Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 11
Offentligt
1408964_0001.png
Kære Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen
Fremdrift Reform - Intro
En gidseltagning; udført af det danske samfund!
Den såkaldte Fremdrift Reform, har sat unge 3,5 år tilbage.
Efter endt Professions Bachelor, har det indtil nu været muligt at søge ind på en kandidat uddannelse,
eksempelvis CBS ellers Københavns Universitet – ved hjælp af supplerende fag. Det har Fremdrift
Reformen sat en stopper for.
Baggrund
Jeg har taget en Professions Bachelor på Copenhagen Business Academy. Da jeg startede på denne
uddannelse, var der en række muligheder, bl.a. mulighed for at tage suppleringsfag, for at opnå de
specifikke adgangskrav, der er for at blive optaget som kandidat på Copenhagen Business School, (CBS).
Der er forskellige måder at nå sit mål. Jeg har valgt at supplere med fag for at kunne søge ind på cand. Soc.
Politisk, Kommunikation og Ledelse. Igennem mine 3,5 års studieforløb har dette været muligt.
Planen har været at tage to suppleringsfag i efteråret 2014, samt to suppleringsfag i foråret 2015 for
derigennem at kunne søge ind på kandidaten i 2015.
Når man som studerende står overfor en række valg, er du nødsaget til at træffe dine valg på baggrund af
de muligheder, der er foran dig og med udgangspunkt i, hvordan systemet fungerer på det givne tidspunkt.
Da jeg startede min uddannelse, havde jeg mulighed for at supplere med fag og søge ind på en kandidat på
CBS. Kan det være rigtigt, at I midt i en studieplan ændrer disse tiltag og ændrer den sti, som flere tusinde
studerende allerede har bevæget sig ned ad?
Skift
Der sker nogle naturlige skift i takt med, at man bliver ældre og får mere erfaring. Det kan være, at den
studerende gennem studiejob eller praktik får en erhvervserfaring, der giver ny viden og gør, at den
studerende søger en anden vej. Det kan være, at den studerende oplever noget i livet, som gør, at han/hun
får viden om et andet fag, eller som i mit tilfælde, at den studerende bliver mor og derved får nye
perspektiver, som kan påvirke den allerede igangværende karriereplan. Netop derfor var det vigtigt at min
uddannelse havde denne mulighed, og jeg viste at jeg kunne supplere med fag, og derefter søge den rette
kandidatuddannelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1408964_0002.png
Studerende i klemme
I juli måned 2014 faldt korthuset, heriblandt mine karrieredrømme.
Med øjeblikkeligt virkning er det nu ikke længere muligt at tage supplerende fag for at opnå en kandidats
specifikke adgangskrav. Dvs. at ALLE de studerende, som har lagt en kandidatplan, og som ikke har taget
den direkte vej via CBS/ Københavns Universitet, nu er sat 3,5 år tilbage, da regeringen kræver, at man
tager en bachelor og opfylder de specifikke adgangskrav gennem den, og ikke længere kan supplere med
fag.
Jeg har været i regelmæssig kontakt med vejledere på CBS, som har sagt at reformen ikke vil skærpe
specifikke adgangskrav, de vil være uændrede eller blive lempet.
1
Derfor er det selvfølgelig chokerende for
mig, at jeg først to uger inden jeg skal søge om supplerende fag får at vide, at jeg ikke kan benytte dem til
optagelse på kandidaten alligevel.
Hvad med alle de studerende, der nu er i klemme? Skal vi studere yderligere 3,5 år, for nu at komme ind på
en kandidat på CBS eller Københavns Universitet? Og hvordan hænger det sammen med de SU klip, som er
tildelt? Jeg går ikke ud fra, at regeringen tilbyder ekstra klip, pga. en ny reform?
Har regeringen overvejet at afhjælpe de studerende, der har valgt en sti, der nu ikke længere eksisterer?
Hvad er mine alternativer….? Skal jeg stille mig tilfreds med den Professions Bachelor, som jeg har
færdiggjort, og som var et led i den plan, der gjorde, at jeg kunne søge ind på kandidaten…? Eller skal jeg
tage en ny bachelor, som giver mig direkte adgang til kandidaten? Dvs. se 5,5 år ud i fremtiden, finde et
fuldtidsjob i fuldtidsstudiet, da jeg ikke har SU klip til både at udføre en bachelor og kandidatgrad, og
derved selv skal betale for studiet?
Og hvordan kan jeg sikre mig mod, at regeringen ikke vælger at vedtage en ny reform i de kommende
studieår, der IGEN vil kunne spænde ben for mig såvel som tusinde andre medstuderende?
Afslutning
Hvis man som studerende vælger at tage supplerende fag og accepterer at betale for alle fire fag (af egen
lomme – I mit tilfælde sammenlagt 9.200 kr.) for at opfylde de ønskede specifikke adgangskrav, OG
accepterer at disse tiltag i sidste ende ikke engang sikrer en plads på kandidat uddannelse, har man så ikke
en studerende, der rigtig gerne vil sit studie….? Det er en chance, jeg har været villig til at tage.
Jeg føler ærlig talt ikke, at I giver mig en fair chance for at komme ind på min ønskede kandidatuddannelse.
Jeg håber at I vil genovervejer reformens udfald, og at I kan se problematikken i, at den nye Fremdrift
Reform har spændt ben for studerende, heriblandt undertegnet, der allerede har valg en vej mod målet.
1
”De specifikke adgangskrav, der nu er annonceret på cbs.dk som gældende for optaget 2015, vil ikke blive skærpet; en lempelse af de specifikke
adgangskrav vil eventuelt kunne finde sted på enkelte uddannelser.”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1408964_0003.png
På baggrund af ovenstående har jeg valgt, til trods for reformen, at følge min plan, og har søgt supplerende
fag, således at jeg kan opfylde de specifikke adgangskrav. Jeg ønsker derfor at få dispensation for, at søge
ind på en Kandidatgrad i 2015.
Jeg afventer svar på overstående ønske, og kan træffes på telefon 2612 1910, eller på e-mail
[email protected]
På forhånd tak,
Katja Ebbesen
Stæhr Johansens Vej 2, 2tv
2000 Frederiksberg