PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 134
Offentligt

Til Uddannelses- og forskningsudvalget

Medbestemmelse på universiteterne –

Reel opfølgning og indflydelse fra Universitetslærerne efterlyses - også i forhold

til Kvalitetsudvalgets anbefaling om ændring af studienævnenes

medbestemmelse

I oktober 2014 fremlagde Sofie Carsten Nielsen sin redegørelse for folketinget om

status på medbestemmelse på universiteterne.

Svarene på de spørgsmål, der allerede er stillet i Uddannelses- og Forskningsudvalget i

den anledning giver desværre ikke udsigt til en imødekommelse af medarbejdernes

kritik af den manglende konkrete medbestemmelse som fremgår af analysefirmaet

EPINIONs spørgeskemaundersøgelse fra maj 2014.

Nu har anbefalingen fra Kvalitetsudvalget vedrørende studienævnenes fremtidige

rolle yderligere øget bekymringen for om ministeren vil følge dette råd og dermed

reducere medbestemmelse på universiteterne.

Universitetslærerne har et ønske om at få svar på følgende spørgsmål:

1. Set i lyset af, at medarbejderne mener, at medbestemmelsen er blevet

mindre, samtidig med, at ministerens redegørelse til Folketinget afviser

behovet for en lovrevision på området, hvordan kan man så sikre, at Danmark

lever op til de internationale standarder om medbestemmelse på

universitetsområdet, som Danmark selv har støttet i UNESCO? Ifølge

anbefalingerne kan et universitet således ikke sikre det høje videnskabelige

niveau og integritet uden medbestemmelse.

2. Hvordan vil ministeren følge op på om de møder med universiteternes

bestyrelsesformænd og rektorer, som hun nævner i sine svar på

spørgsmålene fra Udvalget og derigennem sikre at der på de enkelte

universiteter igangsættes en større grad af inddragelse og medbestemmelse

under den nuværende lov? – Og om der kan ses frem til en revision, hvis

heller ikke dette initiativ medfører en større grad af medbestemmelse?

27. februar 2015

Sag 13-08623

Side 1/3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Amerikanske universiteter har tradition for at inddrage den professionelle

viden som de ansatte har om forskning og uddannelse ved medbestemmelse

og medinddragelse. Har ministeren overvejet den mulighed?

Side 2/3

Baggrunden for at stille ovennævnte spørgsmål er den redegørelse fra

oktober 2014 hvoraf det fremgår at ministeren i efteråret mødes med

Universiteternes bestyrelsesformænd ”for at understrege vigtigheden af, at

bestyrelserne fortsat arbejder med at sikre involvering af medarbejderne og

studerende i de relevante beslutningsprocesser”. Og så vil hun ligeledes

”drøfte opfølgningen med rektorkredsen”.

På nuværende tidspunkt vides ikke om disse møder har været afholdt og hvad der er

kommet ud af dem.

Da Universitetsloven blev revideret i 2011, var et af formålene at øge de ansattes

medbestemmelse i væsentlige beslutninger. Den hierarkiske og enstrengede

ledelsesstruktur blev opretholdt, men der blev indsat en bestemmelse om, at

bestyrelserne skulle sikre, at der blev etableret reelle muligheder for, at ansatte og

studerende bliver inddraget og har mulighed for medbestemmelse.

Med henblik på at vurdere, om lovens intentioner blev fulgt op, blev der indsat en

bestemmelse om en evaluering af implementeringen af bestemmelserne om

medbestemmelse. Denne evaluering skulle finde sted i 2014. En del af denne

evaluering var en spørgeskemaundersøgelse, der blev udført af analysefirmaet

EPINION.

I maj offentliggjorde EPINION sin rapport, som fortalte, at de ansatte oplever, at det –

i modstrid med intentionerne i loven – er gået tilbage med medbestemmelsen siden

lovrevisionen i 2011. Ledelserne er blevet mindre lydhøre overfor medarbejdernes

synspunkter, og de ansatte oplever ringere muligheder for “at påvirke ledelsen”.

Men denne markante konklusion er slet ikke refereret i Sofie Carsten Nielsens

statusredegørelse. Ministeren udtrykker tilfredshed med, at ledelserne ”har

implementeret de nødvendige rammer”. Men hun refererer ikke, at lovrevisionen ikke

har forbedret den oplevede medbestemmelsen eller medinddragelsen.

I modsætning til udsagnene i rapporten, konkluderer statusredegørelsen, at

oplevelsen af medbestemmelsen ’afhænger af den aktuelle situation på de enkelte

institutioner’, samt at der er elementer, ”som universiteterne fortsat skal arbejde

med”. Og det skal ske ”i den lokale kontekst” – underforstået ske inden for de

nuværende lovrammer, som hun ikke kritiserer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EPINION-undersøgelsens kritiske hovedkonklusion om, at medbestemmelsen har fået

det dårligere og ikke bedre siden lovændringen er ikke refereret. I stedet omtaler

redegørelsen selektive data om ’ledelsens lydhørhed’ og de ansattes og studenters

deltagelse i organerne (s.17-18).

Universitetslærerne mener ikke, at ministerens fremstilling er retvisende. Der er et

misforhold mellem den ret utvetydige kritik som undersøgelsesrapporten viser, og

ministerens udlægning for Folketinget i sin redegørelse, som sammenfattende oplyser

om kritikken og debatten på en konference om emnet, der blev afholdt i maj i år: ”at

det ikke er muligt at drage en entydig konklusion på baggrund af dagens forskellige

synspunkter”.

Det er universitetslærernes opfattelse, at sammenfatningen er udtryk for problemets

kerne, nemlig at hver gang der er noget på spil, så kan ledelsen med loven i hånden

tilsidesætte de ansattes medbestemmelse.

Dette skal ses i sammenhæng med de omtalte internationale standarder som UNESCO

anbefaler, og hvor det angives at medarbejdernes deltagelse i ”Collegial

Gorvernance” er afgørende og et centralt parameter for sikringen af det forsknings-

og uddannelsesmæssige perspektiv i beslutningerne som er fagligt vigtigt for udvikling

af en videnskabelig akademisk organisation.

På vegne af universitetslærerne i Dansk Magisterforening

Leif Søndergaard

Formand for Universitetslærerne

Side 3/3