Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 51
Offentligt
1488399_0001.png
5/2014
Beretning om
SKATs systemmodernisering
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0002.png
5/2014
Beretning om
SKATs systemmodernisering
Statsrevisorerne fremsender denne beretning
med deres bemærkninger til Folketinget og
vedkommende minister, jf. § 3 i lov om
statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2015
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende
minister.
Skatteministeren afgiver en redegørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.
På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket
forventes at ske i august 2015.
Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-
rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette tilfælde Endelig
betænkning over statsregnskabet 2014, som afgives i februar 2016.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Telefon: 33 37 59 87
Fax: 33 37 59 95
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Rosendahls-Schultz Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.rosendahls.dk
ISSN 2245-3008
ISBN 978-87-7434-453-7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0004.png
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne,
den 21. januar 2015
BERETNING OM SKATS SYSTEMMODERNISERING
SKAT igangsatte i henholdsvis 2004 og 2006 en systemmodernisering. Projekterne
i fase 1 omfattede integrationsplatformen ENS, TastSelv Erhverv og Erhvervsligning,
og projekterne i fase 2 var Digitalt Motor Register, Skattekontoen og Et Fælles Ind-
drivelsessystem (EFI).
De 6 it-projekter har foreløbig kostet 1,5 mia. kr., hvilket er knap 3 gange så meget
som oprindeligt planlagt. Den planlagte udviklingsperiode var mellem ca. 1,5 år og
ca. 3 år, men 5 af de 6 projekter er blevet forsinket mellem ca. 4 år og ca. 5 år. SKAT
har oplyst, at leverandørernes forsinkede og manglende leverancer har været årsag
til forsinkelserne. SKATs leverandørstyring er ikke undersøgt i denne beretning.
EFI blev trinvist idriftsat i september 2013, men den fulde idriftsættelse er med nu ca.
5 års forsinkelse stadig udskudt. Omfanget af udskydelsen er ifølge Skatteministe-
riet underlagt fortrolighed.
Statsrevisorerne kritiserer skarpt SKATs mangelfulde styring af systemmoder-
niseringen og SKATs opgørelse af projekternes målopfyldelse. Statsrevisorer-
nes kritik er baseret på følgende:
Direktionen i SKAT har ikke haft overblik over den økonomiske udvikling i system-
moderniseringen. I hele perioden har direktionen ikke sikret sig tilstrækkelig ori-
entering om den økonomiske udvikling i systemmoderniseringen fordelt på pro-
jekter og år.
SKAT definerede først i 2009 klare roller og ansvar for styring af it-projekterne og
deres økonomi.
Risikostyringen af projekterne i fase 1 har ikke kunnet dokumenteres eller har
været minimal og ufuldstændig. SKAT har udvist høj risikovillighed ved bl.a. at
påbegynde systemmoderniseringens fase 2, selv om fase 1 ikke var afsluttet.
SKAT kan ikke dokumentere, at der er udarbejdet budgetter og regnskaber for
projekterne i systemmoderniseringsperioden. Den manglende gennemsigtighed i
forbruget gør det uklart, om alle poster er medtaget, og om de endelige omkost-
ninger ved systemmoderniseringen kan opgøres.
SKAT har kun opgjort målopfyldelsen for 2 af de 5 idriftsatte projekter, og kun én
af opgørelserne er fyldestgørende.
Den organisatoriske implementering af EFI har ikke været tilfredsstillende, og op-
gørelsen af gevinstrealiseringen er løbende udskudt på grund af store udfordrin-
ger efter den trinvise idriftsættelse.
Peder Larsen
Henrik Thorup
Kristian Jensen*
)
Klaus Frandsen
Lennart Damsbo-
Andersen
Lars Barfoed
*
)
Statsrevisor Kristian Jensen
har ikke deltaget ved behand-
lingen af denne sag på grund
af inhabilitet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0005.png
Beretning til Statsrevisorerne om
SKATs systemmodernisering
Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne un-
dersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-
revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisor-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar
2012. Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skat-
teministeriet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0006.png
Indholdsfortegnelse
1.
 
Introduktion og konklusion ............................................................................................ 1
 
1.1.
 
Formål og konklusion ............................................................................................ 1
 
1.2.
 
Baggrund .............................................................................................................. 3
 
1.3.
 
Revisionskriterier, metode og afgrænsning .......................................................... 3
 
Styringen af systemmoderniseringen............................................................................ 5
 
2.1.
 
Projektorganisation samt roller og ansvar............................................................. 6
 
2.2.
 
Milepæle og risikostyring .................................................................................... 10
 
2.3.
 
Budget og forbrug ............................................................................................... 11
 
2.4.
 
Intern rapportering .............................................................................................. 15
 
2.5.
 
Forsinkelser ........................................................................................................ 16
 
Målopfyldelse og organisatorisk implementering ........................................................ 19
 
3.1.
 
Målopfyldelse for systemmoderniseringen.......................................................... 19
 
3.2.
 
Organisatorisk implementering af EFI................................................................. 23
2.
 
3.
 
Bilag 1. Metode................................................................................................................... 26
 
Bilag 2. Kort beskrivelse af systemmoderniseringens 6 projekter ...................................... 27
 
Bilag 3. Tidspunkter for igangsættelse, planlagt idriftsættelse, idriftsættelse og
afslutning af systemmoderniseringens 6 projekter ................................................ 29
 
Bilag 4. Vejledninger og god praksis .................................................................................. 30
 
Bilag 5. Ordliste .................................................................................................................. 31
 
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0007.png
Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skatteministeriet.
I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:
Svend Erik Hovmand: november 2001 - august 2004
Kristian Jensen: august 2004 - februar 2010
Troels Lund Poulsen: februar 2010 - marts 2011
Peter Christensen: marts 2011 - oktober 2011
Thor Möger Pedersen: oktober 2011 - oktober 2012
Holger K. Nielsen: oktober 2012 - december 2013
Jonas Dahl: december 2013 - februar 2014
Morten Østergaard: februar 2014 - september 2014
Benny Engelbrecht: september 2014 -
Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, hvis bemærkninger er
afspejlet i beretningen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0008.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
1
1. Introduktion og konklusion
1.1. Formål og konklusion
1. Denne beretning handler om SKATs systemmodernisering, som blev igangsat i 2004, og
som endnu ikke er fuldt idriftsat. Systemmoderniseringen er inddelt i 2 faser med i alt 6 pro-
jekter. Fase 1 blev igangsat i maj 2004 og består af 3 projekter:
integrationsplatformen ENS,
TastSelv Erhverv
og
Erhvervsligning.
Fase 2 blev igangsat i maj 2006 og består også af 3
projekter:
Digitalt Motor Register (DMR), Skattekontoen
og
Et Fælles Inddrivelsessystem
(EFI).
Bilag 2 giver en kort præsentation af systemmoderniseringens enkelte projekter.
2. Fase 1 var på idriftsættelsestidspunktet for de sidste projekter (ENS og TastSelv Erhverv)
i 2010 ca. 4 år forsinket, og SKAT har først i 2014 endeligt afsluttet de sidste projekter i fase
1. Fase 2 er på nuværende tidspunkt (ultimo 2014) ca. 5 år forsinket. SKAT forventede at
idriftsætte den sidste del af EFI i december 2014. Rigsrevisionen kan imidlertid konstatere,
at EFI ikke er blevet fuldt idriftsat som planlagt, men er blevet udskudt. Skatteministeriet har
oplyst, at omfanget af udskydelsen er underlagt fortrolighed. Første del af EFI blev idriftsat
i september 2013.
3. Formålet med undersøgelsen er at vurdere SKATs styring af alle 6 projekter i systemmo-
derniseringen. Formålet er desuden at vurdere systemmoderniseringens målopfyldelse og
den organisatoriske implementering af EFI, som er det økonomisk væsentligste projekt og
det projekt, der er mest forsinket. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretnin-
gen:
Har SKATs styring af systemmoderniseringen været tilfredsstillende?
Har SKATs opgørelse af målopfyldelsen for systemmoderniseringen været tilfredsstil-
lende, og har den organisatoriske implementering af EFI været tilfredsstillende?
Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i november 2013.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0009.png
2
INTRODUKTION OG KONKLUSION
KONKLUSION
SKATs systemmodernisering har foreløbig kostet ca. 1,5 mia. kr. og er således ble-
vet knap 3 gange så dyr som oprindeligt planlagt. Samtidig er systemmoderniserin-
gen blevet op til 5 år forsinket.
Rigsrevisionen vurderer, at SKATs styring af de 6 projekter i systemmoderniseringen
ikke har været tilfredsstillende, særligt fordi den økonomiske styring har været man-
gelfuld, og risikovilligheden hos SKAT har været høj sammenholdt med, at grundlæg-
gende styringselementer ikke har været på plads. Rigsrevisionen vurderer desuden,
at opgørelsen af målopfyldelsen på projekterne ikke har været tilfredsstillende, da
SKAT kun har opgjort målopfyldelsen for 2 af de 5 idriftsatte projekter, og kun én af
disse opgørelser er fyldestgørende. SKAT kan altså ikke godtgøre, at systemmoder-
niseringen har muliggjort den forventede årsværksbesparelse i forhold til de allerede
idriftsatte og afsluttede projekter. Endelig vurderer Rigsrevisionen, at den organisa-
toriske implementering af EFI har været mindre tilfredsstillende, idet SKAT ikke har
etableret et tilfredsstillende beredskab.
Rigsrevisionens undersøgelse omhandler SKAT. Rigsrevisionen skal dog bemærke,
at udfaldet af systemmoderniseringen også har været et resultat af leverandørernes
indsats.
Styringen af systemmoderniseringen var baseret på en nyudviklet projektmodel, som
indeholdt nye styringsværktøjer, der ikke fra start i 2004 var organiseret til at under-
støtte styringen af de 6 komplekse projekter. Projektmodellen er dog løbende blevet
udbygget. Rigsrevisionens gennemgang af risikostyringen viser, at SKAT undervejs
i systemmoderniseringen har haft en høj risikovillighed, set i lyset af at grundlæggen-
de styringselementer ikke har været på plads.
Rigsrevisionen kan konstatere, at det samlede forbrug til systemmoderniseringen i
juni 2014 var på ca. 1,5 mia. kr. SKAT kan imidlertid ikke dokumentere, at der er ud-
arbejdet budgetter og regnskaber for de enkelte projekter. Det betyder, at opgørel-
sen af de samlede omkostninger til systemmoderniseringen er usikker. Rigsrevisio-
nen finder det ikke tilfredsstillende, at SKAT ikke kan dokumentere, at der eksisterer
budget og regnskab for de enkelte projekter i projektperioderne. Hertil kommer, at
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at direktionen ikke i hele perioden blev tilstræk-
keligt orienteret om udviklingen i systemmoderniseringens økonomi fordelt på projekt
og år og derfor ikke har haft et overblik over, hvordan systemmoderniseringens øko-
nomi udviklede sig.
Projekterne i systemmoderniseringen er blevet forsinket med op til 5 år. Årsagerne
hertil var bl.a. de mange komplekse projekter, deres indbyrdes afhængighed, styrin-
gen af systemmoderniseringen og problemer med bl.a. leverandørerne. Selv om
SKAT løbende har håndteret problemerne og i 2009, 2012 og 2014 har styrket sty-
ringen af projekterne, er det Rigsrevisionens vurdering, at SKATs økonomiske sty-
ring, økonomiske rapportering og risikostyring generelt ikke har været tilfredsstillende.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0010.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
3
SKAT har kun opgjort målopfyldelsen for 2 af de 5 idriftsatte projekter, hvoraf kun den
ene opgørelse er fyldestgørende. SKAT har indtil nu kun opgjort at have indfriet 190
årsværk af systemmoderniseringens forventede besparelse på i alt 905 årsværk.
SKAT forventer at opgøre målopfyldelsen for fase 1-projekterne i 2015. SKAT forven-
ter desuden at afslutte det resterende projekt (EFI) i 2015 og forventer i 2016 at følge
op på, om målene med Skattekontoen og EFI er opnået.
Efter den trinvise idriftsættelse af EFI i september 2013 er der tilstødt problemer, som
har været større, end SKAT forventede. Som følge af problemerne har SKAT løben-
de måttet udskyde EFI’s fulde idriftsættelse. SKAT forventer således nu tidligst at op-
nå EFI’s fulde besparelse på 315 årsværk i 2016. Rigsrevisionen vurderer, at SKATs
beredskab og resursestyring i forbindelse med den organisatoriske implementering
af EFI ikke har været tilfredsstillende.
1.2. Baggrund
4. SKAT har i løbet af det seneste årti ved hjælp af effektiviseringer skullet reducere medar-
bejderantallet med ca. 40 % uden at forringe kvaliteten i opgavevaretagelsen. Effektivise-
ringsvilkåret udspringer af aftalen om SKATs fusion i 2005, hvor de kommunale skattemyn-
digheder som led i strukturreformen blev sammenlagt med de statslige told- og skattemyn-
digheder. Rigsrevisionen har tidligere afgivet beretning om fusionen mellem den statslige og
kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning (nr. 4/2007), beretning om SKATs fusion af
inddrivelsesområdet (nr. 13/2009), beretning om fusionen af skatteforvaltningen (nr. 7/2011)
og beretning om SKATs forvaltning af restancer (nr. 3/2014). Ud over den organisatoriske
omlægning blev systemmoderniseringen i SKAT udpeget som et hovedinstrument til at rea-
lisere de planlagte effektiviseringer.
5. Systemmoderniseringen tog udgangspunkt i et analysearbejde, som blev gennemført i
foråret 2003 med deltagelse af Finansministeriet, Skatteministeriet, Ministeriet for Viden-
skab, Teknologi og Udvikling og Den Digitale Taskforce med assistance fra en ekstern kon-
sulentvirksomhed. Analysen viste, at SKAT stod over for væsentlige udfordringer, da kom-
pleksiteten i SKATs systemportefølje både udgjorde en teknologisk risiko og en barriere for
administrative effektiviseringer og øget service. På den baggrund blev det anbefalet at gen-
nemføre en modernisering af SKATs it-systemer for at gøre det hurtigere, billigere og sikre-
re at gennemføre forandringer i SKATs it-systemer, reducere den teknologiske usikkerhed
ved systemkomplekset og bane vej for offentlig effektivisering med lettelser for borgere og
virksomheder.
1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning
Revisionskriterier
6. Rigsrevisionen har undersøgt styringen og målopfyldelsen af SKATs systemmodernise-
ring. I relation til
styringen
har undersøgelsen taget udgangspunkt i gængse styringsele-
menter i forhold til både projektstyring og økonomistyring, bl.a. milepælsplaner og risiko-
analyser samt projektbudgetter og projektregnskaber. I relation til
målopfyldelsen
har un-
dersøgelsen taget udgangspunkt i de opstillede mål for de enkelte projekter i systemmo-
derniseringen og opgørelsen af målopfyldelsen. Da EFI ikke er fuldt idriftsat, og SKAT der-
med endnu ikke har opgjort målopfyldelsen, har vi undersøgt
den organisatoriske imple-
mentering
og den foreløbige status for gevinstrealiseringen af EFI.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0011.png
4
INTRODUKTION OG KONKLUSION
Metode
7. Undersøgelsen strækker sig over perioden 2004-2014 og omfatter 6 komplekse og for-
skelligartede projekter. I undersøgelsesperioden har der været skiftende vilkår og krav, som
SKAT har været underlagt, dels i forhold til styringen af it-projekter, dels i forhold til effekti-
viseringskrav og omorganiseringer i SKAT.
8. Rigsrevisionen har i undersøgelsen vurderet hvert enkelt af de projekter, der indgår i sy-
stemmoderniseringen, i forhold til de styringsstandarder, som SKAT selv havde opstillet
på det givne tidspunkt. Hvor der ikke var udarbejdet standarder, eller disse efter Rigsrevi-
sionens vurdering ikke var fyldestgørende, har Rigsrevisionen taget udgangspunkt i mini-
mumskrav og god praksis, jf. bilag 4.
9. Da undersøgelsen blev påbegyndt, gjorde Skatteministeriet opmærksom på, at det på
grund af den lange undersøgelsesperiode højst sandsynligt ikke ville være muligt for SKAT
at tilvejebringe alt relevant materiale og al dokumentation. Rigsrevisionen har derfor ba-
seret dele af undersøgelsen på SKATs efterfølgende beskrivelser og redegørelser. Dette
forhold gør sig særligt gældende i forhold til SKATs økonomiske styring af systemmoderni-
seringen.
10. Rigsrevisionen kunne primo december 2014 konstatere, at EFI ikke som planlagt blev
fuldt idriftsat. Skatteministeriet har oplyst, at omfanget af udskydelsen af den fulde idrift-
sættelse af EFI er underlagt fortrolighed. I beretningen henviser Rigsrevisionen derfor til
den senest kendte idriftsættelsesdato i december 2014.
11. Undersøgelsens metode er nærmere beskrevet i bilag 1. Bilag 5 indeholder en ordli-
ste, der forklarer udvalgte ord og begreber.
Afgræsning
12. Undersøgelsen er tidsmæssigt afgrænset til perioden fra 2004, hvor systemmodernise-
ringen blev igangsat, til ultimo 2014.
13. Undersøgelsen omfatter udelukkende de 6 projekter, som er omtalt i de indledende akt-
stykker om systemmoderniseringens fase 1 og fase 2. Oprindeligt var systemmoderniserin-
gen inddelt i 3 faser, men da de 2 første faser trak ud, besluttede SKAT sideløbende at
gennemføre fase 3 som enkeltprojekter i stedet for som en samlet fase. Undersøgelsen
omhandler ikke projekter, som oprindeligt var tiltænkt systemmoderniseringens fase 3.
14. Rigsrevisionens undersøgelse omfatter ikke SKATs leverandørstyring, selv om forløbet
af SKATs systemmodernisering også er et resultat af leverandørernes indsats. I relation til
implementeringen af EFI undersøger vi kun den organisatoriske og ikke den tekniske im-
plementering, som relaterer sig til leverandørstyringen.
15. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 1.
BOKS 1. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK
God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes
internationale standarder (ISSAI 100-999).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0012.png
STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN
5
2. Styringen af systemmoderniseringen
SKATs styring af systemmoderniseringen har ikke været tilfredsstillende. Grundlæg-
gende styringselementer var ikke på plads forud for påbegyndelsen af systemmoder-
niseringen sammenholdt med, at styringen i undersøgelsesperioden har båret præg
af høj risikovillighed og manglende overblik over den økonomiske udvikling i system-
moderniseringen.
Styringen af systemmoderniseringen var baseret på en nyudviklet projektmodel, som
indeholdt nye styringsværktøjer, der ikke fra start i 2004 var organiseret til at under-
støtte styringen af de 6 komplekse projekter. Roller og ansvar for både projektstyrin-
gen og den økonomiske styring blev først klart defineret i 2009. SKAT har for ENS-
projektet ikke kunnet dokumentere risikostyringen, og indholdet og kvaliteten af de re-
sterende 5 projekters risikostyring har varieret fra en minimal og ufuldstændig risiko-
styring i fase 1-projekterne til en meget detaljeret risikostyring i fase 2-projekterne.
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKAT undervejs i systemmoderniseringen har
haft en høj risikovillighed, bl.a. fordi SKAT påbegyndte fase 2, selv om fase 1 ikke var
afsluttet.
SKAT kan ikke dokumentere, at der er udarbejdet budgetter og regnskaber for pro-
jekterne i systemmoderniseringsperioden. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstil-
lende. Rigsrevisionen finder desuden, at den manglende gennemsigtighed i system-
moderniseringens forbrugstal gør det uklart, om alle relevante poster er medtaget.
Hermed skabes der usikkerhed om, hvorvidt den endelige pris for SKATs systemmo-
dernisering kan opgøres.
Rigsrevisionen kan på det foreliggende grundlag konstatere, at det samlede forbrug
for systemmoderniseringen i juni 2014 var på ca. 1,5 mia. kr. Dermed er systemmo-
derniseringen blevet knap 3 gange så dyr som oprindeligt planlagt. Undersøgelsen
viser, at direktionen ikke i hele perioden blev tilstrækkeligt orienteret om den økono-
miske udvikling i systemmoderniseringen fordelt på projekt og år og derfor ikke har
haft et overblik over den økonomiske udvikling i systemmoderniseringen.
Projekterne i systemmoderniseringen er blevet forsinket med op til 5 år. Selv om
SKAT løbende har håndteret opståede problemer og i 2009, 2012 og 2014 har igang-
sat flere initiativer og derved styrket styringen af projekterne, er det Rigsrevisionens
vurdering, at SKATs økonomiske styring, økonomiske rapportering og risikostyring
generelt ikke har været tilfredsstillende.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0013.png
6
STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN
16. Kap. 2 handler om styringen af systemmoderniseringen. Vi har undersøgt SKATs sty-
ring af de 6 projekter i systemmoderniseringen, herunder projektstyringen og den økonomi-
ske styring. Kapitlet indeholder en vurdering af, om projektorganisationen for systemmoder-
niseringen var tilfredsstillende, om der har været defineret klare roller og ansvar for styrin-
gen, om der er udarbejdet og anvendt milepæle, og om der er foretaget risikostyring. Vi har
undersøgt, om der er udarbejdet budgetter og regnskaber for projekterne i systemmoderni-
seringen. Desuden har vi undersøgt, om styringen har været understøttet af en tilfredsstil-
lende intern rapportering vedrørende økonomi og fremdrift i projekterne. Endelig har vi un-
dersøgt, hvilke forsinkelser der har været i systemmoderniseringsforløbet, årsager hertil og
SKATs håndtering af udfordringer, som er opstået i relation til systemmoderniseringen. Ta-
bel 1 opsummerer resultaterne af Rigsrevisionens undersøgelse af styringen af systemmo-
derniseringen.
Tabel 1. Elementer i styringen af systemmoderniseringen
Fase 1
ENS
Projektorganisation defineret
Roller og ansvar klart defineret
Milepæle
Risikostyring
Projektbudget
Projektregnskab
Projektrapportering
fremdrift
risici
projektbudget og forbrug fordelt på
år og styringsrelevante kategorier
1)
Fase 2
Erhvervs-
ligning
DMR
Skatte-
kontoen
EFI
TastSelv
Erhverv
Ja (specifikke forretningsgange for it-projekter fra 2010)
Ja, fra 2009
Ja
-
Nej
Nej
Ja
Ja
Nej
Nej
Ja
(Ja)
1)
Nej
Nej
Ja
Ja
Nej
Nej
Ja
Ja
Nej
Nej
Ja
Ja
Nej
Nej
Ja, dog mangler i forhold til økonomi
Minimal og overordnet risikostyring.
Kilde: Rigsrevisionen.
Anvendelsen af styringselementerne i systemmoderniseringen uddybes nedenfor.
2.1. Projektorganisation samt roller og ansvar
Bonnerup-rapporten
”Erfaringer fra statslige IT-pro-
jekter – hvordan gør man det
bedre?” (2001).
Rapporten giver en række an-
befalinger om god praksis for
it-projekter i den offentlige sek-
tor.
17. Bonnerup-rapporten anbefaler som god praksis for styring af it-projekter, at der er en
stærk forankring i den øverste ledelse. Der bør ved udviklingen af it-projekter være særligt
fokus på organisationens evne til at etablere og drive en projektorganisation, og det anbe-
fales, at der udarbejdes beskrivelser af ansvars- og rollefordeling for alle involverede.
18. Vi har undersøgt, om den projektorganisation, som SKAT havde etableret for system-
moderniseringen, var tilfredsstillende, og om der har været en klar rolle- og ansvarsforde-
ling, dvs. om SKAT har defineret ansvaret for de enkelte projekter i relation til den projekt-
mæssige og økonomiske styring fra direktionsniveau til projektchefniveau.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0014.png
STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN
7
Projektorganisationen
19. Forud for igangsættelsen af systemmoderniseringen blev der gennemført en analyse af
konsulentfirmaet Gartner, som viste, at der i SKAT var behov for at professionalisere projekt-
organisationen. Bl.a. var der behov for at udvikle og styrke it-ledelsen af projektporteføljen.
20. I 2004 introducerede SKAT en ny projektmodel, som skulle danne rammen for planlæg-
ning, gennemførelse og opfølgning på projekter. Den indeholdt bl.a. en række styringsværk-
tøjer, fx skabeloner til projektbeskrivelser og evalueringsrapporter samt vejledninger. Disse
værktøjer var ikke implementeret i organisationen ved systemmoderniseringens start. Det be-
tød, at helt elementære styringsværktøjer til opfølgning på projekter, klare rolle- og ansvars-
beskrivelser samt it-lederskab ikke var organiseret, dvs. udviklet i en detaljeringsgrad, så de
i tilstrækkeligt omfang kunne understøtte styringen af de 6 komplekse projekter. Projektmo-
dellen blev løbende udbygget i de følgende år.
Systemmoderniseringen tog således udgangspunkt i en projektorganisation, der havde be-
hov for at blive styrket, og en nyudviklet projektmodel.
21. SKATs styring af systemmoderniseringen har overordnet været tilrettelagt efter en pro-
jektorganisation med 3 niveauer: direktionsniveau, programniveau og projektniveau. Figur 1
viser den overordnede projektorganisation for styringen af systemmoderniseringens projek-
ter i perioden 2004-2014.
Figur 1. Overordnet projektorganisation for styringen af systemmoderniseringens projekter
i perioden 2004-2014
DIREKTIONSNIVEAU
• Direktion
• Beslutningsfora
Overordnet ansvar for system-
moderniseringen i SKAT
SYSTEMMODERNISERING
PROGRAMNIVEAU
for henholdsvis fase 1 og fase 2
• Programstyregruppe
• Programchef
Styring og ledelse af programmet,
herunder programmets økonomi
PROJEKTNIVEAU
• Projektstyregruppe
• Projektchef
• Projektteams
Styring og ledelse af projektet,
herunder projektets økonomi
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.
Strukturen i projektorganisationen har generelt været den samme gennem hele systemmo-
derniseringsperioden. Der har for hver af faserne været etableret et programniveau, som i
perioder har eksisteret parallelt. I relation til fase 2 blev programniveauet imidlertid nedlagt i
en periode på ca. 2 år (ultimo 2009 - primo 2012). Dette skete i forlængelse af, at SKAT op-
sagde kontrakten med leverandøren af DMR og Skattekontoen ved årsskiftet 2008/09. I den
periode blev EFI og Skattekontoen sat på standby, mens DMR fortsatte i eget regi.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0015.png
8
STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN
22. SKAT har oplyst, at uanset hvilke beskrivelser for projektorganisationen der har været
udmeldt i løbet af perioden (2004-2014), har SKATs generelle disponeringsregler og gene-
relle ledelsesansvar været gældende og er blevet efterlevet. Rigsrevisionens undersøgelse
viser imidlertid, at SKAT først i 2010 definerede specifikke forretningsgange for it-projekter,
herunder for den økonomiske styring heraf. Derved blev forretningsgange defineret med hen-
blik på godkendelse i relation til økonomisk styring, ændringsanmodninger, resursestyring,
udbud samt businesscases og effekter.
Roller og ansvar
23. I det følgende gennemgår vi roller og ansvar på de 3 niveauer i projektorganisationen,
dvs. direktionsniveau, programniveau og projektniveau.
Direktionsniveau
24. SKAT har oplyst, at direktionen i dele af undersøgelsesperioden har uddelegeret opga-
ver til et nedsat beslutningsforum, som har haft varierende titler og opgaver i løbet af perio-
den. Dette er vist i figur 2.
Figur 2. Beslutningsfora på direktionsniveau
Styregruppen for it og projekter
(SIP)
It-udviklingsdirektionen
(IT-UD)
Udviklingsforum
(UFO)
Eskalationsstyregruppen
2004
Oktober 2009
Januar 2010
Marts 2013
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.
Styregruppen for it og projekter (SIP)
havde det overordnede ansvar for at sikre sammen-
hæng mellem SKATs forretning, it, projekter og processer. SIP havde bl.a. ansvaret for at føl-
ge op på den samlede projektportefølje, primært igangværende projekter, herunder it-projek-
ternes budget og effekter i perioden 2004 - oktober 2009.
It-udviklingsdirektionen (IT-UD)
og
Udviklingsforum (UFO)
havde i forskellige perioder samme opdrag som SIP. Ifølge SKATs
gældende retningslinjer er direktionen ansvarlig for at godkende budgetrammen.
25. I marts 2013 nedsatte SKAT en eskalationsstyregruppe specifikt i forhold til EFI og Skat-
tekontoen. Eskalationsstyregruppen er sammensat af SKATs direktør og de relevante for-
retningsdirektører, som sammen med programchefen og projektchefen sikrer et ekstraordi-
nært ledelsesmæssigt fokus på implementeringen af EFI og Skattekontoen. På møderne ko-
ordineres bl.a. status, risici, interessenthåndtering og leverandørstyring.
26. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at
rolle- og ansvarsbeskrivelserne
på direktionsni-
veau primært har været i form af kommissorier og på et meget overordnet niveau. Der har
således ikke været klare beskrivelser af, hvordan direktionsniveauet skulle sikre sammen-
hængen mellem it-projekterne og forretningsområderne, herunder hvilken information be-
slutninger skulle baseres på, og hvilke beslutninger direktionsniveauet som udgangspunkt
var ansvarlig for at træffe. SKAT har først i 2014 udarbejdet en model for styring af foran-
dringsprojekter, som klart beskriver roller og ansvarsområder i forandringsstyringen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0016.png
STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN
9
Programniveau
27. På programniveau er der en programchef, der refererer til en programstyregruppe, som
er det besluttende organ. Programstyregruppen har ifølge SKAT været ansvarlig for koordi-
nering på tværs af faserne og for at godkende større økonomiske ændringer i relation til sy-
stemmoderniseringen. Programchefen har haft ansvaret for, at programplanen følges, og har
dermed også haft det overordnede ansvar for, at de opstillede mål nås. Programchefen var
ifølge SKAT ansvarlig for at disponere på tværs af projekter inden for det samlede budget,
bortset fra perioden 2010 - primo 2012, hvor ansvaret var delegeret til en fagdirektør (som
også var styregruppeformand for projekterne) på grund af den midlertidige nedlæggelse af
programmet.
28. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at rolle- og ansvarsbeskrivelserne på programni-
veau har været meget overordnede og først i 2009 blev klart defineret. Rolle- og ansvars-
beskrivelserne før 2009 omfattede ikke i tilstrækkeligt omfang programchefens disponerings-
ansvar, koordineringsansvar og rapporteringsansvar i forhold til programstyregruppen og di-
rektionsniveauet.
Projektniveau
29. På projektniveau er der en projektchef, der refererer til en projektstyregruppe. Projekt-
styregruppen har bl.a. været ansvarlig for at sikre det funktionelle indhold i projekterne (it-
løsningerne) og at sikre kommunikation og forankring til basisorganisationen (forretningen).
Projektcheferne har ifølge SKAT haft ansvaret for det personale og den økonomi, der har
været allokeret til deres projekt. I forlængelse heraf har SKAT oplyst, at der i projektmodel-
len lå en række implicitte indikationer af projektchefernes roller og ansvar. SKAT har oplyst,
at projektcheferne i hele systemmoderniseringsperioden har haft ansvaret for godkendelse
af projektbudget, budgetopfølgning og budgetrapportering. Således har projektchefansva-
ret ifølge SKAT indebåret mulighed for at disponere inden for projektbudgettet. Under hver
projektchef er der projektteams, som gennemfører de enkelte projekter. Ét projekt (ENS)
har ikke haft en selvstændig projektstyregruppe, men har i stedet anvendt programstyre-
gruppen. Dette skyldes ifølge SKAT, at projektet havde en meget teknisk karakter. Rigsre-
visionen kan konstatere, at der har været stor udskiftning på helt centrale poster i projek-
terne. Fx har Skattekontoen og EFI haft henholdsvis 3 og 4 forskellige projektchefer i perio-
den. Hertil kommer, at der i perioder har været væsentlige udfordringer i relation til at få be-
mandet væsentlige projektfunktioner.
30. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at roller og ansvar på projektniveau har været me-
get overordnet beskrevet, bl.a. i en programhåndbog. SKAT har i forbindelse med under-
søgelsen udarbejdet redegørelser for rollerne og ansvaret, men har ikke kunnet dokumen-
tere, at der før 2009 var klare rolle- og ansvarsbeskrivelser for styringen, herunder den øko-
nomiske styring af systemmoderniseringen. Rolle- og ansvarsbeskrivelserne var bl.a. ikke
klare i forhold til det konkrete økonomiske ansvar, som påhvilede projektchefen, herunder
rapporteringen til projektstyregruppen.
31. Ifølge SKAT har der internt i organisationen været en overordnet forståelse af roller og
ansvar for styringen af systemmoderniseringen. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der
ikke er dokumentation herfor.
Resultater
32. Systemmoderniseringen tog udgangspunkt i en
projektorganisation,
der havde behov
for at blive styrket. SKAT udviklede en ny projektmodel på samme tidspunkt som igang-
sættelsen af systemmoderniseringen. De nye styringsværktøjer var imidlertid ikke organi-
seret til at understøtte styringen af de 6 komplekse projekter, da Rigsrevisionens undersø-
gelse viser, at SKAT først i 2010 definerede særlige og mere specifikke forretningsgange
for it-projekter, herunder for den økonomiske styring heraf. Undersøgelsen viser videre, at
rolle- og ansvarsbeskrivelserne
har været meget overordnede og først i 2009 blev klare på
direktionsniveau, programniveau og projektniveau.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0017.png
10
STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN
2.2. Milepæle og risikostyring
33. Den Digitale Taskforces projektmodel indeholder nærmere anbefalinger om milepæls-
planlægning. Milepæle giver et overblik over vigtige fikspunkter i projektperioden, som kan
bruges til at gøre status og styre efter.
Ifølge budgetvejledningen skal risikoanalysen for et it-projekt indeholde en vurdering af de
væsentligste risikoelementer, som kan have betydning for projektets gennemførelse med
hensyn til bl.a. tidsplan, totaludgifter, teknisk løsning, organisationens parathed og leveran-
døren, herunder hvad der kan gøres for at minimere risiciene.
34. Vi har undersøgt, om der for hvert projekt er opstillet og anvendt milepæle, som er dæk-
kende, dvs. fastlægger såvel tekniske udviklingsopgaver som organisatoriske implemente-
ringsopgaver. Vi har desuden undersøgt SKATs risikostyring af systemmoderniseringen,
herunder risikostyringen af de enkelte projekter.
Milepæle
35. Rigsrevisionen kan konstatere, at der er styret efter fastsatte milepæle i alle 6 projekter
i systemmoderniseringen, idet der for alle projekterne i kontrakten med leverandøren ind-
gik milepælsplaner, som identificerede, hvilke tekniske opgaver der forfaldt i løbet af udvik-
lingsperioden. Imidlertid viser Rigsrevisionens undersøgelse, at der i 4 af de 6 projekter i
systemmoderniseringen kun er styret efter milepæle vedrørende tekniske udviklingsopga-
ver, herunder rettidige leverancer fra de respektive leverandører, og ikke efter organisatori-
ske implementeringsopgaver. Milepælsplanerne indeholder fx ikke milepæle for, hvornår
medarbejderne skulle uddannes, hvornår der skulle foreligge vejledninger i systemerne til
brugerne, fordeling af arbejdsopgaverne blandt medarbejderne og tilpasning af resurser i
SKAT.
Risikostyring
36. SKAT har ikke dokumenteret, at der er udarbejdet risikoanalyser i ENS-projektet, og i
relation til de 2 øvrige projekter i fase 1 er dokumentationen meget begrænset. I forhold til
fase 2-projekterne har SKAT dokumenteret risikostyringen af alle 3 projekter. For alle fase
2-projekterne var risici tematisk bredt funderet, og afhjælpende handlinger relateret til dis-
se 3 projekter og deadlines var angivet i de risikoanalyser, som Rigsrevisionen har gennem-
gået.
Rigsrevisionen kan dog på det foreliggende grundlag konstatere, at indholdet og kvalite-
ten af risikoanalyserne for de 5 projekter, hvor risikoanalyserne har været dokumenteret af
SKAT, har varieret fra en minimal og ufuldstændig risikoanalyse i fase 1-projekterne med
få og meget overordnede risici i ét projekt til en meget detaljeret risikoanalyse med mange
risici i fase 2-projekterne. SKAT har hertil oplyst, at risikostyringen har antaget skiftende
form i den 10-årige periode for systemmoderniseringen, og at der har været et stort fokus
på risikostyringen i SKAT i hele perioden. Rigsrevisionens undersøgelse understøtter ikke
dette for alle 6 projekter.
37. På udvalgte områder finder Rigsrevisionen, at SKAT har identificeret og accepteret sær-
ligt væsentlige risici, set i lyset af at grundlæggende styringselementer ikke var på plads:
I fase 1 opstod der problemer i forhold til leverandørens rettidige leverancer og til kvali-
teten af disse. Det vedrørte bl.a. ENS-projektet, som havde stor indflydelse på og af-
hængigheder til de øvrige 5 projekter. SKAT kunne enten udsætte tidsplanen for den
samlede systemmodernisering eller acceptere den forøgede risiko, der fulgte af at igang-
sætte fase 2, selv om fase 1 ikke var færdiggjort. SKAT accepterede den forøgede ri-
siko ved at igangsætte fase 2, på trods af at fase 1 ikke var færdiggjort som planlagt,
og at der var stor afhængighed mellem projekterne i fase 1 og fase 2.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0018.png
STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN
11
I fase 2 var der store uoverensstemmelser mellem SKAT og leverandørerne om forsinkel-
ser, manglende kvalitet i leverancerne, bodsbestemmelser mv. i relation til ENS og Skat-
tekontoen, som ultimo 2008 ikke var idriftsat, og som EFI var afhængig af. SKAT indgik
ultimo 2008 en aftale med en tredje leverandør vedrørende EFI – næsten parallelt med,
at SKAT opsagde kontrakten med leverandøren af Skattekontoen og DMR. SKAT var be-
kendt med de store risici, som afhængighederne, forsinkelserne, konflikterne og flerleve-
randørstrategien indebar, men SKAT valgte på trods heraf at påbegynde udviklingen af
EFI. SKAT accepterede risikoen ved at igangsætte udviklingen af EFI, på trods af at der
var store problemer med 2 systemer, som EFI var afhængig af (ENS og Skattekontoen),
og at disse systemer ikke var færdigudviklet og idriftsat.
Efter opsigelsen af kontrakten med leverandøren af Skattekontoen og DMR ønskede
SKAT at opdele de resterende projekter i systemmoderniseringen i delleverancer. Leve-
randøren af EFI var dog ikke indstillet på at ændre det oprindelige tilbud uden væsent-
lige meromkostninger. SKAT valgte derfor at acceptere den forøgede risiko ved en sam-
let leverance.
38. Ud over de områder, hvor SKAT accepterede væsentlige risici, kom forhold som kom-
pleksiteten i projekterne og løbende organisatoriske ændringer og effektiviseringer i SKAT,
der forstærkede risikobilledet.
Resultater
39. Rigsrevisionen kan konstatere, at SKAT har styret efter fastsatte
milepæle
for alle 6 pro-
jekter. Imidlertid viser Rigsrevisionens undersøgelse, at der i 4 af de 6 projekter i system-
moderniseringen kun er styret efter milepæle vedrørende tekniske udviklingsopgaver og
ikke efter organisatoriske implementeringsopgaver.
40. Rigsrevisionen kan på det foreliggende grundlag konstatere, at indholdet og kvaliteten
af
risikostyringen
af de 5 projekter, hvor risikostyringen har været dokumenteret af SKAT,
har varieret fra at være en minimal og ufuldstændig risikostyring med få overordnede risici i
fase 1-projekterne til at være en meget detaljeret risikostyring i fase 2-projekterne. På ud-
valgte områder finder Rigsrevisionen, at SKAT har identificeret og accepteret særligt væ-
sentlige risici. Kompleksiteten i projekterne og løbende organisatoriske ændringer og effek-
tiviseringer i SKAT har forstærket risikobilledet. Det er Rigsrevisionens vurdering, at SKAT
undervejs i systemmoderniseringen har haft høj risikovillighed, set i lyset af at grundlæg-
gende styringselementer ikke var på plads.
2.3. Budget og forbrug
41. Af ”Koncept for god økonomistyring”, som blev udviklet af den daværende Økonomisty-
relse i 2009, fremgår det, at virksomheder løbende skal følge op på budget og regnskab,
hvilket Rigsrevisionen finder var almindelig god praksis for økonomistyring også før 2009,
og dette lægges til grund ved vores vurdering. Vi har undersøgt SKATs projektbudgetter,
dvs. om budgettal er nedbrudt på projektniveau og styringsrelevante budgetkategorier, fx
udviklingsomkostninger, interne årsværksomkostninger, konsulentomkostninger og drifts-
omkostninger i perioden 2004 - ultimo 2014. Vi har endvidere undersøgt SKATs projekt-
regnskaber i perioden 2004 - ultimo 2014.
42. Da undersøgelsen blev påbegyndt, gjorde Skatteministeriet opmærksom på, at det på
grund af den lange undersøgelsesperiode højst sandsynligt ikke ville være muligt for SKAT
at tilvejebringe alt relevant materiale og al dokumentation. Rigsrevisionen har særligt base-
ret afsnittet om budget og regnskab på SKATs efterfølgende beskrivelser og redegørelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0019.png
12
STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN
Bevilling
43. I perioden maj 2004 - april 2014 blev der fremsendt 10 aktstykker til Finansudvalget ved-
rørende SKATs systemmodernisering, hvoraf 3 aktstykker ultimo 2014 fortsat er fortrolige.
Det første aktstykke vedrørende fase 1 af SKATs systemmodernisering blev fremsendt den
17. maj 2004 og indeholder et estimat for omkostningerne til fase 1 på 130,7 mio. kr. Det før-
ste aktstykke vedrørende fase 2 af systemmoderniseringen blev fremsendt den 16. maj 2006
og indeholder et estimat for omkostningerne til fase 2 på 391 mio. kr. Fortroligheden af de
seneste 3 aktstykker forventes ophævet, når fase 2 er afsluttet.
44. Rigsrevisionen kan konstatere, at SKAT løbende har anmodet Finansudvalget om yder-
ligere bevilling til systemmoderniseringen. Dette er sket 2 gange for fase 1 og 6 gange for
fase 2.
Budget
45. SKAT har oplyst, at der er udarbejdet et budget for henholdsvis fase 1 og fase 2. SKAT
har imidlertid ikke kunnet dokumentere, at sådanne budgetter for de 2 faser og for de en-
kelte projekter faktisk eksisterer. SKAT kan dermed ikke dokumentere, at projektcheferne i
hele systemmoderniseringsperioden har efterlevet deres ansvar, jf. pkt. 29, med henblik på
godkendelse af projektbudget, budgetopfølgning og budgetrapportering for de enkelte pro-
jekter.
Da SKAT ikke kunne dokumentere og fremsende projektbudgetter, har Rigsrevisionen bedt
SKAT om at indtaste budgettal for fase 1 og fase 2 i perioden 2004 - juni 2014 i en tabel,
som Rigsrevisionen har udformet. Rigsrevisionen har anvendt disse budgettal i den efter-
følgende analyse, men bemærker, at tallene ikke kan afstemmes, da der ikke foreligger un-
derliggende dokumentation (projektbudgetter).
46. Rigsrevisionen kan konstatere, at de indtastede budgettal for de 2 faser ikke er tilstræk-
keligt specificerede og derfor ikke dækkende. Det skyldes, at der for fase 1 kun er budget-
tal på faseniveau (sumtal), mens der for fase 2 er budgettal på projektniveau. For fase 1
gælder det således, at der ikke er budgettal på styringsrelevante budgetkategorier (enkelt-
poster), fx udviklingsomkostninger, interne årsværksomkostninger, konsulentomkostninger
og driftsomkostninger. For fase 2 er sådanne budgettal på styringsrelevante budgetkatego-
rier (enkeltposter) ikke angivet i perioden 2006-2008. SKAT har således ikke dokumente-
ret, at der på baggrund af bevillingerne fra Finansudvalget budgetstyres på et niveau, som
giver et overblik over interne og eksterne styringsrelevante budgetkategorier.
47. Skatteministeriet har oplyst, at budgettal, der indgår i de seneste fortrolige aktstykker
vedrørende systemmoderniseringen, er underlagt fortrolighed. Sammenholdes SKATs eg-
ne overordnede budgettal (indtastet i tabellen, som Rigsrevisionen har udformet, jf. pkt. 45)
med bevillingen for henholdsvis fase 1 og fase 2, kan Rigsrevisionen konstatere, at det to-
tale budgettal for systemmoderniseringen og budgettallene for hver af de enkelte faser lig-
ger inden for bevillingerne.
Forbrug
48. SKAT har oplyst, at der i hele undersøgelsesperioden har været en løbende budgetop-
følgning på projekterne i fase 1 og fase 2. Budgetopfølgningen er foretaget på projektni-
veau. SKAT har imidlertid ikke dokumenteret, at der faktisk eksisterer et regnskab for de 2
faser og for de enkelte projekter. SKAT kan dermed ikke dokumentere, at projektcheferne i
hele systemmoderniseringsperioden har efterlevet deres ansvar, jf. pkt. 29, med henblik på
budgetopfølgning og budgetrapportering for de enkelte projekter.
Da SKAT ikke kunne dokumentere og fremsende projektregnskaber, har Rigsrevisionen
bedt SKAT om at indtaste forbrugstal for fase 1 og fase 2 i perioden 2004 - juni 2014 i en
tabel, som Rigsrevisionen har udformet. Rigsrevisionen har anvendt disse forbrugstal i den
efterfølgende analyse, men bemærker, at tallene ikke kan afstemmes, da der ikke forelig-
ger underliggende dokumentation (projektregnskaber).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0020.png
STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN
13
49. Rigsrevisionen kan konstatere, at de indtastede forbrugstal ikke er tilstrækkeligt specifi-
cerede og derfor ikke dækkende, idet der for fase 1 kun eksisterer forbrugstal på projektni-
veau og ikke på enkelte styringsrelevante kategorier, fx udviklingsomkostninger, interne års-
værksomkostninger, konsulentomkostninger og driftsomkostninger. SKAT kan således ikke
dokumentere, hvilke dele af budgettet der blev overskredet, og hvilke omkostninger der var
skyld i systemmoderniseringens fordyrelse.
SKAT har oplyst, at for at kunne levere de manglende forbrugstal i tabellen vil der være tale
om en meget tidskrævende øvelse, da økonomistyringssystemet SAP ved flere lejligheder er
blevet omlagt som følge af organisationsændringer. Samtidig er det SKATs opfattelse, at en
sådan øvelse ikke vil bidrage væsentligt til at dokumentere SKATs budgetopfølgning, da bud-
gettet i SAP overskrives i løbet af årene i forbindelse med budgetkonsolideringer/ledelses-
beslutninger. SKAT har oplyst, at de ikke, jf. deres egen regnskabsinstruks og de generelle
statslige regler for opbevaring af regnskabsmateriale, er forpligtet til at opbevare regnskabs-
materiale længere end 5 år. Rigsrevisionen finder dog i forlængelse heraf, at regnskabsop-
lysninger vedrørende it-projekter og programmer, som ikke er afsluttet, og som strækker sig
over en periode, der er længere end 5 år, bør være tilgængelige, så de kan danne grundlag
for en vurdering af, om man har fået det, man forventede med it-projekterne.
Rigsrevisionen finder, at da SKAT ikke kan dokumentere, at der eksisterer projektregnska-
ber, og ikke kan levere specificerede og dækkende forbrugstal til den tabel, som Rigsrevi-
sionen har udformet, skabes der usikkerhed om, hvorvidt alle poster er medtaget i forbrugs-
tallene for de enkelte projekter, som er angivet i tabellen, fx om interne årsværksomkostnin-
ger indgår i det totale forbrugstal angivet pr. år for fase 1. Rigsrevisionen har på det forelig-
gende grundlag derfor ikke mulighed for at vurdere, om de oplyste budgettal og forbrugstal
i tabellen (jf. pkt. 48) er valide.
Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at SKAT ikke kan dokumentere, at der eksi-
sterer projektbudgetter og projektregnskaber for de enkelte projekter i systemmoderniserin-
gen, særligt da dette er defineret som et ansvar for den enkelte projektchef. Rigsrevisionen
finder, at SKAT i lyset af systemmoderniseringens omfang og økonomiske væsentlighed
burde have tilrettelagt en budgetmæssig styring, som gav et overblik i relation til styringsre-
levante budgetkategorier, og at SKAT burde have ført et regnskab, som var tilpasset den
faslagte budgetstyring.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0021.png
14
STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN
50. Rigsrevisionen har opgjort de af SKAT oplyste forbrugstal for de 2 faser i systemmoder-
niseringsperioden, jf. figur 3.
Figur 3. Forbrug pr. juni 2014 fordelt på projekter (løbende priser)
(Mio. kr.)
1.600
1.466
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
ENS
TastSelv
Erhverv
Erhvervs-
ligning
DMR
Skattekontoen
EFI
Fase 1
i alt
Fase 2
i alt
Fase 1
og fase 2
i alt
140
116
26
218
357
282
608
1.183
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.
Rigsrevisionen kan på det foreliggende grundlag konstatere, jf. figur 3, at forbruget for fase 1
pr. juni 2014 var 282 mio. kr., og forbruget for fase 2 foreløbig var ca. 1,2 mia. kr. Det tota-
le forbrug på systemmoderniseringen pr. juni 2014 var således ca. 1,5 mia. kr. Sammenhol-
des forbruget pr. juni 2014 på ca. 1,5 mia. kr. med de oprindelige bevillinger på 522 mio. kr.
(617 mio. kr. i 2014-priser) er systemmoderniseringen blevet knap 3 gange så dyr som op-
rindeligt planlagt.
Resultater
51. SKAT kan ikke dokumentere, hvilke dele af budgettet der blev overskredet, og hvilke
omkostninger der var skyld i systemmoderniseringens fordyrelse, da SKAT ikke kan doku-
mentere, at der eksisterer
budgetter og regnskaber
for de 2 faser og de enkelte projekter i
systemmoderniseringen.
52. SKATs
budgettal
for de 2 faser er ikke tilstrækkeligt specificerede og er derfor ikke dæk-
kende. For fase 1 er der kun budgettal på faseniveau, mens der for fase 2 er budgettal på
projektniveau. For fase 1 gælder det, at der ikke er angivet budgettal på styringsrelevante
budgetkategorier (enkeltposter), fx udviklingsomkostninger, interne årsværksomkostninger,
konsulentomkostninger og driftsomkostninger. For fase 2 er der ikke angivet budgettal på
styringsrelevante budgetkategorier (enkeltposter) i perioden 2006-2008.
53. Rigsrevisionen kan konstatere, at
forbrugstal
for fase 1 i systemmoderniseringsperio-
den ikke er specificerede og dækkende, idet der kun eksisterer forbrugstal på projektniveau
og ikke på styringsrelevante kategorier, fx udviklingsomkostninger, interne årsværksomkost-
ninger, konsulentomkostninger og driftsomkostninger. Rigsrevisionen finder, at den mang-
lende gennemsigtighed i forbrugstallene – både i forhold til specificering og underliggende
dokumentation – skaber usikkerhed om, hvorvidt alle poster er medtaget i forbrugstallene.
Desuden finder Rigsrevisionen det ikke tilfredsstillende, at SKAT ikke kan dokumentere, at
der eksisterer budgetter for de enkelte projekter, særligt fordi ikke alle projekter i system-
moderniseringen er afsluttet, og SKAT dermed ikke har vurderet, om projekterne har ind-
friet de forventede effekter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0022.png
STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN
15
Rigsrevisionen kan konstatere, at det totale forbrug på systemmoderniseringen pr. juni 2014
var ca. 1,5 mia. kr. På det foreliggende grundlag kan Rigsrevisionen konstatere, at system-
moderniseringen samlet er blevet knap 3 gange så dyr som oprindeligt planlagt.
2.4. Intern rapportering
54. Udgangspunktet for en solid styring af projekter er bl.a., at der sker en fokuseret, stan-
dardiseret og fyldestgørende rapportering, som kan understøtte ledelsens prioriteringer og
beslutninger, så de kan træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. SKAT har oplyst, at an-
svaret for den økonomiske rapportering i forhold til det enkelte projekt er placeret hos pro-
jektchefen, jf. pkt. 29. Vi har i forlængelse heraf undersøgt, om der i systemmoderniserings-
perioden er sket en tilfredsstillende opfølgning og rapportering til direktionsniveauet vedrø-
rende projekternes fremdrift og økonomiske udvikling.
55. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der blev rapporteret jævnligt til direktionen og til
beslutningsfora på direktionsniveau i systemmoderniseringsperioden. Rapporteringerne ved-
rørte dels en status på fremdriften af systemmoderniseringen, dels en status på den økono-
miske udvikling i systemmoderniseringen. Undersøgelsen viser dog, at direktionen og be-
slutningsfora på direktionsniveau ikke i hele perioden blev tilstrækkeligt orienteret om den
økonomiske udvikling i systemmoderniseringen, herunder den økonomiske udvikling fordelt
på projekt og år. Kun i 2012, hvor Udviklingsforum (UFO) rapporterede til direktionen, blev
der redegjort for hvert af de 3 projekter i fase 2. Rigsrevisionen finder, at den utilstrækkeli-
ge økonomiske rapportering hænger sammen med, at SKAT ikke kan dokumentere, at der
eksisterer projektbudgetter og projektregnskaber, og ikke kan dokumentere, at projektche-
fen i systemmoderniseringsperioden efterlevede det pålagte styringsansvar vedrørende bud-
getopfølgning og budgetrapportering for de enkelte projekter.
56. SKAT har oplyst, at rapporteringen til direktionen siden marts 2013 har foregået dels
gennem månedlige projektstatusrapporter, som hvert forretningsområde udarbejder, dels
gennem kvartalsvise drøftelser i direktionen af projektporteføljen med fokus på udvalgte pro-
jekter. Rigsrevisionen kan konstatere, at disse rapporter særligt fokuserer på fremdriften i
projekterne og ikke på den økonomiske udvikling fordelt på enkeltprojekter og år. SKAT har
endvidere oplyst, at der løbende har været fokus på at forbedre projektstatusrapporten. Der
er således ifølge SKAT sket en udvikling i rapporteringen gennem hele systemmodernise-
ringsperioden. I oktober 2014 blev der ifølge SKAT introduceret en ny version af projektsta-
tusrapporten, som i højere grad har fokus på projektbudget og effekter med udspecificere-
de budget- og effekttal fordelt på år.
Resultater
57. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at direktionen og beslutningsfora på direktionsni-
veau ikke på systematisk vis blev orienteret om den økonomiske udvikling i systemmoder-
niseringen, herunder den økonomiske udvikling fordelt på projekt og år. Rigsrevisionen fin-
der, at den utilstrækkelige økonomiske rapportering hænger sammen med, at SKAT ikke
kan dokumentere, at der eksisterer projektbudgetter og projektregnskaber, og ikke kan do-
kumentere, at projektchefen i systemmoderniseringsperioden efterlevede det pålagte sty-
ringsansvar vedrørende budgetopfølgning og budgetrapportering for de enkelte projekter.
Rigsrevisionen kan konstatere, at
rapporteringen
særligt fokuserer på projektfremdrift og
ikke på den økonomiske udvikling fordelt på enkeltprojekter og år. Rigsrevisionen vurderer
derfor, at rapporteringen ikke har været tilstrækkelig.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0023.png
16
STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN
2.5. Forsinkelser
58. Vi har undersøgt forsinkelser i systemmoderniseringsforløbet, årsager hertil og SKATs
håndtering af udfordringer, som er opstået i relation til systemmoderniseringen.
59. Figur 4 viser forsinkelsen i forhold til den oprindelige tidsplan for hvert enkelt projekt.
Figur 4. Tidsplan for og forsinkelser af projekterne
(Måneder)
110
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
ENS
TastSelv Erhverv
Erhvervsligning
DMR
Skattekontoen
EFI
19
19
37
19
24
31
49
49
54
63
56
15
Tidsplan
Forsinkelse
Forsinkelse efter den trinvise idriftsættelse af EFI
Kilde: Rigsrevisionen baseret på tidsplanerne angivet i de 2 aktstykker om fase 1 og fase 2 fra henholdsvis maj 2004 og maj 2006. Rigs-
revisionen har defineret sluttidspunktet som det tidspunkt, hvor det enkelte projekt er blevet idriftsat. EFI, som endnu ikke er fuldt
idriftsat, er målt i forhold til den trinvise idriftsættelse i september 2013.
Det fremgår af figur 4, at den oprindeligt planlagte udviklingsperiode for de 6 projekter var
mellem ca. 1,5 år og ca. 3 år, men at 5 ud af 6 projekter blev forsinket mellem ca. 4 år og
ca. 5 år.
Forsinkelser i fase 1
60. Da systemmoderniseringens fase 1 blev igangsat i maj 2004, forventede SKAT, at ENS
og TastSelv Erhverv ville blive idriftsat i 2005, og at Erhvervsligning ville blive idriftsat i 2007.
ENS blev udskudt 4 gange og idriftsat i 2010, TastSelv Erhverv blev udskudt 3 gange og
idriftsat i 2010, og Erhvervsligning blev idriftsat som planlagt i 2007.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0024.png
STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN
17
Forsinkelser i fase 2
61. Da fase 2 af systemmoderniseringen blev igangsat i maj 2006, forventede SKAT, at ud-
viklingen af DMR, Skattekontoen og EFI ville strække sig fra starten af 2006 til primo 2009.
DMR blev udskudt 4 gange og endeligt idriftsat i juni 2012, og Skattekontoen blev udskudt
5 gange og idriftsat i september 2013. EFI er foreløbig blevet udskudt 6 gange, blev trinvist
idriftsat i september 2013, og den fulde idriftsættelse er udskudt. Omfanget af udskydelsen
er ifølge Skatteministeriet underlagt fortrolighed. Figur 5 viser en tidslinje over forsinkelser i
fase 1 og fase 2 samt analyser initieret af SKAT.
Figur 5. Tidslinje over forsinkelser i fase 1 og fase 2
Gartner-
analysen
IGIS-
analysen
PA Consulting-
analysen
Budget-
analysen
December 2014
6. forsinkelse af fase 2
November 2006
Januar 2008
Januar 2009
Marts 2006
Marts 2013
Juni 2008
2004
2006
2007
2008
2009
2012
April 2012
Juni 2009
Maj 2007
Maj 2004
Maj 2006
2013
2014
1. forsinkelse af fase 1
3. forsinkelse af fase 1
4. forsinkelse af fase 1
3. forsinkelse af fase 2
4. forsinkelse af fase 2
1. forsinkelse af fase 2
2. forsinkelse af fase 1
2. forsinkelse af fase 2
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.
Leverandørerne
62. SKAT har oplyst, at leverandørernes forsinkede og manglende leverancer har været år-
sag til forsinkelserne. Dette fremgår også af aktstykker til Finansudvalget, bl.a. at kontrak-
ten med én af leverandørerne blev ophævet. Rigsrevisionens undersøgelse omfatter ikke
SKATs leverandørstyring, selv om forløbet af SKATs systemmodernisering også er et resul-
tat af leverandørernes indsats.
SKATs initiativer
63. En stor del af forsinkelserne fandt sted før 2009. SKAT styrkede i 2009 på baggrund af
den såkaldte IGIS-analyse (IT-Governance i SKAT) styringen af systemmoderniseringen
ved bl.a. at definere klare roller og ansvar for styringen af projekterne, herunder den øko-
nomiske styring. Problemerne med leverandøren af DMR og Skattekontoen blev på sam-
me tidspunkt (2009) håndteret ved at opsige kontrakten. Det medførte dog yderligere for-
sinkelser.
5. forsinkelse af fase 2
Fase 1 påbegyndes
Fase 2 påbegyndes
April 2014
Maj 2003
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0025.png
18
STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN
64. I 2012 initierede SKAT på baggrund af nye, omfattende problemer med leverandøren af
Skattekontoen en analyse foretaget af PA Consulting med fokus på en vurdering af tidspla-
nerne for de 2 systemer (Skattekontoen og EFI). Konsulentfirmaet vurderede, at tidsplaner-
ne ikke var realistiske, og at der var behov for, at SKATs styring hurtigst muligt blev styrket
gennem en forbedret programorganisation og projektmodel. Formålet med disse tiltag var
bl.a. en bedre tværgående projektstyring, mere fokus på leverandørstyring samt en priorite-
ring af funktionalitet og opdeling i mindre leverancer. SKAT udarbejdede herefter planer for
en kontrolleret ibrugtagning af systemerne, som for EFI indebar trinvis idriftsættelse af funk-
tionaliteter. Det skete i lyset af systemets størrelse og kompleksitet og for at mindske risici
for store systemnedbrud, da det ikke ville være muligt at genstarte de gamle systemer, som
EFI erstattede. Idriftsættelsen af Skattekontoen og EFI blev på baggrund af PA Consultings
analyse udskudt yderligere 2 år. SKATs initiativer hindrede dog ikke forsinkelsen af fase 2,
som fandt sted i april 2014.
65. I 2013 blev der i regi af Skatteministeriet og Finansministeriet gennemført en budgetana-
lyse, som fokuserede på den manglende ensartethed i den økonomiske rapportering og
uklarheder i det økonomiske ansvar. På den baggrund udarbejdede SKAT i 2014 en model
for styring af forandringsprojekter, hvorved rammerne for rapporteringen til direktionsniveau-
et blev fastlagt. De fulde effekter af denne model er endnu ikke kendte.
66. På trods af at SKAT i 2009, 2012 og 2014 har styrket styringen af projekterne, er det
Rigsrevisionens vurdering, at SKATs økonomiske styring, økonomiske rapportering og risi-
kostyring af projekterne ikke har været tilfredsstillende.
67. Rigsrevisionen kunne primo december 2014 konstatere, at EFI ikke som planlagt blev
fuldt idriftsat. Skatteministeriet har oplyst, at omfanget af udskydelsen af den fulde idriftsæt-
telse af EFI er underlagt fortrolighed.
Resultater
68. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at 5 ud af de 6 projekter i systemmoderniseringen
blev forsinket op til ca. 5 år.
69. Rigsrevisionen finder overordnet, at leverandørernes manglende og forsinkede leve-
rancer og styringen af systemmoderniseringen – både projektorganisationen, projektmo-
dellen, projektstyringen, den økonomiske styring og afrapporteringen til direktionsniveauet
– har haft indflydelse på, at projekterne i systemmoderniseringen er blevet forsinket. Rigs-
revisionens undersøgelse viser desuden, at SKATs økonomiske styring, økonomiske rap-
portering og risikostyring af projekterne ikke har været tilfredsstillende, på trods af at SKAT
løbende har styrket styringen af systemmoderniseringen i 2009, 2012 og 2014.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0026.png
MÅLOPFYLDELSE OG ORGANISATORISK IMPLEMENTERING
19
3. Målopfyldelse og organisatorisk implemente-
ring
SKATs opgørelse af målopfyldelsen for systemmoderniseringen har ikke været til-
fredsstillende, idet SKAT kun har fulgt op på målopfyldelsen for ca. halvdelen af de
idriftsatte projekter og kun har opgjort årsværksbesparelsen for ét projekt. Derudover
har den organisatoriske implementering af EFI været mindre tilfredsstillende, idet
SKAT ikke har etableret et tilfredsstillende beredskab, og gevinstrealiseringen løben-
de er udskudt som følge af store udfordringer efter den trinvise idriftsættelse.
Selv om SKATs egen projektmodel siden 2004 har stillet krav om målopfølgning, har
SKAT kun opgjort målopfyldelsen for 2 af de 5 idriftsatte projekter. Desuden er kun
én af de 2 opgørelser fyldestgørende, da SKAT i den anden opgørelse ikke har fulgt
op på årsværksbesparelsen. Dermed har SKAT helt undladt at følge op på bespa-
relsen i
fase 1
på ca. 400 årsværk. SKAT forventer foreløbig at opgøre målopfyldel-
sen for fase 1-projekterne i 2015. I
fase 2
er EFI endnu ikke idriftsat, og årsværks-
besparelsen for Skattekontoen og EFI forventes opgjort i 2016.
SKAT har haft fokus på den organisatoriske implementering af EFI, men der er efter
den trinvise idriftsættelse i september 2013 tilstødt udfordringer, som har været stør-
re, end SKAT forventede. Rigsrevisionen vurderer, at SKATs beredskab og resurse-
styring i forbindelse med den organisatoriske implementering af EFI ikke har været
tilfredsstillende. Som følge af de opståede udfordringer har SKAT løbende måttet ud-
skyde EFI’s fulde idriftsættelse og dermed også gevinstrealiseringen.
70. Kap. 3 handler om målopfyldelsen for systemmoderniseringens 6 projekter. Heraf er 5
projekter fuldt idriftsat og afsluttet, mens ét projekt endnu ikke er afsluttet. EFI er det pro-
jekt i fase 2, som forventes at indfri den største effektiviseringsgevinst i form af en besparel-
se på 315 årsværk. Da EFI ikke er fuldt idriftsat og afsluttet, har SKAT endnu ikke opgjort
målopfyldelsen for dette projekt. Vi har derfor i stedet undersøgt den organisatoriske imple-
mentering og den foreløbige status for gevinstrealiseringen af EFI.
3.1. Målopfyldelse for systemmoderniseringen
71. Ifølge Bonnerup-rapporten bør der før projektstart opstilles klare målsætninger og suc-
ceskriterier, som er målbare, så det er muligt at styre efter dem og efter idriftsættelse vur-
dere, om målene er nået. Dette afspejles også i SKATs egen projektmodel, som blev eta-
bleret samtidig med igangsættelsen af systemmoderniseringens første projekter i 2004.
Ifølge projektmodellen skal der indledningsvist angives dels besparelsespotentiale, dels
funktionelle og kvalitative mål (fx forenklinger for virksomheder og borgere), ligesom der
afslutningsvist skal foretages målopfølgning. Desuden skal der ifølge budgetvejledningen
udarbejdes et afsluttende aktstykke til Finansudvalget, som skal orientere om den forud-
satte og opnåede funktionalitet.
 
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0027.png
20
MÅLOPFYLDELSE OG ORGANISATORISK IMPLEMENTERING
72. Vi har undersøgt, om SKAT fra projektstart har opstillet mål, som er specifikke og ope-
rationaliserbare. Dernæst har vi undersøgt, om SKAT i udviklingsforløbet har valideret eller
tilpasset målene, i takt med at der er sket ændringer i projekterne. Endelig har vi undersøgt,
om SKAT efter projekternes idriftsættelse har fulgt op på, om målene er opfyldt, og om op-
gørelsen er fyldestgørende.
Mål og målopfyldelse
73. SKAT har i de indledende aktstykker for fase 1 og fase 2 i henholdsvis maj 2004 og maj
2006 beskrevet de
overordnede formål
med systemmoderniseringens projekter. SKAT har
endvidere opstillet
konkrete mål
for hvert af de 6 projekter. Vurderingen af disse mål og mål-
opfyldelsen i forhold til de fastlagte kriterier er vist i tabel 2.
Tabel 2. Opstilling af mål og opgørelse af målopfyldelse for systemmoderniseringens projekter
Fase 1
ENS
Målene er opstillet fra projekt-
start
Målene er specifikke
Målene er operationaliserbare
Målene er løbende valideret
og tilpasset
Opgørelse af målopfyldelsen
er foretaget
Målene er opfyldt
Opgørelsen af målopfyldelsen
er fyldestgørende
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
TastSelv
Erhverv
Ja
Ja
(Ja)
Nej
Nej
Erhvervs-
ligning
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
DMR
Ja
(Ja)
Ja
Nej
Ja
Fase 2
Skatte-
kontoen
Ja
Ja
Ja
Nej
Afventer
EFI’s fulde
idriftsættelse
-
-
EFI
Ja
(Ja)
Ja
Nej
Afventer
fuld
idriftsættelse
-
-
-
-
-
-
Nej
Nej
Ja
Ja
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.
Det fremgår af tabel 2, at SKAT fra projektstart har opstillet mål for alle 6 projekter. Målene
fremgår af projektbeskrivelser, som er udarbejdet for hvert enkelt projekt. Som det fremgår
af tabellen, er EFI endnu ikke fuldt idriftsat, og da EFI har stor afhængighed til Skattekonto-
en, har SKAT endnu ikke fulgt op på målopfyldelsen for disse 2 projekter. Tabellens indhold
uddybes nedenfor.
Specifikke mål
74. Rigsrevisionen vurderer, at de opstillede mål for alle 6 projekter er specifikke. Dog har
nogle projekters mål karakter af konkrete leverancer, mens der for særligt 2 projekter (DMR
og EFI) også er opstillet mere abstrakte mål. Et eksempel på et abstrakt mål er for EFI ”Ef-
fektiv administration af inddrivelsen”.
Operationaliserbare mål
75. Rigsrevisionen vurderer desuden, at de opstillede mål er operationaliserbare, idet må-
lene er nedbrudt i målbare succeskriterier. Målene for TastSelv Erhverv vurderes dog i min-
dre grad at være operationaliserbare, idet succeskriterierne er meget få, kortfattede og ge-
nerelt formuleret, fx skal virksomhederne finde de nye løsninger attraktive.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0028.png
MÅLOPFYLDELSE OG ORGANISATORISK IMPLEMENTERING
21
Validering og tilpasning af mål
76. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKAT for ingen af de 6 projekter har tilpasset el-
ler valideret målene, i takt med at der er sket ændringer i projekterne. SKAT har oplyst, at
SKAT ikke har opdateret målene, der er angivet i projektbeskrivelserne, men kun har doku-
menteret ændringerne (ikke målene) i aktstykker til Finansudvalget og gennem ændringsan-
modninger over for leverandørerne.
77. Rigsrevisionen finder, at ændringer i flere af projekterne, som er beskrevet i bl.a. aktstyk-
kerne, har været meget omfattende, og at ændringerne kan have haft betydning for nogle af
de oprindeligt opstillede mål. Et eksempel på en omfattende ændring, som Rigsrevisionen
finder har betydning for det oprindeligt opstillede mål, fremgår af boks 2.
BOKS 2. EKSEMPEL PÅ EN OMFATTENDE ÆNDRING I FORHOLD TIL DET OPRINDELIGE MÅL
ENS
Mål:
Indkøb og idriftsættelse af en ny integrationsplatform, som bl.a. skal forbedre kommunikatio-
nen mellem SKATs it-systemer.
Ændring:
Flere moduler, som handler om integration, leveres ikke. I stedet for et centralt system
(integrationsplatform), som skulle binde it-systemerne bedre sammen, fik SKAT udviklet flere de-
centrale platforme til hvert af systemerne.
78. Rigsrevisionen finder, at SKAT i lyset af ændringer i udviklingsforløbet
løbende
burde
have forholdt sig til, om de oprindeligt opstillede mål fortsat var realistiske. SKAT har hertil
oplyst, at SKAT løbende har forholdt sig til, om de opstillede mål var realistiske. Rigsrevisio-
nen har imidlertid ikke set dokumentation herfor.
Opgørelse af målopfyldelsen er foretaget, og målene er opfyldt
79. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKAT kun har opgjort målopfyldelsen for 2 af de
5 fuldt idriftsatte projekter (Erhvervsligning og DMR). Disse 2 opgørelser blev foretaget ca.
1 år efter, at projekterne blev idriftsat. For 2 øvrige idriftsatte projekter (ENS og TastSelv Er-
hverv) har SKAT undladt at opgøre målopfyldelsen og har således ikke fulgt op på, om pro-
jekterne har nået de forventede mål, på trods af at SKATs egen projektmodel siden 2004
har stillet krav herom. Skattekontoen afventer ifølge SKAT EFI’s fulde idriftsættelse.
SKAT har oplyst, at den manglende opfølgning på mål skyldes, at der efter idriftsættelsen
var fokus på afhjælpningsplaner, men at SKAT løbende har evalueret projekterne. Rigsre-
visionen har dog ikke set dokumentation herfor. SKAT forventer at opgøre målopfyldelsen
for fase 1-projekterne i 2015.
Samlet kan Rigsrevisionen konstatere, at kun målene for DMR er opfyldt. Målene for Er-
hvervsligning er ikke opfyldt, og for de resterende projekter i fase 1 er der ikke foretaget en
opgørelse, mens SKAT for Skattekontoen og EFI afventer EFI’s fulde idriftsættelse.
Fyldestgørende opgørelse
80. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKATs opfølgning på mål kun er fyldestgøren-
de for ét af de 2 projekter, hvor SKAT har fulgt op på målopfyldelsen. Således omfatter kun
opfølgningen på DMR de forventede årsværksbesparelser såvel som de funktionelle og
kvalitative mål (fx forenklinger for virksomheder og borgere). For Erhvervsligning har SKAT
derimod ikke fulgt op på årsværksbesparelsen, selv om dette projekt skulle indfri langt stør-
stedelen af årsværksbesparelsen i
fase 1,
hvilket uddybes i det følgende.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0029.png
22
MÅLOPFYLDELSE OG ORGANISATORISK IMPLEMENTERING
Opfølgning på årsværksbesparelser
81. Tabel 3 viser, hvilke årsværksbesparelser projekterne i systemmoderniseringen skulle
indfri.
Tabel 3. Forventede og opgjorte årsværksbesparelser for systemmoderniseringens projekter
Fase 1
ENS
TastSelv
Erhverv
12
Ej
opgjort
Erhvervs-
ligning
389
Ej
opgjort
Fase 1
i alt
401
-
DMR
Fase 2
Skatte-
kontoen
49
Afventer
EFI’s fulde
idrift-
sættelse
49
EFI
Fase 2
i alt
504
-
Fase 1
og fase 2
i alt
905
190
Forventet årsværks-
besparelse
Opgjort årsværks-
besparelse
Ej
angivet
Ej
opgjort
140
190
315
Afventer
fuld
idrift-
sættelse
315
Årsværksbesparelse,
som afventer opfølgning
-
-
-
-
-
-
364
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.
Det fremgår af tabel 3, at den forventede årsværksbesparelse for systemmoderniseringens
6 projekter samlet set er 905 årsværk, fordelt med 401 årsværk på fase 1 og 504 årsværk
på fase 2. SKAT har ikke opgjort årsværksbesparelsen for fase 1, og for fase 2 har SKAT
kun opgjort årsværksbesparelsen for DMR til 190 årsværk. SKAT har endnu ikke kunnet op-
gøre årsværksbesparelsen for de resterende 2 projekter i
fase 2,
jf. tabellen, som tilsammen
forventes at indfri 364 årsværk, hvoraf EFI forventes at medføre langt den største del.
Afsluttende aktstykke om funktionalitet
82. I relation til opfølgning på projekternes funktionelle og kvalitative mål (fx forenklinger for
virksomheder og borgere) kan Rigsrevisionen konstatere, at SKAT for ingen af de 5 fuldt
idriftsatte og afsluttede projekter har fremsendt afsluttende aktstykke til Finansudvalget. Det
obligatoriske afsluttende aktstykke skal bl.a. orientere om den forudsatte og opnåede funk-
tionalitet.
SKAT har oplyst, at der vil blive fremsendt et aktstykke for hver af systemmoderniseringens
2 faser, men SKAT afventer, at alle 3 projekter i hver af de 2 faser er afsluttet. Rigsrevisio-
nen kan, jf. bilag 3, for
fase 1
konstatere, at det er over 7 år siden, at Erhvervsligning blev
idriftsat og afsluttet, og knap 5 år siden, at ENS og TastSelv Erhverv blev sat i drift. Disse
2 projekter blev dog først endeligt afsluttet i sommeren 2014. SKAT forventer således at
fremsende afsluttende aktstykke for fase 1 i 2015.
83. Rigsrevisionen kan konstatere, at årsagen til, at der gik ca. 4�½ år, fra ENS og TastSelv
Erhverv blev idriftsat, til de blev afsluttet, er, at der var store problemer med funktionaliteten
og udeståender med leverandøren efter idriftsættelsen. Konsekvensen var bl.a., at SKAT
måtte opgive ENS’ mål om at udvikle en central integrationsplatform for systemmodernise-
ringsprojekterne. Af systemmoderniseringens øvrige projekter er det således kun TastSelv
Erhverv, som det er lykkedes SKAT at få til at fungere på integrationsplatformen. SKAT har
dog oplyst, at øvrige moderniserede løsninger på erhvervsområdet driftes ved brug af ENS.
84. I
fase 2
er EFI endnu ikke afsluttet, og opgørelsen af målopfyldelsen af Skattekontoen
afventer den fulde idriftsættelse af EFI. SKAT forventer at opgøre målopfyldelsen for EFI
og Skattekontoen og fremsende det afsluttende aktstykke om systemmoderniseringens
fase 2 til Finansudvalget i 2016.
Afsluttende aktstykke
Siden 2001 har statslige insti-
tutioner, som har fået Finans-
udvalgets tilslutning til at igang-
sætte større it-projekter, ifølge
budgetvejledningen skullet ud-
arbejde afsluttende aktstykker
om driften og funktionaliteten
senest 1 år efter projektafslut-
ning. Fra 2014 skal statslige in-
stitutioner desuden ved over-
gang til drift orientere om den
afsluttende implementering og
projektstatus i øvrigt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0030.png
MÅLOPFYLDELSE OG ORGANISATORISK IMPLEMENTERING
23
Resultater
85. SKAT har opstillet mål for hvert af systemmoderniseringens 6 projekter, som i større el-
ler mindre grad vurderes at være specifikke og operationaliserbare. SKAT har dog ikke til-
passet målene, i takt med at der er sket ændringer, som for flere af projekterne – især ENS
– har været omfattende.
86. SKAT har kun opgjort målopfyldelsen for 2 af de 5 fuldt idriftsatte projekter (DMR og Er-
hvervsligning), men ikke for ENS, TastSelv Erhverv og Skattekontoen, på trods af at SKATs
projektmodel siden 2004 har stillet krav om opgørelse af målopfyldelse. Rigsrevisionen vur-
derer, at kun opgørelsen af målopfyldelsen for DMR er fyldestgørende, idet opgørelsen for
Erhvervsligning ikke følger op på målet om årsværksbesparelser. SKAT har således helt
undladt at følge op på årsværksbesparelsen for fase 1 på ca. 400 årsværk. SKAT forventer
at opgøre målopfyldelsen for fase 1-projekterne i 2015. Forventningen til årsværksbespa-
relserne for fase 2 er 504 årsværk, hvormed den forventede årsværksbesparelse for system-
moderniseringens 6 projekter samlet set er 905 årsværk. SKAT har endnu kun godtgjort, at
190 årsværk er indfriet (for DMR). SKAT forventer dog at følge op på indfrielsen af de reste-
rende 364 årsværk i den endnu uafsluttede
fase 2
i 2016.
87. Selv om det er ca. 5 år siden, at de sidste projekter i fase 1 (ENS og TastSelv Erhverv)
blev idriftsat, har SKAT endnu ikke udarbejdet det afsluttende aktstykke til Finansudvalget,
som skal orientere om den forudsatte og opnåede funktionalitet. Det skyldes, at projekterne
først blev endeligt afsluttet i sommeren 2014 som følge af store udfordringer efter idriftsæt-
telsen. SKAT forventer at fremsende det afsluttende aktstykke for
fase 1
i 2015 og for den
endnu uafsluttede
fase 2
i 2016.
3.2. Organisatorisk implementering af EFI
88. Ifølge Bonnerup-rapporten bør indsatsen i forbindelse med implementering af et it-pro-
jekt omhandle ikke blot tekniske, men også organisatoriske forhold. Det indbefatter bl.a. til-
pasning af arbejdsgange, udarbejdelse af kommunikationsplaner, brugeruddannelse og kri-
sehåndteringsplaner med hensyn til bl.a. bemanding og resursetræk i forhold til opgaveva-
retagelsen.
 
89. Vi har undersøgt, om SKAT har haft fokus på den organisatoriske implementering af
EFI, som endnu ikke er fuldt idriftsat, herunder kommunikation, brugeruddannelse og be-
redskab. Vi har også undersøgt opgavevaretagelsen og den foreløbige status for projek-
tets gevinstrealisering.
Kommunikation, brugeruddannelse og beredskab
90. SKAT har før den trinvise idriftsættelse af EFI i september 2013 udarbejdet en overord-
net implementeringsstrategi og detailplaner for kommunikation, brugeruddannelse og be-
redskab.
Kommunikation
91. SKAT udarbejdede i foråret 2013 en omfattende analyse af EFI’s påvirkning af såvel
eksterne interessenter som hver enkelt opgave og interne årsværk i forretningsområdet
Inddrivelse. Analysen dannede grundlag for detaljerede kommunikationsplaner både før og
efter den trinvise idriftsættelse af EFI. SKAT har desuden løbende orienteret medarbejder-
ne via informationsmøder, nyhedsmails og en særlig EFI-portal på intranettet.
Brugeruddannelse
92. SKAT har gennemført brugeruddannelse af alle ca. 1.200 inddrivelsesmedarbejdere,
som afhængigt af målgruppen varierede fra intensive flerdagesforløb til en gennemgang af
nogle få timers varighed. SKAT har desuden udarbejdet en lang række vejledninger, som
fortsat bliver opdateret, til at understøtte de nye arbejdsgange. SKAT har desuden oprettet
en hotline for eksterne fordringshavere.
Kommunikationsplaner for
EFI
Planerne angiver bl.a. timing,
aktivitet, budskab, målgruppe,
formål, medie og ansvarlige
medarbejdere for ugentlige
kommunikationstiltag såvel
eksternt som internt i SKAT.
Eksterne fordringshavere
SKAT inddriver offentlig gæld
dels på egne vegne, dels på
vegne af ca. 800 eksterne for-
dringshavere, dvs. andre stats-
lige og kommunale myndighe-
der.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0031.png
24
MÅLOPFYLDELSE OG ORGANISATORISK IMPLEMENTERING
Beredskab – katastrofescenarier og skurvogn
93. Frem til den trinvise idriftsættelse af EFI i september 2013 udarbejdede SKAT i samar-
bejde med leverandøren en række katastrofescenarier, der blev defineret som hændelser
af meget alvorlig karakter, men med lav sandsynlighed. Boks 3 viser eksempler herpå.
BOKS 3. EKSEMPLER PÅ KATASTROFESCENARIER FOR DEN TRINVISE IDRIFTSÆTTELSE
AF EFI I SEPTEMBER 2013
EFI er nede (mere end 1 måned ad gangen).
SKAT kan ikke opkræve penge (Danmark mangler likviditet).
Idriftsættelsen trækker ud (over 14 dage).
SKATs produktivitet er for lav (under 50 % efter 2 måneder).
Rigsrevisionen finder, at SKAT med fordel kunne have formuleret mere relevante scenarier,
som der var reel sandsynlighed for kunne indtræffe i forbindelse med idriftsættelsen og im-
plementeringen af EFI. Rigsrevisionen kan i forlængelse heraf konstatere, at SKAT har fra-
valgt at formulere konkrete håndteringsplaner for de enkelte katastrofescenarier. Rigsrevi-
sionen vurderer, at katastrofescenarier uden håndteringsplaner har en lav nytteværdi, og at
SKAT med fordel kunne have udarbejdet beredskabsplaner for mere realistiske scenarier.
SKAT har oplyst, at konkrete håndteringsplaner blev fravalgt, da der allerede var planlagt
organisering, proces og arbejdsgange i forbindelse med lukkeperioden forud for implemen-
teringen af EFI. Disse kunne videreføres i en yderligere periode (et par måneder) som en
konkret håndteringsplan og et katastrofeberedskab.
Skurvognen
En midlertidig intern organisa-
tion i SKAT, som består af in-
terne it- og inddrivelsesmedar-
bejdere og eksterne drifts- og
vedligeholdelsesleverandører.
I efteråret 2014 var der fortsat
daglig mødeaktivitet i skurvog-
nen.
94. SKAT har i forbindelse med den trinvise idriftsættelse etableret en såkaldt skurvogn med
tværfaglige kompetencer for at sikre en kontrolleret overgang fra projektudvikling til drift. I
skurvognen varetages løbende koordinering og håndtering af udfordringer under implemen-
teringen af EFI, bl.a. håndtering af fejlmeldinger, support og information.
Rigsrevisionen kan konstatere, at SKAT har fravalgt et skriftligt dokumenteret beredskab
med nærmere angivelse af roller, ansvar og resurser. SKAT har oplyst, at der er tale om et
bevidst fravalg, da det primære formål med skurvognen var at håndtere problemer i forhold
til den daglige drift og fordele opgaverne ud fra en kompetencemæssig vurdering. Rigsrevi-
sionen finder, at et skriftligt dokumenteret beredskab er en del af god praksis for organisa-
torisk implementering, som kan bidrage til at håndtere kritiske hændelser og mindske risi-
koen for, at der opstår tvivl om, hvem der gør hvad, når der opstår udfordringer.
Opgavevaretagelse og gevinstrealisering
95. Ifølge SKAT har udfordringerne efter idriftsættelsen været større end forventet. Trods
SKATs fokus på den organisatoriske implementering har der været betydelige problemer
med EFI, som har vanskeliggjort varetagelsen af inddrivelsesopgaven efter den trinvise
idriftsættelse i september 2013.
Inddrivelsesprovenu
96. SKAT havde i sin implementeringsstrategi forudset, at der ville komme en produktions-
nedgang i forbindelse med idriftsættelsen af EFI. SKAT forventede dog, at produktionen –
målt på
inddrivelsesprovenu pr. medarbejder
– som minimum skulle være på samme niveau
som før EFI senest 5 måneder efter idriftsættelsen (dvs. ved udgangen af januar 2014).
SKAT har oplyst, at den trinvise implementering medfører en væsentlig ændring i forudsæt-
ningen for at vurdere, hvornår produktionen igen kan forventes at være oppe på det tidlige-
re niveau. Da EFI endnu ikke er fuldt idriftsat, kan SKAT ikke give et kvalificeret skøn over,
hvornår produktionen kan forventes at være oppe på det tidligere niveau.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0032.png
MÅLOPFYLDELSE OG ORGANISATORISK IMPLEMENTERING
25
97. Revisionen af statsregnskabet for 2013 har vist, at den trinvise idriftsættelse af EFI med-
førte en nedgang i
inddrivelsesprovenuet for eksterne fordringer
fra 943 mio. kr. i 2012 til 554
mio. kr. i 2013 (beregnet for de 5 sidste måneder i hvert af årene). Det svarer til knap en hal-
vering. SKAT har oplyst, at inddrivelsesprovenuet for de eksterne fordringer i 1. halvår 2014
var på ca. 1,2 mia. kr. (beregnet for de første 5 måneder). Det svarer til lidt over en fordob-
ling i forhold til 2013 og lidt over niveauet i 2012, før EFI blev trinvist idriftsat.
Udskudt fuld idriftsættelse og gevinstrealisering
98. SKAT har som følge af problemerne med EFI, herunder problemer med automatisering
af inddrivelsesopgaven, måttet iværksætte kompenserende, manuel sagsbehandling. Det
betød, at SKAT efter den trinvise idriftsættelse af EFI i september 2013 måtte tilføre og om-
disponere ekstra resurser til forretningsområdet Inddrivelse. Som følge af udfordringerne har
SKAT løbende måttet udskyde den fulde idriftsættelse af EFI. Rigsrevisionen kan primo de-
cember 2014 konstatere, at den fulde idriftsættelse af EFI er udskudt. Omfanget af udsky-
delsen er ifølge Skatteministeriet underlagt fortrolighed.
99. Som følge af udskydelsen af den fulde idriftsættelse af EFI og tilførslen af ekstra resur-
ser har SKAT også løbende måttet udskyde EFI’s gevinstrealisering. Rigsrevisionen kan så-
ledes konstatere, at det endnu ikke har været muligt for SKAT at realisere de forventede
årsværksbesparelser, og at det desuden er uklart, hvornår SKAT forventer at opnå den ful-
de besparelse for EFI på 315 årsværk. SKAT forventer dog at følge op på årsværksbespa-
relsen i den endnu uafsluttede
fase 2
i 2016.
Resultater
100. SKAT har i forbindelse med den trinvise idriftsættelse af EFI i september 2013 haft fo-
kus på
den organisatoriske implementering
og har bl.a. gennemført omfattende brugerud-
dannelse og udarbejdet detaljerede kommunikationsplaner. SKAT har desuden udarbejdet
en række katastrofescenarier, som Rigsrevisionen dog vurderer har lav nytteværdi, bl.a. for-
di SKAT ikke har formuleret håndteringsplaner for scenarierne. Rigsrevisionen finder, at
SKAT burde have udarbejdet et organisatorisk beredskab for mere relevante scenarier med
angivelse af roller, ansvar og resurser.
101. Efter den trinvise idriftsættelse af EFI er der tilstødt betydelige problemer, som ifølge
SKAT har været større end forventet, og som har udfordret varetagelsen af inddrivelsesop-
gaven. Rigsrevisionen kan konstatere, at inddrivelsesprovenuet for
eksterne fordringer
næ-
sten blev halveret fra 2012 til 2013, hvor EFI blev trinvist idriftsat, mens niveauet synes gen-
oprettet i 2014.
102. Som følge af problemerne med EFI, der har krævet tilførsel og omdisponering af resur-
ser til forretningsområdet Inddrivelse, har SKAT senest i foråret 2014 måttet udskyde dels
den fulde idriftsættelse af EFI, dels EFI’s gevinstrealisering. SKAT forventede i efteråret
2014 at sætte EFI i fuld drift i december 2014. Rigsrevisionen kan primo december 2014
konstatere, at EFI ikke blev fuldt idriftsat som planlagt. Omfanget af udskydelsen er ifølge
Skatteministeriet underlagt fortrolighed.
Rigsrevisionen, den 14. januar 2015
Lone Strøm
/Peder Juhl Madsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0033.png
26
METODE
Bilag 1. Metode
Rigsrevisionens undersøgelse af SKATs systemmodernisering bygger på en gennemgang af
dokumenter for de 6 projekter i systemmoderniseringens fase 1 og fase 2. Desuden har Rigs-
revisionen interviewet en række medarbejdere i SKAT, der har været involveret i systemmo-
derniseringen, og holdt møder med SKAT og Skatteministeriet. Endelig har SKAT præsente-
ret EFI, ligesom Rigsrevisionen har haft adgang til en demoversion af systemet.
Undersøgelsen har forløbet, samtidig med at systemmoderniseringen – særligt EFI – er ble-
vet trinvist idriftsat. Rigsrevisionen kunne primo december 2014 konstatere, at den fulde idrift-
sættelse af EFI blev udskudt. Omfanget af udskydelsen er ifølge Skatteministeriet underlagt
fortrolighed.
I forhold til mål og målopfyldelse har Rigsrevisionen inkluderet alle 6 projekter i systemmo-
derniseringen. Imidlertid har Rigsrevisionen i relation til den organisatoriske implementering
afgrænset undersøgelsen til kun at omfatte EFI, fordi projektet er det økonomisk væsentlig-
ste projekt, og fordi EFI aktuelt udvikles og idriftsættes og er virksomheds- og borgervendt.
Da undersøgelsen omfatter en 10-årig periode, har der været begrænsninger i forhold til at
fremskaffe alt relevant materiale, særligt i relation til den økonomiske styring. Rigsrevisio-
nen har derfor anført, hvor det ikke har været muligt for SKAT at fremskaffe det relevante
materiale.
Rigsrevisionen har i forbindelse med undersøgelsen brugt konsulentbistand fra it-professor
Søren Lauesen på IT-Universitetet i København i forbindelse med vurderingen af udviklings-
kontrakter. Rigsrevisionen har desuden gennemgået relevant skriftligt materiale udarbejdet
af SKAT og Skatteministeriet, bl.a. mødereferater og statusrapporter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0034.png
KORT BESKRIVELSE AF SYSTEMMODERNISERINGENS 6 PROJEKTER
27
Bilag 2. Kort beskrivelse af systemmoderniseringens 6 projekter
Fase 1
Integrationsplatformen ENS
ENS skulle udgøre det systemtekniske fundament for de øvrige projekter i SKATs system-
modernisering (og for andre projekter udviklet i SKAT) i form af en integrationsplatform, som
binder systemerne sammen på en ny og forenklet måde. Projektet skulle således forbedre
kommunikationen mellem systemerne og adgangen til systemerne såvel internt i SKAT som
eksternt (fx i forhold til virksomheder). Projektet skulle endvidere fjerne teknologiske risici og
muliggøre, at løbende tilretninger af systemerne blev lettere. Overordnet er ENS en forud-
sætning for at opnå de effektiviseringer og serviceforbedringer, som er indeholdt i de øvrige
projekter i systemmoderniseringen.
TastSelv Erhverv
TastSelv Erhverv skulle gøre det lettere for virksomheder at afgive oplysninger til SKAT og
få overblik over de oplysninger, som SKAT allerede har om den enkelte virksomhed. Derud-
over skulle virksomhederne kunne lade deres egne it-systemer indberette direkte til SKAT.
Serviceforbedringerne skulle øge antallet af oplysninger, som SKAT modtager digitalt, hvor-
ved der spares resurser til manuel håndtering. SKAT tog udgangspunkt i de specifikationer,
der fandtes i det eksisterende TastSelv Erhverv, til at specificere en tilsvarende funktionali-
tet, som kunne afvikles på den nye integrationsplatform ENS.
Erhvervsligning
Erhvervsligning skulle effektivisere ligningen af selvstændigt erhvervsdrivende og mindre
selskaber via maskinel visitering, som letter udsøgningen af selvangivelser til nærmere kon-
trol. Det skulle dels frigive resurser i SKAT til egentlig kontrol, dels give serviceforbedringer
over for virksomhederne. Ved overgang til maskinel udsøgning kunne SKAT reducere ind-
beretningskravene til virksomhederne, så det kun er de virksomheder, som udtages til kon-
trol, der skal indsende hele regnskabet, mens de øvrige virksomheder kun skal indsende
selvangivelsen suppleret med enkelte informationer til brug for udsøgningen.
Fase 2
Digitalt Motor Register (DMR)
DMR skulle effektivisere og digitalisere eksisterende arbejdsprocesser og sikre, at borgere
og virksomheder ville opleve, at registreringen af biler foregik hurtigere og enklere. Konkret
skulle SKAT på grundlag af DMR tilbyde digitale løsninger til autobranchen, som gør bilfor-
handlerne i stand til at registrere køretøjer og montere nummerplader umiddelbart i forbin-
delse med en bilhandel. Samtidig skulle borgere, der handler bil indbyrdes, få tilbudt en di-
gital selvbetjeningsløsning til at foretage ejerskifte, og som gør det personlige fremmøde på
motorkontoret overflødigt. Derved skulle SKAT, som ved etableringen af den nye løsning
overtog opgaven fra politiet, spare resurser til betjeningsopgaven.
Skattekontoen
Med Skattekontoen skulle SKAT etablere et fundament for alle fremtidige opkrævninger af
skattekrav, så alle krav ville blive behandlet efter ensartede regler. Projektet skulle lette
virksomhedernes administrative byrder og effektivisere skatteadministrationen, idet virk-
somhederne og SKAT via Skattekontoen skulle få et samlet overblik over den enkelte virk-
somheds betalinger til SKAT. Konkret skulle projektet bestå af en standardfunktion til bog-
føring, beregning af renter mv. og en funktion, der netop viser alle ind- og udbetalinger på
en konto med en saldo, hvor der dagligt beregnes renter, og hvor ældste krav dækkes først
ved indbetaling.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0035.png
28
KORT BESKRIVELSE AF SYSTEMMODERNISERINGENS 6 PROJEKTER
Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI)
Med EFI skulle SKAT etablere en it-løsning til administration af inddrivelsen af alle offentli-
ge restancer, som skulle afløse en række andre systemer. Løsningen skulle sikre, at alle for-
dringer, der overdrages til inddrivelse hos SKAT, samles på en konto for den enkelte skyld-
ner, og at inddrivelsesskridt iværksættes med udgangspunkt i den samlede saldo på kon-
toen, så der sker en samlet og effektiv indsats over for den enkelte skyldner. Projektet skulle
gennem en koordineret og entydig restanceindsats, som omfatter forbedret styring af restan-
ceinddrivelsen mod de områder, hvor der er størst sandsynlighed for inddrivelse, reducere
dobbeltarbejde og medføre betragtelige administrative forbedringer i SKAT.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0036.png
TIDSPUNKTER FOR IGANGSÆTTELSE, PLANLAGT IDRIFTSÆTTELSE, IDRIFTSÆTTELSE OG
AFSLUTNING AF SYSTEMMODERNISERINGENS 6 PROJEKTER
29
Bilag 3. Tidspunkter for igangsættelse, planlagt idriftsættelse, idriftsættelse og
afslutning af systemmoderniseringens 6 projekter
Fase 1
ENS
Igangsættelse
Planlagt idriftsættelse
Idriftsættelse
Projektafslutning
Maj
2004
Ultimo
2005
Januar
2010
August
2014
TastSelv
Erhverv
Maj
2004
Ultimo
2005
Januar
2010
August
2014
Erhvervs-
ligning
Maj
2004
Medio
2007
Juni
2007
Oktober
2007
DMR
Maj
2006
Januar
2008
Juni
2012
Juni
2013
Fase 2
Skatte-
kontoen
Maj
2006
Medio
2008
September
2013
September
2014
EFI
Maj
2006
Primo
2009
September
2013
-
Note: EFI bliver trinvist idriftsat. Første del blev idriftsat i september 2013, og SKAT forventer (i september 2014) at idriftsætte
sidste del af EFI i december 2014 og afslutte både EFI og Skattekontoen i februar 2015.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0037.png
30
VEJLEDNINGER OG GOD PRAKSIS
Bilag 4. Vejledninger og god praksis
Bonnerup-rapporten (2001)
Bonnerup-rapporten ”Erfaringer fra statslige IT-projekter – hvordan gør man det bedre?” inkl.
bilag med tjekliste (Teknologirådet, 2001). Rapporten giver en række anbefalinger om god
praksis for it-projekter i den offentlige sektor.
Risikovurdering (2001)
Finansministeriet har udarbejdet ”Vejledning om risikovurdering af IT-projekter” (2001). Iføl-
ge vejledningen bør et it-projekt først iværksættes, efter at der er gennemført en risikovur-
dering, som omfatter væsentlige elementer, der kan have indflydelse på projektet. Det frem-
går af vejledningen, at omfanget af risikoanalysen bør afhænge af projektets størrelse.
Projektmodel (2007)
Den Digitale Taskforce har i samarbejde med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Ud-
vikling, Danske Regioner, KL og Finansministeriet udviklet en projektmodel til god styring
af digitaliseringsprojekter og indfrielse af fastsatte mål (december 2007). Modellen er ud-
viklet for at skabe bedre planlægning, dokumentation og styring af digitaliseringsprojekter.
Effektvurdering (2007)
IT- og Telestyrelsen færdiggjorde i 2007 et værktøj til måling af effekten af implementerin-
gen af digitaliseringsprojekter – ”Effektmåling af offentlige it-projekter” (september 2007).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488399_0038.png
ORDLISTE
31
Bilag 5. Ordliste
Digitalt Motor Register (DMR)
Eksterne fordringer
Eksterne fordringshavere
Erhvervsligning
Et Fælles Inddrivelsessystem
(EFI)
Inddrivelsesprovenu
Integrationsplatformen ENS
Milepæle
Restancer
Skattekontoen
Skurvogn
TastSelv Erhverv
Et it-system, der håndterer motorregistreringsopgaver, fx opkrævning af vægtafgift, num-
merpladeekspedition og registrering af ejerskifte.
De krav, som eksterne fordringshavere har sendt til inddrivelse i SKAT, fordi de hidtil ik-
ke kunne opkræves.
SKAT inddriver offentlig gæld dels på egne vegne, dels på vegne af ca. 800 eksterne for-
dringshavere, dvs. andre statslige og kommunale myndigheder.
Et it-system, der skulle effektivisere ligningen af selvstændigt erhvervsdrivende og min-
dre selskaber via maskinel visitering.
SKATs nye it-system til inddrivelse af restancer. EFI får tilført data fra andre it-systemer,
bl.a. Digitalt Motor Register (DMR).
Indtægt ved SKATs inddrivelsesaktivitet.
Det systemtekniske fundament for de øvrige projekter i systemmoderniseringen.
Milepæle giver et overblik over vigtige fikspunkter i projektperioden, som kan bruges til
at gøre status og styre efter.
Personers og virksomheders gæld til det offentlige.
Et it-system, der håndterer virksomheders økonomiske mellemværende med SKAT.
En midlertidig intern organisation i SKAT, som består at interne it- og inddrivelsesmed-
arbejdere og eksterne drifts- og vedligeholdelsesleverandører.
Et it-system, der skulle gøre det lettere for virksomheder at afgive oplysninger til SKAT
og få overblik over de oplysninger, som SKAT allerede har om den enkelte virksomhed.