PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 103
Offentligt

Undervis i innovation

Inspiration fra underviser til underviser

på de videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Indledning

Frem de studerendes innovationskompetencer i undervisningen

Sæt fokus på faglighed og tværfaglighed

Vurder og bedøm innovationskompetencer

Kom godt i gang med din innovationsundervisning

UNDERVIS I INNOVATION

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

De videregående uddannelser skal give de studerende lysten og evnerne til at tænke nyt og rea-

lisere deres ideer til gavn for sig selv og andre. I dette katalog kan undervisere og uddannelses-

planlæggere finde inspiration til undervisning, der fremmer de studerendes kompetence til at

tænke og handle innovativt.

”Formålet er helt enkelt, at vi skal gøre innovation til

noget, vi gør, i stedet for noget, vi bare taler om.”

Sådan fortæller en underviser om formålet med sit kur-

sus i innovation. Ligesom mange andre undervisere på

de videregående uddannelser arbejder hun nemlig med

at fremme et innovativt mindset hos de studerende.

Det danske uddannelsessystem har de senere år arbejdet

hen imod, at de studerende

også

får innovative kompe-

tencer i løbet af deres uddannelse. Der er en voksende

bevidsthed om, at det er vigtigt for de studerende selv,

at de har evnen til at tænke og handle innovativt, fordi

det kan hjælpe dem til at finde job, starte egen virksom-

hed eller skabe udvikling i samfundet. Og samtidig er det

en vigtig faktor for samfundet som helhed, fordi innova-

tive studerende og dimittender kan fremme vækst,

beskæftigelse og jobskabelse.

Kataloget bygger på erfaringer fra i alt 20 undervisnings-

forløb, heraf 18 danske og 2 udenlandske. Boksen på

næste side giver et overblik over de udvalgte forløb.

Danmark – løsningernes land

Ifølge den nationale innovationsstrategi

Danmark -

Løsningernes land

fra december 2012 skal det at være

innovativ være et grundelement i alle uddannelser fra

grundskole til ph.d., og innovation skal i højere grad

integreres i uddannelserne og forankres på uddannelses-

institutionerne.

Den politiske målsætning gælder også for de videregå-

ende uddannelser. Her peger strategien på, at dette ikke

kun skal være forbeholdt uddannelser med hovedfokus

på innovation, men at alle videregående uddannelser

bør bidrage til at fremme innovative kompetencer hos

de studerende.

Med dette katalog ønsker EVA at understøtte realiserin-

gen af innovationsstrategien.

Inspiration fra underviser til underviser

I kataloget her har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

samlet gode erfaringer og viden om, hvordan man som

underviser kan gå til undervisning i innovation.

Vi har talt med undervisere og uddannelsesplanlæggere

på professionshøjskoler, erhvervsakademier og universi-

teter om, hvordan de har gjort, hvilke erfaringer de har

taget med sig, og hvad de oplever, man skal være sær-

ligt opmærksom på, når man underviser – eller vil tage

springet ud i at undervise – studerende i innovation. Vi

har også set ud over landets grænser og indhentet

internationale erfaringer.

Kataloget er særligt interessant for undervisere og ud-

dannelsesplanlæggere, der gerne vil gøre erfaringer med

innovationsundervisning, og som leder efter viden om,

hvad der har virket for andre.

Hvad er innovationsundervisning?

Innovationsundervisning definerer EVA som alle former

for undervisning, der styrker de studerendes kompeten-

cer til at tænke nyt og føre deres ideer ud i livet på må-

der, der skaber værdi for andre.

Det kan være økonomisk værdi, som når en fødevare-

studerende bliver fortrolig med processen bag udviklin-

gen af et salgbart produkt. Eller det kan være den værdi

for samfundet, der ligger i, at en kommende lærer bliver

inspireret til, hvordan hun kan nytænke sin undervisning

eller skolens rutiner.

UNDERVIS I INNOVATION

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

UNDERSØGTE KURSER OG FORLØB

Kurser forankret på enkeltinstitutioner

Kreative og innovative processer, professionsbachelorud-

dannelsen i innovation og entrepreneurship, Erhvervsaka-

demi Aarhus

Produktudvikling og procesoptimering, procesteknolog-

uddannelsen (Odense), Erhvervsakademiet Lillebælt

4 hvide T-shirts, Københavns Erhvervsakademi

Applied Neuro Creativity, HA (psyk.), Copenhagen Busi-

ness School

Tværkulturel innovation, kandidatuddannelsen i tværkul-

turelle studier, Københavns Universitet

Brugerorienteret design, bacheloruddannelsen i design og

innovation, Danmarks Tekniske Universitet

Innovation og entreprenørskab, kandidatuddannelsen i

Socialt entreprenørskab, professionsbacheloruddannelsen

i design & business, Københavns Erhvervsakademi

virksomhedsledelse, Roskilde Universitet

Creative Genius Semester, cand.merc.-uddannelserne,

Læremiddeldesign og entreprenørskab, Læreruddannel-

sen på Fyn, University College Lillebælt

Aalborg Universitet

Kurser udbudt i samarbejde mellem flere institutio-

The physioterapist as global entrepreneur , fysiotera-

peutuddannelsen, University College Nordjylland

Food entrepreneur, professionsbacheloruddannelsen i

ernæring og sundhed, VIA University College

Forandringsagenter i social- og sundhedssektoren, social-

og sundhedsuddannelserne, Professionshøjskolen Metro-

pol

Entrepreneurship: Shaping entrepreneurical thinking,

kandidatuddannelsen i innovation management (er-

hvervsøkonomi), Aarhus Universitet

Prejekt/projekt (studiepakke i idræt, innovation og entre-

preneurship), bacheloruddannelsen i idræt og sundhed,

Syddansk Universitet

ner

Experts in Teams, Syddansk Universitet, University College

Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt

Beijing-Copenhagen Urban Challenge, Copenhagen

Business School og Danmarks Tekniske Universitet

Ikke-ECTS-point-givende forløb

Effectuation i det værdiskabende sygeplejerskelaboratori-

um, Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, VIA University

College

Udenlandske kurser

Manage & More, Technische Universität München

Product Development Project, Aalto University

Sagt på en anden måde er innovationsundervisning

andet og mere end bare at motivere flere til at gå

iværksættervejen. Innovation er, som regeringen

definerer det i sin innovationsstrategi: "(…) viden og

ideer, der omsættes til produkter og processer, der

skaber forretningsmæssig og samfundsmæssig værdi."

Vi har udvalgt og undersøgt kurser fra hele landet og

enkelte fra udlandet med meget forskellige faglige

profiler. Se hele listen i boksen ovenfor.

Fælles for kurserne er, at de har fokus på at fremme de

studerendes kompetencer til at tænke og handle innova-

tivt, og at de kan indgå i en ordinær videregående ud-

dannelse

. For de danske kursers vedkommende har EVA

gennemført telefoninterview med tilknyttede undervisere

Undersøgelsen dækker bredt

I kataloget kan du læse om eksempler på innovationsun-

dervisning på alle typer uddannelsesinstitutioner – er-

hvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter.

Dvs. kurser, fag eller moduler, der har fokus på innovation, entrepre-

nørskab og/eller kreativitet, og som enten er en obligatorisk del af en

ordinær videregående uddannelse eller udbydes med mulighed for

meritering i forbindelse med en ordinær videregående uddannelse.

UNDERVIS I INNOVATION

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

med henblik på at indhente erfaringer med tilrettelæg-

gelse og gennemførelsen af innovationsundervisning.

Hovedparten af inspirationskatalogets eksempler er

danske, men EVA har også indhentet enkelte udenland-

ske erfaringer med henblik på at bibringe kataloget et

internationalt perspektiv. Boksen nedenfor beskriver

mere detaljeret, hvordan EVA har gennemført

dataindsamlingen.

Sådan læser du kataloget

Kataloget præsenterer erfaringer, gode råd og konkrete

eksempler på innovationskurser inden for fire temaer:

Vurder og bedøm innovationskompetencer

præsenterer

erfaringer med at håndtere prøver og bedømmelse i

tilknytning til innovationsundervisning.

Kom godt i gang med din innovationsundervisning

adresserer, hvordan man som underviser kan gribe

den overordnede planlægning og tilrettelæggelse af

et innovationskursus an.

EVA har spurgt de interviewede undervisere om deres

bedste råd til andre, der gerne vil i gang med innovati-

onsundervisning. Udvalgte råd præsenteres i de enkelte

kapitler og er desuden opsamlet i en oversigt på de

næste sider.

Projektgruppen bag kataloget

Inspirationskataloget er udarbejdet af en projektgruppe

med følgende deltagere:



Projektleder, specialkonsulent

Rikke Skovgaard Andersen



Evalueringskonsulent Martin Sørensen



Evalueringskonsulent Bjarke Hartkopf Tarpgaard



Metodekonsulent Søren Haselmann



Kommunikationskonsulent Anne Breinhold Olsen.

Frem de studerendes innovationskompetencer i

undervisningen

introducerer fire formmæssige greb,

som mange af de interviewede undervisere oplever,

virker godt. Kapitlet kommer bl.a. ind på, hvordan

man kan arbejde med virkelige eller virkelighedsnære

problemstillinger som en integreret del af undervisnin-

gen.

Sæt fokus på faglighed og tværfaglighed

handler om,

hvordan man kan arbejde med faglighed og

tværfaglighed i innovationsundervisningen.

SÅDAN GJORDE EVA

Inddragelse af ekspertgruppe

EVA har samarbejdet med fem eksperter, der har særlig

viden om innovationsundervisning og samfundets efter-

spørgsel efter innovationskompetencer. Ekspertgruppen

har bidraget med deres viden om innovationsundervisnin-

gens kendetegn, kvalificeret EVA’s udvælgelse af konkre-

te danske innovationskurser og givet input til, hvilke

udenlandske kurser der kunne inspirere. Ekspertgruppen

har bestået af følgende medlemmer:



Specialkonsulent Merete Carlson, Københavns Uni-

versitet

Uddannelsesleder Jesper Klintrup Nielsen, Aarhus

Erhvervsakademi

Lektor Rikke Møller Johannesen, VIA University Col-

lege

Studerende Jacob Søndergaard, Danmarks Tekniske

Universitet/Stardust-DTU

Chefkonsulent Jesper Allerup, Dansk Industri.

Interview med undervisere

EVA har gennemført telefoninterview med 18 undervisere

og kursusansvarlige på de videregående uddannelser.

Hvert interview tog udgangspunkt i et på forhånd udvalgt

kursus og havde fokus på følgende temaer: kursets for-

mål, indhold og tilrettelæggelse, prøver/eksamen, fagfag-

lighed/tværfaglighed og kursets organisatorisk forankring.

Indhentning af internationale erfaringer

EVA har indhentet eksempler på innovationskurser og

lignende på udenlandske uddannelsesinstitutioner. Ek-

semplerne er fundet via deskresearch og konsultation af

EVA’s ekspertgruppe. De internationale erfaringer er et

mindre element i EVA’s undersøgelse og kan ikke ses som

en udtømmende afdækning af feltet.

Læs mere om undersøgelsens design og metoder på her:

eva.dk/innovation/metode.

UNDERVIS I INNOVATION

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

e r åd

g od

io n s -

ov a t

m In n

n in g

d e rv i s

UNDERVISNINGSFORMER

1. Afprøv nye metoder

Hav modet til at teste nye undervisnings- og

arbejdsformer i undervisningen, og acceptér,

at det betyder, du nogle gange forsøger noget,

som du ikke vil gøre igen.

2. Opstil tydelige mål for

og krav til de studerende

Sæt en klar kurs for de studerendes læring og for

deres evt. arbejde med projektideer. Det skal være

tydeligt, hvor arbejdet skal føre hen, og hvilke krav

der er forbundet med kurset.

3. Vær der for de studerende

Ofte lægger de studerende meget tid og energi

i kurset og et evt. projektarbejde. Det forudsætter,

at du som underviser giver løbende feedback

og sparring.

Læs

mere på

side 11

KURSUSTILRETTELÆGGELSE

4. Involvér dine kolleger

Se side 27

Det kan være krævende at begynde at undervise på en ny måde.

Det kan derfor fungere godt at samarbejde med andre undervisere

og afprøve nye metoder i fællesskab.

5. Hent inspiration fra netværk og konferencer

Der er mange forskellige faglige netværk og konferencer med fokus på

innovationsundervisning. Her kan du, der måske ikke har prøvet kræfter

med innovationsundervisning før, finde inspiration.

UNDERVISNING I INNOVATION

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

Se side 17

FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED

6. Vær bevidst om formålet

Overvej grundigt, hvad innovationsundervisningen skal give de studerende,

og hvordan den skal løfte deres kompetenceprofil og deres samlede

uddannelsesforløb.

7. Lad de studerende tage udgangspunkt

i det, de brænder for

I tværfagligt samarbejde er det vigtigt, at alle, uanset deres faglige baggrund,

er motiverede for at arbejde med den specifikke problemstilling eller ide.

Skab derfor mulighed for, at de studerende selv kan præge projektarbejdet

ud fra deres styrker og interesser.

8. Hjælp tværfagligheden på vej

Det kan være nyt og udfordrende for de studerende at samarbejde på tværs

af fagligheder. Du kan hjælpe tværfagligheden på vej ved at facilitere de

studerendes gruppearbejde og ved at være tydelig med hensyn til, hvilke

fælles spilleregler og succeskriterier der gælder.

”Gør du, som du alt

gjort, får du samme

har

ultat, som du altid

res

har fået”.

A. Einstein

EKSAMENSFORMER

9. Eksamen er en del af læringen

– men ikke alt

Meget af de studerendes læring finder

sted, når de arbejder med deres projekt eller

samarbejder med eksterne. Gør det tydeligt

for de studerende, at deres udbytte i høj grad

afhænger af, at de selv er aktive og

engagerede i forløbet.

10. Hold fast i virkelysten

uanset karakter

En ide kan sagtens være god, selvom

den studerende ikke får en høj karakter.

Vær opmærksom på, hvordan du motiverer

de studerende til at arbejde videre med

deres ideer efter kursets afslutning.

Læs mere på side 23

UNDERVISNING I INNOVATION

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

UNDERVIS I INNOVATION

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Frem de studerendes innovationskompetencer

i undervisningen

Frem de studerendes innovationskompetencer i undervisningen

Fire greb går igen i meget innovationsundervisning. Ofte har underviserne fokus på at arbejde

med virkelige problemstillinger, at have de studerende i centrum, at bruge utraditionelle fysiske

rammer og at inddrage rollemodeller fra virkeligheden.

Hvordan fremmer man via undervisningsformen, at de

studerende tænker og handler innovativt – og hvordan

kan man som underviser skabe motivation hos de stude-

rende?

Dette afsnit præsenterer fire greb, som mange undervi-

sere benytter sig af i deres innovationsundervisning, og

som de oplever, virker godt. Mange har fx erfaret, at de

studerende lægger et stort engagement og mange timer

i arbejdet med deres projektideer, og at de deltager

meget aktivt i undervisningen.

GODE RÅD OM UNDERVISNINGSFORMER

Afprøv nye metoder

Hav modet til at teste nye undervisnings- og arbejds-

former i undervisningen, og acceptér, at det betyder,

du nogle gange forsøger noget, som du ikke vil gøre

igen.

Opstil tydelige mål for og krav til de studerende

Sæt en klar kurs for de studerendes læring og for deres

evt. arbejde med projektideer. Det skal være tydeligt,

hvor arbejdet skal føre hen, og hvilke krav der er for-

bundet med kurset.

Vær der for de studerende

Ofte lægger de studerende meget tid og energi i kurset

og et evt. projektarbejde. Det forudsætter, at du som

underviser giver løbende feedback og sparring.

# Greb 1: Virkelige løsninger på virkelige

problemer

Mange af de kurser, EVA har set på, er kendetegnet ved

at tage udgangspunkt i virkelige problemstillinger. Som

led i flere af kurserne skal de studerende gennemføre et

projekt, hvor de forsøger at løse et konkret problem eller

en konkret opgave for en opdragsgiver.

På nogle kurser arbejder alle studerende med den sam-

me virksomhed eller organisation. Det gælder fx på

kurset brugerorienteret design på Danmarks Tekniske

Universitet. Kursets underviser har igennem flere år

samarbejdet med Københavns Kommune, der som

caseorganisation er med til at definere et fælles

opgavetema for de studerende. Gennem årene har de

studerende fx haft fokus på hjælp til handicappede og

på affaldshåndtering i det offentlige rum.

På andre kurser arbejder de studerende individuelt eller

gruppevis med forskellige opdragsgivere. Det sker fx på

et modul for studerende på bacheloruddannelsen i idræt

og sundhed på Syddansk Universitet. Her laver den en-

kelte studerende på egen hånd en aftale med en ekstern

partner om at arbejde med et specifikt projekt, der tager

udgangspunkt i en fagligt relevant udfordring, partneren

står over for. De idrætsstuderende samarbejder med

både idrætsorganisationer og private virksomheder.

Du kan læse mere om, hvordan de studerende samar-

bejder med organisationer og virksomheder, i casen på

næste side: ”Partnerskaber åbner nye muligheder for

idrætsstuderende”.

En anden måde at arbejde virkelighedsnært på er at tage

skridtet videre fra at udvikle ideer til rent faktisk at føre

ideerne ud i livet. Et eksempel på det er forløbet 4 hvide

T-shirts, som de studerende på flere af Københavns

Erhvervsakademis uddannelser gennemfører. Læs mere i

boksen på side 11.

Det er vigtigt også at lade de studerende prøve

implementeringsfasen. Man når rigtig langt, hvis

man giver de studerende mulighed for at imple-

mentere og se deres arbejde give mening.

Underviser, Københavns Erhvervsakademi

UNDERVIS I INNOVATION

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Frem de studerendes innovationskompetencer i undervisningen

Simulering, dvs. at lade de studerende arbejde med

fiktive, men realistiske problemstillinger, kan også være

med til at gøre undervisningen virkelighedsnær. Fx får

sygeplejerskestuderende i Holstebro mulighed for at

udvikle deres kompetencer ved at spille rollen som fær-

diguddannet sygeplejerske i en særligt virkelighedstro

ramme. Læs mere om forløbet i casen på side 13:

”Sygeplejerskestuderende lærer etik gennem rollespil”.

Undervisningen er væsentligt mere præget af at

være en dialog end et foredrag. De studerende

spørger om alt, og nogle af dem har jo også virk-

somheder ved siden af. Jeg har både en underviser-

rolle og en rådgiverrolle.

Underviser, Erhvervsakademi Aarhus

Som led i mange af kurserne prøver de studerende på

egen krop at gennemgå nogle eller alle faser i en innova-

tionsproces, hvor udgangspunktet er de studerendes

egen ide til et projekt eller et produkt. Et eksempel er

faget tværkulturel innovation på Københavns Universitet,

hvor de studerende først undersøger et felt, dernæst

vurderer og udvikler ideer og omskaber deres endelige

ide til et produkt eller en ydelse og til slut tester og

lancerer produktet eller ydelsen.

Mange innovationskurser er struktureret med udgangs-

punkt i allerede udviklede procesmodeller for innovation.

Du kan bl.a. finde beskrivelser af forskellige procesmo-

deller på hjemmesiden Værktøjskasse til innovation og

entreprenørskab i undervisningen: kortlink.dk/f3bd.

Værktøjskassen er udviklet i samarbejde mellem Køben-

havns Universitet, Copenhagen Business School og

Danmarks Tekniske Universitet.

# Greb 2: De studerende og

projektideerne i centrum

I centrum for meget innovationsundervisning står de

studerende og deres projektideer, og på mange kurser

arbejder de studerende langt størstedelen af tiden på

deres egne projektideer. Det forskyder også relationen

mellem den studerende og underviseren i forhold til det,

der mere traditionelt set kendetegner undervisningen på

de videregående uddannelser. Flere oplever, at forholdet

mellem underviser og studerende er mere tæt, og man-

ge af de interviewede undervisere beskriver deres rolle

med ord som ”vejleder”, ”facilitator”,

”sparringspartner” eller ”rådgiver”.

SYDDANSK UNIVERSITET

Partnerskaber skaber nye muligheder for idrætsstuderende

Hvordan kan idrætsstuderende bringe deres kompetencer i

spil i organisationer og virksomheder? Den udfordring bliver

taget op på studiepakken ’Idræt, Innovation og entrepre-

nørskab’ tilknyttet bacheloruddannelsen i idræt og sundhed

på Syddansk Universitet. Studiepakken er målrettet stude-

rende, som gerne vil arbejde med idræt, innovation og

entreprenørskab i private og offentlige organisationer. På

modulet Præjekt/projekt, der strækker sig over et studieår,

skal de studerende skabe værdi for en konkret partnerorga-

nisation, og projektet skal kunne relateres til teori og de

øvrige moduler på uddannelsen.

De studerende bliver sat sammen i innovationsgrupper på

baggrund af deres fagligheder. Dernæst skal de selv, med

sparring fra undervisere, finde en partnervirksomhed eller -

organisation, der har en udfordring, som de gerne vil have

løst. Tidligere samarbejdspartnere er bl.a. Dansk Håndbold

Forbund, Odense Kommune, legepladsfirmaet Elverdal og

konsulentvirksomheden motorikcenter.dk.

Hør studerende og virksomheder fortælle om udbyttet af

kurset her: kortlink.dk/fapn.

Ifølge partnerorganisationerne bidrager de studerende

kommer med en anderledes tilgang, der kan være med til

at udfordre vanetænkningen. De studerende oplever, at de

gør en forskel for de partnere, de samarbejder med. Det

giver dem motivation for at finde frem til den rigtige løs-

ning, men også for at komme ud og arbejde med flere

problemstillinger i organisationerne. Dermed kan projektet

være med til at gøre de studerende opmærksomme på nye

muligheder på arbejdsmarkedet.

Undervejs i forløbet arrangeres der fire større undervis-

ningsgange i samarbejde med partnerorganisationerne/-

virksomhederne. De inviteres bland andet ind til at fortælle

om et problem eller behov, som de studerende skal tage fat

i. Som en del af den afsluttende prøve afholdes et åbent

seminar, hvor partnerne præsenteres for produkterne, og

hvor de kan give feedback til de studerende.

UNDERVIS I INNOVATION 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Frem de studerendes innovationskompetencer i undervisningen

KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI

4 hvide T-shirts: Fra ide til salg på rekordtid

Københavns Erhvervsakademi har et forløb, hvor de stude-

rende skal lære at gå fra ide til handling på kort tid. De

studerende tildeles fire hvide T-shirts, som de skal sælge til

højest mulig pris. Forløbet varer en til tre uger, alt efter

hvilke uddannelser forløbet afvikles på.

Forløbet skal lære de studerende at ”gøre innovation”. I

stedet for kun at høre om kreative processer, innovations-

begreber og teori bliver de undervist i, hvor vigtigt det er at

handle. Forløbets korte varighed tvinger nemlig de stude-

rende til at bruge kort tid på konceptualisering af deres ide,

som ellers ofte kan tage lang tid, for i stedet at koncentrere

sig om at realisere ideen på markedet.

Gennem tiden har studerende bl.a. designet og solgt kam-

pagne-T-shirts i forbindelse med en politisk demonstration,

udviklet et koncept, som gav kræftramte mulighed for at

dele deres historie på T-shirts, lavet en pop up-shop og solgt

sølvringe på Facebook.

Du kan se en video om forløbet her: kortlink.dk/f9c6.

forløbet er en konkurrence: Den, der tjener flest penge på

sine T-shirts, vinder. Det skaber ekstra fremdrift og incita-

ment til, at de studerende bliver gode til at fokusere på,

hvordan de kan sælge produktet. Forløbets opbygning,

indhold og varighed betyder, at de studerende oplever,

hvad det vil sige at arbejde som entreprenører. De stude-

rende oplever fx, hvad det vil sige at arbejde med at realise-

re en ide, lave markedsanalyser og arbejde med salg og

markedsføring, og de lærer på den måde, hvor meget det

betyder for entreprenøren ikke blot at tænke sig om, men

også at handle på sine ideer.

# Greb 3: Utraditionelle fysiske rammer

Ifølge mange af de interviewede undervisere kan utradi-

tionelle fysiske rammer fremme, at de studerende udvik-

ler deres kompetence til at tænke og handle innovativt.

Derfor ser man på nogle kurser, at de fysiske rammer

spiller en vigtig rolle for de studerendes læring, ved at de

skal simulere omgivelserne for en virkelig innovations-

proces. Fx har VIA University College på valgfaget Food

Entrepreneur indrettet undervisningslokalet, så det min-

der om et kreativt kontorfællesskab, hvor hver studeren-

de får sit eget skrivebord. Valgfaget er henvendt til stu-

derende på professionsbacheloruddannelsen i ernæring

og sundhed, der i løbet af kurset skal arbejde med at

udvikle deres egen projektide.

Det fysiske rum spiller også en rolle med hensyn til at

fremme en innovativ tænkemåde på kandidatfaget

Entrepreneurship: Shaping entrepreneurical thinking på

Aarhus Universitet. Her handler det dog ikke om at simu-

lere en virkelig innovationsproces, men derimod om med

små virkemidler at skabe et andet rum for læring end

normalt: Bordene bliver fjernet fra undervisningslokalet

for at tydeliggøre, at undervisningen er forbundet med

en anden slags læring og andre forventninger til de

studerende end den mere traditionelle universitets-

undervisning.

# Greb 4: Inspiration udefra

På mange af kurserne møder de studerende ofte iværk-

sættere, der holder oplæg, eller de er på virksomhedsbe-

søg. Ifølge underviserne er denne slags inspiration udefra

med til at gøre det mere håndgribeligt for de studeren-

de, hvad det vil sige at tænke og handle innovativt.

Desuden kan virksomhedsbesøg og oplæg ved personer,

der har erfaring med innovationsprocesser, inspirere og

motivere de studerende med hensyn til arbejdet med

deres egne projektideer.

Et konkret eksempel er programmet Manage & More på

Technische Universität München i Tyskland. Her får de

studerende hver især tilknyttet en personlig mentor fra

erhvervslivet, som tilbyder inspiration og sparring. Læs

mere om Manage & More i boksen på side 12.

UNDERVIS I INNOVATION 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Frem de studerendes innovationskompetencer i undervisningen

TECHNISCHE UNIVERSITÄT MÜNCHEN

Mentorer og projektsamarbejde med virksomheder i regionen

Manage & More er et program for studerende ved Techni-

sche Universität München, der gerne vil arbejde med ledel-

se, iværksætteri og innovation.

De studerende får hver især en personlig mentor fra er-

hvervslivet, der er rekrutteret via programmets netværk til

virksomheder i regionen. Mentoren kan være en iværksæt-

ter eller en erfaren leder.

Manage & More samarbejder bl.a. med flyselskabet Luft-

hansa, bilproducenten BMW Group og flyproducenten

Airbus Group.

Du kan se en præsentationsvideo for Manage & More her:

kortlink.dk/f6rf.

Programmet udbydes af UnternehmerTUM, der er Techni-

sche Universität Münchens center for innovation og forret-

ningsopstart.

De studerende kommer fra forskellige uddannelser på

universitetet og arbejder sammen i tværfaglige teams. Som

led i programmet skal teamene enten udvikle deres egne

forretningsideer eller arbejde med innovationsprojekter for

eksisterende virksomheder.

UNDERVIS I INNOVATION 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Frem de studerendes innovationskompetencer i undervisningen

VIA UNIVERSITY COLLEGE

Sygeplejerskestuderende får erfaring med etik gennem rollespil

Sygeplejerskestuderende i Holstebro lærer gennem rollespil,

hvordan abstrakte teorier om etik kan omsættes til handling

i sygeplejen. Sygeplejeuddannelsen er nemlig ved at afprøve

et nyt forløb, Effectuation i det værdiskabende sygeplejela-

boratorium, hvor de studerende skal tilse patienter, der

spilles af personale, der arbejder i sundhedsvæsenet.

Undervisningen foregår i første omgang på et laboratorium

tilknyttet et uddannelsessted i Belgien, som Sygeplejerske-

uddannelsen i Holstebro samarbejder med. En gruppe

danske sygeplejerskestuderende og undervisere rejser sam-

men til Belgien for at opholde sig i laboratoriet. Forløbet er

ikke ECTS-point-givende, men hvis erfaringerne fra gennem-

førelsen af forløbet i Belgien er gode, er der overvejelser om

på sigt at integrere forløbet i sygeplejerskeuddannelsen.

Det særlige ved projektet er bl.a., at det er uddannet perso-

nale fra praksis, der spiller rollerne som patienter. De vælger

selv, hvilken rolle de vil spille – og hvad de fx skal behandles

for – og de har tid til at forberede sig. Dermed er det også

hensigten, at patienterne skal lære noget. Processen med at

forberede sig tilskynder patienterne til at tænke ”hvad, hvis

det var mig, der sad der?”

En bedre forståelse af patientens situation skal resultere i,

at de studerende får bedre redskaber til at nytænke praksis

og fx bliver bedre til at se, hvordan man på nye måder kan

tilrettelægge plejen med udgangspunkt i patientens behov.

For både patienterne og sygeplejerskerne i rollespillet bety-

der den naturtro situation, at de får nye praktiske erfarin-

ger. Og netop det at styrke forståelsen af og kommunikati-

onen med patienterne som basis for en bedre etik i praksis

er en central målsætning for projektet.

Som underviseren tilknyttet forløbet forklarer:

Rollespillet skaber en situation, hvor de studerende lærer

om etik i praksis, fordi de tvinges ud i situationer, hvor de

ikke bare snakker om, hvad der er den gode sygepleje, men

handler aktivt.

De teorier, vi normalt underviser i, handler om at gøre det

gode som noget abstrakt, men i det her projekt kommer

der fokus på, at en lille ting kan være det, der ændrer hele

dagen for en gammel dame.

UNDERVIS I INNOVATION 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Frem de studerendes innovationskompetencer i undervisningen

UNDERVIS I INNOVATION 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sæt fokus på faglighed og tværfaglighed

Et solidt afsæt i de studerendes faglighed og inddragelse af tværfaglige perspektiver kan være

med til at styrke de studerendes kompetence til at tænke og handle innovativt. Få input til, hvad

man skal være særligt opmærksom på i arbejdet med faglighed, tværfaglighed og innovation.

Hvordan kan man som underviser bringe fagligheden i

spil i innovationsundervisningen og give de studerende

erfaringer med at koble deres faglige viden og kompe-

tencer med innovation?

I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan man kan bygge

videre på de faglige kompetencer, som de studerende

allerede har, og supplere dem med kompetencen til at

tænke og handle innovativt. Vi viser, hvordan man kan

arbejde med tværfaglighed i innovationsundervisningen,

og hvordan man kan bygge bro mellem innovationsun-

dervisningen og fagligheder, som traditionelt set ikke har

haft et stort fokus på innovation.

finde tekniske løsninger, som de på tidligere semestre

har fået den tekniske kunnen til at kunne finde frem til,

så de skal trække den viden frem og bruge den som et

værktøj til at løse opgaven. Innovationsforløbet på pro-

cesteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet Lillebælt

er et eksempel på, hvordan man kan arbejde med at

inddrage de studerendes viden og kompetencer fra

tidligere semestre i innovationsundervisningen. Læs

mere om casen i boksen på næste side.

GODE RÅD OM FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED

Vær bevidst om formålet

De studerendes faglighed i spil

Ifølge flere undervisere er en vigtig forudsætning for, at

et kursus lykkes, at de studerendes faglighed bliver bragt

i spil som et centralt element i kurset. Det kan gøres på

vidt forskellige måder, der bl.a. afhænger af kursets

tema og målgruppe.

Lige fra det helt store projekt til de små eksempler i

dagligdagen kobler vi undervisningen tæt til fag-

fagligheden, og det er også derfor, det har skabt så

meget værdi helt fra starten.

Underviser, Syddansk Universitet

Nogle undervisere har oplevet, at de studerende næsten

glemmer deres egen faglighed, fordi de bliver opslugte

af en konkret udfordring eller kommer til at fokusere på

de generelle begreber om innovation og entreprenør-

skab. Her kan man som underviser bringe de studeren-

des faglighed i spil ved at opfordre til, at de bruger viden

fra tidligere fag på studiet til fx at løse konkrete pro-

blemstillinger og opgaver, som indgår i undervisningen.

På andre kurser er det gennem hele forløbet mere tyde-

ligt, at det er en forudsætning for at få et godt udbytte

af undervisningen, at de studerende formår at trække på

deres faglighed. Det kan fx være, at de studerende skal

Overvej grundigt, hvad innovationsundervisningen skal

give de studerende, og hvordan den skal løfte deres

kompetenceprofil og deres samlede uddannelsesforløb.

Lad de studerende tage udgangspunkt i det, de

brænder for

I tværfagligt samarbejde er det vigtigt, at alle, uanset

deres faglige baggrund, er motiverede for at arbejde

med den specifikke problemstilling eller ide. Skab derfor

mulighed for, at de studerende selv kan præge projekt-

arbejdet ud fra deres styrker og interesser.

Hjælp tværfagligheden på vej

Det kan være nyt og udfordrende for de studerende at

samarbejde på tværs af fagligheder. Du kan hjælpe

tværfagligheden på vej ved at facilitere de studerendes

gruppearbejde og ved at være tydelig med hensyn til,

hvilke fælles spilleregler og succeskriterier der gælder.

Mange af kurserne har en problemorienteret tilgang til

undervisningen, hvor de studerende ofte skal løse en

specifik opgave for en konkret aftager. Det øger behovet

for, at de studerende formår at inddrage deres faglige

viden, fordi det kan være en afgørende faktor for at

skabe en innovativ løsning. Problemorienteringen er i

øvrigt også ofte med til at motivere de studerende til at

UNDERVIS I INNOVATION 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sæt fokus på faglighed og tværfaglighed

ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT

Faglighed som forudsætning for innovation i fødevaresektoren

Hvordan skaber man innovation i fødevaresektoren? Den

udfordring skal de studerende på 3. semester på procestek-

nologuddannelsen i Odense, Erhvervsakademiet Lillebælt,

forsøge at komme med svar på. Det sker gennem et firemå-

neders forløb, hvor de studerende skal løse et konkret

problem for en virksomhed. Forløbet skal styrke de stude-

rendes evner til at skabe innovation og til produktudvikling i

sektoren.

Den faglighed, som de studerende har tilegnet sig på 1.-2.

semester, spiller en afgørende rolle for, at de studerende

kan løse opgaven. Hvis en kunde fx gerne vil have en be-

stemt konsistens i et nyt fødevareprodukt, må de studeren-

de konsultere deres faglighed for at finde ud af, hvordan de

kan ændre konsistensen. De studerende trækker også i høj

grad på deres faglighed, når de skal dokumentere udviklin-

gen af det nye produkt.

Erhvervsakademiet Lillebælt overvejer nu at tænke tværfag-

lighed ind i forløbet, fx i form af et samarbejde med jord-

brugsteknologuddannelsen på samme erhvervsakademi, for

at gøre det nemmere og mere oplagt for de studerende at

tænke ud over egne faggrænser.

Samarbejdet med virksomhederne hjælper desuden de

studerende til at omsætte deres faglighed til konkrete

kompetencer – ligesom de studerende ofte er glade for at

beskæftige sig med problemer fra virkelighedens verden.

I samarbejdet med virksomhederne lærer de studerende om

alle faserne i produktudvikling, frem til at et produkt er

klart til at blive markedsført. Dermed lærer de også at koble

de forskellige delelementer i deres faglighed sammen.

arbejde målrettet på at skabe en løsning eller et produkt,

der kan gøre en forskel for en konkret virksomhed eller

organisation. Det kan dermed være et virksomt greb til

at sikre, at de studerende faktisk vil arbejde på at udnyt-

te det fulde potentiale i deres faglige baggrund. Samti-

dig er arbejdet med virkelige problemstillinger med til at

styrke de studerendes handlekompetencer, så de bliver

bedre til at omsætte deres faglige viden til løsninger på

konkrete udfordringer.

Ifølge mange undervisere er det at bringe fagligheden i

spil ikke blot med til at fremme bedre løsninger; det kan

også være vigtigt for at fremme, at de studerende samler

de forskellige delelementer i deres faglighed og får dem

omsat til konkrete kompetencer.

Når man arbejder med innovationsprocesser, er det

en klar fordel at arbejde i komplimentære teams.

De studerende kommer med deres særegne person-

lige og fagfaglige kompetencer, og jo bedre man

drager nytte af deres forskellige vinkler på sagen,

desto større er muligheden for, at løsningen får ben

at gå på i det virkelige liv.

Underviser, Professionshøjskolen Metropol

Mens den enkelte faglighed kan have blinde vinkler, kan

det give flere og bedre løsningsmuligheder at belyse

problemstillingen fra flere perspektiver. Det er ifølge

mange undervisere med til at skabe bedre løsninger, hvis

man har en problemorienteret tilgang i undervisningen,

hvor der ofte er fokus på at nå frem til et produkt eller

en løsning, der kan anvendes i forbindelse med et kon-

kret problem. Professionshøjskolen Metropol udbyder et

innovationskursus til studerende på professionshøjsko-

lens social- og sundhedsuddannelser, som har fokus på

tværfagligt samarbejde om at finde løsninger på en

udvalgt virkelig udfordring inden for social- og sund-

hedssektoren. Du kan læse mere om kurset i boksen på

næste side.

Tværfaglighed kan fremme innovation

Lige så vigtigt som det kan være at bringe de studeren-

des faglighed i spil, lige så afgørende kan det være, at de

studerende lærer at tænke tværfagligt, når de skal løse

opgaver og udfordringer. Mange af underviserne ser

store fordele ved at inddrage studerende med forskellig

baggrund i kurserne og lægge op til tværfagligt samar-

bejde.

UNDERVIS I INNOVATION 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sæt fokus på faglighed og tværfaglighed

Tværkulturelt samarbejde er en anden metode til at

fremme, at de studerende prøver at anskue problemstil-

linger fra mange vinkler. Ved at studerende med forskel-

lige nationale og kulturelle baggrunde samarbejder, kan

der opstå ideer, som måske aldrig ville blive udviklet, hvis

de studerende havde samme baggrund. Fx arbejder man

på kurset Beijing-Copenhagen Urban Challenge med at

fremme innovation via tværfagligt og tværkulturelt

gruppearbejde. Du kan læse mere om erfaringerne fra

dette forløb i boksen på side 19.

Det er erfaringen hos mange undervisere, at når de

studerende arbejder tværfagligt og møder andres faglig-

heder, kan det gøre dem mere bevidste om deres egen

faglighed – og endda styrke den. De får en bedre indsigt

i styrker og svagheder ved egen faglighed og i det hele

taget en større selvindsigt, når de udfordres af anderle-

des perspektiver fra andre fag. Det stiller også krav om

en stærk faglighed, hvis den studerende er eneste am-

bassadør for egen faglighed i en gruppe og skal præsen-

tere det særegne perspektiv og de tilhørende argumen-

ter på en måde, så det bliver klart for andre, hvad det er,

vedkommendes faglighed kan bidrage med i forbindelse

med en konkret udfordring.

Flere undervisere peger på, at tværfagligt samarbejde

dog også kan være forbundet med nogle udfordringer,

som er vigtige at håndtere. De studerende har ofte vidt

forskellige referencerammer – ikke mindst hvis man

arbejder på tværs af landegrænser. Her kan underviseren

være med til at skabe en fælles platform, som de stude-

rende kan mødes på – ved fx at forsøge at skabe et

fælles sprog for de opgaver, som de studerende skal

løse.

Det kan dog samtidig være vigtigt at anerkende, at det

er naturligt, at tværfagligt samarbejde er udfordrende og

skaber frustrationer. Det kan også være igangsættende

og konstruktivt og i sidste ende være med til at skabe

bedre løsninger – hvis samarbejdet i sidste ende lykkes.

Det er en balancegang. På den ene side må man som

underviser acceptere, at de studerende vil opleve frustra-

tioner i processen, på den anden side skal frustrationerne

ikke vokse sig så store, at det hæmmer de studerendes

motivation.

Byg bro til fagligheder, der ikke

traditionelt har fokus på innovation

Det varierer meget, hvor beslægtet innovation er med

forskellige fagligheder på de videregående uddannelser.

Nogle fagmiljøer som fx erhvervs- eller handelsrettede

uddannelser er tæt forbundet med innovation, fordi de i

forvejen beskæftiger sig med produktudvikling eller

lignende. Her kan innovationskurser være en naturlig

videreudvikling af fagligheden.

PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL

Tværfaglighed giver løsninger ben at gå på i social- og sundhedssektoren

Professionshøjskolen Metropol har et kursus, der skal styrke

arbejdet med innovation i social- og sundhedssektoren. På

kurset forandringsagenter i social- og sundhedssektoren

samarbejder en række forskellige fagligheder om at finde

innovative løsninger på udfordringer i sektoren. Her går

ergoterapeutstuderende, fysioterapeutstuderende, sygeple-

jestuderende og ernærings- og sundhedsstuderende sam-

men med ingeniørstuderende fra Danmarks Tekniske Uni-

versitet.

Det tværfaglige element i kurset betyder, at de studerende i

højere grad er i stand til at komme med løsninger, der kan

få ben at gå på ude i praksis. De studerende kommer med

forskellige personligheder såvel som forskellige fagfaglighe-

der, som gør, at problemstillingen belyses fra flere vinkler.

Erfaringen fra projektet er, at det er en klar fordel, når man

arbejder med innovationsprocesser.

Kurset tager altid udgangspunkt i en udfordring hos en

konkret aftager, som de studerende skal forsøge at løse.

Her har de studerende fx beskæftiget sig med hjemløse,

hvor de i første omgang skulle forstå de hjemløses verden

for dernæst at undersøge, hvordan man konkret kan løse

de problemer, som hjemløse står over for. Nogle af løs-

ningsideerne har bl.a. været interaktive garderobeskabe

med fingeraftryksscanner til hjemløse, der ikke har nogen

steder at opbevare deres ting, og et lyddæmpende gårdmil-

jø uden for et af de store herberger i København, hvor der

er meget larm og uro om natten.

Det kan dog være en udfordring at sikre, at de studerende

faktisk får bragt deres faglighed i spil. En vigtig del af

undervisernes rolle består derfor i at udfordre de studeren-

de med hensyn til, hvordan de kan anvende netop deres

egen faglighed i projektet.

UNDERVIS I INNOVATION 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sæt fokus på faglighed og tværfaglighed

Der er lavet et stort oversættelsesarbejde med hen-

syn til at få indarbejdet den fysioterapeutiske fag-

lighed i arbejdet med innovation og entreprenør-

skab, så det ikke bare bliver tomme begreber.

Underviser, University College Nordjylland

Inden for andre fagligheder er koblingen mellem innova-

tion og kernefaglighed måske mindre tydelig pga. ud-

dannelsernes eller professionernes traditioner. Det bety-

der ikke nødvendigvis, at innovationsundervisning er

mindre relevant. Det er dog erfaringen hos flere undervi-

sere, at det kræver en indsats at bygge bro mellem fag-

ligheden og innovationsundervisningen, der har et andet

formål og en anden form end den undervisning, som de

studerende normalt møder. Her har underviseren bl.a. en

vigtig opgave med at få de studerende til at reflektere

grundigt over, hvilke dele af deres faglighed der er

relevante at trække på, og hvordan de kan bringes i spil

med hensyn til at tænke og handle innovativt.

UNDERVIS I INNOVATION 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sæt fokus på faglighed og tværfaglighed

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL OG DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET

Tværfagligt og tværkulturelt samarbejde styrker faglighed og innovation

Hvordan skaber man innovation på tværs af faglige og

kulturelle grænser? Den udfordring er de studerende på

kurset Beijing-Copenhagen Urban Challenge blevet kon-

fronteret med. Kurset er organiseret som en summer school,

hvor de studerende har to uger i København, to uger i

Beijing og til sidst to uger til at skrive en eksamensopgave.

En vigtig erfaring fra kurset er, at tværfaglighed stiller store

krav til faglighed. Derfor er tværfaglighed også med til at

udvikle fagligheden. De studerende sættes sammen i grup-

per på tværs af fagligheder og kulturer. Det betyder, at der

i hver gruppe er én studerende fra Copenhagen Business

School og én studerende fra Danmarks Tekniske Universitet

samt en miljøingeniørstuderende og en business-studerende

fra Kina. De studerende kommer dermed i høj grad til at

fungere som ambassadører for deres egen faglighed, hvilket

stiller store krav til deres evne til at bringe deres egen

faglighed i spil.

Samarbejdet på tværs af fagligheder og kulturer er med til

På kurset tages der udgangspunkt i en konkret case fra en

virksomhed. Typisk sker det, ved at en virksomhed byder ind

med en udfordring eller et problem, som den gerne vil have

undersøgt nærmere. Siden kursets første forløb i 2012 har

de studerende bl.a. samarbejdet med World Flex Homes

(WFH), som har udviklet et modulært system for højtekno-

logisk og bæredygtigt byggeri. Virksomheden ønsker at få

Læs mere om kursets opbygning og indhold her:

kortlink.dk/f6vu.

at udfordre mange af de forestillinger, som man ellers – i

kraft af sin faglighed eller kultur – er tilbøjelig til at tage for

givet. Det kan i sidste ende bidrage til, at man når frem til

mere innovative løsninger på de aktuelle udfordringer.

Det tværkulturelle samarbejde i grupperne fungerer ofte

som en øjenåbner, der er med til at fremme innovation i

de studerendes projekter. Ifølge programme director Luise

Noring har det tværkulturelle samarbejde bl.a. åbnet de

danske studerendes øjne for forskellene mellem hhv. det

danske og det kinesiske marked, og hvad mentalitetsfor-

skelle betyder for forbrugernes efterspørgsel.

Dermed får de studerende mulighed for at afprøve deres

teoretiske viden i forbindelse med praktiske cases, hvor de

skal forholde sig til både tekniske og markedsmæssige

muligheder og udfordringer.

mulighederne for markedsudvikling afdækket af de stude-

rende. Fra 2015 omhandler kurset udfordringen om luft-

forurening i Beijing, hvor virksomhedspartneren er Clean

Air Asia, en central brancheorganisation.

UNDERVIS I INNOVATION 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sæt fokus på faglighed og tværfaglighed

UNDERVIS I INNOVATION 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurder og bedøm innovationskompetencer

Man skal tit selv være lidt innovativ som underviser for at kunne vurdere, om de studerende har

fået de rigtige innovationskompetencer. Mange vælger at sætte fokus på de studerendes proces

frem for på det endelige resultat. Men hvordan kan man gribe dette an?

De studerende skal udvikle deres kompetence til at tæn-

ke og handle innovativt via innovationsundervisningen.

Men det kan være svært at afprøve, om de rent faktisk

gør det.

Hovedudfordringen oplever mange undervisere, er, at

eksamens- eller prøvesituationen i sig selv kan modvirke

de studerendes risikovillighed og nysgerrighed, to evner,

som er forbundet med kompetence til at tænke og

handle innovativt. Selve prøvesituationen kan nemlig

dæmpe de studerendes lyst til at afprøve nye metoder

og tilgange og til at tage nye chancer.

Der er mange forskellige måder at afprøve og bedømme

studerende i innovationsundervisning på. Med udgangs-

punkt i erfaringerne blandt de interviewede undervisere

har EVA fundet tre måder, hvorpå man som underviser

kan arbejde med at afprøve og bedømme de studeren-

des udbytte af innovationsundervisningen, nemlig:



Sæt fokus på processen.



Få feedback fra samarbejdspartnere og eksterne



Sæt fokus på løbende udbytte og deltagelse

Kravene i bekendtgørelser og studieordninger har selv-

følgelig stor betydning for den konkrete tilrettelæggelse

af prøver og bedømmelse. I dette afsnit præsenterer vi

forskellige eksempler på, hvordan undervisere inden for

gældende rammer har arbejdet med prøver og

bedømmelse i innovationsundervisningen.

GODE RÅD OM PRØVER OG BEDØMMELSE

Eksamen er en del af læringen – men ikke alt

Meget af de studerendes læring finder sted, når de

arbejder med deres projekt eller samarbejder med

eksterne. Gør det tydeligt for de studerende, at deres

udbytte i høj grad afhænger af, at de selv er aktive og

engagerede i forløbet.

Hold fast i virkelysten uanset karakter

En ide kan sagtens være god, selvom den studerende

ikke får en høj karakter. Vær opmærksom på, hvordan

du motiverer de studerende til at arbejde videre med

deres ideer efter kursets afslutning.

ide, altså hvor værdiskabende eller god ideen er, som er i

centrum for prøvning og bedømmelse. Intentionen er

typisk, at de studerende skal tilegne sig viden om, hvor-

dan de kan tænke og handle innovativt, mens det ikke er

et mål i sig selv, at de studerende, i den relativt korte

periode, som kurset varer, skal nå at færdigudvikle et

holdbart nyskabende produkt.

På modulet kreative og innovative processer, der er en

del af professionsbacheloruddannelsen i innovation og

entrepreneurship på Aarhus Erhvervsakademi, bedøm-

mer man netop de studerendes proces. De studerende

skal i grupper aflevere en innovationsplan. Derefter er

der gruppeeksamen, hvor grupperne samlet skal præsen-

terer deres ide. Efterfølgende trækker de studerende

enkeltvis temaer, som de skal behandle. Temaet kan fx

være kreative processer, og så skal den studerende for-

tælle om, hvordan gruppen har arbejdet med kreative

processer i projektet, og hvorfor de har benyttet sig af

den valgte tilgang. Derudover skal vedkommende reflek-

tere over, hvad andre tilgange ville kunne have bidraget

med, og hvorfor disse tilgange blev fravalgt. Det hele

afsluttes med en fælles drøftelse efterfulgt af en indivi-

Sæt fokus på processen

På mange kurser bedømmes de studerende på, hvad de

har lært af deres proces. Underviserne peger på, at det

vigtige ved undervisning i innovation er, at de studeren-

de får forståelse af og kendskab til på egen krop at

arbejde med at skabe og omsætte kreative ideer til løs-

ninger, der skaber værdi for andre.

På nogle kurser afprøves de studerende, ved at man

vurderer de studerendes refleksioner over deres kreative

og innovative proces. Det er dermed ikke de studerendes

UNDERVIS I INNOVATION 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurder og bedøm innovationskompetencer

duel karakter, baseret på en helhedsvurdering af den

studerendes præstation. Eksamenen fokuserer på pro-

cessen, der fører frem til ideen. Ideens originalitet eller

potentielle markedsværdi har ingen betydning for den

karakter, den studerende får.

Nogle kurser prøver de studerende ved at fokusere mere

på de studerendes egen forståelse af deres opnåede

kompetence til at tænke innovativt, og hvordan den kan

omsættes til handling. Et godt eksempel på det er Crea-

tive Genius Semester, der er et forløb udbudt af Aalborg

Universitet. Læs mere om forløbet i boksen nedenfor.

Grunden til, at det får processen til at virke virkeligheds-

tro, er, at alle, der arbejder med innovation eller entre-

prenørskab, har til opgave at introducere deres ide,

produkt etc. til et marked. Med denne tilgang får de

studerende en forståelse af, at det at arbejde innovativt

kræver, at andre kan se en værdi i det, de studerende

har skabt.

Det er også en god motivationsfaktor for de studerende

at præsentere deres produkt for eksterne og få respons

på, hvor holdbart det er. Præsentationen handler ikke

om at få en god karakter, men om anerkendelse fra

virksomhedsrepræsentanter, iværksættere og andre med

erfaringer relateret til innovation.

Det kan dog være udfordrende at præsentere en ide for

virksomhedsrepræsentanter eller andre eksterne, hvis

den studerende aldrig har prøvet det før. Som underviser

kan man forberede de studerende til opgaven, fx ved at

gennemføre øvelser, hvor de studerende præsenterer

deres projektideer for hinanden.

Feedback fra samarbejdspartnere og

eksterne

På nogle kurser skal de studerende præsentere et pro-

dukt for et eksternt publikum. Det kan være en ide, en

forretningsplan eller et konkret produkt.

Præsentationen er ikke i sig selv en del af bedømmelsen,

men en obligatorisk del af forløbet. Den har typisk til

formål at koble undervisningen til den virkelige verden,

så processen med at udarbejde og skabe et produkt

bliver så virkelighedstro som muligt.

AALBORG UNIVERSITET

Creative Genius Semester: eksamen i processen

Skal man til eksamen fokusere på proces eller produkt?

I forbindelse med fagpakken Creative Genius Semester på

Aalborg Universitet har man valgt det førstnævnte. I løbet af

kurset, som strækker sig over et helt semester, har man tre

typer af evalueringer undervejs. De tre evalueringer, hvor

den tredje er en afsluttende mundtlig prøve, drejer sig i

grove træk om, at de studerende skal reflektere over deres

kreative proces, og hvordan deres personlige kreativitet har

udviklet sig.

I begyndelsen af semestret skal de studerende mindst en

gang om ugen aflevere en skriftlig opgave. Her skal de fx

reflektere over, hvad der er sket i løbet af en enkelt dag eller

uge, mens de andre gange forholder sig til teori, som de har

læst i tilknytning til undervisningen. Senere i forløbet skal de

finde en problemstilling, de vil udfordre, og pege på, hvilken

vej de skal gå i form af radikal nytænkning eller kreativitet

for at løse problemet.

De løbende skriftlige afleveringer og den afsluttende

mundtlige prøve afspejler kursets indhold og opbygning på

den måde, at de studerende først arbejder med at forstå

den faglighed, der er bag kreativiteten, og hvor de skal

knytte det til den fagfaglighed, de møder kurset med. De

skriftlige opgaver giver de studerende mulighed for løben-

de at reflektere og opbygge en teori om deres personlige

kreativitet. Efterfølgende arbejder de med en konkret

problemstilling, hvor de skal omsætte den læste teori og

anvende den kreativitet, de har opbygget. Til sidst eksami-

neres de studerende mundtligt i, hvordan de personligt har

praktiseret kreativitet og i det læste pensum.

De studerende afleverer en række opgaver i tilknytning til

det konkrete projekt. Kurset afsluttes med en mundtlig

prøve, der tager udgangspunkt i de projektrelaterede

opgaver.

UNDERVIS I INNOVATION 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurder og bedøm innovationskompetencer

VIA UNIVERSITY COLLEGE

Madentreprenører pitcher forretningside på messe

På VIA University College har man på kurset Food Entrepre-

neur erstattet den mere traditionelle afsluttende prøve med

et krav om, at de studerende deltager på en messe. Her skal

de fremlægge en forretningside og udarbejde en forret-

ningsplan, som indleveres til uddannelsen som dokumenta-

tion for processen.

Til messen, som bl.a. har været afholdt i den lokale er-

hvervsklub, inviterer man politikere, fødevarevirksomheder

og investorer, som de studerende skal præsentere deres ide

for. Målet er at give de studerende mod og selvtillid til

offentligt at træde ind i rollen som iværksætter.

Uddannelsen oplever, at det motiverer de studerende til at

Den forretningsplan, de studerende afleverer til institutio-

nen, er en visuel model, som illustrerer, hvordan forret-

ningsideen kan realiseres. Forretningsplanen ser undervi-

serne igennem for at få et indtryk af, hvordan de studeren-

de har arbejdet i løbet af kurset. Det overvejes i øjeblikket

på kurset, om de studerende, som et supplement til forret-

ningsplanen, fremover skal udarbejde et kort skriftligt

refleksionspapir over valgene i forretningsmodellen.

Alternativt overvejes en kort mundtlig prøve.

udvikle gode ideer, når de offentligt skal pitche den for

interessenter, som reelt kan skyde penge i at realisere de

studerendes idé.

Det øger motivationen rigtig meget, at der er nogle

mennesker udenfor, der faktisk forventer noget.

Underviser, VIA University College

Et af de kurser, hvor de studerende præsenterer deres

produkt, er kurset produktudviklingsprojekt på 3. seme-

ster på procesteknologuddannelsen i Odense på Er-

hvervsakademiet Lillebælt. Her skal de studerende gå

fra idefasen over konceptfasen og konstruktionsfasen

til fødevarefasen. Som led i forløbet skal de studerende

præsentere deres produkt for en samarbejdsvirksomhed.

De studerende eksamineres i processen ved afslutningen

af forløbet.

Virksomheden er interesseret i produktet, og vi i

processen. Vi får begge dele. Det motiverer de stu-

derende. De går mere til den.

Underviser, Erhvervsakademiet Lillebælt

Studerende på VIA University College skal også frem-

lægge deres ide for eksterne, når de deltager i kurset

Food Entrepreneur. Desuden bliver deres proces bedømt

med udgangspunkt i deres skriftlige refleksioner. Læs

mere om forløbet i boksen overfor: ”Madentreprenører

pitcher forretningside på messe”.

slutning på et undervisningsforløb, særligt hvis de stude-

rende oplever den afsluttende prøve som det primære

element i læringen: Ifølge nogle undervisere kan det

hæmme de studerendes lyst til at afprøve nye metoder

og ideer, hvis der er et stort fokus på afsluttende

eksamen og bedømmelse.

Flere undervisere har derfor gode erfaringer med at

sætte fokus på de studerendes løbende udbytte af un-

dervisningen, så de undervejs i kurset reflekterer over,

hvad de har lært. Det kan fx være i form af krav eller

tilbud om, at de studerende kan aflevere mindre opgaver

eller produkter, som de får feedback på.

Selvom de løbende afleveringer ikke indgår i en evt.

samlet eksamenskarakter, kan afleveringerne og feed-

backen fra underviserne alligevel gøre de studerende

bevidste om, hvilken ny viden og nye kompetencer de

tilegner sig.

Mange undervisere er desuden opmærksomme på at

melde tydeligt ud, at de studerende forventes at deltage

aktivt i undervisningen og i det evt. projektarbejde.

Du kan finde yderligere inspiration og konkrete eksem-

pler på eksamensformer i en rapport fra Fonden for

Entreprenørskab: kortlink.dk/fd6u.

Sæt fokus på løbende deltagelse og

udbytte

Mange undervisere oplever, at det kan være udfordren-

de at eksaminere og bedømme de studerende som af-

UNDERVIS I INNOVATION 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurder og bedøm innovationskompetencer

UNDERVIS I INNOVATION 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kom godt i gang med din innovations-

undervisning

Kom godt i gang med din innovationsundervisning

Som alt andet nyt er det krævende at starte kurser i innovation. Men der er heldigvis flere gode

erfaringer med og tips til, hvordan man kommer i gang.

Hvad skal man være opmærksom på, når man som

underviser skal sammensætte et kursus, der skal fremme

de studerendes kompetence til at tænke og handle

innovativt?

Tilrettelæggelsen af undervisningen spiller en vigtig rolle

for dens udbytte. Hvad kan man fx få ud af at inddrage

andre fagligheder eller indgå samarbejde med eksterne

aktører i forbindelse med gennemførelsen af kurset? Og

hvad kræver det?

Nedenfor følger en række af de input og råd, som un-

derviserne har givet med hensyn til at tilrettelægge

kurser i innovation på en god måde.

entreprenørskab skal introduceres, fordi det nye indhold

skal passe ind i den formelle struktur på en uddannelse.

For det andet kan der være behov for at opsøge nye

samarbejdspartnere blandt virksomheder eller udenland-

ske uddannelsesinstitutioner, hvilket kan tage lang tid.

For det tredje skal man afstemme forventninger og op-

bygge relationer og få samarbejdspartnere med på ideen

– fx skal de måske først overbevise deres ledelse eller

kollegaer om det hensigtsmæssige i at indgå i et

samarbejde.

GODE RÅD OM KURSUSTILRETTELÆGGELSE

Involvér dine kolleger

Start i det små

Mange undervisere anbefaler, at man starter småt, når

man skal introducere innovation som et nyt element i

undervisningen. Nogle begynder fx med at arrangere

temadage for de studerende, inden de opretter et egent-

ligt kursus. Andre har introduceret nye elementer inden

for de eksisterende rammer og først senere optaget et

selvstændigt fag i studieordningen.

På kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier på Kø-

benhavns Universitet har man gjort erfaringer med at

starte i det små og efterhånden øge omfanget af innova-

tionsundervisningen. Du kan læse mere i boksen på

næste side.

Hvis man er nybegynder inden for innovationsun-

dervisning, så skal man nok ikke bygge et helt se-

mester op til at starte med. Jeg tror, man skal starte

småt.

Underviser, Aalborg Universitet

Underviserne peger på tre udfordringer, man kan møde,

når man tager hul på arbejdet med innovation.

For det første kan det være en krævende proces at in-

troducere nye elementer i undervisningen som fx et nyt

undervisningsforløb, hvor begreber om innovation og

Det kan være krævende at begynde at undervise på en

ny måde. Det kan derfor fungere godt at samarbejde

med andre undervisere og afprøve nye metoder i fæl-

lesskab.

Hent inspiration fra netværk og konferencer

Der er mange forskellige faglige netværk og konferen-

cer med fokus på innovationsundervisning. Her kan du,

der måske ikke har prøvet kræfter med innovationsun-

dervisning før, finde inspiration.

Den økonomiske finansiering af kurset er endnu en

grund til, at mange af de interviewede undervisere anbe-

faler, at underviserne starter i det små og evt. søger

eksterne midler, der kan være med til at finansiere op-

start af et nyt kursus i innovation. Da særligt opstarten af

et kursus kan være krævende, kan man som underviser

overveje, om man fx kan søge støtte fra en fond eller

lignende til at finansiere opstartsfasen.

Mange af de kurser, der er præsenteret i kataloget, har i

første omgang modtaget støtte fra Fonden for Entrepre-

nørskab eller andre eksterne, men er siden blevet selvkø-

rende – flere peger på det som en god mulighed for at

UNDERVIS I INNOVATION 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kom godt i gang med din innovationsundervisning

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Tværkulturel innovation: Et nyt fag bliver født

Når et nyt fag skal integreres i en eksisterende studieord-

ning, er det altid godt at have den store kalender fremme –

for det kræver planlægning i god tid at skabe sammenhæng

mellem et nyt fag og den eksisterende uddannelse. Det er

erfaringen på Institut for Tværkulturelle og Regionale

Studier på Københavns Universitet.

Instituttet har som led i kandidatuddannelsen i tværkulturel-

le studier udviklet et nyt fagelement i studieordningen, der

hedder tværkulturel innovation.

Ideen til tværkulturel innovation opstod i kølvandet på et

større forskningssamarbejde med virksomheder, hvor un-

derviserne sammen med virksomhederne blev enige om et

samarbejde, hvor de studerende skal arbejde med konkrete

cases. Først var det et element i faget virksomhedsformid-

ling, senere blev tværkulturel innovation et selvstændigt fag.

På lidt længere sigt er der nu overvejelser om at introducere

en specialeretning på uddannelsen relateret til innovation.

At få kurset hensigtsmæssigt integreret i studieordningen

har krævet en del langtidsplanlægning, hvor mange ting

har skullet være på plads et år forud for afviklingen af

kurset. Et af grebene har været, at forløbet er afprøvet to

gange inden for den eksisterende studieordning, hvor man

har fundet ud af, hvordan man skal indrette kurset med

hensyn til eksamen med videre.

tilføre tilstrækkelige ressourcer til opstartsfasen, så man

kan skabe det udviklingsrum, der kan være brug for.

eller forskere fra andre lande kan ligeledes bidrage med

inspiration udefra.

Det er mange underviseres erfaring, at man skal være

opmærksom på, at det kræver tid og ressourcer at koor-

dinere og samarbejde med andre fagmiljøer eller institu-

tioner. Fx hvis man skal afklare pensum og koordinere,

hvordan kurserne er indrettet i det hele taget. På tvær-

faglige kurser skal indholdet ofte leve op til krav i flere

forskellige studieordninger, hvor det kan tage tid at

afdække kravene og afstemme forventninger mellem

fagmiljøerne.

Find inspiration hos

og koordinér med andre fag

Man arbejder med innovation på rigtig mange forskellige

fag og på mange forskellige områder. Der kan derfor

være god grund til at orientere sig mod de andre fag og

sørge for, at kurset er koordineret med fx tværfaglige

kurser i innovation, men også for at finde inspiration og

evt. potentielle samarbejdspartnere fra andre fag end

ens eget.

Innovation handler ofte om at finde frem til nye løsnin-

ger eller arbejdsformer. Derfor er det ofte befordrende,

også med hensyn til selve undervisningen i innovation, at

kigge ud over ens eget miljø. Da man ofte netop skal

styrke de studerendes evne til at anvende deres faglig-

hed på en ny måde, kan det være frugtbart selv at søge

efter input udefra. Det kan være input både fra andre

faglige miljøer, der har samme faglighed, men anvender

fagligheden på andre måder, og fra uddannelser, der har

stor erfaring med at gennemføre innovationsundervis-

ning. Det kan også være fra helt andre fagligheder, hvor

man beskæftiger sig med beslægtede problemstillinger

ud fra et andet perspektiv. Samarbejde med studerende

Brug institutionens ressourcer

En række af de videregående uddannelsesinstitutioner

har efterhånden studentervæksthuse, innovationscentre

og pædagogiske enheder, som undervisere kan trække

på i tilknytning til innovationsundervisningen. Studenter-

væksthuse og innovationscentre kan være en genvej til

at finde virksomheder eller organisationer, der kan fun-

gere som samarbejdspartnere i forbindelse med under-

visningen eller de studerendes projekter.

UNDERVIS I INNOVATION 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kom godt i gang med din innovationsundervisning

Det kan også være relevant at undersøge, om det er

muligt at få støtte og sparring til den konkrete planlæg-

ning og gennemførelse af innovationsundervisningen.

Nogle gange kan konsulenter i institutionernes pædago-

giske enheder og innovationscentre give input til under-

visningsplanlægningen eller ligefrem fungere som med-

undervisere. Fx har underviseren i fagelementet tværkul-

turel innovation, der indgår i kandidatuddannelsen i

tværkulturelle studier, benyttet sig af universitetets

innovationskonsulenter som medundervisere.

eller faciliterende rolle i forhold til de studerende.

Vi har haft undervisning i en villa, der ligger på

campus. Jeg tror personligt, at det at være et intimt

kursus er ret vigtigt. Det handler om nærheden til

de studerende. Det bidrager også til den intime

stemning, at man har et lille køkken, hvor folk kan

stå og snakke over en gratis kop kaffe. Det er en af

de ting, vi oftest ser i evalueringerne – at lokalet

gør en kæmpe forskel.

Underviser, Copenhagen Business School

Et eksempel på brug af unikke fysiske rammer er et

kursus på Aalto University i Finland, hvor universitetets

Design Factory sætter rammerne. Læs mere i boksen

nedenfor.

Skab unikke rammer om undervisningen

Mange undervisere fremhæver, at undervisningen i

innovation kan være ret intens og motiverende. Det kan

skyldes, at man på mange kurser har formået at skabe

unikke rammer om undervisningen.

Nogle peger fx på, at det fremmer de studerendes moti-

vation, når de skal arbejde problemorienteret og fremstil-

le og evt. afsætte et konkret produkt og undervejs ind-

samle input og inspiration fra aktører i den virkelige

verden.

De fysiske rammer kan også bidrage til de studerendes

motivation. Fx kan en anden undervisningslokation end

det klassiske undervisningslokale ifølge nogle undervisere

skabe en anden stemning og understøtte et mere ufor-

melt forhold mellem lærer og elev. Det er frugtbart, hvis

underviserne fx ønsker at glide over i en mere vejledende

AALTO UNIVERSITY

Kreative og fleksible rammer for produktudvikling

Det svarer lidt til at lære at svømme ved at blive kastet ud i

vandet – men med masser af kyndig vejledning og opsyn.

Sådan beskriver professor Kalevi Ekman kurset Product

Development Project på Aalto University, Finland, som han

er ansvarlig for. Forløbet er baseret på problembaseret

læring, og de studerende arbejder med at finde løsninger på

virkelige problemstillinger, som forskellige samarbejdspart-

nere – typisk produktionsvirksomheder – stiller til rådighed

for underviserne og de studerende.

Som led i kurset bygger de studerende bl.a. fysiske prototy-

per af deres konkrete løsninger. Kurset kræver derfor fysiske

rammer, der på samme tid både kan inspirere med hensyn

til de studerendes ideudvikling og kan lægge rum til

arbejdet med de fysiske prototyper.

Læs mere om Product Development Project her: kort-

link.dk/f73a.

Design Factory har eksisteret siden 2008 og har en 3.000

m2 stor bygning til rådighed. Ud over møde- og undervis-

ningslokaler har Design Factory også værksteder, som de

studerende kan benytte. Design Factorys aktiviteter er

mangfoldige, og missionen er at være et sted, hvor stude-

rende, forskere og erhvervsfolk kan mødes og samarbejde

om at skabe innovation.

Forløbet finder derfor sted i universitetets Design Factory,

hvor kursusansvarlig Kalevi Ekman også er direktør. De

deltagende studerende gør her brug af de fleksible rum og

værksteder til undervisning, projektarbejde og udvikling af

protyper.

UNDERVIS I INNOVATION 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kom godt i gang med din innovationsundervisning

FIND MERE INSPIRATION TIL UNDERVISNING I INNOVATION

Bager, L. Tortzen, Blenker, P., Rasmussen, P., Thra-

ne, C. (2011):

Entreprenørskabsundervisning –

proces, refleksion og handling

, Aarhus: AU Center

for Entreprenørskab og Innovation

Darsø, L. (2013):

Innovationspædagogik – kunsten

at fremelske innovationskompetence

, Frederiks-

berg: Samfundslitteratur

Fonden for Entreprenørskab (2014):

Eksamensfor-

Københavns Universitet m.fl.:

Værktøjskasse til

innovation og entreprenørskab i undervisningen

link: innovation.blogs.ku.dk

Regeringen (2012):

Danmark – Løsningernes land.

Styrket samarbejde og bedre rammer for innovati-

on i virksomhederne

Tænketanken DEA (2014):

Entreprenørskab på

universiteterne – fra vision til hverdag

mer tilpasset entreprenørskabsuddannelser på de

videregående uddannelser

Fonden for Entreprenørskab (2014):

Entreprenør-

skab fra abc til ph.d. – kortlægning af entreprenør-

skabsundervisning i det danske uddannelsessystem

UNDERVIS I INNOVATION 28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

Østbanegade 55, 3.

2100 København Ø

T 35 55 01 01

F 35 55 10 11

E [email protected]

H www.eva.dk

Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten

af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden,

der bruges på alle niveauer – fra institutioner og skoler til

kommuner og ministerier.

Læs mere om EVA på vores hjemmeside, www.eva.dk.

Her kan du også downloade alle EVA’s udgivelser

– trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandel.

Undervis i innovation

Foto

Ture Andersen

Grafik

BGRAPHIC

Tryk

Rosendahls

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

ISBN 978-87-7958-798-4