannelsesgrupperne

i modellen, da begge niveauer i en tom model bidrager signifikant til forklare den samlede varia-

tion i frafald inden for det første år.

For at teste, om en model med klyngerobuste standardfejl kan håndtere den overordnede analy-

se, hvor både universiteter og uddannelsesretninger indgår i en ikke-hierarkisk struktur, er der

kørt en model med klyngerobuste standardfejl, hvor der er lavet et interaktionsled mellem karak-

tergennemsnit og universiteter. Denne model viser, at den samlede model med klyngerobuste

standardfejl og interaktion giver stort set identiske estimater sammenlignet med de separate ana-

lyser af sammenhængen, der er foretaget for hvert enkelt universitet og med klyngerobuste stan-

dardfejl.

Dette kan tages som en indikation af, at modellen med klyngerobuste standardfejl også på tværs

af universiteter giver gyldige estimater af sammenhængen mellem karaktergennemsnit og frafald.

Random-effects-modellen bekræfter samtidig tendens, signifikans og fortegn for sammenhæn-

gene, hvilket underbygger, at resultaterne er robuste. Da modellen med klyngerobuste standard-

fejl er mere simpel og mindre beregningstung, er denne model blevet foretrukket i fremstillingen.

Valg af model for påbegyndelse af ph.d.-uddannelse og dimittendledighed

Da den logistiske regression med klyngerobuste standardfejl, jf. ovenfor, er mere simpel og min-

dre beregningstung sammenlignet med random-effects-modellen, er den ligeledes blevet fore-

trukket til at undersøge sammenhængen mellem karaktergennemsnit og henholdsvis påbegyn-

delse af ph.d.-uddannelse og dimittendledighed. Inden for begge sammenhænge er det

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

undersøgt, om en overordnet model med interaktionsled mellem karaktergennemsnit og universi-

teter giver samme estimater af sammenhængen for de enkelte universiteter som, hvis man kører

modellen med hvert enkelt universitet isoleret set. Dette er bekræftet i begge tilfælde, hvilket, jf.

ovenfor, kan tages som en indikation af, at modellen med klyngerobuste standardfejl også på

tværs af universiteter giver gyldige estimater af sammenhængen mellem karaktergennemsnit og

henholdsvis påbegyndelse af ph.d.-uddannelse og dimittendledighed.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks B

Veje til optagelse på en videregående uddannelse

For at blive optaget på en videregående uddannelse skal man søge om optagelse gennem Den

Koordinerede Tilmelding (KOT) samt opfylde en række adgangskrav. Ansøgere kan søge om op-

tagelse på op til 8 uddannelser i prioriteret rækkefølge, og KOT koordinerer tilmeldingen, således

at ansøgere kun bliver tilbudt optagelse på den højeste mulige prioritet.

I 2014 søgte 91.354 ansøgere om optagelse på en videregående uddannelse, og 65.094 ansøge-

re blev optaget på 897 forskellige uddannelsesudbud. I det følgende afsnit beskriver vi vejene til

optagelse på en videregående uddannelse og udviklingen i optaget i perioden 2003-14. I dette

appendiks beskriver vi optagelsesreglerne for både erhvervsakademiuddannelser, professionsba-

cheloruddannelser og bacheloruddannelser på universitetet, mens vi i rapportens registeranalyser

af optaget zoomer ind på universiteternes bacheloruddannelser.

Adgangskrav

Alle uddannelser tilknyttet KOT har et sæt optagelsesregler

, der beskriver adgangskravene for

den enkelte uddannelse. Der er flere veje til at opfylde adgangskravene til en videregående ud-

dannelse; den typiske vej er en gymnasial eksamen samt opfyldelse af krav om specifikke fag.

Adgangskravene er opdelt i

generelle

specifikke adgangskrav

samt eventuelle karakterkrav.

For enkelte uddannelser er der tillige krav om bestået adgangsprøve eller krav om sprogkundska-

ber inden for dansk eller engelsk (fx for udenlandske ansøgere eller ansøgere til uddannelser, der

udbydes på engelsk). Uddannelsesinstitutionerne har desuden mulighed for at optage ansøgere

på andet grundlag end de forudsatte adgangskrav, hvis de vurderer, at ansøgerne har faglige

Optagereglerne til de videregående uddannelser under KOT er beskrevet i en række bekendtgørelser: ”Bekendt-

gørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen)”, ”Bekendtgø-

relse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser” og ”Bekendtgørelse om

adgang til kunsthåndværkeruddannelser og bacheloruddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelses-

institutioner”.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kvalifikationer, der kan sidestilles med adgangskravene. Denne mulighed udnyttes kun i mindre

omfang.

For de fleste videregående uddannelser er det generelle adgangskrav en gymnasial eksamen.

Størstedelen af ansøgerne bliver optaget på baggrund af en studentereksamen (stx), højere for-

beredelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx), men det

generelle adgangskrav kan ligeledes opfyldes gennem en række ligestillede eksamener

. For en

række erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser gælder det, at optagelse

kan ske både på baggrund af en gymnasial ungdomsuddannelse og på baggrund af en erhvervs-

uddannelse. Fx giver en erhvervsuddannelse som mekaniker adgang til en erhvervsakademiud-

dannelse som autoteknolog, og en social- og sundhedsmedhjælperuddannelse giver adgang til

professionsbacheloruddannelsen som sygeplejerske. For en række diplomingeniøruddannelser

gælder det desuden, at adgang kan ske via et 1-1�½-årigt adgangskursus og en adgangseksamen

til ingeniøruddannelserne.

Udover de generelle adgangskrav er der specifikke adgangskrav knyttet til alle bacheloruddannel-

ser og mange erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Formålet med de

specifikke adgangskrav er bl.a. at sikre et højt fagligt niveau ved uddannelsesstart og at skabe en

større sammenhæng mellem det, eleverne lærer på de gymnasiale ungdomsuddannelser, og det,

der kræves for at læse på en videregående uddannelse.

De specifikke adgangskrav er krav til bestemte gymnasiefag på et bestemt niveau. Når et fag for-

udsættes på et bestemt niveau, skal ansøgeren opfylde bestågrænsen på det pågældende niveau

eller et højere niveau. Der kan også være krav til, at ansøgeren skal bestå en adgangsprøve. An-

søgere, der mangler specifikke fag for at kunne søge optagelse, kan supplere deres gymnasiale

uddannelse med et eller flere gymnasiale suppleringskurser.

En adgangsgivende gymnasial eksamen kan ligeledes dække over den studiekompetencegivende eksamen i for-

bindelse med erhvervsuddannelse (eux), gymnasiale eksamener fra Færøerne og Grønland, eksamen fra de danske

gymnasier i Slesvig, det gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF), Dansk/Fransk Baccalau-

réat (DFB), Europæisk Baccalauréat (EB), International Baccalaureate (IB), Option Internationale du Baccalauréat

(OIB) og dansk-tysk studentereksamen (DIAP) samt udenlandske eksamener, som Styrelsen for Videregående Ud-

dannelser vurderer, er sammenlignelige med en dansk gymnasial eksamen. Adgangseksamen til ingeniøruddannel-

serne giver desuden adgang til en række bacheloruddannelser i teknisk videnskab, fødevarer og ernæring samt

landinspektørvidenskab.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eksempel på specifikke adgangskrav

Bacheloruddannelsen i økonomi

Områdespecifikke adgangskrav: dansk A, engelsk B, historie B eller idehistorie B eller sam-

fundsfag B eller samtidshistorie B.

Uddannelsesspecifikke adgangskrav: matematik A.

Bacheloruddannelsen i miljøteknologi

Områdespecifikke adgangskrav: dansk A, engelsk B, matematik A.

Uddannelsesspecifikke adgangskrav: fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A.

Vurdering af ansøgere

Ansøgere, der opfylder de generelle og evt. specifikke adgangskrav, kan optages på en videregå-

ende uddannelse. I de tilfælde, hvor der er flere kvalificerede ansøgere, end der er studiepladser,

opdeles ansøgerne i kvoter, hhv. kvote 1, kvote 2 og evt. kvote 3

. Ved optaget i 2014 havde 41

pct. af de videregående uddannelser flere ansøgere end studiepladser.

Uddannelsespladserne i kvote 1 tildeles på baggrund af karaktergennemsnittet fra den gymnasia-

le eksamen efter faldende optagelseskvotient. Det vil sige, at en ansøger med et højere karakter-

gennemsnit fra en gymnasial eksamen bliver optaget foran en ansøger med et lavere karakter-

gennemsnit.

Uddannelsespladserne i kvote 2 bliver tildelt efter udvælgelseskriterier fastlagt af den enkelte ud-

dannelsesinstitution. I kvote 2 bliver ansøgerne vurderet ud fra kvalifikationer ud over eksamens-

gennemsnittet. Det kan fx være på baggrund af karakterer i udvalgte fag, erhvervserfaring, ud-

landsophold eller frivilligt arbejde. Nogle uddannelsesinstitutioner anvender desuden motiverede

ansøgninger, samtaler eller adgangsprøver til at udvælge ansøgere til optagelse.

Fordelingen mellem kvote 1 og kvote 2 varierer fra uddannelse til uddannelse. Det er Styrelsen for

Videregående Uddannelser, der årligt fastsætter kvotefordelingerne på de enkelte uddannelser

efter indstilling fra universiteterne. Typisk optager universiteterne 10-20 pct. gennem kvote 2

Optagelse gennem kvote 3 er for ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen, og hvor ansøgerne

har behov for tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til uddannelse. Uddannelses-

pladserne tildeles efter en konkret vurdering af ansøgerne efter objektive faglige kriterier fastlagt af uddannelses-

institutionen. Kvote 3 anvendes kun i mindre omfang.

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med enkelte undtagelser, hvor en større andel optages gennem kvote 2. Erhvervsakademierne og

professionshøjskolerne optager typisk 35-50 pct. gennem kvote 2.

Karakterbonus

Der er muligt for ansøgere at forhøje deres karaktergennemsnit gennem to bonusordninger: en

bonus for tidlig studiestart og bonus A.

Bonus for tidlig studiestart indebærer, at ansøgere kan gange deres karaktergennemsnit fra den

adgangsgivende eksamen med 1,08, hvis de søger om optagelse inden for 2 år efter afslutning af

en gymnasial ungdomsuddannelse. I særlige tilfælde kan toårsfristen forlænges med op til fire år.

Der er relativt få ansøgere, der bliver påvirket af reglen. Ved optaget i 2011 var det således 500

ud af ca. 57.000 ansøgere, der blev optaget på baggrund af.

I perioden fra 2006 til 2014 er andelen af unge studiestartere steget. Ved optaget i 2014 var 30

pct. af de optagne under 21 år, hvilket er en stigning på 7 procentpoint i forhold til optaget i

2006.

Det er dog ikke sikkert, at denne udvikling skyldes bonusordningen for tidlig studiestart.

Bonus A indebærer, at ansøgere, der har taget ekstra højniveaufag i forbindelse med en gymna-

sial ungdomsuddannelse, får forhøjet deres karaktergennemsnit (bonus A

). Bonus A er indført

for at tilskynde eleverne til at dygtiggøre sig yderligere, og der er siden 2008

, der var den første

dimittendårgang med mulighed for at opnå bonus A, sket en stigning i andelen af A-niveaufag

for elever på de gymnasiale ungdomsuddannelser

. Det er usikkert, om bonus A bærer hele

skylden for denne stigning, eller om andre faktorer spiller ind, herunder gymnasiereformen.

Andelen af dimittender med bonus A spænder vidt, alt efter hvilken gymnasial ungdomsuddan-

nelse der er tale om. På htx har 89 pct. af studenterne opnået mindst 1 bonus A i 2012, mens

denne andel er 44 pct. på hhx. Der er derimod kun 11,1 pct. og 17,2 pct. af studenterne fra hhv.

hf og stx, der opnår 1 bonus A i 2012. Den relativt store forskel mellem de forskellige gymnasiale

ungdomsuddannelser hænger sandsynligvis sammen med uddannelsernes struktur og sammen-

sætningen af studieretningerne. På stx og hhx er der flere obligatoriske fag på A-niveau, end der

er på htx og hf.

Kilde: Svar til B22 Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig studiestart. 30-11-2012.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet: Optag 2014 notat 2 – optagelsesalder.

Bonus A er ikke længere en del af adgangsbekendtgørelserne for at forhindre, at bonussen bliver udnyttet af

udenlandske studerende. Bonus A kan dog stadig betragtes som en del af optagesystemet, da den er tænkt som

en del af dette, og da den har direkte indflydelse på ansøgernes mulighed for optagelse.

For hf var 2007 den første dimittendårgang med mulighed for at opnå bonus A.

Kilde: UNI-C (2013): Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A.

100

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvikling i optaget

I 2014 søgte 91.354 ansøgere om optagelse på en videregående uddannelse, og 65.094 ansøge-

re blev optaget. Det er en stigning i optaget fra 2003 på 44 pct., svarende til at 19.780 flere an-

søgere blev optaget i 2014 end i 2003. Stigningen er fordelt på alle typer af videregående ud-

dannelser og er især sket i perioden fra 2008 til 2014.

Figur B.1

Udvikling i antal ansøgere til og optagne på videregående uddannelser i 2003-14

100000,0

90000,0

80000,0

70000,0

60000,0

50000,0

40000,0

30000,0

20000,0

10000,0

2003

Ansøgere

Optagne - bacheloruddannelser

Optagne - erhvervsakademiuddannelser

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Den Koordinerede Tilmelding.

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Optagne

Optagne - professionsbacheloruddannelser

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks C

English summary

This report is a contribution to the current debate about the admissions system. In this report,

the Danish Evaluation Institute sheds light on the extent to which grade point averages from up-

per secondary education can predict how successful students will be on Danish university pro-

grammes on the basis of the following three factors: dropout in the first year from bachelor’s

programmes, commencement of PhD programmes and graduate unemployment.

Relevance and target group

The admissions system for further and higher education programmes means that, every year, a

large number of applicants have to be allocated to education programmes and education institu-

tions within a short period, and preferably according to relatively transparent criteria. In general,

upper secondary education is a prerequisite for being admitted to a bachelor’s programme at

universities, and the grade point average is a crucial criterion for being admitted through quota 1

(admissions allocated according to grade point average from upper secondary education) for pro-

grammes for which there are more applicants than places. However, doubts have been raised as

to whether grades from upper secondary education are the best criterion for establishing a good

match between education programme and the thousands of applicants who, each year, apply for

a higher education programme. In this connection, the Quality Committee's recommendations

have pointed at a number of challenges in the current admissions system for further and higher

education, and among other things the Committee has recommended changing the admissions

system, so there is less emphasis on grades and more emphasis on admissions interviews and

tests. In 2014, a total of 91,354 applicants applied for higher education through the Coordinated

Admission (KOT) process.

This report is aimed particularly at the universities, which can use the results when planning their

intake on bachelor’s programmes. The report is also aimed at the Danish Ministry of Higher Edu-

cation and Science as the Ministry works on the regulatory foundation for admission to further

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

and higher education. Moreover, the results of the report can form the basis for a broader politi-

cal debate about the admissions system.

What does the study mean for the admissions system?

On the basis of a full study of the intake to Danish universities in the period 2004-2010, the re-

port shows that the grade point average from upper secondary education can be used to predict

significant differences with regard to dropout in the first year of bachelor's programmes, admis-

sion to PhD programmes and graduate unemployment.

Use of grades from upper secondary school has positive effects

Using the grade point average to restrict admissions helps universities reduce the dropout rate

and graduate unemployment and it also helps improve the academic level.

Therefore, the analysis shows that using the grade point average from upper secondary educa-

tion has a number of positive effects with regard to the success of students at universities. This

also means that there is a risk of missing out on these positive effects if the admissions system is

changed and the grade point average is disregarded.

The admissions system must take more factors into account

Even though the study shows that using grade point averages has a number of positive effects,

this does not mean that the admissions system should only be based on grades. It may be rele-

vant for the admissions system to take into account many other factors than those affected by

the grade point average.

These factors may include a more equal distribution of talent, and this has been pointed out by

the Quality Committee in its latest report "Høje mål". This is a legitimate factor which can possi-

bly be promoted by changing the use of grade point averages in the admissions system. Another

factor is social mobility. The probability of completing a higher education programme is signifi-

cantly lower if a student comes from a home with no history of education. Therefore, a legitimate

factor may be to encourage social mobility in the education system through the admissions sys-

tem. A third factor may be to give applicants who do not leave upper secondary school with a

high grade point average a second chance. If the grade point average from upper secondary

school is the decisive criterion for admission, it may constitute a great challenge for very motivat-

ed students who want to be admitted to their dream study programme. A legitimate factor may

be to include in the admissions system more possibilities for applicants to be admitted on the ba-

sis of other criterion than just their grades. A fourth factor is that the admissions system should

be fair and transparent. In this connection, the grade point average from upper secondary school

is a relatively transparent criterion for admission that enables students at upper secondary educa-

104

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tion to create opportunities for themselves by improving their qualifications. These issues are not

dealt with in this report.

Students with low grades are particularly challenged

The results of the study indicate that students with low grades are particularly challenged: they

are more likely to drop out after the first year, they are more likely to become unemployed after

graduation and they are less likely to be admitted to a PhD programme after completing their

education programme.

Therefore, it would be beneficial to consider how the admissions system can contribute to

creating a better match for this group of students.

Main results

The study generally indicates that the grade point average from upper secondary education can

be used to predict substantial differences in the probability of dropout in the first year from

bachelor's programmes, commencement of PhD programmes and graduate unemployment. The

study shows that, on average, students with high qualifying grade points are (a) less likely to drop

out within the first year of the study programme, (b) more likely to do well enough to be admit-

ted to a PhD programme, and (c) are less likely to become unemployed after graduation.

The higher the grade point average, the lower the probability of dropout

Almost one in five students admitted to a bachelor’s programme at a Danish university drops out

or changes programme within their first year. The first main results of the study show that, on

average, students with a higher grade point average from upper secondary education are less

likely to drop out in the first year compared to students with a lower grade point average. This is

a general trend and applies across all main areas and across all universities, except for Roskilde

University.

For students with a grade point average of 4 or 10, the results show that, on average, the pre-

dicted probability of dropout in the first year of their programme is 25.7% for students with a

grade point average of 4, while it is 12.8% for students with a grade point average of 10. So, on

average, students with a grade point average of 4 from upper secondary education are twice as

likely to drop out within the first year compared to students with a grade point average of 10.

The higher the grade point average, the higher the probability of commencing a

PhD programme

One in ten students who complete a master's programme at a Danish university commences a

PhD programme. The study shows that students with a high grade point average from upper

secondary education are on average more likely to commence a PhD programme compared to

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

students with a lower grade point average. Moreover, the study indicates that the correlation be-

tween grade point average and commencement of a PhD programme is strengthened when the

grade point average increases. This is a general trend and applies across all universities and across

all main areas, except for health sciences.

For selected levels of grade point average, the average predicted probability of commencing a

PhD programme is 3.4% for students with a grade point average of 4, while it is 15.2% for stu-

dents with a grade point average of 10. This means that students with a grade point average of

10 from upper secondary education are four times as likely to commence a PhD programme than

students with a grade point average of 4.

The higher the grade point average, the lower the probability of graduate

unemployment

The study also shows that, on average, students with a higher grade point average from upper

secondary education are less likely to become unemployed after graduation compared to stu-

dents with a lower grade point average. This is a general trend and applies across all main areas

and across all universities.

For students with a grade point average of 4 or 10, the results show that, on average, the pre-

dicted probability of graduate unemployment is 11.2% for students with a grade point average

of 4, while it is 4.2% for students with a grade point average of 10. Students with a grade point

average of 4 from upper secondary education are therefore twice as likely to be unemployed the

year after graduation compared to students with a grade point average of 10.

About the data basis

This study is based on register data from Statistics Denmark, and includes data for all students

who were admitted to a bachelor's programme or a master's programme at one of the eight

Danish universities from 2004-2010.

A total of 148,000 students and about 250,000 different study programmes took part in the

study. This makes the study one of the most comprehensive analyses of the significance of quali-

fying grades for success on a university programme.

The purpose of this analysis is to examine how well grades at upper secondary education can

predict success on university programmes. Thus this is

not

a causal study that attempts to isolate

the effect of the grades achieved in relation to other background variables.

106

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figure C.1

Correlation between grade point average from upper secondary education and average

predicted probability of dropout, graduate unemployment and commencing a PhD

programme for all Danish universities

Average predicted probability of dropout

Average predicted probability of graduate unemployment

Average predicted probability of commencing a PhD programme

50%

40%

30%

20%

10%

Grade point average

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

Østbanegade 55, 3.

2100 København Ø

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk

Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten

af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden,

der bruges på alle niveauer – fra institutioner og skoler til

kommuner og ministerier.

Læs mere om EVA på vores hjemmeside, www.eva.dk.

Her kan du også downloade alle EVA’s udgivelser

– trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler.

ISBN: 978-87-7958-813-4

9 788779 588134