PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 6
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Sagsnr.: 28303

Dok.nr.: 743458

Den 5. november 2014

RIENTERENDE

OTAT TIL

OLKETINGETS

INANSUDVALG

om hektarstøttesagen og EU-rettens endelige dom

På baggrund af to revisionsbesøg i efteråret 2004 traf Kommissionen i foråret 2009 beslutning

om at pålægge Danmark en underkendelse på knap 750 mio. kr. vedrørende den hektarstøtte,

der blev udbetalt i Danmark i årene 2002-2004, herunder støtte til braklagte arealer. Under-

kendelsen svarer beløbsmæssigt til ca. 5 % af den udbetalte hektarstøtte i Danmark i perio-

den. De 750 mio. kr. blev tilbagebetalt i efteråret 2009 via modregning i de refusioner af udbe-

talt landbrugsstøtte, som Danmark løbende modtager.

I henhold til EU-reglerne for hektarstøtteordningen, som var gældende i perioden 1993-2004,

skulle landbrugere med et støtteberettiget areal over 17,6 ha udtage af produktionen (brak-

lægge) en del af det areal, der blev søgt hektarstøtte til. Det braklagte areal måtte hverken di-

rekte eller indirekte anvendes til produktion af landbrugsvarer. Samtidigt skulle de braklagte

arealer bevares som potentielle produktionsarealer.

Kommissionens begrundelse for underkendelsen var primært, at de i Danmark fastsatte natio-

nale regler om plejen af de braklagte arealer ikke var i overensstemmelse med EU-reglerne,

fordi de ikke sikrede, at der blev opretholdt gode agronomiske forhold på arealerne. I realite-

ten drejede dette sig om, at Danmark i perioden ikke havde fastsat regler om regelmæssig

slåning af de braklagte arealer. Dette indebar, at selvsåede buske og småtræer samt forskel-

ligt ukrudt kunne vokse op på arealerne. Kommissionen mente, at arealerne på denne måde

”var givet tilbage til naturen” og altså ikke længere var støtteberettiget landbrugsjord. Dan-

marks begrundelse for ikke at foreskrive pligtig slåning af de braklagte arealer var, at det ud-

trykkelige krav om ”opretholdelse af gode agronomiske forhold” var gledet ud af EU-

regelsættet med virkning fra 2000, og at det var bedre for miljøet og naturen, at der ikke blev

stillet et slåningskrav, bl.a. fordi det afslåede plantemateriale frigiver det kvælstof, som plan-

terne har optaget.

Herudover mente Kommissionen, at der var svagheder ved dele af den udførte kontrol med de

marker, som blev anmeldt til støtte. Det drejede sig nærmere om telemålingskontrollen, hvor

Kommissionen mente, at de satellitbilleder, Danmark anvendte til kontrollen, var af en så ringe

kvalitet, at Danmark i større omfang end gjort skulle have suppleret telemålingskontrollen med

fysiske inspektioner. Danmark gjorde under drøftelserne med Kommissionen gældende, at sa-

tellitbillederne var stillet til rådighed af Kommissionen, og at Danmark i ca. 30 % af de telemå-

lingssager, hvor Kommissionen alene havde stillet satellitbilleder af den ringere kvalitet til rå-

dighed, havde suppleret telemålingskontrollen med fysiske inspektioner. Kommissionen mente

imidlertid, at dette ikke var tilstrækkeligt.

I denne forbindelse bemærkes, at Kommissionen ved revisionsbesøgene i efteråret 2004 havde

konstateret nogle få og omfangsmæssigt små tilfælde, hvor en mindre del af en mark blev an-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vendt til opbevaring af halmballer, hvor der var sort plastic eller hvor der var anbragt byggeaf-

fald.

De nævnte forhold brugte Kommissionen til i marts 2009 at pålægge Danmark en underken-

delse på knap 750 mio. kr. for de tre år 2002, 2003 og 2004. Danmark var grundlæggende

uenig i Kommissionens synspunkter og regeringen besluttede derfor at anlægge sag ved EU-

Domstolssystemet med påstand om, at Kommissionens beslutning om underkendelsen blev

annulleret, helt eller delvist. Ved Rettens dom af 3. juli 2012 blev Kommissionen i det hele fri-

fundet, hvilket betød, at underkendelsen på de knap 750 mio. kr. blev opretholdt.

På baggrund af et notat fra Kammeradvokaten og efter indstilling fra Juridisk Specialudvalg

besluttede regeringen at appellere dommen til EU-Domstolen, som er anden - og endelig - in-

stans i sådanne sager.

Generaladvokaten indstillede den 30. april 2014 til EU-Domstolen, at den danske appel i det

hele blev forkastet. EU-Domstolen valgte i sin dom af 15. oktober 2014 at følge generaladvo-

katens indstilling, og i sin dom forkastede EU-Domstolen Danmarks appel i sin helhed. EU-

Domstolen var således enig med Kommissionen, Retten og generaladvokaten i, at de danske

regler om pleje af plantedækket på de braklagte arealer ikke havde været tilstrækkelige, og at

den danske telemålingskontrol ikke havde været af den krævede kvalitet. Underkendelsen på

750 mio. kr. står således ved magt, og det endelige punktum i sagen er sat.

Dommen viser også, at der er meget strenge krav til den bevisbyrde, som en medlemsstat

skal løfte for at anfægte Kommissionens fastsættelse af de finansielle konsekvenser af begåe-

de fejl.

Da underkendelsen var begrundet med, at de danske nationale regler om plejen af de braklag-

te arealer ikke var tilstrækkelige og at den danske nationale telemålingskontrol ikke var af den

krævede kvalitet, kunne landbrugerne ikke bebrejdes noget og underkendelsen kunne dermed

ikke føres tilbage til enkelte ansøgere. De 750 mio. kr. måtte derfor i 2009 betales af statskas-

sen. En yderligere begrundelse for, at beløbet måtte afholdes af statskassen, var, at under-

kendelsen ikke er en sammentælling af enkelte overtrædelser, men derimod beregnet som en

procentdel af den udbetalte støtte (en såkaldt flat rate underkendelse).

Hvis Danmark havde fået helt eller delvist ret i sagen, ville beløbet skulle være tilfaldet stats-

kassen.

Det bemærkes afslutningsvist, at reglerne om vedligeholdelsen af udyrkede/braklagte arealer

som led i enkeltbetalingsstøtteordningen, som fra 2005 afløste hektarstøtteordningen, er ble-

vet strammet op, og at der nu i telemålingskontrollen udelukkende anvendes satellitbilleder af

den krævede højere kvalitet.