PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 131
Offentligt

Notat

Modtager(e):

SU-forligskredsen og FIV

Notat om EU-Domstolens dom i C-359/13, Martens

Den 26. februar 2015 afsagde EU-Domstolen dom i sag C-359/13, Martens

(ved-

lagt).

1. Resume af dommen

Der er tale om et præjudicielt spørgsmål stillet af en nederlandsk domstol om for-

tolkningen af reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed og om unionsborgeres

ret til fri bevægelighed og opholdsret.

I den konkrete sag havde de nederlandske myndigheder givet den nederlandske

statsborger Babette Martens delvist afslag på en ansøgning om studiestøtte til en

fuldtids-bacheloruddannelse ved et universitet i Curaçao. Curaçao, der er en selv-

stændig stat under det nederlandske kongerige, er ikke medlem af EU, men er om-

fattet af den særlige associeringsordning for lande, der er optaget på listen over

oversøiske lande og territorier(OLT

Martens flyttede til Belgien med sine forældre, da hun var 5 år gammel. I august

2006 indskrev hun sig på Universiteit van de Nederlandse Antillen i Willemstad,

Curaçao, hvorfra hun modtog sin bachelorgrad den 1. juli 2011. I juni 2008 søgte

hun om nederlandsk støtte til uddannelsen og angav, at hun på daværende tids-

punkt havde boet i Nederlandene i 3 år inden for de seneste 6 år, hvilket var en

betingelse for at få studiestøtte til en uddannelse uden for Nederlandene. På den

baggrund blev hun bevilget støtte til uddannelsen med virkning fra september

2007. Efter en kontrol i 2010 fastslog de nederlandske myndigheder imidlertid, at

Martens ikke havde boet i Nederlandene i mindst tre år inden for de seneste seks

år, hvorfor støtteudbetalingen blev standset, og der blev rejst krav om tilbagebeta-

ling af den støtte, der var modtaget med urette. Martens blev dog tildelt støtte i

perioden fra september 2007 til oktober 2008, hvor hendes far, der fortsat havde

bopæl i Belgien, arbejdede i Nederlandene, men hun fik afslag på studiestøtte for

perioden fra november 2008 til juni 2011. Spørgsmålet var således, om Nederlan-

dene var berettiget til at fastsætte nationale regler, der begrænsede retten til stu-

diestøtte for en person i Martens’ situation.

26. februar 2015

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Politik og Koordinering

Slotsholmsgade 10

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

1680 5408

Ref.-nr.

13/026177-42

OLT-områderne har præferenceaftaler med EU i form af handels- eller associeringsaftaler.

Grønland er en OLT, men ikke Færøerne.

Side

1/3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Domstolen udtalte bl.a. følgende:

Præmis 29:

”Ifølge den nederlandske regering foreligger der ikke nogen restriktion for sagsøge-

ren i hovedsagens ret til fri bevægelighed, idet hun ved at flytte fra Belgien til Cu-

raçao ikke har gjort brug af den ret til at færdes og opholde sig frit på medlemssta-

ternes område, der tilkommer hende i medfør af artikel 20, stk. 2, litra a), TEUF.”

Præmis 30:

”Dette argument kan ikke tiltrædes, idet der herved ikke tages hensyn til den om-

stændighed, at sagsøgeren i hovedsagen har gjort brug af sin ret til at færdes frit

ved at flytte fra Nederlandene til Belgien med sin familie i 1993 og er fortsat med at

gøre brug af denne ret under hele den periode, hvor hun har boet i Belgien.”

Præmis 31:

”Ved at gøre bevarelsen af ydelse af støtte til uddannelse i udlandet betinget af kra-

vet om tre ud af seks år risikerer den i hovedsagen omhandlede lovgivning at straffe

en ansøger, alene fordi denne har udøvet sin ret til at færdes og opholde sig frit i en

anden medlemsstat, henset til den indvirkning, som udøvelsen af denne frihed kan

have på muligheden for at modtage en sådan støtte til videregående uddannelse

[…].”

Præmis 32:

”Det er […] i denne henseende uden betydning, at der er gået betydelig tid, siden

sagsøgeren i hovedsagen gjorde brug af sin ret til fri bevægelighed (jf. analogt dom

Nerkowska, C-499/06, EU:C:2008:300, præmis 47).”

Præmis 40:

”…[Det] bemærkes, at Domstolen for så vidt angår den i hovedsagen omhandlede

lovgivning allerede har fastslået, at anvendelsen af kravet om tre ud af seks år ind-

førte en ubegrundet forskelsbehandling mellem nederlandske arbejdstagere og

vandrende arbejdstagere, der er bosat i Nederlandene, idet dette krav ved at pålæg-

ge specifikke perioder med ophold på den omhandlede medlemsstats område prio-

riterede en faktor, der ikke nødvendigvis er den eneste indikator for den reelle grad

af tilknytning mellem den berørte og den nævnte medlemsstat, og derfor efter sin

karakter var for ekskluderende (jf. dom Kommissionen mod Nederlandene, C-

542/09, EU:C:2012:346, præmis 86 og 88).”

Præmis 41:

”Den i hovedsagen omhandlede lovgivning er imidlertid, for så vidt som den inde-

bærer en restriktion for den ret, som en unionsborger, såsom sagsøgeren i hoved-

sagen, har til at færdes og opholde sig frit, efter sin karakter ligeledes for eksklude-

rende, idet den ikke gør det muligt at tage hensyn til andre bånd, der kan knytte en

sådan studerende til ydelsesmedlemsstaten, såsom den studerendes statsborger-

skab, skolegang, familie, beskæftigelse og sprogkundskaber eller andre sociale eller

økonomiske bånd (jf. i denne retning dom Prinz og Seeberger, EU:C:2013:524,

præmis 38). Tilsvarende, og således som generaladvokaten har anført i punkt 103 i

forslaget til afgørelse, kan beskæftigelsen i ydelsesmedlemsstaten for de familie-

medlemmer, som den studerende er afhængig af, ligeledes udgøre et af de forhold,

som der skal tages hensyn til ved vurderingen af disse bånd.”

Side

2/3

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Præmis 44:

”Det tilkommer derfor den forelæggende ret, som er enekompetent til at vurdere de

faktiske omstændigheder, at undersøge, om der foreligger et eventuelt tilknytnings-

forhold mellem sagsøgeren i hovedsagen og Kongeriget Nederlandene i lyset af, at

Babette Martens, som er nederlandsk statsborger født i Nederlandene, i sin ansøg-

ning om støtte har anført at have boet i denne medlemsstat i en periode på tre år i

løbet af de seks år, der ligger forud for hendes indskrivning på en udenlandsk ud-

dannelse, men det i realiteten forholder sig således, at hun har boet i Belgien siden

seksårsalderen, at hendes far har arbejdet i Nederlandene mellem 2006 og 2008,

og at hun arbejder der nu.”

Domstolen konkluderede på den baggrund, at artikel 20 (om indførelse af et uni-

onsborgerskab) og artikel 21 (om unionsborgeres ret til fri bevægelighed og op-

holdsret) i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er til

hinder for en lovgivning som den nederlandske.

2. Sammenhæng med tidligere retspraksis fra EU-Domstolen

Domstolen har tidligere afsagt domme i sager om bopælskrav i forbindelse med

uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet.

Det drejer sig om:



C-542/09, Kommissionen mod Nederlandene - Om retten til studiestøtte for et

barn af en EU-arbejdstager



C-20/12, Giersch - Om retten til studiestøtte for et barn af en EU-

grænsearbejder



De forenende sager C-523/11 og C-585/11, Prinz og Seeberger - Om retten til

studiestøtte på baggrund af unionsborgerskabet



C-220/12, Thiele Meneses - Om retten til studiestøtte på baggrund af unions-

borgerskabet

På baggrund af ovennævnte domme er SU-reglerne ændret, så mulighederne for

SU til uddannelse i udlandet er bragt i overensstemmelse med EU-retten. Der hen-

vises til lov nr. nr. 521 af 27. maj 2014 om ændring af SU-loven og lov om special-

pædagogisk støtte ved videregående uddannelser.

3. Proces

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil nu vurdere eventuelle konsekvenser af

dommen for det danske SU-system.

SU-forligskredsen og Uddannelses- og Forskningsudvalget vil blive orienteret, når

denne vurdering foreligger.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

3/3