Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 136
Offentligt
Til Uddannelses- og Forskningsudvalget
Ledelsessekretariatet
Buddinge Hovedgade 80
2860 Søborg
T 4189 7000
www.ucc.dk
9.marts 2015
Invitation til drøftelse af ambitioner og perspektiver for lærer- og pædagog-
uddannelserne i et samlet campusbyggeri i København
Professionshøjskolen UCC samler i 2016 lærer- og pædagoguddannelserne i et
nyt uddannelses- og forskningsmiljø i København og etablerer hermed et nyt
kraftcenter for uddannelse og forskning på det pædagogiske område.
UCC indbyder hermed Uddannelses- og Forskningsudvalget til et konkret ind-
blik i UCC’s uddannelsesarbejde og til en drøftelse af centrale udfordringer og
perspektiver for lærer- og pædagoguddannelserne.
Lærer- og pædagoguddannelserne er uden sammenligning Danmarks største
videregående uddannelser. Over 6.000 studerende er aktuelt tilmeldt pæda-
goguddannelsen og mere end 4.000 studerende er tilmeldt læreruddannelsen
på UCC. Lærer- og pædagoguddannelserne er netop blevet reformeret for at
højne uddannelsernes kvalitet og sikre dygtigere lærere og pædagoger.
Med samlingen af lærer- og pædagoguddannelserne i et nyt campusmiljø i
Carlsberg Byen i København forventer UCC yderligere at kunne forstærke tan-
kerne bag reformen af pædagoguddannelsen og læreruddannelsen om bro-
bygning og samspil på tværs af professioner og mellem teori og praksis.
Råhuset omkring Campus Carlsbergs syv etager står færdigt og danner en helt
unik ramme for en rundvisning og en drøftelse af de faglige visioner bag cam-
pusbyggeriet. Det er vores oplevelse, at der allerede er en helt særlig stem-
ning omkring bygningen, hvilket vi gerne vil delagtiggøre udvalgets medlem-
mer i.
UCC inviterer derfor udvalgets medlemmer helt tæt på uddannelserne til en
drøftelse af bl.a.:
Uddannelsernes kvalitet samt sammenhængen mellem kvalitet og lærer- og
pædagoguddannelsernes rammevilkår
Læreruddannelsens arbejde med at klæde nyuddannede lærere på til en ny
hverdag i folkeskolen
Pædagoguddannelsens betydning i forhold til en succesfuld reform af dag-
tilbud
Professionshøjskolernes forskningsproduktion, og hvordan UCC’s praksis-
nære forskningsaktiviteter styrker lærer- og pædagoguddannelsernes kvali-
tet.