PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 111
Offentligt

Konkrete forslag til tiltag der skal skabe øget fokus og pre-

stige til undervisnings- og uddannelsesopgaven på univer-

siteterne

Akademikerne takker for muligheden for at byde ind med forslag til,

hvorledes der kan skabes øget fokus på undervisnings- og uddannelses-

opgaven på universiteterne. Notatet oplister en række forskellige tiltag –

nogle rettet mod institutionerne, andre rettet mod det politiske admini-

strative niveau.

1. Styrket fokus på undervisningskompetencer ved ansættelse

Det er jævnfør ansættelsesbekendtgørelsen universitetets interne regler,

der fastsætter ansættelsesudvalgets sammensætning. En mulighed er at

få indskrevet i bekendtgørelsen, at studielederen skal indgå i ansættel-

sesudvalget ved lektor- og professoransættelser.

Endvidere kan overvejes at give plads til to studenterrepræsentanter for

at skærpe signalet over for ansøger om, at undervisning tillægges tyng-

de i den samlede bedømmelse.

Ud over at ansøger skal fremvise en undervisningsportfolier, kan det

ligeledes understreges i ansættelsesbekendtgørelsen, at ansøgeren skal

gennemføre en forelæsning eller anden undervisningssituation, der ind-

går som en del af den samlede bedømmelse.

2. Adjunkturet som normal start på en videnskabelig karriere

Udviklingen i eksterne forskningsmidlers betydning for institutternes

økonomi kan aflæses i den stigende andel postdoc, der siden 2007 har

overhalet adjunkterne i antal. Det nye normale er, at man ansættes på

eksterne midler i et postdoc, hvor man kan få de nødvendige forsk-

ningsmeritter. De dygtigste blandt postdoc’erne får tilbudt et pædagogi-

kum, så de kan kvalificere sig til et lektorat.

Denne praksis fastholder en forskerkultur på universiteterne. For når

man tidligt i sin universitetskarriere erfarer, at det er forskningsmerit-

terne, der er bestemmende for en fastansættelse og med tiden måske et

professorat, så gør det undervisningen sekundær. Undervisningen bliver

noget der tager tid fra det egentlige, underforstået forskningen.

En løsning kan være, at der på finansloven prioriteres flere basismidler

og at der som modydelse fra universiteterne udformes pligtige mål i

udviklingskontrakterne for en forøgelse af andelen af adjunkter.

3. Balance mellem basismidler og eksterne forskningsmidler

Kvalitetsudvalget problematiserer, at ubalancen mellem eksterne forsk-

ningsmidler og basismidler flytter forskernes fokus hen på hjemtagning

Den 28. januar 2015

Sag.nr. S-2014-055

Dok.nr. D-2015-2969

bba/ka

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af forskningsmidler og væk fra undervisnings- og uddannelsesopgaven.

Netop udviklingen i antallet af adjunkter og postdoc er et symptom på

ubalancen, og som beskrevet ovenfor, har konsekvenser for undervis-

ningens prestige og fokus på universiteterne.

Derfor foreslås, at der på finansloven prioriteres flere basismidler med

henblik på at skabe en bedre balance mellem basismidler og eksterne

forskningsmidler.

4. Undervisningsret og -forpligtelse

Akademikerne er enig i Kvalitetsudvalgets anbefaling om, at universite-

terne skal udarbejde en politik for fastansattes undervisningsforpligtel-

ser, herunder frikøb af medarbejdere til forskningsaktiviteter, samt at

forskere, der er ansat på eksterne offentlige forskningsbevillinger også

får ret og pligt til at bidrage til undervisningen i et vist omfang.

Ligeledes er Akademikerne enig i, at universiteterne, så vidt angår for-

skere der finansieres af private forskningsmidler, ligeledes får udarbej-

det en politik herfor, der tilstræber, at også disse forskere i et vist om-

fang kan bidrage til uddannelses- og undervisningsaktiviteter.

5. Minimum af basismidler til sikring af forskningsbaseringen

Basismidlerne opgjort pr. STÅ er samlet set faldet med 10 pct. fra 2009

– 2013, jf. Kvalitetsudvalgets analyse. Akademikerne støtter Kvalitets-

udvalgets forslag om, at det enkelte universitet tildeles et minimum af

basisforskningsmidler til sikring af uddannelsernes forskningsbasering.

Det er ganske ”bemærkelsesværdigt”, at den samlede uddannelses- og

forskningsbevilling pr. STÅ for CBS er under eller på niveau med bevil-

lingerne til seks ud af ni erhvervsakademier, der ikke har krav om at

levere forskningsbaseret uddannelser, jf. Kvalitetsudvalgets analyse.

6. Prestigefyldt UnderviserAkademi

Der kan med fordel hentes inspiration fra Teachers Academy ved Helsin-

ki Universitet, der har til formål at fremme undervisningens kvalitet ved,

gennem medlemskab, at fremhæve, belønne og støtte fremragende

akademiske undervisere.

Teachers Academy har følgende mål:



At fremme kvaliteten af undervisningen og forbedre dens sta-

tus i det akademiske miljø.



At forbedre de studerendes læring og resultater.



At være et væsentligt trin i den fremragende undervises kar-

riere.



At skabe mere sammenlignelig dokumentation for undervis-

ningskvalifikationer.



At skabe et tværfagligt miljø for undervisere, der kan yde kol-

legial støtte i udvikling af undervisning, læringskoncepter og

udbredelse af god praksis.

Teachers Academy optager årligt en lille skare af medlemmer, der:



Er fagligt stærke indenfor deres egen akademiske disciplin.

Side 2 af 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Er særligt interesseret i de studerendes læringsproces og re-

sultater.

Udvikler sin undervisningspraksis på mange forskellige må-

der.

Formidler viden, færdigheder og ekspertise indenfor under-

visning i sit eget akademiske miljø.

Side 3 af 3

Medlemsskabet af Teachers Academy er livslangt. Som nyt medlem til-

deles man de to første år et stipendie på 10.000 EUR årligt. I samme

periode belønnes også medlemmets arbejdsplads (fx institut eller afde-

ling) med et beløb på 15.000 EUR årligt til udvikling af bedre undervis-

ning.

Såvel den enkelte videnskabelige medarbejder som institut motiveres,

med status og kontant belønning, til at stræbe efter at udvikle undervis-

ningen. UnderviserAkademier kan ses som en parallel til forskningsråde-

ne, der ved at tilføre eksterne offentlige forskningsmidler bidrager til

mere opmærksomhed og konkurrence på forskningsområdet.

Man kunne overveje en model, hvor der for hver af universiteternes ho-

vedområder etableres et UnderviserAkademi på tværs af alle universite-

ter. Tilføres en sådan institution tilstrækkeligt med ressourcer, kan den

få stor betydning for udvikling af en stærkere undervisningskultur på

danske universiteter.