PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 117
Offentligt

Unges afstand til de videre-

gående uddannelser

Hvor langt har unge i Danmark til en

videregående uddannelse? Og er der

en sammenhæng mellem afstanden

og deres uddannelsesvalg?

Januar 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Unges afstand til de videre-

gående uddannelser

Hvor langt har unge i Danmark til en

videregående uddannelse? Og er der

en sammenhæng mellem afstanden

og deres uddannelsesvalg?

Januar 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Unges afstand til de videre-

gående uddannelser

Hvor langt har unge i Danmark til en

videregående uddannelse? Og er der

en sammenhæng mellem afstanden

og deres uddannelsesvalg?

Af: Anders Kamp Høst og Elise Stenholt Sørensen

Kraks Fond Byforskning

Layout: Sara Emilie Spon

Fotos: Willi Hansen

Oplag: 300

Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S

Kraks Fond Byforskning

Frederiksholms Kanal 30

1220 København K

Direktør: Lars Pico Geerdsen

[email protected]

www.kraksfondbyforskning.dk

Kraks Fond Byforsknings publikationer kan frit citeres med tydelig

angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til

eller gengiver Kraks Fond Byforsknings publikationer, bedes sendt

til forskningsenheden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opsummering

Side 1

Kapitel 01

Geografisk ulighed i unges uddannelse

Side 5

Kapitel 02

Afstand til de videregående uddannelser og

geografisk ulighed i forældres uddannelsesniveau

Side 15

Kapitel 03

Afstand og valg af videregående uddannelse

Side 27

Kapitel 04

Afstand og unges valg mellem

uddannelsesretninger

Side 35

Appendiks

Side 43

Litteratur

Side 46

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opsummering

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvor langt har unge

i Danmark til en vide-

regående uddannel-

se? Og er der en sam-

menhæng mellem

afstanden og deres

uddannelsesvalg?

Der er i de senere år blevet stillet spørgs-

målstegn ved nødvendigheden af de

videregående uddannelsers regionale

dækning. Det er fra forskellige sider ble-

vet foreslået, at erhvervsakademiernes

og professionshøjskolernes uddannelses-

udbud centraliseres jf. Kvalitetsudvalget,

2014. Det er et opgør med kravet om, at

netop disse uddannelser skal sikre regional

dækning. Argumentet er, at centraliserin-

gen vil forbedre uddannelsernes kvalitet

og fleksibilitet. I lyset af at universitets-

uddannelserne allerede er centreret i de

større byer, kunne en utilsigtet konsekvens

imidlertid være, at unge i byer, hvor uddan-

nelsestilbuddet lukker, opgiver at tage en

uddannelse eller vælger en anden uddan-

nelse. Det kan i sidste ende medføre store

omvæltninger for de lokale bysamfund.

Debatten om uddannelsernes regionale

dækning rejser altså to spørgsmål: Har

afstanden til de videregående uddannel-

ser betydning for, om unge fortsætter i en

videregående uddannelse? Og har afstan-

den til forskellige uddannelsesretninger

betydning for, hvilken uddannelse unge

vælger?

Ved første øjekast kan der være grund til

at tro, at afstanden har betydning både

for unges uddannelsessøgning og for de-

res valg mellem uddannelsesretninger.

Betragter man de unge, der fuldfører en

gymnasial ungdomsuddannelse, er der

stor geografisk ulighed i, hvor mange der

tager en videregående uddannelse, og

hvilke uddannelser de vælger. Unge bosat

i og omkring de større universitetsbyer er

mere tilbøjelige til at læse videre og gerne

på en universitetsuddannelse. Imidlertid

ved vi, at forældre med videregående ud-

dannelse i højere grad bosætter sig i om-

råderne omkring de større byer. Den geo-

grafiske ulighed i unges uddannelsesvalg

kan derfor alene skyldes, at flere unge i de

større byer har forældre med en videregå-

ende uddannelse.

Vi undersøger i dette studie de to pro-

blemstillinger. Først belyser vi omfanget

af geografisk ulighed i andelen af unge,

der påbegynder en videregående uddan-

nelse. I kapitel 2 præsenterer vi to centra-

le forklaringer på denne ulighed; afstand

til de videregående uddannelser og for-

ældrenes uddannelsesniveau. I kapitel 3

undersøger vi, hvordan de unges uddan-

nelsesvalg samvarierer med deres afstand

til de videregående uddannelser og deres

forældrebaggrund. I kapitel 4 nuanceres

analysen ved yderligere at undersøge, om

der er en sammenhæng mellem afstand til

forskellige uddannelsesretninger og unges

valg herimellem. Vi skelner her mellem er-

hvervsakademi- og professionsuddannel-

ser på den ene side, og universitetsuddan-

nelser på den anden.

Analysens datagrundlag omfatter hjem-

meboende unge mellem 18 og 21 år, der

har færdiggjort en gymnasial ungdomsud-

dannelse. Afstanden er beregnet i dét år,

hvor ungdomsuddannelsen afsluttes. Vi

kigger på, om de unge starter på en vide-

regående uddannelse inden for to år efter

endt ungdomsuddannelse.

I analysen anvender vi oplysninger om vi-

deregående uddannelsers adresser i peri-

oden 2006–2011. Tilsvarende har vi adgang

til registeroplysninger om de unges adres-

ser og kan på baggrund heraf beregne

afstandene fra samtlige bopælsadresser

til samtlige videregående uddannelses-

steder gennem vejnettet. Vi har ligeledes

detaljerede registeroplysninger om danske

unges uddannelsesforløb, deres demogra-

fiske karakteristika og socioøkonomiske

forhold.

Analyserne er udført af Anders Kamp Høst

og Elise Stenholt Sørensen. Malene Lind-

berg har hjulpet med den grundige gen-

nemgang af studiets datagrundlag samt

visualisering af resultaterne på Danmarks-

kort. Kim Dehn fra Center for Uddannel-

sespolitik, Statistik & Analyse har bidraget

med sin ekspertise om uddannelsesdata

til skabelsen af datagrundlaget. Monica

Maria Moeskær og Lars Pico Geerdsen har

bidraget med idegrundlag, kyndig vejled-

ning og korrektur.

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Studiets hovedresultater

– De geografiske afstande mellem unges

bopæl og de videregående uddannelses-

steder er generelt små i Danmark. Over 90

pct. af de hjemmeboende unge har mindre

end 30 km til en erhvervsakademi- eller

professionsuddannelse, og over 65 pct.

har mindre end 30 km til en universitets-

uddannelse.

– Selvom afstanden til uddannelse ikke

er stor for mange unge i Danmark, ser det

ved første øjekast ud til, at afstanden spil-

ler en rolle for unges uddannelsesvalg. De

unge, der bor længst væk fra uddannel-

sesstederne, uddanner sig i gennemsnit

mindre: Knap 76 pct. af de unge, der har

tre km eller kortere til deres nærmeste

uddannelse, vælger at læse videre. Det er

tilfældet for knap 73 pct. af de unge, der

har mere end 27 km til en videregående

uddannelse. Forskellen på tre pct. point er

statistisk signifikant, omend den er lille.

– Studiets resultater peger på, at det ikke

er afstanden, der er årsagen til, at unge

uddanner sig mindre. Derimod skyldes

sammenhængen primært geografiske for-

skelle i forældrenes uddannelsesniveau.

– Unge med kort afstand til de videregå-

ende uddannelser har oftere mindst én

forælder med en lang videregående ud-

dannelse. 27 pct. af de unge med tre km

eller derunder har mindst én og 8 pct. har

to forældre med en lang videregående

uddannelse. Det er kun tilfældet for hen-

holdsvis 10 pct. og 2 pct. af de unge med

mere end 27 km til nærmeste uddannel-

sessted. Disse forskelle er statistisk signi-

fikante.

– Når vi sammenligner unge med samme

familiebaggrund forsvinder sammenhæn-

gen mellem afstand til uddannelse og

andelen, der undlader at uddanne sig. For-

ældrenes uddannelsesniveau har derfor

større betydning for, om unge starter på

en videregående uddannelse end afstan-

den til uddannelsen.

– Til gengæld viser studiet, at der er en

sammenhæng mellem afstanden til nær-

meste universitet og den uddannelses-

retning unge vælger. Dog gør sammen-

hængen sig kun gældende for unge med

forældre, der ikke har en lang videregåen-

de uddannelse.

– For gruppen af unge med forældre uden

en lang videregående uddannelse falder

sandsynligheden for at starte på en uni-

versitetsuddannelse fra 45 pct. for unge,

der har mellem nul og 40 km til universi-

tetet, til 43 pct. for unge med mere end 40

km til nærmeste universitet.

– Omvendt stiger sandsynligheden for at

starte på en erhvervsakademi- eller pro-

fessionsuddannelse, for unge med for-

ældre uden en videregående uddannelse,

jo længere afstanden er til universitet.

For unge med under fire km til nærme-

ste universitet er sandsynligheden for at

fortsætte i en erhvervsakademi- eller pro-

fessionsuddannelse 26 pct. For unge med

mere end 54 km er tallet 33 pct..

– Betragter vi imidlertid unge fra fami-

lier, hvor minimum én af forældrene har

en lang videregående uddannelse, så for-

svinder sammenhængen. Unge fra aka-

demikerhjem er således ikke påvirket af

afstanden, når de skal vælge mellem ud-

dannelsesretninger.

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Geografisk ulighed i

unges uddannelse

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Geografisk ulighed i unges

uddannelse

Inden vi kigger nærmere på sammenhæn-

gen mellem den geografiske adgang til

videregående uddannelser og unges ud-

dannelsesvalg, er det interessant at belyse

de regionale forskelle i unges uddannelses-

valg. Kan man se, at det særligt er unge, der

bor i landkommuner, der undlader at tage

en videregående uddannelse? Og vælger

de unge i disse kommuner i særlig grad

erhvervsakademi- eller professionsuddan-

nelser i stedet for universitetsuddannelser?

Det er relevant at undersøge, om der er

geografisk ulighed i uddannelse. Geografi-

ske forskelle i unges uddannelsesvalg kan

potentielt dække over, at geografiske bar-

rierer som fx afstand, afholder de unge fra

at tage en længere uddannelse. I så fald

kan den geografiske ulighed betragtes

som udtryk for et demokratisk såvel som

et samfundsøkonomisk problem.

Adgangen til uddannelsessystemet kan

have betydning for omfordelingen af

samfundets goder. Det kan derfor være

et demokratisk problem, hvis uddannel-

sernes geografiske placering er årsag til,

at ikke alle har lige adgang til uddannel-

se. Samtidig kan det være et samfunds-

økonomisk problem, hvis afstanden til de

videregående uddannelser er årsag til, at

unge med en gymnasial ungdomsuddan-

nelse ikke videreuddanner sig, idet en stor

samfundsressource dermed kan gå tabt.

Vores analyse omfatter udelukkende

unge, der har gennemført en gymnasial

ungdomsuddannelse. De gymnasiale ung-

domsuddannelser er studieforberedende

til de videregående uddannelser og er i

sig selv ikke erhvervskompetencegivende.

Hvis vi skal udnytte samfundets ressour-

cer optimalt, er det derfor vigtigt, at så

mange som muligt fortsætter i en vide-

regående uddannelse.

Definitioner af uddannelsesretninger

Erhvervsakademi

Erhvervsakademierne tilbyder korte

videregående uddannelser, hvor teori

og praksis kombineres. Uddannelsen

afsluttes efter 2 års studier med mu-

ligheden for at fortsætte med 1 eller

1,5 år for at opnå en bacheloruddan-

nelse.

Eksempler på erhvervsakademiud-

dannelser er: Markedsføringsøko-

nom, multimediedesigner, laborant,

byggetekniker, el-installatør og

IT-teknolog.

Professionshøjskole

Professionshøjskolerne tilbyder mel-

lemlange videregående uddannelser

og efter 3�½ år opnår de studerende

en professionsbachelorgrad. Profes-

sionsbachelorgraden kan fungere

som afsæt til videreuddannelse på

master-, kandidat- og ph.d.-niveau.

Eksempler på professionsuddan-

nelser er: Folkeskolelærer, sygeple-

jerske, bioanalytiker, fysioterapeut,

administrationsøkonom, bygnings-

konstruktør og pædagog.

Universitet

Universiteterne tilbyder mellemlange

og lange videregående uddannelser

inden for de humanistiske, teologiske,

juridiske, samfunds-, sundheds- og

naturvidenskabelige discipliner. Uni-

versitetsuddannelserne er normeret

til 5 år og består af en bachelor (3 år)

og en kandidat (2 år). Flere universite-

ter tilbyder også professionsbachelor-

uddannelser og ingeniøruddannelser.

Eksempler på universitetsuddannel-

ser er: Antropologi, dansk, fysik, ma-

tematik, musikvidenskab, medicin og

bioteknologi.

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hovedresultater

Der er stor geografisk

ulighed i andelen af

unge, der læser videre

Betragter man de unge, der fuldfører

en gymnasial ungdomsuddannelse i

perioden 2006-2011, er der stor geo-

grafisk ulighed i, hvor mange der på-

begynder en videregående uddannel-

se. De laveste andele ser vi i Tårnby,

Syddjurs og Lemvig Kommune hvor

64 pct. af de unge læser videre inden

for to år. Rudersdal, Lyngby-Taarbæk

og Hørsholm Kommune ligger øverst

i fordelingen. Her læser knap 80 pct.

af de unge videre.

De regionale forskelle

i unges uddannelse er

blevet mindre

I perioden 2006–2011 sker der en

kraftig stigning i andelen af unge,

der læser videre efter endt ungdoms-

uddannelse. Stigningen er størst i

landkommuner, hvor niveauet før var

lavest. Det betyder, at de regionale

forskelle i unges uddannelse bliver

mindre i perioden.

Unge i bykommuner

vælger i højere grad at

starte på universitetet

Ser vi på, hvilken videregående ud-

dannelse de unge starter på, tegner

der sig store geografiske forskelle.

Unge bosat i de større bykommuner

vælger i højere grad en universitets-

uddannelse frem for en erhvervsaka-

demi- eller professionsuddannelse.

Der er stor geografisk

ulighed i andelen

af unge, der læser

videre

Vi belyser den geografiske ulighed i unges

uddannelse på kommuneniveau ved at be-

regne andelen af unge i hver kommune,

der starter på en videregående uddan-

nelse, senest to år efter de har afsluttet

deres ungdomsuddannelse. Analysen

omfatter 18–21-årige unge, der har fuld-

ført en gymnasial ungdomsuddannelse

i perioden 2006–2011. Unge uden ung-

domsuddannelse eller unge, der har taget

en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse er

ikke med i analysen. Det samme gælder for

unge, der er flyttet hjemmefra, før de har

fuldført deres ungdomsuddannelse. Gen-

nemsnittene i de følgende kort er beregnet

for dén kommune, hvor dén unge boede,

da han eller hun afsluttede sin ungdoms-

uddannelse. Se i øvrigt appendiks 3.

På landsplan starter 75 pct. af de unge på

en videregående uddannelse inden for to

år efter endt ungdomsuddannelse, 8 pct.

starter på en erhvervsakademisk uddan-

nelse, 18 pct. starter på en professions-

uddannelse og knap 46 pct. starter på en

universitetsuddannelse. Ca. 3 pct. starter

på martime uddannelse, uddannelser in-

den for politi og forsvar, kunstneriske ud-

dannelser eller øvrige uddannelser. Denne

gruppe er ikke medtaget i analysen, se i

øvrigt appendiks 2.

Hvis vi betragter andelen af unge, der star-

ter på en videregående uddannelse i hver

kommune, ser vi store forskelle, jf. figur 1.1.

Den laveste andel ser vi i Tårnby, Syddjurs

og Lemvig Kommune hvor 64 pct. af de

unge læser videre. I Rudersdal, Lyngby-Ta-

arbæk og Hørsholm Kommune fortsætter

knap 80 pct. i en videregående uddannel-

se. Det er en forskel på 16 pct. point eller

25 pct. i forhold til niveauet i de kommuner,

der har den laveste andel. Figur 1.1 viser, at

flere af de kommuner, der ligger langt væk

fra de større byer som fx Kalundborg og

Tønder Kommune, oplever uddannelsesra-

ter under 70 pct. Bykommuner som Ålborg,

Odense og kommunerne nord for Køben-

havn ligger i toppen af fordelingen. Det er

dog ikke et entydigt billede, da kommuner

omkring Århus og København også har ud-

dannelsesrater under gennemsnittet, som

fx Tårnby Kommune.

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGUR 1.1

ANDELEN AF UNGE, DER PÅBEGYNDER EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE. OPGJORT PÅ OPVÆKST-

KOMMUNE, 2006-2011

64-71 pct.

71-74 pct.

Hørsholm

Rudersdal

74-78 pct.

Lyngby-Taarbæk

København

78-81 pct.

Tårnby

< 50 personer

Aalborg

Videregående

uddannelsessteder

2006-2013

Lemvig

Syddjurs

Århus

Kalundborg

Odense

Tønder

Anm.:

Kortet viser andelen, der påbegynder en videregående uddannelse senest to år efter endt ungdomsuddannelse. Populationen omfatter

unge, der fuldfører en gymnasial ungdomsuddannelse, når de er mellem 18 og 21 år. Opvækstkommunen er den kommune, som den unge bor

i, når ungdomsuddannelsen afsluttes. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdomsuddannelse, er udeladt af analysen.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De regionale forskelle

i unges uddannelse er

blevet mindre

Vi har set, at der er stor geografisk ulig-

hed i, hvor mange unge der læser videre.

Imidlertid kan flere faktorer have medført

en stigning i søgningen til de videregående

uddannelser i perioden 2006-2011. For det

første steg arbejdsløshedsprocenten for

unge i alderen 15-24 år fra omkring 7,5 pct.

til 14,2 pct. i perioden 2007-2011 under den

økonomiske krise jf. Statistikbanken. For

det andet, indførte man i 2009, en ny re-

gel, der tillod ansøgere med en gymnasial

ungdomsuddannelse at gange deres gen-

nemsnit med 1,08, hvis uddannelsen blev

søges inden for to år efter endt ungdoms-

uddannelse. Reglen havde virkning for de

ansøgere, der afsluttede deres gymnasiale

uddannelse i 2007 og senere. Det må der-

for forventes, at flere unge fortsætter i en

videregående uddannelse inden for to år.

Det er dermed relevant at undersøge, om

de regionale forskelle er de samme i hele

perioden.

Figur 1.2 og 1.3 viser, at der er en kraftig

stigning i andelen af unge, der læser videre

efter gymnasiet i perioden 2006–2011. På

landsplan stiger andelen fra 67 pct. i 2006

til knap 78 pct. i 2011, en stigning på 11

pct. point. Stigningen er størst i landkom-

muner, hvor niveauet var lavest i 2006. I

Jammerbugt Kommune stiger andelen fra

64 pct. til 85 pct. I Vestjylland ses også sto-

re stigninger; fx stiger andelen, der læser

videre i Herning fra 57 pct. til 77 pct. og i

Ikast-Brande Kommune fra 65 pct. til 80

pct. Den mindste stigning ses, i kommuner

hvor niveauet allerede lå højt i 2006. Ek-

sempelvis stiger andelen, der læser videre

i Rudersdal Kommune fra 76 pct. til 79 pct.

og i Lyngby-Taarbæk Kommune fra 81 pct.

til 82 pct. Det betyder at de regionale for-

skelle i unges uddannelse bliver mindre i

perioden.

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGUR 1.2

ANDELEN AF UNGE, DER PÅBEGYNDER EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE. OPGJORT PÅ OPVÆKST-

KOMMUNE, 2006

55-65 pct.

Procent, 2006

55-65 pct.

65-70 pct.

70-75 pct.

75-80 pct.

80-90 pct.

<50 personer

65-70 pct.

Rudersdal

Lyngby-Taarbæk

70-75 pct.

75-80 pct.

Jammerbugt

80-90 pct.

< 50 personer

Herning

Ikast-Brande

Anm.:

Kortet viser andelen, der påbegynder en videregående uddannelse senest to år efter, for de unge, der har afsluttet deres ungdomsud-

dannelse i 2006. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdomsuddannelse, når de er mellem 18 og 21 år. Opvækstkom-

munen er den kommune, som den unge bor i, når ungdomsuddannelsen afsluttes. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres

ungdomsuddannelse, er udeladt af analysen.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGUR 1.3

ANDELEN AF UNGE, DER PÅBEGYNDER EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE. OPGJORT PÅ OPVÆKST-

KOMMUNE, 2011

55-65 pct.

Procent, 2011

55-65 pct.

65-70 pct.

70-75 pct.

75-80 pct.

80-90 pct.

<50 personer

65-70 pct.

Rudersdal

Lyngby-Taarbæk

70-75 pct.

75-80 pct.

Jammerbugt

80-90 pct.

< 50 personer

Herning

Ikast-Brande

Anm.:

Kortet viser andelen, der påbegynder en videregående uddannelse senest to år efter, for de unge, der har afsluttet deres ungdoms-

uddannelse i 2011. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdomsuddannelse, når de er mellem 18 og 21 år. Opvækstkom-

munen er den kommune, som den unge bor i, når ungdomsuddannelsen afsluttes. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres

ungdomsuddannelse, er udeladt af analysen.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Unge i bykommuner

vælger i højere grad at

starte på universitet

Ser vi på, hvilken videregående uddannelse

de unge starter på, tegner der sig store

geografiske forskelle. Unge bosat i de stør-

re bykommuner i Danmark vælger i højere

grad en universitetsuddannelse i forhold

til en erhvervsakademi- eller professions-

uddannelse.

Figur 1.4 viser andelen, der fortsætter i en

universitetsuddannelse, ud af de unge, der

vælger at læse videre. På landsplan star-

ter knap 65 pct. af de unge i vores ana-

lyse, der læser videre, på en universitets-

uddannelse.

Figur 1.4. illustrerer, at der er store kom-

munale forskelle. I Lolland og Ikast-Brande

Kommune, hvor andelene er lavest, starter

51 pct. af de unge på en universitetsuddan-

nelse. I Gentofte Kommune, hvor andelen

er højst, er tallet 83 pct. Det er en forskel

på 32 pct. point.

Unge, der bor i de større bykommuner,

vælger i højere grad at starte på en uni-

versitetsuddannelse: I Århus og Aalborg

Kommune starter hhv. 73 pct. og 71 pct.

på universitetet. I Odense og Københavns

Kommune er andelen hhv. 67 pct. og 72

pct. I toppen af fordelingen er kommuner-

ne nord for København og Frederiksberg

Kommune hvor mellem 74 og 83 pct. læser

videre på universitet.

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGUR 1.4

ANDELEN UD AF DE UNGE, DER STARTER PÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, SOM VÆLGER

UNIVERSITETET. OPGJORT PÅ OPVÆKSTKOMMUNE, 2006–2011

45-57 pct.

Procent

45 45 - 57 pct.

- 57 pct.

57 57 - 64 pct.

- 64 pct.

64 64 - 74 pct.

- 74 pct.

74 74 - 83 pct.

- 83 pct.

<50 personer

Universiteter 2006-2013

57-64 pct.

64-74 pct.

Gentofte

København

Frederiksberg

74-83 pct.

< 50 personer

Aalborg

Universiteter

2006-2013

Ikast-Brande

Århus

Odense

Lolland

Anm.:

Kortet viser andelen, der påbegynder en universitetsuddannelse senest to år efter endt ungdomsuddannelse. Populationen omfatter

unge, der fuldfører en gymnasial ungdomsuddannelse, når de er mellem 18 og 21 år, og som påbegynder en videregående uddannelse senest

to år efter adgangsgivende eksamen. Opvækstkommunen er den kommune, som den unge bor i, når ungdomsuddannelsen afsluttes. Unge,

der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdomsuddannelse, er udeladt af analysen.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af

registerdata fra Danmarks Statistik.

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afstand til de videregående

uddannelser og geografisk

ulighed i forældres uddan-

nelsesniveau

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afstand til de videregående

uddannelser og geografisk ulighed

i forældres uddannelsesniveau

I kapitel 1 viste vi, at der er geografisk

ulighed i uddannelse i Danmark - både i

forhold til andelen af unge, der påbegynder

en videregående uddannelse og i forhold

til uddannelsesretningen, de unge vælger.

Det er derfor relevant at se nærmere på,

hvorfor der er geografisk ulighed i uddan-

nelsesvalg i Danmark. Vi fokuserer her på

to centrale forklaringer; afstanden til de

videregående uddannelsessteder og for-

ældrenes uddannelsesniveau.

I den politiske debat såvel som i forsk-

ningslitteraturen diskuterer man, om

forskelle i adgangen til de videregående

uddannelser, grundet uddannelsernes

geografiske placering, er en del af forkla-

ringen på den geografiske ulighed i unges

uddannelsesvalg. Man kan forestille sig

tre forskellige årsager til, at afstand kan

udgøre en barriere for unges uddannel-

sesvalg: For det første kan pendlings- og

flytteomkostninger udgøre en barriere for

adgangen til de videregående uddannelser,

især for unge, der er vokset op i hjem med

få ressourcer. For det andet kan afstand

til uddannelserne udgøre en psykologisk

barriere for unge med stærk tilknytning til

familie og lokalområde. Og for det tredje

kan afstand til uddannelse udgøre en in-

formationsbarriere således, at afstanden

mindsker bevidstheden om mulighederne

for uddannelse.

Spørgsmålet er imidlertid om andre for-

hold kan forklare den geografiske ulighed

i uddannelse, herunder forældrenes ud-

dannelse. Stratifikationslitteraturen om

ulighed i unges uddannelsesvalg er omfat-

tende og peger på flere mulige forklaringer

på, hvorfor forældres uddannelsesniveau

har betydning for unges uddannelsesvalg.

For det første har forældrenes uddan-

nelsesbaggrund betydning for de unges

studiefærdigheder reflekteret i karakter-

gennemsnittet og dermed indirekte for

de unges valgmuligheder. Forældre med

en videregående uddannelse kan ofte-

re støtte op om læringsprocessen, både

gennem faglig viden og viden om uddan-

nelsessystemets krav. For det andet vil den

studerendes motivation, risikovillighed,

forventninger til afkastet af uddannelse

og lignende være påvirket af forældrenes

socioøkonomiske ressourcer. Hvis forældre

med forskellige uddannelsesniveauer har

forskellige bosætningsmønstre, kan det

også lede til geografisk ulighed i uddan-

nelse.

I det følgende belyser vi, hvor langt unge

i Danmark har til en videregående uddan-

nelse, og om der er regionale forskelle i

forældrenes uddannelsesniveau. Vi un-

dersøger følgende spørgsmål: Hvordan er

den regionale dækning af de videregående

uddannelser i Danmark? Har de unge fået

længere til videregående uddannelser i pe-

rioden 2006–2011? Og er der regionale for-

skelle i forældrenes uddannelsesniveau?

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hovedkonklusioner

Danske unge har kort

afstand til de videregå-

ende uddannelser

De geografiske afstande mellem un-

ges bopæl og de videregående ud-

dannelsessteder er generelt små i

Danmark. Mere end 90 pct. af danske

hjemmeboende unge har mindre end

30 km nærmeste erhvervsakademi

eller professionshøjskole dét år, hvor

de afslutter deres ungdomsuddan-

nelse. Desuden har mere end 65 pct.

af de hjemmeboende unge mindre

end 30 km til en universitetsuddan-

nelse.

Store geografiske for-

skelle i forældrenes

uddannelsesniveau

Andelen af unge med forældre, hvor-

af mindst én har en lang videregåen-

de uddannelse, er størst i de større

universitetsbyer og i Region Hoved-

staden. Derimod er andelen af unge

med forældre, der højest har en kort

eller mellemlang videregående ud-

dannelse, størst i kommunerne i det

centrale Jylland og på Sydfyn. Ende-

lig er andelen af unge med forældre,

der har en erhvervsfaglig uddannelse

som højeste fuldførte uddannelse,

størst i kommuner i de ydre dele af

Region Vest-, Midt og Nordjylland

samt Region Sjælland.

Danske unge har kort

afstand til de videre-

gående uddannelser

De geografiske afstande mellem unges

bopæl og de videregående uddannelses-

steder er generelt små i Danmark. Figur 2.1

illustrerer afstanden fra hvert 1000x1000

kvadratmeter celle i Danmark til det

nærmeste erhvervsakademi eller profes-

sionshøjskole i 2011, beregnet gennem

vejnettet, se i øvrigt appendiks 4. Figuren

viser, at hovedparten af Danmarks bebo-

ede areal har en afstand på mindre end

30 km til nærmeste erhvervsakademi eller

professionshøjskole. I alt bor mere end 90

pct. af de hjemmeboende unge i perioden

2006 til 2011 i områder med mindre end

30 km til nærmeste erhvervsakademi eller

professionshøjskole i dét år, de færdiggør

deres gymnasiale ungdomsuddannelse, jf.

senere beskrivelse af figur 2.3. De unges

afstand til nærmeste erhvervsakademi

eller professionshøjskole har ikke ændret

sig i perioden 2006-2011.

Figur 2.2 viser tilsvarende afstanden til

det nærmeste universitet i 2011. De fleste

universiteter er lokaliseret i de større byer

og et væsentligt større område ligger uden

for en radius af 30 km til nærmeste uni-

versitetsuddannelse. Mere end 65 pct. af

de hjemmeboende unge har mindre end 30

km til nærmeste universitetsuddannelse,

jf. senere beskrivelse af figur 2.3. Ligeledes

har de unges afstand til nærmeste univer-

sitet ikke ændret sig i perioden 2006-2011.

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGUR 2.1

AFSTAND TIL NÆRMESTE ERHVERVSAKADEMI ELLER PROFESSIONSHØJSKOLE, 2011

0-10 km

10-20 km

20-30 km

30-70 km

Områder uden data

Anm.:

Den korteste afstand er fundet på baggrund af beregninger af afstande fra centrum i samtlige 1000 x 1000 meter kvadratceller i

Danmark, til samtlige videregående uddannelsesinstitutioner. Afstandene er beregnet gennem vejnettet.

Kilde:

Egne beregninger på

baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGUR 2.2

AFSTAND TIL NÆRMESTE UNIVERSITET, 2011

0-10 km

Procent, 2006

55-65 pct.

65-70 pct.

70-75 pct.

75-80 pct.

80-90 pct.

<50 personer

10-20 km

20-30 km

30-125 km

Områder uden data

Anm.:

Den korteste afstand er fundet på baggrund af beregninger af afstande fra centrum i samtlige 1000 x 1000 meter kvadratceller i

Danmark, til samtlige videregående uddannelsesinstitutioner. Afstandene er beregnet gennem vejnettet.

Kilde:

Egne beregninger på

baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2.3 viser fordelingen af unges afstand

fra deres bopælsadresse til den nærmeste

videregående uddannelse, særskilt for er-

hvervsakademier og professionshøjskoler,

og universiteter. Vi har beregnet afstan-

den fra den unges bopælsadresse til den

nærmeste videregående uddannelse, målt

igennem vejnettet. Afstanden er beregnet

fra den bopæl, som den unge havde, da

han eller hun afsluttede sin ungdomsud-

dannelse jf. appendiks 2 og 4. Vi har ikke

beregnet afstande for unge, som bor på

øer, der ikke er landfaste.

Det fremgår, at størstedelen af de unge

bor i kort afstand til et erhvervsakademi

eller en professionshøjskole. Knap 40 pct.

af de unge bor under fem km væk og ca.

71 pct. har mindre end 15 km. De unge

har i gennemsnit 11 km til nærmeste er-

hvervsakademi eller professionshøjskole.

Som forventet er der større spredning i

afstanden til universitetsuddannelserne:

17 pct. har mindre end fem km, 44 pct.

har mindre end 15 km, men knap 10 pct.

har mere end 55 km til en universitetsud-

dannelse. I gennemsnit har de unge 24 km

til nærmeste universitet.

Så vidt vi ved, foreligger der kun få op-

gørelser over unges afstand til de vide-

regående uddannelser i vores nabolande

og mange af dem er af ældre dato. Sam-

menligner vi tal for disse lande med tal

for Danmark, har de unge i Danmark i

gennemsnit kortere afstand til de vide-

regående uddannelser. I Sverige havde

omkring halvdelen af de unge mænd med

en adgangsgivende ungdomsuddannelse

mere end 25 kilometer til nærmeste vide-

regående uddannelse i perioden 1983-1992

jf. Öckert (2012). I England havde britiske

16-årige i gennemsnit omkring 36 km til

de tre nærmeste universiteter, opgjort i

2002 jf. Gibbons og Vignoles (2009). Og i

Irland havde unge, der færdiggjorde en ad-

gangsgivende ungdomsuddannelse i 2007

i gennemsnit omkring 18 km til nærme-

ste videregående uddannelse samme år

jf. Cullinan et al. (2013).

FIGUR 2.3

FORDELINGEN AF UNGES AFSTAND TIL NÆRMESTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSESSTED, 2006-2011

Procent

20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 105 110 115 120

Afstand til uddannelsessted i kilometer

Universitet

Anm.:

Figuren viser afstanden til de videregående uddannelser i intervaller af fem kilometer. Afstanden er beregnet i dét år ungdomsuddan-

nelsen afsluttes fra den unges bopælsadresse. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdomsuddannelse, når de er mel-

lem 18 og 21 år. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdomsuddannelse, er udeladt af analysen.

Kilde:

Egne beregninger

på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Erhvervsakademi eller

professionshøjskole

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Store geografiske

forskelle i forældrenes

uddannelsesniveau

Forældrenes uddannelsesniveau er i både

forskningslitteraturen og i den offentlige

debat blevet fremhævet som én af de

primære forklarende faktorer, der direkte

eller indirekte har betydning for unges valg

af uddannelse. Det er derfor relevant at un-

dersøge, hvor store geografiske forskelle,

der er i forældrenes uddannelsesniveau.

Figur 2.4 viser andelen af unge, der har

mindst én forælder med en lang videregå-

ende uddannelse særskilt for kommuner.

Figur 2.5 viser andelen af unge, hvis for-

ældre højest har en kort- eller mellemlang

videregående uddannelse og figur 2.6 viser

andelen af unge, hvis forældre højest har

en erhvervsfaglig uddannelse. Som i de

forudgående figurer, er tallene opgjort for

hjemmeboende unge, der har fuldført en

gymnasial ungdomsuddannelse. Som det

fremgår af figur 2.4, 2.5 og 2.6 er der store

geografiske forskelle på forældrenes ud-

dannelsesniveau. I beskrivelsen ser vi bort

fra økommunerne.

Figur 2.4 viser, at den største andel af unge

med forældre, hvoraf mindst én har en

lang videregående uddannelse, findes i de

større universitetsbyer og flere af kommu-

nerne i Region Hovedstaden. I København

og Århus er det tilfældet for omkring 34

pct. af de unge og i Gentofte, Rudersdal

og Lyngby-Taarbæk, er det tilfældet for

mellem 56 og 54 pct. I de 10 kommuner

med den laveste andel, har mellem 6 og

9 pct. af de unge forældre med en lang

videregående uddannelse. Det omfatter

kommuner primært i Jylland, herunder

Vesthimmerland, Ikast-Brande, Tønder,

Hedensted, Vejen, Jammerbugt og Varde

Kommune samt kommunerne Langeland,

Ishøj og Lolland.

Figur 2.5 viser fordelingen af unge med

mindst én forælder med en kort eller mel-

lemlang videregående uddannelse. Ande-

len er størst er kommunerne på Sydfyn,

herunder i Svendborg og Faaborg-Midtfyn

med 47 og 44 pct., og i flere af de jyske

kommuner, herunder Silkeborg, Esbjerg,

Haderslev, Skanderborg, Holstebro, Hjør-

ring og Sønderborg med mellem 46 og 43

pct. samt Frederikssund Kommune med

35 pct. Kommunerne med den laveste an-

del, ligger alle i hovedstadsområdet. Gen-

tofte, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk har de

laveste andele, hvor mellem 27 og 29 pct.

af forældrene har en kort eller mellemlang

videregående uddannelse.

Endelig er andelen af unge med forældre

med en erhvervsfaglig uddannelse som

højeste fuldførte uddannelse, vist i figur

2.6. Figuren viser, at andelen er størst i

flere af kommunerne i Jylland, herunder

Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Thisted,

Frederikshavn, Norddjurs og Hedensted

hvor mellem 46 og 48 pct. har en erhvervs-

faglig uddannelse. Desuden har flere kom-

muner i Region Sjælland også mellem 46

og 48 pct., herunder Tårnby, Bornholm,

Lolland og Stevns. Langeland Kommune

har med 51 pct. den højeste andel. Den

mindste andel findes igen i Region Hoved-

staden og i de to største universitetsbyer,

hvor andelen er mellem 11 og 23 pct.

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGUR 2.4

ANDELEN AF UNGE, HVOR FORÆLDRENES HØJESTE UDDANNELSE ER EN LANG VIDEREGÅENDE

UDDANNELSE. OPGJORT PÅ OPVÆKSTKOMMUNE, 2006-2011

5-13 pct.

Procent

5-13 pct.

13-22 pct.

22-38 pct.

38-56 pct.

< personer

< 50 50 personer

13-22 pct.

Rudersdal

Lyngby-Taarbæk

Gentofte

København

22-38 pct.

38-56 pct.

Jammerbugt

< 50 personer

Ishøj

Vesthimmerland

Ikast-Brande

Århus

Varde

Hedensted

Vejen

Tønder

Langeland

Lolland

Anm.:

Kortet viser uddannelsesniveauet for dén af de to forældre, der har den længste uddannelse. Populationen omfatter unge, der

fuldfører en gymnasial ungdomsuddannelse, når de er mellem 18 og 21 år. Opvækstkommunen er den kommune, som den unge bor i, når

ungdomsuddannelsen afsluttes. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdomsuddannelse, er udeladt af analysen.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGUR 2.5

ANDELEN AF UNGE, HVOR FORÆLDRENES HØJESTE UDDANNELSE ER EN KORT ELLER MELLEMLANG VIDE-

REGÅENDE UDDANNELSE. OPGJORT PÅ OPVÆKSTKOMMUNE, 2006-2011

27-33 pct.

Procent

27 27 - 33 pct.

- 33 pct.

33 33 - 40 pct.

- 40 pct.

40 40 - 46 pct.

- 46 pct.

46 46 - 57 pct.

- 57 pct.

<50 personer

Hjørring

33-40 pct.

Hørsholm

Lyngby-Taarbæk

Gentofte

40-46 pct.

46-57 pct.

< 50 personer

Holstebro

Silkeborg

Skanderborg

Frederikssund

Esbjerg

Haderslev

Svendborg

Sønderborg

Faaborg-Midtfyn

Anm.:

Kortet viser uddannelsesniveauet for dén af de to forældre, der har den længste uddannelse. Populationen omfatter unge, der

fuldfører en gymnasial ungdomsuddannelse, når de er mellem 18 og 21 år. Opvækstkommunen er den kommune, som den unge bor i, når

ungdomsuddannelsen afsluttes. Unge, der ikke er hjemmeboende når de afslutter deres ungdomsuddannelse, er udeladt af analysen.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGUR 2.6

ANDELEN AF UNGE, HVOR FORÆLDRENES HØJESTE UDDANNELSE ER EN ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE.

OPGJORT PÅ OPVÆKSTKOMMUNE, 2006-2011

11-19 pct.

Procent

11 11 - 19 pct.

- 19 pct.

19 19 - 29 pct.

- 29 pct.

29 29 - 39 pct.

- 39 pct.

39 39 - 51 pct.

- 51 pct.

<50 personer

19-29 pct.

Furesø

Hørsholm

Rudersdal

Lyngby-Taarbæk

Gentofte

København

Frederikshavn

29-39 pct.

39-51 pct.

Tårnby

< 50 personer

Bornholm

Thisted

Norddjurs

Ikast-Brande

Ringkøbing-Skjern

Århus

Hedensted

Stevns

Langeland

Lolland

Anm.:

Kortet viser uddannelsesniveauet for dén af de to forældre, der har den længste uddannelse. Populationen omfatter unge, der

fuldfører en gymnasial ungdomsuddannelse, når de er mellem 18 og 21 år. Opvækstkommunen er den kommune, som den unge bor i, når

ungdomsuddannelsen afsluttes. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdomsuddannelse, er udeladt af analysen.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afstand og valg af videre-

gående uddannelse

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afstand og valg af videre-

gående uddannelse

I kapitel 1 viste vi, at der er store regionale

forskelle i andelen af unge, der påbegyn-

der en videregående uddannelse. I kapitel

2 præsenterede vi to centrale forklaringer

på de regionale forskelle i unges uddan-

nelse, nemlig a) afstand til uddannelse

og b) forældrenes uddannelsesniveau.

I kapitel 2 undersøgte vi også variationen

i de to forklarende variable og fandt, at

uddannelsesinstitutionerne generelt lig-

ger geografisk spredt ud over Danmark.

Der er derfor ikke stor forskel på de unges

afstand til en videregående uddannelse.

Derimod er der der stor geografisk varia-

tion i forældrenes uddannelsesniveau.

I dette kapitel undersøger vi, hvordan de

unges uddannelsesvalg samvarierer med

a) deres afstand til de videregående ud-

dannelser og b) deres forældrebaggrund.

Med andre ord; kan vi se, at afstanden til

de videregående uddannelser betyder no-

get for de unges uddannelsesvalg? Eller

skyldes de geografiske forskelle i de unges

uddannelse primært regionale forskelle i

de unges forældrebaggrund?

En række internationale studier har un-

dersøgt denne problemstilling. Samtlige

studier finder, at afstand til videregående

uddannelser har en signifikant negativ ef-

fekt på sandsynligheden for at tage en vi-

deregående uddannelse jf. Alm og Winters

(2009), Frenette (2006), Spiess og Wroh-

lich (2010). Vi har fundet to danske stu-

dier, der berører denne problemstilling jf.

DEA (2012) og Region Hovedstaden (2013).

Flere internationale studier påpeger imid-

lertid, at der er metodiske udfordringer

forbundet med at måle den kausale effekt

af afstand til uddannelsessteder, da det

ikke er tilfældigt, hvor folk bosætter sig.

Forældre med højere uddannelse vil typisk

bosætte sig i de større byer, hvor der også

er kortere afstand til uddannelsesinstitu-

tionerne jf. Frenette (2009), Denzler og

Wolter (2011), Spiess og Wrohlich (2010).

Vi har ikke fundet studier, som tager fat

på dette problem. Det er derfor tænkeligt,

at de sammenhænge mellem afstand og

uddannelsesvalg, der er fundet i tidligere

studier, primært skyldes uobserverbare

forskelle i forældrebaggrund.

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hovedkonklusioner

De unge, der bor længst

væk fra de videregående

uddannelser, uddanner

sig i gennemsnit mindre

Der er en svag sammenhæng mellem

afstanden til nærmeste uddannel-

sessted og andelen, der fortsætter

i en videregående uddannelse. Om-

kring 73 pct. af de unge, der har mere

end 27 km til en videregående uddan-

nelse, vælger at læse videre. Dette er

tilfældet for knap 76 pct. af de unge,

der har tre kilometer eller derunder til

nærmeste uddannelse.

Forældrebaggrund har

stor betydning for, om

unge starter på en vide-

regående uddannelse

Blandt unge fra familier, hvor ingen

af forældrene har en videregående

uddannelse, vælger 70 pct. at starte

på en videregående uddannelse. I fa-

milier hvor mindst én af forældrene

har kort eller mellemlang videregåen-

de uddannelse starter 75 pct., og hvis

mindst én af forældrene har en lang

videregående uddannelse, påbegyn-

der 83 pct. af de unge en videregåen-

de uddannelse.

Når man sammenligner

unge med samme fami-

liebaggrund, har afstand

ingen betydning

Når vi sammenligner unge med

samme familiebaggrund forsvinder

sammenhængen mellem afstand til

nærmeste uddannelse og hvorvidt

de unge læser videre. Forældrenes

uddannelsesniveau har altså langt

større betydning end afstanden, for

om unge starter på en videregående

uddannelse.

De unge, der bor

længst væk fra de

videregående uddan-

nelser, uddanner sig

i gennemsnit mindre

Det er i første omgang interessant at be-

lyse, om de unge, der bor længst væk fra

de videregående uddannelsessteder, i gen-

nemsnit uddanner sig mindre. For at un-

dersøge dette, har vi beregnet afstanden

fra den unges bopælsadresse til det nær-

meste videregående uddannelsessted,

målt igennem vejnettet jf. appendiks 4.

Figur 3.1 viser andelen af unge, der starter

på en videregående uddannelse, opdelt på

afstanden til nærmeste videregående ud-

dannelse. Vi har inddelt afstanden i deciler,

således at der er 10 pct. af de unge i hvert

kilometerinterval på den vandrettet akse.

Det har vi gjort for at sikre os, at resultater-

ne beskriver en tilpas stor gruppe af unge

til, at de kan generaliseres. Det er årsagen

til at første decil kun dækker én km og 10.

decil dækker intervallet fra 27 km til 67 km.

Ved første øjekast kan der være grund til at

tro, at afstanden har betydning for unges

uddannelsessøgning. Andelen, der læser

videre, er størst for unge med kort afstand

til en videregående uddannelse. Figur 3.1

viser, at omkring 76 pct. af de unge, der

har tre km eller kortere til nærmeste ud-

dannelse, læser videre. Det er tilfældet for

73 pct. af de unge, der har mere end 27

km til en videregående uddannelse. I gen-

nemsnit falder andelen, der starter på en

videregående uddannelse med 3 pct.point,

når afstanden til den nærmeste uddannel-

se stiger fra tre km til over 27 km. Forskel-

len på 3 pct. point er statistisk signifikant,

omend den er lille.

Som det fremgår af figur 3.1, er andelen,

der læser videre, størst blandt unge, der

bor tre km fra nærmeste uddannelse. Det

kan umiddelbart synes iøjnefaldende, at

andelen er større for denne gruppe end for

unge, der har under én km til det nærmeste

uddannelsessted. Det skyldes antageligt

tilfældigheder, da det må forventes, at

afstande på mellem nul til tre km i prak-

sis ikke har nævneværdig betydning for

transporttiden jf. appendiks 4.

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGUR 3.1

ANDELEN AF UNGE, DER STARTER PÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, OPDELT PÅ AFSTANDEN TIL

NÆRMESTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, 2006-2011

77,0

76,5

76,0

75,5

75,0

Procent

74,5

74,0

73,5

73,0

72,5

-2

Afstanden til nærmeste videregående uddannelse i deciler

Anm.:

Figuren viser andelen, der påbegynder en videregående uddannelse senest to år efter endt ungdomsuddannelse. Afstanden er bereg-

net fra den unges bopælsadresse, i dét år ungdomsuddannelsen afsluttes, til den nærmeste uddannelsesinstitution, se appendiks 4. Afstan-

den er inddelt i deciler. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdomsuddannelse, når de er mellem 18 og 21 år. Unge, der

ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdomsuddannelse, er udeladt af analysen.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund

af registerdata fra Danmarks Statistik.

KRAKS FOND BYFORSKNING

-6

-14

-18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forældrebaggrund

har stor betydning

for, om unge starter

på en videregående

uddannelse

Forskning har påvist, at forældrenes ud-

dannelsesniveau spiller en stor rolle for

unges uddannelsesvalg jf. fx Holm og Jä-

ger (2008). Figur 3.2 viser sammenhæn-

gen mellem forældres uddannelsesniveau

og unges uddannelsesvalg for unge, der

har fuldført en gymnasial ungdomsud-

dannelse. Blandt unge, der er vokset op

i familier, hvor ingen af forældrene har en

videregående uddannelse, vælger 70 pct. i

gennemsnit at læse videre inden for to år

efter endt eksamen. Vi ser ingen forskel

på unge, hvis forældre har en erhvervsfag-

lig uddannelse og unge, hvis forældre er

ufaglærte. Blandt unge, hvoraf mindst én

af forældrene har en videregående uddan-

nelse, er andelen væsentlig højere. Blandt

unge, hvoraf mindst én af forældrene har

en kort eller mellemlang videregående ud-

dannelse, tager 75 pct. en videregående

uddannelse. Dette er tilfældet for 83 pct.

de unge, hvoraf mindst én af forældrene

har en lang videregående uddannelse.

FIGUR 3.2

ANDELEN AF UNGE, DER STARTER PÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, OPDELT PÅ FORÆLDRENES

UDDANNELSESNIVEAU, 2006-2011

Procent

Ingen erhvervs-

kompetencegivende

uddannelse

Erhvervsfaglig

uddannelse

Kort eller mellemlang

videregående

uddannelse

Lang videregående

uddannelse

Forældrenes uddannelsesniveau

Anm.:

Figuren angiver uddannelsesniveauet for dén af de to forældre, der har den længste uddannelse og viser andelen af unge, der påbe-

gynder en videregående uddannelse senest to år efter endt ungdomsuddannelse. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial

ungdomsuddannelse, når de er mellem 18 og 21 år. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdomsuddannelse, er udeladt

af analysen.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når man sammenlig-

ner unge med samme

familiebaggrund, har

afstand ingen betyd-

ning

Vi har vist, at andelen, der læser videre,

er størst for unge med kort afstand til

en videregående uddannelse jf. figur 3.1.

Imidlertid kan vi se, at der er en stærk

sammenhæng mellem forældrenes ud-

dannelsesniveau og de unges uddan-

nelsesvalg jf. figur 3.2. Det er derfor in-

teressant at koble de to forklaringer og

belyse sammenhængen mellem afstand

og unges uddannelsesvalg, når unge med

samme familiebaggrund sammenlignes.

I figur 3.3 har vi samlet de to centrale

forklarende faktorer for at undersøge,

hvilken forklaring, der er den væsentlig-

ste. Sammenhængen mellem afstand og

uddannelsesvalg er bestemt ud fra en

simpel lineær regression, hvor forældre-

nes uddannelsesniveau er holdt konstant

over afstanden. Ligeledes holder vi en

række demografiske og socioøkonomiske

karakteristika konstant, som vi forventer,

har en betydning for unges uddannelses-

valg jf. appendiks 5. Som i figur 3.1. er af-

standen på den vandrette akse inddelt i

deciler.

Det fremgår af figur 3.3, at når vi sam-

menligner unge med samme familiebag-

grund, så forsvinder den umiddelbare

sammenhæng mellem afstand til nær-

meste uddannelse og unges uddannel-

sesvalg. Figuren viser, at det gælder for

alle unge, både unge fra familier, hvor

ingen af forældrene har en erhvervskom-

petencegivende uddannelse, såvel som

unge fra akademikerhjem. Der er store

niveauforskelle i sandsynligheden for at

tage en videregående uddannelse. Det vil

sige, at forældrenes uddannelsesniveau

spiller en større rolle for unges valg af

videregående uddannelse end afstand til

uddannelse.

Studiets resultater peger på, at det ikke

er afstanden, der er årsagen til, at unge

uddanner sig mindre. Derimod skyldes

sammenhængen primært geografiske

forskelle i forældrenes uddannelsesni-

veau. Unge med kort afstand til de vide-

regående uddannelser har oftere mindst

én forælder med en lang videregående

uddannelse. 27 pct. af de unge med tre

km eller derunder har mindst én og 8 pct.

har to forældre med en lang videregåen-

de uddannelse. Det er kun tilfældet for

henholdsvis 10 pct. og 2 pct. af de unge

med mere end 27 kilometer til nærmeste

uddannelsessted. Disse forskelle er stati-

stisk signifikante

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGUR 3.3

SANDSYNLIGHEDEN FOR AT STARTE PÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, OPDELT PÅ AFSTANDEN TIL

NÆRMESTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSE OG FORÆLDRENES UDDANNELSESNIVEAU, 2006-2011

Forældre med lang

videregående

uddannelse

Forældre med kort eller

mellemlang videregåen-

de uddannelse

Forældre med erhvervs-

faglig uddannelse

Procent

Forældre uden

erhvervskompetence-

givende uddannelse

-2

Afstanden til nærmeste videregående uddannelse i deciler

Anm.:

Figuren viser sandsynligheden for at påbegynde en videregående uddannelse senest to år efter endt ungdomsuddannelse. Sandsynlig-

hederne er beregnet som funktion af afstanden i deciler og forældrenes uddannelsesniveau på baggrund af resultaterne fra en lineær regres-

sionsanalyse. De øvrige kontrolvariable er fastsat til deres gennemsnit. De øvrige kontrolvariable er køn, alder, etnicitet, ungdomsuddannelse,

år, familietype og husstandsindkomst. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdomsuddannelse, når de er mellem 18

og 21 år. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdomsuddannelse, er udeladt af analysen.

Kilde:

Egne beregninger på

baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

KRAKS FOND BYFORSKNING

-6

11-

-18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afstand og unges valg mellem

uddannelsesretninger

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afstand og unges valg mellem

uddannelsesretninger

I kapitel 3 viste vi, at der ingen sammen-

hæng er mellem de unges afstand til den

nærmeste videregående uddannelse og

sandsynligheden for at fortsætte i en vi-

deregående uddannelse, når unges soci-

oøkonomiske baggrund holdes konstant.

I dette kapitel nuancerer vi analysen og

undersøger, om afstand til forskellige ud-

dannelsesretninger har betydning for un-

ges valg mellem uddannelser. Vi skelner

her mellem, på den ene side erhvervsaka-

demi- og professionsuddannelser, og på

den anden side universitetsuddannelser.

Vi undersøger sammenhængen mellem

afstanden til hver af de to uddannelses-

retninger og de unges valg herimellem.

Man kan nemlig forestille sig, at selv om af-

standen til en uddannelsesretning ikke har

betydning for, om de unge fortsætter i en

videregående uddannelse, kan afstanden

have betydning for de unges valg mellem de

forskellige uddannelsesretninger. En sådan

sammenhæng omtales i litteraturen som

en omdirigeringseffekt, jf. fx Rouse (1995)

og Frenette (2009).

Man kan yderligere forestille sig, at en så-

dan nuancering af sammenhængen mellem

afstanden og de unges uddannelsesvalg

især gør sig gældende for unge, hvis foræl-

dre ikke selv har en videregående uddannel-

se. Dette spørgsmål er derfor ikke mindst

interessant ud fra et omfordelingsmæssigt

synspunkt.

Som vi har set i kapitel 1 og 2 er universi-

tetsuddannelserne primært centreret om-

kring de større byer i Danmark, hvorimod

de kortere uddannelser som erhvervsaka-

demi- og professionsuddannelserne ligger

mere geografisk spredt. Hvis der eksisterer

en omdirigeringseffekt i Danmark, vil det

betyde, at især unge, som bor langt fra de

større byer, i højere grad vil vælge erhvervs-

akademi- eller professionsuddannelserne.

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hovedkonklusioner

De unge, der har langt til

universitetet, fravælger

oftere en universitetsud-

dannelse

Jo større afstand de unge har til uni-

versitetsuddannelserne, desto min-

dre sandsynligt er det, at de fortsæt-

ter i en universitetsuddannelse frem

for en erhvervsakademi- eller profes-

sionsuddannelse. Det kan betragtes

som udtryk for, at der eksisterer en

”omdirigeringseffekt” for afstanden

til universitet. Der er imidlertid ingen

nævneværdig sammenhæng mellem

afstand til nærmeste erhvervsaka-

demi eller professionshøjskole og de

unges uddannelsesvalg.

Stærk sammenhæng

mellem forældres ud-

dannelsesniveau og

unges uddannelsesvalg

Der er en tydelig sammenhæng mel-

lem forældrenes uddannelsesniveau

og unges uddannelsesvalg. Unge

med forældre, hvoraf mindst én har

en lang videregående uddannelse,

fortsætter oftere end andre unge i

en universitetsuddannelse. Omvendt

fortsætter unge med forældre uden

en videregående uddannelse oftere

i en erhvervsakademi- eller en pro-

fessionsuddannelse end unge med

forældre, hvoraf mindst én har en vi-

deregående uddannelse.

Sammenhæng mellem

afstand og uddannelses-

retning for unge uden

akademikerforældre

Resultaterne tyder på, at sammen-

hængen mellem afstanden mellem

afstanden til universitetet og de

unges uddannelsesvalg kun gør sig

gældende for unge med forældre, der

ikke har en lang videregående uddan-

nelse. Stiger afstanden fra fire til 54

km øges sandsynligheden for, at de

fortsætter i en erhvervsakademi- el-

ler professionsuddannelse. Omvendt

falder sandsynligheden for, at de fort-

sætter i en universitetsuddannelse,

hvis afstanden overstiger 40 km.

De unge, der har langt

til universitetet, fra-

vælger oftere en uni-

versitetsuddannelse

I lighed med kapitel 3, viser vi indlednings-

vist den observerbare sammenhæng mel-

lem unges uddannelsesvalg og afstand til

uddannelse. Figur 4.1 viser sammenhæn-

gen for afstanden til erhvervsakademier

og professionshøjskoler og figur 4.2 for af-

standen til universiteterne. Vi belyser den

observerede sammenhæng uden at tage

højde for andre baggrundsforhold end af-

standen til den anden uddannelsesretning.

Figur 4.1 viser sammenhængen mellem

afstanden til nærmeste erhvervsakademi

eller professionshøjskole og unges uddan-

nelsesvalg. Ligesom i kapitel 3, er afstands-

målet inddelt i deciler, og hvert kilomete-

rinterval på den vandrette akse omfatter

dermed omkring 10 pct. af de unge.

Figuren viser, at der ingen nævneværdig

sammenhæng er mellem afstanden til

nærmeste erhvervsakademi eller professi-

onshøjskole og de unges uddannelsesvalg.

Sandsynligheden for at forsætte i en uni-

versitetsuddannelse, eller i en erhvervs-

akademi- eller professionsuddannelse er

relativt konstant over afstanden til de

sidstnævnte uddannelser.

Sandsynligheden for at fortsætte i en

universitetsuddannelse falder svagt, når

afstanden overstiger fire km. Unge med

mellem nul og fire km til nærmeste er-

hvervsakademi eller professionshøjskole

fortsætter oftere i en universitetsuddan-

nelse end unge med fire km eller derover.

Omvendt øges sandsynligheden for at fort-

sætte i en erhvervsakademi- eller professi-

onsuddannelse, ligesom sandsynligheden

for slet ikke at starte.

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det kan umiddelbart synes kontraintuitivt,

at en større andel, af de unge, der bor tæt-

test på et erhvervsakademi eller professi-

onshøjskole, vælger en universitetsuddan-

nelse. Det kan skyldes tilfældigheder, da det

må forventes, at afstande på mellem nul

til fire km i praksis ikke har nævneværdig

betydning for transporttiden, jf. appen-

diks 4. Det kan også skyldes forskelle i de

unges baggrund. Forskellen forsvinder da

også, når vi kontrollerer for andre forhold

end afstanden til erhvervsakademier og

professionshøjskoler, herunder forældrenes

uddannelsesniveau. Det vender vi tilbage til

senere i dette kapitel. Erhvervsakademi- og

professionsuddannelsernes nuværende ge-

ografiske placering synes derfor ikke umid-

delbart at have betydning for de unges ud-

dannelsesvalg.

Vi har også undersøgt sammenhængen

mellem afstanden til nærmeste univer-

sitet og uddannelsesvalg kontrolleret for

afstanden til nærmeste erhvervsakademi-

eller professionshøjskole. Resultatet er

afbilledet i figur 4.2. Vi finder, at jo større

afstand de unge har til universitetsuddan-

nelserne, desto mindre sandsynligt er det,

at de fortsætter i en universitetsuddan-

nelse frem for en erhvervsakademi- eller

professionsuddannelse. Det ser altså ud

til, at der eksisterer en ”omdirigerings-

effekt” for afstanden til universitet, jf.

ovenfor.

I figur 4.2 ser vi også, at der ingen umiddel-

bar sammenhæng er mellem afstanden til

nærmeste universitet og andelen af unge,

der fravælger videregående uddannelse.

Universitetsuddannelsernes nuværende

geografiske placering synes derfor ikke

umiddelbart at være årsag til, at de unge

ikke forsætter i en videregående uddan-

nelse.

FIGUR 4.1

ANDELEN AF UNGE, DER STARTER PÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, OPDELT PÅ AFSTANDEN TIL

NÆRMESTE ERHVERVSAKADEMI ELLER PROFESSIONSHØJSKOLE, 2006-2011

Universitetsuddannelse

Erhvervsakademi- eller

professionsuddannelse

Ingen uddannelse

Procent

-14

-18

-2

Afstanden til nærmeste erhvervsakademi- eller professionshøjskole i deciler

Anm.:

Figuren viser andelen, der påbegynder hhv. en erhvervsakademi- eller professionsuddannelse eller en universitetsuddannelse, senest to

år efter endt ungdomsuddannelse. Afstanden er beregnet fra den unges bopælsadresse, i dét år ungdomsuddannelsen afsluttes, se appen-

diks 4. Afstanden er inddelt i deciler. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdomsuddannelse, når de er mellem 18 og 21

år. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdomsuddannelse, er udeladt af analysen.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund

af registerdata fra Danmarks Statistik.

KRAKS FOND BYFORSKNING

-6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGUR 4.2

ANDELEN AF UNGE, DER STARTER PÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, OPDELT PÅ AFSTANDEN TIL

NÆRMESTE UNIVERSITET, 2006-2011

Universitetsuddannelse

Erhvervsakademi- eller

professionsuddannelse

Ingen uddannelse

Procent

-5

Afstanden til nærmeste universitet i deciler

Anm.:

Figuren viser andelen, der påbegynder hhv. en erhvervsakademi- eller professionsuddannelse eller en universitetsuddannelse, senest to

år efter endt ungdomsuddannelse. Afstanden er beregnet fra den unges bopælsadresse, i dét år ungdomsuddannelsen afsluttes, se appen-

diks 4. Afstanden er inddelt i deciler. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdomsuddannelse, når de er mellem 18 og 21

år. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdomsuddannelse, er udeladt af analysen.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund

af registerdata fra Danmarks Statistik.

Stærk sammenhæng

mellem forældres

uddannelsesniveau og

unges uddannelses-

valg

Sammenhængen mellem afstandsmålene

og unges uddannelsesvalg kan imidlertid

skyldes forskelle i de unges socioøko-

nomiske baggrund. Vi ser derfor på den

observerede sammenhæng mellem for-

ældrenes uddannelsesniveau og unges

uddannelsesvalg.

Figur 4.3 viser en tydelig sammenhæng

mellem forældrenes uddannelsesniveau

og unges uddannelsesvalg. Omkring 34

pct. af de unge med forældre uden en

videregående uddannelse starter på en

erhvervsakademi- eller en professionsud-

dannelse. Yderligere 36 pct. i denne grup-

pe starter på en universitetsuddannelse.

For unge med forældre med en kort- el-

ler mellemlang videregående uddannelse

som højeste uddannelsesniveau fortsæt-

ter færre i en erhvervsakademi- eller pro-

fessionsuddannelse og flere i en univer-

sitetsuddannelse, hhv. 25 og 50 pct. For

de unge med forældre, hvoraf mindst én

har en lang videregående uddannelse, er

disse forskelle desto større. I den gruppe

fortsætter kun 13 pct. i en erhvervsakade-

mi- eller professionsuddannelse og hele 70

pct. i en universitetsuddannelse.

KRAKS FOND BYFORSKNING

-11

-3

-2

-18

-4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGUR 4.3

ANDELEN AF UNGE, DER STARTER PÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, OPDELT PÅ FORÆLDRENES

UDDANNELSESNIVEAU, 2006-2011

ANDELEN AF UNGE, DER STARTER PÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, OPDELT PÅ FORÆLDRENES

UDDANNELSESNIVEAU, 2006-2011

Universitetsuddannelse

Erhvervsakademi- eller

professionsuddannelse

Erhvervsakademi- eller

professionsuddannelse

Procent

Ingen uddannelse

Ingen erhvervs-

kompetencegivende

Ingen erhvervs-

uddannelse

kompetencegivende

uddannelse

Erhvervsfaglig

Kort eller mellemlang

uddannelse

videregående

Erhvervsfaglig

Kort eller mellemlang

uddannelse

videregående

uddannelse

Forældrenes uddannelsesniveau

Lang videregående

uddannelse

Lang videregående

uddannelse

Anm.:

Figuren angiver uddannelsesniveauet for dén af de to forældre, der har den længste uddannelse og viser andelen af unge, der påbe-

gynderFiguren angiver uddannelsesniveauetto årdén af endt ungdomsuddannelse. Populationen omfatter unge, andelen af unge,gymnasial

Anm.:

en videregående uddannelse senest for efter de to forældre, der har den længste uddannelse og viser der fuldfører en der påbe-

ungdomsuddannelse, når de er mellem 18 og 21 år. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdomsuddannelse, er udeladt

gynder en videregående uddannelse senest to år efter endt ungdomsuddannelse. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial

af analysen.

Kilde:

Egne beregninger på18 og 21 år. af registerdata er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdomsuddannelse, er udeladt

ungdomsuddannelse, når de er mellem baggrund Unge, der ikke fra Danmarks Statistik.

af analysen.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Sammenhæng mel-

lem afstand og ud-

dannelsesretning for

unge uden akademi-

kerforældre

Figur 4.1 og 4.2 viste, at der ved første øje-

kast ingen nævneværdig sammenhæng er

mellem afstand til nærmeste erhvervsa-

kademi eller professionshøjskole og de

unges uddannelsesvalg. Der er imidlertid

en tydelig sammenhæng mellem afstand

til nærmeste universitet og unges ud-

dannelsesvalg. Sammenhængen mellem

afstanden til nærmeste erhvervsakademi

eller professionshøjskole og unges uddan-

nelsesvalg, beskrevet ovenfor, forsvinder

helt, når vi kontrollerer for demografiske

og socioøkonomiske forhold herunder for-

ældrenes uddannelsesniveau. Derfor præ-

senteres resultaterne ikke her.

Vi beskriver i det følgende resultaterne

for den videre analyse af sammenhængen

mellem afstand til nærmeste universitet

og unges uddannelsesvalg. Resultaterne

er beregnet på baggrund af en multino-

minel probit-model, særskilt for unge med

forældre uden en lang videregående ud-

dannelse og for unge med forældre, hvoraf

mindst én har en lang videregående ud-

dannelse, se i øvrigt appendiks 5.

I figur 4.4 præsenteres de unges uddan-

nelsesvalg som funktion af afstand til

universitetet for unge med forældre uden

en lang videregående uddannelse. Figuren

viser, at en øget afstand til universitetet er

forbundet med en mindre sandsynlighed

for at tage en universitetsuddannelse og

en øget sandsynlighed for i stedet at vælge

en erhvervsakademi- eller professionsud-

dannelse.

Sandsynligheden for at starte på en uni-

versitetsuddannelse falder fra 45 pct. for

unge, der har mellem 0 og 40 km til univer-

sitetet, til 43 pct. for unge med mere end

40 km til nærmeste universitet. Omvendt

stiger sandsynligheden for at starte på

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGUR 4.4

SANDSYNLIGHEDEN FOR AT STARTE PÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, FOR UNGE MED FORÆLDRE

UDEN EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE. OPDELT PÅ AFSTANDEN TIL NÆRMESTE UNIVERSITET,

2006-2011

Universitetsuddannelse

Erhvervsakademi- eller

professionsuddannelse

Ingen uddannelse

Procent

-5

Afstanden til nærmeste universitet i deciler

Anm.:

Figuren viser sandsynligheden for at påbegynde en videregående uddannelse senest to år efter endt ungdomsuddannelse. Andelene er

beregnet som funktion af afstanden på baggrund af resultaterne fra en multinominel probit model. De stiplede linjer angiver konfidensbånd.

De øvrige kontrolvariable er fastsat til deres gennemsnit i totalpopulationen. De øvrige kontrolvariable er afstand til nærmeste erhvervsa-

kademi eller professionshøjskole, køn, alder, etnicitet, ungdomsuddannelse, år, familietype og husstandsindkomst. Populationen omfatter

unge, der fuldfører en gymnasial ungdomsuddannelse, når de er mellem 18 og 21 år. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres

ungdomsuddannelse, er udeladt af analysen.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

en erhvervsakademi- eller professionsud-

dannelse, jo længere afstanden er til uni-

versitet. For unge med under fire km til

nærmeste universitet er sandsynligheden

for at fortsætte i en erhvervsakademi- el-

ler professionsuddannelse 26 pct. For unge

med mere end 54 km er tallet 33 pct. Det

tyder på, at unge med forældre uden en

lang videregående uddannelse påvirkes

af afstanden til universitetet, når de skal

vælge mellem en erhvervsakademi- eller

professionsuddannelse på den ene side og

en universitetsuddannelse på den anden.

Den største sandsynlighed for ikke at vi-

dereuddanne sig, ser vi blandt unge med

kort afstand til universitetet. Det kan ved

første øjekast virke kontraintuitivt, at de

unge, der har kortest afstand til universi-

tetet, har størst sandsynlighed for ikke at

videreuddanne sig. Det kan skyldes man-

ge forhold, herunder geografiske forskelle

i den lokale ungdomsarbejdsløshed. Der-

med også sagt, at den relativt større andel,

der fortsætter i en erhvervsakademi- eller

professionsuddannelse blandt unge med

stor afstand til nærmeste universitet, kan

tilskrives andre forhold end blot en omdi-

rigeringseffekt.

Figur 4.5 viser de unges uddannelsesvalg

som funktion af afstanden til universitetet

for unge med forældre, hvoraf mindst én

har en lang videregående uddannelse. Det

fremgår, at sandsynligheden for at fort-

sætte i en universitets- eller i en erhvervs-

akademi- eller professionsuddannelse er

stabil uanset afstanden til det nærmeste

universitet, jf. figur 4.5.

Resultaterne tyder dermed på, at sam-

menhængen mellem afstanden til univer-

sitet og de unges valg af uddannelsesret-

ning ikke gør sig gældende for unge med

forældre, der har en lang videregående

uddannelse.

KRAKS FOND BYFORSKNING

-11

-18

-2

-3

-4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGUR 4.5

SANDSYNLIGHEDEN FOR AT STARTE PÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, FOR UNGE MED MINDST

ÉN FORÆLDER MED EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE. OPDELT PÅ AFSTANDEN TIL NÆRMESTE

UNIVERSITET, 2006-2011

Universitetsuddannelse

Erhvervsakademi- eller

professionsuddannelse

Ingen uddannelse

Procent

-5

Afstanden til nærmeste universitet i deciler

Anm.:

Figuren viser sandsynligheden for at påbegynde en videregående uddannelse senest to år efter endt ungdomsuddannelse. Andelene er

beregnet som funktion af afstanden på baggrund af resultaterne fra en multinominel probit model. De stiplede linjer angiver konfidensbånd.

De øvrige kontrolvariable er fastsat til deres gennemsnit i totalpopulationen. De øvrige kontrolvariable er afstand til nærmeste erhvervsa-

kademi eller professionshøjskole, køn, alder, etnicitet, ungdomsuddannelse, år, familietype og husstandsindkomst, Populationen omfatter

unge, der fuldfører en gymnasial ungdomsuddannelse, når de er mellem 18 og 21 år. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres

ungdomsuddannelse, er udeladt af analysen.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

KRAKS FOND BYFORSKNING

-11

-18

-2

-3

-4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 1

Data

Analysen er baseret på registerdata fra

Danmarks Statistik. Der er oplysninger om

alle SU-berettigede videregående uddan-

nelsesinstitutioner, danske unge, der fær-

diggør en almen ungdomsuddannelse og

deres forældre. Oplysninger om de unges

uddannelsesforløb stammer fra Uddan-

nelsesregistret og Elevregistret. Informa-

tion om adresseoplysninger, fødselsår og

familieforhold er hentet fra Befolknings-

registret. Desuden indgår der oplysninger

om indvandrestatus fra registret ”Indvan-

drere og Efterkommere”. Oplysninger om

forældrenes uddannelses- og indkomstni-

veau stammer fra henholdsvis Uddannel-

sesregistret og Indkomstregistret.

i samme kommune som hovedinstitutio-

nen, har vi ikke med sikkerhed adresseop-

lysninger på alle afdelinger.

De adresseoplysninger, der anvendes i

analysen, stammer fra en kritisk og om-

fattende gennemgang af Institutionsre-

gisteret og Elevregisteret. Oplysningerne

er efterfølgende kvalitetssikret af Chef-

konsulent Kim Dehn fra Center for Uddan-

nelsespolitik, Statistik & Analyse. Analy-

sen indeholder udelukkende oplysninger

om uddannelser på enten erhvervsaka-

demier, professionshøjskoler eller univer-

siteter. Vi udlader således videregående

uddannelser inden for politi og forsvar,

maritime uddannelser og kunstneriske

uddannelser.

Årsagen til at vi udelader maritime ud-

dannelse og uddannelser inden for politi

og forsvar er, at vi ikke har tilstrækkelig

information om, hvor disse uddannelser

ligger geografisk. Fx registreres alle en-

heder inden for Flyvevåbnet på den sam-

me adresse, nemlig på Holmen. Desuden

udelader vi private uddannelser, der ind-

befatter brugerbetaling, og kunstneriske

uddannelser, da der kan være grund til at

tro, at der er et andet søgemønster.

Når de nævnte videregående uddannelser

er udeladt, omfatter analysen 202 uddan-

nelsesenheder, herunder 42 erhvervsaka-

demier, 142 professionshøjskoler og 18

universiteter. Samlet optager de uddan-

nelsessteder, der indgår i analysen om-

kring 95 pct. af de unge, der fortsætter i en

videregående uddannelse efter end ung-

domsuddannelse i perioden 2006-2013.

men til diplom ingeniøruddannelsen) i pe-

rioden 2006–2011. Enkelte unge færdiggør

flere gymnasiale ungdomsuddannelser. I

disse tilfælde anvender vi afslutningstids-

punktet for den første ungdomsuddannel-

se. Endvidere er populationen begrænset

til personer, der har samme bopælsadresse

som mindst én af deres forældre, pr. 1. ja-

nuar i det år de færdiggør deres ungdoms-

uddannelse.

Unge, der har afsluttet en erhvervsfaglig

ungdomsuddannelse er udeladt, da den

gruppe kun har adgang til et begrænset

udvalg af de videregående uddannelser.

Omkring 8 pct. af de unge, der afslutter

en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse

starter på en kort eller mellemlang vide-

regående uddannelse inden for to år efter

endt ungdomsuddannelse. Slutteligt ude-

lader vi unge, der starter på en videregåen-

de uddannelse, som vi ikke er omfattet af

analysen jf. ovenstående afsnit. De udgør

5 pct. af de uddannelsessøgende.

Appendiks 2

Uddannelsessteder

Oplysninger om uddannelsesstederne

stammer fra Institutionsregistret og

Elevregistret. Her findes informationer

om uddannelsestype, adresseoplysninger

samt oprettelses- og nedlæggelsesdato.

Uddannelsesstederne er identificeret ved

deres Institutionsnummer (INSTNR). Trods

registrets navn er Institutionsregistrets

observationsenhed hverken uddannelser

eller institutioner, men uddannelsesste-

der, hvor der udbydes undervisning. Hver

enhed er registreret med én postadresse

hvert år.

Alle uddannelsessteder og deres adresse-

oplysninger registreres for alle statslige,

selvejende statslige eller selvejende pri-

vate enheder, dvs. både hovedskoler og

deres afdelinger med anden adresse jf.

Uni-C (2011). Registreringen af de enkelte

afdelinger bliver dog kun med sikkerhed

håndhævet, hvis afdelingen etableres i en

anden kommune end hovedskolen. I de til-

fælde hvor uddannelsesafdelingen ligger

Appendiks 4

Afstand

På baggrund af adresseoplysninger for

både uddannelsessteder og de unge har

vi beregnet afstandene fra samtlige bo-

pælsadresser til samtlige videregåen-

de uddannelsesinstitutioner i perioden

2006-2011. Afstandene er beregnet fra

forældrenes bopælsadresse til nærmeste

uddannelsesinstitution, det år den unge

færdiggør sin ungdomsuddannelse. For at

beregne afstandene har vi brugt de nøj-

agtige geografiske koordinater for hver

uddannelsesinstitution og koordinaterne

for nedre venstre hjørne af geografisk

definerede kvadrant af størrelse 1x1 km,

hvor den unges bopæl er registreret. Af-

standen opmåles gennem vejnettet som

det ser ud i 2014. Afstandene er efterføl-

gende afrundet til nærmeste hele antal

km. Det introducerer en svag usikkerhed

i afstandsmålet. Da afstandene, der an-

Appendiks 3

Population

Analysens datagrundlag omfatter 157.899

unge mellem 18 og 21 år, der har fuldført

en almen gymnasial ungdomsuddannelse

(Stx, Htx, Hhx, Hf, IB, eller adgangs eksa-

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vendes i analyserne yderligere er inddelt i

deciler, har dette primært betydning for de

første deciler af afstandsmålene. De første

deciler omfatter nemlig små afstandsin-

tervaller og det bliver derfor mere tilfæl-

digt, hvilken kategori de unge indskrives i,

når der rundes op eller ned.

Appendiks 5

Statistiske metoder

I kapitel 3 anvender vi en lineær regressi-

onsanalyse til at estimere sandsynligheden

for at påbegynde en videregående uddan-

nelse. Herved er det muligt at kontrollere

for en lang række observerede karakteristi-

ka for de unge og deres forældre. Ud over

afstand til uddannelse og forældres uddan-

nelsesniveau holdes følgende kontrolvaria-

ble konstant: Køn, indvandrestatus, alder,

år, typen af ungdomsuddannelse, familie-

type og hustandsindkomst, inddelt i fem

lige store grupper.

I kapitel 4 og 5 anvender vi en multinominel

probitmodel til at estimere sandsynlighe-

den for valget mellem tre alternativer; hhv.

en erhvervsakademisk eller professionsud-

dannelse, en universitetsuddannelse eller

ingen uddannelse. Vi anvender de samme

kontrolvariable som i den lineære regres-

sionsanalyse. Vi undersøger. om der er en

sammenhæng mellem afstand til hhv. er-

hvervsakademi og professionsuddannelser

og universitetsuddannelser, opdelt på for-

ældrenes uddannelsesniveau (jf. figur 4.3,

4.4 og 5.2 og 5.3). Af metodiske årsager

estimerer vi modellen for to særskilte ana-

lyseudvalg fra populationen; unge hvor in-

gen af forældrene har en lang videregående

uddannelse, og unge hvor mindst én foræl-

dre har en lang videregående uddannelse.

Vi tillader dermed, at den estimerede

sammenhæng mellem kontrolvariablene

og sandsynligheden for at tage et given

uddannelse, er forskellig for hver af de to

grupper af unge.

Det betyder, at vi ikke direkte kan tolke

niveauforskellene mellem de to grupper,

som sammenhængen mellem forældre-

nes uddannelsesniveau og de unges ud-

dannelsesvalg. Forskellene vil ikke alene

skyldes forskelle mellem forældrenes ud-

dannelsesniveau – en del af forskellen kan

også skyldes, at sammenhængen mellem

de øvrige kontrolvariable og uddannelses-

valg varierer mellem de to grupper. Dette til

trods for at de beregnede sandsynligheder

er beregnet for samme gennemsnitsper-

son.

Selv efter der er kontrolleret for en række

observerbare karakteristika, kan der være

uobserverede forhold, der hænger sam-

men med både sandsynligheden for at

starte på en videregående uddannelse og

afstand til uddannelse. Fx kan forældres

opbakning påvirke de unges uddannelses-

valg. Samtidig kan forældrenes opbakning

til uddannelse hænge sammen med, om

de har valgt at bosætte sig tæt på et ud-

dannelsessted. Derfor kan analysens re-

sultater ikke nødvendigvis tolkes kausalt.

Yderligere udtaler analysen sig kun om

sammenhængen mellem de unges fakti-

ske afstand til de videregående uddannel-

ser og deres uddannelsesvalg. Det vil sige,

at vi på baggrund af analysens resultater

ikke kan udtale os om, hvilken betydning

det ville have, hvis en række uddannelses-

steder blev lukket og en gruppe af unge fik

større afstand til de videregående uddan-

nelser, end hvad tilfældet er i dag.

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Litteratur

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alm, James, & John V. Winters, 2009. Di-

stance and Intrastate College Student Mi-

gration. Economics of Education Review

28(6), 728–38

Holm, Anders & Mads Meier Jäger, 2008.

Does Relative Risk Aversion explain educa-

tional inequality? A dynamic choice appro-

ach. Research in Social Stratification and

Mobility 26, 199–219

Uni-C, 2011. Brugerhåndbog for Instituti-

onsregisteret. Uni-C, Statistik & Analyse.

Lokaliseret 17.01.2015 på www.uvm.dk/

Uddannelser/Paa-tvaers-af-uddannelser-

ne/Institutionsregister/Om_institutions-

registeret

Cullinan, J., D. Flannery, S. Walsh & S. Mc-

Coy, 2013. Distance Effects, Social Class

and the Decision to Participate in Higher

Education in Ireland. The Economic and

Social Review 44, 1, 19–51

Kvalitetsudvalget, 2014. Nye veje: Frem-

tidens videregående uddannelsessystem.

Analyserapport, Kvalitetsudvalget. Lokali-

seret 17.01.2015 på www.ufm.dk/kvalitets-

udvalget

Öckert, Björn, 2012. On the margin of suc-

cess? Effects of expanding higher educati-

on for marginal students. Nordic Economic

Policy Review 1, 111-157

DEA, 2012. Geografisk spredning i søgnin-

gen til de videregående uddannelser. DEA

Notat, 18. september 2012. Lokaliseret

17.01.2015 på www.dea.nu/publikationer/

dea-notat-geografisk-spredning-soegnin-

gen-videregaaende-uddannelser

Denzler, Stefan, & Stefan C. Wolter, 2011.

Too Far to Go? Does Distance Determine

Study Choices? The Institute for the Stu-

dy of Labor (IZA) Discussion Paper Series

(5712)

Region Hovedstaden, 2013. Geografisk

uddannelsesdækning og søgning til ud-

dannelserne i Region Hovedstaden. Rap-

port, Region Hovedstaden. Lokaliseret

17.01.2015 på www.regionh.dk/NR/rdon-

lyres/A2521143-F94F-4959-8611-A1F8B-

B7454A6/0/Uddannelsesdaekningogsoe-

gemoenstreRapportEpinionogPluss.pdf

Rouse, Cecilia Elena, 1995. Democratizati-

on or Diversion? The Effects of Commu-

nity Colleges on Educational Attainment.

Journal of Business & Economic Statistics

13(2), 217-224

Frenette, Marc, 2006. Too Far to Go On?

Distance to School and University Partici-

pation. Education Economics 14(1), 31–58

Frenette, Marc, 2009. Do universities

benefit local youth? Evidence from the

creation of new universities. Economics

of Education Review 28, 318–28

Spiess, Katharina C. & Katharina Wroh-

lich, 2010. Does distance determine who

attends a university in Germany? Econo-

mics of Education Review 29, 470–79

Statistikbanken, tabel AKU125. Danmarks

Statistik. Lokaliseret 20.01.2015 på www.

statistikbanken.dk

Gibbons S. & Anna Vignoles, 2009. Access,

Choice And Participation In Higher Educati-

on. Centre for the Economics of Education.

London School of Economics

KRAKS FOND BYFORSKNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Unges afstand til de videre-

gående uddannelser

Hvor langt har unge i Danmark til en

videregående uddannelse? Og er der

en sammenhæng mellem afstanden

og deres uddannelsesvalg?

Flere har i de senere år foreslået, at erhvervsakademi-

ernes og professionshøjskolernes uddannelsesudbud

centraliseres jf. fx Kvalitetsudvalget, 2014. Argumen-

tet er, at centraliseringen vil forbedre uddannelsernes

kvalitet og fleksibilitet. En utilsigtet konsekvens kun-

ne imidlertid være, at unge i byer, hvor uddannelses-

tilbuddet lukker, opgiver at tage en uddannelse. Det

kan i sidste ende medføre store omvæltninger for de

lokale bysamfund.

Kraks Fond Byforskning har undersøgt sammenhæn-

gen mellem afstanden til de videregående uddannelser

og unges uddannelsesvalg. Analysen omfatter hjem-

meboende unge mellem 18 og 21 år, der har færdiggjort

en gymnasial ungdomsuddannelse. Forskningsstudiet

har for første gang i Danmark kortlagt alle afstande

mellem unges bopæl og landets uddannelsessteder i

perioden 2006-2011. Rapporten ser på, om der er en

sammenhæng mellem afstand og andelen af unge, der

vælger at videreuddanne sig. Endvidere belyser studiet

sammenhængen mellem afstand og hvilken type af

videregående uddannelse, de unge vælger.