Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 134
Offentligt
1502231_0001.png
Til Uddannelses- og forskningsudvalget
Medbestemmelse på universiteterne –
Reel opfølgning og indflydelse fra Universitetslærerne efterlyses - også i forhold
til Kvalitetsudvalgets anbefaling om ændring af studienævnenes
medbestemmelse
I oktober 2014 fremlagde Sofie Carsten Nielsen sin redegørelse for folketinget om
status på medbestemmelse på universiteterne.
Svarene på de spørgsmål, der allerede er stillet i Uddannelses- og Forskningsudvalget i
den anledning giver desværre ikke udsigt til en imødekommelse af medarbejdernes
kritik af den manglende konkrete medbestemmelse som fremgår af analysefirmaet
EPINIONs spørgeskemaundersøgelse fra maj 2014.
Nu har anbefalingen fra Kvalitetsudvalget vedrørende studienævnenes fremtidige
rolle yderligere øget bekymringen for om ministeren vil følge dette råd og dermed
reducere medbestemmelse på universiteterne.
Universitetslærerne har et ønske om at få svar på følgende spørgsmål:
1. Set i lyset af, at medarbejderne mener, at medbestemmelsen er blevet
mindre, samtidig med, at ministerens redegørelse til Folketinget afviser
behovet for en lovrevision på området, hvordan kan man så sikre, at Danmark
lever op til de internationale standarder om medbestemmelse på
universitetsområdet, som Danmark selv har støttet i UNESCO? Ifølge
anbefalingerne kan et universitet således ikke sikre det høje videnskabelige
niveau og integritet uden medbestemmelse.
2. Hvordan vil ministeren følge op på om de møder med universiteternes
bestyrelsesformænd og rektorer, som hun nævner i sine svar på
spørgsmålene fra Udvalget og derigennem sikre at der på de enkelte
universiteter igangsættes en større grad af inddragelse og medbestemmelse
under den nuværende lov? – Og om der kan ses frem til en revision, hvis
heller ikke dette initiativ medfører en større grad af medbestemmelse?
27. februar 2015
Sag 13-08623
Side 1/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1502231_0002.png
3. Amerikanske universiteter har tradition for at inddrage den professionelle
viden som de ansatte har om forskning og uddannelse ved medbestemmelse
og medinddragelse. Har ministeren overvejet den mulighed?
Side 2/3
Baggrunden for at stille ovennævnte spørgsmål er den redegørelse fra
oktober 2014 hvoraf det fremgår at ministeren i efteråret mødes med
Universiteternes bestyrelsesformænd ”for at understrege vigtigheden af, at
bestyrelserne fortsat arbejder med at sikre involvering af medarbejderne og
studerende i de relevante beslutningsprocesser”. Og så vil hun ligeledes
”drøfte opfølgningen med rektorkredsen”.
På nuværende tidspunkt vides ikke om disse møder har været afholdt og hvad der er
kommet ud af dem.
Da Universitetsloven blev revideret i 2011, var et af formålene at øge de ansattes
medbestemmelse i væsentlige beslutninger. Den hierarkiske og enstrengede
ledelsesstruktur blev opretholdt, men der blev indsat en bestemmelse om, at
bestyrelserne skulle sikre, at der blev etableret reelle muligheder for, at ansatte og
studerende bliver inddraget og har mulighed for medbestemmelse.
Med henblik på at vurdere, om lovens intentioner blev fulgt op, blev der indsat en
bestemmelse om en evaluering af implementeringen af bestemmelserne om
medbestemmelse. Denne evaluering skulle finde sted i 2014. En del af denne
evaluering var en spørgeskemaundersøgelse, der blev udført af analysefirmaet
EPINION.
I maj offentliggjorde EPINION sin rapport, som fortalte, at de ansatte oplever, at det –
i modstrid med intentionerne i loven – er gået tilbage med medbestemmelsen siden
lovrevisionen i 2011. Ledelserne er blevet mindre lydhøre overfor medarbejdernes
synspunkter, og de ansatte oplever ringere muligheder for “at påvirke ledelsen”.
Men denne markante konklusion er slet ikke refereret i Sofie Carsten Nielsens
statusredegørelse. Ministeren udtrykker tilfredshed med, at ledelserne ”har
implementeret de nødvendige rammer”. Men hun refererer ikke, at lovrevisionen ikke
har forbedret den oplevede medbestemmelsen eller medinddragelsen.
I modsætning til udsagnene i rapporten, konkluderer statusredegørelsen, at
oplevelsen af medbestemmelsen ’afhænger af den aktuelle situation på de enkelte
institutioner’, samt at der er elementer, ”som universiteterne fortsat skal arbejde
med”. Og det skal ske ”i den lokale kontekst” – underforstået ske inden for de
nuværende lovrammer, som hun ikke kritiserer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1502231_0003.png
EPINION-undersøgelsens kritiske hovedkonklusion om, at medbestemmelsen har fået
det dårligere og ikke bedre siden lovændringen er ikke refereret. I stedet omtaler
redegørelsen selektive data om ’ledelsens lydhørhed’ og de ansattes og studenters
deltagelse i organerne (s.17-18).
Universitetslærerne mener ikke, at ministerens fremstilling er retvisende. Der er et
misforhold mellem den ret utvetydige kritik som undersøgelsesrapporten viser, og
ministerens udlægning for Folketinget i sin redegørelse, som sammenfattende oplyser
om kritikken og debatten på en konference om emnet, der blev afholdt i maj i år: ”at
det ikke er muligt at drage en entydig konklusion på baggrund af dagens forskellige
synspunkter”.
Det er universitetslærernes opfattelse, at sammenfatningen er udtryk for problemets
kerne, nemlig at hver gang der er noget på spil, så kan ledelsen med loven i hånden
tilsidesætte de ansattes medbestemmelse.
Dette skal ses i sammenhæng med de omtalte internationale standarder som UNESCO
anbefaler, og hvor det angives at medarbejdernes deltagelse i ”Collegial
Gorvernance” er afgørende og et centralt parameter for sikringen af det forsknings-
og uddannelsesmæssige perspektiv i beslutningerne som er fagligt vigtigt for udvikling
af en videnskabelig akademisk organisation.
På vegne af universitetslærerne i Dansk Magisterforening
Leif Søndergaard
Formand for Universitetslærerne
Side 3/3