Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 107
Offentligt
Censorformandskabet for læreruddannelsen
Kolding 26/01/15
Til Uddannelses- og forskningsminister
Sofie Carsten Nielsen.
I en svarskrivelse af 4. december 2014 vedrørende
Spørgsmål nr. 73 (Alm. del - bilag 44)
om
prøveformerne i læreruddannelsen LU13:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 13. november 2014 fra Hans Krab Koed og Niels Mølgaard
vedr. prøveformer i læreruddannelsen, jf. FIV alm. del - bilag 44.
Ministeren kommer med et svar, der hverken forstår eller giver et tilfredsstillende svar på henvendelsen af
14. november 2014.
Det, vi ønsker i ministerielt regi, er, at der ændres i Bekendtgørelsen, så der særskilt gives en karakter for
den mundtlige præstation og en karakter for den skriftlige præstation i dansk, matematik og sprogfagene.
At ministeren ud af henvendelsen kan læse, at vi ønsker genindført prøveformer relateret til den ”gamle
læreruddannelses prøve-regime” forekommer uforståeligt. Ministerens forslag om at indføre delprøver i
modulerne vil da netop føre til flere prøver.
Og naturligvis er vi bevidste om, ”at kompetencemålsprøven angår afdækningen af, om den studerende har
de kompetencer, der skal til for at kunne undervise i sit fag i folkeskolen.” Vi argumenterer jo netop for to
karakterer i de to prøver svarende til FSA-prøverne i folkeskolen, hvor der er tale om to prøveformer.
I dagspressen er problematikken blevet til, at de studerende nu kan slippe gennem læreruddannelsen uden
at kunne stave korrekt. Det er en meget lille del af problemstillingen. Vores henvendelse bygger på
underviserenes og censorernes erfaringer ved de afholdte eksaminer i den ny læreruddannelse, der blev
afholdt i juni 2014. Her var tale om utilfredsstillende gennemførelse af en eksamensform, der ikke gav et
tilfredsstillende grundlag for at kunne vurdere og respondere på de studerendes
kompetencemålsopfyldelse.
En del af de problemstillinger, der nævnes i henvendelsen, skal løses i professionshøjskoleregi. Her skal der
arbejdes på at udvikle nye prøveformer, og det sker i samarbejde med de nationale faggrupper. Den største
problemstilling angår imidlertid ønsket om ændringen af Bekendtgørelsen, der skal føre til, at der tildeles to
karakterer adskilt i den mundtlige og den skriftlige præstation. Denne ændring kan kun foretages i
ministerielt regi, og vi vil gentage vores opfordring til, at denne omkostningsfrie ændring foretages hurtigst
muligt.
Begrundelserne for at foretage denne ændring er:
Det er uklart på hvilket grundlag, der gives en samlet karakter for en skriftlig og en mundtlig
delprøve. 1. Ex fra censor: ”I et enkelt tilfælde oplevede vi, at en studerende mundtligt præsterede
til 00 men skriftligt havde lavet en opgave, der var middel og derfor samlet fik karakteren 4. I dette
tilfælde mistænker jeg, at han ikke har lavet den skriftlige opgave selv – det er vel også en
Censorformand Hans Krab Koed | Christiansholmsvej 2 | 6580 Vamdrup
T: 75446444 & 72663071 | M: [email protected]
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Censorformandskabet for læreruddannelsen
problemstilling, der skal medtænkes.” 2. Ex fra censor: ”Den samlede karakter får også
konsekvenser for de dygtigste studerende, der præsterer fremragende mundtlige oplæg, men som
ikke kan honoreres for det, fordi den skriftlige opgave er knapt så god. Mange studerende får
derfor karakteren 10, hvor 2 karakterer ville have vist fx 12 i den mundtlige del og 7 i den skriftlige
del.”
Samlet viser de afholdte eksaminer i juni 2014, at de studerendes retssikkerhed er usikker, hvilket
da også førte til klagesager
Denne eksamensform er en fordyrelse, fordi den studerende ved ikke-bestået skal tage såvel den
skriftlige som den mundtlige del om.
Alle fag i skolen kræver, at den studerende besidder skriftsproglige kompetencer. Det giver derfor
anledning til bekymring hos censorerne, at der ikke længere er mulighed for særskilt at vurdere den
studerendes kompetencer i dette felt.
Forslaget om at indarbejde delprøverne i fx skriftlighed i modulerne kan ikke gennemføres i praksis.
Disse prøver fokuserer ikke snævert på skriftlige eller mundtlige kompetencer hos den studerende
men retter sig også mod den didaktiske kompetence i disse områder. Desuden ville disse prøver
sandsynligvis være uden censur.
Ministeren taler endvidere om,
at skriftligheden kan afprøves i et
modul 'tidligt i forløbet', men det giver ingen mening at tale om 'tidligt i forløbet' i et fag, der flere
steder afsluttes efter kun ét års undervisning!
Der er indført tvangsmerit, hvilket betyder, at studerende, der har dokumenterede kompetencer
med sig ind i uddannelsen, bliver pålagt merit for dele af eller hele fagområder. Hvis der bliver
indlagt obligatoriske prøver i flere moduler, vil det betyde forhindringer i forhold til hensigten om
at undgå dobbelt uddannelse. Der gives ofte merit for et eller flere moduler, men ikke for
kompetencemålsprøven.
Ser man på de senere års censorrapporter, er det ubetinget det skiftsproglige område, der volder
problemer i de fag, der ønsker adskilt karakter. Bacheloropgaver viser den samme tendens med
dårlige skriftlig formulering. De skriftsproglige kompetencer er afgørende for alle fag i uddannelsen
og for det senere virke i skolen. Det ville derfor være betænkeligt at lave delprøver i udvalgte
kvalitative moduler uden censur.
De afholdte eksaminer i juni 2014 svarer ikke til de kvalitetskrav, der normalt stilles til afsluttende
prøver i læreruddannelsen. Noget lignende kan forventes til sommereksaminerne i juni 2015. Vi skal
derfor endnu engang opfordre til, at ministeren overvejer en ændring af Bekendtgørelsen. Vi beder ikke
om andre eller flere prøver, men om at der kan gives en karakter i hver af de to prøver, så
retsgrundlaget kommer i orden, og vi er i stand til at kvalitetssikre læreruddannelsen.
Med venlig hilsen
På vegne af hele censorformandskabet
Hans Krab Koed
Censorformand Hans Krab Koed | Christiansholmsvej 2 | 6580 Vamdrup
T: 75446444 & 72663071 | M: [email protected]
2