PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 124
Offentligt

KØBENHAVNS UNIVERSITET

19. FEBRUAR 2015

Sagsnotat: Bygningsselveje – hvorfor?

Baggrund og historik

Københavns Universitet (KU) søgte i februar 2013 om bygningsselveje –

med reference til universitetsloven, som eksplicit nævner muligheden. KU

fik i september 2013 svar fra uddannelsesministeren om, at der ville gå til

medio 2014 inden rammer og vilkår for de videre forhandlinger kunne væ-

re klar. KU har løbende gjort opmærksom på ønsket om hurtigst muligt at

komme reelt i gang med drøftelser om rammer og vilkår for et bygnings-

selveje. KU fik efter næsten to år fra den oprindelige ansøgning blev ind-

sendt svar fra ministeren om, at en afgørelse kan ventes til september

2015, hvilket betyder efter det kommende folketingsvalg.

Uddannelsesministeren har meddelt, at forberedelserne frem mod septem-

ber 2015 foregår i en tværministeriel arbejdsgruppe (Uddannelsesministe-

riet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (BYGST) og Finansministe-

riet). KU har forståelse for, at staten har behov for at analysere sagen og

spiller konstruktivt ind i den ministerielle proces og kan levere de oplys-

ninger, som ministerierne måtte have brug for. KU undrer sig dog også

over, hvorfor netop denne proces skal være så lang og så omfattende, når

der tidligere har været lignende processer for gymnasier, professionshøj-

skoler og for DTU. Endelig vil KU ikke undlade at gøre opmærksom på,

hvorfor sagen er vigtig og ikke (igen) må gå i stå.

REKTORSEKRETARIATET

NØRREGADE 10

POSTBOKS 2177

1017 KØBENHAVN K

TLF

DIR

MOB

35 32 26 26

35 32 26 30

28 75 26 30

[email protected]

www.rektorat.ku.dk

REF: JACS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvorfor bygningsselveje for KU?

•

SIDE 2 AF 5

Den nuværende ordning hindrer KU i yde maksimalt i den interna-

tionale konkurrence om de bedste ”hoveder”.

Eksempel: Når der rekrutteres en topforsker fra udlandet kan

ansættelsen stå og falde med hurtig og korrekt etablering af

avancerede laboratoriefaciliteter og KU skal derfor kunne

agere hurtigt og fleksibelt. Det er ikke tilfældet i dag, hvor

styringen af byggesager foregår uden for KU. Ca. 1500 af i

alt 5000 forskere på KU er udlændinge og andelen har væ-

ret markant stigende igennem de seneste 10 år.

•

Danmark spilder ressourcer og får ikke nok for pengene i det nu-

værende bureaukratiske system. KU ville kunne drive bygningsom-

rådet mere effektivt end det sker i dag.

Det nuværende system har et helt ekstra lag bureaukrati, som

gør styringen af planlægning, byggeri og drift meget svær.

Med fordyrelser, forsinkelser og forringelser til følge.

Mange bygninger er ikke godt nok vedligeholdt, fordi staten

ikke sætter nok penge af og ikke langtidsplanlægger til-

trækkeligt. Der konstateres mange kritiske bygningsskader,

som ikke kan dækkes af statens midler.

Staten har i dag ansvar for det udvendige vedligehold af byg-

ningerne. KU har fra 2014 fået ansvaret for det indvendige

vedligehold. Sagerne burde laves på en gang, men kommer

ofte ud af takt, da det er forskellige kasser, der betaler.

Udgifterne til nybyggeri og renovering er markant højere end

den ”markedspris”, der var intentionen med den nuværende

huslejeordning (den såkaldte SEA-ordning). For almindeli-

ge kontorlokaler er prisen ca. 20 pct. højere (målt på eksi-

sterende byggeri), viser en uvildig rapport. For laboratorier

er merprisen endnu højere.

•

Det nuværende system følger ikke princippet om at ”den, der be-

stemmer, betaler”.

KU har i dag ikke det fulde ansvar for styringen af byggesy-

ger (KU er ikke bygherre) – men skal betale, hvis der sker

fordyrelser, forsinkelser eller lignende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

DTU og CBS har begge bygningsselveje, ligesom blandt andre pro-

fessionshøjskolerne og mange gymnasier – og det fungerer særde-

les godt. Hvorfor kan KU ikke få lignende vilkår?

KU vil med tilsvarende rammevilkår få markant forbedret si-

ne muligheder for at levere endnu mere tilbage til samfun-

det af forskning på højeste niveau og faciliteter, der under-

støtter det bedst mulige studiemiljø og dermed forsknings-

baserede uddannelser af højeste kvalitet.

SIDE 3 AF 5

Fortsat statsligt ejerskab

Bygningerne vil ved overgang til KU-selveje fortsat være statens ejendom,

idet KU er en statsinstitution. Desuden vil der stadig være en aktstykke-

grænse for byggeri i forbindelse med selveje og KU er i sagens natur fort-

sat underlagt både ministertilsyn og Rigsrevisionen.

Uhensigtsmæssigheder ved den nuværende SEA-ordning

KU oplever, at byggeprocesserne igennem SEA-ordningen er unødvendigt

komplicerede og tager ekstra lang tid, hvilket medfører gener for forskerne

og de studerende. Desuden er det en suboptimal udnyttelse af skattekroner.

Da SEA-ordningen blev etableret i maj 2001 fik KU en specifik huslejebe-

villing på 403 mio. kr. SEA-ordningen kostede imidlertid KU 463 mio.

kr., hvorfor KU fik en ekstrabevilling på ca. 60 mio. kr. Denne bevilling er

i løbet af de sidste 10 år reguleret ned til 0, og i dag er der ikke længere

noget, der hedder huslejebevilling. KU må derfor i dag betale huslejen til

SEA ca. 926 mio. kr. ud af forskningsbevillingen.

Nedenfor ses fremskrivning af udviklingen i SEA-ekstraomkostninger for

KU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SEA huslejen stiger hver år da, alle fornyelser lægges på værdien og der-

med lejen. Der er ingen mekanisme, der afskriver på værdien, - en meka-

nisme, der ellers er gældende alle andre steder.

SEA-ordningen er en møllesten om KU, og den koster i øjeblikket på til-

fredshedsbarometeret hos både forskerne og de studerende. Manglende

vedligehold, unødvendigt komplicerede og forsinkede byggesager samt

stigende udgifter, der skal betales ud af forskningsbevillingerne medvirker

samlet til negative effekter på mulighederne for rekruttering og fastholdel-

se af talenter, fastholdelse af international rang samt fortsat høj prioritering

hos de mange studerende.

Finansieringsmodellen

Selveje er som nævnt ikke et særsyn i uddannelsessektoren. Samtlige

gymnasier og professionshøjskoler samt universiteter som fx CBS og DTU

ejer selv deres bygninger. Hertil kommer, at mange førende internationale

universiteter ligeledes har selveje. Finansieringsmodellerne for de enkelte

uddannelsesinstitutioner er forskellige.

KU har fremsendt Uddannelses- og Forskningsministeriet en model for

overtagelse af de bygninger, som KU i dag lejer via SEA-ordningen. Ne-

denfor følger en beskrivelse af de principper og elementer, som ordningen

opererer med:

a. Værdifastsættelse

KU har identificeret hvilke bygninger, universitetet ønsker, skal indgå i

selvejet. Den lejebærende værdi for disse bygninger udgør ca. 9,6 mia.

kr. Imidlertid er bygningerne ikke vedligeholdt i tilstrækkelig grad. Op-

gørelser viser, at efterslæbet på det eksterne vedligehold er på ca. 1 mia.

kr. og på det interne vedligehold ca. 1,8 mia. kr. Det er normal kutyme, at

en del af dette fradrages i en evt. overdragelsessum. KU har i modellen

valgt at fradrage eksternt vedligehold med 100 % og det interne vedlige-

hold med vægten 50 %. Resultatet bliver herudfra en overdragelsessum

på 7,7 mia. kr. for de eksisterende bygninger. KU forventer ingen opregu-

lering af forskningsbevillingerne, som følge af det øgede vedligehold.

SIDE 4 AF 5

Den lejebærende værdi af de nye bygninger er ca. 2,3. mia.

Den samlede overdragelsesværdi bliver derfor 7,7 mia. kr. plus 2,3

mia. kr., altså i alt ca. 10 mia. kr.

Da DTU i 2002 fik selveje betalte DTU 50 % af den statslige vær-

diansættelse. Ministeren har overfor KU understreget, at selvsam-

me model ikke vil kunne anvendes for KU. KU indregner derfor i

stedet 90 %.

10 mia. kr. reguleret til 90 % bliver til 9 mia. kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b. Finansiering

KU foreslår en model svarende til CBS’s model, nemlig et rente- og af-

dragsfrit lån fra staten på ca. 20 % af beløbet, nærmere bestemt 1,8 mia.

kr. Resten af beløbet finansieres via likviditet med 1,0 mia. kr og via re-

alkreditlån med 6,2 mia. kr

SIDE 5 AF 5

Gennem et pantebrev fastholder staten fortsat kontrol med KUs

bygninger. Staten vil fortsat have pant i disse og KU vil ikke kunne

låne videre med pant i bygningerne. KU vil således ikke kunne tage

yderligere lån til en overophedet drift. Dette er der heller ikke an-

dre selvejende uddannelses- og forskningsinstitutioner, der gør.

Der er således stadig mange eksterne styrings- og kontrolmekanis-

mer, og KUs ledelse og bestyrelse vil naturligvis påtage sig ansva-

ret for at drive universitetsbygningerne korrekt og professionelt

under ansvar for Rigsrevision og ministeriets tilsyn og med fore-

læggelse af aktstykker for finansudvalget, når der er tale om større

byggesager.