PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 5
Offentligt

2013

EU‑revision — et overblik

Meddelelse om 2013‑årsberetningerne

fra Den Europæiske Revisionsret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

12, rue Alcide De Gasperi

1615 Luxembourg

LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1

E-post:

[email protected]

Internet:

http://eca.europa.eu

Twitter: @EUAuditorsECA

YouTube: EUAuditorsECA

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014

ISBN 978-92-872-0997-9

doi:10.2865/23880

Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Printed in Luxembourg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2013

EU‑revision — et overblik

Meddelelse om 2013‑årsberetningerne

fra Den Europæiske Revisionsret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandens forord

Hvert år i november aflægger Den Europæiske Re‑

visionsret beretning om resultaterne af sine årlige

revisioner vedrørende EU’s økonomiske forvalt‑

ning i det foregående regnskabsår. På grundlag

af det revisionsbevis, vi har indsamlet, afgiver vi

erklæringer om, hvordan EU‑midlerne er blevet

brugt, og gør opmærksom på, hvor vi har kon‑

stateret de største risici for, at EU’s midler bliver

brugt forkert. Vores beretninger indeholder også

anbefalinger til, hvordan EU’s økonomiske forvalt‑

ning kan forbedres. På denne måde hjælper vores

institution Europa‑Parlamentet og Rådet med at

kontrollere anvendelsen af EU’s midler, samtidig

med at vi fremmer effektiv offentlig ansvarlighed

over for EU’s borgere.

»EU‑revision

2013 — et overblik«

sammenfatter og forklarer de vigtigste revisionsresultater i vores årsberetning

om gennemførelsen af EU’s budget for 2013 og årsberetningen om de europæiske udviklingsfonde. Ligesom i de

foregående år giver beretningerne oplysninger om, i hvilket omfang de, der er ansvarlige for at forvalte EU‑midler

på EU‑niveau og nationalt niveau, har redegjort korrekt for forvaltningen af midlerne, sørget for at håndhæve EU’s

finansielle regler og overholdt principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

2013 var det sidste år i en syvårig programmeringsperiode, og vi offentliggør vores årsberetninger om dette år midt

i en vigtig overgangstid for EU og for EU’s finanser. Programmeringsperioden 2014‑2020 er nu i gang, og som det

fremgår af vores beretninger, står det nye Europa‑Parlament og den nye Kommission over for både gamle og nye

udfordringer med hensyn til økonomisk forvaltning og ansvarlighed.

Det fortsatte pres på EU’s og medlemsstaternes finanser kræver omhyggelig forvaltning og kontrol af EU’s midler

såvel som bedre overslag over de langsigtede finansieringsbehov. I vores beretninger fremhæver vi navnlig, at Kom‑

missionen og medlemsstaternes myndigheder i forbindelse med deres finansielle forvaltning af EU‑budgettet bør

gøre mere for at sikre, at EU’s midler bruges til at opnå resultater, der ikke kan opnås lige så produktivt og effektivt

ved hjælp af andre midler. Vores revisionsresultater viser imidlertid også, at der kan og bør gøres mere for at sikre, at

EU’s midler bliver brugt i overensstemmelse med de regler, der gælder for dem.

Revisionsretten ser frem til at hjælpe det nye Europa‑Parlament og den nye Kommission med at behandle disse og

andre spørgsmål vedrørende økonomisk forvaltning og ansvarlighed, som EU står over for. Til dette formål har vi på

grundlag af vores revisionserfaring også udarbejdet to horisontale analyser, der fremhæver EU’s vigtigste udfordrin‑

ger med hensyn til ansvarlighed, revision og økonomisk forvaltning.

Vítor Manuel da SILVA CALDEIRA

Formand for Den Europæiske Revisionsret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdsfortegnelse

Side

Samlede resultater

Nøglebudskaber

Anvendelse af EU‑midlerne i overensstemmelse med reglerne

Opnåelse af resultater med EU‑midlerne

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Indtægter

Landbrug: markedsstøtte og direkte støtte

Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed

Regionalpolitik, energi og transport

Beskæftigelse og sociale anliggender

Eksterne forbindelser, bistand og udvidelse

Forskning og andre interne politikker

Administrationsudgifter og dertil knyttede udgifter

De europæiske udviklingsfonde (EUF)

Baggrundsoplysninger

Revisionsmetoden i ét blik

Den Europæiske Revisionsret og dens arbejde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlede resultater

Nøglebudskaber

Sammendrag af revisionserklæringen for 2013

Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten) afgiver en

blank erklæring

om rigtigheden af Den Europæiske

Unions

regnskab

for 2013.

Indtægterne

i 2013 er samlet set

lovlige og formelt rigtige.

Forpligtelserne

vedrørende 2013 er samlet set

lovlige og formelt rigtige.

Betalingerne

i 2013 er væsentlig fejlbehæftede. Revisionsretten afgiver derfor en

afkræftende erklæring

deres lovlighed og formelle rigtighed.

Revisionserklæringen findes i kapitel 1 i årsberetningen for 2013.

For betalingernes vedkommende ligger den anslåede fejlforekomst, som angiver

uregelmæssighedernes

omfang,

på 4,7 %, næsten det samme som i 2012 (4,8 %), og er stadig over væsentlighedstærsklen på 2 %.

Samlet set var de undersøgte

kontrolsystemer

delvis effektive med hensyn til at sikre betalingernes formelle

rigtighed, men der var væsentlige variationer fra medlemsstat til medlemsstat.

De to udgiftsområder, hvor der var flest fejl, var

Regionalpolitik, energi og transport

med 6,9 % og

Udvikling

af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed

med 6,7 %. For områderne med

delt forvaltning

som helhed, dvs.

inklusive

Landbrug: markedsstøtte og direkte støtte

Beskæftigelse og sociale anliggender,

var den anslåede

fejlforekomst 5,2 %.

Korrektioner og inddrivelser

foretaget af medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen havde en po‑

sitiv indvirkning på den anslåede fejlforekomst. Uden disse foranstaltninger ville den samlede fejlforekomst

have været 6,3 %.

Ligesom i 2012 gælder det for en stor del af de fejlbehæftede transaktioner på områderne med delt forvalt‑

ning, at

myndighederne i medlemsstaterne havde tilstrækkelig mange oplysninger

til, at de kunne have

opdaget og korrigeret fejlene, før de anmodede om godtgørelse fra Kommissionen

Trods en betydelig forhøjelse af betalingsbudgettet for 2013 har der været en

fortsat stigning i de beløb,

der skal finansieres over de fremtidige budgetter.

Det er derfor afgørende, at Kommissionen planlægger sit

betalingsbehov på mellemlang og lang sigt

I programmeringsperioden 2007‑2013 var der i forbindelse med anvendelsen af EU‑midler mere fokus på ab‑

sorption (»use it or lose it«) og regeloverholdelse end på god performance. Det

manglende fokus på perfor-

mance

er en grundlæggende svaghed i udformningen af en stor del af EU‑budgettet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlede resultater

Anvendelse af EU‑midlerne i overensstemmelse med reglerne

EU‑midlerne 2013

Hvert år reviderer Revisionsretten EU‑budgettets indtægter og udgifter og afgiver erklæring om, i hvilken ud‑

strækning årsregnskabet er rigtigt, og indtægts‑ og udgiftstransaktionerne overholder de gældende regler og

forordninger.

I 2013 beløb EU’s budgetudgifter sig til i alt

148,5 milliarder euro,

ca. 290 euro pr. borger. Dette udgiftsbeløb svarer

til ca. én procent af EU’s bruttonationalindkomst og udgør ca. to procent af EU‑medlemsstaternes samlede offent‑

lige udgifter.

Europa‑Parlamentet og Rådet vedtager budgettet for ét år ad gangen inden for den syvårige finansielle ramme. Det er

primært Kommissionen, der er ansvarlig for at sikre, at midlerne anvendes korrekt. Med hensyn til ca. 80 % af udgif‑

terne — primært til landbrug og samhørighed — deles ansvaret for budgetgennemførelsen med EU’s medlemsstater.

Hvor kommer pengene fra?

Pengene til EU‑budgettet kommer fra forskellige kilder. Hovedparten indbetales af medlemsstaterne på grundlag af

deres bruttonationalindkomst (110,0 milliarder euro). Blandt de øvrige kilder kan nævnes betalinger fra medlemssta‑

terne baseret på den moms, de opkræver (14,5 milliarder euro), samt told og landbrugsafgifter (15,4 milliarder euro).

Hvad bruges pengene til?

Det årlige EU‑budget bruges på en bred vifte af politikker (jf. diagram

1).

Der foretages betalinger for at støtte så

forskellige aktiviteter som forskningsprojekter, kurser for arbejdsløse og landbrugsproduktion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlede resultater

Diagram 1

EU‑budgettet 2013

6,9 %

8,9 %

9,4 %

Administrationsudgifter og dertil

knyttede udgifter

Forskning og andre

interne politikker

Beskæftigelse og sociale

anliggender

Eksterne forbindelser, bistand og udvidelse

4,2 %

Udgifter i alt i 2013:

148,5 milliarder euro

Regionalpolitik, energi og transport

30,4 %

9,9 %

Udvikling af landdistrikter, miljø,

skeri og sundhed

Landbrug: markedsstøtte og direkte støtte

30,3 %

Revisionsresultater for 2013

Et centralt element i Revisionsrettens arbejde består i at teste stikprøver af transaktioner fra hele EU‑budgettet for

at nå frem til statistisk baserede skøn over, i hvilken udstrækning indtægterne og de forskellige udgiftsområder er

behæftet med fejl.

Diagram 2

er en oversigt over resultaterne for 2013. Der gives flere oplysninger om Revisionsret‑

tens revisionsmetode og beregningen af den mest sandsynlige fejlforekomst på side 35.

Diagram 2

Test af transaktioner — resultaterne for EU’s 2013‑budget som helhed

Det reviderede beløb og den mest sandsynlige fejlforekomst

Revisionskonklusion

Uden væsentlig

0,0 %

fejlforekomst

Væsentlig

fejlbehæftede

Indtægter

Udgifter

4,7 %

30 mia. €

60 mia. €

90 mia. €

120 mia. €

150 mia. €

Den mest sandsynlige fejlforekomst

(Revisionsrettens skøn vedrørende fejlforekomsten baseret

på de kvanti cerbare fejl i den statistiske stikprøve af transaktioner)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlede resultater

Revisionsretten konkluderer, at indtægterne i 2013 var uden væsentlig fejlforekomst. For udgiftsbudgettet som hel‑

hed betyder den anslåede fejlforekomst på 4,7 %, at der afgives en afkræftende erklæring om udgifternes formelle

rigtighed (begrebet »formel rigtighed« forklares på side 36).

Testen af transaktioner giver også resultater for de enkelte udgiftsområder som vist i diagram

Der gives flere oplysninger om de enkelte udgiftsområder på side 18‑34 og i de relevante kapitler i årsberetningen

for 2013.

Diagram 3

Test af transaktioner — resultaterne for EU’s udgiftsområder i 2013

Udgiftsområde

Regionalpolitik,

energi og transport

Landbrug: markedsstøtte

og direkte støtte

Beskæftigelse og sociale

anliggender

Udvikling af landdistrikter,

miljø, skeri og sundhed

Forskning og andre interne

politikker

Eksterne forbindelser,

bistand og udvidelse

Administrationsudgifter

og dertil knyttede udgifter

Det reviderede beløb og den mest

sandsynlige fejlforekomst

6,9 %

Revisions-

konklusion

3,6 %

3,1 %

Væsentlig

fejlbehæftede

6,7 %

4,6 %

2,6 %

1,0 %

Uden

væsentlig

fejlforekomst

10 mia. € 20 mia. € 30 mia. € 40 mia. € 50 mia. €

Den mest sandsynlige fejlforekomst

(Revisionsrettens skøn vedrørende fejlforekomsten baseret

på de kvanti cerbare fejl i den statistiske stikprøve af transaktioner)

Bemærk: Revisionsretten anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlforekomsten

(jf. bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlede resultater

Analyse af revisionsresultaterne

For betalingernes vedkommende ligger den anslåede fejlforekomst, som angiver uregelmæssighedernes omfang,

på 4,7 %, næsten det samme som i 2012 (4,8 %), og er stadig over væsentlighedstærsklen på 2 % (jf. diagram

4).

Diagram 4

Anslået fejlforekomst for EU‑budgettet som helhed: 2007 til 2013

EU’s udgifter

10 %

6,9 %

5,2 %

4,8 %

3,3 %

3,7 %

3,9 %

4,7 %

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Øvre fejlgrænse

Anslået fejlforekomst

Nedre fejlgrænse

Bemærk: Revisionsretten anvender statistiske standardteknikker til at anslå den mest sandsynlige fejlforekomst. Retten har

95 % sikkerhed for, at fejlforekomsten i populationen ligger mellem den nedre fejlgrænse og den øvre fejlgrænse. Flere oplysninger kan

ndes i bilag 1.1 til kapitel 1 og gur 1.3 i årsberetningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlede resultater

Fejl, spild og svig

Revisionsrettens skøn over fejlforekomsten er ikke en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Den er et skøn

over, hvor mange af midlerne der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmel‑

se med den gældende lovgivning. Typiske fejl er betalinger vedrørende udgifter, der ikke er støtteberettigede,

eller indkøb, der ikke er foretaget i overensstemmelse med reglerne for offentlige indkøb.

Svig er forsætlig vildledning for vindings skyld. Når Revisionsretten under sit revisionsarbejde støder på tilfælde

af formodet svig, indberetter den disse sager til OLAF, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, som i for‑

nødent omfang efterforsker og følger op på sagerne i samarbejde med myndighederne i medlemsstaterne.

En sammenligning af de anslåede fejlforekomster for de forskellige udgiftsområder vises i diagram

Stigninger på

områderne

Forskning og interne politikker

samt

Administrationsudgifter og dertil knyttede udgifter

blev opvejet af fald

på områderne

Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed

samt

Eksterne forbindelser, bistand og udvidelse.

Ligesom i 2012 var de to udgiftsområder, hvor der var flest fejl,

Regionalpolitik, energi og transport

samt

Udvikling af

landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed.

Disse to områder har, sammen med de to andre

områder med delt forvalt-

ning

(Landbrug:

markedsstøtte og direkte støtte

samt

Beskæftigelse og sociale anliggender),

en anslået fejlforekomst

på 5,2 %. For alle de andre områder med aktionsudgifter (der hovedsagelig forvaltes af Kommissionen) er den

samlede anslåede fejlforekomst 3,7 %. Revisionsretten nåede endvidere frem til en anslået fejlforekomst på 1,0 %

i administrationsudgifterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlede resultater

Diagram 5

Sammenligning af de anslåede fejlforekomster på EU’s udgiftsområder i 2012 og 2013

7,9 %

6,8 %

6,9 %

6,7 %

2012

2013

4,6 %

3,9 %

3,2 %

3,1 %

2,6 %

1,0 %

3,8 %

3,6 %

3,3 %

Regionalpolitik, Landbrug:

energi

markeds-

og transport

støtte

og direkte

støtte

Beskæftigelse Udvikling af

og sociale landdistrikter,

anliggender

miljø,

skeri

og sundhed

Forskning

og andre

interne

politikker

Eksterne

Administra-

forbindelser, tionsudgifter

bistand

og dertil

og udvidelse

knyttede

udgifter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlede resultater

Diagram 6

Fordelingen af den samlede anslåede fejlforekomst på udgiftsområder og fejltyper

Regionalpolitik,

energi og

2,1 %

transport

Landbrug:

markedsstøtte

og direkte støtte

Udvikling af

landdistrikter, miljø,

skeri og sundhed

Beskæftigelse og

sociale anliggender

Forskning og andre

interne politikker

Eksterne forbindelser,

bistand og udvidelse

Administrationsudgifter

og dertil knyttede udgifter

Samlet fejlforekomst

1,1 %

Udgiftsområdernes bidrag til den samlede fejlforekomst

0,7 %

0,3 %

0,1 %

4,7 %

Andre fejltyper

Fejltypernes bidrag til den samlede

fejlforekomst

Ukorrekte angivelser

af landbrugsarealer

Alvorlige fejl med hensyn

til o entlige indkøb

Ikkestøtteberettigede projekter,

aktiviteter eller støttemodtagere

Ikkestøtteberettigede

omkostninger i omkost-

1,8 %

ningsanmeldelser

Samlet anslået fejlforekomst for EU-budgettet som helhed

Andel af den samlede fejlforekomst angivet i procentpoint

0,2 %

0,6 %

1,0 %

1,1 %

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlede resultater

Revisionsretten undersøger, hvor meget de forskellige fejltyper og udgiftsområder bidrager til den samlede anslå‑

ede fejlforekomst (jf. diagram

6).

Det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst kom fra udgifter, der ikke opfyldte de nødvendige be‑

tingelser for at blive godkendt under EU‑finansierede projekter (ikkestøtteberettigede

omkostninger i omkostnings‑

anmeldelser:

39 % eller 1,8 procentpoint af den samlede anslåede fejlforekomst). Derefter fulgte projekter, hvor

enten den finansierede genstand/aktivitet eller støttemodtageren ikke kunne godkendes efter de gældende regler

(ikke‑støtteberettigede

projekter/aktiviteter eller støttemodtagere:

22 % eller 1,1 procentpoint af den samlede anslåede

fejlforekomst).

Regionalpolitik, energi og transport

er det største udgiftsområde og har den højeste anslåede fejlforekomst. Denne

kombination betyder, at dette udgiftsområde leverer langt det største bidrag til den samlede anslåede fejlfore‑

komst (44 % eller 2,1 procentpoint af den samlede anslåede fejlforekomst). Med et tilsvarende udgiftsvolumen

bidrager

Landbrug: markedsstøtte og direkte støtte

med ca. halvt så meget til den samlede anslåede fejlforekomst.

Korrigerende foranstaltninger har en positiv indvirkning på fejlforekomsten

Medlemsstaterne og Kommissionen bruger korrigerende foranstaltninger til at beskytte EU‑budgettet i tilfælde af

ineffektive kontrolsystemer og regelstridige udgifter. Hvis der ikke var blevet anvendt korrigerende foranstaltninger

på de 2013‑betalinger, som Revisionsretten reviderede, ville den samlede anslåede fejlforekomst have været 6,3 %

i stedet for 4,7 %.

Der er dog stadig betydelige muligheder for at reducere den anslåede fejlforekomst ved at forbedre anvendelsen

af de eksisterende kontrolsystemer og ved hjælp af korrigerende foranstaltninger. Med hensyn til en stor del af de

fejlbehæftede transaktioner på områderne med delt forvaltning konstaterede Revisionsretten, at myndighederne

i medlemsstaterne havde tilstrækkelig mange oplysninger til, at de kunne have opdaget og korrigeret fejlene, før de

anmodede om godtgørelse fra Kommissionen. Dette ville f.eks. have reduceret den anslåede fejlforekomst for

Regio‑

nalpolitik, energi og transport

fra 6,9 til 3,9 %, for

Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed

fra 6,7 til 2,0 % og

for

Beskæftigelse og sociale anliggender

fra 3,1 til 1,9 %.

Nye udfordringer med hensyn til at fremlægge pålidelige finansielle oplysninger

Når der rapporteres om de førnævnte korrektioner, skelnes der ikke klart mellem de væsentligste korrektionstyper,

og oplysningerne gives hovedsagelig uden for regnskabssystemet. Dette vanskeliggør en nærmere analyse og gør

de tal, der er anført i regnskaberne og i den relaterede finansielle rapportering, mindre nøjagtige.

En anden udvikling er den stigende anvendelse af finansielle instrumenter. De yder investeringsstøtte til potentielt

økonomisk bæredygtige projekter ved hjælp af lån, garantier, egenkapital og andre risikobærende mekanismer.

På grund af de finansielle instrumenters komplekse struktur kræver det særlig opmærksomhed at måle og registrere

dem i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlede resultater

Stadig større beløb vil skulle finansieres over de fremtidige budgetter

Blandt de centrale aspekter ved EU’s budgetmæssige og finansielle forvaltning i 2013 kan nævnes:

at omfanget af de betalinger, som Kommissionen kunne afholde, steg kraftigt som følge af ændringsbudget‑

ter: 9,6 % af det oprindelige budget

at omfanget af de forpligtelser, der skal betales i fremtiden, steg med 2,6 % trods det høje betalingsniveau

at der stadig går lang tid (over 2 år i gennemsnit) fra den første forpligtelse er indgået, til udgiftsanmeldel‑

serne godkendes af Kommissionen

at kun 37 % af de midler, der var betalt til finansieringstekniske instrumenter, var blevet udbetalt til de ende‑

lige støttemodtagere ved udgangen af 2012, og

at et beløb på 259 millioner euro i afdrag, renter og udbytte, der var akkumuleret siden 2008, ikke var blevet

registreret som indtægter.

Hvad er forpligtelser og betalinger?

EU‑budgettet har to komponenter: forpligtelser (beløb, der skal betales i det pågældende år eller senere år) og

betalinger (som dækker udbetaling af midler i det pågældende år). Der kan kun afholdes en betaling, hvis der

foreligger en gyldig forpligtelse. De årlige lofter for forpligtelser og betalinger fastsættes i den flerårige finan‑

sielle ramme, der vedtages af Parlamentet og Rådet.

Karakteren af EU’s udgiftsprogrammer — især det forhold, at der går lang tid mellem forpligtelserne og betalinger‑

ne — lægger et stigende pres på de fremtidige betalingsbudgetter. Dette kan ses af den store stigning i betalings‑

budgettet for 2013, og de kommende betalingsbudgetter må forventes at blive påvirket på samme måde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlede resultater

Hvordan kan den budgetmæssige og økonomiske forvaltning forbedres?

Revisionsretten mener, at Kommissionen:

bør offentliggøre mere meningsfulde oplysninger om korrektionsmekanismernes anvendelse (timing, grund‑

lag og art) og øge sikkerheden for, at dens tal er nøjagtige, ved at registrere oplysningerne i konventionelle

regnskabssystemer

bør registrere og måle alle finansielle instrumenter og finansieringstekniske instrumenter i overensstemmelse

med de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor, navnlig ved hjælp af pålidelige proce‑

durer for konstatering og registrering af aktivers værdiforringelse

bør give oplysninger om indeståender, der endnu ikke er udbetalt til de endelige støttemodtagere, og

bør udarbejde og offentliggøre et langsigtet likviditetsoverslag, der skal ajourføres hvert år. Det vil gøre det

lettere for interessenterne at vurdere deres fremtidige betalingsbehov og budgetprioriteringer.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater fås i kapitel 1, »Revisionserklæring med under‑

byggende oplysninger« i 2013‑årsberetningen om EU’s budget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlede resultater

Opnåelse af resultater med EU‑midlerne

EU‑midler bør anvendes i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning: sparsomme‑

lighed, produktivitet og effektivitet. At opnå god performance omfatter input (de finansielle, menneskelige, ma‑

terielle og organisatoriske ressourcer og reguleringstiltag, som kræves til gennemførelsen af programmet), output

(programmets leverancer), resultater (programmets umiddelbare indvirkning på de direkte adressater eller modta‑

gere) og effekt (de langsigtede ændringer i samfundet, som i det mindste delvis kan tilskrives EU‑foranstaltningen).

Revisionsretten vurderer disse aspekter i sine forvaltningsrevisioner.

Utilstrækkeligt fokus på performance

I programmeringsperioden 2007‑2013 var der i forbindelse med anvendelsen af EU‑midler mere fokus på absorption

(»use it or lose it«) og regeloverholdelse end på god performance. Ved udvælgelsen af projekter til EU‑finansiering

var der f.eks. først fokus på at anvende de disponible EU‑midler, dernæst på at overholde reglerne og først deref‑

ter — og i begrænset omfang — på projekternes resultater og effekt. Det manglende fokus på performance er en

grundlæggende svaghed i udformningen af en stor del af EU‑budgettet.

Ifølge Kommissionen vil der i programmeringsperioden 2014‑2020 være stærkere fokus på performance med resul‑

tatreserver som det væsentligste incitament. Ved hjælp af disse reserver vil Kommissionen tilbageholde 6 % af de

midler, der er øremærket til de enkelte medlemsstater, indtil deres resultater anses for tilfredsstillende. I praksis vil

afgørelsen om frigivelse af midlerne dog stadig hovedsagelig være baseret på input‑ og outputindikatorer. Kommis‑

sionen vil kun anvende resultatindikatorer på nogle områder.

Om resultatreserven kan komme til at fungere mere effektivt, afhænger af, i hvor høj grad det lykkes for Kommis‑

sionen at forhandle hensigtsmæssige mål og delmål på plads ved programmeringsperiodens start og indhente

nøjagtige, pålidelige og rettidige data fra medlemsstaterne, så den kan vurdere, om målene er nået.

Rapporteringen passer ikke til ønsket om en performancekultur

Rapporteringen om performance i forbindelse med budgettet som helhed er fragmenteret og skal findes i flere

overordnede dokumenter. Disse dokumenter dækker ikke fremskridtene hen imod Europa 2020‑strategiens mål og

giver heller ikke et samlet overblik over resultaterne med hensyn til EU‑merværdi. Det er dog et skridt i den rigtige

retning, at der i den fjerde evalueringsrapport gøres et forsøg på at beskrive forbindelsen mellem de vigtigste

finansielle programmer og de tilgængelige resultatoplysninger med relevans for Europa 2020‑strategien.

De forskellige generaldirektorater i Kommissionen opstiller resultatmål for deres politiske ansvarsområder i deres

forvaltningsplaner og redegør for de opnåede resultater i deres årlige aktivitetsrapporter. Revisionsrettens gen‑

nemgang af generaldirektoraternes forvaltningsplaner og årlige aktivitetsrapporter viste, at deres erklæringer kun

gælder forhold vedrørende formel rigtighed og intern kontrol, og at de ikke omhandler performancespørgsmål.

Endvidere var målsætningerne formuleret på et så højt niveau, at de ikke kunne bruges til forvaltningsformål, og de

valgte indikatorer er ikke altid egnede til måling af performance.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlede resultater

Der er ikke altid dokumentation for, at EU‑udgifterne tilfører merværdi

I 2013 vedtog Revisionsretten 19 særberetninger om en bred vifte af emner inden for forvaltningsrevision. I beret‑

ningerne undersøges det, om EU’s intervention blev forvaltet i overensstemmelse med principperne for forsvarlig

økonomisk forvaltning (sparsommelighed, produktivitet og effektivitet).

Revisionsretten undersøgte, hvilken lære der kan uddrages af dens særberetninger fra 2013 med hensyn til udarbej‑

delse af nye programmer og projekter til programmeringsperioden 2014‑2020, og konstaterede følgende:

Der var ikke altid sikret EU‑merværdi

Eksempel: Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen godtgør udgifter til arbejdstagere, der er ramt af

masseafskedigelser. Revisionsretten konstaterede, at en tredjedel af midlerne under alle omstændigheder

ville være blevet betalt af medlemsstaterne. (Særberetning nr. 7/2013, »Har Den Europæiske Fond for Tilpas‑

ning til Globaliseringen tilført EU‑merværdi med hensyn til reintegration af afskedigede arbejdstagere?«).

I flere tilfælde var der potentiel dødvægt, hvor støttemodtagere ville have udført deres aktivitet

også uden EU‑finansiering

Eksempel: risikodelingsfaciliteten

Kommissionen havde ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret, at EU‑støtten fra risikodelingsfaciliteten (et

finansielt instrument, der har til formål at forbedre adgangen til lånefinansiering i forbindelse med forsk‑

ning) fører til investeringer ud over dem, som modtagerne ville have foretaget uden støtte. (Særberetning

nr. 2/2013, »Har Kommissionen sørget for, at syvende rammeprogram for forskning gennemføres effektivt?«).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlede resultater

De fleste af Revisionsrettens anbefalinger er blevet fulgt

Revisionsrettens opfølgning af anbefalingerne i sine forvaltningsrevisioner er et centralt element i forbindelse med

ansvarlighed og bidrager til at sikre, at Kommissionen implementerer anbefalingerne i beretningerne effektivt.

Revisionsretten gennemgik Kommissionens opfølgning af anbefalingerne i otte særberetninger vedtaget i perioden

2007‑2010 og konstaterede, at 79 % af anbefalingerne var blevet implementeret fuldt ud eller i de fleste henseender.

Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen:

i forbindelse med den næste revision af finansforordningen rationaliserer rammen for rapportering om

performance

sikrer, at evalueringsrapporten indeholder en redegørelse, der samler alle de tilgængelige oplysninger om

fremskridtene hen imod Europa 2020‑målene, og

videreudvikler sit system for resultatstyring og ‑rapportering, så det giver den mulighed for at påtage sig

ansvaret for den økonomiske forvaltnings forsvarlighed såvel som for EU‑budgettets bidrag til opfyldelsen af

politikmålene.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om Revisionsrettens vurdering af performance fås i kapitel 10, »Opnåelse af resultater

ved hjælp af EU‑budgettet« i 2013‑årsberetningen om EU’s budget. Samtlige særberetninger kan findes på Revisionsrettens

websted: http://www.eca.europa.eu/en/Pages/AuditReportsOpinions.aspx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærmere oplysninger om

indtægterne og udgiftsområderne

Indtægter

149,5 milliarder euro

Vores revision

Revisionen dækkede de indtægter, som EU finansierer sit budget med. Bidrag beregnet på grundlag af medlemssta‑

ternes BNI og moms opkrævet af medlemsstaterne udgjorde henholdsvis 74 % og 10 % af EU’s indtægter i 2013. Told

på importerede varer og produktionsafgift for sukker, som medlemsstaternes nationale myndigheder opkræver på

vegne af EU, tegnede sig for 10 % af indtægterne, og andre indtægter udgjorde 6 %.

Revisionen af EU’s indtægter

EU’s BNI‑ og momsindtægter beregnes på grundlag af makroøkonomiske statistikker og overslag fra medlems‑

staterne. Revisionsrettens revision med hensyn til transaktionernes formelle rigtighed dækker Kommissionens

behandling af disse data, men ikke myndighedernes frembringelse af dem i medlemsstaterne. Derfor vedrører

Revisionsrettens revisionskonklusion den effekt, som eventuelle fejl begået af Kommissionen har på det sam‑

lede indtægtsbeløb.

Med hensyn til told undersøgte Revisionsretten Kommissionens behandling af toldopgørelserne fra medlems‑

staterne og kontrollen i udvalgte medlemsstater.

Vores konstateringer

Var området væsentlig

fejlbehæftet?

Anslået fejlforekomst:

De undersøgte

kontrolsystemer:

Nej

0,0 %

(2012: 0,0 %)

Effektive

Revisionsretten henleder opmærksomheden på spørgsmålet vedrørende

dataene om den ikkeobserverede øko-

nomi,

der er medtaget i medlemsstaternes beregning af det BNI‑baserede bidrag. Disse data er ikke i tilstrækkelig

grad harmoniseret medlemsstaterne imellem.

Et forbehold er et middel, som bruges til at holde problematiske elementer i BNI‑dataene fra en medlemsstat åbne

for korrektion. Der er taget et

generelt forbehold med hensyn til de græske BNI-data

for 2008 og 2009, fordi de

stadig bygger på foreløbige overslag. Det hænger sammen med et problem i Grækenlands nationalregnskaber.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Medlemsstaternes toldmyndigheder udfører kontroller for at undersøge, om importørerne overholder tarif‑ og

importbestemmelserne. Revisionsretten konstaterede, at kvaliteten af disse kontroller varierede væsentligt i de be‑

søgte medlemsstater. Det kan føre til, at nogle importører vælger at angive varer i en anden medlemsstat end den,

hvor de har deres forretningssted, for at nedsætte sandsynligheden for at blive kontrolleret og for at gøre det van‑

skeligere at opkræve skyldige afgifter. Et eksempel, hvor dette synes at være tilfældet, var en importør, der lossede

kinesiske tekstilvarer i Hamburg (Tyskland), transporterede dem til Rotterdam (Nederlandene) og lod dem overgå til

fri omsætning, hvorefter de blev kørt til Polen for at til slut at blive solgt der.

Vores anbefalinger

Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen:

fremmer medlemsstaternes harmonisering af de metoder, de bruger til kompilering af dataene om den ikke‑

observerede økonomi

iværksætter og nøje overvåger en detaljeret handlingsplan med klare milepæle for at tackle problemerne

i forbindelse med udarbejdelsen af Grækenlands nationalregnskaber, og

opstiller minimumsstandarder for toldmyndighedernes kontrol for at sikre bedre målretning mod risikable

importører.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af EU’s indtægter fås i kapitel 2 i 2013‑årsberetningen om

EU’s budget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Landbrug: markedsstøtte og direkte støtte

45,0 milliarder euro

Vores revision

Dette udgiftsområde dækker Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), som er det ene af de to vigtigste

instrumenter under EU’s fælles landbrugspolitik. Politikken har til formål at øge landbrugets produktivitet, sikre

landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, stabilisere markederne og sikre forsyningerne af levnedsmidler til

rimelige priser. Forvaltningen af udgifterne deles med medlemsstaterne.

Vores konstateringer

Var området væsentlig

fejlbehæftet?

Anslået fejlforekomst:

De undersøgte

kontrolsystemer:

3,6 %

(2012: 3,8 %)

Delvis

effektive

Hovedparten af udgifterne på dette område beregnes på grundlag af landbrugsarealet. Mange kvantificerbare fejl

skyldes, at modtagerne indgiver unøjagtige anmeldelser, og den hyppigst forekommende fejl er

anmeldelse af et

for stort areal

(jf. eksemplet).

Eksempel: Overanmeldelser — anmodning om udbetaling af støtte for ikkestøtteberettigede arealer

I Tyskland, Irland, Grækenland, Frankrig, Polen og Rumænien* blev der ydet støtte til arealer, som var

anmeldt som

permanente græsarealer,

men som i virkeligheden var helt eller delvist dækket af ikkestøt‑

teberettiget vegetation (tæt skov eller buske). Disse ikkestøtteberettigede arealer burde have været udeluk‑

ket fra EU‑støtte. I Grækenland opstod fejlen, fordi sådanne arealer var klassificeret som støtteberettigede

græsarealer og registreret som sådan i markidentifikationssystemet.

NB: Angivelse af navnene på medlemsstater i eksempler: Revisionsretten anvender en stikprøvemetode og reviderer ikke transaktioner

i alle medlemsstater, modtagerstater og/eller regioner hvert år. Eksemplerne på fejl gives for at vise de hyppigst forekommende fejltyper.

De danner ikke grundlag for, at der kan drages konklusioner om de berørte medlemsstater, modtagerstater og/eller regioner.

I forbindelse med alle direkte støtteordninger under EGFL er modtagerne af EU‑støtte retligt forpligtede til at opfyl‑

de en række

krav om krydsoverensstemmelse.

Disse krav har relation til miljøbeskyttelse, folkesundhed, dyre‑ og

plantesundhed samt dyrevelfærd og til bevarelse af landbrugsjorden i god landbrugs‑ og miljømæssig stand. Hvis

landbrugerne ikke overholder disse betingelser, nedsættes deres støtte. Under sin revision konstaterede Revisions‑

retten overtrædelser i 25 % af de transaktioner, som var underlagt bestemmelserne om krydsoverensstemmelse.

For en stor del af de fejlbehæftede transaktioners vedkommende

havde myndighederne i medlemsstaterne

tilstrækkelig mange oplysninger

til, at de kunne have opdaget og korrigeret fejlene, før de anmodede om godt‑

gørelse fra Kommissionen. Hvis disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, inden udgifterne var blevet

anmeldt til Kommissionen, ville den anslåede fejlforekomst på dette område have været 2,5 %.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Revisionsrettens undersøgelse af

det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS)

i fire medlemsstater (Tysk‑

land, Irland, Frankrig og Italien) viste:

at der var svagheder i de administrative kontrolprocedurer og databasernes kvalitet i tre medlemsstater

(Irland, Frankrig og Italien)

at der var mangler i kvaliteten af kontrollen på stedet i to medlemsstater (Tyskland og Italien), og

at der var svagheder i procedurerne for inddrivelse af uretmæssige betalinger i to medlemsstater (Irland og

Italien).

Trods de svagheder, som blev konstateret under revisionen, bidrager IFKS samlet set væsentligt til at reducere fejl‑

forekomsten i de udgifter, som systemet dækker.

I de medlemsstater, som tiltrådte Unionen i 2004 eller senere, kan der ydes EU‑støtte til

sammenslutninger af frugt-

og grøntsagsproducenter.

For at opnå anerkendelse skal producentsammenslutningen opfylde en række betingel‑

ser med hensyn til antallet af tilsluttede medlemmer og deres relative størrelse. Revisionsretten konstaterede, at ni

af de 40 undersøgte producentsammenslutninger i Polen ikke opfyldte betingelserne. I sin årlige aktivitetsrapport

for 2013 anførte Kommissionen, at den havde fremsat et forbehold vedrørende 25 % af de samlede udgifter under

foranstaltningen i Polen, fordi den vurderede, at beløbene var risikobehæftede.

Vores anbefalinger

Revisionsretten anbefaler, at:

Kommissionen og medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at potentialet i IFKS

udnyttes fuldt ud, blandt andet ved at sikre, at landbrugsparcellernes støtteberettigelse og størrelse vurderes

og registreres korrekt

Kommissionen overvåger, at der iværksættes foranstaltninger med henblik på at afhjælpe svaghederne

i EU‑støtten til producentsammenslutninger i Polen.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af EU‑udgifterne til markedsstøtte og direkte støtte på land‑

brugsområdet fås i kapitel 3 i 2013‑årsberetningen om EU’s budget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed

15,6 milliarder euro

Vores revision

Dette udgiftsområde omfatter udvikling af landdistrikter, miljø og klimaindsats, maritime anliggender og fiskeri

samt sundhed og forbrugerbeskyttelse.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) tegner sig for 88 % af betalingerne på

dette område. Udgifterne forvaltes ved delt forvaltning med medlemsstaterne. ELFUL medfinansierer udgifter til

udvikling af landdistrikterne gennem medlemsstaternes landdistriktsprogrammer. Udgifterne dækker arealrelatere‑

de foranstaltninger (som for eksempel betalinger for miljøvenligt landbrug og godtgørelser til landbrugere i områ‑

der med naturbetingede ulemper) og foranstaltninger, som ikke er arealrelaterede (for eksempel modernisering af

landbrugsbedrifter og oprettelse af basale tjenester for erhvervslivet og befolkningen i landdistrikterne).

Vores konstateringer

Var området væsentlig

fejlbehæftet?

Anslået fejlforekomst:

De undersøgte

kontrolsystemer:

6,7 %

(2012: 7,9 %)

Delvis

effektive

De fleste fejl skyldtes, at

støtteberettigelseskravene,

især dem, som vedrører forpligtelserne til at drive miljøvenligt

landbrug (jf. eksemplet), de særlige krav til investeringsprojekter og reglerne for offentlige indkøb,

ikke var overholdt.

Eksempel: manglende overholdelse af forpligtelserne til at drive miljøvenligt landbrug

En landbruger på Sardinien (Italien) fik udbetalt godtgørelse for ikke at anvende

miljøskadelige plantebe-

skyttelsesmidler på artiskokker.

Under sit besøg på stedet konstaterede Revisionsretten, at modtageren

havde anvendt sådanne midler 12 gange i den periode, revisionen vedrørte. Dermed var denne betaling

ikke berettiget.

Der blev også konstateret lignende tilfælde af manglende overholdelse af forpligtelserne til at drive miljø‑

venligt landbrug i Piemonte (Italien), Ungarn, Nederlandene, Polen og Rumænien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

For en stor del af de fejlbehæftede transaktioners vedkommende

havde myndighederne i medlemsstaterne til-

strækkelig mange oplysninger

til, at de kunne have opdaget og korrigeret fejlene, før de anmodede om godt‑

gørelse fra Kommissionen. Hvis disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejlene, før udgifterne blev an‑

meldt til Kommissionen, ville den anslåede mest sandsynlige fejlforekomst på dette område have været 2,0 %.

Revisionsrettens undersøgelse af

kontrolsystemerne

vedrørende udvikling af landdistrikter viste:

at der var svagheder i kontrollen

vedrørende støtteberettigelsesbetingelser,

som f.eks. manglende opda‑

gelse af ikkestøtteberettiget moms eller risiko for dobbeltfinansiering (i syv af de otte undersøgte medlems‑

stater med Polen som en undtagelse — Tyskland, Spanien, Italien, Letland, Malta, Rumænien og Slovenien)

at evalueringen af

omkostningernes rimelighed

var utilstrækkelig

alle de fire medlemsstater, som indgik

i undersøgelsen — Italien, Letland, Polen og Rumænien)

krydsoverensstemmelseskontrollen

var mangelfuldt udformet og implementeringen utilstrækkelig (i alle

de fire medlemsstater, som indgik i undersøgelsen — Den Tjekkiske Republik, Spanien, Italien og Malta). Un‑

der krydsoverensstemmelsesordningen skal modtagerne opfylde særlige betingelser for at kunne modtage

støtte, som for eksempel miljømæssige og sociale normer

svagheder i kontrollen

vedrørende reglerne for offentlige indkøb

(i alle de tre medlemsstater, som indgik

i undersøgelsen — Italien, Letland og Polen, jf. eksemplet).

Eksempel: Medlemsstaternes kontrol vedrørende reglerne for offentlige indkøb var utilstrækkelig

I Letland havde betalingsorganet modtaget 2 millioner euro i ELFUL‑støtte til finansiering at sit

udliciterede

IT-system.

Udliciteringskontrakten var omfattet af reglerne om offentlige indkøb. Revisionsretten konsta‑

terede, at tildelingen af kontrakten om IT‑systemet og den senere vedligeholdelse af det var behæftet med

flere alvorlige fejl. Betalingsorganet havde for eksempel anvendt en procedure med forhandling og ikke,

som krævet i lovgivningen, et offentligt eller begrænset udbud. Når de nødvendige procedurer ikke er fulgt,

er udgifterne ikke berettigede til EU‑finansiering.

Vores anbefalinger

På området udvikling af landdistrikter anbefaler Revisionsretten, at:

Medlemsstaterne udfører deres administrative kontrol bedre og udnytter alle de relevante oplysninger, beta‑

lingsorganerne har adgang til. Det vil dermed blive muligt at opdage og korrigere de fleste af fejlene.

Medlemsstaterne sørger for, at de handlingsplaner, som skal rette op på den høje fejlprocent i forbindelse

med udvikling af landdistrikter, er fuldstændige, dvs. at alle regioner er omfattet, og at alle foranstaltninger,

særlig investeringsforanstaltninger, behandles, og at der er taget hensyn til Kommissionens og Rettens

revisionsresultater.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af EU‑udgifterne til udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri

og sundhed fås i kapitel 4 i 2013‑årsberetningen om EU’s budget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Regionalpolitik, energi og transport

45,5 milliarder euro

Vores revision

Revisionen omfattede regionalpolitik (96 % af betalingerne på dette udgiftsområde), som for hovedpartens ved‑

kommende finansieres over Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden. Formålet

med regionalpolitikken er at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i Den Europæiske Union ved at mind‑

ske udviklingsmæssige skævheder mellem forskellige regioner. Forvaltningen af regionalpolitikkens udgifter deles

med medlemsstaterne, og der medfinansieres projekter under godkendte udgiftsprogrammer.

Energi og transport tegner sig for de resterende 4 % af dette udgiftsområde. Formålet med energi‑ og transport‑

politikken er at forsyne de europæiske borgere og erhvervslivet med sikre, bæredygtige og konkurrencedygtige

energi‑ og transportsystemer og ‑ydelser. Udgifterne forvaltes direkte af Kommissionen.

Vores konstateringer

Var området væsentlig

fejlbehæftet?

Anslået fejlforekomst:

De undersøgte

kontrolsystemer:

6,9 %

(2012: 6,8 %)

Delvis

effektive

Revisionsretten konstaterede

alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb,

som tegnede sig for 39 % af den

anslåede fejlforekomst. Den samlede anslåede kontraktværdi af de 122 undersøgte offentlige indkøbsaftaler var

4,2 milliarder euro.

Eksempel: uberettiget underhåndsaftale

Kontrakter om supplerende bygge‑ og anlægsarbejder på en

passagerterminal i en lufthavn

i Tyskland

blev tildelt direkte til den oprindelige kontrahent. De supplerende arbejder skyldtes mangler ved projekt‑

forberedelsen, ‑planlægningen og ‑gennemførelsen og ikke uforudsete omstændigheder. I sådanne tilfælde

er direkte tildeling retsstridig, og de supplerende arbejder skulle have været sendt i udbud.

Lignende tilfælde med uberettiget direkte tildeling blev konstateret i forbindelse med projekter i Belgien,

Den Tjekkiske Republik, andre steder i Tyskland, Spanien, Italien og Sverige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Revisionsretten efterprøver også, om EU’s

regler for statsstøtte

er overholdt. Retsstridig statsstøtte giver de støt‑

temodtagende enheder en urimelig fordel og forvrider dermed det indre marked. Fejl med hensyn til statsstøtte

tegnede sig for 17 % af den anslåede fejlforekomst på dette område (jf. eksemplet).

Eksempel: statsstøtte til et rentabelt projekt

Der blev ydet støtte til en virksomhed, som tæller blandt små og mellemstore virksomheder (SMV’er),

i Slovenien til

forsknings- og udviklingsaktiviteter i automobilindustrien.

SMV’en var imidlertid 100 % ejet

af en række store selskaber og udførte udelukkende sine forskningsaktiviteter for disse. Eftersom bestem‑

melserne om offentlig finansiering er strengere for store foretagender, havde virksomheden ikke ret til at

modtage den fulde finansiering.

Lignende tilfælde blev konstateret i Bulgarien og Ungarn.

For en stor del af de fejlbehæftede transaktioners vedkommende

havde myndighederne i medlemsstaterne til-

strækkelig mange oplysninger

til, at de kunne have opdaget og korrigeret fejlene, før de anmodede om godtgørel‑

se fra Kommissionen. Hvis disse oplysninger var blevet anvendt til at korrigere fejlene, før udgifterne blev anmeldt

til Kommissionen, ville den anslåede fejlforekomst på området have været 3,9 %.

Revisionsretten konstaterede også, at de

finansieringstekniske instrumenter

fortsat viser lave satser for udbetaling

til de endelige modtagere i 2013. Disse fonde yder bistand til virksomheder eller byudviklingsprojekter i form af

egenkapitalinvestering, lån eller garantier. De modtager et bidrag, når deres juridiske struktur er fastlagt, og anven‑

der så disse midler til at støtte projekter. Der var oprettet i aIt 940 finansieringstekniske instrumenter i 25 medlems‑

stater med en bevilling på ca. 12,6 milliarder euro.

Vores anbefalinger

Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen:

anmoder medlemsstaterne om, at de i deres forvaltningserklæringer medtager en eksplicit bekræftelse af, at

de »kontroller på første niveau«, som forvaltnings‑ og attesteringsmyndighederne gennemfører, er effektive

som krævet i finansforordningen udfører en dybtgående vurdering af det vedvarende problem med de »kon‑

troller på første niveau«, som myndighederne i medlemsstaterne har gennemført i programmeringsperioden

2007‑2013

analyserer årsagerne til, at EU’s statsstøtteregler i så mange tilfælde ikke er overholdt

nedbringer de vedvarende forsinkelser i udbetalingen af EU‑midler gennem finansieringstekniske

instrumenter.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af EU‑udgifterne til regionalpolitik, energi og transport fås

i kapitel 5 i 2013‑årsberetningen om EU’s budget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Beskæftigelse og sociale anliggender

16,2 milliarder euro

Vores revision

Revisionen omfattede udgiftsområdet

Beskæftigelse og sociale anliggender,

som er en del af EU’s samhørighedspo‑

litik. De vigtigste mål på dette udgiftsområde er at bekæmpe arbejdsløshed, udvikle menneskelige ressourcer og

fremme integration på arbejdsmarkedet. Den Europæiske Socialfond (ESF) er det væsentligste redskab til gennem‑

førelse af politikken for beskæftigelse og sociale anliggender, og i 2013 tegnede fonden sig for 98 % af udgifterne

på dette politikområde. ESF finansierer investeringer i menneskelig kapital gennem uddannelses‑ og andre beskæf‑

tigelsesforanstaltninger. Forvaltningen af udgifterne deles med medlemsstaterne.

Vores konstateringer

Var området væsentlig

fejlbehæftet?

Anslået fejlforekomst:

De undersøgte

kontrolsystemer:

3,1 %

(2012: 3,2 %)

Delvis

effektive

Hovedparten af de konstaterede fejl — 93 % af den anslåede fejlforekomst — vedrørte godtgørelse af

ikkestøt-

teberettigede omkostninger eller ikkestøtteberettigede projekter, modtagere eller deltagere

(jf. eksemplet).

Resten vedrørte fejl med hensyn til offentlige indkøb.

Eksempel: overanmeldelse af personaleomkostninger

Ifølge de gældende regler skal indirekte omkostninger fordeles pro rata på de EU‑finansierede projekter efter

fair og rimelige metoder. En

privat skole

i Portugal opførte hele skoledirektørens løn under et EU‑projekt,

selv om han også havde andre opgaver. Endvidere var loftet for medfinansiering af lønninger ikke overholdt.

Lignende forhold blev konstateret i projekter i Tyskland, Spanien, Italien, Polen og Det Forenede Kongerige.

For en stor del af de fejlbehæftede transaktioners vedkommende

havde myndighederne i medlemsstaterne

tilstrækkelig mange oplysninger

til, at de kunne have opdaget og korrigeret fejlene, før de anmodede om godtgø‑

relse fra Kommissionen. Hvis disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejlene, før udgifterne blev anmeldt

til Kommissionen, ville den anslåede fejlforekomst på dette område have været 1,8 %.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

På Revisionsrettens anbefaling blev anvendelsen af

faste beløb og faste satser

i stedet for godtgørelse af »fakti‑

ske omkostninger« udvidet i 2009 med det formål at reducere sandsynligheden for, at der opstår fejl, og mindske

projektforvalternes administrative byrde. Ved sin 2013‑revision fandt Revisionsretten ingen kvantificerbare fejl

vedrørende den specifikke anvendelse af faste beløb og faste satser. Det viser, at der er en

mindre tendens til fejl

i projekter, hvor disse betalingsmuligheder anvendes.

Vores anbefalinger

Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen:

opfordrer medlemsstaterne til at styrke kontrollen vedrørende reglerne for offentlige indkøb, omkostninger

uden projektrelevans og projekter uden EU‑merværdi

sikrer, at medlemsstaterne tager spørgsmålet om højere personaleomkostninger i forbindelse med EU‑pro‑

jekter end i forbindelse med projekter finansieret med nationale midler op

sikrer, at medlemsstaterne har overvejet alle de forenklingsmuligheder, der er fastsat i forordningerne om de

europæiske struktur‑ og investeringsfonde for perioden 2014‑2020.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af EU’s udgifter vedrørende beskæftigelse og sociale anlig‑

gender fås i kapitel 6 i 2013‑årsberetningen om EU’s budget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Eksterne forbindelser, bistand og udvidelse

6,0 milliarder euro

Vores revision

Dette udgiftsområde dækker udgifter inden for områderne eksterne forbindelser, udviklingsbistand og humanitær

bistand samt foranstaltninger til fordel for EU’s kandidat‑ og tiltrædelseslande. Udviklingsprojekterne er spredt over

mere end 150 lande, og gennemførelsesorganerne varierer meget både i størrelse og med hensyn til erfaring. For at

være berettigede til EU‑bistand skal projekterne opfylde de betingelser, der er fastsat i særlige finansieringsaftaler,

samt andre regler, der f.eks. vedrører udbuds‑ og kontrakttildelingsprocedurer. Udgifterne afholdes direkte af Kom‑

missionens generaldirektorater, enten centralt fra hovedsædet i Bruxelles eller af EU‑delegationerne i modtagerlan‑

dene eller i fællesskab med internationale organisationer.

Vores konstateringer

Var området væsentlig

fejlbehæftet?

Anslået fejlforekomst:

De undersøgte

kontrolsystemer:

2,6 %

(2012: 3,3 %)

Delvis

effektive

Størstedelen af fejlene vedrører ikkestøtteberettigede udgifter hos den endelige støttemodtager, f.eks. udgifter

afholdt uden for den støtteberettigede periode, medtagelse af ikkestøtteberettigede udgifter (f.eks. moms, perso‑

naleomkostninger og uberettigede indirekte omkostninger) i udgiftsanmeldelserne fra projekterne og udgifter, der

ikke er underbygget af dækkende dokumentation.

Eksempel: ikke afholdte udgifter

Kommissionen ydede et bidrag på 9,5 millioner euro til De Forenede Nationers udviklingsprogram om

frem-

me af økonomisk og social udvikling i Moldova.

I 2013 godkendte Kommissionen kontrakter, som indebar

godtgørelse af 1,8 millioner euro, og hvor der ikke var afholdt nogen underliggende udgifter.

Førtiltrædelsesudgifter for i alt 150 millioner euro blev valideret af Kommissionen uden tilhørende dokumentation

for, at udgifterne reelt var afholdt, og at de var støtteberettigede. De validerede beløb byggede på Kommissionens

egne overslag og ikke på afholdte, betalte og godkendte omkostninger, som der forelå bilag for. Som følge af Revi‑

sionsrettens påvisning af denne

systemiske fejl

foretog Kommissionen regnskabsmæssige korrektioner for de på‑

gældende transaktioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

EuropeAid, der er et generaldirektorat i Kommissionen, forvalter de fleste af budgetudgifterne til EU’s foranstalt‑

ninger udadtil. De systemer, der blev undersøgt hos EuropeAid, vurderes som værende delvis effektive. I maj 2013

vedtog EuropeAid en handlingsplan, som skulle afhjælpe de vigtigste af de identificerede svagheder.

Vores anbefalinger

Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen:

sikrer, at de ansatte får instruks om, at der kun skal foretages afregninger på grundlag af afholdte udgifter,

og at afregningerne ikke må være baseret på deres egne overslag. Kommissionen har allerede indvilget i at

ændre sin afregningsprocedure i overensstemmelse hermed.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af udgifterne til eksterne forbindelser, bistand og udvidelse

fra EU’s budget fås i kapitel 7 i 2013‑årsberetningen om EU’s budget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Forskning og andre interne politikker

10,4 milliarder euro

Vores revision

Med 7,7 milliarder euro i betalinger i 2013 er forsknings‑ og innovationsprojekterne de væsentligste komponenter

på dette udgiftsområde. Andre interne politikker dækker udgifter til en bred vifte af politikmål, herunder uddannel‑

se og kultur, sikkerhed, migration og foranstaltninger til afbødning af virkningerne af den finansielle krise. Største‑

delen af udgifterne forvaltes direkte af Kommissionen.

Vores konstateringer

Var området væsentlig

fejlbehæftet?

Anslået fejlforekomst:

De undersøgte

kontrolsystemer:

4,6 %

(2012: 3,9 %)

Delvis

effektive

I forbindelse med de fleste betalinger på dette udgiftsområde godtgør Kommissionen de omkostninger, som støt‑

temodtagerne har anmeldt i deres omkostningsanmeldelser. Der opstår fejl, når støttemodtagere anmelder ikke‑

støtteberettigede omkostninger, som ikke opdages af kontrolsystemerne, inden de godtgøres af Kommissionen.

Ukorrekt beregnede eller ikkestøtteberettigede personaleomkostninger

tegner sig for 35 % af den anslåede

fejlforekomst. Fejlene består f.eks. i, at modtagerne anmelder budgetterede i stedet for faktiske personaleomkost‑

ninger eller anmelder omkostninger for tid, som ikke er brugt på projektet.

Ud over manglende overholdelse af udgiftsreglerne hæmmer godtgørelsen af ikkestøtteberettigede omkostninger

også en vellykket implementering af politikmålene og begrænser derfor den

merværdi, som EU-støtten tilfører

(jf. eksemplet).

Eksempel: Ikkestøtteberettigede udgifter begrænser EU‑merværdien

EU yder støtte til at sikre en effektiv og produktiv kontrol ved EU’s ydre grænser. Revisionsretten gennemgik

et projekt i Spanien, som vedrørte

indkøb af fire helikoptere,

der i 75 % af deres driftstid skulle anvendes

til overvågning og kontrol af EU’s ydre grænser. Revisionsretten konstaterede imidlertid, at kun 25 % af he‑

likopternes driftstid blev brugt til dette formål. Det indebærer, at EU kun skulle have betalt 25 % af omkost‑

ningerne til helikopterne og ikke 75 %, som det var tilfældet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Inden for rammerne af kontrolsystemerne for forskningsudgifterne

kontrollerer Kommissionen

statusrapporter og

omkostningsanmeldelser vedrørende de finansierede projekter, inden betalingen afholdes. Revisionsretten konsta‑

terede, at Kommissionen ikke altid anvender procedurerne ensartet, hvilket kan hæmme programmets effektivitet

og øge modtagernes administrative byrde.

Vores anbefalinger

Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen:

i forbindelse med de nye programmer for forskning (Horisont 2020) og andre interne politikker i perioden

2014‑2020 yder rettidig, konsekvent og klar vejledning til modtagere og myndigheder i medlemsstaterne om

støtteberettigelsesregler og kontrolordninger

gør sine kontrolaktiviteter mere risikobaserede ved at fokusere kontrollen på modtagere med høj risiko (for

eksempel enheder med mindre erfaring med EU‑støtte) og reducere den byrde, som kontrollen udgør for

modtagere med lavere risiko.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af EU‑udgifterne til forskning og andre interne politikker fås

i kapitel 8 i 2013‑årsberetningen om EU’s budget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Administrationsudgifter og dertil knyttede udgifter

10,6 milliarder euro

Vores revision

Administrationsudgifter og dertil knyttede udgifter omfatter udgifterne til EU‑institutioner og andre organer. Der

er tale om Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Tjenesten for

EU’s Optræden Udadtil (EU‑Udenrigstjenesten), Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget,

Ombudsmanden og Den Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Personaleudgifter (lønninger, godtgørelser og pensioner) tegner sig for 60 % af dette udgiftsområde. Udgifter til

bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi tegner sig for resten.

Resultaterne af Revisionsrettens revision af EU‑agenturerne og de andre decentrale organer beskrives i særlige års‑

beretninger, som offentliggøres særskilt, samt i et resumé af resultaterne.

Vores konstateringer

Var området væsentlig

fejlbehæftet?

Anslået fejlforekomst:

De undersøgte

systemer:

Nej

1,0 %

(2012: 0,0 %)

Effektive

For de fleste af kontrolsystemernes vedkommende afslørede undersøgelsen ingen alvorlige svagheder. Men Revisi‑

ons‑

retten konstaterer gentagne fejl i forbindelse med Kommissionens og EU‑Udenrigstjenestens betaling af lønninger og

godtgørelser samt svagheder ved indkøbsprocedurerne i EU‑delegationerne (som EU‑Udenrigstjenesten forvalter).

Vores anbefalinger

Revisionsretten anbefaler, at:

Kommissionen og EU‑Udenrigstjenesten træffer yderligere foranstaltninger til at sikre, at de oplysninger

i personalemapperne, som påvirker betalingen af lønninger og godtgørelser, er ajourførte

EU‑Udenrigstjenesten giver EU‑delegationerne støtte og vejledning i forbindelse med indkøbsprocedurer.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af EU’s administrationsudgifter og dertil knyttede udgifter

fås i kapitel 9 i 2013‑årsberetningen om EU’s budget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

De europæiske udviklingsfonde (EUF)

2,6 milliarder euro

Vores revision

EUF yder EU‑bistand til udviklingssamarbejde med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS‑staterne) og

de oversøiske lande og territorier (OLT). Udgifterne har som mål at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen,

fremme en bæredygtig udvikling og integrere AVS‑landene og OLT i verdensøkonomien.

EUF finansieres af medlemsstaterne, er underlagt fondenes egne finansforordninger og forvaltes af Europa‑Kom‑

missionen uden for EU’s almindelige budget. EUF’s bistand til tredjelande gennemføres i et højrisikomiljø, især på

grund af aktiviteternes geografiske spredning og svag institutionel og administrativ kapacitet i partnerlandene.

Vores konstateringer

Rigtigheden af EUF’s regnskaber:

Var EUF’s ind‑

tægter væsentlig

fejlbehæftede?

2013‑regnskabet giver et retvisende billede af EUF’s

finansielle stilling, resultaterne af deres transaktioner

og pengestrømme samt bevægelserne i egenkapitalen.

Var EUF’s forplig‑

telser væsentlig

fejlbehæftede?

Var EUF’s beta‑

linger væsentlig

fejlbehæftede?

Anslået fejlforekomst:

Nej

De undersøgte

kontrolsystemer:

Nej

3,4 %

(2012: 3,0 %)

Delvis

effektive

Manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb

tegnede sig for ca. halvdelen af den anslåede fejlfore‑

komst (jf. eksemplet). En anden væsentlig fejlkilde er manglen på bilag til dokumentation af udgifterne.

Eksempel: Støttemodtageren overholdt ikke reglerne for offentlige indkøb

Revisionsretten undersøgte et udbud vedrørende

IT-udstyr til et erhvervsinformationscenter

finansieret af et

program om støtte til mikrovirksomheder og små virksomheder. Revisionen viste, at kontrakten ikke var gået

til det laveste bud — selv om det var den laveste pris, der var tildelingskriteriet. Den revisor, Kommissionen

har indgået rammekontrakten med, konstaterede ikke fejlen under den finansielle revision af dette program.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

EUF anvendes også til at yde

budgetstøtte,

dvs. beløb, som på bestemte betingelser betales direkte til et udvik‑

lingslands statsbudget. Revisionsretten konstaterede fejl i budgetstøttetransaktioner, hvor opfyldelsen af betingel‑

serne var blevet målt forkert, og der var anvendt en forkert vekselkurs ved omregningen af budgetstøtte til lokal

valuta.

Kommissionens generaldirektorat EuropeAid forvalter de fleste eksterne udgifter under EU‑budgettet og næsten

alle udgifterne under EUF. De undersøgte systemer i EuropeAid vurderes som værende delvis effektive. I maj 2013

vedtog EuropeAid imidlertid en handlingsplan, som skal afhjælpe de største af de identificerede svagheder.

Vores anbefalinger

Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen:

inddriver påløbne renter på forfinansieringsbeløb

reviderer kvantificeringen af fordelene ved gennemførte kontroller

oplyser om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at gennemføre den handlingsplan, der skal afhjælpe

svaghederne i kontrolsystemet.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af de europæiske udviklingsfonde fås i 2013‑årsberetningen

om 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfonds (EUF’s) aktiviteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrundsoplysninger

Revisionsmetoden i ét blik

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på objektivt bevismateriale, som i overensstemmelse med de internatio‑

nale revisionsstandarder indhentes gennem test. Det gøres på følgende måde.

Regnskabernes rigtighed

Er oplysningerne i EU’s årsregnskab fuldstændige og nøjagtige?

EU‑budgettet er en kompleks størrelse. Kommissionens generaldirektorater initierer hvert år mange hundrede

tusinde posteringer, som indfanger oplysninger fra mange forskellige kilder (herunder medlemsstaterne). Revi‑

sionsretten kontrollerer, at regnskabsprocedurerne fungerer korrekt, og at regnskabsdataene er fuldstændige,

at de er korrekt registreret, og at de præsenteres hensigtsmæssigt.

Regnskabssystemet evalueres

med henblik på at opnå sikkerhed for, at det er en god basis for pålidelige

(fuldstændige og nøjagtige) data.

De centrale regnskabsprocedurer efterprøves

med henblik på at opnå sikkerhed for, at de fungerer korrekt.

Regnskabsdataene underkastes analytisk kontrol

med henblik på at opnå sikkerhed for, at de er præsente‑

ret konsekvent, og at de forekommer rimelige.

Der udtages en stikprøve af regnskabsposteringer, som kontrolleres direkte

med henblik på at opnå sik‑

kerhed for, at de underliggende transaktioner rent faktisk har fundet sted, og at de er registreret korrekt.

Årsregnskabet kontrolleres

med henblik på at opnå sikkerhed for, at det giver et retvisende billede af den

finansielle stilling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrundsoplysninger

Transaktionernes formelle rigtighed

Er de transaktioner vedrørende EU’s indtægter og udgiftsførte betalinger

, der ligger til grund

for EU‑regnskaberne, gennemført i overensstemmelse med de regler, der gælder for dem?

Der foretages millioner af betalinger over EU‑budgettet til modtagere både i EU og i resten af verden. De fleste

af disse udgifter forvaltes af medlemsstaterne. For at opnå det nødvendige bevismateriale tester Revisionsret‑

ten indtægterne og de udgiftsførte betalinger direkte og vurderer de systemer, der anvendes i forbindelse med

administrationen og kontrollen af disse udgifter.

For at give Revisionsrettens revisorer et grundlag for at udføre detaljerede test udtages der ved hjælp af stati‑

stiske teknikker

stikprøver af transaktioner

fra alle områder af EU‑budgettet.

De udtagne transaktioner undersøges i detaljer,

normalt hos de endelige støttemodtagere (f.eks. en land‑

bruger, et forskningsinstitut eller en virksomhed, der leverer offentligt finansierede arbejder eller tjeneste‑

ydelser) med henblik på at opnå direkte bevis for, at de underliggende begivenheder »er til stede«, er regi‑

streret korrekt og er i overensstemmelse med de regler, der gælder for de pågældende betalinger.

Fejl analyseres og klassificeres

som enten kvantificerbare eller ikkekvantificerbare.

Fejlenes indvirkning beregnes

ved at ekstrapolere de kvantificerbare fejl og fastlægge »den mest sandsyn‑

lige fejlforekomst« (den anslåede fejlforekomst).

Den anslåede fejlforekomst

sammenholdes med en væsentlighedstærskel på 2 % for at fastlægge Revisions‑

rettens erklæring.

Et antal kontrolsystemer vurderes

for at fastslå, hvor effektive de er med hensyn til at sikre, at de transaktio‑

ner, der gennemføres, er lovlige og formelt rigtige.

Der tages hensyn til

andre relevante oplysninger,

f.eks. årlige aktivitetsrapporter og rapporter fra andre

eksterne revisorer.

Alle revisionsresultater drøftes

både med de nationale myndigheder og med Kommissionen, så det sikres, at

de faktuelle forhold er beskrevet korrekt.

Revisionsretten vedtager sine erklæringer

på grundlag af det udførte arbejde og de opnåede resultater.

Udgiftsførte betalinger: mellemliggende betalinger, endelige betalinger og afregninger af forskud.

Flere oplysninger om processen bag revisionserklæringen fås i bilag 1.1 til 2013‑årsberetningen om EU’s budget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrundsoplysninger

Den Europæiske Revisionsret og dens arbejde

Den Europæiske Revisionsret er Den Europæiske Unions uafhængige

revisionsinstitution.

Vi har til huse i Luxem‑

bourg og beskæftiger ca. 900 revisorer og andre ansatte fra alle EU’s medlemsstater. Siden oprettelsen i 1977 har vi

skabt øget opmærksomhed om betydningen af EU’s økonomiske forvaltning og bidraget til at forbedre den.

Revisionsrettens beretninger og udtalelser er et afgørende led i EU’s

ansvarskæde.

Vores resultater anvendes —

navnlig i forbindelse med den årlige dechargeprocedure — til at stille de ansvarlige for forvaltningen af EU’s budget

til regnskab. Det er primært Kommissionen, men også de andre EU‑institutioner og ‑organer. Medlemsstaterne spil‑

ler også en stor rolle i forbindelse med delt forvaltning.

Vores vigtigste opgaver er:

finansiel og juridisk-kritisk revision,

primært i form af revisionserklæringen

forvaltningsrevision

vedrørende emner, som udvælges med henblik på at maksimere effekten af vores

arbejde, og

udtalelser

om forordninger med relation til den budgetmæssige forvaltning og andre vigtige spørgsmål.

Vi sigter mod at forvalte vores

ressourcer

på en måde, der sikrer en hensigtsmæssig balance mellem vores forskellige

aktiviteter og bidrager til, at vi kan opnå solide resultater og en god dækning af EU‑budgettets forskellige områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrundsoplysninger

Vores output

Vi udgiver:

Årsberetninger

om EU’s almindelige budget og de europæiske udviklingsfonde. Årsberetningerne indehol‑

der primært erklæringerne i revisionserklæringen og resultaterne af revisionen. De offentliggøres hvert år

i november.

Særlige årsberetninger

om EU’s forskellige agenturer og organer med Revisionsrettens erklæringer baseret

på finansiel revision. Der vil blive offentliggjort 53 i 2014.

Særberetninger

om udvalgte emner. Disse beretninger offentliggøres i årets løb og vedrører hovedsagelig

forvaltningsrevision. Der vil blive offentliggjort ca. 25 i 2014.

Udtalelser,

som Europa‑Parlamentet og Rådet bruger i forbindelse med godkendelse af EU‑lovgivning og

andre afgørelser med væsentlig betydning for den finansielle forvaltning. Der vil blive offentliggjort 6 i 2014.

Horisontale analyser

af de overordnede udfordringer og langsigtede tendenser på udvalgte EU‑politikområ‑

der. Der vil blive offentliggjort to i 2014.

Den årlige aktivitetsrapport,

som giver oplysninger om og indsigt i vores aktiviteter i det pågældende år.

Med vores arbejde bidrager vi til at skabe større bevidsthed og åbenhed om EU’s økonomiske forvaltning og give

sikkerhed med hensyn til denne forvaltnings tilstand, og vi fremsætter anbefalinger til, hvordan den kan blive

endnu bedre. Vi udfører dette arbejde af hensyn til

borgerne i Den Europæiske Union.

Information om Revisionsrettens revision af Den Europæiske Unions agenturer og andre decentrale organer kan findes i de

særlige årsberetninger for 2013, som er tilgængelige på Revisionsrettens websted.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SÅDAN FÅR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationer:

•

et eksemplar:

via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu)

flere eksemplarer eller plakater/kort:

hos Den Europæiske Unions repræsentationer (http://ec.europa.eu/represent_da.htm)

hos delegationerne i ikke-EU-lande (http://eeas.europa.eu/delegations/index_da.htm)

ved at kontakte Europe Direct (http://europa.eu/europedirect/index_da.htm)

eller ringe på 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) (*).

(*)

Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatører, telefonbokse eller hoteller kan dog kræve

penge for opkaldet).

Betalingspublikationer:

•

via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu).

via Den Europæiske Unions Publikationskontors salgskontorer

(http://publications.europa.eu/others/agents/index_da.htm).

Betalingsabonnementer:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

QJ‑AE‑14‑001‑DA‑C ISSN 1977‑5938

Den Europæiske Revisionsret er EU’s

eksterne revisionsorgan — EU’s

finansielle vagthund

I sin årsberetning om EU‑budgettet og i årsberetningen

om de europæiske udviklingsfonde afgiver Revisionsretten

en erklæring — revisionserklæringen — om regnskabernes

rigtighed og om lovligheden og den formelle rigtighed

af de transaktioner, der ligger til grund for dem. Formålet

med dette dokument er at give et resumé af de vigtigste

resultater og konklusioner fra beretningerne, som fås i fuld

ordlyd på Revisionsrettens websted og offentliggøres i Den

Europæiske Unions Tidende.