PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 61
Offentligt

Klima-, energi- og bygningsministerens orientering til

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget om væsentlige for-

hold vedrørende landets el- og gasforsyning

Februar 2015

Side 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Indhold ....................................................................................................................................... 2

Indledning .................................................................................................................................. 3

2. Det indre marked for el og gas ............................................................................................... 3

REMIT-forordningen ............................................................................................................. 3

3. Regulering af el- og gasmarkedet .......................................................................................... 4

Eftersyn af reguleringen m.v. ................................................................................................. 4

Implementering af engrosmodellen ....................................................................................... 4

Udbud af bevillinger til forsyningspligtig virksomhed .......................................................... 4

Ændret forsyningspligtregulering på elområdet .................................................................... 5

Forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelserne ............................................................................... 5

Diverse andre bekendtgørelser ............................................................................................... 6

Smart grid og Smart energy ................................................................................................... 6

Fjernaflæste elmålere og timeafregning ................................................................................. 7

Datahub .................................................................................................................................. 7

Udvikling af det nordiske elmarked ....................................................................................... 7

Ændring af indtægtsrammeregulering på gasområdet ........................................................... 8

Energianalyser ........................................................................................................................ 8

4. Gas- og elproduktion, -import og -eksport........................................................................... 10

Elproduktion, -import og -eksport i Danmark i 2013 .......................................................... 10

Gasproduktion, -forbrug, -eksport og -import i Danmark i 2013 ........................................ 10

5. Infrastruktur og forsyningssikkerhed ................................................................................... 10

Nordisk netplanlægning og integration af vedvarende energi i Norden .............................. 10

Opfølgning på retningslinjer for udbygning og kabellægning af eltransmissionsnettet ...... 11

Status for konkrete transmissionsprojekter .......................................................................... 11

Udbygning af gasinfrastrukturen mod Tyskland ................................................................. 12

Gaslagre ............................................................................................................................... 12

EU-forordning om gasforsyningssikkerhed ......................................................................... 12

6. Beredskab på energiområdet ................................................................................................ 14

Cyber- og informationssikkerhed......................................................................................... 14

Andre forhold om beredskab................................................................................................ 15

7. Elproduktion......................................................................................................................... 15

Udbygning med havvindmøller ........................................................................................... 15

Statslige arealer .................................................................................................................... 16

Status for kommunernes planlægning for vindmøller.......................................................... 16

Husstandsmøller ................................................................................................................... 16

Bølgekraft............................................................................................................................. 17

Solceller ............................................................................................................................... 17

Solvarme .............................................................................................................................. 19

Biomasse og biogas .............................................................................................................. 20

Strategisk energiplanlægning i kommunerne ....................................................................... 21

8. Offentlige serviceforpligtelser (PSO) .................................................................................. 22

PSO-omkostninger i 2013 .................................................................................................... 22

PSO-lempelserne fra vækstaftale 2014 ................................................................................ 23

Udviklingen i PSO-omkostninger til miljøvenlig elproduktion

...................................... 23

PSO for gas .......................................................................................................................... 24

9. Øvrige forhold ...................................................................................................................... 24

Administration af kommuners indberetning og afgivelse af erklæring efter

elforsyningslovens §§ 37 og 37 a

...................................................................................... 24

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

I henhold til § 3 i lov om elforsyning og § 4 i lov om naturgasforsyning skal klima-, energi-

og bygningsministeren orientere et af Folketinget nedsat udvalg om væsentlige forhold vedrø-

rende landets el- og naturgasforsyning gennem udarbejdelse af en årlig redegørelse. Formålet

med den årlige redegørelse er at systematisere og styrke informationen til folketingsudvalget

om væsentlige forhold i el- og gassektorernes udvikling i det forløbne år samt om planlagte

aktiviteter i det kommende år og på længere sigt.

I forhold til den Energipolitiske Redegørelse fokuserer denne orientering på en uddybning af

de væsentligste konkrete forhold og tiltag i forbindelse med forberedelsen og udmøntningen

af lovgivningen på el- og naturgasområdet. Desuden afgives en særskilt orientering om udvik-

lingen i en effektiv udnyttelse af energien via energispareindsatsen på el- og gasområdet,

hvilket sker i den årlige Energispareredegørelse til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget.

2. Det indre marked for el og gas

Det indre marked for el og gas er underlagt en omfattende regulering for at sikre forbruger-

hensyn og et velfungerende marked. På en række områder kan markedskræfterne ikke regule-

re markedet, fordi aktørerne er naturlige monopoler, som elnetvirksomheder og naturgasdi-

stributionsselskaber. Derfor er der en statslig regulering suppleret med et uafhængigt tilsyn, i

Danmark Energitilsynet.

Den danske lovgivning på området gennemfører EU’s 3. liberaliseringspakke. Pakken er im-

plementeret i el- og naturgasforsyningslovene samt i en række bekendtgørelser.

REMIT-forordningen

Den 28. december 2011 er den nye forordning 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og

gennemsigtighed på energimarkederne (”REMIT – Regulation on Energy Market Integrity

and Transparency”) trådt i kraft.

Forordningen indeholder forbud mod insiderhandel og markedsmanipulation (tilsammen:

markedsmisbrug) ved handel med energiprodukter på de europæiske energiengrosmarkeder.

Forordningen supplerer tilsvarende forbud mod markedsmisbrug i den gældende finansielle

lovgivning. REMIT-forordningen tildeler agenturet for samarbejde mellem energiregule-

ringsmyndigheder, ACER (Agency for the Cooperation of Energy Regulators), en central rol-

le som overvågningsmyndighed. Agenturet står for indsamling og udveksling af relevante da-

ta for at overvåge markederne. Energitilsynet har opgaven med at sikre overholdelsen af for-

ordningen i Danmark.

Selv om der er tale om en forordning, der gælder umiddelbart i medlemslandene, kræver dele

af forordningen gennemførelse i dansk lovgivning. Dette gælder hovedsagelig Energitilsynets

undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser og sanktionsmuligheder. Lov nr. 642 af 12. juni

2013 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, straffeloven og retspleje-

loven gennemfører de relevante bestemmelser i forordningen.

Markedsdeltageres indberetningsforpligtelser i medfør af REMIT-forordningen er præciseret i

en gennemførelsesretsakt af teknisk karakter, der er offentliggjort den 18. december 2014 og

trådt i kraft den 7. januar 2015, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.

1348/2014.

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Regulering af el- og gasmarkedet

Eftersyn af reguleringen m.v.

Regeringen nedsatte som opfølgning på energiaftalen af 22. marts 2012 et udvalg, der skulle

foretage et dybdegående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor.

El-reguleringsudvalget blev nedsat som et uafhængigt udvalg og bestod af interessenter inden

for elområdet samt en række sagkyndige. Udvalget har haft til opgave at undersøge og analy-

sere en lang række konkrete områder på elforsyningsområdet, herunder den økonomiske regu-

lering af netvirksomheder, netvirksomhedernes opgaveportefølje samt reguleringen af Energi-

net.dk.

Udvalget, som afleverede sine anbefalinger 1. december 2014, har fremlagt anbefalinger til en

fremtidig regulering af elområdet, som understøtter en grøn omstilling af sektoren, større om-

kostningseffektivitet og konkurrence på elmarkedet samtidig med, at den nødvendige beskyt-

telse af elforbrugerne sikres.

Rapporten er fremsendt til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Regeringen vil på baggrund

af anbefalingerne fra udvalget fremlægge et oplæg til en ny regulering af elsektoren i første

halvår af 2015.

Implementering af engrosmodellen

Som led i Energiaftale 2012 blev det aftalt at fremme konkurrencen på elmarkedet ved at ind-

føre en engrosmodel, hvor al kontakt til elkunderne varetages af elhandelsvirksomhederne.

Engrosmodellen forudsættes at øge gennemsigtigheden og fremme konkurrencen på elmarke-

det. Dette giver et pres på elprisen ved, at forbrugerne kun vil modtage én samlet elregning og

ved, at en større del af de forbrugerrelaterede opgaver varetages af konkurrenceudsatte elhan-

delsvirksomheder.

Den vedtagne engrosmodel har vist sig at rumme en række udfordringer med hensyn til kon-

trol og provenu. Regeringen har derfor udarbejdet forslag til ændringer i engrosmodellen, der

vil sikre en hensigtsmæssig skattekontrol og sikring af afgiftsprovenuet samtidig med, at kon-

kurrencen på elmarkedet – som forudsat i Energiaftalen 2012 – fremmes. Forslaget har været i

høring med høringsfrist den 17. december 2014. Det forventes at, at regeringen vil fremsætte

lovforslag for Folketinget herom februar II.

Det forventes, at engrosmodellen vil blive sat i drift 1. april 2016, hvilket giver de involverede

parter og myndigheder tid til implementeringen. Det indebærer bl.a. udvikling og test af både

Energinet.dk’s datahub og af it-systemer hos alle de ca. 120 berørte netvirksomheder og el-

handelsvirksomheder, udvikling af nye forretningskoncepter, tilpasning af aftaler i lyset af de

nye roller og opgaver samt udstedelse af flere bekendtgørelser.

Udbud af bevillinger til forsyningspligtig virksomhed

Lov om elforsyning blev ændret den 21. december 2012 med lov nr. 1352 om udstedelse af

forsyningspligtbevillinger. Lovændringen gjorde det muligt at gennemføre udbud af bevillin-

ger. De første udbud blev gennemført i 2013. Bevillingerne blev givet med udløb den 30. sep-

tember 2014, fordi engrosmodellen skulle sættes i drift på dette tidspunkt. Engrosmodellen

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indebærer så store ændringer af roller og dermed prisforhold på markedet, at det ikke forekom

rimeligt at lade bevillingerne med deres regulerede priser fortsætte ud over denne dato.

Med udskydelsen af idriftsættelsen af engrosmodellen blev der i sommeren 2014 gennemført

et nyt udbud, der omfattede i alt 26 bevillinger til forsyningspligtig virksomhed. Bevillingerne

løber frem til den 30. september 2015. Ved dette udbud var der en større interesse end tidlige-

re. På 6 af bevillingerne kom der 2 tilbud, og på de øvrige 20 bevillinger kom fra 3 til 5 til-

bud. Udbuddene blev afgjort på lavest tilbudte tillæg – til dækning af diverse omkostninger –

til markedsprisen for el. Markedsprisen, kaldet grundlastprisen, udmeldes kvartalsvist forud af

Energitilsynet. De tilbudte tillæg lå fra 0,00 øre/kWh til 15,00 øre/kWh for ikke-

storforbrugere.

Der er i efteråret 2014 gennemført endnu et udbud for to forsyningspligtområder, hvor de til-

budte tillæg lå fra -1,00 øre /kWh til 9,5 øre /kWh. De to bevillinger løber frem til og med den

30. september 2015.

Af udbudsbetingelserne fremgår, at det vil være muligt at forlænge bevillingerne administra-

tivt for en kortere periode. Samlet udløber 30 bevillinger den 30. september 2015, og det er

forventningen, at disse vil blive administrativt forlænget, til engrosmodellen træder i kraft den

1. april 2016.

Ændret forsyningspligtregulering på elområdet

Den 16. juni 2014 vedtog Folketinget lov nr. 633 om ændring af lov om elforsyning, lov om

naturgasforsyning og lov om Energinet.dk. Loven udmønter bl.a. elreguleringsudvalgets for-

slag fra maj 2013 om en ændret forsyningspligtregulering. Forsyningspligten og forsynings-

pligtprisreguleringen afskaffes. I stedet for indfører loven en leveringspligt, som forpligter al-

le elhandelsvirksomheder til mod betaling at levere elektricitet til alle husholdningsforbruge-

re, som anmoder om det. Loven indeholder endvidere nye regler om håndtering af dårlige be-

talere og regler, der beskytter elforbrugere i tilfælde af en elhandelsvirksomheds konkurs eller

lignende. Desuden fastsættes nye regler om ansvarsfordeling i de tilfælde, hvor elforbrugere

flytter til anden adresse.

Energitilsynet skal i medfør af loven sikre etablering af en ny prisportal, hvor forbrugerne

nemt kan sammenligne elpriserne på markedet. Energitilsynet skal efter loven ligeledes gen-

nemføre årlige prisundersøgelser. Ifølge lov nr. 633 skal den nye regulering træde i kraft den

1. oktober 2015, samtidig med idriftsættelsen af engrosmodellen, der med loven blev udskudt

til denne dato. I forbindelse med det kommende lovforslag om justering og udskydelse af en-

grosmodellen (se ovenfor om engrosmodellen), vil det blive foreslået, at også den ændrede

forsyningspligtregulering først vil træde i kraft den 1. marts 2016.

Forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelserne

Som følge af udbuddet af forsyningspligtbevillinger blev bekendtgørelserne om forbrugerbe-

skyttelse i medfør af henholdsvis lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning ændret i

foråret 2013, fordi der ikke hidtil havde været krav om en skriftlig aftale mellem forbrugerne

og de forsyningspligtige virksomheder. Det er der nu. Der er dog fortsat ikke krav om, at for-

brugerne skal underskrive aftalen, før den træder i kraft. Denne bestemmelse skal sikre, at

forbrugerne ikke skal risikere at opleve afbrud i leverancen på grund af en evt. manglende un-

derskrift.

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den 31. december 2014 er nye bekendtgørelser om forbrugeraftaler om henholdsvis levering

af elektricitet og naturgas trådt i kraft (bekendtgørelser nr. 1353 og 1354 af 12. december

2014), der afløser de hidtidige bekendtgørelser om forbrugerbeskyttelse i medfør af henholds-

vis lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning. De nye bekendtgørelser vil især skabe

bedre sammenhæng med forbrugeraftaleloven, som er trådt i kraft den 13. juni 2014.

I forbindelse med engrosmodellens ikrafttræden og den nye leveringspligt, vil det blive nød-

vendigt med en yderligere opdatering af bekendtgørelsen på elområdet. Energistyrelsen regner

med at sende et udkast til en ny bekendtgørelse i høring primo 2015.

Diverse andre bekendtgørelser

Energistyrelsen har sendt en bekendtgørelse om en ny fordelingsnøgle i høring. Bekendtgørel-

sen vil først blive relevant og træde i kraft, når den nye leveringspligt træder i kraft. Forde-

lingsnøglen skal bl.a. bruges, hvis en elhandelsvirksomhed går konkurs. I så fald vil alle den

berørte virksomheds forbrugere blive fordelt ligeligt mellem de andre elhandelsvirksomheder,

således at de får lige mange storforbrugere og ikke-storforbrugere. Elhandelsvirksomheder vil

én gang om året kunne melde ind til Energinet.dk, om de ønsker at være med i fordelingen,

hvor mange forbrugere de ønsker at modtage, og om de ønsker hhv. storforbrugere og ikke-

storforbrugere. Dermed sigter ordningen på, at både mindre og større elhandelsvirksomheder

skal kunne deltage i fordelingen.

Energistyrelsen har endvidere sendt en revideret bekendtgørelse om intern overvågning i hø-

ring i lyset af engrosmodellen. Bekendtgørelsen vil først træde i kraft, når engrosmodellen

træder i kraft. Den interne overvågning skal sikre, at net- og transmissionsvirksomheder ikke

udviser diskriminerende adfærd over for markedets øvrige aktører.

Det bemærkes, at Energistyrelsen snart forventer at sende en ny bekendtgørelse i høring om

elhandelsvirksomhedernes informationsopgaver over for forbrugerne, herunder om deres

døgnservice, som følger af engrosmodellen.

Smart grid og Smart energy

Det fremgår af energiaftalen af 22. marts 2012, at der skal udarbejdes en samlet strategi for

etablering af smarte elnet i Danmark, samt at der søges indgået aftale med netvirksomhederne

om udrulning af fjernaflæste timeelmålere.

I april 2013 lancerede regeringen en Smart Grid strategi med initiativer målrettet såvel ener-

gibranchen og myndigheder, herunder udvikling af en model for timeafregning samt udrul-

ning af fjernaflæste målere. Fjernaflæste målere i kombination med timeafregning er en vigtig

forudsætning for, at man kan udnytte de muligheder, smart grid udgør. Strategien pegede også

på vigtigheden af, at smart grid i højere grad skal indtænke hele energisystemet. Med den sti-

gende mængde vind i el-systemet kan fjernvarme- og gassystemerne bruges til at lagre el fra

vindkraft i andre energiformer til senere brug. Sammentænkning af el-, gas- og varmesekto-

rerne kaldes ”Smart energy”.

Udviklingen af smart energy løsninger vil involvere mange aktører og brancher, der ikke

normalt arbejder tæt sammen. Derfor er det besluttet at etablere et partnerskab for smart ener-

gy med fokus på fleksibilitet på tværs af el-, gas- og varmesystemerne. Partnerskabet blev

præsenteret for branchens aktører den 7. november 2014 på en workshop med bred deltagelse

af aktører på tværs af forsyningssektorerne.

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fjernaflæste elmålere og timeafregning

I forlængelse af smart grid strategien fra april 2013 blev der foretaget ændringer af lov om el-

forsyning som del af lov nr. 642 af 12. juni 2013, som kan sikre en generel udrulning af fjern-

aflæste elmålere med timeregistrering til alle forbrugere inden udgangen af 2020. I bekendt-

gørelse 1358 af 3. december 2013 om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutfor-

bruget videreføres gældende tekniske krav til fjernaflæste målere uændret, suppleret med reg-

ler om dækning af netvirksomhedernes meromkostninger ved installation af målerne og for-

midling til datahubben af de betydeligt øgede datamængder, der vil komme som følge af hyp-

pigere aflæsninger.

Timeafregning af elforbrugere under 100.000 kWh muliggøres med et nyt datahåndteringssy-

stem, den såkaldte 3. afregningsgruppe, der skal sikre en pålidelig og dog prisbillig afregning.

Systemet udvikles af Energinet.dk og forventes sat i drift i 2015.

Datahub

Ved Lov nr. 622 af 11. juni 2010 blev der skabt hjemmel til, at Energinet.dk kunne etablere et

centralt it-system – DataHub – til håndtering af måledata i elmarkedet. DataHub blev sat i

drift den 1. marts 2013, og den har stort set fungeret efter hensigten. Det har dog været en stor

opgave at få migreret de store mængder data, der ligger til grund for datahubben, og der har

desværre været mange fejl i datagrundlaget, som Energinet.dk i samarbejde med branchen har

arbejdet for at rette. Dette har i nogen grad påvirket selskabernes balanceafregning, men den-

ne balanceafregning vil nu blive korrigeret som følge af den igangværende korrektionsafreg-

ning.

Energinet.dk gennemfører dagligt fiksering af afregningsdata, men har udfordringer med at

modtage datagrundlaget hertil rettidigt. Energinet.dk har derfor indført KPI-rapporter

, som

understøtter aktørernes fokus på rettidig indsendelse.

Leverandørskift, ophør og flytninger fungerer efter hensigten, dog kan aktører opleve, at deres

processer afvises som følge af flere samtidige processer (krydsende processer). Udfordringen

med krydsende processer vil aldrig helt kunne elimineres, dog vil én kunde altid kun have én

ellevarandør tilknyttet i DataHub pr. målepunkt.

Endelig har der været udfordringer med performance på systemet, som Energinet.dk har for-

bedret hen over efteråret 2014. Det igangværende initiativ med forbedret systemperformance

er planlagt til at være afsluttet 1. februar 2015.

Udvikling af det nordiske elmarked

På det nordiske ministermøde for energi i Keflavik i Island den 12. november 2014 fremhæ-

vede de nordiske ministre det frugtbare samarbejde om det nordiske elmarked, der er grund-

laget for at opnå et effektivt og velfungerende marked til gavn for erhvervsliv og borgere i

Norden. Ministrene lagde vægt på, at samarbejdet om yderligere integrering af det nordiske

elmarked fortsætter, og at samarbejdet om det europæiske indre marked videreudvikles.

Jf. markedsforskrifterne skal aktører i det danske elmarked indsende deres måledata på et givent døgn senest 3.

hverdage efter kl. 10. KPI-rapporten viser, hvorvidt aktørerne lever op til dette krav.

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En afrapportering fra NordREG i 2014 om arbejdet med projektet om udvikling af et mere

harmoniseret og effektivt slutbrugermarked viser, at projektet ikke har nået de ambitiøse mål,

som blev formuleret ved projektets start. Harmoniseringsarbejdet er dog kommet et stykke vej

og vil fortsætte i årene fremover, men formålet om et fuldstændigt fælles slutbrugermarked er

ikke længere relevant. Danmark er langt fremme med implementeringen af NordREGs anbe-

falinger. Det hidtidige arbejde med et mere effektivt harmoniseret slutbrugermarked, hvor

markedshindringer reduceres, så elhandlere lettere kan etablere virksomhed i hele Norden, og

hvor elkunder frit kan vælge elleverandør, ligger således i forlængelse af det danske arbejde

med implementeringen af engrosmodellen. Det er fortsat vigtigt med en stadig pågående ud-

vikling af det nordiske elmarked også inden for andre områder.

Forbrugsfleksibilitet er vigtig for en effektiv anvendelse af elektricitet og vil på sigt have be-

tydning for integration af mere vedvarende energi. Forbrugsfleksibilitet er højt på dagsorden i

de nordiske lande. En udredning om mulighederne for en fælles nordisk indsats til fremme af

forbrugsfleksibiliteten blev afsluttet i 2014. Den viser, at det på nuværende tidspunkt er mere

hensigtsmæssigt at gennemføre nationale initiativer til fremme af forbrugsfleksibilitet fremfor

at igangsætte et fælles nordisk initiativ til fremme af forbrugsfleksibiliteten på det fælles nor-

diske elmarked. Dette skyldes bl.a., at elforbruget i virksomheder og husholdninger, og her-

med muligheden for fleksibilitet, kan variere meget mellem landene og internt mellem regio-

ner i samme land.

Ændring af indtægtsrammeregulering på gasområdet

Lov nr. 633 af 16. juni 2014 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og

lov om Energinet.dk indeholder endvidere en ændring af lov om naturgasforsyning, hvorefter

klima-, energi- og bygningsministeren gives hjemmel til at fastsætte regler for distributions-

selskabernes anvendelse og den regnskabsmæssige håndtering af beløb, der modtages som

økonomisk kompensation, f.eks. når naturgasforsynede områder overgår til fjernvarmeforsy-

ning. Der er blevet fastsat regler herom ved ændring af indtægtsrammebekendtgørelsen på na-

turgasområdet, jf. bekendtgørelse nr. 1117 af 14. oktober 2014 om indtægtsrammer og åb-

ningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber. Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 16. ok-

tober 2014.

Energianalyser

I forbindelse med energiaftalen fra 22. marts 2012 blev det aftalt at igangsætte en række ana-

lyser med det overordnede formål at belyse konsekvenserne ved omstillingen af energisyste-

met. Energistyrelsen offentliggjorde den 20. maj 2014 en energiscenarierapport og fem del-

analyser om fremtidens energisystem og de udfordringer, der skal håndteres frem mod 2050 i

takt med, at de fossile brændsler udfases og erstattes af vedvarende energi. Analyserne inde-

holder ikke konkrete forslag til initiativer, men bidrager med et videngrundlag for de efterføl-

gende beslutninger på energiområdet.

Scenarierapporten beskriver fire scenarier for et muligt fremtidigt energisystem i perioden

frem mod 2050. Scenarierne udgør en fælles analyseramme, som tilsigter en sammenhæng

mellem forudsætningerne i de forskellige delanalyser, der fokuserede på udvalgte delspørgs-

mål, hvor der blev vurderet at være behov for mere viden.

De fem delanalyser er:



Analyse af elnettets funktionalitet frem til 2050

Analyse af den fremtidige anvendelse af gasinfrastrukturen

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Analyse af fjernvarmens fremtidige rolle

Analyse af anvendelse af bioenergi

Afrapportering fra Biogas Taskforcen

Scenarieanalysen viste – med stor usikkerhed – at forskellen i omkostninger ved at have et

energisystem i 2050 hovedsageligt baseret på fossile brændsler og de billigste scenarier base-

ret på 100 pct. vedvarende energi ligger inden for et spænd på 5-20 pct. Usikkerheden knytter

sig blandt andet til, om den forudsatte forbedring af VE-teknologiernes konkurrenceevne over

for fossil teknologi realiseres. Finder der ikke en sådan forbedring sted, vil omstillingen til

vedvarende energi blive dyrere. Omvendt vil den blive billigere, hvis de vedvarende energi-

teknologiers konkurrenceevne udvikler sig hurtigere. Scenarieberegningerne tager ikke stil-

ling til hvilke virkemidler (afgifter, tilskud og regler), der vil være nødvendige for at realisere

omstilling til fossilfrihed.

Elanalysen viste, at Danmark har et velfungerende elsystem, hvor forsyningssikkerheden for-

bliver høj på kort og mellemlang sigt. Der er ikke her og nu behov for politiske beslutninger

om nye tiltag for at fastholde en høj forsyningssikkerhed. Der er dog behov for at drøfte elfor-

syningssikkerheden med henblik på at skabe en bedre forståelse af problemstillingen, herun-

der betydning af national kapacitet, udlandsforbindelser, fleksibelt forbrug mv. Energistyrel-

sen igangsatte derfor ultimo 2014 en konsensusanalyse med deltagelse af nøgleaktører fra

energibranchen.

Fjernvarmeanalysen viste, at der er begrænset samfundsøkonomisk potentiale i at udbrede

fjernvarmenettet. Potentialet udnyttes især ved at fortætte allerede eksisterende fjernvarmenet

og kun i begrænset omfang gennem udbredelse i nye områder. De decentrale kraftvarmevær-

ker modtager en særlig støtte til naturgasbaseret elproduktion, som ifølge den energipolitiske

aftale fra 29. marts 2004 udløber i 2019. Elforsyningssikkerheden berettiger ikke til en for-

længelse af grundbeløbet. Desuden vil EU’s nye miljørammebestemmelser ikke kunne mulig-

gøre en fortsat støtte. Udfasningen forventes at bidrage til fjernvarmeværkers skift væk fra na-

turgas til biomasse, varmepumper og sol, hvilket er i tråd med omstillingen til vedvarende

energi.

Da forsyningssikkerhedsafgiften og afgiftsstigningerne på fossile brændsler fra forårspakke

2.0 blev afskaffet i Vækstpakke 2014, medførte disse initiativer samlet set faldende fjernvar-

mepriser for langt de fleste varmekunder. I finansloven for 2015 er ydet særlig støtte til

fremme af værkers omstilling til store varmepumper. Det sker dels i form af anlægsstøtte til

pilot- og demonstrationsprojekter og dels til et rejsehold, der skal vejlede de enkelte værker.

For yderligere at imødekomme de mindste og mest sårbare værker gives de 50 dyreste natur-

gasfyrede varmeværker mulighed for at etablere en 1 MW biomassekedel med betydeligt la-

vere varmepriser til følge. Disse beslutninger, der fører til en lavere afgiftsbelastning for

fjernvarmeproduktion og øvrige foranstaltninger for at sænke varmepriserne, skal også ses i

sammenhæng med, at en støtteordning til de naturgasfyrede kraftvarmeværker ophører som

planlagt ved udgangen af 2018, hvilket isoleret set vil føre til stigende varmepriser. De oven-

nævnte tiltag vil dog opveje støtteordningens ophør, således at langt de fleste fjernvarmekun-

der alt andet lige vil opleve uændrede eller faldende varmepriser.

Gasanalysen viser, at der i fremtiden fortsat vil være et behov for gassystemet, selvom dette

vil ske med færre gasmængder. Gassystemets rolle forventes at blive ændret markant over de

kommende årtier. Fleksibiliteten i gassystemet vil kunne stilles til rådighed for det samlede

energisystem og hermed bidrage til forsyningssikkerheden i et fremtidigt VE-baseret energi-

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

system, som til dækning af f.eks. spidslast til el- og varmeproduktion, procesenergi i industri-

en og til transport.

Analysen af anvendelsen af bioenergi i Danmark viste bl.a., at markedet for træpiller fortsat er

domineret af bæredygtig biomasse fra rest- og tyndingstræ, som har en gunstig klimaprofil.

Efter 2020 forventes der dog stigende udfordringer i forhold til at sikre bæredygtigheden for

importeret biomasse, hvis der ikke etableres regulering på området.

Biogas Taskforcen vurderede i deres rapport, at biogasproduktionen kan forventes at blive

mere end fordoblet frem til 2020, hvor produktionen kan forventes at nå 10 PJ. Hovedparten

af de nye biogasanlæg planlægger at opgradere gassen og tilføre den til naturgasnettet.

4. Gas- og elproduktion, -import og -eksport

Elproduktion, -import og -eksport i Danmark i 2013

Der blev i 2013 netto produceret 32.956 GWh i Danmark, hvilket er 13 pct. mere end i 2012,

hvor produktionen var 29.139 GWh. Nettoimporten af el i 2013 var på 1.081 GWh, mens der i

2012 var en nettoimport på 5.214 GWh.

Gasproduktion, -forbrug, -eksport og -import i Danmark i 2013

Den danske produktion af naturgas var i 2013 på 4,59 mia. Nm

, ekskl. forbrug offshore,

hvilket er ca. 16 pct. mindre i forhold til 2011.

Det indenlandske naturgasforbrug, ekskl. forbrug offshore, faldt i 2013 med 4,3 pct. til 2,94

mia. Nm

. Nettoeksporten af naturgas i 2013 faldt med ca. 57 pct. som følge af større fald i

eksporten til Holland, Sverige og Tyskland.

5. Infrastruktur og forsyningssikkerhed

Nordisk netplanlægning og integration af vedvarende energi i Norden

Nordiske netinvesteringer er nødvendige for at opretholde en god forsyningssikkerhed, mind-

ske flaskehalse i elnettet samt bidrage til integration af mere vedvarende energi i det nordiske

energisystem. Netinvesteringer i et land kan have stor effekt på udviklingen i resten af Nor-

den. På ministermødet i Island lagde de nordiske ministre vægt på den fortsatte udvikling i

den fælles netplanlægning, der har fokus på nordisk nytte. Større netinvesteringer bør ses i

fælles nordisk sammenhæng og samfundsøkonomisk gevinst for hele Norden er central, når

investeringsbeslutningerne forberedes. Samfundsøkonomien i fællesnordisk netplanlægning

bliver derfor et prioriteret tema for det kommende danske formandsskab for Nordisk Minister-

råd i 2015.

En vigtig opgave for de nordiske TSO’ere er at implementere tekniske og operative løsninger,

som understøtter integrationen af fluktuerende vedvarende energi. De nordiske TSO’ere fast-

holdt i deres status for 2014 en vurdering fra 2013 om, at den forventede mængde vindkraft på

15-20 GW i 2020 kan integreres uden forstyrrelser i elsystemets funktionsstabilitet og pålide-

lighed.

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opfølgning på retningslinjer for udbygning og kabellægning af el-

transmissionsnettet

Klima- og Energiministeriet meddelte i januar 2011 Energinet.dk tilladelse til at forstærke 400

kV-strækningen fra Kassø ved Åbenrå til Tjele ved Viborg. Forbindelsen vil trinvis blive sat i

drift i perioden 2012-2015. Anlægsarbejderne er opdelt i tre etaper og er påbegyndt sydfra på

station Kassø i marts 2011. De gamle master og ledninger fjernes, efterhånden som de tre eta-

per færdiggøres. De to etaper mellem Kassø og Askær ved Brande var sat i drift primo 2014.

Den sidste etape frem til Tjele og fjernelse af de sidste gamle master og ledninger vil være

gennemført i første kvartal 2015.

Handlingsplanen for kabellægning af hele 132 og 150 kV-nettet, der blev udarbejdet i et sam-

arbejde mellem Energinet.dk og de regionale transmissionsselskaber i april 2009, er under

implementering. Som følge af energiaftalen af 22. marts 2012 og solcelleaftalen af 15. no-

vember 2012 udskydes nogle af projekterne før 2020 til den anden side af 2020, så der opnås

en besparelse på transmissionstariffen i 2020. Flere af projekterne, der refereres i næste afsnit,

er en direkte udløber af kabelhandlingsplanen.

Status for konkrete transmissionsprojekter

Energinet.dk har i juni 2014 indsendt fornyet ansøgning til klima-, energi- og bygningsmini-

steren om tilladelse til bygning af ilandføringsanlægget til havvindmølleparken Kriegers Flak

på 600 MW, og denne er godkendt i december 2014. Energinet.dk er ved pålæg forpligtet til

at være klar med nettilslutningen den 31. december 2018, hvor de første havmøller skulle væ-

re klar til at levere strøm. Energinet.dk har i efteråret 2014 igangsat udbud af de tekniske

komponenter for at sikre leverancen af de nødvendige komponenter. Den endelige placering

af de tilhørende stationsanlæg på Sjælland afventer Naturstyrelsens igangværende VVM-

proces.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har den 28. februar 2014 meddelt Energinet.dk god-

kendelse til ilandføringsanlægget for havmølleparken Horns Rev 3. Horns Rev 3 er den ene af

de to havmølleparker, der blev besluttet i forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012.

Den 2. offentlighedsfase i VVM-processen har været afholdt i maj – juli 2014. Der har endvi-

dere været afholdt to borgermøder i midten af juni 2014. Byggeriet af ilandføringsanlægget

forventes påbegyndt i foråret 2015.

Energinet.dk og den hollandske TSO, TenneT, har gennem flere år arbejdet på et projekt om

etablering af et elkabel - COBRAcable - mellem Danmark og Holland på 700 MW. Klima-,

Energi- og Bygningsministeriet har i juni 2014 givet godkendelse til projektet. Naturstyrelsen

er i gang med VVM-processen. COBRA-forbindelsen forventes at kunne idriftsættes i 2019.

Energinet.dk og den hollandske TSO deler udgifterne til projektet, der vil modtage støtte fra

EU på ca. 645 mio. kr.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har i april og oktober 2014 godkendt ansøgninger fra

Energinet.dk om kabellægning af 150 kV-luftledninger som led i gennemførelse af Kabel-

handlingsplanen. Det ene projekt vedrører forbindelser mellem Abildskov på Sydfyn og Søn-

derborg på Als. I samme projekt etableres nyt kabel mellem Ryttergården ved Fredericia og

Fynsværket. Det andet projekt vedrører kabellægning af luftledninger i Thy, Mors og Salling

på i alt 109 km.

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energinet.dk og den britiske TSO National Grid undersøger mulighederne for et kabel mellem

Danmark og Storbritannien. Der undersøges en ca. 650 km lang forbindelse på omkring 1000

MW. Projektet er i en indledende fase. Et kabel mellem Danmark og Storbritannien kan blive

en central brik, hvad angår mulighederne for import/eksport af strøm og dermed øget integra-

tion af elmarkederne, hvilket samlet set fører til økonomiske fordele navnlig for danske pro-

ducenter. Der er ingen endelig beslutning om, hvorvidt projektet gennemføres.

Udbygning af gasinfrastrukturen mod Tyskland

Klima- og energiministeriet godkendte i foråret 2010 udbygning af gasinfrastrukturen mod

Tyskland. Udbygningen er nødvendig af hensyn til den fremtidige forsyningssikkerhed og

konkurrenceforholdene på det danske og svenske gasmarked på grund af det forventede fald i

den danske Nordsøproduktion i årene fremover.

Den 1. oktober 2013 blev en ny kompressorstation ved Egtved og dubleringen af den eksiste-

rende gastransmissionsledning fra den dansk/tyske grænse ved Ellund til Egtved idriftsat.

Hermed er den danske del af udbygningen færdiggjort.

Der er i Nordtyskland foretaget udvidelser af gassystemet, hvorved kapaciteten fra Tyskland

til Danmark er udvidet til en kapacitet på 310.000 Nm

/time. Derudover er anden del af ud-

bygningen i Nordtyskland igangsat. Udbygningen forventes gennemført inden udgangen af

2015, hvorved der vil være etableret en uafbrydelig kapacitet på mindst 450.000 Nm

/time.

Udbygningen af transportkapaciteten i Nordtyskland forbedrer gasforsyningssikkerheden ved

leveringssvigt fra Nordsøen og konkurrenceforholdene på det danske og svenske gasmarked.

Gaslagre

Naturgaslageret i Ll. Torup er etableret i 1980’erne i forbindelse med indførelse af naturgas i

Danmark. Lageret består af syv underjordiske kaverner, som er hulrum udskyllet i salthorsten

i undergrunden. På grund af kavernernes og brøndinstallationernes alder er der behov for ved-

ligeholdelse af anlægget. I 2013 blev genudskylning af den første kaverne afsluttet, hvor ved-

ligeholdelsesarbejdet omfatter bl.a. kontrol af foringsrør for tæring, udskiftning af gasproduk-

tionsrør, brøndhoved og montering af en underjordisk sikkerhedsventil. Energinet.dk overve-

jer fortsat, om projektet skal fortsætte med genudskylning af de resterende 6 kaverner.

Der er mellem Energinet.dk og DONG Energy A/S i oktober 2014 opnået enighed om vilkå-

rene for Energinet.dks køb af Stenlille Gaslager. Købet er godkendt af Konkurrencestyrelsen.

Dermed er alle godkendelser på plads, og handlen er som planlagt gennemført ved årsskiftet.

EU-forordning om gasforsyningssikkerhed

Europa Parlamentets og Rådets forordning nr. 994/2010 om foranstaltninger til opretholdelse

af naturgasforsyningssikkerheden blev vedtaget den 20. oktober 2010 og trådte i kraft den 3.

december 2010. Energistyrelsen er i henhold til forordningen udpeget som kompetent myn-

dighed, der skal sikre gennemførelsen af de foranstaltninger, som er fastsat i forordningen.

Energinet.dk har fortsat ansvaret for varetagelsen af gasforsyningssikkerheden i samarbejde

med distributionsselskaber, lagervirksomheder m.v.

I forbindelse med mulige EU-sanktioner mod Rusland samt eventuelle russiske modforan-

staltninger på grund af den politiske situation i Ukraine, har der siden foråret 2014 været sær-

lig stor opmærksomhed på en evt. hel eller delvis afbrydelse af gasforsyningerne fra Rusland

til Europa. Rusland leverer således omkring 30 pct. af EU’s gasforbrug, hvorfor en hel eller

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delvis afbrydelse af gasforsyningerne vil kunne have alvorlige følger for Europas energiforsy-

ning.

Danske beskyttede og ikke-beskyttede kunder

Danmark har valgt at lade en så stor del af gasmarkedet som muligt være beskyttede kunder.

De ikke-beskyttede kunder omfatter således alene centrale gasfyrede kraftværker og de største

gasforsynede virksomheder. Den danske beskyttelsesgrad udgør dermed ca. 80 pct. af det en-

delige gasforbrug, og er høj i forhold til andre EU-lande.

Når Danmark har valgt at udbrede beskyttelsen mest muligt, hænger det sammen med, at den

danske gasforsyningssikkerhed anses for at være høj på grund af forsyning fra den danske del

af Nordsøen, to gaslagre og en veludbygget infrastruktur mod Tyskland, der muliggør import

af gas i tilfælde af en afbrydelse af gasforsyningen fra Nordsøen og i situationer med ekstra-

ordinær høj gasefterspørgsel. Der er et udbredt ønske blandt gasforbrugere i Danmark om at

være beskyttede kunder.

Forordningens definition af ikke-beskyttede kunder giver ikke umiddelbart mulighed for at

udvide beskyttelsen til også at omfatte de største virksomheder. Det skyldes, at de største

virksomheder anses for at have den bedste økonomiske formåen til at etablere det nødvendige

nødberedskab til opretholdelse af energiforsyningen ved at skifte til andre brændsler i tilfælde

af en afbrydelse af gasforsyningen.

Betydning for Sverige

Der er kun etableret naturgas i det sydvestlige Sverige, som alene forsynes med gas via den

danske gasinfrastruktur. Sverige har ingen gasproduktion og et meget lille gaslager. I Sverige

omfatter det ikke-beskyttede marked ca. 98 % af gasmarkedet, hvorfor en nødforsyningssitua-

tion med afbrydelse af ikke-beskyttede kunder i givet fald vil påføre virksomheder i Sydvest-

sverige store omkostninger. Markedet består af industrivirksomheder, en række gasfyrede

kraftvarmeværker og meget få husholdninger.

Da Sverige er helt afhængig af gasleverancer via Danmark, vil en nødforsyningssituation i

Danmark ligeledes indebære nødforsyning i Sverige.

Revision af nødplan for det danske gastransmissionssystem

Danmarks første risikovurdering udarbejdet i henhold til EU-forordningen blev notificeret til

Kommissionen den 3. december 2011. Danmark har som grundlag for udarbejdelse af en op-

dateret forbyggende handlingsplan og nødplan ajourført risikovurderingen af landets gasfor-

syningssikkerhed, som blev notificeret til Kommissionen i juni 2014.

Med henblik på at afhjælpe de ikke-beskyttede gasforbrugere har Energistyrelsen i samarbej-

de med Energinet.dk i foråret 2014 foretaget en revision af nødplanen for det danske

gastransmissionssystem. Den reviderede nødplan blev offentliggjort i juli 2014 og indebærer

bl.a., at der ved en erklæret nødforsyning i Danmark ikke automatisk vil ske en afbrydelse af

de ikke-beskyttede kunder med tre døgns varsel, men at afbrydelsen vil være situationsbe-

stemt. Ændringen indebærer en større grad af fleksibilitet, hvilket vil kunne afbøde negative

virkninger for ikke-beskyttede kunder ved en nødforsyningssituation. For at sikre at ændrin-

gen er forenelig med EU-forordningen, har Kammeradvokaten været inddraget i arbejdet.

I nødplanen er det endvidere fundet hensigtsmæssigt at foretage en klar skelnen mellem en

national krisesituation og en EU- eller regional krisesituation. Ved en af EU-Kommissionen

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

erklæret nødforsyningssituation på EU- eller regionalt niveau vil der ikke ske afbrydelse af

ikke-beskyttede kunder i Danmark. Ifølge forordningen kan EU-Kommissionen ikke kræve, at

Danmark afbryder de ikke-beskyttede kunder. Danmark er derimod forpligtet til at lade mar-

kedet fungere så længe som muligt, herunder sikre fortsat fri udveksling af gas på tværs af

landegrænserne. Hvis der opstår en national nødsituation i Danmark på grund af f.eks. et al-

vorligt ledningsbrud, så vil der heller ikke automatisk ske en afbrydelse af ikke-beskyttede

kunder inden for tre døgn, men afbrydelsen vil være situationsbestemt.

Energistyrelsen og Energinet.dk har i efteråret fortsat arbejdet med at udvikle en mere mar-

kedsbaseret model for forsyning til ikke-beskyttede kunder. Det er målsætningen, at en sådan

model skal være klar omkring den 1. marts 2015 med henblik på at kunne implementeres med

virkning fra næste gas-år, der starter den 1. oktober 2015. Det må forventes, at en ny model

vil kræve Energitilsynets forudgående godkendelse.

Resultatet af den dansk/svenske stresstest af naturgassystemet

EU-Kommissionen bad i juli måned 2014 på baggrund af den fortsatte konflikt mellem Rus-

land og Ukraine medlemslandene om at gennemføre en stresstest af de nationale naturgassy-

stemer med henblik på belysning af konsekvenserne for gasforsyningssituationen ved en hel

eller delvis afbrydelse af gasleverancerne til Europa fra Rusland.

Den regionale dansk/svenske analyse viste, at der ved en afbrydelse af alle gasleverancer fra

Rusland til Europa fra 1. september 2014 til 28. februar 2015 ville kunne opstå en kritisk for-

syningssituation i slutningen af perioden, og det ville kunne blive nødvendigt at afbryde ikke-

beskyttede gaskunder i Danmark og Sverige. En delvis afbrydelse af forsyningen fra Rusland

via Ukraine vurderes ikke at medføre en kritisk forsyningssituation i Danmark og Sverige.

I forhold til stress-testen er risikoen for en afbrydelse af ikke-beskyttede kunder i Danmark og

Sverige i dag betydelig mindre. En evt. afbrydelse vil således ske på et kalendermæssigt sene-

re tidspunkt, og fyldningsgraden i de danske lagre er i dag højere, end den var forudsat i

stress-testen. Det er derfor vurderingen, at en 6 måneders afbrydelse af alle russiske gasleve-

rancer til Europa fra d.d. næppe vil gøre det nødvendigt at afbryde ikke-beskyttede kunder i

Danmark i denne vinter.

6. Beredskab på energiområdet

Cyber- og informationssikkerhed

Beredskabsarbejdet på energiområdet, herunder el- og naturgassektorerne, omfatter alle for-

mer for trusler, som kan medføre alvorlige forsyningsafbrydelser eller risiko herfor. I de sene-

re år har dette beredskabsarbejde i stigende grad omfattet trusler om cyberangreb, som poten-

tielt kan have kritiske konsekvenser for samfundets el- og naturgasforsyning. Disse trusler er

ikke nye, men deres omfang, dynamiske udvikling, alvorlighed og anvendelse har gradvist

medført en markant ændret situation og et behov for øget prioritering af opgaven med at sikre

cyber- og informationssikkerhed på energiområdet. I den henseende er der tale om en væsent-

lig og ny opgave i myndighedernes arbejde for at sikre samfundets el- og naturgasforsyning.

Opgaverne omfatter ikke kun driftskritiske forhold, men også informationskritiske forhold.

Cyber- og informationssikkerhed må derfor ses som en samlet opgave, der vil indgå i de

kommende års arbejde vedrørende el- og naturgassektorerne. Energistyrelsen planlægger der-

for en indsats om disse forhold i samarbejde og dialog med andre myndigheder, f.eks. For-

Side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

svarsministeriets Center for Cybersikkerhed og andre relevante parter, herunder Energinet.dk

og Dansk Energi.

Dette arbejde indgår som et element i regeringens nationale strategi for cyber- og informati-

onssikkerhed, som blev offentliggjort i december 2014. I strategien indgår om energiområdet

bl.a., at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet i 2015 foretager en undersøgelse af niveauet

for cyber- og informationssikkerhed i virksomhederne inden for el- og naturgassektorerne.

Undersøgelsen er central for det fremadrettede arbejde med afdækning af risici og sårbarheder

på området og vil indgå i grundlaget for udarbejdelse af forslag til tiltag til at sikre infrastruk-

turen. Heri vil indgå organisering, styring og regulering af virksomhederne, herunder sam-

menhængen med virksomhedernes beredskab. På baggrund af undersøgelsen planlægger Kli-

ma-, Energi- og Bygningsministeriet at gennemføre følgende i løbet af 2015 og 2016:



Ændringer af elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven og anden relevant energilov-

givning i folketingssamlingen 2015-2016, så denne lovgivning understøtter tiltag om de

pågældende forhold.

På grundlag af lovændringerne gennemføres i 2016 en styrkelse af kravene til cyber- og

informationssikkerhed på energiområdet, primært i el- og naturgassektorerne, som vurde-

res at være de mest kritiske. Disse tiltag omfatter øgede krav til virksomhedernes arbejde

med cyber- og informationssikkerhed.

Andre forhold om beredskab

Udover de nævnte trusler om cyber- og informationssikkerhed omfatter beredskabsarbejdet

fortsat de hidtil kendte trusler, herunder naturgivne trusler som f.eks. vejrforhold, oversvøm-

melser m.v. De senere års kraftige storme, senest Dagmar og Egon, har vist, at selvom stor-

mene fortsat kan indebære store udfordringer for det danske elsystem, så er systemet blevet

langt mere robust som følge af den gennemførte kabellægning af store dele af systemerne på

de lavere spændingsniveauer. Samtidig er virksomhedernes håndtering af disse situationer

forbedret. Stormene har således ikke medført omfattende og langvarige strømafbrydelser for

større geografiske områder.

7. Elproduktion

Udbygning med havvindmøller

Med energiaftalen fra marts 2012 blev det besluttet at opføre to storskalaparker ved henholds-

vis Horns Rev 3 (400 MW) og Kriegers Flak (600 MW). Der bliver i udbudsprocessen lagt

vægt på at skabe øget konkurrence om bygning af parkerne, bl.a. ved at gennemføre en åben

proces med dialog og forhandlinger.

Horns Rev 3 udbuddet er allerede fremskredent. Der er prækvalificeret 4 tilbudsgivere. Den

16. september 2014 blev der afgivet foreløbige tilbud, og herefter har der været gennemført

forhandlinger med tilbudsgiverne. De endelige bud blev afleveret den 16. februar 2015, og af-

venter nu energiforligskredsen godkendelse. Parken skal stå færdig inden 2020.

Forundersøgelserne vedr. Kriegers Flak er stadig i fuld gang og forventes afsluttet i 2015.

Prækvalifikationen af tilbudsgiverne forventes ligeledes gennemført i løbet af 2015. De præ-

kvalificerede tilbudsgivere skal afgive deres første foreløbige bud den 5. april 2016. Den en-

delige afgørelse forventes i oktober 2016. Den nye vækstaftale har på energiområdet bl.a.

medført ændringer af Kriegers Flak projektet. Der er blevet givet længere tid til at etablere

parken, som nu skal stå færdig inden udgangen af 2021.

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I energiaftalen indgår også etableringen af 500 MW kystnære havmøller. I november 2012

blev der opnået enighed i forligskredsen om, at 450 MW skal udbydes i seks kystnære områ-

der - Vesterhav Syd, Vesterhav Nord, Sæby, Sejerøbugten, Smålandsfarvandet og Bornholm.

Med vækstaftalen af juli 2014 blev det besluttet at nedskalere det kystnære udbud til 350 MW

samt at fastlægge et prisloft over udbuddet. Energistyrelsen forbereder p.t. udbuddet af de

kystnære havmøller og har gennemført den indledende tekniske dialog med markedet. Ener-

ginet.dk er i gang med at gennemføre forundersøgelser i de seks områder. De resterende 50

MW kystnære havmøller reserveres til forsøgsmøller. Det forventes, at den første indkaldelse

af ansøgninger til forsøgsordningen gennemføres i løbet af 2015.

Statslige arealer

Billund Kommune udpegede i sit tillæg til kommuneplan 2009-2021 et statsligt areal til op-

stilling af vindmøller ved Sdr. Omme Statsfængsel. Området ved Statsfængslet, der er ejet af

Kriminalforsorgen, blev i forlængelse heraf udbudt af staten i 2010. European Wind Invest-

ment A/S er tildelt brugsretten til opstilling af vindmøller på arealet ved Sdr. Omme. Den vi-

dere planlægning for projektet er foregået i dialog med kommunen og i god overensstemmelse

med kommunens løbende indstillinger. Kommunen har i forslag til kommuneplan 2013-2035

ikke medtaget området og i øvrigt tilkendegivet, at den ikke aktuelt længere ønsker at allokere

arealet til vindmøller. Som følge heraf er projektet stillet i bero.

Der er gennemført en supplerende screening af statsligt ejede arealer med henblik på at identi-

ficere flere egnede arealer til opstilling af vindmøller. De udpegede screenede arealer er end-

videre blevet miljøvurderet. Screeningen og miljøvurderingen har resulteret i 8 potentielle

statslige arealer. Det er op til de enkelte ejerministerier at beslutte, hvornår de enkelte arealer

skal spilles ind i den kommunale planlægning. Staten vil kun sende de mulige arealer i udbud,

hvis der er opbakning fra kommunerne til den videre planlægning for et konkret vindmølle-

projekt, hvilket er under afklaring.

Status for kommunernes planlægning for vindmøller

Ultimo 2011 var der opstillet landvindmøller på i alt 3.081 MW. I 2012 og frem til ultimo

2014 er der opstillet landmøller med en samlet effekt på 609 MW, mens der er nedtaget møl-

ler på i alt 90 MW. Dvs. ultimo 2014 er den opstillede kapacitet på land 3.601 MW.

En opgørelse fra maj 2014 viste, at kommunerne har kommuneplanlagt for ca. 1.870 nye

MW. Af disse områder var kommunerne i maj 2014 i gang med en lokalplanproces for ca.

745 MW. Det kan derudover oplyses, at kommunerne i 2012 og frem til ultimo august 2014

har vedtaget lokalplaner med en kapacitet på op til ca. 598 MW.

Husstandsmøller

EU-Kommissionen har truffet afgørelse om de forhøjede afregningssatser til husstandsvind-

møller, som blev vedtaget af Folketinget med lov nr. 641 af 12. juni 2013.

Energistyrelsen har den 18. december 2014 modtaget korrektioner til EU-Kommissionens af-

gørelser i sagerne om støtte til solceller og husstandsmøller.

Energistyrelsen har gennemgået korrektionerne og sendt den nødvendige bekendtgørelse i hø-

ring den 19. januar 2015. Støttereglerne til husstandsmøller blev sat i kraft i den 11. februar

2015.

Side 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens godkendelse af den danske støtte til husstandsvindmøller har været betinget

af, at der forinden blev fundet en acceptabel løsning på PSO-problematikken i forhold til

udenlandsk importeret el. Derudover har det været en forudsætning, at Danmark gav politisk

tilsagn om, at husstandsvindmøllelovgivningen bliver tilpasset de nye statsstøtteregler.

Der er nu fundet en midlertidig løsning på PSO-problematikken, og Danmark har også givet

tilsagn om at tilpasse lovgivningen om husstandsvindmøller inden 2016. På den baggrund har

Kommissionen godkendt støtten til husstandsvindmøller frem til og med 2016.

Der er i lov nr. 641 vedtaget midlertidigt forhøjede afregningssatser. Det fremgår af loven, at

der – når lovens betingelser er opfyldt – kan ydes et pristillæg til husstandsvindmøller nettil-

sluttet den 20. november 2012 eller senere, som fastsættes således, at pristillægget og den

fastsatte markedspris tilsammen udgør 250 øre pr. kWh for vindmøller med en installeret ef-

fekt på 10 kW eller derunder. Hvis den installerede effekt er over 10 kW, vil pristillægget og

markedsprisen tilsammen kunne udgøre 150 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 20 år fra nettil-

slutningstidspunktet.

Bølgekraft

Der er primo 2015 to aktive bølgekraftdemonstrationsprojekter ved hhv. Nissum Bredning i

Nordjylland og ud for Frederikshavn Havn. Dertil forventer testcenteret DanWEC (Danish

Wave Energy Center) ansøgninger fra op til 3 bølgekraftudviklere i løbet af 2015.

Wave Star har trukket deres ansøgning om tilladelse til at gennemføre forundersøgelser med

henblik på etablering af et fuldskala bølgekraftanlæg på 600 kW, som skulle tilkobles hav-

mølleparken Horns Rev II. Årsagen var manglende teknisk og finansiel kapacitet til at gen-

nemføre forundersøgelserne.

Solceller

I 2014 har solcelleområdet været præget af opfølgning på aftalen af 11. juni 2013 om be-

grænsning af udgiften til den fortsatte udbygning med solceller:



Proces med statsstøttesag – der er fundet en midlertidig løsning på de to problemstil-

linger om PSO og tilpasning til nye retningslinjer frem til 2016. Modellen for en lang-

sigtet løsning er fortsat i proces.

Udstedt bekendtgørelse og ændringsbekendtgørelse i forhold til kommunale anlæg

Udsendt udkast til bekendtgørelser (pulje, fælles anlæg m.v.) i offentlig høring

Rigsrevisionens beretning om statens støtte til solceller

Fortsat regelmæssig overvågning af udbygning, prisudvikling m.v.

Behandling af støtteordningerne til solceller i EU-Kommissionen efter statsstøtteregler-

De nye støtteordninger til solceller blev i første omgang anmeldt til EU-Kommissionen i fe-

bruar 2013. Efter vedtagelsen af lov nr. 900 af 4. juli 2013 blev støtteordningerne genanmeldt

i overensstemmelse med lovændringen.

EU-Kommissionen satte den 30. april 2014 spørgsmålstegn ved den danske PSO-model, som

de mener er diskriminerende over for importeret el. PSO pålægges alt forbrug af el, uanset om

det er produceret i Danmark eller i udlandet, samtidig med at udenlandsk el ikke har adgang

til de støtteordninger til vedvarende energi, som PSO’en finansierer i Danmark.

Side 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-Kommissionen gjorde det samtidig klart, at støtten til solceller ikke kunne godkendes, før

der var fundet en løsning på diskriminationsproblemet.

I efteråret 2014 blev der fundet en midlertidig løsning frem til og med 2016 på de pro-

blemstillinger, som Kommissionen har rejst vedrørende det danske PSO-system. På den bag-

grund har

EU-Kommissionen i slutningen af oktober 2014 truffet afgørelse om de forhøjede

afregningssatser til solceller, som blev vedtaget af Folketinget med lov nr. 900 af den 4. juli

2013. På grund af fejl og uklarheder i den oprindelige afgørelse udarbejdede Kommissionen

korrektioner til afgørelsen, som Energistyrelsen modtog den 18. december 2014.

EU-Kommissionen har desuden krævet, at Danmark inden 2016 tilpasser den vedtagne solcel-

lelovgivning til EU-Kommissionens nye statsstøtteregler, som trådte i kraft den 1. juli 2014.

Energistyrelsen sendte i januar 2015 et lovforslag, som tilpasser solcellelovgivningen til EU’s

nye statsstøtteregler, i offentlig høring. Lovforslaget forventes fremsat i marts 2015.

Kommunale anlæg

Med allonge af den 19. juni 2013 til aftale af den 11. juni 2013 om begrænsning af udgiften til

den fortsatte udbygning med solcelleanlæg blev det aftalt at begrænse kommuners adgang til

dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse af elproduktion fra solceller til 20

MW.

Som opfølgning herpå udstedte klima-, energi- og bygningsministeren den 21. marts 2014

”Bekendtgørelse om undtagelse af visse kommunale solcelleanlæg” fra kravet om selskabs-

mæssig udskillelse. I medfør af bekendtgørelsen åbnede Energinet.dk den 31. marts 2014 for

ansøgninger om dispensation. Puljen blev overtegnet samme dag, hvorfor Energinet.dk trak

lod mellem de indkomne ansøgninger.

Da en del kommuner havde etableret solcelleanlæg uden forudgående dispensation, var der 90

eksisterende anlæg, der fik afslag på dispensation som følge af lodtrækningen. Flere kommu-

ner gav desuden udtryk for, at de selv ønskede at prioritere, hvilke anlæg der skulle etableres

inden for puljen. Det blev på den baggrund aftalt at give kommuner mulighed for at overføre

opnåede tilsagn til anlæg, der indgik i lodtrækningen, men ikke fik tilsagn om dispensation.

Klima-, energi- og bygningsministeren udstedte derfor den 1. juli 2014 ”Bekendtgørelse om

ændring af bekendtgørelse om undtagelse af visse kommunale solcelleanlæg” fra kravet om

selskabsmæssig udskillelse. Ændringsbekendtgørelsen åbnede for ombytning af tilsagn til og

med 31. oktober 2014.

Det indgår i allongen af 19. juni 2013, at når der er givet dispensationer til 20 MW nye kom-

munale solcelleanlæg, mødes forligsparterne og drøfter, hvorvidt puljen til dispensationer skal

øges. En forøgelse af puljen blev drøftet i forligskredsen den 8. oktober 2014, uden at der blev

aftalt en forøgelse.

Høring af udkast til bekendtgørelser om pulje for anlæg i forbindelse med private hus-

stande, fællesanlæg mv.

Lov nr. 900 af 4. juli 2013 indeholder bestemmelser om en pulje på 20 MW årligt i forbindel-

se med private husstande og særlige støttesatser for fælles solcelleanlæg. Loven bemyndiger

klima-, energi- og bygningsministeren til at udstede nærmere regler herom.

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energistyrelsen sendte de to relevante bekendtgørelser i høring den 12. marts 2014 med hø-

ringsfrist 2. april 2014. Bekendtgørelserne er revideret på baggrund af godkendelsen fra EU-

Kommissionen og de indkomne høringssvar og er udsendt i en ny lynhøring fra 20. til 26. ja-

nuar 2015. Bekendtgørelserne blev sat i kraft den 11. februar 2015 samtidig med lov nr. 900

af 4. juli 2013.

På grund af den lange sagsbehandlingstid i EU Kommissionen har puljen til private husstande

ikke kunne udbydes i 2013 og 2014. Puljen for 2015 forhøjes derfor med den ikke udnyttede

kapacitet fra puljerne i 2013 og 2014, således at der i 2015 udbydes en samlet pulje på 60

MW.

Rigsrevisionens beretning om statens støtte til solceller

Rigsrevisionen har i 2013 og 2014 gennemgået ændringer i støtten til solcelleanlæg i perioden

2010 til 2013 og afgav 15. september 2014 beretning til Statsrevisorerne om ændringen af

støtten til solcelleanlæg. Statsrevisorerne har i den forbindelse udtalt kritik af, at Klima-,

Energi- og Bygningsministeriets beregninger af de økonomiske konsekvenser af lovgivningen

om støtten til solcelleanlæg har været mangelfulde, samt at Klima-, Energi- og Bygningsmini-

steriet ikke har givet Folketinget fyldestgørende oplysninger om udbygningen af solcellean-

læg, de samlede udgifter til støtten og finansieringen heraf.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har siden sommeren 2013 gjort en stor indsats for at

evaluere og lære af forløbet. På solcelleområdet har ministeriet således fra sommeren 2013

systematiseret overvågningen af solcelleudbygningen, så der nu ugentligt indhentes en status

fra Energinet.dk over udbygningen med solcelleanlæg i Danmark. Disse ugeoversigter videre-

sendes til ministeren og Folketinget.

Ministeriet overvåger også udviklingen i anlægspriser, teknologi og markedsudvikling inden

for solceller for bedre og mere systematisk at kunne forudsige den fremtidige udvikling og

udbygning på solcelleområdet.

På denne baggrund har Statsrevisorerne den 21. januar 2015 besluttet at afslutte sagen.

Status for solceller

Klima-, energi- og bygningsministeren har med start i august 2013 fremsendt en ugentlig sta-

tus for solcelleudbygningen. Pr. 16. februar 2015 havde Energinet.dk registreret 93.138 anlæg

svarende til ca. 616 MW. Heraf er 87.240 af solcelleanlæggene tilmeldt den årsbaserede net-

toafregningsordning, som var gældende for anlæg op til 6 kW, der var nettilsluttet eller indgå-

et købsaftale om senest den 19. november 2012.

Klima-, energi- og bygningsministeren har desuden den 18. marts 2014 orienteret om forvent-

ningerne til omfanget af de overgangsordninger, der indgår i lov nr. 900 af 4. juli 2013, samt

26. september 2014 orienteret om udviklingen i priser på solcelleanlæg.

Solvarme

Solvarmeområdet, særligt inden for storskala-solvarme til fjernvarmeforsyning, har oplevet

stor vækst de senere år. I september 2014 var der etableret mere end 500.000 m

solfangere i

forbindelse med ca. 55 fjernvarmeværker. Det svarer til ca. 15.000 husstandes årlige varme-

behov. Ved udgangen af 2014 forventer Dansk Fjernvarme, at der vil være mere end 550.000

store solvarmeanlæg. Solvarmen til fjernvarmeforsyning dimensioneres typisk svarende til

Side 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

varmebehovet i sommerperioden, men kan ved anvendelse af sæsonlagre evt. i kombination

med varmepumper dække en større del af det årlige varmebehov.

Der er ikke krav om registrering af private solvarmeanlæg, men det estimeres, at der vil være

en tilvækst på ca. 10.000 m

mindre solfangere til husstande, institutioner m.v. i 2014.

Biomasse og biogas

Med energiaftalen fra 2012 er der skabt forbedrede økonomiske vilkår for omlægning fra kul

og naturgas til biomasse på de centrale kraftværker. Der er dels indført aftalefrihed for afgifts-

fordelen ved anvendelse af biomasse til fjernvarmeproduktion, og samtidigt støttes el-

produktion baseret på biomasse med 15 øre pr. kWh.

Siden 2012 har Energistyrelsen givet tilladelse til biomasseombygninger på fire centrale

kraftvarmeværker. Avedøreværket, Nordjyllandsværket og Studstrupværket ombygger fra kul

til træpiller, og Skærbækværket ombygges fra naturgas til træflis. Desuden er givet tilladelse

til opførelse af et halmbaseret decentralt kraftvarmeanlæg i Lisbjerg og ombygning af Helsin-

gør kraftvarmeværk fra naturgas til træflis.

Andelen af biomasse til el- og fjernvarmeproduktion forventes at stige fra ca. 12 pct. i 2012 til

op mod ca. 20 pct. i 2020, hvilket dog vil afhænge af udviklingen i priserne for hhv. CO2-

kvoter og biomasse. Den største andel af stigningen forventes at komme fra øget forbrug af

træ, især træpiller og i mindre grad træflis.

Som opfølgning på energiaftalen fra 2012 er der udarbejdet en analyse af anvendelsen af bio-

energi i Danmark, som blev offentliggjort i foråret 2014. En hovedkonklusion i analysen er, at

markedet for træpiller fortsat er domineret af bæredygtig biomasse fra rest- og tyndingstræ,

som har en gunstig klimaprofil. Efter 2020 forventes der dog stigende udfordringer i forhold

til at sikre bæredygtigheden for importeret biomasse, hvis der ikke etableres regulering på

området.

Klima-, energi- og bygningsministeren har derfor opfordret energibranchen til at opstille nati-

onale bæredygtighedskriterier for anvendelsen af træpiller og træflis i form af en frivillig

brancheaftale. Brancheaftalen blev offentliggjort i december 2014.

Energiaftalens forhøjede støttesatser til biogas, der anvendes til el-produktion og opgradering,

som blev godkendt af Europa-Kommissionen i november 2013, har betydet, at der nu igen op-

føres nye biogasanlæg i Danmark. Støtten til at anvende biogas til proces, transport og andet

er endnu ikke trådt i kraft, da denne del af ansøgning fortsat er under behandling i EU.

Biogas Taskforce har i rapporten ”Biogas i Danmark – status, barrierer og perspektiver” vur-

deret, at biogasproduktionen kan forventes at blive mere end fordoblet frem til 2020, hvor

produktionen kan forventes at nå 10 PJ. Hovedparten af de nye biogasanlæg planlægger at

opgradere gassen og tilføre den til naturgasnettet.

Energistyrelsen udarbejder i samarbejde med Miljøstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen og Ener-

ginet.dk et forslag til implementering af de begrænsninger for brug af energiafgrøder, som

blev aftalt politisk i 2012. Bekendtgørelser blev sendt i høring den 5. december 2014, og for-

ventes udstedt i første kvartal 2015.

Side 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strategisk energiplanlægning i kommunerne

Den ambitiøse omstilling til grøn fossilfri energi kræver, at alle aktører i energisektoren bi-

drager aktivt til, at det skal lykkes. Kommunerne har særlige muligheder for at bidrage til at

fremme den grønne omstilling. Kommunerne er tættere på borgere og virksomheder, de er an-

svarlig for sektorplanlægning i tilgrænsende sektorer og arealplanlægning, de har mange

myndighedsopgaver, der kan understøtte omstillingen, og de kan virke som initiativtagere og

”vise vejen” for borgere og erhvervsliv.

Strategisk energiplanlægning i kommunerne (SEP) omfatter alle former for energiforbrug og

energiforsyning inden for kommunernes geografiske område. SEP er i sit udgangspunkt hel-

hedsorienteret, langsigtet og fokuserer på strategiske valg og indsatser. Desuden er samarbej-

de mellem myndigheder og aktører en nødvendig forudsætning. Det er frivilligt for kommu-

nerne, om de vil udarbejde strategiske energiplaner.

For at understøtte energiplanlægningen i kommunerne blev der i energiaftalen af 22. marts

2012 afsat en pulje på 19 mio. kr. til strategisk energiplanlægning i kommunerne (SEP-

puljen). Der er lagt vægt på, at den samlede pulje anvendes til at fremme tværkommunalt

samarbejde, f.eks. i forbindelse med koordinering af anvendelse af lokale, begrænsede res-

sourcer eller koordinering af fjernvarmeudbygning på tværs af kommunegrænserne.

I den energipolitiske delaftale af 26. juni 2013 mellem regeringen og Enhedslisten om den

grønne superpulje er der bl.a. afsat 6 mio. kr. til at støtte etablering af partnerskaber med

kommuner, der går foran på klimaområdet. Puljen støtter pilotprojekter i kommuner, der øn-

sker at være foregangskommune i at forberede og demonstrere en omstilling af energiforsy-

ningen til at blive helt uafhængig af fossile brændsler.

Planlægningsprojekterne under begge puljer blev igangsat 1. januar 2014 og skal være afslut-

tet 30. juni 2015. Indsatsen i projekterne koordineres med krav om halvårlige fremdriftsrap-

porter og deltagelse i halvårlige videndelingsseminarer. I 2014 blev der gennemført to semi-

narer med ca. 70 deltagere på hvert seminar. På seminarerne udveksles erfaringer og drøftes

fælles problemstillinger. I efteråret 2015 vil effekten af de to puljer blive evalueret.

SEP-puljens midler er tildelt 6 regionale/tværkommunale projekter, som i alt dækker 96 af

Danmarks 98 kommuner samt 6 øvrige projekter, der dækker én eller flere kommuners geo-

grafiske område. Gennem superpuljen har yderligere to kommuner fået støtte til at gennemfø-

re en strategisk energiplanlægning

Udover kommuner deltager over 80 andre aktører som partnere i projekterne. I alt er der tale

om en planlægningsindsats på ca. 60 mio. kr. i 2014 og 2015.

De to puljer afsluttes med en national konference i oktober 2015, og resultaterne af indsatsen i

puljen vil endvidere blive formidlet på en nordisk konference om kommunal/regional energi-

planlægning som led i det danske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2015.

Der er brug for, at indsatsen på statsligt og kommunalt niveau koordineres. KL og Energisty-

relsen har som følge heraf taget initiativ til Partnerskabet ”Omstilling af energien i kommu-

nerne” med det sigte at understøtte den strategiske energiplanlægning i kommunerne samt at

fremme en omstilling til et energisystem uafhængigt af fossile brændsler.

Side 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Offentlige serviceforpligtelser (PSO

)

PSO-omkostninger i 2013

Energistyrelsen har indhentet regnskabsoplysninger hos Energinet.dk om de ifølge elforsy-

ningslovens §§ 8-9 afholdte udgifter til PSO. Fordelt på hovedområder har omkostningerne i

2013 været som vist i tabellerne nedenfor, hvor der til sammenligning også er anført omkost-

ningerne i 2008 til 2012. Som det fremgår, er tilskuddet til miljøvenlig elproduktion svingen-

de.

Støtten til den miljøvenlige elproduktion gives typisk som et pristillæg, der reguleres i forhold

til markedsprisen, således at støtten reduceres, når markedsprisen stiger og omvendt. Over-

slagsmæssigt medfører denne regulering, at en stigning i markedsprisen på 1 øre/kWh giver et

fald i PSO-betalingen for forbrugerne på ca. 0,4 øre/kWh og omvendt. Sammenhængen er dog

ikke konstant og afhænger bl.a. af markedsprisen for el.

Tabel 1 PSO-omkostninger i alt, mio.

kr. (i løbende priser)

2008

Miljøvenlig elproduktion

1.059

Forsyningssikkerhed

424

Kompensation for CO2 afgift

Forskning og udvikling mv.

245

I alt

1.727

2009

2.755

426

220

3.401

2010

2.111

242

243

2.681

2011

2.478

397

228

3.162

2012

3.979

219

209

4.473

2013

4.751

150

214

5.182

PSO-omkostningerne til den miljøvenlige elproduktion opdelt i landvind, havvind, biomasse

mv. samt kraftvarme har været som angivet i tabel 2. Det fremgår bl.a., at omkostninger til

vindkraft udgør omkring halvdelen gennem perioden.

Tabel 2 PSO-omkostninger til miljøvenlig elproduktion, mio. kr. (i løbende priser)

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Landvind

489

925

705

862

1.352

1.368

Havvind

189

302

436

620

880

1.735

Biomasse mv.

195

260

352

490

459

Decentral kraftvarme

185

1.267

619

507

1.289

1.189

I alt

1.059

2.755

2.111

2.478

3.979

4.751

Forbrugernes PSO-omkostninger pr. købt kWh fås som de samlede omkostninger divideret

med det samlede elkøb, som vist i tabel 3 og opdelt på de forskellige støtteområder. Værdier-

ne er beregnet i forhold til et samlet elkøb på ca. 33-34 TWh.

Tabel 3 PSO-omkostninger i øre pr. købt kWh

(i løbende priser)

2008 2009

Vind

2,1

3,7

Biomasse mv.

0,6

0,8

2010

3,5

1,1

2011

4,5

1,5

2012

6,8

1,4

2013

9,4

1,4

PSO er en forkortelse for betegnelsen ”Public Service Obligation.”

Der er lagt et forbrug på 33 TWh/år til grund for beregningerne af alle årstal i tabellen.

Side 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Decentral kraftvarme

Forsyningssikkerhed

Kompensation for CO

afgift

Forskning og udvikling mv.

I alt

0,6

1,3

0,7

5,2

3,8

1,3

0,7

10,3

1,9

0,7

0,3

0,7

8,1

1,5

0,2

1,2

0,7

9,6

3,9

0,2

0,7

0,6

13,6

3,6

0,2

0,5

0,6

15,7

PSO-lempelserne fra vækstaftale 2014

Det blev med Aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften mv. og lempelser af

PSO af 14. juli 2014 besluttet dels at gennemføre en generel lempelse af PSO-betalingen ved

at afsætte statsmidler til delvist at finansiere PSO-omkostningerne, og dels at afsætte en pulje

på 185 mio. kr. i perioden 2015 - 2020 til målrettede lempelser af PSO-betalingen for el-

intensive virksomheder.

Den generelle lempelse af PSO-betalingen er trådt i kraft den 1. januar 2015 og indebærer, at

en del af PSO-omkostningerne fremover dækkes ved bevilling fastsat på finansloven.

Den målrettede tilskudsordning udmøntes som et tilskud til PSO-betalingen på ca. 7 øre per

kWh. De målrettede lempelser er betinget af, at de el-intensive virksomheder indgår aftaler

om energieffektiviseringer med Energistyrelsen. Det vurderes, at det tilskudsberettigede el-

forbrug udgør i størrelsesordenen 2.600 GWh fordelt på op til 1.400 produktionsenheder. Der

er dog væsentlig usikkerhed om størrelsen på det tilskudsberettigede elforbrug.

Den målrettede tilskudsordning skal vedtages i Folketinget og statsstøttegodkendes af Europa-

Kommissionen før ordningen kan træde i kraft. Ikrafttræden forventes på nuværende tids-

punkt at ville ske før sommerferien.

Udviklingen i PSO-omkostninger til miljøvenlig elproduktion

I 2013 var den gennemsnitlige elmarkedspris på niveau med prisen i 2012. Stigningen i PSO-

omkostningerne fra 2012 til 2013 skyldes navnlig idriftsættelsen af Anholt havvindmøllepark

samt en forøgelse af tilskuddet til elproduktion fra biogas.

Side 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PSO for gas

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har den 14.

juli 2014 indgået delaftale om vækstpakke 2014 om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsaf-

giften m.v. og lempelser af PSO. Det indgår bl.a. i delaftalen, at betaling til PSO for gas af-

skaffes fra 2015 og frem, således at virksomhedernes produktionsomkostninger og forbruger-

nes energiudgifter nedbringes. Lempelserne udgør ca. 140 mio. kr. i 2015 stigende til ca. 350

mio. kr. i 2020.

Den aftalte afskaffelse af betaling for PSO for gas gennemføres ved lov nr. 1498 af 23. de-

cember 2014 (Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om var-

meforsyning, lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktions-

processer, biobrændstofloven og lov om fremme af besparelser i energiforbruget). PSO for

gas finansierer pristillæg til henholdsvis opgradering af biogas til levering til naturgasnettet og

rensning af biogas til levering til bygasnettet. Tilskudsordningerne vil fremover blive finan-

sieret via statsbudgettet. Afskaffelsen af PSO for gas og ændringen af finansieringen af til-

skudsordningerne er trådt i kraft den 1. januar 2015.

9. Øvrige forhold

Administration af kommuners indberetning og afgivelse af erklæring ef-

ter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a

Kommunerne skal hvert år inden den 1. februar indberette størrelsen af vederlag eller udbetal-

te udbytter fra el- og varmeforsyningsvirksomheder til Energitilsynet. Indberetningen doku-

menterer, dels om der er modtaget midler, som skal modregnes i bloktilskuddene, og dels om

optjente midler fra el-, naturgas- og varmeforsyningsvirksomhed anvendes til andre aktivite-

ter.

For 2013 har Energitilsynet modtaget indberetning om registreringspligtige beløb på i alt

185.005.041 kr.

Side 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

År

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Mio. kr.

4.377

7.087

1.862

317

1.412

1.650

1.290

185

Tabel. Vederlag eller udbetalte udbytter fra kommunale el- og varmeforsyningsvirksomheder

Side 25