Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 119
Offentligt
1498178_0001.png
Samlenotat
Konkurrenceevnerådsmødet den 3. marts 2015 (forskningsdelen)
Punkt 1
Oparbejdelse af stærke og bæredygtige sammen-
hænge mellem tiltag, som støtter innovation og
tiltag, som styrker Europas vækstpotentiale inden
for det europæiske forskningsrum
Meddelelse fra Kommissionen om den årlige -
vækstundersøgelse 2015
KOM (2014) 902 endelig
-
Præsentation ved Kommissionen
-
Politisk drøftelse
[oplæg til drøftelse afventes]
Punkt 2
Udfoldelse af Europas digitale potentiale: hurtige-
re og mere innovation gennem åben, netværksba-
seret og dataintensiv forskning
Meddelelse fra Kommissionen: Hen imod en blom-
strende datadreven økonomi
KOM (2014) 442 endelig
-
Politisk drøftelse
[oplæg til drøftelse afventes]
Side 5
9. februar 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1680 5408
Side 2
Ref.-nr.
14/023245-08
Side
1/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498178_0002.png
Punkt 1
Oparbejdelse af stærke og bæredygtige sammenhænge
mellem tiltag, som støtter innovation og tiltag, som styr-
ker Europas vækstpotentiale inden for det europæiske
forskningsrum
Meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstun-
dersøgelse 2015
KOM (2014) 902 endelig
-
Præsentation ved Kommissionen
-
Politisk drøftelse
[oplæg til drøftelse afventes]
1. Resumé
Kommissionen fremlagde den 28. november 2014 sin årlige vækstundersøgelse,
som er startskuddet på det europæiske semester.
På Konkurrenceevnerådsmødet (forskning) skal de forsknings- og innovations-
mæssige aspekter fra vækstundersøgelsen drøftes med henblik på at bidrage til
den samlede synteserapport om den årlige vækstundersøgelse, som formandska-
bet udarbejder med bidrag fra flere rådsformationer. Synteserapporten udgør et
indspil til drøftelserne om det europæiske semester i Det Europæiske Råd i foråret
2015.
Under dette punkt vil der endvidere blive en drøftelse af forskningsvinklerne af
Kommissionens forslag til en ny Europæisk Fond for Strategiske Investeringer
(EFSI – Juncker-planen).
Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.
2. Baggrund
Den årlige vækstundersøgelse markerer starten på den årlige runde med økono-
misk styring kaldet det europæiske semester, som er etableret under Europa 2020-
strategien. Det europæiske semester 2015 blev indledt med offentliggørelsen af
Kommissionens årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) den 28. novem-
ber 2014. I de kommende måneder drøftes vækstundersøgelsen i relevante råds-
formationer og Det Europæiske Råd (DER). På DER 19.-20. marts 2015 forventes
stats- og regeringscheferne at vedtage generelle økonomisk-politiske retningslinjer
for EU-landene.
Konkurrenceevnerådets drøftelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse vil
indgå i en samlet synteserapport, der udarbejdes af formandskabet om Kommissi-
onens årlige vækstundersøgelse som indspil til mødet i Det Europæiske Råd i for-
året 2015.
3. Formål og indhold
Den politiske drøftelse på konkurrenceevnerådsmødet (forskning) tager afsæt i
Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2015. Det forventes, at formandskabet vil
fokusere drøftelsen på tiltag inden for den forsknings- og innovationspolitiske
dagsorden til fremme af vækst og EU’s konkurrenceevne på kort og mellemlangt
sigt.
Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-
politiske udfordringer og prioriteter for EU. I den årlige vækstundersøgelse for
2015 gør Kommissionen, der tiltrådte den 1. november 2014, rede for de vigtigste
elementer af sin nye dagsorden for vækst og beskæftigelse.
Kommissionens forslag til investeringsplan, der blev offentliggjort den 26. novem-
ber, skal ses i sammenhæng med dette års vækstundersøgelse. Vækstundersøgelsen
udgør sammen med investeringsplanen således den ”job-, vækst- og investerings-
Side
2/9
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498178_0003.png
pakke”, der er omtalt som en hovedprioritet i den nye Kommissions politiske ret-
ningslinjer. Sigtet med investeringsplanen er at mobilisere op til 315 mia. euro i nye
investeringer i 2015-17 via garantier på 21 mia. euro, heraf 16 mia. euro fra EU-
budgettet og 5 mia. euro fra EIB. Kommissionen foreslår, at Horizon 2020 bidrager
med 2,7 mia. euro til EU-garantien. Investeringsplanen forhandles i regi af ECO-
FIN.
Der vil på rådsmødet blive en drøftelse af forskningsvinklerne af investeringspla-
nen.
Kommissionen foreslår en ny fælles, integreret tilgang til EU’s økonomiske og soci-
ale politik for 2015 baseret på tre søjler:
1) En koordineret indsats for fremme af investeringer
2) En fornyet forpligtelse til gennemførelse af strukturreformer
3) Finanspolitisk ansvarlighed
For en detaljeret gennemgang af Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2015
henvises til notat til Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om det europæi-
ske semester og den årlige vækstundersøgelse 2015, der den 4. december 2014 blev
oversendt af Økonomi- og Indenrigsministeriet.
For så vidt angår forsknings- og innovationsdagsordenen peges der i den årlige
vækstundersøgelse på, at bedre investeringer i forskning og udvikling er vigtigt for
at puste liv i en holdbar vækst. Kommissionen opfordrer til, at medlemsstaterne
fortsat prioriterer offentlige investeringer i forskning og udvikling og sørger for, at
disse er tilstrækkeligt effektive og har den rette løftestangseffekt med hensyn til
private investeringer. Medlemsstaterne bør endvidere fokusere på kvaliteten af
forskningsinstitutionerne, på strategiudviklingen og de politiske processer samt på
programmerne. Endvidere skal medlemsstaterne opretholde reformtempoet for at
skabe et gunstigt investeringsklima, som er en nødvendig betingelse for erhvervs-
investeringer i forskning og udvikling og for hurtigt voksende innovative SMV'er.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-
sielle konsekvenser.
Initiativer som den årlige vækstundersøgelse, der styrker overvågningen samt ko-
ordineringen af EU-landenes økonomiske politik og bidrager til sundere økono-
misk politik, herunder gennem strukturreformer samt tidligere korrektion af uba-
lancer, har positive samfundsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist
den 9. februar 2015. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne ventes generelt at tage anbefalingerne i vækstundersøgelsen til
efterretning samt støtte og fremhæve forsknings- og innovationsdagsordenens sto-
Side
3/9
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498178_0004.png
re betydning for vækst, herunder også ift. midtvejsevalueringen af Europa 2020-
strategien.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt enig i Kommissionens forslag til en integreret tilgang til den
økonomiske politik i EU baseret på de tre hovedprioritetsområder, der er fremlagt i
vækstundersøgelsen for 2015. Regeringens politik og reformdagsorden er generelt i
overensstemmelse med Kommissionens prioriteter.
Regeringen er herunder enig i Kommissionens vurdering af betydningen af forsk-
ning og innovation for vækstdagsordenen og herunder betydningen af målrettede
investeringer og reformer på området.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Økonomi- og indenrigsministeren forelagde den 5. december 2014 sagen om den
årlige vækstundersøgelse for Folketingets Europaudvalg forud for drøftelse af
Kommissionens årlige vækstundersøgelse på ECOFIN-rådsmødet den 9. december
2014. Vækstundersøgelsen har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg
og Folketingets Finansudvalg i forbindelse med nationalt semester samråd d. 5.
december 2014.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
4/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498178_0005.png
Punkt 2
Udfoldelse af Europas digitale potentiale: hurtigere og
mere innovation gennem åben, netværksbaseret og data-
intensiv forskning
Meddelelse fra Kommissionen: Hen imod en blomstren-
de datadreven økonomi
KOM (2014) 442 endelig
-
Politisk drøftelse
[oplæg til drøftelse afventes]
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde den 2. juli 2014 sin meddelelse ’Hen imod en blom-
strende datadreven økonomi’, KOM (2014) 442. Meddelelsen er en opfølgning på
Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober 2013, som opfordrede EU til at
sikre de rette rammebetingelser for et indre marked for big data og cloud compu-
ting.
Meddelelsen indeholder forslag, der skal bidrage til at skabe en datadreven øko-
nomi i Europa. En datadreven økonomi indebærer, at data er til rådighed og an-
vendes til at udvikle nye tjenester og produkter samt optimere processer og be-
slutninger på tværs af lande og sektorer til gavn for vækst og beskæftigelse.
Der forventes på mødet i Konkurrenceevnerådet (forskning) at være en drøftelse
af de forsknings- og innovationsmæssige aspekter af den datadrevne økonomi
som indspil til rådskonklusioner, herom til forventet vedtagelse på rådsmødet i
maj 2015. Endvidere er den politiske drøftelse et konkret input fra forskningsmi-
nistrene til arbejdet med udvikling af det digitale indre marked, hvilket forventes
at være på dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd i juni 2015. Kommissio-
nen forventes i maj måned at offentliggøre en strategi om det digitale indre mar-
ked.
Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 2. juli 2014 meddelelsen ’Hen imod en blom-
strende datadreven økonomi’.
Meddelelsen er en opfølgning på Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober
2013. Konklusionerne opfordrede til at sikre de rette rammebetingelser for en da-
tadreven økonomi i Europa, hvor data er til rådighed og anvendes til at udvikle
tjenester og produkter, som kan optimere processer, beslutninger og forudsigelser
på tværs af lande og sektorer. Kommissionen bemærker, at den digitale økonomi i
Europa sammenlignet med USA har været langsom til at tage datarevolutionen til
sig, at finansieringen af forskning og innovation på dataområdet i EU er helt util-
strækkelig, at aktiviteterne for størstepartens vedkommende er ukoordinerede, og
at der er mangel på dataeksperter, som er i stand til at omsætte teknologiske frem-
skridt i konkrete forretningsmuligheder.
3. Formål og indhold
Det primære formål med Kommissionens meddelelse var at igangsætte en debat
om, hvordan Europa kan bevæge sig hen imod en datadreven økonomi. Kommissi-
onen vil rådføre sig med Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, medlemssta-
terne og relevante interessenter med henblik på at fremme dette område. Der for-
ventes på mødet i Konkurrenceevnerådet (forskning) at være en drøftelse af de
forsknings- og innovationsmæssige aspekter af den datadrevne økonomi som ind-
spil til rådskonklusioner herom til forventet vedtagelse på rådsmødet i maj 2015.
Endvidere er den politiske drøftelse et konkret input fra forskningsministrene til
arbejdet med udvikling af det digitale indre marked, hvilket er et tema som forven-
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
5/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498178_0006.png
tes at være på dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd i juni 2015. Kommissi-
onen forventes i maj måned at offentliggøre en strategi om det digitale indre mar-
ked.
Der er blandt andet i Kommissionens meddelelse fokus på hurtigere og mere inno-
vation gennem åben, netværksbaseret og dataintensiv forskning, inklusiv aspekter
så som forbedret adgang til forskningsdata og resultater, data management og da-
tainfrastruktur.
Meddelelsen beskriver kendetegn ved en datadreven økonomi, og Kommissionen
fremlægger forslag til en række tiltag, som kan indgå i en handlingsplan for en da-
tadreven økonomi. Meddelelsen er inddelt i tre afsnit; I) Data som omdrejnings-
punkt for fremtidens videnøkonomi og vidensamfund II) Egenskaber ved en data-
dreven økonomi samt III) En handlingsplan for fremtidens datadrevne økonomi.
Set fra en forsknings- og innovationsvinkel kan følgende fremhæves fra meddelel-
sen:
I. Data som omdrejningspunkt for fremtidens videnøkonomi og vidensamfund
Meddelelsens første del beskriver, hvad Kommissionen forstår ved en datadreven
økonomi.
Den tiltagende digitalisering betyder, at der skabes og indsamles stadigt mere data.
Det gælder både, når borgere og virksomheder anvender digitale tjenester, og når
fysiske produkter forbindes med internettet eksempelvis med installering af smarte
elmålere. Disse store og voksende mængder data betegnes ofte som ’big data’ og er
en ressource, som kan anvendes til at udvikle nye datadrevne produkter og tjene-
ster.
Med datadreven innovation forstår Kommissionen, at virksomheder og den offent-
lige sektor anvender data til at udvikle bedre produkter og tjenesteydelser såsom
bedre trafikstyring og øget energieffektivitet gennem data-drevne tjenester. Dette
kan øge produktiviteten og styrke konkurrenceevnen på tværs af lande og sektorer
til gavn for vækst og beskæftigelse. Det kræver dog personale med mange forskelli-
ge fagprofiler, herunder højtuddannede specialister. Det anføres af Kommissionen,
at programmerne under Horisont 2020 samt de nationale forsknings- og innovati-
onsprogrammer kan løfte relevante tekniske udfordringer på områder som data-
skabelse og -behandling via net, lagring og kommunikationsteknologi, analyse i
stor målestok, avancerede softwareredskaber og cybersikkerhed. Det anføres sam-
tidig, at det er vigtigt at støtte iværksætterånden og innovationen i bestemte sekto-
rer.
II. Egenskaber ved en datadreven økonomi
En datadreven økonomi er kendetegnet ved et velfungerende økosystem, hvor for-
skellige aktører spiller sammen på et digitalt indre marked og skaber nye forret-
ningsmuligheder, mere viden og kapital samt relevant forskning og innovation, der
stimulerer økonomien effektivt.
Kommissionen beskriver tre egenskaber ved en datadreven økonomi:
1) Brugerne (virksomheder, borgere og det offentlige) har adgang til datasæt og
støttestrukturer, der er pålidelige, interoperable og af høj kvalitet. Der opremses
eksempelvis store datasæt som jordobservations- og andre geodata, videnskabelige
data, transportdata og sundhedsdata, som er bredt tilgængelige for nye datapro-
dukter. Bred adgang til data sker uden unødige hindringer på tværs af sektorer,
sprog og grænser. Tillid hos forbrugerne samt udvikling af formater og protokoller
for indsamling og behandling af data fra forskellige kilder, der standardiseres og
deles på tværs af sektorer og vertikale markeder (energi, transport, miljø, intelli-
gente byer, detailhandel, sikkerhed osv.), fremhæves også som vigtige forudsætnin-
Side
6/9
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498178_0007.png
ger. Ligeledes peges der også på åbne dataportaler og solide infrastrukturer såsom
forskningsinfrastrukturer, som understøtter datadreven innovation.
2) Gode rammebetingelser gør det muligt for virksomheder og universiteter at
samarbejde om at uddanne tilstrækkeligt med relevante specialister. Ligeledes pe-
ges der på offentligt-privat samarbejde i form af samarbejder mellem universite-
ter/offentlige forskningsinstitutioner og private partnere, især SMV’er, om forsk-
ning og innovation på tværs af sektorer hjulpet af lettere adgang til og overførsel af
viden og teknologi.
3) Data anvendes inden for mange sektorer, idet stadig flere fysiske produkter er
indlejret med en forbindelse til internettet i den datadrevne økonomi, hvilket mu-
liggør en bred vifte af nye applikationer og tjenester.
III. En handlingsplan for fremtidens datadrevne økonomi
For at Europa kan bevæge sig hen imod en datadreven økonomi, er det ifølge
Kommissionen nødvendigt, at EU opbygger et datafællesskab, og at der etableres
de rette rammebetingelser.
Opbygning af datafællesskab
Kommissionen lægger i meddelelsen op til oprettelse af et kontraktligt offentligt-
privat partnerskab om big data, hvilket nu på baggrund af forslag fra branchen er
etableret med tilsagn fra Kommissionen og erhvervslivet om forsknings- og innova-
tionsaktiviteter.
Kommissionen peger endvidere på, at et væksthus for åbne data inden for ram-
merne af Horisont 2020 kan hjælpe SMV’er med at realisere potentialerne ved
datadreven innovation. De tre øvrige tiltag til opbygningen af et europæisk datafæl-
lesskab omhandler kompetenceudvikling (et netværk af kompetencecentre), opret-
telsen af en markedsovervågningsmekanisme, hvor Kommissionen vil måle udvik-
lingen på det europæiske datamarked samt sektorspecifikke prioriterede emner for
forskning og innovation. I forhold til sidstnævnte vil Kommissionen opfordre inte-
resseparterne og de forskellige forskningssamfund (eksempelvis inden for sektorer
som sundhed, energi, miljø, samfundsvidenskab og offentlige statistikker) til at
foreslå foregangsinitiativer, der kan give størst mulige sociale og økonomiske forde-
le, og som burde kunne tiltrække de nødvendige offentlige og private midler.
Etablering af gode rammebetingelser
Med henblik på at udvikle de rette rammebetingelser for en datadreven økonomi
peger Kommissionen på tre indsatsområder: 1) adgang til data og interoperabilitet,
2) etablering af støtteinfrastrukturer til en datadreven økonomi og 3) afklaring af
reguleringsmæssige spørgsmål.
Kommissionen vil blandt andet forestå frigivelse af EU-institutioners data samt
etablering af en såkaldt kvikskranke (”one-stop-shop”) for, at virksomhederne i EU
får nem adgang til de åbne data. Det anføres i øvrigt i meddelelsen, at foranstalt-
ninger til fremme af videnskabelige opdagelser og videnskabeligt samarbejde på
tværs af faglige og geografiske grænser indgår i Kommissionens arbejde, og at mål-
sætningen om yderligere at åbne for adgangen til og videreanvendelse af data også
forfølges gennem åben adgang til resultaterne af Horisont 2020.
Det anføres i meddelelsen, at Horisont 2020 allerede dækker en række emner til at
stimulere forskning og innovation vedrørende virksomheders dataindsamling samt
beslutningsstøtteprocesser og -systemer til støtte for SMV'er og webiværksættere.
Det bemærkes også, at Horisont 2020 vil stimulere oprettelsen af kompetencecen-
tre og netværk mellem disse for at støtte SMV'ernes udvikling af, adgang til samt
indførelse af datateknologi og -tjenester i deres produkter, virksomhedsprocesser
eller andre aktiviteter. Endvidere skal fremtidige aktiviteter under Horisont 2020
Side
7/9
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498178_0008.png
identificere de erhvervssektorer, hvis aktiviteter er tilstrækkeligt homogene til, at
der kan videreudvikles relevante standarder. Fremtidige aktiviteter under Horisont
2020 vil også behandle optimal udnyttelse og konfiguration af cloud computing-
tjenester til dataanalyse og avancerede infrastrukturer og tjenester.
Endvidere anfører Kommissionen, at der på grund af det presserende behov for at
give tusindvis af forskere i Europa tilfredsstillende databehandlingsmuligheder vil
blive ydet støtte til centrale initiativer i det digitale europæiske forskningsrum.
Der er også en række reguleringsmæssige spørgsmål. Eksempelvis gælder den
grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger for big data, og Kommissio-
nen vil arbejde for, at forslaget om reformer af reglerne for databeskyttelse i EU
vedtages.
Kommissionen vil blandt andet aktivt støtte forskning og innovation inden for pri-
vatlivsfremmende tekniske løsninger. Endvidere vil Kommissionen, med afsæt i, at
de digitale værktøjer rummer potentiale for at hjælpe brugerne til bedre at sikre og
bevare kontrollen over deres data, indlede en høring om brugerkontrollerede
cloud-baserede teknologier til opbevaring og brug af personoplysninger. Kommis-
sionen vil i den sammenhæng støtte forskning og innovation inden for værktøjer,
der kan hjælpe brugerne til at vælge de dataudvekslingsstrategier, der passer bedst
til deres behov. Kommissionen vil også støtte projekter, der har til formål at mind-
ske brud på persondatasikkerheden og sikre, at oplysningerne anvendes på en må-
de, der er forenelig med de formål, hvortil de blev indsamlet.
Andre reguleringsmæssige spørgsmål, som skal undersøges nærmere, vedrører
styrkelsen af datadreven innovation baseret på dataudvinding, sikkerhedsrisici i
forbindelse med behandling af big data og sektormæssige hindringer for et indre
marked for cloud computing og big data.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant
6. Gældende dansk ret
Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-
ser.
8. Høring
Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist
den 9. februar 2015. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne ventes generelt at tage anbefalingerne i meddelelsen til efterret-
ning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt ambitionen om et digitalt indre marked i Europa, hvor
digitale virksomheder let kan markedsføre deres produkter og tjenester på tværs af
de europæiske lande. Det vil give store muligheder for danske digitale virksomhe-
der i forhold til at eksportere til de øvrige europæiske lande.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
8/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498178_0009.png
Regeringen støtter således også som udgangspunkt ambitionen om at fjerne barrie-
rer for data-dreven innovation i Europa og om et indre marked for big data og
cloud computing, herunder baseret på en forsknings- og innovationsmæssig ind-
sats.
Regeringen ser frem til en yderligere afklaring af, hvilke tiltag der mest for-
delagtigt kan foretages på europæisk niveau med henblik på at fremme datadreven
innovation i Europa.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
9/9