PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 133
Offentligt

læring

udd

fund

ser

yre

studerende

bejd

sma

sam

undervisere

institutionsledere

folketinget

regering

Nye veje og

høje mål

Kvalitetsudvalgets samlede

forslag til reform af de

videregående uddannelser

Udvalg for Kvalitet og Relevans

i de Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udvalg for Kvalitet og relevans i

de videregående uddannelser

Publikationen kan hentes på nedenstående

hjemmeside: www.ufm.dk/kvalitetsudvalget

Publikationen kan endvidere bestilles hos:

[email protected]

antal: 300 eksemplarer

udgivelsesår: 2015

design: slotsholm

foto: nicolai Perjesi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nye veje og

høje mål

Kvalitetsudvalgets

samlede forslag til

reform af de videregående

uddannelser

Udvalg for Kvalitet og Relevans

i de Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forord

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette er den samlede afrapportering

fra

Udvalg for Kvalitet og Relevans i de

Videregående Uddannelser,

også kaldet

Kvalitetsudvalget.

Den bygger på to delrapporter, som begge

udkom i 2014. Den første handlede om det

samlede uddannelsessystem. Den anden

havde fokus på uddannelsesinstitutionerne

og selve uddannelsernes indhold og

tilrettelæggelse.

Afsættet for Kvalitetsudvalgets arbejde og rap-

porter er et faktum, som er svært at negligere.

Nemlig, at sektoren de senere år har udvidet

massivt. Langt flere end tidligere tager en

videregående uddannelse. Hvilket i sig selv

er en kæmpe succes.

Men successen er samtidig problematisk,

hvis vi lader som om, at alting er som før.

Før var det sådan, at de videregående

uddannelsesinstitutioner havde til opgave

at uddanne en relativ lille del af en ungdoms-

årgang. Hvis man ser isoleret på universiteterne,

havde de til opgave at give nogle få udvalgte en

akademisk uddannelse.

Siden er der kommet mange tusinde flere

studerende på de videregående uddannelser,

heraf en væsentlig del på universiteterne.

De skal fremover uddannes med viden og

kompetence til at finde job på en større del

af arbejdsmarkedet. Nogle af dem skal i job,

hvor videregående uddannede traditionelt

ikke har fået beskæftigelse.

Hidtil har den offentlige sektor og de større

videntunge virksomheder været dominerende

aftagere af de fleste dimittender. Fremover vil

mange flere nyuddannede – både dem med

korte, mellemlange og lange videregående

uddannelser – skulle finde beskæftigelse i

små og mellemstore virksomheder. Enten

det eller også er der risiko for en kraftig

stigende dimittendarbejdsløshed på en

række uddannelsesområder.

Den situation kalder på ændringer. Ikke

småjusteringer, men deciderede ændringer

i forhold til, hvad vi kender i dag.

Som det vil fremgå lægger Kvalitetsudvalget

op til grundlæggende reformer af de videre-

gående uddannelser. Reformer af den måde

vi har indrettet uddannelsessystemet på. Og

reformer af, hvordan vi fordeler uddannelses-

pladser, optager studerende og tilrettelægger

uddannelserne.

Nogle af forslagene kræver mere central

styring af de videregående uddannelser. Men

det er langt fra alle forhold, der skal eller kan

styres fra centralt hold. Styrket kvalitet og

relevans handler også om at give slip på

styring og skabe langt flere lokale friheds-

grader.

De to typer anbefalinger – mere central

styring og større frihed til institutionerne

– kan umiddelbart virke selvmodsigende.

Men det er de ikke.

Forklaringen er, at man i dag styrer det

forkerte. Det, samfundet bør regulere, har

på væsentlige stræk været ureguleret. Til

gengæld er der fastsat et utal af – unødvendigt

detaljerede – regler om uddannelsens konkrete

tilrettelæggelse og indhold.

Kerneydelsen i vores uddannelsessystem

er de studerendes læring. Læringen – den

enkeltes tilegnelse af viden og kompetencer

– kan man ikke diktere gennem selv nok så

detaljerede love og regler. Den skabes i et

samspil mellem indhold, underviser og stude-

rende – et samspil udenforstående ikke har

direkte adgang til. Til gengæld kan vi påvirke

vilkårene for læring. Vilkår der understøtter

ambitiøse uddannelser og fremragende under-

visning, så de arbejdsomme bliver dygtige og

vidende med kompetencer, som kan bruges i

forhold til erhverv og liv i øvrigt.

Som det vil fremgå, skabes de bedre vilkår

ikke med nogen snuptagsløsning. Udfordringerne

er mange. Det dokumenterer første del af

denne afrapportering – udfordring A-K. Her

har vi samlet resultaterne af de analyser,

der danner baggrund for Kvalitetsudvalgets

ti anbefalinger, der gengives og forklares i

anden del.

Kilder, dokumentation og bagvedliggende

analyserapporter kan findes på www.ufm.dk/

kvalitetsudvalget.

God læselyst.

Jørgen Søndergaard,

Formand for Kvalitetsudvalget

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kvalitetsudvalgets

medlemmer

Kvalitetsudvalget blev nedsat af regeringen i oktober 2013 og fik til opgave at komme

med anbefalinger til, hvordan kvalitet, relevans og sammenhæng kan styrkes

i de videregående uddannelser. Kvalitetsudvalget har afleveret to delrapporter

i henholdsvis april og november 2014 samt denne samlede afrapportering i

januar 2015. Kvalitetsudvalgets medlemmer:

jørgen søndergaard

birgitte nauntofte

Direktør, Novo Nordisk Fonden

ivar anders bleiklie

Professor, Universitet i Bergen

(formand)

Forskerleder, SFI – Det

nationale forskningscenter

for velfærd

jakob roland munch

Professor, Københavns

Universitet

mette vestergaard

Administrende direktør,

Mannaz A/S

nikolaj lubanski.

Talentdirektør, Copenhagen

Capacity

nina smith

Professor, Aarhus Universitet

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udfordringer

udfordringer for de videregående

uddannelser

Sæt spot på de videregående uddannelser og

fokusér på, hvordan vi styrker kvalitet, relevans

og sammenhæng i fremtidens videregående

uddannelser. Sådan lød opgaven, da Udvalg

for Kvalitet og Relevans i de Videregående

Uddannelser (Kvalitetsudvalget) blev nedsat

af regeringen i efteråret 2013.

Baggrunden kender de fleste: De videre-

gående uddannelsers enorme succes.

Skiftende regeringer har søgt at sige det

samme til de unge: Uddan jer – gerne

videregående! Budskabet er blevet hørt, og

sektoren har været klar til at optage de unge.

Forventningen er i dag, at seks ud af ti får

papirer på en videregående uddannelse.

Sektoren har efterhånden nået en størrelse,

hvor den udgør en betydelig del af samfunds-

økonomien. Vi bruger ca. 30 mia. kr. om året

på de videregående uddannelser. De går til at

finansiere udgifter til taxameterbevillinger og

SU. Men hertil skal lægges den tid, der bruges

på at studere. Tid, der alternativt kunne være

anvendt på beskæftigelse. Det betyder, at den

samlede samfundsøkonomiske investering

ligger på omkring 100 mia. kr. om året.

Regeringen besluttede derfor i 2013, at det var

tid til at overveje, om vi som samfund får nok

ud af denne investering. Denne refleksion har

Kvalitetsudvalget i dets arbejde udfoldet i to

overordnede spørgsmål.

Første spørgsmål handler om det samlede

videregående uddannelsessystem. Nemlig

om, hvordan vi skal indrette et system, som

formår at uddanne over halvdelen af en

ungdomsårgang? Vel at mærke med et spænd

fra uddannelse af fagspecialister i verdens-

klasse til praksisstærke medarbejdere i såvel

det offentlige som i større og mindre private

virksomheder.

Spørgsmålet handler grundlæggende om,

hvorvidt den samlede pallette af uddannelses-

tilbud i Danmark og de unges studievalg er

fornuftige i forhold til, hvor samfundet sand-

synligvis bevæger sig hen.

Hvad der nok er overraskende for mange

uden for sektoren er, at en central plan for

det samlede landskab i det store og hele er

fraværende. Der har været en vis central

stillingtagen til, om denne eller hin uddannelse

skulle oprettes. Men den samlede vurdering

– på tværs af de forskellige typer af uddan-

nelsesinstitutioner, uddannelsesniveauer,

fag og landsdele – har det knebet med. Netop

den situation – manglen på overordnet plan

og styring – præger en del af de udfordringer,

som oplistes på de følgende sider. Som det

fremgår, bør der tages hånd om en række

negative konsekvenser.

Det andet overordnede spørgsmål går tættere

på selve uddannelserne. Helt enkelt: Får en

ung, der uddanner sig i to, fire eller flere år,

nok ud af det? I bund og grund handler det om

niveauet af uddannelsen, dens indhold, krav,

undervisingsform, de studerendes engage-

ment og egen indsats. Er det i topklasse?

Eller er der derimod tale om manglende

engagement, uskarpt indhold, for få krav og

for svagt udbytte? Og hvad tager den unge

med sig fra sin uddannelse – til resten af livet

– herunder arbejdslivet? Hvor relevante er

uddannelserne, for den enkelte og samfundet?

Når man spørger de ansvarlige vil alle sige,

at de er uhyre fokuserede på netop uddannel-

sernes kvalitet og relevans. Det er i og for sig

korrekt. Der er rigtig meget godt i gang – og

mange gode intentioner. Men der kan være

langt fra ord til handling og fra topledelsens

programerklæringer til hverdagen i undervis-

ningslokalet. I virkeligheden oplever mange

undervisere, at undervisning ikke prioriteres

højt nok i deres dagligdag – altså derude hvor

det reelt gør en forskel.

Som samfund ved vi faktisk for lidt om de

videregående uddannelser. Og det er van-

skeligt at kigge ind og blive klogere – fx på

hvordan institutionerne bruger pengene på

uddannelserne i praksis, hvad de studerende

får ud af deres uddannelse, og hvorledes

dimittenderne bruger deres uddannelse i

det efterfølgende arbejdsliv. Den manglende

gennemsigtighed gælder ikke mindst for

den uddannelsessøgende, som skal træffe

en meget vigtig livsbeslutning om valg af

uddannelsesvej.

Samlet set peger Kvalitetsudvalget på 11

udfordringer, som samfundet, de videre-

gående uddannelsesinstitutioner og andre

med fordel kan tage fat på og få gjort noget

ved. De 11 udfordringer gennemgås i det

følgende fra A-K.

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udfordringer:

De videregående uddannelser får en helt ny

rolle i forhold til arbejdsmarkedet

For lidt fokus på beskæftigelsesmuligheder

Optagelsessystemet skaber forvridninger

manglende overblik over, hvad man kan studere

Fuldtidsuddannelser kan klares på deltid

mulighed for mere læring

God undervisning – kun lidt værdsat

Uddannelsesledelse prioriteres for lidt og

hæmmes af detailstyring

Udbudsboom med uheldige konsekvenser

Bevillingssystemet understøtter ikke

kvalitet og relevans

Kvalitetssikring af uddannelserne

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udfordring

de videregående uddannelser

får en helt ny rolle i forhold

til arbejdsmarKedet

Antallet af personer med en videregående

uddannelse vil stige markant de kommende

år. Den udvikling er en stor gevinst for det

danske samfund – under én central forud-

sætning. nemlig, at der er sammenhæng

mellem det, de studerende lærer på uddan-

nelserne, og den viden og de kompetencer,

der er brug for ude i samfundet.

hidtil har omkring halvdelen af de videregående

uddannede fået offentlig beskæftigelse. Det

vil ikke ske i fremtiden. Der vil blive behov

for flere, men slet ikke så mange, som der

vil blive uddannet. Det betyder, at rigtig

mange flere med en videregående uddan-

nelse skal finde job i den private sektor.

At det kommer til at gå sådan, er en konsekvens

af de seneste års udvikling, hvor optaget

på de videregående uddannelser er vokset

voldsomt. For 10 år siden havde godt 700.000

en videregående uddannelse. I dag er antallet

knap 900.000. hvis det optag, der er i dag,

forsætter, vil antallet af personer på arbejds-

markedet med en videregående uddannelse

stige til godt 1,2 millioner i 2030 – som det

fremgår af figur 1 på næste side. Det er

en stigning på 40 pct. – eller ca. 350.000

personer frem til 2030.

Forventningen om en begrænset vækst i

antallet af offentlige jobs baserer sig på,

at politikerne på begge fløje har erklæret

epoken med stor årlig vækst i offentlig beskæf-

tigelse for slut. Kvalitetsudvalgets analyser

viser samtidig, at antallet af borgere, som

typisk trækker på offentligt ansatte med en

videregående uddannelse, falder. Det gælder

eksempelvis antallet af børn og unge, som

skal undervises i skoler, gymnasier og så

videre.

Den forøgede tilgang af dimittender til det

private arbejdsmarked vil blive mest markant

på universitetsområdet: Ser man

alene

på

dem med en

lang

videregående uddannelse,

vil der fremover være dobbelt så mange, der

skal finde et arbejde i den private sektor.

Det er usandsynligt, at der

uden videre

vil

være behov for så mange ekstra højtuddannede

og fagligt specialiserede dimittender i de

danske virksomheder. De fleste er små og

mellemstore virksomheder, der i dag ikke har

tradition for rekruttering af akademikere.

vi står derfor over for en særlig udfordring,

hvis mange tusinder af nyuddannede fra

universiteterne skal finde vej til

beskæftigelse.

Også i forhold til professionshøjskoler og

erhvervsakademier vil man opleve en

tilsvarende problemstilling. men det er

universiteterne, der står over for de mest

massive udfordringer.

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

figur

AntAl personer med en videregående uddAnnelse, der står til

rådighed for beskæftigelse 2002-2013

1.200.000

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

2003

2013

2030

Offentlig ansatte med

videregående uddannelse

øvrige med videregående

uddannelse

... heraf lang videregående

uddannelse

nye Krav til universitets-

uddannelserne

Ingen ved præcis hvilke jobs, der vil vokse

frem eller forsvinde over de kommende

år. Det gælder særligt i den private sektor.

Jobudviklingen afhænger af en lang række

faktorer – fx øget digitalisering, teknologisk

udvikling, international konkurrence, flytning

af arbejdspladser over landegrænser og en

mere bevægelig arbejdsstyrke.

Hidtil har dimittender med en lang videre-

gående uddannelse fordelt sig nogenlunde

ligeligt mellem offentlige og private ansæt-

telser. Fremover vil mere end 300 skulle finde

privatansættelse, hver gang 100 ansættes i

den offentlige sektor. Det stiller nye krav til

universitetsuddannelserne.

Dimittenderne skal ud i meget forskellige

virksomheder og løse mange typer opgaver.

Og de skal være bedre forberedte på, at job

kan ændre sig markant eller blive nedlagt.

Meget specifikke og højt specialiserede

kompetencer giver sårbarhed, hvis opgaverne

ændrer sig. Uddannelser, der forbereder de

studerende til at kunne anvende og udvikle

deres faglighed i forskellige jobs, vil være

langt mere værdifulde i det lange løb.

Et eksempel er juristers arbejdsmarked: Det

har allerede ændret sig betydeligt. Jurister

skal ikke længere alene være godt inde i den

juridiske viden og have analytiske færdigheder.

Mange af dem, som ansætter jurister, efter-

spørger nemlig også andre kompetencer.

Unge jurister bør fx være stærke i at formidle

deres viden og analyser, kunne samarbejde

og have værktøjer til at finde løsninger på

helt nye og ukendte problemstillinger. Det har

allerede haft en konsekvens på Københavns

Universitet, hvor man har ændret den juridiske

bacheloruddannelses form og indhold.

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dimittendernes kernefaglighed er fortsat

en forudsætning for, at uddannelserne

er værdifulde. Men for mange er det ikke

tilstrækkeligt. Kernefaglighed bør kombineres

med generelle kompetencer, som kan bringe

fagligheden i spil på mange forskellige måder.

I dag er det langt fra alle universitetsuddan-

nelser, som er opmærksomme på behovet

for at forberede deres kandidater på denne

fremtid. Kvalitetsudvalget har spurgt landets

studieledere, og kun omkring halvdelen

svarer, at de bruger viden fra aftagerpaneler

og dimittendundersøgelser til at udvikle deres

uddannelser. Og endnu færre mener, at

akademiske bacheloruddannelser i sig

selv kan bruges på arbejdsmarkedet.

Det billede bekræftes af nyansatte kandidater

i små og mellemstore virksomheder. De

opgaver, de får stillet på deres job, er som

regel meget langt fra det, de lærte på

universitetet. Der mangler en kobling i

uddannelserne, som gør deres viden

relevant og anvendelig i jobbet.

sPecialisering uden erhvervs-

erfaring

En væsentlig barriere for en tættere kobling

mellem uddannelser og arbejdsmarked er den

udbredte automatik i overgangen fra bachelor-

til kandidatuddannelserne på universitetet.

Man læser til kandidat i umiddelbar forlængelse

af, at man har taget sin bachelorgrad. Der

er ingen adgangskrav til de fleste kandidat-

studier udover en bestået bachelor. Har man

den grad, har man automatisk ret til at

komme ind på en kandidatuddannelse. Hvis

altså man starter direkte efter bachelor-

uddannelsen. Hvis man derimod venter og

først vil have erfaring fra arbejdsmarkedet,

falder denne ret væk. Reglerne forhindrer

kandidatuddannelserne i at stille adgangskrav

til de studerende. Alle, som har et retskrav på

at blive optaget, bliver optaget.

Så længe de regler gælder, er der samtidigt

begrænset tilskyndelse til at gøre bachelor-

uddannelsen mere anvendelig på arbejds-

markedet. For en bacheloruddannelse er

facto

ikke en startbane til arbejdslivet, men

alene en foreløber for en kandidatuddannelse.

Derfor bekymrer universiteterne sig måske

heller ikke nødvendigvis om, hvorvidt bachelorerne

kan bruges på arbejdsmarkedet.

Konsekvensen er, at de studerende bliver

kandidater og specialiserer sig, før de har

prøvet kræfter med et job. Havde man haft et

job eller måske en begyndende karriere, ville

man have bedre forudsætninger for at vælge

en relevant specialisering. Men i dag er valg

af kandidatuddannelse og specialisering for

mange blot en fortsættelse af studierne.

På nogle områder giver det god mening med

fem- seks års ubrudt faglig specialisering.

Det gælder fx autorisationsuddannelser som

læge, tandlæge og dyrlæge. Det gælder også

for den del af de studerende, der bliver ansat i

jobs med krævende specialistfunktioner eller

optages på et ph.d.-studium. Men på mange

andre områder vil kandidaterne ofte ende i

stillinger, hvor lige præcis den kandidat-

specialisering, som de valgte, ikke bringes

fuldt i spil.

En langvarig specialisering uden en konkret

efterspørgsel fra arbejdsmarkedet skaber

ikke nødvendigvis højere produktivitet.

Bacheloruddannelser med fokus på aftagernes

behov kan skabe mindst lige så høj værdi i

virksomhederne som kandidatuddannelser

uden kobling til aftagernes behov.

Pointen kan illustreres med udviklingen

på det merkantile arbejdsmarked over de

sidste 30 år. For 30 år siden var den tre-årige

merkantile bacheloruddannelse (HA-uddan-

nelsen) nok for seks ud af ti studerende. Kun

fire ud af ti læste videre. I forbindelse med en lav-

konjunktur i 80’erne valgte ekstraordinært mange

pludselig at læse videre på en kandidat-

uddannelse (cand.merc.), fordi det generelt

var vanskeligt at finde arbejde. Da lavkonjunk-

turen var slut fortsatte uddannelsesmønsteret,

så det i dag er ni ud af ti, der læser videre.

Virksomhederne havde ikke tidligere efter-

spurgt så mange medarbejdere med højere

uddannelsesniveau. Og en analyse viser, at

lønnen for gruppen af merkantilt uddannede

faktisk

ikke

er steget, selvom uddannelses-

niveauet er steget. Det indikerer, at virksom-

hederne ikke har udnyttet – eller i hvert fald

ikke har villet betale for – de to års ekstra spe-

cialisering. Samme problemstilling ses inden

for medieuddannelserne og på it-området. Her

får de, der har en mellemlang videregående

uddannelse, højere løn end de, der har en lang

uddannelse.

For uddybning se kapitel 2 i

Nye veje og

høje mål – Kvalitetsudvalgets samlede

analyserapport.

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udfordring

for lidt foKus på

besKæftigelses-

muligheder

en videregående uddannelse kan anskues

som et produkt, der udbydes på et marked.

et marked, hvor nogle sælger og andre

køber. Sælgerne, uddannelsesinstitutionerne,

bestemmer, hvad der skal udbydes af

uddannelser. Køberne, de studerende,

bestemmer, hvad der er efterspørgsel efter.

Det særlige ved netop dette marked er, at

markedskræfterne er sat ud af kraft. For

køberen er prisen nul kroner – gratis, altså.

Sælger modtager betaling – men det er det

offentlige, der lægger pengene.

Frem til efteråret 2014 har de fleste

uddannelsesinstitutioner selv – med

visse begrænsninger – kunnet bestemme,

hvilke uddannelser de ville udbyde. Kun

ca. 16 pct. af uddannelsesudbuddene har

været dimensionerede fra centralt hold.

Det gælder, fx medicin, biomekanik,

tandlæge og dyrlæge, og uddannelserne

til fx pædagog og sygeplejerske, hvor der

skal være praktikpladser til alle.

Resten – de 84 pct. – har hidtil ikke været

dimensionerede. Der har stort set ingen

samlet styring eller koordinering været på

tværs af alle de videregående uddannelser.

Dermed er der heller ingen, der har foretaget

en samlet vurdering af hvor mange, der

skulle tage hvilken uddannelse, og hvilken

sammenhæng der var mellem de samlede

kompetencer og arbejdsmarkedets

efterspørgsel.

I efteråret 2014 besluttede regeringen

imidlertid at indføre dimensionering af

en række uddannelser, som over en lang

periode havde klaret sig relativt dårligere

målt på beskæftigelse end gennemsnittet

på arbejdsmarkedet. et skridt i den rigtige

retning – men det kan ikke stå alene.

små KonseKvenser for den enKelte

normalt ville købere af en vare eller

produkt interessere sig for sammenhængen

mellem pris og forventet udbytte. men ikke

på dette marked. De studerende mangler en

knivskarp tilskyndelse til at interessere sig

for, hvilken form for beskæftigelse – eller

hvilke lønudsigter – der er i en bestemt

uddannelse. Betalingen for uddannelsen er

(for den enkelte studerende) som nævnt nul.

Samtidig får man via SU et (sammenlignet

med andre lande) relativt højt honorar for at

være studerende. Falder man fra, vælger ny

uddannelse eller bliver forsinket, bliver det

også et langt stykke ad vejen finansieret af

det offentlige.

Alt i alt er den økonomiske omkostning

ved at investere i uddannelse lille for den

enkelte. De unge står altså over for det,

man passende kunne kalde en det-går-

nok-alligevel-pakke, når de skal vælge

uddannelse. Om man fejler eller sejrer,

gør i sagens natur en forskel – men der

er samtidig mange forhold, der udjævner

forskellen. De unge kan tillade sig at lægge

mere vægt på andre ting, end hvad de får

tilbage efter endt uddannelse.

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Derudover står unge helt grundlæggende

over for det, der inden for den økonomiske

litteratur kendes under begrebet

fælledens

tragedie:

Nemlig at individuelle beslutninger

– hvor rationelle de end er – kan føre til

et katastrofalt resultat for fællesskabet.

Hvis én lader sin ko græsse på fælleden,

er det intet problem. Hvis alle træffer

samme (yderst rationelle) beslutning, bliver

fælleden overgræsset og dør. Uden styring

kan det samme ske for de videregående

uddannelser: Selv om alle træffer individuelt

rationelle studievalg, kan det vise sig,

at resultatet – mulighederne for relevant

beskæftigelse – er dårligt.

dårlig løn, ringe BesKæftigelses-

muligheder

Mange uddannelser fører efterfølgende til

høj løn og gode beskæftigelsesperspektiver.

Men der er modsat også uddannelser,

hvor dimittenderne klarer sig dårligere.

Uddannelser som efterlader dem med

relativt dårlige muligheder for at få et godt

job – både i økonomisk gode og dårlige tider.

Det viser sig, at optaget på nogle uddannelser

er upåvirket af, at det, år efter år efter år,

ser relativt skidt ud for dimittendernes løn

og beskæftigelse. Fx har væksten i tilgangen

på en række uddannelser ligget på 20

pct. i 2007-2013, mens disse uddannelser

har klaret sig vidt forskelligt målt på den

gennemsnitlige ledighed i samme periode

blandt nyuddannede 0-5 år efter endt ud-

dannelse, jf. figur 2. Omvendt har

uddannelser, som nogenlunde har haft

samme gennemsnitlige ledighed i 2007-

2013, haft vidt forskellige vækst i tilgangen

til uddannelserne i samme periode.

For flere uddannelser, der år efter år

efter år har klaret sig relativt skidt, viser

Kvalitetsudvalgets fremskrivning af udviklingen

i antallet af dimittender, at problemet vil

vokse fremadrettet, hvis de nuværende

uddannelsesmønstre forsætter uændret.

For uddybning se kapitel 3

Nye veje og

høje mål – Kvalitetsudvalgets samlede

analyserapport.

figur

sAmmenhæng mellem væksten i tilgAngen til de videregående

uddAnnelser og den gns. ledighed blAndt nyuddAnnede i 2007-13

fordelt på uddAnnelsesgrupper

120

DeSIGn

100

væKSt I tIlGAnGen tIl De

vIDeReGåenDe UDDAnnelSeR

2007-13, pct.

FORvAltnInG OG SAmFUnD

InGenIøReR OG teKnIK

øKOnOmISK,

meRKAntIl

meDIe OG KOmmUnIKAtIOn

lAnDBRUG, SKOvBRUG OG

veteRInæR

øvRIGe nAtUR

-20

-40

-60

SUnDheD

jURA

mAt/FyS/KemI

eRnæRInG

FRemmeDSpROG

BIO

øvRIGe SAmFUnD

øvRIGe hUmAnIORA

KUnStneRISKe OG

æStetISKe FAG

ARKIteKteR

pSyKOlOGI

pæDAGOGIK

KlASSISK hUmAnIORA

eRhveRvSSpROG

øvRIGe vIDeReGåenDe

UDDAnnelSeR

GennemSnItlIG leDIGheD

(0-5 åR eFteR enDt UDDAnnelSe)

2007-13, pct.

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

optagelsessystemet

sKaber forvridninger

Den danske metode til at regulere, hvilke

unge der kan optages på hvilke studier, har

den store fordel, at den er billig og enkel.

hovedprincippet er simpelt: når der er for

mange pladser, bliver alle med en adgangs-

givende uddannelse optaget. Og når der er for

få, er karaktergennemsnittet oftest afgørende.

hvor billig og enkel den end er, så er

metoden ikke uden problemer og forvridninger.

matchet mellem studerende og uddannelser

kunne være bedre. De dygtigste klumper sig

sammen på et beskedent antal uddannelser

og glemmer måske at overveje, om evner og

motivation egner sig bedre andre steder. Og

andre bliver optaget på uddannelser, hvor

den konkrete stillingtagen til, om matchet

er godt, er begrænset til en konstatering

af, at de har bestået en adgangsgivende

ungdomsuddannelse.

Alt i alt er der tale om en betydelig skæv-

vridning. en af konsekvenserne er, at mange

vælger forkert uddannelse – og dropper

ud efter kort tid. Ifølge statistikkerne sker

hovedparten af frafaldet i løbet af det første

år. Det gælder, som det fremgår af figur

3, både for erhvervsakademiuddannelser,

professionsbacheloruddannelser og univer-

sitetsuddannelser. Samlet set udgør frafaldet

inden for tre år 32 pct. af alle studerende på

erhvervsakademiuddannelserne, 24 pct. på

professionsbacheloruddannelserne og 29 pct.

på universiteterne.

Universitetsbachelor-

uddannelser

udfordring

figur

frAfAld (inkl. studieskiftere) på de videregående uddAnnelser

efter henholdsvis 1, 2 og 3 år, pct.

erhvervsakademi-

uddannelser

1 år

2 år

3 år

nye veje & høje mål

professionsbachelor-

uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er naturligvis ikke bare spild at starte

på en uddannelse og så senere finde ud af,

at man hellere vil læse noget andet. Man

kan have lært noget undervejs, som siden kan

bruges. Men et meget stort omfang af tidligt

frafald indikerer en dårlig forventningsafstemning

mellem studerende og uddannelser. At det

forholder sig sådan underbygges fx af en

rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut om

frafald på læreruddannelsen. Den viser, at

en af hovedårsagerne til tidligt frafald er, at

de studerende ved studiestart ikke har haft

ordentlig viden om, hvad de går ind til.

sKævvridning

Som nævnt er et andet problem med optage-

systemet, at det skævvrider søgningsmønstret

for hele ungdomsårgange.

I den ene ende af spektret – på størstedelen

af samtlige uddannelser – stilles der slet ikke

karakterkrav. På knap 60 pct. af uddannelses-

udbuddene er der ingen krav og dermed intet i

optagelsessystemet, der sikrer et godt match

mellem ansøgere og uddannelser. En bestået

adgangsgivende ungdomsuddannelse er alt,

hvad der kræves.

Modsat for studerende med meget høje

gennemsnit fra gymnasiet. De søger ind på

uddannelser, som netop stiller høje krav til

karaktergennemsnittet. Det høje krav afspejler

primært, at uddannelserne er populære – at

antallet af ansøgere er for stort i forhold til

pladser. Men det gør det ikke nødvendigvis

til det rigtige uddannelsesvalg for den, der

har høje adgangskarakterer. I 2013 blev godt

hver fjerde af de optagne studerende med et

gennemsnit fra gymnasiet på 10 eller derover

optaget på én af tre uddannelser, nemlig

medicin, statskundskab og psykologi (på flere

universiteter). Disse uddannelsesudbud udgør

tilsammen kun ca. 4 pct. af det samlede optag

på de videregående uddannelser.

Et snævert fokus på den adgangsgivende

karakter på visse uddannelser sikrer ikke

nødvendigvis et godt match. Det er samfunds-

mæssigt uholdbart, at de studerende, som har

klaret sig bedst i gymnasiet, sammenklumpes

i hjørner af uddannelsessystemet. Derudover

er det heller ikke givet, at en ansøger til

medicinstudiet med et meget højt karakter-

gennemsnit fra gymnasiet scorer lige så højt

på de øvrige kompetencer, der også er behov

for, hvis man skal blive en god læge.

Optagesystemet kan også skabe uhensigts-

mæssige incitamenter i gymnasiet. Det kan

fx betale sig at fravælge relevante, men

svære fag og så satse på at tage dem ved

efterfølgende supplering, hvor de ikke tæller

med i gennemsnittet.

I det nuværende system er der allerede en

kvote 2, der i større grad giver mulighed for

en matchafstemning end i de rene karakter-

kvotienter i kvote 1. Problemet er bare, at

kvote 2-optag ikke bruges i så stort omfang,

og at en forøgelse af kvote 2-optaget vil skabe

endnu højere kvotienter i kvote 1.

For uddybning se kapitel 5 i

Nye veje og

høje mål – Kvalitetsudvalgets samlede

analyserapport.

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

manglende overbliK over,

hvad man Kan studere

Det er yderst vanskeligt for de unge at skabe

sig et overblik over, hvilke muligheder de har,

når de skal vælge uddannelse.

Der er små 1.500 videregående uddannelses-

udbud og i alt knap 900 forskellige indgange

til det videregående uddannelsessystem. Og

der er ikke noget sted, hvor man for alvor kan

få overblik over, hvad man kan vælge, og hvad

konsekvenserne af et sådant valg kunne blive.

I Danmark er der tendens til, at en umiddelbar

interesse for et studium har stor betydning

for, hvilken uddannelse de unge vælger. Det

giver et højt engagement, men til gengæld

spiller faktorer som fremtidige løn- og beskæf-

tigelsesudsigter en langt mindre rolle, end i

lande vi normalt sammenligner os med.

Det informationsgrundlag, der i dag er til

rådighed om uddannelsernes indhold, er

ikke særligt stærkt. Det er vanskeligt at

sammenligne de enkelte uddannelser med

hinanden. hvis man fx søger efter ’design’

på Uddannelsesguide.dk får man 1.774 hits

– heraf 378 videregående uddannelser.

Det er mere end svært at sammenligne disse

uddannelser på de parametre, der umiddel-

bart forekommer væsentlige. er der et højt

fagligt niveau? Synes de studerende, at

uddannelsen er udfordrende, givende og at

der er et godt studiemiljø? Får man job bag-

efter, hvor henne og hvad tjener man typisk?

Den slags kan man ikke for alvor få overblik

over i dag.

uKlar videreuddannelse

Udfordringen for de unge er ikke alene at tage

stilling til, hvad de vil læse. Samtidig skal de

– for mange uddannelsers vedkommende –

tage stilling til, på hvilket niveau, de vil læse

det.

Det videregående uddannelsessystem er

nemlig ikke som sådan koordineret. Det

betyder, at der eksisterer delvist overlappende

uddannelser – fx på professionshøjskoler og

universiteter.

Der er flere eksempler på akademiske og

professionsrettede uddannelser, der har

samme jobsigte. Fx findes der både en

professionsbacheloruddannelse i offentlig

administration og nogle på mange måder

tilsvarende samfundsfaglige akademiske

bachelor- og kandidatuddannelser. Der er

ikke nødvendigvis nogen samtænkt relation

mellem disse uddannelser.

en særlig problemstilling i den sammenhæng

er bevægelser på tværs af institutioner. Unge

med en erhvervsakademi- eller professions-

bacheloruddannelse kan senere i livet få brug

for ekstra uddannelse. Kan man det, hvis først

man har truffet et valg?

I dag er svaret

måske.

Der mangler formelle

veje på tværs af institutioner. Den enkelte

studerende er afhængig af individuelle, faglige

vurderinger – fx hvorvidt et fag fra ét studie kan

give merit ind i et andet studie.

For uddybning se kapitel 8 i

nye veje og

høje mål – Kvalitetsudvalgets samlede

analyserapport.

nye veje & høje mål

udfordring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nye veje & høje mål

udfordring

fuldtidsuddannelser

Kan Klares på deltid

I dag bruger de studerende i gennemsnit ca. 35 timer om ugen

på deres uddannelser i løbet af undervisningsåret. Da de fleste

uddannelser har lange ferieperioder, svarer 35 timer om ugen

kun til ca. 1.350 timers årlig studietid. et fuldtidsstudium er

typisk normeret til 1.650 timer om året.

tidsorbruget varierer meget mellem uddannelsestyper og

fagområder. på nogle fag er der tale om godt og vel et fuldtids-

studium. på andre rækker en arbejdstid på væsentligt under 30

timer om ugen.

Denne forskel indikerer, at det ikke nødvendigvis kun er op

til de studerende, om de vælger at studere på deltid. Det har

væsentlig betydning for de studerendes indsats, hvilke krav

uddannelserne stiller til dem. på de områder, hvor tidsforbruget

er lavt, er der potentiale i at sætte højere mål.

For at studere på fuld tid skal man i gennemsnit bruge ca. 43

timer om ugen i de perioder, hvor der undervises eller holdes

eksamen. Det er 20 pct. mere end studerende bruger i gen-

nemsnit i dag, jf. figur 4. Det svarer til én ekstra time

hver dag – alle ugens syv dage.

Studerende på de kunstneriske og de maritime uddannelser

bruger i øvrigt markant mere tid på studierne og adskiller sig

derfor positivt fra de studerende i figur 4.

For uddybning se kapitel 6 i

Nye veje og høje mål –

Kvalitetsudvalgets samlede analyserapport.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

figur

gennemsnitlig AntAl timer brugt om ugen i undervisningsåret

Af studerende

Universitets-

uddannelser

professionsbachelor-

uddannelser

erhvervsakademi-

uddannelser

Fuldtidsstudie

tid til aktiviteter

uden for et fag

tid til forberedelse

tid med underviser

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

figur

udfordring

mulighed for mere læring

læringen på de videregående uddannelser

kan styrkes. en ting er, at de studerende

kunne bruge mere tid på studierne. noget

andet er, at samme studerende vurderer,

at deres uddannelser kunne give større

læring.

Sammenlinger man med udlandet, viser det

sig, at uddannelserne på en række områder

kan forbedre sig væsentligt. Forbedringer er

fx nødvendige, hvis de danske uddannelses-

institutioner skal kunne måle sig med et

bredt udsnit af amerikanske universiteter

og colleges. Det gælder bl.a. i forhold til

omfanget af kontakt mellem undervisere

og studerende, de studerendes forberedelse

og koblingen mellem teori og praksis.

Det er forskningsmæssigt velunderbygget,

at de studerendes engagement og tids-

forbrug i høj grad afhænger af den måde,

uddannelser og undervisning er skruet

samme på.

engagement og læring kan måles. Det

er ikke enkelt, da begge dele påvirkes af

mange forskellige faktorer. men i USA har

man udviklet et analytisk redskab kaldet

national Survey of Student engagement.

metoden er udover i USA også anvendt

i lande som canada, Australien, new

Zealand, Storbritannien, Irland, chile

og Kina.

otte indikAtorer for de studerendes læring, 0-60 point.

usA og dAnmArk

Samarbejde

om læring

Reflekterende Underviser-

læring

kontakt

Dybde i

læringen

effektiv

undervisning

talmæssig

forståelse

egne

lærings-

strategier

Studiemiljø

Universitetsuddannelser

erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser

USA

18 nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De studerende svarer på en række spørgsmål

inden for otte kategorier – kaldet lærings-

indikatorer. Det drejer sig fx om, hvor meget

de er i kontakt med deres undervisere uden

for timerne (indgår i indikatoren

underviser-

kontakt).

Og om, hvor meget man på uddan-

nelsen satser på det sociale miljø (indikatoren

studiemiljø),

hvorvidt de studerende rent

faktisk gennemlæser noter efter timerne

(indikatoren

egne læringsstrategier),

samt om

de studerende får feedback fra underviseren

(indikatoren

effektiv undervisning).

De studerendes besvarelser giver en score

på en skala fra 0 (skidt) til 60 (godt). Som

det fremgår af figur 5 ligger de danske svar

typisk omkring 30. Det indikerer, at mange

danske uddannelser er middelmådige, når det

kommer til at skabe engagement og læring

blandt de studerende. De kunstneriske og

tekniske uddannelser (ikke vist) skiller sig dog

positivt ud ved generelt at ligge lidt højere på

nogle af indikatorerne.

For alle indikatorer gælder det, at den danske

score er lavere end den tilsvarende amerikanske

(hvor besvarelser fra collegestuderende på

sidste år af bacheloruddannelsen er gengivet).

I forhold til nogle af dem er forskellen markant.

Det gælder især indikatorerne underviser-

kontakt, studiemiljø, egne læringsstrategier

og effektiv undervisning.

KonKrete forBedringsPotentialer

Kontakt med undervisere uden for undervisningen

spiller en vigtig rolle for de studerende. Det

gælder både i forhold til deres faglige engagement

og for hvor meget tid, de bruger på studierne.

Men når man spørger de studerende, svarer

kun én ud af ti, at de drøfter deres faglige

niveau med underviserne. På universiteterne

er det sågar kun én ud af tyve. Og kun to ud af

ti kan bekræfte, at de får feedback på deres

undervisningsdeltagelse. Der synes at være

plads til forbedringer.

Det samme kan siges om den tid de studerende

bruger på deres studier. Kun et mindretal af

danske uddannelser har klart specificerede

forventninger til, hvor lang tid man bør bruge

på de specifikke uddannelseselementer, som

fx forelæsninger, forberedelse, gruppearbejde,

opgaveskrivning og så videre. Og næsten ingen

tjekker eller følger op på, om de studerende

rent faktisk bruger den tid, der forventes.

En lang række forskningsresultater peger

på, at læring også kan foregå uden for den

almindelige undervisning. Det kan fx være i

form af praktik, studieophold eller deltagelse i

forskningsprojekter. En effektiv vej til at styrke

de studerendes engagement er at støtte dem

til at deltage i flere af denne type særlige

læringsaktiviteter. Det viser analyser af de

amerikanske uddannelser, som er bedst til at

motivere deres studerende.

I Danmark er det imidlertid under halvdelen af

de studerende, der lever op til denne anbefaling

– selvom der på mange uddannelser er obliga-

toriske praktikophold.

Der er heller ingen tvivl om, at kobling mellem

teori og praksis er afgørende for de studerendes

læring. Netop det efterspørges af både stude-

rende, dimittender og arbejdspladser. Alligevel

viser undersøgelser, at der også her er et

stort forbedringspotentiale.

For uddybning se kapitel 6 i

Nye veje og

høje mål – Kvalitetsudvalgets samlede

analyserapport.

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udfordring

figur

god undervisning

– Kun lidt værdsat

Undervisernes pædagogiske kompetencer

har meget stor betydning for de studerende.

til trods for dette faktum er netop disse

kompetencer ikke særskilt værdsatte.

landets studie- og uddannelsesledere er

blevet spurgt, og næsten alle giver udtryk

for, at de pædagogiske kompetencer er

afgørende for undervisningens kvalitet. hvor

meget de studerende lærer afhænger i høj

grad af, hvad undervisere har af pædago-

giske og didaktiske evner.

men uanset, hvor vigtigt god undervisning

er, så spiller det ikke den store rolle i

forhold til løn, forfremmelse eller anden

anerkendelse fra ledelsen. Som det fremgår

af figur 6 er det fx kun én ud af ti universitets-

undervisere, der mener, at kvaliteten af

deres undervisning betyder noget, i forhold

til hvad de tjener. Og kun omkring 15 pct. af

underviserne mener, at undervisnings-

kvaliteten spiller en rolle i forhold til

forfremmelser.

Andel Af undervisere, som mener, At kvAlitet i deres undervisning

hAr betydning for løn, forfremmelser, kollegiAl Anseelse og Anden

Anderkendelse frA ledelsen, pct.

løn

Forfremmelser

Anden

ledelsesmæssig

anderkendelse

Kollegial

anseelse

Universiteter

professionshøjskoler

erhvervsakademier

20 nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De fleste undervisere – omkring tre fjerdedele,

hvis man undtager universiteterne – giver

udtryk for, at god undervisning trods alt har

betydning i forhold til kollegial anseelse. På

universiteterne er billedet dog et andet. Færre

end halvdelen mener, at kvaliteten af deres

undervisning giver anseelse blandt kollegerne.

vigtigt – På PaPiret

Blandt lederne på institutionerne er under-

visningens kvalitet et område, man satser på.

Institutionsledelserne har – siger de, når de

bliver spurgt – i vidt omfang sat mål og

formuleret strategier for netop uddannelses-

kvalitet og de studerendes læring. Satsningerne

når dog ikke langt uden for ledelsesgangene:

Kun godt 50 pct. af underviserne kender

strategierne.

40-50 pct. af underviserne på de videregående

uddannelser giver udtryk for, at institutionen

i høj grad prioriterer, at underviserne præsterer

fremragende undervisning. Men på univer-

siteterne tilkendegiver de dog klart, at forskning

prioriteres højere end undervisning.

Ca. en tredjedel af underviserne har været på

en form for pædagogisk kompetenceudvikling

inden for det seneste undervisningsår. Mange

sparrer med deres kolleger, men der foregår

ikke meget supervision af undervisningen

eller feedback fra fx kollegaer, chefen eller

en læringskonsulent.

Der er altså mange gode intentioner om at

prioritere undervisningskompetencer. Men

der er et stykke vej igen, før det bliver reelt

prioriteret – som en væsentlig del af under-

visernes dagligdag og som udslagsgivende

for løn, forfremmelser etc.

undervisernes KomPetenceProfiler

De videregående uddannelser skal i fremtiden

uddanne til en bredere del af arbejdsmarkedet

end hidtil. Derfor er der behov for variation

i undervisernes kvalifikationer, erfaring og

kompetencer.

Men i de nuværende stillingskategorier

mangler der på universiteterne reel ligevær-

dighed mellem uddannelse og forskning. På

professionshøjskoler og erhvervsakademier

kan man ikke ansætte eksterne lektorer.

De fleste studerende mener at have fagligt

dygtige undervisere, men efterlyser mere

kobling til praksis i undervisningen. Kravet om

bredde i kompetencer imødekommes altså

ikke i tilstrækkelig grad i dag.

Hvis nogle undervisere skal have løbende

kontakt med praksis for at sikre en tæt

kobling til uddannelserne, kan de ikke

nødvendigvis samtidig være excellente forskere.

Ligesom dygtige forskere kan mangle

undervisningskompetencer.

Der synes alt i alt at være en udfordring

med at omsætte en strategisk prioritering

af uddannelseskvalitet og god undervisning

i reelle incitamenter for underviserne.

De fleste institutioner er begyndt. De har

fokus på området samt planer og aktiviteter,

der skal styrke læring. Men det er også

karakteristisk, at tiltagene er i opstartsfasen.

Derfor er der kun sparsomme erfaringer og

endnu mindre evidens og effektmåling.

For uddybning se kapitel 7 i

Nye veje og

høje mål – Kvalitetsudvalgets samlede

analyserapport.

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udfordring

22 nye veje & høje mål

uddannelsesledelse

prioriteres for lidt og

hæmmes af detailstyring

på alle videregående uddannelsesinstitutioner

har bestyrelserne det helt overordnede

ansvar for institutionens virke. Det er imidlertid

ikke givet, at bestyrelserne til fulde påtager

sig de opgaver, der følger af dette ansvar.

hvilket skyldes to forhold.

Det ene er, at de respektive love på området

er forskellige i deres beskrivelse af bestyrelsernes

ansvar. Der er altså forskelle på, hvad lov-

givningen stiller af krav til bestyrelserne i

forhold til at sikre og udvikle kvaliteten i

institutionens uddannelser. Og ingen af

lovene nævner bestyrelsernes ansvar i

forhold til uddannelsernes relevans.

Det andet forhold handler om, hvilken viden

bestyrelserne har om institutionernes

uddannelser og dermed om, hvilke opgaver

bestyrelserne reelt kan udføre på dette

område.

en undersøgelse blandt institutionsledelserne

indikerer, at der er forskelle på, hvilke

nøgletal bestyrelserne modtager om

uddannelserne. Det er ikke alle, der får

samme type eller sammenlignelige data

om fx. de studerendes vurdering af deres

uddannelse eller dimittendundersøgelser.

Uden en række centrale oplysninger er det

svært for bestyrelsen at følge op på og stille

krav til uddannelsernes kvalitet og relevans.

Samme undersøgelse viser, at det er uklart,

hvilke konsekvenser der drages af utilfreds-

stillende nøgletal.

ledelsen af den enKelte uddannelse

en helt afgørende forudsætning for at skabe

uddannelser af høj kvalitet og relevans

er, at hver uddannelse har en entydig

ledelse. Der skal være ledelsesrum til fx

at prioritere de samlede ressourcer til

uddannelsen, og man skal kunne øve reel

indflydelse på ansættelser, forfremmelser,

aflønning og anden anerkendelse. på samme

måde skal der være et mandat til at udvikle

uddannelsens pædagogiske form og faglige

indhold, prioritere undervisernes kompe-

tenceudvikling, osv.

mange studieledere – som de fleste steder

står for det daglige praktiske arbejde med

at tilrettelægge uddannelserne – mener

ikke, at der er ledelsesmæssigt fokus på

uddannelserne. Under 40 pct. vurderer

eksempelvis, at ledelsen lægger tilstrækkelig

vægt på underviserkompetencer ved ansæt-

telser og forfremmelser.

endnu færre studieledere vurderer, at de

selv har et ledelsesrum til at anerkende

god undervisning. på universiteterne svarer

færre end hver tiende studieleder, at de har

mulighed for at belønne gode undervisere,

jf. figur 7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

figur

studie- og uddAnnelseslederes syn på deres rAmmer for At skAbe gode

uddAnnelser, procentAndel enig eller overvejende enig

ledelsen lægger

tilstrækkelig vægt på

gode undervisnings-

kompetencer ved

ansættelser og

forfremmelser og

belønner den særligt

gode undervisning

maritime uddannelser

Kunstneriske uddannelser

erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser

Bacheloruddannelser

Kandidatuddannelser

jeg har tilstrækkeligt

ledelsesmæssigt frirum

til at kunne belønne

de gode undervisere

på uddannelsen

40 60

80 100

Situationen forekommer at være lidt bedre på

de øvrige uddannelsesinstitutioner i forhold til

universiteterne. Men det samlede billede er, at

den øverste ledelse af institutionerne i alt for

mange tilfælde ikke har prioriteret ledelse af

den enkelte uddannelse tilstrækkeligt højt.

Denne manglende prioritering af den nære

uddannelsesledelse kan derfor også være en

væsentlig forklaring på, at så mange uddan-

nelser ikke udnytter de studerendes fulde

læringspotentiale og fulde tid, jf. udfordring

E og F.

central detailstyring

Den centrale styring af uddannelsesinstitutionerne

er på mange områder karakteriseret ved en

tæt regulering af uddannelsernes indhold og

tilrettelæggelse – fx detaljerede eksamensregler.

Samtidig er der en række eksempler på ny

detaljeret procesregulering, som fx de specifikke

krav der fulgte af studiefremdriftsreformen.

Disse procesregulerende tiltag begrænser insti-

tutionernes ledelsesrum. Der er kun lidt plads

til at tilrettelægge den for institutionen mest

hensigtsmæssige indsats for at opfylde de

politiske målsætninger.

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hensigten med de centralt fastsatte

regler er i nogle tilfælde at understøtte

studerendes retssikkerhed, ligebehand-

lingsprincipper eller andre politiske

prioriteringer. Men disse hensyn bør kunne

opretholdes, uden at de begrænser institu-

tionsledelsens handlerum og mulighed for

at tage ansvar for udvikling af uddannel-

sernes kvalitet og relevans.

På professionsbachelor- og erhvervs-

akademiuddannelsesområdet er der

samtidig en høj grad af specifikke og

detaljerede regler for uddannelsernes

indhold og tilrettelæggelse. Særligt på

professionsbachelorområdet er der et

politisk ønske om direkte indflydelse

på uddannelsernes indhold. En konsekvens

er, at institutionerne har relativt begrænsede

muligheder for konkret at tilrettelægge og

udvikle de enkelte uddannelser. De har

fx svært ved at tage hensyn til regionale

arbejdsmarkedsbehov eller den interna-

tionale udvikling på fagområdet.

For uddybning se kapitel 8 i

Nye veje og

høje mål – Kvalitetsudvalgets samlede

analyserapport.

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udfordring

udbudsboom med

uheldige KonseKvenser

For øjeblikket er der knap 1.500 videregående

uddannelsesudbud i alt. De senere år er der – år

for år – kommet flere og flere: nye uddannelser,

nye steder, nye muligheder. At det entydigt har

bevæget sig i den retning, er der flere årsager

til. en væsentlig er, at der i årtier har været et

politisk ønske om, at flere unge tog en uddan-

nelse. Og at institutionerne har lyttet.

Udbudsstrukturen er blevet stadig mere

uoverskuelig, efterhånden som den øgede

studentermasse har fordelt sig på stadig

flere udbud. Fra 2007-2013 er der positivt

akkrediteret 316 nye videregående uddan-

nelsesudbud. Det er knap ét nyt udbud af en

videregående uddannelse om ugen.

For de unge er der nu knap 900 indgange til en

videregående uddannelse. Relativt mange af

dem er små udbud.

Som det fremgår af figur 8, udgør udbud, hvor

der optages op til 50 studerende årligt, samlet

set ca. halvdelen (49 pct.) af alle udbud. I 2013

var der konkret tale om, at der på 421 uddan-

nelsesudbud blev optaget under 50 studerende.

figur

udAnnelsesudbud fordelt efter AntAllet Af studerende, som

blev optAget på de enkelte udbud i 2013, pct.

100

årligt optag på 100 eller flere

årligt optag på mellem 50 og 100

årligt optag på under 50

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

to tyPer små udBud

Udbud kan være små af to grunde. Nogle

fag på universiteterne – fx eskimologi,

persisk og tibetansk – er bare små. De

hører til under den såkaldte småfags-

ordning – fag, der ikke kan være store,

men som det er politisk besluttet, at vi

skal have i Danmark. Nogle fag på univer-

siteterne er gennem årene blevet mindre

og mindre – fx de klassiske sprogfag.

Denne type små fag er ikke i sig selv et

problem, men udfordringerner opstår, hvis

alle universiteter vil have alle uddannelser

på netop deres institution. Et eksempel er

faget

klassisk tysk.

I 2013 blev der optaget

117 ansøgere på landsplan fordelt på fire

forskellige universiteter. Et af stederne

blev der kun optaget 12 studerende.

Den anden type af små uddannelsesudbud

finder man både på professionshøjskoler

og erhvervsakademier. På landsplan er

der tale om store uddannelser med mange

studerende, som fx uddannelserne til

lærer, sygeplejerske eller markedsførings-

økonom. De udbydes i henhold til lov-

givningens bestemmelser om institutionernes

pligt til at udbyde uddannelser regionalt.

Hvor store uddannelserne end er samlet

set i Danmark, så kan de blive små og med

yderst begrænsede optag på det enkelte

udbudssted. Man kan fx uddanne sig til

lærer 17 steder i landet, sygeplejerske 22

steder og pædagog 27 steder.

Man kan opstille hypoteser om både positive

og negative effekter af små uddannelses-

udbud. Måske kan der være tættere kontakt

mellem undervisere og studerende – og

måske det øger læring og mindsker frafald.

Men modsat er det faglige miljø skrøbeligt

med få fastansatte undervisere, og risiko for

at uddannelsen ikke kan holde trit med udvik-

lingen på området. Kvalitetsudvalget vurderer,

at de mindre udbud kan have vanskeligere ved

at sikre et højt fagligt niveau og et optimalt

læringsudbytte for de studerende.

Samlet set bærer det videregående uddan-

nelsessystem præg af, at udbuddet ikke er

koordineret på tværs af de enkelte institu-

tioner med det resultat, at der er alt for

lidt arbejdsdeling mellem dem. Parallelle

udbud, der overlapper i forhold til indhold og

erhvervssigte, synes ofte at være lidet begrundet

i saglige hensyn til arbejdsmarkedsrelevans.

Forklaringen synes i højere grad at være

institutionernes egendynamik samt deres

reaktion på ønsker fra politikerne.

For uddybning se kapitel 4 i

Nye veje og

høje mål – Kvalitetsudvalgets samlede

analyserapport.

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udfordring

bevillingssystemet

understøtter iKKe

Kvalitet og relevans

Det nuværende bevillingssystem til de

videregående uddannelser består dels

af et taxametersystem, dels af en basis-

bevilling til forskning på universiteterne.

professionshøjskoler og erhvervsakademier har

først fornylig fået tildelt mindre bevillinger

til forsknings- og udviklingsaktiviteter for at

understøtte uddannelsernes videngrundlag.

Der udløses taxameterbevillinger i takt med, at

de studerende tager fag og består eksaminer.

Der er imidlertid ingen sammenhæng mellem

en uddannelses kvalitet og relevans, og så den

bevilling institutionen opnår.

taxametertaksten varierer mellem forskellige

uddannelser, jf. figur 9.

figur

udvAlgte tAxAmetertAkster på de videregående uddAnnelser,

kr. (2013-priser)

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

(U SA

ni m

ve FU h

rs n Um

ite D A

ts Sv n

ud ID IO

da en RA

nn SK O

el A G

se B

or p

ud æ

da DA

nn G

el OG

)

ka FI

de nA

m n

iu Sø

dd K

fe B

an On

ss yG

ne O

io n

ls m

ns In

ba GS

ch K

el On

or S

ud tR

da U

nn Kt

el øR

)

ve n K v

rs At ID

ite UR e

ts v nS

ud ID K

da en AB

nn SK O

el A G

se B

m l

iu A

dd BO

an R

ne An

ls t

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelt gælder det, at taxametertaksterne

til de forskellige uddannelser er historisk

og politisk fastsatte. Det betyder, at der

ikke nødvendigvis er nogen direkte kobling

mellem omkostningerne ved at producere

en given uddannelse og det tilhørende

taxametertilskud. Det forhold, at der er

betydelige forskelle i udgifter til fx særligt

udstyr, bygninger, laboratorier, praktik mv.

på de forskellige uddannelser, udgør dog

en væsentlig forklaring på forskellene i

taxametre.

For den enkelte uddannelse gælder, at

taxameterbevillingen er proportional

med antallet af beståede eksaminer. At

eksamen er gennemført kan i princippet

afspejle, at de studerende har fået god

undervisning. Men det er ikke sikkert. En

anden mulighed er, at kravene til at bestå

er relativt lave. Pengene udløses, uanset

hvor dygtige de studerende er blevet.

Mens undervisning af god kvalitet typisk er

forbundet med betydelige udgifter, er det

isoleret set helt omkostningsfrit at sænke

de faglige krav til at bestå eksaminerne.

Taxametermodellen indeholder ingen

incitamenter til at øge kvalitet og relevans

i de videregående uddannelser.

Det viser sig da også, at der er betydelige

udsving i den studieindsats, der skal til for

at opnå en given karakter. Fx viser spørge-

skemaundersøgelserne, at karakteren

7 på nogle uddannelser kræver en langt

større indsats – en tredjedel mere tid –

end på andre. Det indikerer, at der er

betydelige forskelle i de faglige krav

på uddannelserne.

Selv ikke en høj dimittendledighed og

lav gennemsnitsløn giver tilskyndelse til

at begrænse optaget. Tværtimod giver

taxametersystemet institutionerne en

tilskyndelse til at øge optaget på uddan-

nelserne på grund af stordriftsfordele.

Derudover har de en tilskyndelse til at

oprette nye uddannelser og nye udbud i

konkurrencen om at tiltrække studerende.

Incitamentet til at tiltrække flere studerende

er mere markant i Danmark end fx i de

øvrige nordiske lande. Forklaringen er,

at en meget stor del af betalingen til

uddannelsesinstitutionerne netop udbetales

på baggrund af beståede eksamener.

Antallet af beståede eksaminer er en

rimelig og robust indikator for uddannel-

sernes volumen. Men der eksisterer i dag

ingen rimelig og robust indikator for uddan-

nelsernes kvalitet og relevans. Derfor må

økonomiske incitamenter til at fremme netop

dette skabes på andre måder.

Basismidler til forsKning

Når det gælder universiteter, så kan taxa-

metersystemet ikke ses isoleret fra de

bevillinger, der går til at understøtte forskning.

Hvor meget der forskes, og hvad der forskes

i, har betydning for mulighederne for at levere

uddannelser af høj kvalitet.

Der er stor forskel på, hvor mange basismidler

til forskning de forskellige universiteter har

relativt til antallet af studerende. Basis-

midlernes størrelse afhænger bl.a. af

fagsammensætningen og dermed, hvor

omkostningstung forskningen er på de

forskellige universiteter.

Nogle forskningsområder og uddannelser

(fx naturvidenskab, teknisk videnskab og

sundhedsvidenskab) er ressourcemæssigt

mere omkostningstunge end andre (fx huma-

niora og samfundsvidenskab). Dette afspejles

i tildelingen af såvel uddannelsestaxameteret

som basismidler til forskning.

Basisforskningsmidler sat i forhold til den

samlede taxameterbevilling kan give en grov

indikation af de bevillingsmæssige forud-

sætninger for at skabe forskningsbaserede

uddannelser.

Opgjort på denne måde udgør basisforsknings-

midlerne for de forskellige universiteter

mellem ca. 45 og ca. 250 pct. På CBS (der helt

overvejende udbyder samfundsvidenskabelige

uddannelser) er omfanget af basismidler knap

halvt så stort som taxameterbevillingerne, mens

det på DTU (der helt overvejende udbyder

tekniske/naturvidenskabelige uddannelser)

er knap 2�½ gange så stort.

Selvom forskellen i en vis udstrækning skyldes

universiteternes forskellige fagområder,

er der således en betydelig variation i de

bevillingsmæssige forudsætninger for at

skabe forskningsbaserede uddannelser,

hvor de studerende overvejende møder

undervisere, der er aktive forskere.

Tildelingen af størstedelen af basisforsknings-

midlerne til universiteterne er historisk

betinget, og dermed uafhængig af aktuelle

ændringer i optag og uddannelsesmønstre.

For uddybning se kapitel 9 i

Nye veje og

høje mål – Kvalitetsudvalgets samlede

analyserapport.

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KvalitetssiKring

af uddannelserne

I dag er der ikke mange muligheder for at

sammenligne de videregående uddannelser

på tværs af institutioner. Det primære problem

er ikke mangel på data, men derimod mangel

på sammenlignelige data.

Institutionerne producerer omfattende

mængder af kvantitative og kvalitative data.

Data, der fx handler om frafald, om de stu-

derendes vurdering af deres uddannelse og

om dimittenders vurdering af uddannelsens

match med arbejdsmarkedet.

hvilket i sig selv er helt fint. problemet er

bare, at dataindsamlingen sker på mange

måder. målemetoder, måleinterval, datakva-

litet og definitioner er forskellige. metoderne

er ikke alene forskellige fra institution til insti-

tution. De varierer også på samme institution

fra uddannelse til uddannelse.

Den manglende koordination kan hænge

sammen med, at institutionerne har forskellige

økonomisystemer og studieadministrative

systemer. men et problem i denne sammenhæng

er samtidig, at der fra centralt hold mangler

klar specifikation af, hvilke data der er behov

for, og i hvilken form de skal indsamles og

fremstilles.

manglende sammenlignelig

information

Samtidig er der huller i, hvilke relevante data

der rent faktisk produceres. et eksempel

på data, der

ikke

findes i dag, er opgørelser

over, hvor mange penge en institution faktisk

bruger på at drive de enkelte uddannelser.

Institutioner får overordnet set statslige

tilskud til to hovedformål. Dels til de stude-

rendes uddannelser, dels til forskning og

udvikling. men pengene går groft sagt ind i

én samlet kasse på den enkelte institution.

hvordan de herefter fordeles, hvor meget

der bruges på hvad, er det for eksterne ikke

muligt at skabe sig overblik over. ligesom der

mangler tilgængelige data om, hvordan de

prioriteres mellem de enkelte fagområder.

De manglende eller usammenlignelige data

betyder, at det er meget vanskeligt for både

studerende, institutionsledelser, ministerier,

politikere og andre interesserede at vurdere,

hvordan det går med denne eller hin

uddannelse.

Studerende og undervisere på en uddannelse

har sjældent et klart billede af, om netop

deres uddannelse ligger i top, eller om

man modsat har meget at lære af andre

uddannelser. hvordan scorer uddannelse

A på forskellige relevante parametre – fx

studerendes tidsforbrug, underviserkontakt,

feedback, undervisningsevalueringer, praksis-

elementer og efterfølgende beskæftigelse – i

forhold til uddannelse B, c og D? heller ikke

her er der gennemsigtighed.

udfordring

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

figur

mAnglende sAmmenlignelig informAtion om uddAnnelsernes

kvAlitet og relevAns

UddAnnelse A

StUDeRenDeS

tIDSFORBRUG

StUDeRenDeS

evAlUeRInG

pRAKSISelementeR

I UDDAnnelSen

DImIttenD-

evAlUeRInG

løn OG

BeSKæFtIGelSe FOR

DImIttenDeR

UnDeRvISeRStAB

UDDAnnelSeS-

OmKOStnInGeR

Hvis institutionernes bestyrelser skal følge

med i og op på de enkelte uddannelsers

kvalitet og relevans, er der behov for

sammenlignelige data. Kun med sammen-

lignelige data kan man på et oplyst grundlag

opstille krav og mål, som er relevante,

klare og meningsfulde i forhold til den

enkelte institutions udfordringer.

vurdering udefra

Nøgletal kan ikke indfange alt relevant om

de enkelte uddannelser. Derfor er der god

mening i, at der foretages løbende faglige

tjek af de enkelte uddannelser.

Et grundigt tjek af uddannelserne omfatter

ikke blot de overordnede læringsmål og

læseplaner, man kan få informationer om

på fagenes hjemmeside. Et besøg et par

dage, hvor man interviewer håndplukkede

studerende og undervisere, rækker heller

ikke.

Et reelt tjek af uddannelsernes kvalitet

kræver indgående kendskab til det faglige

niveau i et bredt udsnit af fagene. Det kan

man bl.a. få ved at vurdere niveauet i de

opgaver, besvarelser og bedømmelser, der

indgår i eksamen. Samtidig må det faglige

niveau og uddannelsens relevans vurderes

i forhold til, hvad der læres, og hvor meget

man lærer på andre tilsvarende uddannelser

i ind- og udland.

UddAnnelse B

UddAnnelse C

UddAnnelse d

faglige eksperter, som ved noget om uddan-

nelserne og deres anvendelse. Men potentialet

i den eksterne censur udnyttes ikke fuldt ud i

dag.

Censorerne kommer nemlig ikke systematisk

rundt på alle de uddannelser, der ligner

hinanden. Desuden forholder censorerne på

universitetsområdet sig kun til den enkelte

eksamen og kvaliteten af selve prøve- og

eksamenssystemet. Den samlede uddannelses

kvalitet og relevans er ikke i fokus.

Den nuværende organisering af censorkorpsene

befordrer heller ikke tværgående læring

og kvalitetssikring. I 2008 var der alene på

universitetsområdet 104 censorkops, hvoraf

halvdelen kun er knyttet til ét universitet. Der

er eksempler på censorkorps med kun fire

censorer. Altså fire, der skiftes til at være

eksaminator og censor for hinandens studerende.

I så lille en kreds kan der kun være begrænset

tilskyndelse til at være kritisk over for det

faglige niveau ved eksamen.

Dertil kommer, at den nuværende censor-

institution er meget omkostningstung. Den

skønnes at koste institutionerne en halv mia.

kr. årligt – penge, der alternativt kunne bruges

på kvalitetssikring på anden vis.

For uddybning se kapitel 9 i

Nye veje og

høje mål – Kvalitetsudvalgets samlede

analyserapport.

I dag bliver denne opgave i nogen grad

løftet af eksterne censorer. Det er eksterne

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anbefalinger

ti anBefalinger

I det følgende kommer Kvalitetsudvalgets

forslag til, hvad der bør ændres i forhold til

de videregående uddannelser. I alt er der ti

anbefalinger.

Samlet set er anbefalingernes vigtigste budskab:

Fokusér på og prioritér det, som det hele drejer

sig om, og som virkelig er værd at beskæftige sig

med – nemlig de studerendes læring.

Glipper de studerendes læring, er alt andet

ligegyldigt og spild. Enhver anstrengelse, enhver

krone, ethvert tiltag er irrelevant og uden be-

tydning, hvis ikke det fører til, at studerende på

den ene eller anden måde udbygger deres viden

og kompetencer.

Problemet er bare, at læringen ikke kan sættes

på formel. Læring er uhyre komplekst, og den

afhænger af situation, fag, kontekst, den enkelte

studerende, underviseren og alt muligt andet.

Læring er et flygtigt begreb – det udvikler sig,

flytter sig med teknologien og antager nye

former.

Netop dette ubestemmelige er forklaringen på,

at der ikke er anbefalinger om

quick-fixes

med

konkrete læringsmetoder.

Kvalitetsudvalget kan sige noget generelt om,

hvad der – i undervisningslokaler, laboratorier

og auditorier – skaber læring. Men konkret er

læring en sag for de enkelte uddannelser,

undervisere og studerende i fællesskab. Derfor

kan man ikke – fra afstand – sikre optimal

læring.

Til gengæld kan man noget andet. For uden

om den svært definerbare kerne, hvor læringen

opstår, ligger en række andre lag, som har be-

tydning for, hvad der sker i kernen. Det handler

om undervisere, uddannelsesledere, institu-

tionsledere, bestyrelser, Folketing, regering,

arbejdsmarked og samfund.

For hvert af disse led kan man stille mange

spørgsmål om, hvorvidt det i dag er det rigtige,

der sker i sektoren. Fx om der ind gennem

lagene er incitamenter, som fører til, at frem-

ragende undervisning bliver mulig? Om ansvar,

bevilling, information og konsekvens følges ad?

Og om de rette instanser styrer og regulerer de

rette ting?

Den korte version af svarene er, som det fremgår

af de netop gennemgåede udfordringer, at her

er et forbedringspotentiale.

Netop spørgsmålet om styring og regulering

er et centralt omdrejningspunkt for Kvalitets-

udvalgets anbefalinger. For styringen af de

videregående uddannelser er skæv i dag. Skæv

forstået som at der fra statens side bliver styret

for lidt og for vagt på de overordnede samfunds-

mæssige linjer. Og at der styres for tæt og for

hårdt på områder – ind i mellem helt inde i

uddannelserne – hvor institutionerne selv burde

få og tage det ledelsesmæssige ansvar.

Anbefalingerne lægger derfor op til at lempe

på reguleringen af uddannelsernes indhold og

tilrettelæggelse. Men på samme tid bør der

fra centralt hold gennemføres grundlæggende

reformer af systemets strukturelle indretning

og en skærpet samfundsmæssig styring af

rammerne for uddannelsesproduktionen.

Kvalitetsudvalget har, som nævnt, ti anbefa-

linger til, hvad der med fordel kan justeres,

styrkes eller gentænkes. Som det vil fremgå,

anbefaler vi, at der – i forhold til en række

parametre – sker væsentlige ændringer både

på uddannelsesinstitutionerne og på det

centrale niveau.

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

AnBefAlingerne:

en ny struktur i de videregående uddannelser

Dimensionering og udbudskonsolidering

et nyt optagelsessystem

Klart ledelsesansvar for uddannelsernes

kvalitet og relevans

Ansvar for høj studieaktivitet

Gode og alsidige undervisningskompetencer

Deregulering af uddannelsernes indhold og

tilrettelæggelse

Bevillingsmæssig tilskyndelse

Sammenlignelige data på tværs af

uddannelser

10:

ny censorordning

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nye veje & høje mål

anbefaling

en ny struKtur

i de videregående

uddannelser

De videregående uddannelser kommer

fremover til at levere mange flere dimittender

til arbejdsmarkedet og især til det private

arbejdsmarked. I 2030 ventes der at være

350.000 flere på arbejdsmarkedet med en

videregående uddannelse end i dag.

I den offentlige sektor vil efterspørgslen

efter medarbejdere med videregående

uddannelser langt fra stige lige så kraftigt

i samme periode. Det bliver derfor op til

den private sektor at opsuge de mange

ekstra med en videregående uddannelse.

Det gælder især for de lange videregående

uddannelser. I forhold til i dag forventes over

dobbelt så mange kandidater at skulle finde

et job i den private sektor i 2030.

Hvis uddannelsesløftet skal give værdi for

den enkelte og samfundet, er det vigtigt, at

de studerende tilegner sig kompetencer,

som er relevante og anvendelige for

arbejdsmarkedet.

Omstillingen af de videregående uddannelser

til fremtidens arbejdsmarked kan efter

Kvalitetsudvalgets opfattelse ikke håndteres

ved mindre justeringer. Der er brug for

mere grundlæggende ændringer, hvis alle

dimittender skal have en fair chance for at få

et job. Et job hvor de udnytter deres uddan-

nelse, og hvor samfundet kan høste frugten

af de meget omfattende investeringer i

uddannelse.

Der skal fortsat uddannes fagspecialister

inden for alle fag. Det gælder de klart

professionsrettede specialister som

lærere, læger og laboranter. Og det gælder

specialisten inden for en række andre

fag som fx. fysik, it eller litteratur. Disse

dimittender skal kunne træde ind i specia-

liserede jobfunktioner, som er essentielle

for udviklingen og anvendelsen af ny viden i

samfundet.

Men den massive vækst i antallet af studerende

stiller imidlertid også krav om, at nogle

nyuddannede fremover rustes til at finde

jobs på en bredere del af arbejdsmarkedet.

Når over dobbelt så mange nyuddannede

med en lang videregående uddannelse

skal ud i den private sektor, stiger behovet

for nye og anderledes dimittendprofiler.

De skal fx kunne skabe værdi i virksomheder,

der ikke har tradition for at ansætte

medarbejdere med lange videregående

uddannelser. Sådanne virksomheder vil efter

Kvalitetsudvalgets opfattelse i højere grad

kunne bruge dimittender, som besidder en

solid grundfaglighed uden at være snævert

fagspecialiserede. Dimittender, som måske

ikke har læst fem år i ét stræk, men som

alligevel har opnået en akademisk grund-

viden og evne til at anvende og videreudvikle

den i praksis.

En sådan dimittendprofil er ikke udbredt i

dagens uddannelsessystem. Akademiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bachelorer har dog potentialet for at blive

det. De tre-årige bacheloruddannelser kan

netop give de studerende grundlæggende

fagviden og træning i at anvende fagets

akademiske metoder i praksis. I dag er

bacheloruddannelser imidlertid ofte

tilrettelagt alene med henblik på at læse

videre, frem for at kunne bruges på

arbejdsmarkedet.

Det akademiske bachelorniveau skal styrkes

som et reelt erhvervsrelevant uddannelses-

niveau. Forudsætningen for dette er et

opgør med det såkaldte

retskrav

, som

vi kender det i dag. Nemlig, at der sker

en automatisk overgang fra bachelor- til

kandidatuddannelser uden andet krav end

en bestået bacheloruddannelse. I stedet for

denne automatik bør der, som i andre dele

af uddannelsessystemet, stilles egentlige

faglige adgangskrav for optagelse. Dette

vil løfte det faglige niveau på kandidat-

uddannelserne og samtidig åbne for, at

flere bachelorer vil prøve kræfter med

arbejdsmarkedet forud for eller sideløbende

med en kandidatuddannelse.

En sådan ændring af retskravet indeholder

også en markant udvidelse af de studerendes

muligheder. Den enkelte studerende får

mere fleksible muligheder for at komme

tilbage og uddanne sig videre. Man skal

kunne tage et job og efterfølgende eller

sideløbende videreuddanne sig i forhold til

den ønskede karriere på arbejdsmarkedet.

Uddannelsesveje skal ikke være udelukket

på forhånd, og uddannelse er ikke noget,

der nødvendigvis skal klares på én gang.

Det handler ikke om at blive

færdiguddannet

på to, tre eller fem år, men om at kunne

tilrettelægge et uddannelsesforløb i et

livslangt perspektiv, som giver mening for

den enkelte, for arbejdsmarkedet og for

samfundet.

Kvalitetsudvalgets analyser har vist, at

det på mange uddannelser er muligt at øge

studieaktiviteten betragteligt. For disse u

ddannelser vil det formentlig være muligt

at skabe afrundede erhvervsrelevante

bachelorforløb inden for den eksisterende

ramme på tre år. På andre uddannelser kan

det være nødvendigt at udvide bachelorstudiets

varighed til tre et halvt eller fire år.

Det videregående uddannelsessystem skal

derfor tilbyde den fornødne fleksibilitet og

mangfoldighed i uddannelsesvejene. Flere

muligheder og større fleksibilitet må dog

ikke udvande det faglige niveau. Princippet

bør være, at ansøgere skal opfylde relevante

faglige krav for at få adgang til uddannelse

og videreuddannelse. På den måde får flest

mulige studerende mulighed for at forfølge

deres ambitioner – det kræver blot evner og

motivation, og de har selv stor indflydelse

på, hvornår det skal ske. Det bemærkes, at

de autorisationsgivende uddannelser (fx.

læge, tandlæge dyrlæge) ikke er omfattet

af nedenstående anbefaling.

Kvalitetsudvalget

aNbefaler:

De studerende skal i langt højere grad

have mulighed for at indtræde på arbejds-

markedet som akademiske bachelorer.

Strukturen på de lange videregående

uddannelser skal ændres med henblik på,

at universiteterne udbyder selvstændigt

afrundede bacheloruddannelser. Især på fag-

områder, hvor der ikke findes et stort udbud

af nært beslægtede professionsbachelorer.

De studerende skal gives mulighed for at

tone deres bacheloruddannelse i én af to

retninger. Enten i retning af direkte overgang

til arbejdsmarkedet eller i retning af et

direkte optag på en kandidatuddannelse

med vægt på faglig specialisering og en

eventuel forskningsmæssig uddannelse, jf.

figur II.

Universiteterne får frihed til at tilrettelægge

de enkelte akademiske bacheloruddannelser

inden for en ramme på tre til fire år og

kandidatuddannelserne inden for en ramme

på et til to år. Et samlet uddannelsesforløb

bestående af en akademisk bacheloruddan-

nelse og en kandidatuddannelse bør for den

enkelte studerende som udgangspunkt ikke

overstige fem år.

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

figur

ændring Af struktur for universitetsuddAnnelser

i dAg:

bAcheloruddAnnelse

kAndidAtuddAnnelse

ArbejdsmArked

forslAg:

bAcheloruddAnnelse

kAndidAtuddAnnelse

ArbejdsmArked

Universiteterne skal tilbyde relevante

kandidatstudier for både bachelorer,

som ønsker at specialisere sig fagligt i

direkte forlængelse af deres bachelor-

uddannelse og for bachelorer, der

ønsker at videreuddanne sig sideløbende

med deres erhvervsarbejde – efter nogle

år på arbejdsmarkedet. For sidstnævnte

skal kandidatuddannelserne bygge på et

samspil med den praksiserfaring, som

de studerende har. Uddannelserne skal

have et fagligt niveau, der muliggør, at

også disse kandidater kan kvalificere sig

til optag på ph.d.-uddannelse.

Retskravet til en kandidatuddannelse

ophæves i dets nuværende form. Frem

for automatiske overgange mellem

bachelor- og kandidatuddannelser

indføres faglige adgangskrav til en

kandidatuddannelse. Den direkte

overgang mellem bachelor- og kandidat-

uddannelserne skal begrænses, jf.

anbefaling 2 om dimensionering. Det

skal ske med afsæt i en vurdering af

arbejdsmarkedets kompetencebehov – og

med blik for en betydelig variation på de

enkelte uddannelsesområder.

Institutionerne skal gives frihed til at fastsætte

forskellige faglige adgangskrav. Disse kan

variere, alt efter om optaget på kandidat-

uddannelsen sker i direkte forlængelse af en

bacheloruddannelse, eller om optaget sker

efter eller sideløbende med job.

Alle bachelorer – også professionsbachelorer –

skal have mulighed for optagelse på mindst

én kandidatuddannelse på universiteterne,

såfremt de givne faglige adgangskrav er

opfyldt.

Der vil opstå situationer, hvor der er for få

pladser i forhold til antallet af ansøgere,

der opfylder de faglige adgangskrav til et

kandidatstudium. I det tilfælde bør udvælgelsen

af studerende ske efter kriterier, som

fastsættes af institutionen, jf. også anbefaling

9 om et nyt optagelsessystem.

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I lyset af den massive stigning i optaget

de seneste år mener Kvalitetsudvalget,

at samlet set op mod to tredjedele af

bachelorerne – hvis man holder de

autorisationsgivende uddannelser udenfor

- fremover bør møde arbejdsmarkedet,

inden de vælger at læse videre på en

kandidatuddannelse.

Begrænsningen af den direkte overgang

til kandidatuddannelserne bør naturligvis

variere mellem de enkelte uddannelser.

På nogle uddannelser er der måske kun

behov for, at to ud af ti tager en kandidat-

uddannelse, inden de træder ud på arbejds-

markedet. På andre vil det være naturligt,

at langt hovedparten går direkte videre

og får mere uddannelse/specialiserer sig,

inden de søger deres første job. Forskelle

vil afhænge af flere faktorer. Bl.a. om det

enkelte uddannelsesområde i forvejen er

dækket godt ind af andre bachelorer, som

det fx gør sig gældende på ingeniørområdet,

hvor der både er professionsbachelor- og

kandidatuddannelser

Opgøret med automatikken i den direkte

overgang bør også gælde for overgangen

fra en erhvervsakademiuddannelse til en

professionsbacheloruddannelse. Også her

bør der fastsættes faglige optagelseskrav og

i tilfælde af dimensionering tages hensyn til

arbejdsmarkedets behov.

Professionsbachelorer bør have mulighed for

at opfylde de fagligt begrundede optagelses-

krav til mindst én kandidatuddannelse. Det

betyder

ikke,

at alle professionsbachelorer

fremover vil have adgang til alle kandidat-

uddannelser. Men professionsbachelorer,

der har evnerne og motivationen, og som

målretter deres uddannelse, bør have

reelle muligheder for at blive optaget på

en faglig relevant kandidatuddannelse.

Uddannelsesinstitutionerne skal på alle

niveauer samarbejde om at sikre tydelige

veje mellem uddannelsesniveauerne.

De foreslåede strukturreformer af de lange

videregående uddannelser skal – samlet set

– skabe et bedre match mellem uddannelses-

systemet og arbejdsmarkedets behov. En

styrket akademisk bacheloruddannelse som

et reelt muligt højeste uddannelsesniveau vil

være et bolværk mod risikoen for

mismatch.

Alternativet til dette vil være en dimensionering,

som vil være langt mere voldsom og indgribende

end den, regeringen i efteråret 2014 har

besluttet. Det vil sige, at de studerende

i mindre grad skal optages i de dele af

uddannelsessystemet, som i dag har vanskeligt

ved at få dimittenderne i job svarende

til deres uddannelse. Denne alternative

strategi forekommer efter Kvalitetsudvalget

opfattelse ikke at være ønskelig eller hensigts-

mæssig. Derfor bør der gennemføres

reformer, som giver studerende flere mulig-

heder for at finde veje til arbejdsmarkedet.

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nye veje & høje mål

anbefaling

dimensionering og

udbudsKonsolidering

Der er i dag ingen samlet styring og

koordinering af, hvordan optaget på videre-

gående uddannelser imødekommer

arbejdsmarkedets efterspørgsel. På en

række uddannelsesområder er der uddannet

for mange dimittender i forhold til arbejds-

markedets behov, hvilket hverken er hen-

sigtsmæssigt for den enkelte studerende

eller samfundet. Modsat er der områder,

hvor arbejdsmarkedet og samfundet har

behov for at ekstra optag i forhold til i dag.

Beslutningen om, hvor stort optaget skal

være, ligger i de fleste tilfælde hos institu-

tionerne selv. Central dimensionering sker

kun for 16 pct. af uddannelsesudbuddene

i den koordinerede tilmelding (dvs. op til

bachelorniveau). For de øvrige 84 pct. er

der ingen central styring.

Regeringen har i efteråret taget initiativ til

styrke den centrale styring ved at udbrede

brugen af dimensionering på uddannelses-

områder, hvorfra dimittenderne historisk

set har haft en systematisk overledighed

af en vis størrelse.

Kvalitetsudvalget finder det nødvendigt, at

man fra centralt hold skærper styringen af

optaget på de videregående uddannelser.

Uddannelsesinstitutioner kan ikke hver især

forventes at tage de fornødne samfunds-

mæssige hensyn i en samlet koordinering af

uddannelsespladserne. Bevillingssystemet

indeholder for den enkelte institution

ingen incitament til at reducere optaget på

uddannelserne.

Dimensionering af uddannelserne bør

baseres på et solidt og nuanceret analytisk

grundlag. Der bør tages højde for, hvordan

dimittenderne har klaret sig på arbejds-

markedet. Og man bør vurdere det fremtidige

match mellem udbud og efterspørgsel af

forskellige dimittender.

Kvalitetsudvalget

aNbefaler:

Der skal udvikles en systematisk og

velfunderet central styring af antallet

af uddannelsespladser på hele det

videregående uddannelsesområde.

Styringen skal tage højde for, at mange

dimittender aspirerer til samme type jobs

– uanset geografi, uddannelsesinstitution

og specifik uddannelse. Derfor bør man

i styringen af optaget se på hele grupper

af uddannelser, som har det tilfælles, at

dimittenderne overlapper eller substituerer

hinanden på arbejdsmarkedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Central dimensionering skal baseres på

et solidt fagligt grundlag, hvor der tages

udgangspunkt i den enkelte uddannelse

eller uddannelsesgruppe. Relevante

parametre kunne være:

•

historisk ledighed og indkomst

udvikling i relativ ledighed

fremskrivning af antal dimittender på

grundlag af nuværende udvikling i optag

afsætning af dimittender til henholdsvis

det offentlige og private arbejdsmarked

substituerbarhed på arbejdsmarkedet

vurdering af de specifikke dele af

arbejdsmarkedet, som den pågældende

uddannelsesgruppe retter sig imod.

en minimumsstørrelse for et uddannelses-

udbud. Kvalitetsudvalget foreslår en

minimumsgrænse på 30 studerende

i årligt optag på det enkelte udbud af

erhvervsakademi-, professionsbachelor-

og universitetsbacheloruddannelser.

Såkaldte småfag (små uddannelser, som

anses for relevante selv med et samlet optag

på under 30 på landsplan), bør kun udbydes

ét sted i landet for at sikre den faglige bære-

dygtighed og kvalitet.

Analyseapparatet bør etableres hos en

uafhængig institution, som fx De Økonomiske

Råds Sekretariat. Analyseberedskabet vil

kunne danne grundlag for dimensionerings-

beslutninger både fra centralt hold og ude på

institutionerne. Derfor bør de offentliggøres.

Central fastsat dimensionering skal alene

sigte mod at begrænse optaget på uddan-

nelser eller grupper af uddannelser med

klare indikationer på overproduktion. De

konkrete beslutninger om dimensionering

skal hvile på fagkyndig rådgivning med

armslængde til det politiske system, så

man undgår en politisering. Det foreslås,

at Det Rådgivende Udvalg for Vurdering af

Udbud af Videregående Uddannelser (RUVU)

får til opgave at afgive indstillinger om den

konkrete dimensionering.

Selve dimensioneringsprocessen bør

tilrettelægges, så der i første omgang

udmeldes optag på uddannelsesgruppe-

niveau på landsplan.

Institutionerne bør inden for rammen i hver

uddannelsesgruppe have mulighed for at

indstille et samlet forslag til fordeling af

pladser mellem institutionerne på enkelt-

uddannelser. Såfremt institutionerne ikke

er i stand til det, bør RUVU indstille den

konkrete dimensionering af pladserne på

institutionsniveau til den ansvarlige minister.

Det vil dog på visse områder være relevant

at foretage central dimensionering på

enkeltuddannelsesniveau, sådan som det

allerede sker i dag.

Det bør være et krav til de konkrete

beslutninger om dimensionering af enkelt-

uddannelser, at de lever op til sikring af

fagligt bæredygtige uddannelser. Der bør

med inspiration fra bl.a. Norge fastsættes

En reduktion af antal uddannelsesudbud er

efter Kvalitetsudvalgets opfattelse ikke en

hindring for, at dele af uddannelsesaktivi-

teten kan foregå på forskellige geografiske

lokaliteter eller kan gennemføres ved mere

elektronisk baserede udbuds- og under-

visningsformer. Kvalitetsudvalgets intention

er ikke en ringere regional dækning, men

at sikre et ensartet højt kvalitetsniveau,

herunder samme valg- og specialiserings-

muligheder i uddannelsesforløbet for alle

studerende.

Ikke kun i forhold til enkeltpladser, men

også i forhold til hvor i landet en uddannelse

udbydes bør det i første omgang være

institutionerne selv, der forestår arbejdet

med at gennemføre en reduktion. Det bør

ske i overensstemmelse med de fastsatte

principper herfor samt den centralt

udmeldte ramme for dimensionering

af antal uddannelsespladser.

RUVU bør ligeledes afgive indstilling om

dimensionering af den direkte overgang

fra bachelor- til kandidatuddannelserne

som beskrevet i anbefaling 1. Det skal

ske under hensyntagen til relevante data

for uddannelsen. Data kunne fx omfatte

overgangsfrekvensen fra kandidat til

ph.d.-uddannelse og andelen af dimittender

som arbejder med opgaver, der kræver

kompetencer på højt specialiseret niveau,

herunder fx forskningsopgaver. Derudover

vil det være relevant at se på hvor meget,

antallet af personer på arbejdsmarkedet

med den pågældende kandidatuddannelse

stiger over de kommende år samt udbuddet af

professionsbachelorer, som er beskæftiget

inden for samme fagområde. Processen

med at fastlægge den konkrete begrænsning

bør ske efter samme model, som for

dimensionering af uddannelser op til

bachelorniveauet. Herunder at uddannelses-

institutionerne inddrages i den konkrete

fordeling af pladser på enkeltuddannelser.

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nye veje & høje mål

anbefaling

et nyt

optagelsessystem

Optagelsessystemet bør ændres. Målet skal

være at sikre, at flere studerende optages

på den rette uddannelse i første forsøg.

Frafaldet bør reduceres, og det samme

bør ske i forhold til de forvridninger, vi

ser fra den forholdsvis ensidige brug af

karaktergennemsnit af den adgangsgivende

eksamen.

I dag stilles der krav til adgangskarakterer

på ca. 40 pct. af uddannelserne. Karakter-

gennemsnittet er styrende, uden skelen

til niveauet og fagkombinationer. Hvilket

giver en uhensigtsmæssig forvridning i

fordelingen af studiepladser. Herunder bl.a.

en social skævhed i adgangen til de mest

populære uddannelser.

Et bedre match vil og skal ikke afskaffe

frafald, men der er et potentiale for at

reducere det. Uddannelsernes indhold

og krav skal afstemmes bedre med de

studerendes forudsætninger og forvent-

ninger.

Institutionerne skal systematisk fastsætte

fagligt begrundede uddannelsesspecifikke

adgangskrav. Det vil sige krav til bestemte

fag, fagenes niveau og bestemte minimums-

karakterer i disse fag. Herved vil karakter-

gennemsnittet som eneste optagelses-

grundlag på sigt kunne afskaffes.

Samtidig skal det fra central hold fast-

lægges, at uddannelserne maksimalt

kan have karakteren 7 som adgangskrav

– uanset om der er tale om karakterer i

bestemte fag, et gennemsnit af flere eller af

alle fag i den adgangsgivende eksamen.

Når der er for få pladser i forhold til antallet

af ansøgere, der opfylder de uddannelses-

specifikke adgangskrav, skal ansøgerne

vurderes individuelt. Det kan fx ske ved

anvendelse af motiverede ansøgninger,

interviews og optagelsesprøver.

Uddannelsesinstitutionerne skal selv

fastlægge hvilke konkrete kriterier, de vil

lægge vægt på i den individuelle vurdering.

Kriterierne skal dog være objektive, faglige

og offentligt tilgængelige. For at undgå

tidligere tiders langstrakte point-jagt blandt

ansøgere skal det ikke være muligt at

lægge vægt på erhvervsarbejde eller andre

aktiviteter, som er foretaget mere end et år

før ansøgningstidspunktet.

På uddannelser, der også efter indførelsen

af uddannelsesspecifikke adgangskrav har

et stort frafald, skal ansøgerne vurderes

individuelt, fx ved anvendelse af motiverede

ansøgninger, interviews og

Kvalitetsudvalget

aNbefaler:

Optagelsessystemet til de videregående

uddannelser skal reformeres. Målet er at

sikre et bedre match mellem studerende og

uddannelse, reducere høje frafaldsrater og

imødegå en uhensigtsmæssig forvridning i

fordelingen af studiepladser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

optagelsesprøver. Det skal ske uanset

antallet af ansøgere i forhold til antal

pladser – altså også, hvis der er flere

pladser, end der er ansøgere.

Den ændrede optagelsespraksis indfases

gradvist over en årrække. Individuelle

vurderinger på et bredere grundlag end

karakterkvotienter indføres først på ud-

dannelserne med det højeste frafald og på

uddannelserne med de højeste kvotientkrav

til karaktergennemsnittet – fx uddannelser

med et snit over 10.

kvotient på fx 10,5, fra indfasningens start

maksimalt kan sætte adgangskrav på 10.

Det gælder både udvalgte fag gennemført

på de krævede niveauer (fx krav om 10 i

matematik på mindst B-niveau), kombinationer

af fag, og gennemsnit af samtlige fag i den

adgangsgivende eksamen.

Kvalitetsudvalget ønsker ikke at nedlægge

Den Koordinerede Tilmelding. Den centrale

koordinering er optagelsessystemets største

styrke. Men der er behov for, at de enkelte

uddannelser i endnu højere grad tilpasser

optagelseskriterier og optagelsesformer, så

de kan skabe det bedste match mellem ud-

dannelse og ansøger. Kvalitetsudvalget ser

det ikke som en løsning at lave en tilpasning

af optagelsessystemet, så flere bare optages

gennem kvote 2. Det vil udelukkende skabe

yderligere problemer i forhold til optagelse

gennem kvote 1.

For uddannelser med høje adgangskvotienter

vil indfasningen konkret betyde, at der først

sættes en grænse for karakterkrav på fx

maksimalt 10. Det vil betyde, at en given

uddannelse, som historisk har haft en optagelses-

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nye veje & høje mål

anbefaling

Klart ledelsesansvar

for uddannelsernes Kvalitet

og relevans

Udviklingen af de videregående uddannelser

kræver et klart ledelsesmæssigt ansvar og

en ledelsesmæssig prioritering.

På universiteterne er det over 10 år siden,

at ledelsen fik ansvaret for uddannelsernes

kvalitet. Alligevel løftes det ansvar mange

steder ikke fuldt ud i dag. Kun få universitets-

undervisere oplever, at god kvalitet i under-

visningen belønnes af ledelsen. Billedet er

ikke meget bedre på de øvrige uddannelses-

institutioner. Under 40 pct. af studielederne

vurderer, at ledelsen lægger tilstrækkelig

vægt på underviserkompetencer ved ansæt-

telser og forfremmelser.

Det faktum, at de færreste studerende

bruger den forudsatte tid på studierne,

kan langt hen ad vejen forklares med, at

uddannelserne ikke holder dem til ilden.

Alt for få studerende drøfter fx deres faglige

niveau med en underviser, og det kniber

også gevaldigt med at få feedback på deres

undervisningsdeltagelse.

Kvalitetsudvalget

aNbefaler:

De respektive love for de videregående

uddannelsesinstitutioner skal ændres.

Det skal være tydeligt, at bestyrelsen har

ansvar for sikring og udvikling af kvalitet

og relevans. Bestyrelsen skal på baggrund

af relevant og sammenlignelig ledelses-

information tage stilling til de enkelte

uddannelsers indsats og resultater.

På universiteterne skal rektorerne sikre,

at ansvar for kvalitet og relevans på den

enkelte universitetsuddannelse reelt løftes

i samme grad og på samme niveau som

ansvar for forskningen og øvrige opgaver.

På alle uddannelsesinstitutioner bør

ansvaret og de beføjelser, der vedrører den

enkelte uddannelse, ligge entydigt hos én

person, som er tæt på uddannelsen og den

daglige undervisning. Det gælder fx i forhold

til at disponere de samlede ressourcer til

uddannelsen, valg af undervisere mv. Også

udvikling af uddannelsens pædagogiske

form, faglige indhold og undervisernes

pædagogiske kompetencer bør være et

anliggende for denne person, som derfor

også bør have en reel indflydelse på

ansættelser, aflønning mv., selv om det

ikke er vedkommendes direkte ansvar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er vigtigt, at den leder, der får delegeret

ansvaret for den enkelte uddannelse, også

kan holdes ansvarlig for uddannelsens

udvikling.

Samtidig er det væsentligt, at institutionernes

bestyrelser kan sammenligne resultater på

tværs af uddannelser og institutioner. Det er

nødvendigt, hvis de skal følge mere systematisk

med i uddannelsernes kvalitet og relevans.

Der er behov for en langt bedre og mere de-

taljeret ledelsesinformation, end det der er til

rådighed i dag. Denne anbefaling skal derfor

ses i sammenhæng med anbefaling 9 om øget

gennemsigtighed.

I modsætning til Kvalitetsudvalgets tilkende-

givelse i delrapport 2, er vurderingen nu,

at en styrket uddannelsesledelse

ikke

kræver en lovændring af studienævnenes

nuværende kompetencer.

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nye veje & høje mål

anbefaling

ansvar for

høj studieaKtivitet

I dag kan en række uddannelser klares på

deltid. Kvalitetsudvalgets spørgeskema-

undersøgelser viser, at de studerendes

tidsforbrug i gennemsnit skal øges med ca.

20 pct. – varierende fra ganske få pct. til

omkring 50 pct. – for at nå et omfang, der

svarer til et fuldtidsstudie.

På mange uddannelser kan man skærpe

kravene til, hvad der skal præsteres, for at

opnå de gældende 60 årlige ETCS-point.

Samtidig må undervisere, uddannelses-

ledere og institutionsledelser understøtte

et større engagement – idet øgede krav

og større læsemængder ikke kan gøre det

alene.

Kvalitetsudvalget har givet en række

eksempler på, hvordan de studerendes

engagement og tidsforbrug kan styrkes.

De er både inspireret af den internationale

forskningslitteratur og af specifikke uddan-

nelser i Danmark. Det må dog være op til

den enkelte uddannelsesledelse at afgøre,

hvordan man bedst skaber en uddannelse,

hvor de studerende bruger fuld tid på studiet

og opnår størst mulig læring. Uanset

metode, bør det være et ledelsesmæssigt

ansvar at følge op på, om det virker.

Kvalitetsudvalget

aNbefaler:

Institutionerne skal sikre, at den enkelte

uddannelse gennem dens indhold og

tilrettelæggelse kræver et gennemsnitligt

studietidsforbrug svarende til ECTS-normen

på 1.650 timer om året.

Uddannelsesledelsen bør løbende følge

op på, hvorvidt den forudsatte studie-

intensitet opnås. Og der bør iværksættes

initiativer, hvis det ikke er tilfældet.

Opfyldelse af ECTS-normen og dokumen-

tation herfor bør indgå som kriterium i

institutionsakkrediteringen.

Allerede i dag er der på mange institutioner

initiativer i forhold til at kortlægge studie-

aktiviteten. Disse initiativer er første skridt

til at styrke aktiviteten. Men næste skridt er,

at der sker en systematisk sammenligning

af forventet og reel studieaktivitet. Med det

mål at tilpasse indhold, ambitionsniveau og

tilrettelæggelsesform. Det vil være en forud-

sætning for, at institutionerne kan vurdere,

om en gennemsnitsstuderende lever op til

institutionernes egne standarder for, hvad

der udgør et fuldtidsstudium.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anbefaling

gode og alsidige

undervisningsKompetencer

God undervisning og dygtige undervisere er

en hel central forudsætning for de studerendes

læring. At det forholder sig sådan er ikke

bare intuitivt logisk. Det underbygges af

både institutioner, undervisere, studerende

og forskningen.

Alligevel er der meget begrænset formel

anerkendelse og prioritering af undervisnings-

kompetencer. Der er ingen tegn på, at

fremragende undervisning understøttes

nævneværdigt af de formelle rammer eller

ledelsernes prioritering. Samtidig er det et

problem, at den samlede underviserstabs

kompetencesammensætning kun i ringe

grad afspejler den virkelighed, dimitten-

derne skal ud i.

nye veje & høje mål

Der bør foretages en revision af kompetence-

kravene i universiteternes stillingsstruktur-

beskrivelse med henblik på at understøtte

en ligevægt i kravene til og dokumentationen

af kompetencer inden for forskning og

undervisning.

Universiteterne må både formelt og reelt

sikre, at der er ligeværdighed mellem

undervisnings-, forsknings- og praksis-

kompetencer. Det skal fx gælde både i

forhold til stillingsopslag, bedømmelses-

grundlag, og prioritering ved ansættelse,

forfremmelse og lønfastsættelse.

Alle institutioner bør udarbejde en politik

for omfanget af fastansattes undervisnings-

forpligtelser, herunder frikøb til forsknings-

aktiviteter mv. med henblik på at sikre

undervisningens kvalitet.

Alle forskere, der ansættes på baggrund af

offentlige konkurrenceudsatte forsknings-

bevillinger, skal have ret og pligt til at

indgå i undervisningen i et vist omfang,

fx med 20 pct. af deres tid, som det er

sædvanlig praksis ved visse statslige

forskningsbevillinger. Institutionerne bør

endvidere udarbejde en politik, der søger

at fremme, at forskere, der finansieres

af private forskningsmidler, medvirker i

uddannelsesaktiviteter.

Kvalitetsudvalget

aNbefaler:

Stillingsstrukturen skal justeres for at

understøtte, at uddannelserne kan sammen-

sætte en alsidig underviserstab, som

tilsammen har de nødvendige faglige,

pædagogiske og praksisrettede kompetencer.

Professionshøjskolerne og erhvervs-

akademierne bør i deres stillingsstruktur

have mulighed for at rekruttere eksterne

undervisere – ligesom universiteter har i dag

– med henblik på at styrke uddannelsernes

praksisnære dimension.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nye veje & høje mål

anbefaling

deregulering af

uddannelsernes indhold

og tilrettelæggelse

Institutionernes ledelse bør have rum til

selv at definere og iværksætte midler til at

nå målet om et højt niveau for kvalitet og

relevans i uddannelserne.

De senere år har der været en tendens til

statslig detail- og procesregulering. Dette

bør afløses af et styringsrationale, der

stemmer bedre overens med den reelle

udvikling, institutionerne har gennemgået

i samme periode. De er blevet større og

stærkere, har fået eksterne bestyrelser,

og der er sket en bevægelse fra akkredi-

tering af uddannelser til akkreditering af

institutioner.

Med den nuværende styring er der en risiko

for en ansvarsfralæggelse, altså at man

læner sig op ad, at nogle andre har lavet

detaljerede regler, og at opgaven alene er

formelt at leve op til disse regler. I stedet

skal der skabes mulighed for en dynamisk

ledelseskultur, hvor man tager ansvar for at

udvikle uddannelserne.

Kvalitetsudvalget

aNbefaler:

Den centrale styring skal koncentreres om

den overordnede mål- og rammesætning.

Den bør være fokuseret på de felter, hvor

institutionernes indbyrdes konkurrence

kan have konsekvenser, der er uhensigts-

mæssige set fra et samfundsmæssigt

synspunkt. Fx bør man fra centralt hold

tage stilling til koordinering af det samlede

udbud af uddannelser, områder, hvor der er

for mange og for små udbud, samt områder,

hvor der er et stort samlet optag af stude-

rende og dårlige beskæftigelsesudsigter.

Der skal ske en generel deregulering af

områder kendetegnet af en høj regulerings-

grad, fx centrale regler om uddannelsens

indhold, tilrettelæggelse af eksaminer,

reguleringen af internationalisering i

uddannelserne og sikring af studiefremdrift.

I stedet skal institutionerne gives en mere

overordnet hjemmel til selv at fastsætte

de detaljerede regler for uddannelsernes

indhold og tilrettelæggelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anbefaling

bevillingsmæssig

tilsKyndelse

Det nuværende finansieringssystem inde-

holder ingen incitamenter til at styrke

uddannelsernes kvalitet og relevans.

Tværtimod kan taxametersystemet tilskynde

institutionerne til at være tilbageholdende

med at stille høje faglige krav til de stude-

rende. Beståede eksaminer giver penge.

En basisbevilling til uddannelse vil kunne

begrænse incitamenter til at optage flere

studerende, end det er hensigtsmæssigt for

samfundet. Og fokus på kvaliteten vil kunne

øges.

På universitetsområdet er der en særskilt

bevillingsmæssig problematik i forhold til

at sikre forskningsbasering af uddannel-

serne. Det er Kvalitetsudvalgets opfattelse,

at hovedparten af undervisningen på alle

universitetsuddannelser for at være forsknings-

baseret må varetages af aktive forskere, der er

ajourført inden for fagområdet. Det kræver en

forskningsaktivitet, der er indholdsmæssig

relevant og har et vist minimumsvolumen i

forhold til uddannelsesaktiviteten.

Kvalitetsudvalget finder det hensigtsmæssigt,

at erhvervsakademi- og professionsbachelor-

uddannelsernes videngrundlag understøttes

af en bevilling, som sikrer, at uddannelserne

baseres på forsknings- og udviklingsviden

inden for fagene.

Derudover bør man i uddannelsesfinansie-

ringen lære af forskningens tradition med et

tostrenget offentligt bevillingssystem, hvor

nogle af pengene er konkurrenceudsatte.

Også i forhold til uddannelser kan konkur-

rence skabe dynamik og kvalitetsudvikling.

nye veje & høje mål

Kvalitetsudvalget

aNbefaler:

En større andel af uddannelsesudgifterne

skal finansieres ved faste årlige bevillinger

til institutionerne. Taxameteret skal kun

finansiere de egentlige marginale omkost-

ninger forbundet med ændringer i antallet af

studenter.

Fra centralt hold skal det sikres, at det

enkelte universitet som minimum tildeles

basisforskningsmidler, der kan sikre

forskningsbasering af alle universitetets

uddannelser. Det skal samtidig sikres, at

der ikke indrettes en automatik i bevillingen,

der giver institutionerne tilskyndelse til at

øge optaget af studerende eller oprette nye

uddannelsesudbud – uden hensyntagen til

de beskæftigelsesmæssige og samfunds-

økonomiske behov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der skal etableres et fagligt råd for fremme

af kvalitet og relevans i de videregående

uddannelser. Rådets formål skal være at

administrere konkurrenceudsatte bevillinger

til fremme af kvalitet og relevans i de videre-

gående uddannelser. Samtidig skal rådet

formidle viden og resultater om god under-

visning og rådgive den ansvarlige minister

om disse forhold.

Rådet skal tildeles en bevilling på ca. 1 mia. kr.

årligt. Bevillingen skal understøtte udvikling

og afprøvning af nye tilrettelæggelses- og

undervisningsformer. Bevillingen foreslås

finansieret ved en omlægning af fem pct.

af taxameterudgifterne til videregående

uddannelser samt (i mindre omfang) en

omlægning af institutionernes basisbevillinger

til forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Det faglige råd for fremme af kvalitet og

relevans i de videregående uddannelser

bør fungere på samme måde som Det frie

Forskningsråd. Penge bør uddeles efter

ansøgning fra institutionernes uddannelses-

ledere eller undervisere. Institutionerne vil

kunne indsende ansøgninger i overensstem-

melse med deres strategi for udvikling af

uddannelsernes kvalitet og relevans. Derved

kan midlerne understøtte uddannelses-

strategierne og give institutionerne yderligere

tilskyndelse til at sikre implementering af

dem.

Udmøntningen skal styrke det pædagogiske

niveau og relevansen af de studerendes

læring. Samtidig skal det være muligt at

yde støtte til følgeforskning og til at udvikle

metoder, som institutionerne kan anvende

til at evaluere, hvordan nye tiltag indvirker

på de studerendes læring. Det vil bidrage til

at styrke den danske forskning på området

og tilvejebringe evidensbaseret viden om de

studerendes læring.

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anbefaling

sammenlignelige data

på tværs af uddannelser

Institutionerne producerer i dag hver især

en omfattende mængde af data om deres

uddannelser. Data om studentertilfredshed,

kvalitet, beskæftigelse og andre relevante

forhold. Men information kan ikke

sammenlignes på tværs. Systematiske

sammenligninger er hverken mulig for

institutionsledelsen, centraladministrationen,

den studerende eller den uddannelsessøgende.

nye veje & høje mål

Ledelsen skal have ansvar for at gennemføre

systematiske undervisningsevalueringer af

alle udbudte fag og kurser, og resultaterne

skal være offentligt tilgængelige.

Det centrale tilsyn med institutionerne skal

målrettes på baggrund af målbare indikatorer

for kvalitet og relevans. Der bør føres

særligt tilsyn, hvis data indikerer, at der på

visse områder er særlige udfordringer.

Endvidere bør indikatorerne kunne anvendes

i ministeriets udviklingskontrakter med de

enkelte institutioner.

Kvalitetsudvalget

aNbefaler:

Information om uddannelsernes kvalitet og

relevans skal være offentligt tilgængelig og

sammenlignelig på tværs af uddannelser

og institutioner. Informationen skal opgøres

for hver uddannelse og bør omfatte nøgletal

for både ressourceanvendelse (input) og

opnåede resultater (output og effekt).

Der bør indføres et centralt udviklet og ved-

ligeholdt elektronisk informationssystem (en

informationsplatform fx i form af en app), som

opdateres løbende og kan bruges særligt af

uddannelsessøgende.

Hvert tredje år skal samtlige studerende

inviteres til at deltage i en national spørge-

skemaundersøgelse, der i stil med National

Survey of Student Engagement (NSSE-

konceptet) skal kortlægge uddannelsernes

kvalitet og relevans og de studerendes

læringsudbytte.

Det er vigtigt, at nøgletallene for de enkelte

uddannelser kan bruges af alle interessenter.

Derfor bør de udarbejdes i et samarbejde

mellem institutioner og centraladministrationen.

Data kunne bl.a. omfatte:

•

De samlede omkostninger ved uddannelsen

Underviserressourcer, herunder fx antal

undervisere

De studerendes studieaktivitet

Praksisrettede elementer i uddannelserne

De studerendes engagement i uddannelsen

De studerendes gennemførelse og frafald

De studerendes vurdering af kvalitet og

relevans

Dimittendernes vurdering af kvalitet og

relevans

Dimittendernes efterfølgende løn og

beskæftigelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Valget af indikatorer bør ske under hensyn-

tagen til, hvilken information institutionerne

allerede har eller relativt enkelt kan skabe.

Målet er

ikke,

at give institutionerne unødige

ekstra administrative byrder.

Dataindsamlingen bør så vidt muligt under-

støttes fra centralt hold, og offentliggørelsen

skal være ens for alle videregående

uddannelser.

I forhold til at afdække de studerendes

engagement og vurdering af deres

uddannelse anbefales det at anvende

et internationalt udviklet gennemprøvet

og udbredt koncept, der muliggør

internationale sammenligninger.

Indsatsen bør tænkes ind som en del

af uddannelsernes samlede indsats

for at afdække uddannelseskvalitet,

studiemiljø mv.

For Kvalitetsudvalget er der en direkte

sammenhæng mellem anbefalingen om

øget gennemsigtighed og anbefalingen om

at mindske den centrale detailstyring. Mere

frihed går således hånd i hånd med større

gennemsigtighed.

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ny censorordning

Den eksterne censur bidrager i dag ikke

tilstrækkeligt til kvalitetssikringen.

Censorinstitutionens ansvar på universitets-

området er snævert fokuseret på eksaminer

og eksamensregler, censorkorpsene er i

mange tilfælde ikke reelt landsdækkende,

og der kan stilles spørgsmålstegn ved

uafhængigheden.

Den eksterne censur skal bidrage til de

studerendes retssikkerhed. Men ekstern

censur medvirker kun på en tredjedel af

eksaminerne, og der anvendes mange

ressourcer på dette ene element i

retssikkerheden.

anbefaling

bør være muligt at inddrage udenlandske

eksperter.

De nye eksterne censorvurderinger bør

være et led i det allerede gældende

akkrediteringskriterium om ”regelmæssige

evalueringer af uddannelserne med ind-

dragelse af eksterne eksperter.”

Institutionerne skal have pligt til at sikre

de studerendes retssikkerhed i forbindelse

med eksaminerne. Det skal ske gennem

egne regler, procedurer og klageadgang.

Reglerne skal indgå i vurderingen ved

institutionsakkreditering.

Den nuværende form for obligatorisk med-

virken af eksterne censorer ved eksamen

ophæves og erstattes af en frivillig ordning,

hvor institutionerne selv beslutter i hvilken

udstrækning og ved hvilke eksaminer,

de ønsker at anvende ekstern censur. De

nye censorkorps skal være til rådighed til

sådanne opgaver.

Udover den nye eksterne censur, som

skal fokusere på uddannelsernes samlede

kvalitet, ændrer forslaget ikke de enkelte

institutioners mulighed for at gennemføre

ekstern eller intern censur på de enkelte

prøver. Med forslaget fjernes den eksterne

prøvecensur således ikke. Den gives fri ud

fra et ønske om, at de enkelte institutioner

kan målrette brugen af ekstern censur mod

de områder, hvor de vurderer, der er mest

behov for det.

Udgifterne til både ekstern censur og

helhedscensur skønnes samlet set at ville

udgøre 100-200 mio. kr. mod ca. 500 mio. kr.

ved den eksisterende censorinstitution.

nye veje & høje mål

Kvalitetsudvalget

aNbefaler:

Alle videregående uddannelser skal med

mellemrum kvalitetssikres af eksterne

fageksperter. Det foreslås, at der skabes

en ny form for ekstern censur. Denne skal

ikke fokusere på eksamen, men vurdere

det faglige niveau på tværs af sammenlig-

nelige uddannelser. Vurderingerne skal bl.a.

omfatte stikprøver af de skriftlige opgaver

og bedømmelserne af dem. Forslaget skal

bl.a. kunne modvirke tilskyndelsen til at

sænke det faglige niveau med henblik på at

sikre en høj STÅ-produktion, som i dag er

indlejret i taxametersystemet.

For at løfte denne nye opgave skal der ske

en konsolidering i form af færre, men reelt

landsdækkende censorkorps, der tilsammen

dækker alle fagområder. De nye censorkorps

vil have færre medlemmer end i dag, og det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eftersKrift

Det videregående uddannelsessystem er en

meget vigtig del af vores velfærdssamfund. Vi

har alle en fælles interesse i, at uddannelserne

er relevante i et bredt samfundsperspektiv og af

høj kvalitet. Og vi kan helt legitimt forvente, at de

studerende bliver udfordret og gør sig umage.

Skattefinansierede videregående uddannelser

er et unikt privilegium.

I det lys har Kvalitetsudvalget gennem det seneste

år med glæde konstateret en tiltagende interesse

for og debat om videregående uddannelse.

Det er vigtigt, for det bør være af interesse for

alle. Videregående uddannelse er en massiv

samfundsinvestering, alle betaler til det,

og det skulle gerne komme os alle til gode.

Emnet er alt for alvorligt til at være isoleret

til snævre diskussioner mellem politikere og

uddannelsessektor.

Vores analyser viser, at der er behov for at

justere rammerne og for at udvikle indholdet

af uddannelserne. Og det er nødvendigt at både

politikere, institutioner, studerende, undervisere,

erhvervsliv og organisationer tager del i juste-

ringerne og tager ansvar. Nogle beslutninger

skal håndteres centralt med et blik for det

samlede uddannelseslandskab – såsom

dimensionering. Andre er i bedre hænder tæt

på fagmiljøerne – såsom valg af undervisnings-

og eksamensformer, der bedst understøtter

studerendes læring.

Der bør ske ændringer. At lade stå til synes ikke

at være en gangbar mulighed.

Kvalitetsudvalget har været omkring både de

overordnede systemstrukturer og de instituti-

onelle vilkår for at styrke kvalitet, relevans og

sammenhæng.

Det er imidlertid værd at understrege, at de

videregående uddannelser er en del af

det

samlede uddannelsessystem.

Og det er netop

det samlede system – fra vuggestue til ph.d. –

der afgør, hvor godt rustede vores unge bliver til

fremtiden. Kvaliteten af dette samlede system

beror selvsagt på mange faktorer, men én

stikker ud: Underviserne.

Hvor effektivt og virkningsfuldt det samlede

uddannelsessystem er, hænger i sagens natur

helt elementært sammen med, om der er

dygtige underviserne på alle niveauer. I det lys

er spørgsmålet om, hvordan vi uddanner – og

hvordan vi bør uddanne – undervisere måske

det allervigtigste.

At det forholder sig sådan er ikke decideret

raketvidenskab. Men netop derfor har den

givet os anledning til en undren. En stille

det-var-da-mærkeligt-overvejelse.

Det undrer, når man betragter de formelle

strukturer for at uddanne pædagoger, lærere

og undervisere i Danmark, at sammenhængen

er, som den er. Først og fremmest undrer det,

at balancen mellem faglighed og pædagogik

er så forskellig, alt efter, hvor man er i

uddannelsessystemet.

Måske er der ikke tale om et bevidst rationale,

men faktum er, at pædagogikken fylder

mindre og mindre, jo højere man kommer op i

uddannelsesniveauerne. Der kan ganske givet

være gode grunde til, at balancen varierer,

men at pædagogik og didaktik er stort set

fraværende på de ypperste undervisningstrin er

tankevækkende.

Tilsvarende kan man undre sig over de formelle

krav til faglighed på forskellige uddannelsestrin.

I niende og tiende klasse møder eleverne helt

sikkert ikke én, der har gået på universitetet.

Året efter går mange på gymnasiet, og her

møder de (næsten) udelukkende lærere med en

universitetsuddannelse.

Emnet – uddanner vi i Danmark undervisere

godt nok i alle dele af uddannelsessystemet

– ligger klart uden for Kvalitetsudvalgets

kommissorium. Så det har vi ikke fokuseret

på. Men vi gør gerne opmærksom på, at

uddannelsen af undervisere på alle niveauer

med fordel kan underkastes et grundigt

eftersyn. Formålet skal være at skabe det

stærkest mulige fundament for høj kvalitet i det

samlede uddannelsessystem.

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nye veje & høje mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files