Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 68
Offentligt
1502527_0001.png
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Likvidation af Dansk Ekspeditionsfond
Finansudvalget har tidligere godkendt oprettelse og efterfølgende likvidation af
Dansk Ekspeditionsfond. Jeg skal hermed orientere udvalget om afslutningen af
likvidationen.
Dansk Ekspeditionsfond blev stiftet den 8. februar 2005 med det formål at plan-
lægge og gennemføre den tredje Galathea-ekspedition, herunder at yde tilskud til
formidlings-, forsknings-, og undervisningsaktiviteter forbundet hermed. Ekspedi-
tionen blev gennemført med finansiering fra dels eksterne, dels bevillinger fra Ud-
dannelses- og Forskningsministeriet på i alt 42 mio. kr., jf. akt 6 af 10. november
2004, akt 24 af 27. oktober 2005, akt 150 af 24. maj 2006 og akt 117 af 12. maj
2011. Ministeriets bevillinger blev givet med den forudsætning, at eventuelle ufor-
brugte restbevillinger ved projektets afslutning blev ført tilbage til ministeriet.
Efter afslutning af Galathea 3-ekspeditionen fandt Dansk Ekspeditionsfonds besty-
relse, at formålet med fonden var opfyldt, og bestyrelsen traf derfor beslutning om
at likvidere fonden.
Ved realiseringen af fondens aktiver og passiver, herunder et uventet vellykket salg
af det videnskabelige udstyr, som var indkøbt til ekspeditionen bl.a. på grundlag af
eksterne bidrag, har Dansk Ekspeditionsfond i årsrapporterne for 2009-2011 op-
ført en gæld til Uddannelses- og Forskningsministeriet på 7,2 mio. kr.
Finansudvalget gav med akt 117 af 12. maj 2011 sin tilslutning til, at »de til ministe-
riet tilbageførte overskydende midler på ca. 7,2 mio. kr. fra Dansk Ekspeditions-
fond i forbindelse med fondens likvidation tildeles Dansk Center for Havforsk-
ning.«
Likvidationsregnskab blev udarbejdet efter rammerne i aktstykket, og da likvidati-
onsboet blev gjort endeligt op, udgjorde egenkapitalen i Dansk Ekspeditionsfond
7,4 mio. kr. Som fondsmyndighed fandt Civilstyrelsen, at 1,2 mio. kr. af fondens
midler kunne betragtes som gæld til ministeriet i form af uforbrugt restbevilling,
hvorimod indtægterne fra salget af udstyr ikke udelukkende hidrørte fra ministeri-
ets bevillinger og derfor ikke kunne tilbageføres som gæld til ministeriet. Civilsty-
relsen fandt på det grundlag, at gælden til Uddannelses- og Forskningsministeriet
skulle nedskrives til 1,2 mio. kr., og at det resterende beløb i stedet skulle indgå i
fondens egenkapital og udloddes til Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys
Fond i overensstemmelse med vedtægterne for Dansk Ekspeditionsfond.
Side
1/2
2. marts 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1680 5408
Ref.-nr.
15/004494-05
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1502527_0002.png
Civilstyrelsen har godkendt likvidationsregnskabet. Likvidator og revisor er blevet
honoreret for deres arbejde med i alt 0,7 mio. kr. På den baggrund er der overført
5,6 mio. kr. (inkl. renter) til Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond.
Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond har besluttet at overføre 5,3
mio. kr. til Dansk Center for Havforskning efter et fradrag på 0,3 mio. kr., som
allerede forudsat i akt 6 af 10. november 2004. Uddannelses og Forskningsministe-
riet har overført 1,2 mio. kr. til Dansk Center for Havforskning.
Med venlig hilsen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Sofie Carsten Nielsen
Side
2/2