FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 96
Offentligt

12/2014

Beretning om

Forsvarets lagre

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

12/2014

Beretning om

Forsvarets lagre

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2015

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Forsvarsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske midt i august 2015.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2014, som afgives i februar 2016.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-461-2

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 21. april 2015

BERETNING OM FORSVARETS LAGRE

Værdien af Forsvarets lagre udgjorde ca. 28 mia. kr. i 2014 i indkøbspriser. Heraf

havde Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) ansvaret for ca. 20

mia. kr., mens lagerbeholdninger for 8 mia. kr. var placeret hos de operative kom-

mandoer i form af myndighedsbeholdninger, som de råder direkte over. Forsvarets

lagre indeholder vidt forskellige beholdninger, fx beklædning, våben, ammunition,

missiler, reservedele og materiel til reparation, som dels anvendes i operative opga-

ver, dels er i beredskab til særlige krisesituationer. Lagrene er indkøbt over mange

år og er i Forsvarets eksterne regnskab nedskrevet til 14 mia. kr., som afspejler va-

rebeholdningernes reelle værdi efter vurderinger af aktivernes tekniske, fysiske og

økonomiske værdi.

Forsvaret bør styre sine lagre omkostningseffektivt, men skal også tilgodese militær-

faglige hensyn, beredskabsbehov og forsyningssikkerhed. Det er en kompleks op-

gave, som yderligere kompliceres af, at de 28 mia. kr. sammensættes af ca. 330.000

materielnumre og ca. 380 mio. stk. materiel.

Statsrevisorerne finder, at Forsvarets styring af sine lagre ikke har været ef-

fektiv på grund af ledelsesmæssigt svigt, og finder det utilfredsstillende, at

Forsvaret ikke kan opgøre, om de store lagre kan begrundes i fx beredskabs-

hensyn. Statsrevisorerne finder:



At Forsvaret ikke har et styringsgrundlag, som beskriver formålet med lagrene,

hvilke behov de skal dække, og hvordan de optimeres. Forsvaret har i 2013 ud-

arbejdet en ny indkøbsstrategi, men har ikke udmøntet strategien på en måde,

der understøtter målsætningen om at nedbringe lagerbindingen mest muligt, og

har fx ikke inddraget omkostningerne ved at drive lagrene.

At Forsvaret bør udarbejde opgørelser og analyser af forbrug og lagerdækning

på lagrene. Beretningen viser fx, at der på Lager Danmark ikke har været for-

brug på 69 % af materielnumrene for forbrugsmateriel i mindst 2 år, og at der er

indkøbt materiel, hvor der i forvejen er lagerdækning til flere års forbrug.

At Forsvaret ikke i tilstrækkeligt omfang har sørget for at identificere og bort-

skaffe materiel, der ikke længere anvendes.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Kristian Jensen

Klaus Frandsen

Lennart Damsbo-

Andersen

Lars Barfoed



Statsrevisorerne konstaterer, at Forsvarets lagerstyring synes at afvige fra bedste

praksis for lagerstyring – selv når der tages højde for de specifikke faktorer, som

gælder for Forsvaret.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

Beretning til Statsrevisorerne om

Forsvarets lagre

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne un-

dersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisor-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører finanslovens § 12. For-

svarsministeriet.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

Indholdsfortegnelse

Introduktion og konklusion ............................................................................................ 1

1.1.

Formål og konklusion ............................................................................................ 1

1.2.

Baggrund .............................................................................................................. 3

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning .......................................................... 6

Forsvarets grundlag for styring af lagrene .................................................................... 9

2.1.

Styringsgrundlag ................................................................................................. 10

Forsvarets styring af lagrene ...................................................................................... 13

3.1.

Analyser af lagrene ............................................................................................. 14

3.2.

Analyser af indkøb .............................................................................................. 25

Forsvarets bortskaffelse af materiel ............................................................................ 28

4.1.

Bortskaffelser ...................................................................................................... 29

Bilag 1. Metode ................................................................................................................... 33

Bilag 2. Ordliste ................................................................................................................... 35

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

Beretningen vedrører finanslovens § 12. Forsvarsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Gitte Lillelund Bech: februar 2010 - oktober 2011

Nick Hækkerup: oktober 2011 - august 2013

Nicolai Wammen: august 2013 -

Beretningen har i udkast været forelagt Forsvarsministeriet, hvis bemærkninger

er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og konklusion

1.1. Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om Forsvarets lagre. I august 2014 udgjorde Forsvarets sam-

lede lagerbeholdning ca. 28 mia. kr. målt i indkøbspriser. Forsvarets lagre er organisatorisk

opdelt i en række lagre med forskelligt formål. Forsvarets egentlige lager er Lager Danmark,

hvorfra alle brugere kan rekvirere materiel. Ud over Lager Danmark findes en stor del af For-

svarets lager i den såkaldte myndighedsbeholdning, der er de operative enheders opgave-

bestemte materiel. En myndighedsbeholdning er en låst beholdning af materiel, som en en-

hed har til rådighed for at løse sine daglige opgaver. Myndighedsbeholdninger er i princippet

bundne og kan ikke umiddelbart anvendes til at opfylde behov hos andre brugere. De reste-

rende dele af Forsvarets lagre er fordelt på en række lagerfunktioner, hvor materiellet ikke

er direkte tilgængeligt, fx fordi det skal repareres.

Forsvarets lagre skal understøtte Forsvarets opgaveløsning nationalt og internationalt med

mundering, ammunition, kommunikationsmateriel og reservedele til driften af materielkapa-

citeter mv. Forsvarets lagre skal understøtte Forsvarets operative beredskab og parathed

inden for et antal forskelligartede opgavefelter, hvor det er uvist, om opgaverne reelt bringes

til udførelse eller ændrer karakter. Forsvarets lagre skal således dels kunne understøtte be-

redskab i forhold til operative opgaver, som ofte iværksættes med kort varsel, dels kunne

understøtte beredskab i forhold til en række opgaver, som kun vil skulle løses i særlige krise-

situationer. Forsvarets lagre består således delvist af beredskabsbeholdninger, som skal un-

derstøtte Forsvarets parathed til at kunne løse opgaver, der ikke på forhånd er kendte eller

veldefinerede. Der er derfor tale om en kompleks lagerstyringsopgave.

2. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Forsvaret styrer lagrene effektivt. Vi be-

svarer følgende spørgsmål i beretningen:



Har Forsvaret et tilstrækkeligt styringsgrundlag til at understøtte en effektiv styring af

lagrene?

Styrer Forsvaret lagrene økonomisk effektivt?

Sikrer Forsvaret, at materiel, der ikke længere skal eller kan anvendes, bliver identifice-

ret og bortskaffet?

Lager Danmark

Tjenesteduelig lagerbeholdning,

dvs. at alt materiel er anvende-

ligt og frit tilgængeligt for det

operative niveau.

Myndighedsbeholdningens

størrelse fastsættes ved mate-

rielnormering og udtrykker den

mængde af materielkapacitet,

materielgenstande og styrings-

relevant forbrugsgods, som en

operativ enhed skal have til rå-

dighed for at kunne løse pålag-

te opgaver.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i

august 2014.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

INTRODUKTION OG KONKLUSION

KONKLUSION

Beredskabsbehov

Forsvarets lagre er delvist be-

redskabslagre, som på bag-

grund af en vurdering af bered-

skabsbehovet skal understøtte

Forsvarets parathed til at kun-

ne løse opgaver, som ikke på

forhånd er kendte eller veldefi-

nerede.

Den samlede værdi af Forsvarets lagre udgjorde ca. 28 mia. kr. i 2014 og bestod af

ca. 330.000 materielnumre og ca. 380 mio. stk. materiel. Forsvarets lagre har således

en meget stor værdi og er samtidig et komplekst område med meget og forskelligt ma-

teriel. For Forsvarets lagre er der en række ganske særlige militærfaglige hensyn, som

gør sig gældende, bl.a. i forhold til forsyningssikkerhed og beredskabsbehov. Områ-

dets kompleksitet og økonomiske størrelse gør det væsentligt, at Forsvaret styrer om-

rådet effektivt.

Rigsrevisionen vurderer samlet, at Forsvaret ikke styrer sine lagre tilstrækkeligt effek-

tivt.

Forsvaret har ikke et samlet styringsgrundlag, som beskriver formålet med lagrene, og

hvilke behov de skal dække, herunder beredskabsbehovet. Forsvaret har dog i 2013

udarbejdet en indkøbspolitik, som bl.a. indeholder en målsætning om, at lagerbehold-

ning og lagerbinding skal nedbringes mest muligt, og at der kun bør lagerføres mate-

riel, hvis økonomiske eller praktiske forhold og hensyn berettiger dette.

Af det seneste forsvarsforlig fremgår, at Forsvaret kan høste betydelige gevinster ved

at nedbringe sine overskydende lagerbeholdninger. Forsvaret har på den baggrund

i 2013 iværksat en række initiativer for at opnå besparelser i relation til lagrene, her-

under at reducere indkøb og lagerbeholdninger. Rigsrevisionen finder dette positivt.

Det er dog Rigsrevisionens vurdering, at disse initiativer endnu ikke i større omfang

har bidraget til at reducere lagrene, idet initiativerne indtil videre kun har omfattet en

begrænset del af beholdningerne.

Rigsrevisionens undersøgelse af Forsvarets lagre viser, at lagrene ikke i tilstrækkeligt

omfang styres økonomisk effektivt. Forsvaret har opbygget lagre, hvoraf store mæng-

der materiel har lille eller ingen efterspørgsel, og hvor der er materiel til mange års

forbrug. Rigsrevisionen kan konstatere, at Forsvaret fortsat indkøber materiel, hvor

der i forvejen er lager til flere års forbrug, eller hvor der ikke har været forbrug i mindst

2 år. Forsvaret begrunder bl.a. de store lagerbeholdninger med beredskabshensyn

og lang leveringstid, men kan ikke opgøre, hvor stor en andel af lagrene, der skyldes

beredskabshensynet. Rigsrevisionens undersøgelse viser i øvrigt, at leveringstiden for

98 % af indkøbene ikke i sig selv kan begrunde lagerbeholdninger til mere end 1 år.

Rigsrevisionens undersøgelse viser desuden, at Forsvaret ikke styrer reparabelt lager

og uklassificeret lager effektivt, idet Forsvaret ikke inddrager overvejelser om, hvor-

når det er økonomisk hensigtsmæssigt at lægge materiel på reparabelt lager, og at

Forsvaret ikke sikrer, at materiel ikke ligger på uklassificeret lager i længere tid end

højst nødvendigt. Endelig viser Rigsrevisionens undersøgelse, at der er væsentlige

omkostninger forbundet med at drive Lager Danmark, men at disse ikke opgøres og

dermed ikke indgår i Forsvarets styring af lagrene.

Rigsrevisionen finder, at det er væsentligt for styringen af lagrene, at Forsvaret tyde-

ligt får defineret og klart skelner mellem den del af lagrene, som skyldes beredskabs-

behov, og den del af lagrene, som skyldes hensyn til den almindelige drift. For gene-

relt at sikre en effektiv styring og optimering af lagrene, herunder at vurdere, i hvilket

omfang indkøbspolitikkens målsætning bliver opfyldt, finder Rigsrevisionen desuden,

at Forsvaret regelmæssigt bør udarbejde opgørelser og analyser af bl.a. lagrenes om-

fang og sammensætning samt lagerdækning og forbrug.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Forsvaret har først i de senere år iværksat initiativer til bortskaffelser og saneringer på

lagerområdet. Rigsrevisionen finder, at Forsvaret fortsat har en opgave med at bort-

skaffe materiel, der ikke længere anvendes, da det optager lagerplads, og der er om-

kostninger forbundet med at opbevare og styre materiellet på lagrene.

1.2. Baggrund

Undersøgelsens baggrund

3. Forsvarets lagerbeholdning udgjorde pr. august 2014 ca. 28 mia. kr. i indkøbspriser. For-

svarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har ansvaret for ca. 20 mia. kr., hvoraf

ca. 13 mia. kr. er tjenestedueligt og tilgængeligt materiel, som i denne undersøgelse vil blive

omtalt som Lager Danmark. FMI har også ansvaret for ca. 7 mia. kr., som omfatter øvrige

lagre, herunder bl.a. reparabelt lager og uklassificeret lager, hvor materiel ikke er direkte til-

gængeligt, fx fordi det skal repareres. Den sidste del af lagerbeholdningen er placeret direk-

te ved de operative kommandoer som deres myndighedsbeholdning og består af bl.a. mo-

torer, turbiner, radarer, mundering og ammunition og udgjorde ca. 8 mia. kr. i 2014. Figur 1

viser Forsvarets lagre og organisatoriske opbygning.

Figur 1. Forsvarets lagre og organisatoriske opbygning

TOTAL LAGERBEHOLDNING AUGUST 2014

28 MIA. KR.

LAGER

DANMARK

MYNDIGHEDS-

BEHOLDNING

13 mia. kr.

Indkøb

8 mia. kr.

Kassation

Udleveringer

• Donation

• Salg

• Destruktion

ØVRIGE LAGRE

Reparation

Reparabelt lager

Uklassificeret lager

Andre mindre lagre

Note: Værdierne af lagerbeholdningerne er afrundet til hele tal.

Kilde: Rigsrevisionen.

ing

7 mia. kr.

rin

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Det fremgår af figur 1, at Forsvarets samlede lagre er opdelt på Lager Danmark, som pr. au-

gust 2014 udgjorde ca. 13 mia. kr., myndighedsbeholdningen, som udgjorde ca. 8 mia. kr.,

og øvrige lagre, herunder reparabelt lager og uklassificeret lager, som samlet udgjorde ca.

7 mia. kr. Det fremgår også af figuren, hvordan materiellet bevæger sig mellem lagrene. Ma-

teriel udleveres fra Lager Danmark til myndighedsbeholdningen. En stor del af dette mate-

riel, det såkaldte reparable materiel, returneres til Lager Danmark, fx hvis det ikke længere

skal bruges af den pågældende myndighed, eller hvis materiellet skal repareres, før det igen

kan bruges. Returneringer sker ved, at materiellet sendes til uklassificeret lager – og even-

tuelt videre til reparabelt lager, hvis materiellet skal repareres – for herefter at blive sendt

retur til Lager Danmark som tjenestedueligt materiel. Når materiel er udtjent, sendes det til

kassation. Kassation foregår enten ved, at materiellet destrueres, doneres eller sælges.

4. Der er ca. 330.000 materielnumre med beholdning fordelt på Lager Danmark, myndig-

hedsbeholdning og øvrige lagre. Der er samlet ca. 380 mio. stk. materiel på Forsvarets lag-

re. Forsvarets lagre har en meget forskelligartet sammensætning og omfatter materiel lige

fra flymotorer og radarer til lommeknive og pudseklude.

5. Forsvaret udarbejder til brug for regnskabsaflæggelsen opgørelser af lagerets samlede

værdi. Til brug for det eksterne regnskab anvendes en regnskabsmæssig nedskrivnings-

model. Den regnskabsmæssige værdi af lagrene udgjorde således ca. 14 mia. kr. ultimo

2014. Til brug for Forsvarets interne værdiopgørelser anvender Forsvaret derimod materi-

ellets indkøbspriser uden nedskrivninger, hvilket også er anvendt i denne undersøgelse. Op-

gørelserne i denne undersøgelse kan derfor ikke sammenlignes med Forsvarets opgørel-

ser i det eksterne regnskab.

6. FMI har det samlede ansvar for indkøb, opbevaring og bortskaffelse af materiel i Forsva-

ret. FMI’s budget er på ca. 7 mia. kr. årligt, heraf blev ca. 1,7 mia. kr. anvendt på indkøb af

materiel i 2013. Forsvarets Depot og Distribution (FDD) er en underliggende myndighed til

FMI, som har det daglige ansvar for at styre og opbevare Forsvarets lagerbeholdninger. FDD

har til opgave at forsyne Forsvarets soldater og andre medarbejdere med udstyr såsom mun-

deringer, ammunition, våben mv. I boks 1 er Forsvarets fysiske organisering af lagre beskre-

vet.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

INTRODUKTION OG KONKLUSION

BOKS 1. FORSVARETS FYSISKE ORGANISERING AF LAGRENE

Forsvaret har 2 hovedlagre, et hoveddepot i Skrydstrup og et munderingsdepot i Hjørring. Derudover

er der 4 fjernlagre, 14 udleverende depoter, 8 ammunitionsdepoter og 7 drivmiddeldepoter. Som ud-

gangspunkt lagerføres Forsvarets beholdninger af materiel på hoveddepotet i Skrydstrup og munde-

ringsdepotet i Hjørring. Fjernlagre opbevarer primært materiel med lille eller ingen lageromsætning.

Ammunition lagerføres på ammunitionsdepoterne, afhængigt af type og afstand til de operative kom-

mandoer.

Hovedlagre

Brinkhus

Hjørring

Aalborg

Jerup

Frederikshavn

Fjernlagre

Udleverende depot

Ammunitionsdepot

Drivmiddeldepot

Klosterheden

Skive

Bornholm

Holstebro

Karup

Dråby

Dejbjerg

Høvelte

Varde/Oksbøl

Fredericia

Slagelse

Bøstrup

Kalbyris

Vordingborg

Korsør

Skrydstrup

Udleverende depoter oprettes på steder, hvor der er et stort behov for daglige udleveringer og støtte.

De udleverende depoter lagerfører kun det absolut nødvendige for at understøtte det operative behov.

Derudover er der en række depoter med lejlighedsvis bemanding eller ubemandede afhentningsste-

der.

Kilde: FMI.

7. Et konsulentfirma undersøgte på Finansministeriets foranledning i 2011 mulighederne for

at effektivisere og forbedre økonomistyringen i Forsvaret. Effektiviseringsforslag herfra ind-

går i det gældende forsvarsforlig for 2013-2017. Af forsvarsforliget fremgår det bl.a., at der

kan høstes betydelige økonomiske gevinster ved at nedbringe Forsvarets overskydende la-

gerbeholdninger. Forsvaret har på den baggrund igangsat en række initiativer om indkøbs-

stop, indkøbsreduktion, sanering og salg. Rigsrevisionens undersøgelse indeholder ikke en

særskilt revision af status for disse initiativer.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

8. Rigsrevisionen har undersøgt, om Forsvaret styrer sine lagre effektivt. Vi har undersøgt,

om Forsvaret som led i god lagerstyring har etableret et styringsgrundlag, som klart beskri-

ver formålet med lagrene, og hvilke behov de skal dække, herunder bl.a. beredskabsbeho-

vet. Derudover har vi undersøgt, om styringsgrundlaget indeholder krav om regelmæssige

opgørelser af lagrenes omfang og sammensætning samt lagerdækning, forbrug og lagerom-

kostninger mv. Vi har også undersøgt, om Forsvaret benytter en differentieret tilgang til lager-

styring, fx afhængigt af lagerværdi. Vi har herefter undersøgt, om Forsvaret i praksis lever

op til generelle krav til god lagerstyring. Endelig har vi undersøgt Forsvarets arbejde med at

bortskaffe materiel, som ikke længere skal anvendes. Undersøgelsens revisionskriterier er

primært baseret på god økonomisk forvaltning, sparsommelighed og elementer fra lagersty-

rings- og indkøbsteori.

Metode

9. Undersøgelsen er baseret på skriftligt materiale fra FMI, herunder diverse bestemmelser,

direktiver, vejledninger, statusrapporter, businesscases, analyser, ledelsesinformation mv.

Derudover har vi afholdt en række interviews og møder med de relevante myndigheder i For-

svaret, herunder særligt FMI. Vi har ligeledes besøgt et fjernlager, et ammunitionsdepot, et

udleverende depot og hoveddepotet i Skrydstrup.

DeMars (Dansk Forsvars Ma-

nagement- og Ressourcesty-

ringssystem)

er et administra-

tivt it-system, som blev indført i

Forsvaret i 2003, der samlet be-

handler oplysninger om økono-

mi, personel, materiel, ledelses-

information, indkøb mv.

Undersøgelsen bygger på omfattende dataanalyser, primært fra DeMars, for bl.a. at kunne

vurdere størrelse, sammensætning, lagerdækning, forbrug, indkøb og udvikling i Forsvarets

lagre. Metoden er uddybet i bilag 1. Det er kun et uddrag af analyserne, der præsenteres i

det følgende, men Forsvaret har haft alle analyser til gennemsyn.

10. Der er i analyserne beregnet omsætningshastighed på Lager Danmark. Dette betegnes

i denne undersøgelse som lagerdækning. Lagerdækning viser, til hvor mange års forbrug

af materiel der er med den nuværende beholdning, fratrukket sikkerhedsbeholdningen, i for-

hold til det beregnede gennemsnitlige forbrug i perioden 2012-2013.

Forbrug er i denne undersøgelse opgjort ud fra de årlige udleveringer fra Lager Danmark til

myndighedsbeholdningen. Lager Danmark indeholder både forbrugsmateriel og reparabelt

materiel, fx flymotorer og radarer. Reparabelt materiel returneres til Lager Danmark, når det

ikke længere skal bruges af den pågældende myndighed, eller hvis materiellet skal repare-

res eller testes, før det igen kan bruges. Beregningen af forbruget for reparabelt materiel er

målt ud fra de årlige nettoudleveringer, dvs. at eventuelt returneret materiel er fratrukket det

udleverede materiel. Nettometoden betyder, at der således kan være udleveringer af repa-

rabelt materiel, som ikke tæller med i forbruget.

Forsvaret har anført, at der kun kan beregnes et faktisk forbrug for forbrugsmateriel, som

forbruges ved anvendelse, og at Rigsrevisionens analyse af reparabelt materiel ikke er ret-

visende, idet forbruget er målt som nettoudleveringer. Rigsrevisionen er enig i, at det kan

være en svaghed ved analysen. Rigsrevision skal dog bemærke, at analyserne tager ud-

gangspunkt i den metode, som Forsvaret selv har anbefalet i forbindelse med denne under-

søgelse, og som er den eneste mulige ud fra det foreliggende datagrundlag, medmindre der

skulle foretages en manuel gennemgang af de enkelte materielnumre. Forsvaret kan såle-

des heller ikke selv umiddelbart opgøre, hvor stort omfanget af returneringer af reparabelt

materiel er, og dermed hvilken betydning det har for analysens resultater.

Rigsrevisionen er i øvrigt opmærksom på, at den beregnede lagerdækning for dele af det

reparable materiel ikke i alle tilfælde kan bruges som et entydigt svar på, om der er for sto-

re beholdninger af et givent materiel, da der for visse materielkategorier kan være særlige

hensyn, som gør sig gældende for Forsvaret. Rigsrevisionens undersøgelse er derfor sup-

pleret med analyser af forbrugsmateriel, der forbruges ved anvendelse, og hvor det bereg-

nede forbrug derfor ifølge Forsvaret svarer til det faktiske forbrug.

Reparabelt materiel

er mate-

riel, der kan repareres, fx mo-

torer, radarer og turbiner.

Forbrugsmateriel

er materiel,

der forbruges ved anvendelse,

fx elektriske komponenter, kø-

retøjsdele, sløringsnet, lomme-

knive, lommelygter, batterier,

pudseklude mv.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Der er i analysen også beregnet, hvor stor en andel af Lager Danmark der ikke har forbrug.

Forsvarets lagre indeholder reservedelsopbygning i forhold til nye kapaciteter, og Forsvaret

anskaffer også materiel til at holde kapaciteter i brug, fx hvor leverandører ikke længere kan

garantere at kunne levere reservedele. Det kan forklare, at dele af Lager Danmark fremstår

uden forbrug.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at den beregnede lagerdækning og andelen af materiel

uden forbrug – særligt for forbrugsmateriel – kan bruges som en god indikation på, om lager-

opbygning finder sted.

I analysen af indkøb er lagerdækning og forbrug sammenholdt med indkøb i 2013. Derud-

over er der en analyse af sammenhæng mellem forbrug og indkøb i en periode på 12 måne-

der fra september 2013 til august 2014.

11. Til brug for værdiopgørelser af lagrene anvendes en standardpris. Standardprisen opgø-

res som et vægtet gennemsnit af de sidste 3 faktiske indkøbspriser på materiellet. Det bety-

der, at den samlede værdi af en beholdning beregnes som mængde gange standardpris. Det

er den metode, som Forsvaret selv bruger til sine interne værdiopgørelser af lagrene. Sær-

ligt når der er tale om forældet materiel, som fx skal bortskaffes, er det vigtigt at være op-

mærksom på, at den reelle værdi af dette materiel er langt mindre end den beregnede vær-

di ud fra standardpris. I denne undersøgelse anvendes indkøbspris som betegnelse for stan-

dardpris.

I analysen af bortskaffelser har vi gennemgået saneringer og udfasninger.

12. Datatræk og analyser fra DeMars er foregået i samarbejde med medarbejdere fra FMI.

FMI har oplyst, at undersøgelsens datagrundlag er retvisende.

13. Rigsrevisionen har samarbejdet med Forsvarsministeriets Interne Revision om dele af

beretningen, og Rigsrevisionen har desuden benyttet sig af Forsvarsministeriets Interne Re-

visions tidligere gennemførte afrapporteringer om Forsvarets lagre.

14. Vi har desuden benyttet en ekstern ekspert i forbindelse med opstilling af kriterier for god

lagerstyrings- og indkøbspraksis.

15. Bilag 1 indeholder en nærmere beskrivelse af de metoder, der er anvendt i denne under-

søgelse. Bilag 2 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 2.

BOKS 2. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK

God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes

internationale standarder (ISSAI 100-999).

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Afgrænsning

16. Undersøgelsen handler om Forsvarets lagre, og om Forsvaret styrer området effektivt.

Undersøgelsens analyser tager primært udgangspunkt i Lager Danmark, som er Forsvarets

egentlige lager, hvorfra alle brugere kan rekvirere materiel. Derudover har vi undersøgt sty-

ringen af reparabelt lager og uklassificeret lager, som indeholder materiel, der ikke er direk-

te tilgængeligt. Endelig har vi foretaget enkelte analyser af de samlede lagre.

Undersøgelsen inddrager ikke distributionssiden af Forsvarets lagerstyring. Forsvarets ind-

købspolitik og -strategi indgår kun i undersøgelsen i forhold til, hvordan Forsvaret sikrer et

passende niveau for indkøb til lager. Undersøgelsen indeholder ikke en analyse af Forsva-

rets indkøbspolitik og indkøbsområde generelt. Undersøgelsen omfatter Forsvarets bortskaf-

felsesproces til og med kassation og inddrager ikke selve afhændelsen, herunder salg af det

bortskaffede materiel.

17. Undersøgelsesperioden strækker sig fra 2011 til 2014. Dog er der enkelte analyser og

eksempler, som er baseret på et datagrundlag, der går længere tilbage. Der er ligeledes da-

tatræk til brug for eksemplerne, som er baseret på lagerbeholdning pr. marts 2015.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

FORSVARETS GRUNDLAG FOR STYRING AF LAGRENE

2. Forsvarets grundlag for styring af lagrene

Forsvarets styringsgrundlag er ikke tilstrækkeligt til at understøtte en effektiv styring af

lagrene.

Under hensyn til områdets kompleksitet og økonomiske størrelse finder Rigsrevisio-

nen det væsentligt, at Forsvaret har et tilstrækkeligt styringsgrundlag. Forsvaret har

ikke en samlet beskrivelse af styringsgrundlaget for Forsvarets lagre, som klart beskri-

ver formålet med lagrene, og hvilke behov de skal dække, herunder beredskabsbe-

hovet. Det er således ikke muligt at styre effektivt ud fra beredskabsbehovet, hvilket

efter Rigsrevisionens opfattelse gør det vanskeligt for Forsvaret at vurdere, om der

finder unødig lageropbygning sted.

Forsvaret har i 2013 udarbejdet en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at lagerbehold-

ning og lagerbinding skal nedbringes mest muligt, og at der kun bør lagerføres ma-

teriel, hvis økonomiske eller praktiske forhold og hensyn berettiger dette. Forsvaret

har dog ikke udarbejdet krav til opgørelse og vurdering af de økonomiske og prakti-

ske forhold, som kan understøtte indkøbspolitikkens målsætningen om at nedbringe

lagerbinding mest muligt.

Forsvaret har heller ikke i styringsgrundlaget krav om, hvordan lagrene skal opgøres,

så det er muligt at udarbejde analyser af lagrenes omfang og sammensætning samt

lagerdækning og forbrug.

Forsvaret har endvidere ikke i styringsgrundlaget krav om, at omkostningerne ved at

styre lagrene skal opgøres. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der er væsentlige

omkostninger forbundet med at drive Lager Danmark, men at disse ikke opgøres og

dermed ikke indgår i Forsvarets styring af lagrene.

18. Dette kapitel handler om Forsvarets styringsgrundlag. Vi har undersøgt, om Forsvaret

har et tilstrækkeligt styringsgrundlag til at understøtte en effektiv styring af lagrene.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

FORSVARETS GRUNDLAG FOR STYRING AF LAGRENE

2.1. Styringsgrundlag

19. Rigsrevisionen har undersøgt, om Forsvaret som led i god lagerstyring har etableret et

styringsgrundlag, som klart beskriver formålet med lagrene, og hvilke behov de skal dække,

herunder beredskabsbehovet. Derudover har vi undersøgt, om styringsgrundlaget indehol-

der grundlæggende krav om opgørelser af lagrenes omfang og sammensætning samt lager-

dækning, forbrug, lageromkostninger mv.

20. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Forsvaret ikke har et samlet styringsgrundlag

for sine lagre, som overordnet beskriver formålet med lagrene og indsatsområder i relation

til styringen og optimeringen af lagrene. Forsvaret har en række bestemmelser og vejlednin-

ger for mange delområder i relation til Forsvarets lagre, men der er heri ikke redegjort for be-

redskabsbehovet, og der er ikke krav om opgørelse af lagrenes omfang og sammensætning

samt lagerdækning, forbrug, lageromkostninger mv. Forsvaret har således ikke et grundlag,

som understøtter, at det løbende vurderes, om lagrene indeholder det rette materiel i de ret-

te mængder. Et sådant grundlag er efter Rigsrevisionens opfattelse en forudsætning for at

sikre en effektiv lagerstyring.

leverandørejet lager

er et

lager, som leverandøren opret-

holder, så Forsvaret har sikker-

hed for at kunne få leveret ma-

teriellet uden at have kapital

bundet i materiel på lager.

21. I bestemmelserne og vejledningerne for delområderne er der dog elementer, der har be-

tydning for lagerstyringen generelt. Forsvaret har i 2013 udarbejdet en indkøbsstrategi og

-politik, der skal udgøre grundlaget for Forsvarets indkøb. Ifølge indkøbsstrategien skal FMI’s

indkøb opfylde de operative kommandoers behov, og Forsvaret skal have en situationsbe-

stemt forsyningssikkerhed, så lagerbeholdning og lagerbinding kan nedbringes mest muligt.

FMI skal således arbejde henimod, at der ved hver anskaffelse aktivt tages stilling til, om an-

skaffelsen sker til eget lager, til direkte forbrug, eller om leverandørejet lager kan benyttes.

Ifølge indkøbspolitikken er det grundlæggende forsyningsprincip, at der kun bør lagerføres

produkter, hvis økonomiske eller praktiske forhold og hensyn berettiger til dette, herunder

beredskabsmæssige forhold i forbindelse med militære operationer.

Materiellagre skal ifølge indkøbspolitikken etableres og fastholdes, hvor det af omsætnings-

mæssige grunde er nødvendigt og/eller hensigtsmæssigt. De omsætningsmæssige grunde

kan være:



et stort og svingende forbrug af materiel

sikkerhed for supplering af nødvendigt materiel

lange leveringsterminer ved genbestilling

mulighed for fordelagtige køb, der indeholder fordele, som opvejer lageromkostningerne

at materiellet udgår/er udgået af produktion.

Det fremgår desuden af indkøbspolitikken, at grundholdningen i indkøbspolitikken er, at FMI

skal indgå aftaler om indkøb af materiel ud fra en vurdering af de samlede omkostninger og

sikre helhedsorienterede løsninger, så den samlede forsyningskæde drives omkostningsmæs-

sigt bedst muligt. FMI skal herigennem sikre fokus på lavest mulige enhedsomkostninger.

Ifølge indkøbspolitikken er der altid forbundet store omkostninger ved at opretholde lagre. Et

mål er at indskrænke lagerføringen til det allermest nødvendige, så kapitalbindingen reduce-

res. Lagerføringen søges ifølge indkøbspolitikken i stedet placeret hos producenter og leve-

randører. I forbindelse med indgåelse af aftaler indgår muligheden for leverandørejet lager

i vurderingen af mulighederne og behovet for hurtig levering, service og forsyning.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

FORSVARETS GRUNDLAG FOR STYRING AF LAGRENE

22. Rigsrevisionen har undersøgt, om Forsvaret i styringen af lagrene – og som det frem-

går af indkøbspolitikken – inddrager økonomiske forhold, herunder driftsomkostninger og

omkostninger forbundet med kapitalbindinger i materiellager og risikoomkostninger (uku-

rans, svind, forældelse, brand, vandskade mv.).

Forsvaret har oplyst, at de udarbejder en samlet regnskabsopfølgning på omkostningssiden

for hele FMI, men ikke særskilt for Lager Danmark. Disse omkostninger indgår dermed ikke

direkte i Forsvarets styring af og indkøb til lagrene. Rigsrevisionens undersøgelse har også

vist, at omkostninger forbundet med kapitalbindinger i materiellager og risikoomkostninger

ikke indgår i Forsvarets styring af lagrene.

FMI lever dermed ikke op til grundholdningen i indkøbspolitikken om, at FMI skal indgå afta-

ler ud fra en vurdering af de samlede omkostninger og sikre helhedsorienterede løsninger,

så den samlede forsyningskæde drives omkostningsmæssigt bedst muligt. Forsvaret har

oplyst, at opfølgning på indkøbspolitikken kræver ændringer i koncernens virksomhedsmo-

del og stiller krav til understøttende it-værktøjer, hvilket vil indgå i Forsvarets fremadrettede

arbejde.

FMI udarbejder ikke en særskilt opgørelse af omkostningerne til at drive Lager Danmark,

men har på Rigsrevisionens foranledning opgjort omkostningerne hertil, jf. tabel 1.

Tabel 1. FMI’s omkostninger til at drive Lager Danmark i 2013 og 2014 i løbende priser

(Mio. kr.)

2013

Lønomkostninger

Etablissementsomkostninger

It-omkostninger

Øvrige omkostninger

Administrations- og ledelsesomkostninger

I alt

Kilde: FMI.

100,5

100,4

7,4

42,4

21,0

271,7

2014

100,6

95,7

6,9

37,5

19,6

260,3

Det fremgår af tabel 1, at omkostningerne til at drive Lager Danmark var ca. 272 mio. kr. i

2013 og ca. 260 mio. kr. i 2014. Rigsrevisionen konstaterer, at omkostningerne til at drive

Lager Danmark har et betydeligt omfang, og at det derfor er væsentligt at inddrage disse

omkostninger i styringen af lagrene. Hertil kommer, at indirekte omkostninger, fx risikoom-

kostninger og omkostninger forbundet med kapitalbindinger i materiellager, ikke indgår i op-

gørelsen i tabel 1. Forsvaret har oplyst, at sådanne omkostninger ikke indgår som en del af

lagerstyringen, fordi FMI har en udgiftsbaseret bevilling og derfor på nuværende tidspunkt

ikke belastes af sådanne omkostninger. Rigsrevisionen konstaterer, at selv om Forsvaret

har en udgiftsbaseret bevilling, bør Forsvaret tage skyldige økonomiske hensyn og inddrage

overvejelser om de samlede omkostninger ved at opretholde lager, uagtet at det ikke er en

direkte del af den nuværende styringsmodel. Dette er en forudsætning for at sikre en om-

kostningseffektiv styring af lagrene.

23. Ifølge indkøbspolitikken beslutter FMI ud fra konkrete foranalyser, tilbud og rentabilitets-

beregninger, om et materiel eller et materielområde skal distribueres fra eget lager eller di-

rekte fra leverandøren. Rigsrevisionens undersøgelse har dog vist, at Forsvaret endnu ikke

har etableret et grundlag til brug for relevante foranalyser og rentabilitetsberegninger. For-

svaret har desuden endnu ikke indgået aftaler om brug af leverandørejede lagre.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

FORSVARETS GRUNDLAG FOR STYRING AF LAGRENE

Resultater

24. Forsvaret har ikke et samlet styringsgrundlag for sine lagre, som beskriver styringen og

optimeringen af lagrene, herunder klart beskriver formålet med lagrene, og hvilke behov de

skal dække, herunder beredskabsbehovet. Derudover indeholder styringsgrundlaget ikke

grundlæggende krav om opgørelser af lagrenes omfang og sammensætning samt lagerdæk-

ning, forbrug, lageromkostninger mv.

25. Forsvarets indkøbspolitik fra 2013 indeholder en række vigtige målsætninger om, at la-

gerbeholdning og lagerbinding skal nedbringes mest muligt, og at der kun bør lagerføres ma-

teriel, hvis økonomiske eller praktiske forhold og hensyn berettiger dette. Forsvaret har dog

ikke udarbejdet krav til opgørelse og vurdering af de økonomiske og praktiske forhold, som

kan understøtte indkøbspolitikkens målsætning om at nedbringe lagerbinding mest muligt.

26. Forsvaret opgør ikke særskilt omkostningerne til driften af Lager Danmark. Forsvaret har

på Rigsrevisionens anmodning opgjort omkostningerne til Lager Danmark, som i 2014 var

på ca. 260 mio. kr. Dertil kommer, at der er indirekte omkostninger, fx risikoomkostninger

og omkostninger forbundet med kapitalbindinger i materiellager. Forsvaret opgør ikke disse

omkostninger. Rigsrevisionen konstaterer, at omkostningerne ved at drive Lager Danmark

har et betydeligt omfang, og at det derfor er væsentligt at inddrage så mange som muligt af

disse omkostninger i styringen af Lager Danmark.

27. Undersøgelsen viser desuden, at Forsvaret i 2014 ikke har taget initiativ til at udarbejde

relevante foranalyser og rentabilitetsberegninger i forhold til, om et materiel eller et materiel-

område skal distribueres fra eget lager eller direkte fra leverandøren, sådan som det frem-

går af indkøbspolitikken. Forsvaret har endnu ikke indgået aftaler om brug af leverandøreje-

de lagre.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

FORSVARETS STYRING AF LAGRENE

3. Forsvarets styring af lagrene

Forsvaret styrer ikke i tilstrækkelig grad lagrene økonomisk effektivt.

Rigsrevisionens analyser viser, at der på Lager Danmark ikke har været forbrug på

69 % af materielnumrene for forbrugsmateriel i mindst 2 år, og at Forsvaret har ma-

teriel med lagerdækning til mere end 2, 5 og 10 år. Rigsrevisionens analyser har des-

uden vist, at Forsvaret fortsat foretager indkøb af materiel, hvor der i forvejen er lager

til flere års forbrug, eller hvor der ikke har været forbrug i mindst 2 år. Der er dermed

risiko for, at Forsvaret opbygger unødig lagerbeholdning.

Forsvaret har ikke en praksis for at udarbejde overordnede opgørelser og analyser af

fx forbrug og lagerdækning på lagrene. Rigsrevisionen finder, at det er en væsentlig

forudsætning for at kunne styre lagrene effektivt.

Forsvaret begrunder stor lagerdækning og mængden af materiel uden forbrug med

bl.a. beredskabsbehov og lange leveringstider. Rigsrevisionen konstaterer dog, at For-

svaret ikke kan opgøre, hvor stor en andel af lageret der kan begrundes i et bered-

skabsbehov. Rigsrevisionens undersøgelse har derudover vist, at leveringstiden for

98 % af indkøbene ikke i sig selv kan begrunde lagerbeholdninger til mere end 1 år.

Rigsrevisionen konstaterer, at ca. 70 % af Forsvarets indkøb er behovsstyret og der-

med fastsættes ud fra individuelle faglige vurderinger. Rigsrevisionen finder, at så

længe Forsvaret ikke klart har defineret beredskabsbehovet, er der øget risiko for, at

indkøb fastsættes på et uhensigtsmæssigt niveau. Rigsrevisionen finder derfor, at det

er væsentligt for styringen af lagrene, at Forsvaret tydeligt skelner mellem lagerbe-

holdninger, som skyldes beredskabsbehov, og lagerbeholdninger, som skyldes hen-

syn til den almindelige drift.

Forsvaret har i 2013 iværksat initiativer for at opnå besparelser i relation til lagrene,

herunder at reducere indkøb og lagerbeholdninger. Forsvaret vil til dette formål bl.a.

gennemgå sikkerhedsbeholdningerne. Det er Rigsrevisionens vurdering, at dette ini-

tiativ ikke i væsentligt omfang vil bidrage til at reducere lagrene. Det skyldes, at kun

15 % af materielnumrene på Lager Danmark har en sikkerhedsbeholdning.

Forsvaret styrer ikke reparabelt lager og uklassificeret lager effektivt. Rigsrevisionen

finder, at Forsvaret bør inddrage overvejelser om, hvornår det er økonomisk hensigts-

mæssigt at lægge materiel på reparabelt lager. Forsvaret bør ligeledes sikre, at mate-

riel ikke ligger på uklassificeret lager længere tid end højst nødvendigt.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

FORSVARETS STYRING AF LAGRENE

28. Dette kapitel handler om Forsvarets styring af lagrene. Vi har undersøgt styringen af

Lager Danmark og af 2 lagre, som ligger uden for Lager Danmark (reparabelt lager og uklas-

sificeret lager). Endelig har vi undersøgt Forsvarets indkøb til lager for at vurdere, om der

eventuelt opbygges unødigt lager ved indkøb af materiel, som allerede findes på lager.

3.1. Analyser af lagrene

29. Vi har undersøgt, om Forsvaret har styret Lager Danmark effektivt, så lagerbeholdningen

nedbringes mest muligt. Lager Danmark er Forsvarets egentlige lager, hvorfra alle brugere

kan rekvirere materiel. Vi har yderligere undersøgt 2 lagre, hvor materiel ikke er direkte til-

gængeligt for brugerne, fx fordi materiellet skal repareres.

Styring af Lager Danmark

30. Lager Danmark har materiel til en samlet værdi af ca. 13,1 mia. kr. pr. oktober 2014. Rigs-

revisionen har undersøgt, om Forsvaret foretager regelmæssige overordnede analyser af

lagerdækning, herunder af materiel uden forbrug og materiel med stor lagerdækning. Under-

søgelsen har vist, at Forsvaret ikke regelmæssigt udarbejder sådanne analyser. Vi har der-

for som led i undersøgelsen udarbejdet en række opgørelser og analyser af bl.a. mængden

af materiel, hvor der ikke har været forbrug i 2012 og 2013. Derudover har vi undersøgt la-

gerdækning af materiellet på Lager Danmark, som har haft forbrug i 2012 og 2013.

Forsvaret har alt materiel registreret i DeMars. Forsvaret har dermed grundlaget for at kun-

ne trække data til brug for relevante analyser af lagrenes omfang og sammensætning samt

lagerdækning mv. Forsvaret har imidlertid ikke etableret et rapporteringssystem, som gør det

muligt at udarbejde og sammenholde sådanne analyser på en ensartet og retvisende måde.

31. Forsvarets Regnskabsstyrelse udarbejder til brug for regnskabsaflæggelsen opgørelser

over Forsvarets samlede lagerbeholdning. I tillæg hertil udarbejder Forsvarets Regnskabs-

styrelse en række opgørelser, der har til formål at sikre, at der ikke er regnskabsmæssige

fejl i relation til materiellageret. Derudover udarbejder Forsvaret ikke samlede opgørelser på

tværs af Forsvarets lagre over sammensætning, lagerdækning og forbrug til brug for styrin-

gen af Forsvarets lagre.

Rigsrevisionen kan konstatere, at de samlede opgørelser, som udarbejdes af Forsvarets

Regnskabsstyrelse, primært er til brug for regnskabsaflæggelse.

Rigsrevisionen har for bl.a. at vurdere lagrenes omfang og sammensætningen samt lager-

dækning og forbrug udarbejdet en række opgørelser og analyser af Forsvarets lagre. Disse

analyser er baseret på datatræk fra DeMars.

Materiel i transit

er en tilstand,

hvor materiel flyttes fra et lager

til et andet.

Kvalitetslager

er et særligt la-

ger, hvor materiel opbevares i

et aflåst bur på hovedlageret.

Rigsrevisionen har som led i undersøgelsen konstateret, at opgørelserne på baggrund af

de datatræk, som er trukket i forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse, er mere end

1 mia. kr. mindre end Forsvarets Regnskabsstyrelses opgørelser. Forsvaret har begrundet

forskellen i opgørelserne med forskelle i den metodiske tilgang til at udtrække data fra De-

Mars. Forsvaret har oplyst, at der i dataudtrækkene til Rigsrevisionens undersøgelse bl.a.

ikke indgår materiel i transit, kvalitetslagre og varemodtagelse med tilbagepostering, hvilket

ifølge Forsvaret kan forklare den væsentlige forskel i opgørelserne. Rigsrevisionen finder, at

Forsvaret bør sikre en ensartet og retvisende metode til at udarbejde datatræk fra DeMars,

så det sikres, at værdien af det samlede lager kan indgå i analyser af Forsvarets lagre.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

FORSVARETS STYRING AF LAGRENE

Hoveddepotet i Skrydstrup.

Foto: FMI

Analyser af initiativer til optimering af Lager Danmark

32. Forsvarsforliget for 2013-2017 fastlægger en række krav om besparelser inden for For-

svaret, bl.a. inden for indkøbsområdet.

Som led i besparelserne skal FMI gennemgå, vurdere og efter behov rette alle centralstyre-

de lagerstyringsparametre i DeMars, så det sikres, at der kun gennemføres nødvendige ind-

køb, og at Forsvarets overskudsbeholdning på lager forbruges. FMI har oplyst, at justeringen

af lagerstyringsparametre er en vigtig del af styringen af indkøb for at sikre, at Forsvaret har

det rigtige materiel liggende på lager i de rigtige mængder i forhold til de operative enheders

behov. Lagerstyringsparametrene, som skal gennemgås i forlængelse af forsvarsforliget, er:



prognosestyring eller behovsstyring

sikkerhedsbeholdning

leveringstid.

FMI har oplyst, at det er målet, at alle materielnumre skal gennemgås med henblik på at til-

passe lagerstyringsparametrene. Til brug for gennemgangen af lagerstyringsparametrene

har Forsvaret i 2013 indkøbt et analyseprogram, som på baggrund af data fra DeMars kan

udarbejde en række analyser af status og udvikling i bl.a. forbrug og lagerbeholdning. FMI

har oplyst, at analyseprogrammet bruges én gang månedligt til at gennemgå lagerstyrings-

parametrene, men de benytter ikke analyseprogrammets muligheder for at udarbejde over-

ordnede analyser af fx udvikling i forbrug og lagerbeholdning.

33. Rigsrevisionen har på grundlag af indkøb foretaget i perioden september 2013 - august

2014 undersøgt fordelingen mellem prognose- og behovsstyret materiel, omfanget af sikker-

hedsbeholdninger og leveringstider for at vurdere effekten på lagerbeholdningen af eventu-

elle justeringer af de nævnte lagerstyringsparametre.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

FORSVARETS STYRING AF LAGRENE

Prognose- og behovsstyring

34. Ifølge FMI er prognosestyring af Forsvarets indkøb et vigtigt element i lagerstyringen, idet

det bidrager til at sikre, at der kun købes ind, når beholdningen enten er tæt på sikkerheds-

beholdningen eller tæt på 0. Alt materiel er enten prognosestyret eller behovsstyret. Behold-

ningen for det prognosestyrede materiel styres i DeMars ud fra det historiske forbrug og en

eventuel sikkerhedsbeholdning, mens det behovsstyrede materiel styres manuelt ud fra in-

dividuelt fastsatte kriterier. Det er fortrinsvist mønsteret og hyppigheden i forbruget, der af-

gør, om et materiel skal være prognose- eller behovsstyret. Dog bliver noget materiel sat til

at være behovsstyret, selv om der er et forbrug, som umiddelbart tilsiger en prognosestyring.

Dette kan fx være på grund af operative eller økonomiske forhold.

35. Rigsrevisionen har undersøgt, hvor stor en andel af Forsvarets indkøb af materiel der

prognosestyres, og hvor indkøb dermed styres systematisk ud fra et historisk forbrug og en

eventuel sikkerhedsbeholdning. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at ca. 30 % af ind-

købene i en periode på 12 måneder var prognosestyret materiel.

Undersøgelsen har således vist, at ca. 70 % af indkøbene er behovsstyrede og dermed sty-

res ud fra individuelt fastsatte kriterier. Forsvaret har oplyst, at den procentvise fordeling mel-

lem de 2 indkøbstyper bl.a. skyldes Forsvarets særlige opgaveløsning, hvor der ofte er sto-

re udsving i forbruget, hvilket ifølge Forsvaret gør behovsstyring af indkøb mest hensigts-

mæssig. Ifølge Forsvaret er der ved det behovsstyrede materiel ikke større risiko for fejlind-

køb end ved det prognosestyrede materiel. Rigsrevisionen finder dog, at så længe Forsva-

ret ikke klart har defineret beredskabsbehovet, er der øget risiko for, at indkøb af materiel

fastsættes på et uhensigtsmæssigt niveau.

Sikkerhedsbeholdning

36. Forsvaret opererer i styringen af lagrene med en sikkerhedsbeholdning for udvalgte ma-

terielnumre. En sikkerhedsbeholdning etableres for det materiel, som det af hensyn til for-

syningssikkerheden er vigtigt for Forsvaret at have på lager.

Et element i forsvarsforliget er, at Forsvaret skal tilpasse sikkerhedsbeholdningen. Ifølge FMI

har fastsættelsen af sikkerhedsbeholdningen en vigtig rolle i forhold til størrelsen af lager-

beholdningerne.

37. Rigsrevisionen har beregnet, hvor stor en andel af materiellet på Lager Danmark som har

en sikkerhedsbeholdning. Undersøgelsen viste, at 15 % af materialenumrene på Lager Dan-

mark har en sikkerhedsbeholdning, og at værdien af sikkerhedsbeholdningen er ca. 1 mia. kr.

Dette svarer til, at sikkerhedsbeholdningen udgør ca. 8 % af den samlede værdi på Lager

Danmark. Rigsrevisionen konstaterer, at Forsvarets initiativ med at reducere lagerbeholdnin-

gen ved at tilpasse sikkerhedsbeholdningen kun kan få begrænset effekt på den samlede

beholdning på Lager Danmark, da der kun er en sikkerhedsbeholdning på 15 % af materiel-

numrene.

Sikkerhedsbeholdning

Beholdning, hvor der er fastsat

en ønsket minimumsbehold-

ning. Når beholdningen når un-

der sikkerhedsbeholdningen,

skal der købes ind til lageret af

det pågældende materiel.

Det materiel, som medio 2014

havde den største sikkerheds-

beholdning, var en signalpatron

med en sikkerhedsbeholdning

på 112.774 stk.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

FORSVARETS STYRING AF LAGRENE

Leveringstid

38. Ifølge indkøbspolitikken er lange leveringstider en af de væsentligste grunde, som kan

begrunde etablering af et materiellager. Leveringstiden har stor betydning for lagerets stør-

relse, idet leveringstiden er med til at afgøre, hvor meget af et givent materiel der skal ligge

på lager, så Forsvaret ikke løber tør mellem leveringerne. Hertil kommer, at Forsvaret bl.a.

begrunder stor lagerdækning med lange leveringstider. Rigsrevisionen har undersøgt leve-

ringstiderne på indkøbt materiel over en periode på 12 måneder (september 2013 - august

2014), jf. figur 2.

Figur 2. Leveringstider på indkøbt materiel over en periode på 12 måneder

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

≤ 30 dage

≤ 60 dage

≤ 90 dage

≤ 180 dage

≤ 365 dage

23%

41%

70%

92%

98%

Kilde: Rigsrevisionens analyse på baggrund af data fra DeMars.

Det fremgår af figur 2, at 98 % af alle indkøb over en periode på 12 måneder havde en le-

veringstid på maks. 1 år, mens 92 % af indkøbene havde en leveringstid på maks. �½ år.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at lang leveringstid for 98 % af indkøbene ikke i sig selv

kan begrunde lagerbeholdninger til mere end 1 år, mens det for 92 % af indkøbene ikke i sig

selv kan begrunde lagerbeholdninger til mere end �½ år.

Analyser af Lager Danmark

39. Vi har som led i undersøgelsen udarbejdet en række opgørelser og analyser af behold-

ningerne på Lager Danmark for bl.a. at vurdere mængden af materiel uden forbrug og mate-

riellets lagerdækning.

40. Forbrug er i denne undersøgelse opgjort ud fra de årlige udleveringer fra Lager Danmark

til myndighedsbeholdningen. Lager Danmark indeholder både forbrugsmateriel og repara-

belt materiel, fx flymotorer og radarer. Reparabelt materiel returneres til Lager Danmark, når

det ikke længere skal bruges af den pågældende myndighed, eller hvis materiellet skal re-

pareres eller testes, før det igen kan bruges. Beregningen af forbruget for reparabelt mate-

riel er målt ud fra de årlige nettoudleveringer, dvs. at eventuelt returneret materiel er fratruk-

ket det udleverede materiel. Nettometoden betyder, at der således kan være udleveringer

af reparabelt materiel, som ikke tæller med i forbruget.

Længste leveringstid

Den længste leveringstid var på

910 dage, svarende til 2�½ år.

Det drejede sig om en lampe til

et fly.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

FORSVARETS STYRING AF LAGRENE

Forsvaret har anført, at der kun kan beregnes et faktisk forbrug for forbrugsmateriel, som for-

bruges ved anvendelse, og at Rigsrevisionens analyse af reparabelt materiel ikke er retvisen-

de, idet forbruget er målt ud fra nettoudleveringer. Rigsrevisionen er enig i, at det kan være

en svaghed ved analysen. Rigsrevision skal dog bemærke, at analyserne tager udgangs-

punkt i den metode, som Forsvaret selv har anbefalet i forbindelse med denne undersøgel-

se, og som er den eneste mulige ud fra det foreliggende datagrundlag, medmindre der skul-

le foretages en manuel gennemgang af de enkelte materielnumre. Forsvaret kan således hel-

ler ikke selv umiddelbart opgøre, hvor stort omfanget af returneringer af reparabelt materiel

er, og dermed hvilken betydning det har for analysens resultater.

Rigsrevisionen skal ligeledes bemærke, at reparabelt materiel repræsenterer ca. 80 % af

værdien på Lager Danmark og ca. 20 % af materielnumrene, hvorfor Rigsrevisionen finder

det vigtigt, at Forsvaret finder en metode til at analysere forbrug mv. for det samlede lager,

så Forsvaret også for det reparable materiel kan udarbejde overordnede opgørelser og ana-

lyser af bl.a. forbrug og lagerdækning.

For at sikre et så retvisende billede af forbruget på Lager Danmark som muligt har Rigsrevi-

sionen suppleret analyserne af det samlede lager med analyser af forbruget på forbrugsma-

teriel, hvor materiellet forbruges ved anvendelse og dermed ikke på noget tidspunkt returne-

res til Lager Danmark.

Lagerhal på hoveddepotet i Skrydstrup.

Foto: FMI

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

FORSVARETS STYRING AF LAGRENE

Materiel med stor beholdningsværdi

41. I lyset af omfanget af Forsvarets lagre har Rigsrevisionen undersøgt, om Forsvaret dif-

ferentierer lagerstyringen ud fra overvejelser om beholdningernes værdi. Undersøgelsen har

vist, at Forsvaret ikke selv opgør og differentierer styringen ud fra overvejelser om dette. Vi

har derfor analyseret, hvor stor en andel af materiellet på Lager Danmark, som har en be-

holdningsværdi på mere end 100.000 kr. Resultatet er vist i tabel 2.

Tabel 2. Materiel med en beholdningsværdi på mere end 100.000 kr.

Antal materiel-

numre

Beholdning med værdi på mere end 100.000 kr.

10.724

Antal materiel-

numre i %

4,7

Værdi i

mio. kr.

11.639

Værdi

88,9

Kilde: Rigsrevisionens analyse på baggrund af data fra DeMars.

Det fremgår af tabel 2, at størstedelen af beholdningsværdien på Lager Danmark er fordelt

på relativt få materielnumre. Således dækker ca. 5 % af materielnumrene ca. 89 % af vær-

dien. Forsvaret kan dermed med fordel overveje at differentiere styringen ud fra overvejel-

ser om værdien af beholdningen.

Materiel uden forbrug i 2012 og 2013

42. Rigsrevisionen har undersøgt mængden af materiel på Lager Danmark, som har været

uden forbrug. Til brug for denne analyse var det kun muligt at få forbrugstal for 2012 og 2013.

Det betyder, at når Rigsrevisionens resultat viser, at der ikke har været forbrug i mindst 2 år,

så er det muligt, at der reelt ikke har været forbrug på materiellet i en længere årrække.

43. Tabel 3 viser andelen af materiel fordelt på materielnumre og værdi, hvor der har været

og ikke har været forbrug i mindst 2 år. Materiel uden forbrug er ligeledes opdelt efter, om

det er reparabelt materiel eller forbrugsmateriel.

Tabel 3. Materiel med og uden forbrug

Antal materiel-

numre

Materiel uden forbrug i mindst 2 år

Heraf udgør:



reparabelt materiel



forbrugsmateriel

Materiel med forbrug i 2012 og/eller 2013

I alt

31.579

129.854

68.203

229.636

100

3.805

1.165

8.120

13.090

100

161.433

Antal materiel-

numre i %

Værdi i

mio. kr.

4.970

Værdi

Kilde: Rigsrevisionens analyse på baggrund af data fra DeMars.

Det fremgår af tabel 3, at der ikke har været forbrug på 70 % af materielnumrene i mindst 2 år.

Dette materiel repræsenterer en samlet værdi på ca. 5 mia. kr., svarende til 38 % af den sam-

lede lagerværdi. Tabellen viser ligeledes, at 80 % af de materielnumre, som ikke har haft for-

brug i mindst 2 år, er forbrugsmateriel.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

FORSVARETS STYRING AF LAGRENE

44. Tabel 4 viser andelen af forbrugsmateriel fordelt på materielnumre og værdi, hvor der har

været og ikke har været forbrug i mindst 2 år.

Tabel 4. Forbrugsmateriel med og uden forbrug

Antal materiel-

numre

Forbrugsmateriel uden forbrug i mindst 2 år

Forbrugsmateriel med forbrug i 2012 og/eller 2013

I alt

129.854

58.570

188.424

Antal materiel-

numre i %

100

Værdi i

mio. kr.

1.165

1.364

2.529

Værdi

100

Kilde: Rigsrevisionens analyse på baggrund af data fra DeMars.

Det fremgår af tabel 4, at der ikke har været forbrug på 69 % af materielnumrene for forbrugs-

materiel i mindst 2 år. Forbrugsmønsteret på forbrugsmateriel adskiller sig således ikke næv-

neværdigt fra resultatet for det samlede lager.

45. Rigsrevisionen har også foretaget en analyse af materiel uden forbrug siden 2008. Den-

ne analyse er foretaget på baggrund af et lidt andet datagrundlag og ved hjælp af et analyse-

redskab, som Forsvaret anskaffede i 2013. Analysen viser, at der ikke siden 2008 har været

forbrug på ca. 154.000 materielnumre, hvoraf ca. 70 % er forbrugsmateriel. Forsvaret har så-

ledes en stor lagerbeholdning, hvor der ikke er et kontinuerligt forbrug, og hvor der derfor er

behov for mekanismer, som sikrer, at det løbende vurderes, om materiel uden forbrug fort-

sat skal bevares på lager.

46. Forsvaret har oplyst, at når materiel ikke har et forbrug, kan det skyldes, at Forsvaret fx

er i gang med en reservedelsopbygning i relation til nye kapaciteter, hvilket kan foregå over

flere år, og uden at der endnu er forbrug. Der er ligeledes krigsforbrugsgenstande (fx ESSM-

missiler), der i analysen vil fremstå som uden forbrug, og hvor dette er hensigten. Det er ved

sådanne genstande meningen, at Forsvaret skal have materiellet, men at det kun skal an-

vendes i en virkelig sikkerhedskritisk situation. Rigsrevisionen er enig i, at det formentlig i en

række tilfælde kan være med til at forklare, at materiel ikke har et forbrug. Rigsrevisionen

finder derfor, at det er vigtigt, at Forsvaret fastlægger, hvor stor en del af lageret der er be-

grundet i et beredskabsbehov og derfor fortsat bør ligge på lager.

Lagerdækning

svarer til om-

sætningshastighed, der viser,

til hvor mange års forbrug der

er med den nuværende behold-

ning fratrukket sikkerhedsbe-

holdningen og med et forbrug

svarende til det beregnede gen-

nemsnitlige forbrug.

Lagerdækning

47. Rigsrevisionen har undersøgt lagerdækning af materiellet på Forsvarets lagre. Det har

kun været muligt at beregne lagerdækning for den del af beholdningen, hvor vi har forbrugs-

data. De efterfølgende beregninger af lagerdækning er derfor foretaget på baggrund af 30 %

af materielnumrene på Lager Danmark. Vi har således ikke kunnet beregne lagerdækning

for 70 % af materielnumrene, idet den del af beholdningen har været uden forbrug i mindst

2 år.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

FORSVARETS STYRING AF LAGRENE

Figur 3 viser antal materielnumre med lagerdækning til mere end 2, 5 og 10 år, dvs. hvor der

ud fra det gennemsnitlige forbrug for perioden 2012-2013 er lagerdækning til mere end hen-

holdsvis 2, 5 og 10 år. Lagerdækningen er opdelt efter, om det er reparabelt materiel eller

forbrugsmateriel.

Figur 3. Beholdninger med lagerdækning til mere end 2, 5 og 10 år

Antal materielnumre

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

> 2 år

Reparabelt materiel

> 10

Forbrugsmateriel

14.618

9.347

23.976

Værdi af Lager Danmark i mio. kr.

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

> 2 år

Reparabelt materiel

> 10

Forbrugsmateriel

2.953

2.297

4.633

Kilde: Rigsrevisionens analyse på baggrund af data fra DeMars.

Det fremgår af figur 3, at Forsvaret har en del beholdninger med lagerdækning til mere end

2, 5 og 10 år. Der er ca. 24.000 materielnumre til en samlet værdi af ca. 4,6 mia. kr., hvor der

er mere end 2 års lagerdækning. Der er heraf ca. 15.000 materielnumre til en samlet værdi

af ca. 3 mia. kr., hvor der er mere end 5 års lagerdækning. Der er ca. 9.000 materielnumre

til en samlet værdi af ca. 2,3 mia. kr., hvor der er mere end 10 års lagerdækning. Det frem-

går også, at størstedelen af materielnumrene er forbrugsmateriel, og at reparabelt materiel

beløbsmæssigt vejer tungest og dermed udgør den største værdi for beholdningerne med

lagerdækning til 2, 5 og 10 år.

48. I boks 3 er nævnt en række eksempler på materiel med stor lagerdækning.

BOKS 3. EKSEMPLER PÅ MATERIEL MED LAGERDÆKNING TIL MERE END 25 ÅR



Bundstykker: Ca. 3.000 stk. til en værdi af ca. 9,2 mio. kr.

Røgblokke: Ca. 5.000 stk. til en værdi af ca. 7,3 mio. kr.

Inderkabine til telt: Ca. 700 stk. til en værdi af ca. 8,5 mio. kr.

Ammunitionstaske: Ca. 66.000 stk. til en værdi af ca. 6 mio. kr.

Teltdug: Ca. 17.000 meter til en værdi af ca. 1,8 mio. kr.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra DeMars.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

FORSVARETS STYRING AF LAGRENE

49. Rigsrevisionen konstaterer, at materiel optager lagerplads, og der er omkostninger for-

bundet med at styre og opbevare materiel på lager. Dertil kommer risikoomkostninger, fx i

forbindelse med ukurans, og omkostninger forbundet med kapitalbindinger i varelagrene.

Forsvaret bør derfor kun have materiel på lager, i det omfang der enten er et beredskabshen-

syn, som gør sig gældende, der er lang leveringstid eller andre forhold, som gør det vanske-

ligt at anskaffe materiellet. Rigsrevisionen konstaterer også, at Forsvaret har store lagerbe-

holdninger, hvor der ikke er forbrug, eller hvor der er lagerdækning til mange års forbrug. For-

svaret har oplyst, at Forsvaret for en række materiel har behov for store lagerbeholdninger,

bl.a. på grund af beredskabsbehov eller lange leveringstider. Forsvaret kan dog ikke opgø-

re, hvor stor en andel af lageret der kan begrundes i et beredskabsbehov. Rigsrevisionens

analyser har desuden vist, at leveringstiden kun for en meget lille andel af lageret kan begrun-

de stor lagerdækning.

Styring af reparabelt lager og uklassificeret lager

50. Vi har undersøgt Forsvarets styring af reparabelt lager og uklassificeret lager. Når mate-

riellet ligger på disse 2 lagre, er det ikke en del af Lager Danmark, og det er dermed ikke di-

rekte tilgængeligt. De 2 typer af lagre er valgt på grund af økonomisk væsentlighed, og for-

di styringen af disse lagre har direkte betydning for, hvornår materiellet igen er tilgængeligt

på Lager Danmark og dermed til rådighed for brugerne.

Reparabelt lager

51. Materiel, som skal repareres, placeres på reparabelt lager, indtil der registreres et behov

for det pågældende materiel. Når der registreres et behov, tager FMI stilling til, om materiel-

let skal repareres, eller om der skal købes nyt. Forsvaret har medio 2014 ca. 9.000 materiel-

numre på reparabelt lager til en samlet værdi af ca. 3,2 mia. kr. Beholdningen på reparabelt

lager repræsenterer således en væsentlig værdi, som bør indgå i en effektiv lagerstyring.

52. Rigsrevisionen har undersøgt, hvor stor en andel af materiellet på reparabelt lager der

har en stykpris på under 2.000 kr. Dette er gjort for at vurdere, i hvilket omfang der henligger

materiel på reparabelt lager med en indkøbspris, som må forventes at ligge under repara-

tionsomkostninger og styringsomkostninger, og som derfor kun bør lægges på reparabelt la-

ger, hvis andre hensyn begrunder dette, fx militære hensyn.

53. Tabel 5 viser andelen af materiel på reparabelt lager opdelt efter, om stykprisen er stør-

re eller mindre end 2.000 kr.

Reparabelt lager

Materiel lægges på reparabelt

lager, når der er behov for re-

paration, før det igen bliver tje-

nestedygtigt.

Reparabelt lager indeholder så-

ledes kun den del af reparabelt

materiel, hvor der er behov for

reparation.

Reparabelt materiel, som er tje-

nestedygtigt og tilgængeligt for

brugerne, ligger på Lager Dan-

mark.

Tabel 5. Materiel på reparabelt lager

Antal materiel-

numre

Stykpris på materiel ≤ 2.000 kr.

Stykpris på materiel > 2.000 kr.

I alt

1.700

6.923

8.623

Antal materiel-

numre i %

100

Værdi

i mio. kr.

3.168

3.247

Værdi

100

Kilde: Rigsrevisionens analyse på baggrund af data fra DeMars.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

FORSVARETS STYRING AF LAGRENE

Det fremgår af tabel 5, at 20 % af materielnumrene på reparabelt lager har en stykpris på

2.000 kr. eller derunder. Undersøgelsen viser, at Forsvaret ikke inddrager overvejelser om

indkøbspris, reparationsomkostninger, omfang og reparationstid i beslutningen om, hvorvidt

materiellet skal lægges på reparabelt lager. Forsvaret vurderer således ikke, om det er øko-

nomisk hensigtsmæssigt at lægge materiellet på lager. FMI har oplyst, at der foretages en

vurdering af, om det er økonomisk hensigtsmæssigt at reparere et materiel, inden en even-

tuel reparation igangsættes, eller der købes nyt. Rigsrevisionen konstaterer, at der dermed

er risiko for, at der lægges materiel på reparabelt lager, som senere viser sig ikke at være

økonomisk hensigtsmæssigt at reparere. Der er herved unødige omkostninger til at opbeva-

re og styre materiel på reparabelt lager, som ikke senere skal anvendes.

Rigsrevisionens undersøgelse viser eksempler på, at der ligger materiel på reparabelt lager,

som har en lav indkøbspris, og hvor det efter Rigsrevisionens opfattelse ikke umiddelbart sy-

nes at give mening at reparere. I Boks 4 er nævnt en række eksempler på sådant materiel.

BOKS 4. EKSEMPLER PÅ MATERIEL PÅ REPARABELT LAGER

Momentskruetrækkere og momentnøgler i forskellige størrelser til en stykpris på 640-1.700 kr.

Renseklude, beskyttelsesklude og rensevæske til en stykpris på 0,27-19 kr.

Sikkerhedsbriller til en stykpris på ca. 100 kr.

Kabler i forskellige udgaver til en stykpris på 50-1.800 kr.

Højtalere og højtalestativer til en stykpris på 350-600 kr.

Stopure og armbåndsure til en stykpris på 300-1.200 kr.

Beklædningsgenstande, bl.a. ridebukser, skjorter, jakker, kedeldragter og regntøj, til en stykpris

på 70-1.400 kr.



Keyboards til en stykpris på ca. 100 kr.



Liggeunderlag, pløkposer uden indhold og pløkker til en stykpris på 35-270 kr.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra DeMars.



54. Forsvaret har oplyst, at beskyttelsesklude, renseklude, briller, keyboards, liggeunderlag,

skjorter, pløkposer og pløkker er fejlplaceret på reparabelt lager.

Uklassificeret lager

55. Uklassificeret lager er et midlertidigt lager, hvor returmateriel fra de operative myndighe-

der placeres, inden det flyttes videre til reparabelt eller tjenestedygtigt lager eller skal kasse-

res. På uklassificeret lager var der ultimo 2014 materiel til en samlet værdi af ca. 800 mio. kr.

Der kan først igen disponeres over materiellet, når det er registreret på tjenestedygtigt lager,

og det er derfor vigtigt, at materiel hurtigt flyttes fra det uklassificerede lager, så det igen er

tilgængeligt. Derfor har Forsvaret også fastsat en regel om, at materiel maksimalt må være

på uklassificeret lager i 48 timer.

56. Rigsrevisionen har taget en stikprøve på beholdningen og konstaterer, at der er meget

materiel, som har ligget i betydeligt længere tid på lager end de fastsatte 48 timer. En stik-

prøve på 27 af de største værdimæssige beholdninger viser, at dette materiel er lagt på la-

geret i perioden februar 2010 - november 2014. Forsvaret kan ikke opgøre, hvor længe ma-

teriel i gennemsnit ligger på uklassificeret lager, og har dermed ikke et samlet overblik over,

hvor længe materiel ligger på uklassificeret lager.

Uklassificeret lager

Når et materiel skal returneres

fra en operativ myndighed, sker

det via det uklassificerede la-

ger. Der skal inden for 48 timer

tages stilling til, om materiellet

skal flyttes til Lager Danmark,

til reparabelt lager eller skal

kasseres.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

FORSVARETS STYRING AF LAGRENE

57. I boks 5 er en række eksempler på materiel, som har ligget længere tid på uklassificeret

lager end de fastsatte 48 timer.

BOKS 5. EKSEMPLER PÅ MATERIEL PÅ UKLASSIFICERET LAGER, SOM HAR LIGGET MERE

END 48 TIMER

Mast, teleskop: Værdi ca. 685.000 kr. På lager siden februar 2012.

Efterbrændersystem til F16 (turbine nozzle): Værdi ca. 4,4 mio. kr. På lager siden september 2011.

Cylinderenhed: Værdi ca. 2,4 mio. kr. På lager siden august 2011.

Samlesæt til en blæser til oliekøling (oil cooler fan assy): Værdi ca. 1 mio. kr. På lager siden sep-

tember 2011.



Højtrykspumpe: Værdi ca. 1,4 mio. kr. På lager siden marts 2011.



Aftapningsventil til EH-101 (valve bleed): Værdi ca. 1,2 mio. kr. På lager siden december 2011.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra DeMars.



Resultater

58. Forsvaret bør sikre en ensartet og retvisende metode til at udarbejde datatræk fra De-

Mars, så det sikres, at værdien af det samlede lager indgår i analyser af Forsvarets lagre.

59. Rigsrevisionen finder det positivt, at Forsvaret i 2013 har iværksat en række initiativer for

at opnå besparelser i relation til lagrene, herunder at reducere indkøb og lagerbeholdninger.

Rigsrevisionen finder dog, at disse initiativer endnu ikke i væsentligt omfang har bidraget til at

reducere lagrene. Forsvarets initiativ med at gennemgå sikkerhedsbeholdningerne har end-

nu kun haft begrænset effekt. Det skyldes, at kun 15 % af materielnumrene på Lager Dan-

mark har en sikkerhedsbeholdning.

60. Forsvaret kan med fordel overveje at differentiere lagerstyringen ud fra overvejelser om

materielbeholdningernes værdi. På Lager Danmark udgør ca. 5 % af materielnumrene ca.

89 % af værdien af den samlede beholdning.

61. Kun ca. 30 % af indkøbene i en periode på 12 måneder var prognosestyret materiel og

var dermed styret systematisk ud fra et historisk forbrug og en eventuel sikkerhedsbehold-

ning, hvor der kun købes ind, når beholdningen når et vist minimum. De resterende ca. 70 %

af indkøbene er behovsstyret, dvs. at de enkelte indkøb styres ud fra individuelle faglige vur-

deringer. Ifølge Forsvaret er der ved det behovsstyrede materiel ikke større risiko for fejlind-

køb end ved det prognosestyrede materiel. Rigsrevisionen finder dog, at så længe Forsva-

ret ikke har defineret beredskabsbehovet, er der øget risiko for, at indkøb af materiel fastsæt-

tes på et uhensigtsmæssigt niveau.

62. Rigsrevisionens analyse viser, at der ikke har været forbrug på 69 % af materielnumre-

ne for forbrugsmateriel i mindst 2 år, og at Forsvaret har materiel med lagerdækning til mere

end 2, 5 og 10 år. Rigsrevisionens undersøgelse viser således, at Forsvaret har store lager-

beholdninger, hvor der ikke er forbrug, eller hvor der er lagerdækning til mange års forbrug.

Forsvaret har hertil bemærket, at Forsvaret for en række materiel har behov for store lager-

beholdninger, bl.a. på grund af beredskabsbehov eller lange leveringstider. Rigsrevisionen

konstaterer dog, at Forsvaret som nævnt ikke kan opgøre, hvor stor en andel af lageret der

kan begrundes i et beredskabsbehov. Rigsrevisionens undersøgelse viser desuden, at leve-

ringstid for 98 % af indkøbene ikke i sig selv kan begrunde lagerbeholdninger til mere end

1 år, mens det for 92 % af indkøbene ikke i sig selv kan begrunde lagerbeholdning til mere

end �½ år.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

FORSVARETS STYRING AF LAGRENE

63. Rigsrevisionen konstaterer, at Forsvaret ikke har en praksis for at udarbejde overordne-

de opgørelser og analyser af forbrug og lagerdækning for hverken reparabelt materiel eller

forbrugsmateriel. Rigsrevisionen finder, at Forsvaret bør få fastlagt en sådan praksis for det

samlede lager.

64. Der er materiel på reparabelt lager til en samlet værdi af ca. 3,2 mia. kr. medio 2014. For-

svaret vurderer ikke, hvornår det er økonomisk hensigtsmæssigt at lægge materiellet på re-

parabelt lager, herunder om materiellets indkøbspris er mindre end omkostningerne til at re-

parere og opbevare materiellet.

65. Der er materiel til en samlet værdi af ca. 800 mio. kr. på uklassificeret lager ultimo 2014.

Forsvaret kan ikke opgøre, hvor længe materiel i gennemsnit ligger på uklassificeret lager,

selv om Forsvaret har en regel om maks. 48 timer. Rigsrevisionens analyse har vist, at ma-

teriel til store værdier har været placeret på uklassificeret lager i flere år.

3.2. Analyser af indkøb

66. Rigsrevisionen har undersøgt, om Forsvaret i sin indkøbspraksis efterlever sin indkøbs-

politik og kun gennemfører nødvendige indkøb til lager, så lagerbeholdningen er mindst mu-

lig. Vi har også undersøgt, i hvilket omfang Forsvaret køber materiel, hvor der i forvejen er

lager til flere års forbrug, eller hvor der ikke har været forbrug i mindst 2 år. Vi har desuden

undersøgt sammenhængen mellem forbrug og indkøb af forbrugsmateriel.

Analyse af indkøb til Lager Danmark

67. FMI har samlet foretaget materielindkøb for ca. 1,7 mia. kr. i 2013. Figur 4 viser, hvor me-

get der i 2013 er købt af materiel, hvor der ikke har været forbrug i 2012 og 2013, og mate-

riel, hvor der allerede er lagerdækning til mere end 2, 5 og 10 år. Indkøbene er fordelt på an-

tal materielnumre og værdi. Indkøbene er ligeledes opdelt efter, om det er reparabelt mate-

riel eller forbrugsmateriel.

Figur 4. Forsvarets indkøb i 2013 i forhold til lagerdækning

Antal materielnumre

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Intet forbrug

> 2 år

> 5 år

Forbrugsmateriel

> 10 år

1.184

635

2.962

2.660

Værdi af indkøb i mio. kr.

350

300

250

200

150

100

Intet forbrug

> 2 år

> 5 år

Forbrugsmateriel

> 10 år

212

208

137

319

Reparabelt materiel

Kilde: Rigsrevisionens analyse på baggrund af data fra DeMars.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

FORSVARETS STYRING AF LAGRENE

Det fremgår af figur 4, at der er indkøbt materiel for 212 mio. kr., hvor der ikke har været for-

brug i 2012 og 2013. Det fremgår desuden, at der er indkøbt materiel for 319 mio. kr., hvor

lagerdækningen er mere end 2 år, for 208 mio. kr., hvor lagerdækningen er mere end 5 år,

og for 137 mio. kr., hvor lagerdækningen er mere end 10 år. Det fremgår også, at størstede-

len af de materielnumre, der købes ind af, er forbrugsmateriel. Endelig fremgår det, at selv

om der kun købes få materielnumre ind, som henhører til reparabelt materiel, så udgør de

få materielnumre den største værdimæssige andel af indkøbene.

68. Rigsrevisionen konstaterer, at der er foretaget indkøb for 531 mio. kr. af materiel, hvor der

i forvejen er til mere end 2 års lagerdækning, eller hvor der ikke har været forbrug i mindst

2 år. Disse indkøb kan ikke umiddelbart forklares ud fra enten størrelsen af sikkerhedsbe-

holdningerne eller ud fra leveringstider, idet Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at det

kun er en begrænset del af materielnumrene, som har en sikkerhedsbeholdning, og at ho-

vedparten af det indkøbte materiel har en leveringstid på under 1 år. Forsvaret har oplyst, at

indkøbene kan begrundes med beredskabshensyn, fx indkøb i forbindelse med opbygning

af reservedelsbeholdninger både i forhold til eksisterende og nye kapaciteter, hvor der end-

nu ikke har været et forbrug, og indkøb af materiel, som kun skal anvendes i krisesituationer.

Da Forsvaret som tidligere nævnt ikke har defineret beredskabsbehovet og dermed heller

ikke, hvilke indkøb der henhører hertil, er det ikke muligt for Rigsrevisionen at vurdere, i hvil-

ket omfang Forsvaret kun foretager nødvendige indkøb.

69. Rigsrevisionens undersøgelse har dog vist eksempler på Forsvarets indkøb i 2013 eller

2014, som ikke umiddelbart kan begrundes med beredskabshensyn, og hvor der enten er

stor lagerdækning eller ikke har været forbrug i 2012 og 2013. I boks 6 er vist en række ek-

sempler på dette.

BOKS 6. EKSEMPLER PÅ FORSVARETS INDKØB I 2013 OG/ELLER 2014

Indkøb, hvor der er lagerdækning til mere end 25 år



Hvide sports-bh’er for ca. 1,6 mio. kr. i 2013 og 2014.

Dette svarer til, at der alene i de 2 år er købt henved 16.000 sports-bh’er.



Hvide underbukser for ca. 40.000 kr. i 2013.



Karabinhager for ca. 30.000 kr. i 2013.



Paradeskjorte i flere størrelser for ca. 100.000 kr. i 2013.

Indkøb, hvor der ikke har været forbrug i 2012 og 2013



Gradstegn til reservelæger, viceadmiraler, admiraler og kontraadmiraler for ca. 350.000 kr. i 2013.

Der er bl.a. indkøbt gradstegn til reservelæger for i alt ca. 210.000 kr.



Hvide bukser i forskellige størrelser for ca. 28.000 kr. i 2013.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra DeMars.

70. Rigsrevisionen skal ligeledes bemærke, at Forsvaret bør være særligt opmærksom på

indkøb, hvor der enten er stor lagerdækning eller intet forbrug, idet der kan være risiko for,

at materiellet bliver ukurant, inden der opstår et behov. I sådanne tilfælde risikerer Forsvaret

efterfølgende at skulle bortskaffe materiel, som aldrig har været anvendt.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

FORSVARETS STYRING AF LAGRENE

Analyse af sammenhæng mellem forbrug og indkøb af forbrugsmateriel

71. Rigsrevisionen har undersøgt sammenhængen mellem forbruget og indkøbet af Forsva-

rets forbrugsmateriel, dvs. materiel der forbruges ved anvendelse og dermed ikke kan repa-

reres.

72. I tabel 6 vises indkøb og forbrug over en periode på 12 måneder (september 2013 - au-

gust 2014).

Tabel 6. Indkøb og forbrug af forbrugsmateriel over en periode på 12 måneder

(Mio. kr.)

Indkøb

564

Forbrug

484

Stigning i lagerbeholdning

Kilde: Rigsrevisionens analyse på baggrund af data fra DeMars.

Det fremgår af tabel 6, at Forsvaret over en periode på 12 måneder har købt mere ind, end

der er forbrugt, idet der er købt ind for 564 mio. kr., mens der kun er forbrugt for 484 mio. kr.

Forsvaret har oplyst, at der forud for langt de fleste indkøb er foretaget vurderinger, der be-

rettiger indkøbene. Forsvaret har bl.a. oplyst, at der er købt materiel, hvor indkøbene skal

dække en kapacitets levetid, fx til Lynx-helikopteren, eller der har været tale om indkøb til for-

ventede kommende missioner, fx brændstof til ekstra flyvetimer eller munderinger. Rigsrevi-

sionen konstaterer, at beholdningen af forbrugsmateriel samlet set er steget med 80 mio. kr.

i den undersøgte periode.

73. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Forsvaret ikke har udarbejdet opgørelser og

analyser, som kan lægges til grund for en vurdering af, om Forsvaret i sine indkøb lever op

til målsætningen i indkøbspolitikken om situationsbestemt forsyningssikkerhed, så lagerbe-

holdning og lagerbinding nedbringes mest muligt. Rigsrevisionen finder, at Forsvaret løben-

de bør foretage en sådan vurdering, og at Forsvaret bør være særligt opmærksom på ind-

køb af materiel, hvor der er stor lagerdækning, eller hvor der ikke er forbrug, så opbygning

af unødig lagerbeholdning undgås.

Resultater

74. Der er foretaget indkøb af materiel, hvor der er lagerdækning til flere års forbrug, eller

hvor der intet forbrug har været i mindst 2 år. Der er således købt ind for 531 mio. kr. af ma-

teriel, hvor der i forvejen er lagerdækning til mere end 2 år, eller hvor der ikke har været for-

brug i mindst 2 år. Derudover har Forsvaret i perioden september 2013 - august 2014 fore-

taget indkøb af forbrugsmateriel for 564 mio. kr., mens forbruget var på 484 mio. kr. Behold-

ningen af forbrugsmateriel er dermed samlet steget med 80 mio. kr. over en periode på 12

måneder.

Forsvaret har oplyst, at der forud for langt de fleste indkøb er foretaget vurderinger, der be-

rettiger indkøbene. Rigsrevisionens undersøgelse viser dog, at Forsvaret ikke har udarbej-

det opgørelser og analyser, som kan lægges til grund for en vurdering af, om Forsvaret i si-

ne indkøb lever op til målsætningen i indkøbspolitikken om situationsbestemt forsyningssik-

kerhed, så lagerbeholdning og lagerbinding nedbringes mest muligt. Rigsrevisionen finder,

at Forsvaret løbende bør foretage en sådan vurdering, og at Forsvaret bør være særligt op-

mærksom på indkøb af materiel, hvor der er stor lagerdækning, eller hvor der ikke er forbrug,

så opbygning af unødig lagerbeholdning undgås.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

FORSVARETS BORTSKAFFELSE AF MATERIEL

4. Forsvarets bortskaffelse af materiel

Forsvaret sikrer ikke i tilstrækkelig grad, at materiel, der ikke længere anvendes, bli-

ver identificeret og bortskaffet.

Forsvarets tilgang til at identificere materiel, der skal bortskaffes, er usikker. Forsva-

ret bør overveje en mere effektiv metode til at identificere materiel, som skal bortskaf-

fes, i de tilfælde, hvor der fx hverken er forbrug eller beredskabshensyn, som beretti-

ger, at det ligger på lager. Dette vil bidrage til at sikre et mere validt datagrundlag til

at understøtte arbejdet med at bortskaffe materiel.

Forsvarets beholdning af udfaset materiel har en betydelig størrelse, og Forsvaret har

derfor fortsat en opgave med at bortskaffe udfaset materiel.

Bortskaffelse af materiel

Forsvarets betegnelse for de

sagsskridt, der fører til, at ma-

teriellet udgår af Forsvarets

beholdninger.

Sanering

betyder en systema-

tisk gennemgang af materiel

med henblik på afhændelse af

beholdninger, der ikke længere

anvendes eller er brug for.

Udfasning

betyder, at hele ma-

terielkapaciteter eller -systemer

tages ud af drift, idet der ikke

længere er anvendelse for ma-

teriellet.

75. Dette kapitel handler om, hvorvidt Forsvaret sikrer, at materiel, der ikke længere skal el-

ler kan anvendes, løbende bliver identificeret og bortskaffet. Som led i opfølgningen på for-

svarsforligets effektiviseringstiltag har Forsvaret igangsat et saneringsprojekt af sine lagre.

Dette blev igangsat i erkendelse af behovet for øget fokus også på lagersanering.

Forsvaret har siden 2011 haft en bestemmelse om bortskaffelse af materiel og en tilhørende

vejledning. Bestemmelsen er opdateret ultimo 2014. Af bestemmelsen fremgår det, at bort-

skaffelse ses som en samlet betegnelse for de aktiviteter, der indgår i en sanering, udfas-

ning, kassation og afhændelse af Forsvarets materiel. Figur 5 viser sagsforløbet for bortskaf-

felse af materiel.

Figur 5. Sagsforløbet for bortskaffelse af materiel

Sanering eller udfasning

Kassation

Afhændelse

Kilde: Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 5, at bortskaffelse af materiel starter med enten en sanering af materiel

eller en udfasning af materiel. Herefter sker der en kassation, hvor materiellet gennemgår

en sagsbehandling, der klargør materiellet til afhændelse. Afhændelsen kan bestå i et salg,

en donation eller en destruktion af materiellet. Afhændelse er det sidste sagsskridt, som fører

til, at materiellet udgår af Forsvarets beholdninger.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

FORSVARETS BORTSKAFFELSE AF MATERIEL

76. Bortskaffelse af materiel kan som nævnt indledes på 2 måder, der begge munder ud i en

afhændelse:



sanering af materiel som en del af driften

udfasning af materiel tilknyttet materielkapaciteter eller større materielsystemer, som fø-

rer til en omfattende sanering.

De 2 måder gennemgås nærmere nedenfor.

4.1. Bortskaffelser

77. Materiel, der ikke længere skal anvendes, optager lagerplads, og der er omkostninger

forbundet med at opbevare og styre forældet materiel på lagrene. Rigsrevisionen har under-

søgt, om Forsvaret sikrer en løbende, effektiv bortskaffelse af materiel, som ikke længere

skal anvendes.

Sanering af Lager Danmark

78. Det fremgår af FMI’s bestemmelse om bortskaffelse af materiel, at den kapacitetsansvar-

lige er ansvarlig for løbende at foretage gennemgang af beholdningerne, med henblik på at

det materiel, som ikke længere bliver anvendt, udgår af Forsvarets beholdninger. Herved bli-

ver lagerbeholdningerne optimeret. For sanering gælder det, at de respektive kapacitetsan-

svarlige har ansvaret for at vurdere, om sanering og efterfølgende kassation skal gennem-

føres. Sanering og kassation skal gennemføres som led i den daglige drift og materielforvalt-

ning.

Det fremgår desuden af bestemmelsen, at en del beholdninger lagerføres af beredskabsmæs-

sige årsager, hvilket kan medføre, at lagerdækningen er meget høj. Den kapacitetsansvar-

lige er ansvarlig for at gennemgå materielnumre, hvor lagerdækningen er høj, med henblik

på en eventuel sanering. Rigsrevisionens undersøgelse har imidlertid vist, at Forsvaret ikke

opgør lagerdækning for materiel på lagrene.

Kapacitetsansvarlig

Der er en kapacitetsansvarlig

for hvert af de 3 værn. Disse er

overordnet ansvarlige for alt

materiel til de 3 værn.

Lagerhal på fjernlager.

Foto: FMI

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

FORSVARETS BORTSKAFFELSE AF MATERIEL

Forsvaret iværksatte i efteråret 2010 en plan for lagerreduktion af Lager Danmark for perio-

den 2010-2014. Arbejdet med saneringen foregår ved, at der udarbejdes lister over materi-

elnumre, hvor der ifølge DeMars ikke har været bevægelser, siden DeMars blev implemen-

teret i 2003. Der er således tale om materielnumre, hvor der i udgangspunktet ikke er regi-

streret bevægelser i mere end 10 år. Ifølge planen for lagerreduktion skulle der i perioden

2010-2014 gennemgås ca. 100.000 materielnumre ud af ca. 350.000 materielnumre på La-

ger Danmark. FMI havde ved udgangen af 2014 gennemgået ca. 75.000 materielnumre og

mangler at gennemgå ca. 25.000 materielnumre for at nå målet. FMI’s gennemgang af de

75.000 materielnumre, som i første omgang blev udtrukket, fordi der ikke havde være lager-

bevægelse i mere end 10 år, viste efterfølgende, at der alligevel havde været lagerbevægel-

se på 60 % af de gennemgåede materielnumre.

FDD har oplyst, at udvælgelsen er foretaget fra fjernlagre, og det er først efter udvælgelsen,

at FMI’s datasektion har undersøgt, om der i øvrigt har været lagerbevægelser fra andre de-

le af Lager Danmark. Rigsrevisionen konstaterer, at FDD’s udvælgelseskriterie om, at der ik-

ke har været lagerbevægelser siden 2003 på de udvalgte materielnumre, har været usikker.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der samlet er blevet saneret ca. 6.000 materiel-

numre, svarende til 8 % af de gennemgåede materielnumre.

79. Rigsrevisionen konstaterer desuden, at der ifølge Forsvarets saneringsplan skulle ud-

trækkes 100.000 materielnumre ud af en samlet pulje på 350.000 materielnumre. Rigsrevi-

sionens undersøgelse af Lager Danmark har vist, at der kun er ca. 230.000 materielnumre

på Lager Danmark, jf. tabel 3. Der er således en afvigelse på ca. 120.000 materielnumre i

forhold til det antal materielnumre, der er oplyst i planen for lagerreduktionen af Lager Dan-

mark. Forsvaret har ikke kunnet forklare denne forskel i antal materielnumre på Lager Dan-

mark, og Rigsrevisionen finder, at dette tydeliggør et behov for, at Forsvaret fremadrettet si-

krer sig mere valide opgørelser over lagrene.

80. Rigsrevisionens undersøgelse har vist mange eksempler på materiel, som har ligget på

Lager Danmark i mere end 10 år, uden at der har været forbrug. I boks 7 er vist eksempler

på dette. Det er ikke muligt for Rigsrevisionen at vurdere, om der er særlige beredskabshen-

syn, der gør sig gældende for det nævnte materiel.

BOKS 7. EKSEMPLER PÅ MATERIEL UDEN FORBRUG I MERE END 10 ÅR (VÆRDI I INDKØBS-

PRIS)



26 antenner (2 forskellige slags): Værdi ca. 54 mio. kr.

1.350 navneskilte: Værdi ca. 1,2 mio. kr.

2 komponenter (introgatorer) til IFF-systemer i fly (Identification Friend or Foe): Værdi ca. 1,7 mio. kr.

83 batterisimulatorer: Værdi ca. 690.000 kr.

14 radiomodtagere: Værdi ca. 550.000 kr.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra DeMars.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

FORSVARETS BORTSKAFFELSE AF MATERIEL

Udfasning af materiel

81. Det fremgår af bestemmelsen om bortskaffelse af materiel, at procedurerne for at udfase

materiel adskiller sig fra sanering af materiel. En udfasning indebærer typisk en væsentlig

mere indgribende disposition, da der er tale om at udtage en hel materielkapacitet eller stør-

re materielsystemer af Forsvarets beholdninger. En udfasning kan fx indebære, at samtlige

køretøjer af en bestemt type eller mærke bliver taget ud af drift. Samtidig vil der ofte være

tale om, at den udfasede materielkapacitet skal erstattes med indkøb af nyt materiel, som

ofte forudsætter forelæggelse af et aktstykke for Folketingets Finansudvalg. Beslutning om

udfasning forudsætter derfor også, at Værnsfælles Forsvarskommando skal indstille udfas-

ningen for Forsvarsministeriet, og at ministeriet godkender indstillingen.

82. Vi har undersøgt omfanget af udfaset materiel, som er kasseret og dermed fjernet fra La-

ger Danmark, i perioden 2011-2014. Resultatet er vist i tabel 7.

Tabel 7. Værdi af udfaset materiel, som er kasseret i perioden 2011-2014

(Mio. kr.)

2011

481

Kilde: FMI.

2012

527

2013

189

2014

339

Det fremgår af tabel 7, at der årligt er kasseret udfaset materiel for mellem 189 mio. kr. og

527 mio. kr. i perioden 2011-2014.

83. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der ultimo 2014 er udfaset materiel til en sam-

let værdi af ca. 610 mio. kr. på Lager Danmark. Forsvaret har således fortsat en opgave med

at kassere udfaset materiel.

84. I boks 8 er vist en række eksempler på materiel tilknyttet udfasede kapaciteter, som af-

venter kassation.

BOKS 8. EKSEMPLER PÅ MATERIEL TILKNYTTET UDFASEDE KAPACITETER



Raketsystem (MLR): Besluttet udfaset i 2007

Ubådsdele: Besluttet udfaset i 2004

Ammunition: Besluttet udfaset i 2008

Tow-system og -missiler: Besluttet udfaset i 2009

Fregatten Niels Juel: Besluttet udfaset i 2009.

Kilde: FMI.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

FORSVARETS BORTSKAFFELSE AF MATERIEL

Resultater

85. Forsvarets valg af metode til at identificere materiel, der kan bortskaffes, har været usik-

ker. Det er således 60 % af de materielnumre, der har indgået i projektet, som alligevel ikke

lever op til kriteriet om, at der ikke har været lagerbevægelser på de udtrukne materielnum-

re siden 2003. Det fremgår af Forsvarets bestemmelse om bortskaffelse af materiel, at ma-

terielnumre med høj lagerdækning skal gennemgås med henblik på eventuel sanering. Rigs-

revisionens undersøgelse viser, at Forsvaret ikke har fulgt bestemmelsen, idet Forsvaret ikke

har foretaget analyser af lagerdækning med henblik på at understøtte en mere effektiv identi-

ficering af materiel, som kan bortskaffes.

86. Forsvaret har årligt kasseret udfaset materiel for mellem 189 mio. kr. og 527 mio. kr. i pe-

rioden 2011-2014. Rigsrevisionen konstaterer, at der fortsat er udfaset materiel med en sam-

let værdi på ca. 610 mio. kr. ved udgangen af 2014, som optager lagerplads. Forsvaret har

derfor fortsat en opgave med at få kasseret udfaset materiel.

Rigsrevisionen, den 14. april 2015

Lone Strøm

/Peder Juhl Madsen

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

METODE

Bilag 1. Metode

Data

Undersøgelsen bygger primært på dataanalyser baseret på dataudtræk fra DeMars.

Data til de forskellige dele af undersøgelsen er trukket på forskellige datoer, hvilket betyder,

at datagrundlaget ikke er fuldstændigt sammenligneligt. Fx er data til analyserne i kap. 1 om

Forsvarets samlede lagre trukket pr. august 2014, mens data til analyserne i kap. 3 er truk-

ket pr. oktober 2014. Da Forsvarets lagre ændrer sig dagligt, betyder det, at opgørelsernes

akkumulerede tal ændrer sig, afhængigt af datoen for datatrækket. Dette har dog ikke haft

betydning for analysernes resultater.

Derudover bygger dele af analyserne i afsnittet om optimering af Lager Danmark og indkøbs-

analyserne på data fra FMI’s indkøbsafdelings analyseredskab ABC-Analyzer.

Værdiansættelse

Internt i Forsvaret registreres og styres Forsvarets materiel i it-systemet DeMars. I DeMars

opdateres standardpriserne på Forsvarets materielrelaterede omsætningsaktiver ikke i takt

med den løbende afskrivning. For at afspejle omsætningsaktivernes reelle værdi i det eks-

terne regnskab gennemføres der derfor en teknisk nedskrivning som følge af teknisk, fysisk

og økonomisk ukurans i forbindelse med udarbejdelse af Forsvarets eksterne regnskab.

Udfaset materiel, der endnu ikke er fjernet (solgt, skrottet etc.) fra Forsvarets interne lager-

styringssystem, nedskrives fuld ud i det eksterne regnskab, selv om det fortsat fremgår med

en given værdi (DeMars’ standardpris gange mængde) i Forsvarets interne lagerstyringssy-

stem.

Til brug for Forsvarets interne værdiopgørelser anvender Forsvaret derimod materiellets ind-

købspriser uden nedskrivninger, hvilket også er anvendt i denne undersøgelse.

Til brug for værdiopgørelser af lagrene er DeMars’ standardpris anvendt. Standardprisen op-

gøres som et vægtet gennemsnit af de sidste 3 faktiske indkøbspriser på materiellet. Det be-

tyder, at den samlede værdi af en beholdning beregnes som mængde gange standardpris.

Det er den metode, Forsvaret selv bruger til sine interne værdiopgørelser af lagrene. Særligt

når der er tale om forældet materiel, som fx skal bortskaffes, er det vigtigt at være opmærk-

som på, at den reelle værdi af dette materiel er langt mindre end den beregnede værdi ud fra

standardpris. I denne undersøgelse anvendes indkøbspris som betegnelse for standardpris.

Forbrug og lagerdækning

Forbrug er i denne undersøgelse opgjort ud fra de årlige udleveringer fra Lager Danmark til

myndighedsbeholdningen. Lager Danmark indeholder både forbrugsmateriel og reparabelt

materiel, fx flymotorer og radarer. Reparabelt materiel returneres til Lager Danmark, når det

ikke længere skal bruges af den pågældende myndighed, eller hvis materiellet skal repare-

res eller testes, før det igen kan bruges. Beregningen af forbruget for reparabelt materiel er

målt ud fra de årlige nettoudleveringer, dvs. at eventuelt returneret materiel er fratrukket det

udleverede materiel. Nettometoden betyder, at der således kan være udleveringer af repara-

belt materiel, som ikke tæller med i forbruget.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

METODE

I analyserne er forbrug således opgjort ved, at beholdningen ultimo det ene år fratrækkes

beholdningen ultimo året før, dvs. at nettoændringen i beholdningen set over et helt år bli-

ver målt. Det betyder, at returneret materiel indgår som negativt forbrug og fratrækkes ud-

leveringerne, inden nettoforbruget beregnes. I forbindelse med analyserne har det vist sig,

at der på nogle materielnumre er registreret et negativt forbrug, hvilket betyder, at materiel-

let er returneret til Lager Danmark. Analyserne er renset for disse negative forbrug, dvs. at

for de år, hvor der ultimo året er registreret et negativt forbrug, er disse erstattet med intet

forbrug. Det negative forbrug ultimo året er således taget ud af analyserne. Der var ligeledes

enkelte materielnumre, hvor sikkerhedsbeholdningen var større end beholdningen, og som

dermed gav en negativ lagerdækning. Disse tal er taget ud af analyserne.

Lagerdækningen er beregnet ud fra den fri beholdning på lageret pr. oktober 2014 fratrukket

sikkerhedsbeholdningen set i forhold til forbruget. Forbruget er beregnet som det gennem-

snitlige forbrug i perioden 2012-2013, hvis der har været et positivt forbrug i både 2012 og

2013. I de tilfælde, hvor forbruget har været 0 eller negativt i ét af årene, er der ikke udreg-

net et gennemsnitligt forbrug. I stedet er der taget udgangspunkt i det positive forbrug, som

er registreret i ét af årene. Hvis der har været 0 eller negativt forbrug i både 2012 og 2013, er

der ikke beregnet en lagerdækning.

Lagerdækning (omsætningshastigheden) er i analyserne beregnet således:

Fri beholdning oktober 2014 ÷ sikkerhedsbeholdning

Gennemsnitligt forbrug (2012-2013) eller forbrug i ét af årene (hvis ikke forbrug i begge år)

Beregningen viser, hvor mange års lagerdækning der er med udgangspunkt i den pågælden-

de beholdning pr. oktober 2014, hvis forbruget fastholdes på samme niveau som gennem-

snittet for 2012-2013 (eller forbrug i ét af årene). Hvis der er tilfælde, hvor der er et meget

lille træk fra en meget stor beholdning, vil det give sig udtryk i en meget stor lagerdækning.

Dataudtræk

Analyserne er baseret på udtræk fra DeMars fordelt på følgende kategorier:



Lager Danmark.

Myndighedsbeholdningen. Dækker materiel udleveret til de operationelle kapaciteter.

Øvrige lagre. Dækker følgende:



Aktstykke og projekt:

Dækker midlertidige lagre, der anvendes til at båndlægge ma-

teriel, fx ved introduktion af nye systemer.



Uklassificeret lager:

Her modtages materiel, og det vurderes, om materiellet skal retur

til hovedlageret, eller det skal repareres.



Reparabelt lager:

Omfatter defekt materiel, der skal repareres. Det defekte materiel

lagerføres, indtil der opstår behov for materiellet. Hvis der er reparabelt materiel til rå-

dighed, foretages reparation i stedet for nyindkøb.



Kassabelt materiel og kasseret materiel:

Materiel, der afventer endelig godkendelse

til at blive kasseret, og materiel, som det er blevet besluttet skal kasseres, og som af-

venter endelig bortskaffelse. Kassabelt og kasseret materiel indgår i beholdningsop-

gørelsen til 0 værdi.



Personligt udlån:

Udrustning og beklædning udleveret til alle militære medarbejdere

og frivillige i Hjemmeværnet.



Iklædning:

Dette er en beholdning, som den enkelte kaserne/det enkelte regiment har

liggende lokalt for at kunne bytte mundering lokalt.



INTOPS:

Materiel, som er forbeholdt internationale operationer.



Udlån:

Lager, hvor eksternt udlånt materiel registreres.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

ORDLISTE

Bilag 2. Ordliste

Afhændelse af materiel

Behovsstyret materiel

Beredskab

Er sidste led i en bortskaffelse og kan bestå af salg, donation eller destruktion.

Det besluttes decentralt ud fra en individuel faglig vurdering, hvornår der skal foretages

indkøb.

Omfatter det materiel, som Forsvaret vurderer er nødvendigt for at være klar til at kun-

ne løse opgaver som følge af pludseligt opståede situationer af indenrigs- eller udenrigs-

mæssig karakter.

Er Forsvarets betegnelse for de sagsskridt (sanering, udfasning, kassation og afhændel-

se), der fører til, at materiellet udgår af Forsvarets beholdninger.

Er Forsvarets overordnede it-system.

Bortskaffelse af materiel

DeMars (Dansk Forsvars Man-

agement- og Ressourcestyrings-

system)

Forbrugsmateriel

Forsvarets Depot og Distribution

(FDD)

Forsvarsministeriets Materiel- og

Indkøbsstyrelse (FMI)

Kassation

Lager Danmark

Er materiel, der forbruges ved anvendelsen, fx benzin, elektriske komponenter, køretøjs-

dele, lommeknive, lommelygter, batterier, klude mv.

Er en underliggende myndighed til FMI, der har det daglige ansvar for at styre og opbe-

vare FMI’s lagerbeholdninger.

Har ansvaret for at indkøbe, drive og bortskaffe materiel for alle Forsvarets myndigheder.

Er forberedelse til afhændelse, hvor der bl.a. sker en regnskabsmæssig afskrivning af

materiellet. Der er 3 kassationsmetoder, afhængigt af materiellet.

Er Forsvarets egentlige lager, hvorfra der leveres materiel til Forsvarets forskellige enhe-

der. Lager Danmark indeholder alt materiel, som er anvendeligt og frit tilgængeligt for det

operative niveau.

Betyder lageromsætningshastighed, der viser, til hvor mange års forbrug der er med den

nuværende beholdning, fratrukket sikkerhedsbeholdningen, i forhold til et forbrug sva-

rende til det beregnede gennemsnitlige forbrug i perioden 2012-2013.

Udrustning til soldater i form af uniformer, støvler, rygsække mv.

Den organisatoriske lagerbeholdning, som hver enhed har til at dække sine operative

behov, dvs. en beholdning, der anvendes af de operative enheder i forbindelse med op-

gaveløsning.

Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet.

Indkøb af prognosestyret materiel styres i DeMars ud fra det historiske forbrug og en

eventuel sikkerhedsbeholdning.

Er materiel, der kan repareres.

Er et lager for materiel, der er defekt, og hvor materiellet skal repareres, før det igen kan

anvendes.

Indebærer en gennemgang af materiel med henblik på at bortskaffe materiellet fra lag-

rene.

Er en fastsat ønsket minimumsbeholdning for et bestemt materiel.

Lagerdækning

Mundering

Myndighedsbeholdning

Operative kommandoer

Prognosestyret materiel

Reparabelt materiel

Reparabelt lager

Sanering af materiel

Sikkerhedsbeholdning

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 96: Beretning nr. 12/2014 om forsvarets lagre

ORDLISTE

Styringsgrundlag

Udfasning

Uklassificeret lager

Værnsfælles Forsvarskommando

Er det regelsæt, der fastlægger, hvordan Forsvaret skal sikre, at lagrene netop har de

beholdninger af materiel, som Forsvaret ønsker.

Er det begreb, der anvendes, når hele materielkapaciteter eller materielsystemer tages

ud af drift, da materiellet ikke længere skal anvendes.

Midlertidigt lager, hvor returmateriel fra de operative myndigheder placeres, inden det

flyttes videre til reparabelt eller tjenestedygtigt lager eller kasseres.

Forsvarets overordnede militære myndighed, der har ansvaret for udvikling, opstilling og

indsættelse af Forsvarets operative kommandoer i løsningen af nationale og internatio-

nale opgaver.